Studieordning for HA

Studienævn for Erhvervsøkonomi
Uddannelsestitler:
  • HA
  • Bachelor of Science (BSc) in Economics and Business Administration
ECTS-point: 180
Byer: Esbjerg, Sønderborg, Slagelse, Odense, Kolding
Terminer: Efterårx
Ikrafttrædelsesdato for studieordningen:
Gældende for studerende optaget fra og med: 01-09-2020

§ 1 - Beskrivelse af uddannelsen

§ 1.1 - Stamblad

Uddannelsestitler

HA (bachelor (BA))

Bekendtgørelser

Bekendtgørelse om karakterskala og anden bedømmelse ved uddannelser på Uddannelses- og Forskningsministeriets område (karakterbekendtgørelsen) (BEK nr 114 af 03/02/2015)

Bekendtgørelse om ankenævn for afgørelser om merit i universitetsuddannelser (meritankenævnsbekendtgørelsen) (BEK nr 1517 af 16/12/2013)

Bekendtgørelse om universitetsuddannelser tilrettelagt på heltid (uddannelsesbekendtgørelsen) (BEK nr 20 af 09/01/2020)

Bekendtgørelse om eksamen og censur ved universitetsuddannelser (eksamensbekendtgørelsen) (BEK nr 22 af 09/01/2020)

Bekendtgørelse af lov om universiteter (universitetsloven) (LBK nr 778 af 07/08/2019)

Bekendtgørelse om adgang til universitetsuddannelser tilrettelagt på heltid (BEK nr 153 af 26/02/2020)

Bekendtgørelse om talentinitiativer på de videregående uddannelser på Uddannelses- og Forskningsministeriets område (talentbekendtgørelsen) (BEK nr 597 af 08/03/2015)

ECTS-point

180

Studienævn

Studienævn for Erhvervsøkonomi

Sprog

Dansk, Engelsk

Byer

Esbjerg, Sønderborg, Slagelse, Odense, Kolding

Terminer

Efterår

Niveau

Bachelor

§ 1.2 - Uddannelsens formål, herunder evt. faglig profil og specialiseringer

Tilvalg i Marketing, Branding og Kommunikation på bachelor-niveau er ved Syddansk Universitet et
fuldtidsstudium på 45 ECTS. Tilvalget vælges som en del af en bacheloruddannelse, der udgør det centrale fag på 135 ECTS.


Viden og forståelse

Bachelortilvalget i Marketing, Branding og Kommunikation giver en bachelor med et humanistisk centralfag viden om teorier og metoder til problemløsning inden for marketing, branding og kommunikation. Centrale fagområder er: brand management og markedskommunikation samt marketing og forbrugeradfærd. Til støtte for de centrale fagområder, giver tilvalget desuden viden om organisationsforståelse og – kulturanalyse samt viden fra valgfag inden for fagområder som for eksempel: kultursociologi, tekstanalyse, visuel analyse og – design, interpersonel kommunikation, og international markedsføring. Bacheloren i et humanistisk fag med dette tilvalg har desuden mulighed for at få mere viden om praksis indenfor tilvalgets fagområder gennem et projektorienteret forløb i en virksomhed eller en organisation.

Den viden, bacheloren gennem tilvalget har erhvervet sig, er på et sådant niveau, at han eller hun bliver i stand til at forstå, beskrive og analysere markeder og virksomheder ud fra en række forskellige videnskabelige perspektiver og fagområder, der omhandler markedsføring, branding og kommunikation i en national og global kontekst. Bacheloren har i tilvalget ligeledes lært at reflektere over begrænsninger og muligheder i en teoris eller en metodes anvendelighed i forhold til en konkret problemstilling.

Færdigheder

Bachelortilvalget i Marketing, Branding og Kommunikation giver færdighed i, ved hjælp af teorier og videnskabelige metoder inden for disse fagområder, at identificere, strukturere og begrunde en teoretisk eller praktisk problemstilling. Bacheloren med dette tilvalg er på den baggrund i stand til at begrunde og vælge relevante analyse- og løsningsmodeller i forhold til problemstillingen og i denne forbindelse at identificere, analysere og anvende relevante informationskilder. Resultaterne kan bacheloren med dette tilvalg formidle skriftligt og mundtligt til forskellige målgrupper, herunder private og offentlige organisationer og virksomheder samt de relevante uddannelsesmæssige aktører på universitetet.

