Studieordning for Civilingeniør i Software Engineering
- Civilingeniør i Software Engineering
- Master of Science in Engineering (Software Engineering)
§ 1 - Beskrivelse af uddannelsen
§ 1.1 - Stamblad
Uddannelsestitler
Civilingeniør i Software Engineering (cand.polyt.)ECTS-point
120Sprog
EngelskByer
OdenseNiveau
Kandidat§ 1.2 - Gældende for studerende optaget pr.
§ 1.3 - Uddannelsens formål, herunder evt. faglig profil og specialiseringer
Formålet med erhvervskandidatuddannelsen er at
- udbygge den studerendes faglige viden og kunnen og øge de teoretiske og metodiske kvalifikationer samt selvstændigheden i forhold til bachelorniveauet.
- give den studerende en faglig fordybelse gennem anvendelse af videregående elementer i fagområdets discipliner og metoder, herunder træning i videnskabeligt arbejde og metode, der videreudvikler den studerendes kompetence til at bestride mere specialiserede erhvervsfunktioner samt til at deltage i videnskabeligt udviklingsarbejde.
- kvalificere den studerende til videreuddannelse, herunder til ph.d.-uddannelse, jf. Bekendtgørelse om ph.d.-uddannelsen ved universiteterne.
Erhvervskandidatuddannelsen er et selvstændigt afrundet uddannelsesforløb, der udbygger de kundskaber og den indsigt, som den studerende har erhvervet i bacheloruddannelsen.
Erhvervskandidatuddannelsen skal kvalificere den studerende til at løse komplicerede tekniske problemer, designe og implementere komplekse teknologiske produkter og systemer i en samfundsmæssig kontekst. Kandidatuddannelsens indhold skal give den studerende avanceret faglig kompetence inden for den valgte ingeniørvidenskabelige retning med mulighed for specialisering.
Erhvervskandidatuddannelsen er en deltidsuddannelse normeret til 120 ECTS-point, hvilket svarer til 4 års studier. Arbejdsbelastningen pr. studieår er således 30 ECTS-point. Uddannelsen består af konstituerende fagelementer for uddannelsens særlige faglige kompetence og identitet, valgfag samt et kandidatspeciale.
Dimittender, der har en bacheloruddannelse svarende til den viden, kundskaber og færdigheder, der erhverves gennem en bacheloruddannelse i teknisk videnskab eller diplomingeniøruddannelse, er berettigede til at anvende titlen civilingeniør og betegnelsen cand.polyt. med efterfølgende angivelse af uddannelsens fagbetegnelse. Den engelsksprogede betegnelse er Master of Science (MSc) in Engineering.
§ 1.4 - Didaktisk og pædagogisk grundlag
Den Syddanske Model for Ingeniøruddannelser (DSMI)
- Fagligheden står i centrum, og alle ingeniøruddannelser på SDU har derfor rod i forsknings- og udviklingsmiljøer med høj international standard. Der leveres forsknings- og udviklingsbaseret undervisning på alle niveauer af uddannelserne, således at hensynet til både grundforskning og praksisnær anvendt forskning og udvikling i samarbejde med erhvervslivet bliver tilgodeset.
- Uddannelserne skal skabe moderne, helstøbte ingeniører. Lærings- og evalueringsmiljøet er derfor baseret på aktiverende undervisning og aktiv læring, der stimulerer de studerende til at tænke og arbejde problemorienteret, projektorienteret og tværfagligt. Der arbejdes både i teams og selvstændigt, og der lægges vægt på innovation og refleksion.
- Uddannelserne skal modne de studerende til at kunne løse opgaver i en international kontekst. De studerende færdes gennem hele studiet i et miljø med internationale undervisere og forskere og internationale medstuderende. Rammerne for uddannelserne er tilrettelagt, så det giver gode muligheder for udlandsophold ligesom der vil være krav til de studerende om at gennemføre undervisningsforløb på engelsk.
- Bachelorer uddannet ved SDU har i løbet af deres studie arbejdet i projektgrupper på tværs af sproglige og kulturelle forskelle.
- For at sikre dimittendernes værdi på arbejdsmarkedet umiddelbart efter endt uddannelse, rummer uddannelsen en høj grad af erhvervsrelevans. Samarbejde med virksomheder sikrer, at de studerendes faglighed løbende bringes i anvendelse i konkret og tidssvarende kontekst.
