Studieordning for Akademisk overbygningsuddannelse i klimatilpasning
- Akademisk overbygningsuddannelse i klimatilpasning
- Master of Climate Adaptation
§ 1 - Beskrivelse af uddannelsen
§ 1.1 - Stamblad
Uddannelsestitler
Akademisk overbygningsuddannelse i klimatilpasning (Akademisk overbygningsuddannelse)Bekendtgørelser
Bekendtgørelse om universitetsuddannelser tilrettelagt på heltid (uddannelsesbekendtgørelsen) (BEK nr 20 af 09/01/2020)
Bekendtgørelse om eksamen og censur ved universitetsuddannelser (eksamensbekendtgørelsen) (BEK nr 22 af 09/01/2020)
Bekendtgørelse om adgang til universitetsuddannelser tilrettelagt på heltid (BEK nr 35 af 13/01/2022)
Bekendtgørelse om karakterskala ved uddannelser på Uddannelses- og Forskningsministeriets område (BEK nr 548 af 29/04/2022)
ECTS-point
60Studienævn
Det Naturvidenskabelige StudienævnSprog
DanskByer
OdenseTerminer
EfterårNiveau
Akademisk overbygningsuddannelse§ 1.2 - Uddannelsens formål, herunder evt. faglig profil og specialiseringer
Jf. Uddannelsesbekendtgørelsen §§ 1-3
§ 1. Bacheloruddannelser, akademiske overbygningsuddannelser og kandidatuddannelser er selvstændigt afrundede forskningsbaserede uddannelsesforløb på et fastsat antal ECTS-point (European Credit Transfer System), der skal kvalificere den studerende til selvstændigt at varetage erhvervsfunktioner på baggrund af kundskaber og metodiske færdigheder inden for et eller flere fagområder.
Formålet med akademiske overbygningsuddannelser er at
1) udbygge den studerendes faglige viden og kunnen og øge de teoretiske og metodiske kvalifikationer og kompetencer samt selvstændigheden i forhold til bachelorniveauet og
2) give den studerende faglig fordybelse gennem anvendelse af videregående elementer i fagområdets eller fagområdernes discipliner og metoder, herunder træning i videnskabeligt arbejde og metode, der videreudvikler den studerendes kompetence til at bestride mere specialiserede erhvervsfunktioner samt til at deltage i videnskabeligt udviklingsarbejde.
Studienævnets supplerende bestemmelser:
Den akademiske overbygningsuddannelse i klimatilpasning lægger særlig vægt på tværfagligt projektarbejde og praktisk erfaring inden for samfundets tilpasninger til klimaforandringer. Uddannelsen giver en bred teoretisk viden om behovet for og effekterne af klimatilpasning samt rammerne for dette. Endvidere giver uddannelsen praktisk erfaring med metoder og værktøjer til klimatilpasning samt projektledelse. Dette opnås ved case- og projektbaseret undervisning som bygger ovenpå den lærte teori, så de studerende får praktisk erfaring i at gennemføre deres egne klimatilpasningsprojekter. Projekterne er tværfaglige og kan være i samarbejde med virksomheder og/eller organisationer.
Den akademiske overbygningsuddannelse i Klimatilpasning har til hovedformål at uddanne dimittender, der har:
- videregående og praktiske kundskaber inden for klimatilpasning
- kvalifikationer, der sigter mod at varetage erhvervsfunktioner i private og offentlige virksomheder og institutioner samt hos myndigheder
- særlig fokus på praktiske færdigheder indenfor projektstyring og redskaber og værktøjer i forbindelse med klimatilpasningsprojekter
Læringsudbytte
Læringsudbyttet for uddannelser ved Det Naturvidenskabelige Fakultet beskrives i henhold til ”Kvalitetsrammen for videregående uddannelser” via tre overordnede kategorier:
Viden: Denne kategori er specifikt relateret til den enkelte uddannelse eller det enkelte fag og dækker forståelses- og refleksionsniveauet inden for et fagområde i relation til områdets begreber, teorier, metoder eller videnskabelige problemstillinger.
Færdigheder: Denne kategori er rettet eksplicit mod varetagelsen af praktiske færdigheder, professionel etik og ansvarlighed.