Kompetencer

Tilvalget i Marketing, Branding og Kommunikation giver den humanistiske bachelor kompetence til at håndtere komplekse og udviklingsorienterede situationer samt indgå i fagligt og tværfagligt samarbejde med en professionel tilgang. Dette kan ske inden for en bred vifte af brancher i både private og offentlige virksomheder. Bachelortilvalget i Marketing, Branding og Kommunikation giver derfor kompetence til beskæftigelse i såvel i private som offentlige virksomheder inden for alle virksomhedens funktioner, der er relateret til markedsføring, kommunikation og reklame.

Tilvalget giver sammen med en kandidatuddannelse og relevant erhvervserfaring en god basis for et karriereforløb inden for marketing, branding og kommunikation.

§ 1.3 - Didaktisk og pædagogisk grundlag

De bærende principper for uddannelse på Syddansk Universitet er aktiverende undervisning og aktiv læring. Undervisningen ved Det Samfundsvidenskabelige Fakultet skal leve op til disse principper, og de studerende, medarbejderne og ledelsen har i fællesskab ansvaret for, at principperne realiseres igennem hele uddannelsesforløbet. Det overordnede mål er at øge de studerendes læringsudbytte med afsæt i faglighed, faglig udvikling og pædagogisk nytænkning i et forpligtende læringsfællesskab.

De bærende principper udmøntes på uddannelses- og underviserniveau. Udmøntningens betydning for uddannelsen som helhed fremgår af studieordningen, og betydningen for planlægning og afholdelse af undervisning og eksamen udfoldes i den enkelte fagbeskrivelse og lektionsplan. 


Med afsæt i kompetenceprofilen vægter uddannelsen i Erhvervsøkonomi i særlig grad undervisningsformer, der

  • understøtter aktiv deltagelse i undervisningen.
  • støtter, og sætter den studerende i stand til, at nå læringsmål på såvel de enkelte fag, som på uddannelsen i sin helhed.
  • kræver at den studerende deltager i præsentationer,
  • kræver udarbejdelse af rapporter både individuelt og i grupper.
  • i specifikke fag kan give mulighed for kontakt og/eller samarbejde med virksomheder.
  • danner sammenhæng mellem teori og praksis.

§ 2 - Indskrivning

§ 2.1 - Adgangskrav

Optagelse på tilvalget forudsætter indskrivning på en bacheloruddannelse, hvori muligheden for tilvalg indgår, eller hvor ansøgeren kan opnå merit for tilvalget.

Ansøgere med et udenlandsk uddannelsesforløb skal derudover have bestået ”Studieprøven i dansk som andetsprog” eller dokumentere tilsvarende danskkundskaber. Danskkravet gælder ikke for nordiske ansøgere

Såfremt der i de centrale fag har indgået fag, som helt eller delvist kan sidestilles med fag i tilvalgsuddannelsen, kan der søges om fritagelse for faget. Faget skal i det tilfælde erstattes af valgfag med det tilsvarende antal ECTS.

Der henvises til uddannelsesbekendtgørelsens § 19, samt adgangsbekendtgørelsen §§ 4-5.

§ 3 - Struktur og progression

§ 3.1 - Overordnet opbygning og struktur

Tilvalg i Marketing, Branding og Kommunikation på bachelorniveau er ved Syddansk Universitet et fuldtidsstudium på 45 ECTS. Tilvalget vælges som en del af en bacheloruddannelse, der udgør det centrale fag på 135 ECTS

En bacheloruddannelse bestående af et centralt fag på 135 ECTS og tilvalg i Marketing, Branding og Kommunikation på 45 ECTS giver ret til den betegnelse, der er angivet i studieordningen for det centrale fag med tilvalg i Marketing, Branding og KommunikationTilvalget benævnes Marketing, Branding and Communication på engelsk.

Der henvises til uddannelsesbekendtgørelsens §18.


Studienævnets udfyldende bemærkninger:

Tilvalget består af 4 obligatoriske fag og 10 ECTS valgfag. Både obligatoriske fag og valgfag er relateret til marketing, branding og kommunikation.