- Bachelorer uddannet ved SDU har i løbet af deres studie udført eksternt projektarbejde i virksomheder.
- Alle studerende anspores til iværksætteri gennem et lærings- og evalueringsmiljø, som stimulerer de studerendes initiativ, kreativitet og ansvarlighed.
- I bacheloruddannelsen ved SDU er virksomheds- og forretningsforståelse integreret i undervisningen.
- Bachelorer uddannet ved SDU har deltaget i et tværfagligt samarbejde organiseret ud fra princippet om 'Experts in Team Innovation'. Her arbejder den studerende sammen med studerende fra andre ingeniørretninger eller andre uddannelser om løsning af en kompleks, tværfaglig problemstilling i tæt samarbejde med en virksomhed.
- I den praktiske tilrettelæggelse af studieforløbet er der lagt afgørende vægt på, at undervisnings- og eksamensformer er relevante og tidssvarende, og at disse understøtter de studerendes tilegnelse af de centrale kompetencer. Det tilstræbes herved, at de studerende får et meget dynamisk uddannelsesliv, hvor den enkelte forventes at være aktiv medspiller og tage ansvar for egen læring. Den studerende 'lærer at lære', så han/hun senere kan sætte sig ind i nye og komplekse problemstillinger ligesom den studerende igennem hele studiet anspores til selvstændighed såvel som til samarbejde.
- Med det formål at styrke både den faglige fordybelse og anvendelsen af fagligheden samt den enkeltes fortsatte motivation for faglig og personlig udvikling på et arbejdsmarked under hastig forandring, er der i uddannelseskonceptet bevidst arbejdet med at integrere de teknisk-faglige og de bredere ingeniørkompetencer.
- Med DSMI tilbyder SDU de studerende et attraktivt og relevant uddannelsesforløb med gode erhvervsmuligheder her og nu. Nøgleordene er aktiverende undervisning og aktiv læring som udmøntes gennem projektorienteret og problembaseret læring. Formålet er at uddanne helstøbte ingeniører med høj faglighed og med de bedste forudsætninger for fortsat personlig og faglig udvikling.
§ 2 - Indskrivning
§ 2.1 - Direkte adgangsgivende grundlag til optagelse på kandidatuddannelse
Adgangsberettigede til erhvervskandidatuddannelsen i Software Engineering er ansøgere, der har bestået en relevant bacheloruddannelse og sideløbende er i relevant beskæftigelse svarende til mindst 25 timer om ugen i gennemsnit eller iværksætter med en faglig relevant selvstændig virksomhed.
Følgende uddannelser er adgangsgivende (listen er ikke udtømmende):
- Teknisk-videnskabelig bacheloruddannelse i Software Engineering på SDU
§ 2.2 - Andre adgangsgrundlag til optagelse
§ 2.3 - Adgangskrav
2.3.1 For at kunne blive optaget på en kandidatuddannelse skal ansøgeren have bestået en relevant, adgangsgivende bacheloruddannelse i teknisk videnskab, en relevant diplomingeniøruddannelse eller en relevant bacheloruddannelse i naturvidenskab.
Ved relevant forstås sådanne uddannelser indenfor softwareteknologi under forudsætning af at uddannelsen har indeholdt følgende fagligheder:
- Software udvikling og programmering: mindst 20 ECTS
- Operativsystemer: mindst 5 ECTS
- Distribuerede systemer og netværk: mindst 5 ECTS
- Databasesystemer: mindst 5 ECTS
- Algoritmer og datastrukturer: mindst 5 ECTS
- Statistik: mindst 5 ECTS
Adgang med udenlandsk uddannelsesbaggrund
Ansøgere med en udenlandsk bacheloruddannelse, som opfylder kravene ovenfor, kan optages, hvis uddannelsen på baggrund af en konkret, sammenlignende faglig vurdering vurderes at ækvivalere en adgangsgivende dansk uddannelse.
Krav til beskæftigelse
Ansøgere skal være i relevant beskæftigelse eller være iværksættere med en faglig relevant selvstændig virksomhed.
Krav til sprogkundskaber
Ansøgere skal have bestået engelsk på B-niveau eller tilsvarende. For detaljer henvises til universitetets hjemmeside.