Kompetencer: Kategorien omhandler dimittendernes personlige og selvstændige anvendelse af viden og færdigheder. Disse kompetencer er almene kompetencer, der ikke er snævert koblet til den enkelte uddannelse eller det enkelte fag og dækker f.eks. evne til analyse og abstrakt tænkning, en vidensøgende indstilling, evne til at indgå i fagligt og tværfagligt samarbejde, kommunikative færdigheder og evne til at tilegne sig ny viden og strukturere egen læring.
§ 1.3 - Didaktisk og pædagogisk grundlag
§ 1.4 - Profiler
AO i klimatilpasning - Optag 1.september 2021
§ 2 - Indskrivning
§ 2.1 - Retskrav på optagelse
Der er ingen bacheloruddannelser, der giver retskrav til de akademiske overbygningsuddannelser på Det Naturvidenskabelige Fakultet:
- AO i Klimatilpasning: Ingen retskrav
- AO i Miljøkemi og forvaltning: Ingen retskrav
§ 2.2 - Adgangskrav
Jf. 28 Adgangsbekendtgørelsen
Adgang til en akademisk overbygningsuddannelse forudsætter, at ansøgeren har gennemført en adgangsgivende akademisk bacheloruddannelse.
jf. Uddannelsesbekendtgørelsen §12
Universitetet kan tilmelde studerende, som er optaget og indskrevet på en bacheloruddannelse ved universitetet, til fag, fagelementer og prøver i op til 30 ECTS-point på en akademisk overbygningsuddannelse eller en kandidatuddannelse, hvis universitetet skønner, at den studerende har faglige forudsætninger for at gennemføre og bestå bacheloruddannelsen og samtidig gennemføre fag eller fagelementer på den akademiske overbygningsuddannelse eller kandidatuddannelsen.
Studienævnets bestemmelser
- Bacheloruddannelsen i agrobiologi
- Bacheloruddannelsen i arkitektur
- BSc in Engineering in Applied Industial Electronics
- BSc in Engineering in Chemical Engineering and Biotechnology
- BSc in Engineering in Electronics
- BSc in Engineering in General Engineering
- BSc in Engineering in Innovation and Business
- BSc in Engineering in Mechatronics
- BSc in Engineering in Product Development and Innovation
- Bacheloruddannelsen i biokemi
- Bacheloruddannelsen i biokemi og molekylær biologi
- Bacheloruddannelsen i biologi
- Bacheloruddannelsen i biologi – bioteknologi
- Bacheloruddannelsen i biomedicin
- Bacheloruddannelsen i business administration and sociology
- Civilingeniøruddannelsen i arkitektur og design
- Civilingeniøruddannelsen i bioteknologi
- Civilingeniøruddannelsen i by, energi- og miljøplanlægning
- Civilingeniøruddannelsen i bygge- og anlægskonstruktion
- Civilingeniøruddannelsen i byggeri
- Civilingeniøruddannelsen i byggeri og anlæg
- Civilingeniøruddannelsen i byggeteknologi
- Civilingeniøruddannelsen i bygningsdesign
- Civilingeniøruddannelsen i bæredygtigt design
- Civilingeniøruddannelsen i bæredygtigt energidesign
- Civilingeniøruddannelsen i teknisk videnskab computerteknologi
- Civilingeniøruddannelsen i design og innovation
- Civilingeniøruddannelsen i energi
- Civilingeniøruddannelsen i energiteknologi
- Civilingeniøruddannelsen i Fysik og nanoteknologi
- Civilingeniøruddannelsen i fysik og teknologi
- Civilingeniøruddannelsen i geofysik og rumteknologi
- Civilingeniøruddannelsen i globale forretningssystemer
- Civilingeniøruddannelsen i kemi og bioteknologi
- Civilingeniøruddannelsen i kemi og teknologi
- Civilingeniøruddannelsen i kemiteknologi
- Civilingeniøruddannelsen i kunstig intelligens og data
- Civilingeniøruddannelsen i kvantitativ biologi og sygdomsmodellering
- Civilingeniøruddannelsen i lærings- og oplevelsesteknologi