§ 3.2 - Studieforløb

Marketing, Branding og Kommunikation

§ 4 - Fagbeskrivelser

§ 4.1 - Fagbeskrivelser

Profilopdelte fagbeskrivelser 

Marketing, Branding og Kommunikation

Fagbeskrivelser i studieordningen 

Marketing

Organisationsforståelse og -kulturanalyse

Brand Management and Marketing Communication

Forbrugeradfærd

§ 5 - Bestemmelser om eksamener og prøver

§ 5.1 - Uddannelsens beståelseskrav

En prøve er bestået, når der er opnået bedømmelsen Bestået, eller karakteren 02 eller derover. Beståede prøver kan ikke tages om. Uddannelsen er bestået, når alle prøver er bestået.

Som hovedregel kan karakteren 00 indgå i bedømmelsen i delprøver. Hvis den samlede prøve er bestået, kan karakteren 00 ikke tages om. I fag, hvor karakteren 00 og -3 ikke kan indgå i bedømmelsen skal alle delprøver bestås med minimum 02, for at faget kan bestås samlet set, hvis dette er tilfældet, vil det fremgå af fagbeskrivelsen under Regler. 

Alle karakterer indgår i beregningen af det samlede eksamensresultat i forhold til fagets ECTS-vægt, medmindre andet fremgår af fagbeskrivelsen. 

Studienævnets udfyldende bestemmelser:

Tilvalget er bestået, når der i alle fag mindst er opnået karakteren 02 eller bedømmelsen ”Bestået”. 

§ 5.2 - Stave- og formuleringsevne

Ved bedømmelsen af større skriftlige opgaver skal der ud over det faglige indhold også lægges vægt på den studerendes stave- og formuleringsevne, uanset hvilket sprog eksamenspræstationen er affattet på.

 Sprogbehandlingen i de skriftlige prøver indgår i helhedsbedømmelsen af den pågældende præstation, idet det faglige indhold dog skal vægtes tungest.

Større skriftlige opgaver er defineret som reporter eller lignende, hvor den enkelte studerendes bidrag har et omfang på 10 sider eller derover.

§ 5.3 - Interne eller eksterne eksamener/prøver

Prøver kan enten være eksterne eller interne.

Eksterne prøver bedømmes af én eller flere eksaminatorer og af én eller flere censorer, der er beskikket af Styrelsen for Forskning og Uddannelse. 

Interne prøver bedømmes af én eller flere undervisere (eksaminatorer) udpeget af universitetet blandt underviserne på universitetet.

De eksterne prøver skal dække uddannelsens væsentlige områder, herunder bachelorprojekt og speciale. Mindst 1/3 af uddannelsens samlede ECTS-point skal dokumenteres ved eksterne prøver. Dette gælder dog ikke for meritoverførte prøver.
Det fremgår af den enkelte fagbeskrivelse om en prøve er internt eller eksternt bedømt.

§ 5.4 - Eksaminationssprog

I uddannelser, der udbydes på dansk, aflægges prøverne på dansk, med mindre det er en del af prøvens formål at dokumentere den studerendes færdigheder i et fremmedsprog. Prøverne kan dog aflægges på svensk og norsk i stedet for dansk, medmindre det er en del af prøvens formål at dokumentere færdigheder i dansk.

Universitetet kan i øvrigt, hvor forholdene gør det muligt, tillade studerende at aflægge en prøve på et fremmedsprog. Det gælder dog ikke, hvis det er en del af prøvens formål at dokumentere færdigheder i dansk eller i et bestemt andet fremmedsprog.

Har undervisningen i et fag været gennemført på et fremmedsprog, aflægges prøven på dette sprog, medmindre det er en del af prøvens formål at dokumentere den studerendes færdigheder i et andet sprog. Universitetet kan fravige den regel.

I uddannelser, der udbydes på engelsk eller et andet fremmedsprog, aflægges prøverne på det udbudte sprog, medmindre det er en del af prøvens formål at dokumentere den studerendes færdigheder i et andet sprog. Universitetet kan fravige denne regel.

Hvis en uddannelse udbydes med linjer med forskellige udbudssprog, skal den studerende have mulighed for at gennemføre hovedparten af uddannelsens elementer på udbudssproget på den linje, som den studerende er indskrevet på.