- Civilingeniøruddannelsen i maskin og produktion
- Civilingeniøruddannelsen i matematik og teknologi
- Civilingeniøruddannelsen i matematik-teknologi
- Civilingeniøruddannelsen i medicin og teknologi
- Civilingeniøruddannelsen i miljøvidenskab
- Civilingeniøruddannelsen i nanoteknologi
- Civilingeniøruddannelsen i netværksteknologi og it
- Civilingeniøruddannelsen i produkt- og designpsykologi
- Civilingeniøruddannelsen i produktion og konstruktion
- Civilingeniøruddannelsen i robotteknologi
- Civilingeniøruddannelsen i software engineering
- Civilingeniøruddannelsen i softwareteknologi
- Civilingeniøruddannelsen i strategisk analyse og systemdesign
- Civilingeniøruddannelsen i sundhedsteknologi
- Civilingeniøruddannelsen i teknisk biomedicin
- Civilingeniøruddannelsen i vand, bioressourcer og miljømanagement
- Civilingeniøruddannelsen i veldfærdsteknologi
- Bacheloruddannelsen i datalogi
- Bacheloruddannelsen i datalogi-økonomi
- Bacheloruddannelsen i economics and business administration
- Bacheloruddannelsen i erehvervsøkonomi
- Bacheloruddannelsen i erhvervsøkonomi, HA
- Bacheloruddannelsen i erhvervsøkonomi, HA (projektledelse)
- Bacheloruddannelsen i erhvervsøkonomi-erhvervsret, HA (jur.)
- Bacheloruddannelsen i erhvervsøkonomi-filosofi, HA (fil.)
- Bacheloruddannelsen i erhvervsøkonomi-informationsteknologi, HA (it.)
- Bacheloruddannelsen i erhvervsøkonomi-jura, HA (jur.)
- Bacheloruddannelsen i erhvervsøkonomi-matematik, HA (mat.)
- Bacheloruddannelsen i erhvervsøkonomi-virksomhedskommunikation, HA(kom.)
- Bacheloruddannelsen i eruopean studies
- Bacheloruddannelsen i europæisk business, HA i europæisk business
- Bacheloruddannelsen i forsikringsmatematik
- Bacheloruddannelsen i fysik
- Bacheloruddannelsen i fysiske fag (fysik, strofysik, geofysik, meteorologi,kvantefysik, bio- og medicinsk fysik)
- Bacheloruddannelsen i fødevarer og ernæring
- Bacheloruddannelsen i geografi
- Bacheloruddannelsen i geografi og geoinformatik
- Bacheloruddannelsen i geologi-geoscience
- Bacheloruddannelsen i geoscience
- Bacheloruddannelsen i informationsteknologi
- Bacheloruddannelsen i innovation og digitalisering
- Bacheloruddannelsen i international business
- Bacheloruddannelsen i international business and politics
- Bacheloruddannelsen i shipping and trade
- Bacheloruddannelsen i jordbrugsøkonomi
- Bacheloruddannelsen i journalistik
- Bacheloruddannelsen i jura
- Bacheloruddannelsen i kemi
- Bacheloruddannelsen i landskabsarkitektur
- Bacheloruddannelsen i market and management anthropology
- Bacheloruddannelsen i medialogi
- Bacheloruddannelsen i molekylær medicin
- Bacheloruddannelsen i naturressourcer
- Bacheloruddannelsen i naturvidenskabelig bacheloruddannelse
- Bacheloruddannelsen i naturvidenskabelig international bacheloruddannelse
- Bacheloruddannelsen i politik og administration
- Bacheloruddannelsen i politik og økonomi
- Bacheloruddannelsen i samfundsfag
- Bacheloruddannelsen i samfundsvidenskabelig bacheloruddannelse
- Bacheloruddannelsen i samfundsvidenskabelig bacheloruddannelse +journalistik + andet fag
- Bacheloruddannelsen i statskundskab
- Bacheloruddannelsen i teknoantropologi
- Bacheloruddannelsen i økonom
§ 3 - Struktur og progression
§ 3.1 - Overordnet opbygning og struktur
- Fagelementets danske og engelske titel
- Fagelementets niveau (bachelor-, kandidat- eller ph.d.-kurser)
- Ansvarligt institut og underviser
- Omfang i ECTS-point
- Indgangskrav
- Forventede forudsætninger
- Formål
- Målbeskrivelse
- Indhold
- Undervisningssprog
- Prøveform
- Undervisningsform
- Tidsmæssig placering
- Hvornår fagelementet sidst er opdateret
- Kursusbeskrivelsens nummer angiver niveauet:
§ 4 - Kursusbeskrivelser
§ 4.1 - Kursusbeskrivelser
AO i klimatilpasning - Optag 1.september 2021
BB908: Introduktion til miljøøkonomi, klimaaftryk og livscyklusvurdering
BB906: Energiforsyning og design af transportsystemer til overflade- og spildevand
BB903: Klimatilpasningsteknologier og -værktøjer
BB904: Projektledelse, økonomi og kommunikation
BB901: Miljøret – inklusiv forvaltningsret
BB907: Introduktion til forurenende stoffer i miljøet
BB902: Grundkursus i klimaforandringer, klimaeffekter og klimatilpasning
BB909: Klimatilpasning i byudvikling og bæredygtig vækst
BB911: Valgfrit projekt I
BB912: Valgfrit projekt II
BB910: Akademisk overbygningsprojekt
BB905: Grundlæggende økologi og biogeokemi
§ 5 - Bestemmelser om prøver
§ 5.1 - Uddannelsens beståelseskrav
§ 5.2 - Stave- og formuleringsevne ved større opgaver
§ 5.3 - Bedømmelse af eksamen og prøver
§ 5.4 - Prøvesprog
§ 5.5 - Prøveformer
§ 5.6 - Ordinære prøver
§ 5.7 - Omprøver
§ 5.8 - Prøveforsøg
§ 5.9 - Forudsætninger for deltagelse i prøver
§ 5.10 - Digitale prøver og hjælpemidler
§ 5.11 - Særlige prøvevilkår
§ 5.12 - Uregelmæssigheder i forbindelse med prøver
Jf. Eksamensbekendtgørelsen § 9
Universitetet fastsætter regler om disciplinære foranstaltninger i tilfælde af eksamenssnyd og forstyrrende adfærd ved eksamen.
Studienævnets supplerende bestemmelser:
Eksamensuregelmæssigheder er en forseelse, som universitetet betragter som en alvorlig overtrædelse af de disciplinære regler. Der henvises til Regler om disciplinære foranstaltninger over for studerende ved SDU.
§ 5.13 - Gruppeprøver
§ 6 - Bestemmelser om merit og fritagelser
§ 6.1 - Startmerit
§ 6.2 - Forhåndsmerit
§ 6.3 - Merit
§ 6.4 - Fritagelser
§ 7 - Bestemmelser om uddannelsens tilrettelæggelse
§ 7.1 - Til- og framelding til undervisning og prøver
§ 7.2 - Tidsfrist for gennemførsel af studiet
Uddannelsesbekendtgørelsen§ 6
Bacheloruddannelser, akademiske overbygningsuddannelser og kandidatuddannelser skal tilrettelægges som heltidsuddannelse, sådan at den studerende kan fuldføre bacheloruddannelsen på 34 måneder, ved studiestart i forårssemestret dog 36 måneder, og fuldføre kandidatuddannelsen på 24 måneder i de tilfælde, hvor kandidatuddannelsen fortsætter i umiddelbar tilknytning til bacheloruddannelsen. Fortsætter kandidatuddannelsen ikke i umiddelbar tilknytning til bacheloruddannelsen, skal kandidatuddannelsen tilrettelægges sådan, at den studerende kan fuldføre kandidatuddannelsen på 22 måneder ved studiestart i efterårssemestret og 24 måneder ved studiestart i forårssemestret. Bachelor- og kandidatuddannelser kan tillige tilrettelægges som deltidsuddannelse, jf. universitetsloven. Den akademiske overbygningsuddannelse skal kunne gennemføres på 10 måneder ved studiestart i efterårssemesteret og 12 måneder ved studiestart i forårssemesteret.
Studienævnets supplerende bestemmelser:
Studienævnet henviser til SDU’s regler om tidsgrænser.
- En bacheloruddannelser skal være afsluttet på normeret tid + 1 år
- En 2-årige kandidatuddannelser skal være afsluttet på normeret tid + ½ år
- En 2½-årige kandidatuddannelser skal være afsluttet på normeret tid + ½ år
- En 1-årig akademisk overbygningsuddannelse skal være afsluttet på normeret tid + 1 år
§ 7.3 - Krav om studieaktivitet
Jf. Eksamensbekendtgørelsen § 20 og § 20 a.