Studienævnets udfyldende bestemmelser:

Den studerendes stave- og formuleringsevne indgår med begrænset vægt, medmindre der er tale om ganske omfattende, markante afvigelser fra en normal faglig sprogbrug.

§ 5.5 - Eksamens- og prøveformer

Valg af prøveform i det enkelte fag skal ske under hensyntagen til flere faktorer. Der skal som udgangspunkt være en klar sammenhæng mellem det enkelte fags formål, indhold, læringsaktiviteter og prøveformen, således, at eksamensresultatet i det enkelte fag afspejler den studerendes grad af opfyldelse af fagets læringsmål. 

For uddannelsen i sin helhed tilstræbes en variation af prøveformer på tværs af fag, således at de studerende samlet set udprøves i de forskellige typer af viden, færdigheder og kompetencer, som er repræsenteret i uddannelsens kompetenceprofil. Dette skal sikre, at den studerendes samlede eksamensresultat afspejler den studerendes grad af opfyldelse af uddannelsens læringsmål.

§ 5.6 - Uregelmæssigheder i forbindelse med eksamener/prøver

Der kan træffes disciplinære foranstaltninger over for studerende ved eksamenssnyd eller forstyrrende adfærd ved eksaminer jf. Regler om disciplinære foranstaltninger over for de studerende ved Syddansk Universitet.

§ 5.7 - Særlige vilkår

Universitetet kan tilbyde særlige prøvevilkår til studerende med fysisk eller psykisk funktionsnedsættelse og til studerende med et andet modersmål end dansk, når universitetet vurderer, at det er nødvendigt for at ligestille disse studerende med andre i prøvesituationen. Det er en forudsætning, at der med tilbuddet ikke sker en ændring af prøvens niveau. Der henvises til § 7 i eksamensbekendtgørelsen.

§ 5.8 - Individuelle eksamener/prøver og gruppeprøver

For bachelor- og kandidatstuderende på Det Samfundsvidenskabelige Fakultet gælder Regler for tilmelding til fag og prøver på SDU.

Prøverne tilrettelægges som individuelle prøver eller som gruppeprøver. Ved såvel en individuel prøve som en gruppeprøve skal der foretages en individuel bedømmelse af de studerendes præstationer, og der skal gives individuelle karakterer.

Det fremgår af den enkelte fagbeskrivelse, hvis en prøve er tilrettelagt som en gruppeprøve. Såfremt en prøve er tilrettelagt som en gruppeprøve, fremgår det af fagbeskrivelsen, hvor mange studerende, der højst kan deltage i den enkelte gruppeprøve og om den studerende har mulighed for at vælge en individuel prøve.

Hvis en afleveret skriftlig opgavebesvarelse ikke opfylder krav om individualisering eller formkrav fastsat i de enkelte fagbeskrivelser, kan opgavebesvarelsen afvises. Hvis opgavebesvarelsen afvises, skal der ikke gives en bedømmelse og den studerende har brugt et prøveforsøg, jfr. § 24, stk. 3 i eksamensbekendtgørelsen.

Der henvises til eksamensbekendtgørelsens § 4 og til eksamensbestemmelserne i de respektive fagbeskrivelser.

Studienævnets udfyldende bestemmelser:

Antallet af studerende i en gruppeprøve kan som hovedregel maksimalt være 4. Studienævnet kan beslutte at afvige reglen. Det vil i givet fald fremgå af fagbeskrivelsen.

I skriftlige opgaver, der udarbejdet af flere studerende, skal det angives, hvilke dele af opgaven/projektet hver enkelt er ansvarlig for. Dog kan indledning, resume og konklusion være fælles.

§ 5.9 - Omprøver

Hvis der til en prøve/eksamen ikke er angivet særlige bestemmelser om omprøve/reeksamen, gælder det, at omprøven afholdes som den ordinære prøve. 

For bachelor- og kandidatstuderende på Det Samfundsvidenskabelige Fakultet gælder Regler for tilmelding til fag og prøver på SDU.

§ 5.10 - Prøveforsøg

En bestået prøve kan ikke tages om, jf. karakterbekendtgørelsen.

Den studerende har 3 prøveforsøg til at bestå en prøve. Universitetet kan tillade yderligere forsøg, hvis der foreligger usædvanlige forhold. I vurderingen af om der foreligger usædvanlige forhold, kan spørgsmålet om studieegnethed ikke indgå.