Universitetet kan fastsætte regler om, at studerende på bacheloruddannelser, kandidatuddannelser og akademiske overbygningsuddannelser løbende eller for enkelte studieår skal bestå prøver opgjort i ECTS-point (studieaktivitetskrav) for at kunne fortsætte på uddannelsen. Kravet kan fastsættes til prøver med et samlet omfang på højst 45 ECTS-point hvert studieår. Universitetet skal sikre, at den studerende får mulighed for 3 prøveforsøg i de fag eller fagelementer, som indgår i et eventuelt studieaktivitetskrav.
Universitetet kan tillige fastsætte at et studieaktivitetskrav fraviges, hvis den studerende er iværksætter eller formand i en frivillig organisation under Dansk Ungdoms Fællesråd (DUF). Inden for rammerne af uddannelsesbekendtgørelsen fastsætter universitetet interne regler for, hvilke studerende der er iværksættere, jf. uddannelsesbekendtgørelsen.
Universitetet kan dispensere fra et studieaktivitetskrav fastsat efter stk. 1, hvis den studerende er eliteidrætsudøver, eller hvis der foreligger usædvanlige forhold, herunder funktionsnedsættelse.
Universitetet kan fastsætte regler i studieordningen om, at indskrivningen bringes til ophør for studerende, der ikke har bestået en prøve i en sammenhængende periode på et år.
Studienævnets supplerende bestemmelser:
Indskrivningen bringes til ophør, når en studerende ikke har bestået mindst én prøve i en sammenhængende periode på mindst 1 år. Deltagelse i studiestartsprøven tæller ikke med som en del af studieaktivitetskravet om beståelse af mindst én prøve i en sammenhængende periode på mindst 1 år.
Studerende der ikke optjener 30 ECTS pr. semester, varsles med tilbud om vejledning og eventuelle støtteforanstaltninger. Før indskrivningen bringes til ophør, adviseres den studerende herom med angivelse af dato for ophør af indskrivning.
Studieaktivitetskravet på SDU udmøntes som et såkaldt akkumuleret studieaktivitetskrav. I henhold til SDU’s generelle regler for studieaktivitet skal bachelor- og kandidatstuderende bestå minimum 45 ECTS pr. studieår.
Bestemmelserne i dette afsnit omfatter ikke indskrivning under Åben Uddannelse.
§ 7.4 - Akademisk overbygningsprojekt
jf. Uddannelsesbekendtgørelsen §23
Det akademiske overbygningsprojekt skal dokumentere færdigheder i at anvende videnskabelige teorier og metoder under arbejdet med et fagligt afgrænset emne. Projektet kan udarbejdes på baggrund af et samarbejde mellem den studerende og en eller flere relevante aftagere. Projektet skal afslutte uddannelsen. Dog må den studerende mangle op til to fag for at have gennemført uddannelsen, efter at projektet er bestået.
Universitetet godkender opgaveformuleringen for projektet og fastsætter samtidig hermed en afleveringsfrist for projektet og en plan for vejledning af den studerende. Projektet skal påbegyndes og afleveres inden for den tidsramme, der er fastsat herfor i studieordningen for den enkelte uddannelse, og som gælder for heltidsuddannelse.
Hvis den studerende ikke afleverer projektet inden for den fastsatte frist, godkender universitetet en ændret opgaveformulering, der skal ligge inden for samme emneområde, og fastsætter samtidig hermed en ny afleveringsfrist på 2 måneder. Hvis den studerende ikke afleverer projektet inden for den nye frist, kan den studerende få et tredje prøveforsøg, jf. eksamensbekendtgørelsen, efter samme regler som gælder for andet prøveforsøg.
Reglerne finder tilsvarende anvendelse for projekter, hvis den studerende ved bedømmelsen ikke opnår mindst karakteren 02. I særlige tilfælde kan universitetet dog bestemme, at den studerende skal skrive et nyt projekt med et nyt emne.
Jf. Eksamensbekendtgørelsen §§ 22 og 25
Akademisk overbygningsprojekt bedømmes med karakter efter 7-trinsskalaen og med ekstern censur.
Jf. Eksamensbekendtgørelsen § 4
Ved en skriftlig opgavebesvarelse, som er udarbejdet af flere studerende, kan der kun gives en selvstændig karakter eller anden bedømmelse, hvis den enkelte studerendes bidrag kan konstateres.
Jf. Eksamensbekendtgørelsen § 26
Bachelorprojekt, kandidatspeciale, akademisk overbygningsprojekt og masterprojekt skal forsynes med et resume på et fremmedsprog. Resumeet kan skrives på dansk, hvis opgaven er skrevet på et fremmedsprog, bortset fra norsk og svensk.
Studienævnets bestemmelser
På de akademiske overbygningsuddannelser har det akademiske overbygningsprojekt et omfang på 15 ECTS.
Overbygningsprojektet er den del af uddannelsen, hvor den studerende selvstændigt dokumenterer evnen til på videnskabeligt grundlag at identificere, analysere og kritisk bearbejde faglige problemstillinger. Overbygningsprojektet dokumenterer endvidere den studerendes evne til at afgive en skriftlig afrapportering af det gennemførte arbejde. Yderligere oplysninger vedrørende indhold og målsætninger findes i kursusbeskrivelsen for det enkelte overbygningsprojekt.
Et akademisk overbygningsprojekt består af følgende elementer:
− Et teoretisk projekt
− En rapport, der afleveres til bedømmelse og indgår i eksamen.
− En eksamen, der indledes med et foredrag. Formen af eksamen varierer på Det Naturvidenskabelige Fakultet. Efter foredraget kan der eksamineres i rapporten og foredraget. Den studerendes foredrag indgår i den samlede bedømmelse.
Akademisk overbygningsprojekt kan udarbejdes i grupper og afleveres som en skriftlig rapport. Udarbejdes projektet af flere studerende i fællesskab, vil projektet indgå i bedømmelsen ved en efterfølgende individuel mundtlig prøve.
Tilmeldingen til akademisk overbygningsprojekt foregår via SDU Student Selvbetjening (https://sso.sdu.dk/) inden for den fastsatte tilmeldingsperiode. Efter tilmelding – dog senest en uge inde i semestret – skal den studerende aflevere en kontrakt med tilhørende problemformulering via det elektroniske blanketsystem (https://blanket.sam.sdu.dk/form/97/submit). Afleveringsfristen for projektet findes i kursusbeskrivelsen for det pågældende projekt.
§ 7.5 - Orlov
§ 7.6 - Deltagerbegrænsning
§ 7.7 - Sidefag, tilvalg og valgfag
Jf. Uddannelsesbekendtgørelsen § 23
Universitetet fastsætter i studieordningen for den enkelte uddannelse valgfag på mindst 10 ECTS-point.
§ 7.8 - Talent
§ 8 - Dispensation og klagemuligheder
§ 8.1 - Dispensation fra regler, fastsat af universitetet samt ordensregler
§ 8.2 - Klage over eksamen
§ 8.3 - Klage over universitetets afgørelser
§ 9 - Uddannelsens forankring
§ 9.1 - Hjemmel
- Uddannelsesbekendtgørelsen: Bekendtgørelse nr. 20 af 09.januar 2020 om universitetsuddannelser tilrettelagt på heltid
- Eksamensbekendtgørelsen: Bekendtgørelse nr. 22 af 9.januar 2020 om eksamen og censur ved universitetsuddannelser
- Karakterbekendtgørelsen: Bekendtgørelse nr. 114 af 3. februar 2015 om karakterskala og anden bedømmelse ved uddannelser på Uddannelses- og Forskningsministeriets område
- Adgangsbekendtgørelsen: Bekendtgørelse nr 104 af 24/01/2021 om adgangs til universitetsuddannelser tilrettelagt på heltid
- Talentbekendtgørelsen: Bekendtgørelse nr. 597 af 8. marts 2015 om talentinitiativer på Uddannelses- og Forskningsministeriets område
- Ph.d.-bekendtgørelsen: Bekendtgørelse nr. 1039 af 27. august 2013 om ph.d.-uddannelsen ved universiteterne og visse kunstneriske uddannelsesinstitutioner
- Meritankenævnsbekendtgørelsen: Bekendtgørelse nr. 1517 af 16. december 2013 om ankenævn for afgørelser om merit i universitetsuddannelser