Ved fornyet indskrivning på samme uddannelse på SDU vil tidligere brugte prøveforsøg blive overført, såfremt der er tale om identiske fag. 

§ 5.11 - Forudsætninger for deltagelse i eksamener/prøver

Som hovedregel kan der ikke stilles krav om at studerende på Det Samfundsvidenskabelige Fakultet skal gennemføre/bestå forudsætninger for at kunne deltage i en prøve.

Undtagelse kan dog gøres for seminarrapporter, projektorienterede forløb, bachelorprojekter og specialer, hvor forudsætningen består i godkendelse af en vejlederkontrakt. Dette vil fremgå af fagbeskrivelsen.

Såfremt den studerende ikke opfylder de af universitetet fastsatte forudsætninger for at deltage i prøven, er der brugt et prøveforsøg.

§ 5.12 - Digitale eksamener/prøver og hjælpemidler

Alle skriftlige prøver ved samfundsvidenskab er digitale. 

Tilladte hjælpemidler, herunder Internetadgang, vil fremgå af fagbeskrivelsen. Der henvises i øvrigt til SDU’s regelsæt for skriftlige stedprøver og Regler ved eksamen på Samfundsvidenskab

§ 5.13 - Pensumbeskrivelser

Eksamenspensum udgives på fagets side på BlackBoard hvert semester. Der eksamineres altid i nyeste pensum.

§ 6 - Bestemmelser om merit og fritagelser

§ 6.1 - Startmerit

Studienævnet skal i forbindelse med optagelse behandle ansøgninger om merit jf. § 32 i adgangsbekendtgørelsen.

§ 6.2 - Forhåndsmerit

Studienævnet skal behandle ansøgninger om forhåndsmerit, såfremt en studerende som del af sin uddannelse ønsker
  • at tage fag på en udenlandsk videregående uddannelsesinstitution,
  • at tage fag på andre danske universiteter eller
  • at tage andre fag på SDU, end dem der indgår i den studieordning, hvorunder den studerende er indskrevet, og som ikke allerede er godkendt af studienævnet som en del af valgfagsudbuddet
Der henvises til § 47 i uddannelsesbekendtgørelsen og studienævnets hjemmeside om merit på mitSDU.dk

§ 6.3 - Merit

Studienævnet kan i enkelttilfælde bevilge meritoverførsel for fag taget f.eks. ved et andet universitet. Der henvises til § 46 i uddannelsesbekendtgørelsen og studienævnets hjemmeside om merit på mitSDU.dk

§ 6.4 - Fritagelser

Studerende fra Design og Kulturøkonomi (bachelor) uddannelsen fritages for faget Marketing på baggrund af faget Marketing i Design og Kulturøkonomi uddannelsen. Faget erstattes med valgfag svarende til 10 ECTS.

§ 7 - Bestemmelser om uddannelsens tilrettelæggelse

§ 7.1 - Til- og framelding til undervisning og eksamener/prøver

For bachelor- og kandidatstuderende på Det Samfundsvidenskabelige Fakultet gælder Regler for tilmelding til fag og prøver på SDU.

Herudover gælder følgende:

Bachelorstuderende tilmeldes fag på første semester jf. § 3, stk. 2 i Regler for tilmelding til fag og prøver på SDU. Tilmelding til sommerskolefag er bindende. 

Fag udbydes altid i henhold til nyeste fagbeskrivelse. Der udbydes en ordinær prøve og en omprøve i umiddelbar tilknytning til undervisningens udbud. Det tredje prøveforsøg udbydes efter næste ordinære udbud af undervisning. Der eksamineres altid efter nyeste fagbeskrivelse, herunder nyeste pensum.

Jf. § 8 i Regler om tilmelding til fag og prøver på SDU fastlægges 2. og 3. prøveforsøg i fag, der udfases eller ikke længere udbydes, således: studerende der ikke består faget ved den ordinære prøve tilmeldes omprøven (2. prøveforsøg) i samme eksamenstermin eller i umiddelbar forlængelse heraf. Studerende, der ikke består faget ved omprøven, tilmeldes 3. prøveforsøg. Placering af 3. prøveforsøg fremgår af fagbeskrivelsen. Framelding kan ikke finde sted. 

Der eksamineres altid i henhold til nyeste fagbeskrivelse, herunder nyeste pensum.

Reglerne om udfasning af fag og tilmelding til 2. og 3. prøveforsøg er gældende i henhold til ovenstående med mindre andet er fastsat i den enkelte fagbeskrivelse eller i overgangsbestemmelserne for uddannelsen - se punktet Studieforløbfor din uddannelse.

I de tilfælde, hvor tilmelding til et fag forudsætter, at et tidligere fag er gennemført og bestået, skal den studerende, som ikke har bestået 1. og 2. prøveforsøg, have mulighed for at tilmelde sig omprøve i samme eksamenstermin (3. prøveforsøg). Universitetet skal sikre, at 3. prøveforsøg i forudsætningsfaget ligger forud for den ordinære prøve i det senere fag. 

§ 7.2 - Tilladelse til at følge fag på kandidatniveau

Studerende på bacheloruddannelsen kan få lov til at være tilmeldt kandidatfag, mens bacheloruddannelsen afsluttes. Se studieordningen for den relevante kandidatuddannelse for nærmere regler. 

§ 7.3 - Tidsfrist for gennemførsel af studiet

Der henvises til § 6, stk. 2 i uddannelsesbekendtgørelsen.

For bachelor- og kandidatstuderende på Det Samfundsvidenskabelige Fakultet gælder SDU´s Regler for seneste afslutning af bachelor-, og kandidatuddannelser.

§ 7.4 - Krav om studieaktivitet

Universitetet bringer indskrivningen til ophør for studerende, der ikke har bestået mindst én prøve i en sammenhængende periode på et år. Der henvises til adgangsbekendtgørelsens § 37.

For studerende optaget på en bachelor- og kandidatuddannelse på Det Samfundsvidenskabelige Fakultet gælder endvidere SDU´s regler for studieaktivitet.

Det følger heraf, at studerende som minimum skal have bestået prøver på i alt 45 ECTS-point hvert studieår. Kravet administreres som et akkumuleret studieaktivitetskrav.

Der henvises til § 20a i eksamensbekendtgørelsen.

§ 7.5 - Valgfag

Se studieordningens §3.1.

§ 8 - Dispensation og klagemuligheder

§ 8.1 - Dispensation fra regler, fastsat af universitetet

Studienævnet kan, når det er begrundet i usædvanlige forhold, dispensere fra de regler i studieordningen, der alene er fastsat af universitetet.

§ 8.2 - Klage over eksamener/prøver

Klage over prøver eller anden bedømmelse, der indgår i eksamen, skal indbringes for universitetet senest 2 uger efter, at resultatet af eksamen er bekendtgjort. Klagen skal være skriftlig og begrundet.

For nærmere information og vejledning om klager over eksamen henvises til studiets hjemmeside på MitSDU.dk og eksamensbekendtgørelsens kap.7.

§ 8.3 - Klage over universitetets afgørelser

I henhold til § 52 i uddannelsesbekendtgørelsen kan universitetets afgørelser efter denne bekendtgørelse indbringes for Styrelsen for Forskning og Uddannelse af studerende, når klagen vedrører retlige spørgsmål.

Fristen for indgivelse af klage er 2 uger fra den dag, afgørelsen er meddelt klageren. Klagen indgives til universitetet, der afgiver en udtalelse. Klageren skal have lejlighed til at kommentere universitetets udtalelse inden for en frist af mindst 1 uge. Universitetet sender klagen til styrelsen vedlagt udtalelsen og klagerens eventuelle kommentarer.

§ 9 - Uddannelsens forankring

§ 9.1 - Studienævn

Studienævn for Erhvervsøkonomi

§ 9.2 - Censorkorps

Det Erhvervsøkonomiske Censorkorps

§ 9.3 - Ikrafttrædelsesdato for studieordningen

§ 9.4 - Gældende for studerende optaget fra og med

01-09-2020

§ 9.5 - Dato for godkendelse i studienævnet

09-06-2020

§ 9.6 - Dato for Dekanens godkendelse

10-06-2020

§ 9.7 - Overgangsordninger og studieordningsændringer

Aktuelle overgangsordninger for uddannelsen fremgår af studieforløbene for de relevante årgange.