Uddannelsens fælleskonstituerende fag og fagprofilfag udbydes på engelsk. Er der undervisningshold, hvor samtlige studerende og underviseren behersker dansk, kan undervisningen foregå på dansk, men undervisningsmaterialet vil foreligge på engelsk. Enkelte valgfag kan, hvor særlige for-hold taler herfor, udbydes alene på dansk.
For detaljer henvises til universitetets hjemmeside.
§ 2.4 - Supplering
2.3.1 Hvis ansøger har en uddannelse, der ikke opfylder adgangskravene, er der mulighed for at erhverve manglende fagligheder gennem supplerende undervisning ved Syddansk Universitet, efter optagelse på kandidatuddannelsen. Suppleringen kan højst udgøre 5 ECTS-point.
§ 3 - Detaljeret information om uddannelsens opbygning og progression
§ 3 - Uddannelsens titel og profiler
Civilingeniør, Cand.Polyt i Software Engineering (erhvervskandidat) 2019
§ 3.1 - Overordnet opbygning og struktur
Uddannelsens fagområder
Uddannelsen består af følgende fagområder:
- Modellering og simulation
- Mobil og allestedsnærværende databehandling
- Software økosystemer
- Datavidenskab
- Innovative softwareløsninger
Modellering og simulation
Mobil og allestedsnærværende IT
Software økosystemer
Datavidenskab
Innovative softwareløsninger
Uddannelsens semestertemaer
- Konstituerende
- Valgfri
- Speciale
Den konstituerende del består af obligatoriske moduler, som udgør uddannelsens fundament og dens særlige faglige kvalifikationer og identitet inden for software engineering. De obligatoriske moduler er henholdsvis introducerende, kernefaglige eller udvidede.
Den valgfrie del består af moduler, som de studerende frit kan vælge mellem.
Med specialet kommer den studerendes forskellige kompetencer i spil med muligheden for at specialisere og fordybe sig i et bestemt tema inden for software engineering.
Semesterbeskrivelse
Uddannelsens konstituerende del
Kernefaglige moduler: De kernefaglige moduler er placeret på uddannelsens fire første semestre. De studerendes viden om og færdigheder inden for systemudvikling af mobile systemer og projektledelse styrkes i modulet ’Software Engineering of Mobile Systems’. Endvidere dykker de studerende ned i udvalgte fagområder inden for centrale software engineering forskningsområder i modulerne ’Ubiquitous Computing and Internet of Things’, ’Model-Driven Software Development’, ’Videnskabelige arbejdsmetoder’, ’ Modelling and Simulation’ og ’Datavidenskab’. De studerende har også mulighed for at øge deres viden og forbedre deres færdigheder og kompetencer i forbindelse med projekter, der dækker ovennævnte fagområder.
Udvidede moduler: På det udvidede modul får de studerende en komplet samling af teknikker til trinvis og iterativ udvikling af store softwareprojekter. De studerende opnår desuden kompetencer til at udføre en innovations- og udviklingsproces, der resulterer i et nyt produkt eller en ny service, som henvender sig til eksisterende markeder eller vækstmarkeder. Det udvidede modul er placeret på uddannelsens 5. semester.
In-company Project: Projektet giver de studerende mulighed for at anvende deres viden om metoder, processer og ingeniørfunktioner på ansættelsesstedet samt giver den studerende mulighed for at fordybe sig i afgrænsede ingeniørfaglige problemstillinger på ansættelsesstedet under akademisk vejledning.
Uddannelsens valgfrie del
Den valgfrie del består af 2 moduler på hhv. 2 og 4. semester, hvor de studerende frit kan vælge i en pulje af valgfag.
Specialet
Specialet demonstrerer de studerendes samlede ingeniørfaglige kompetencer i et relevant, afgrænset ingeniørfagligt emne inden for software engineering.
§ 3.1.1 - Sammenhæng mellem adgangskrav og uddannelsens første år
§ 4 - Fagbeskrivelser
§ 4 - Obligatoriske kurser
Civilingeniør, Cand.Polyt i Software Engineering (erhvervskandidat) 2019
Scientific Methods
Ubiquitous Computing
Software Engineering of Mobile Systems
Modeling and Simulation
Big data and data science technologies
Software Engineering of Internet of Things
Model-driven Software Development Project
Innovative Software Solutions
In-company Project
Master's Thesis - 30 ECTS
§ 5 - Bestemmelser om prøver
§ 5.1 - Uddannelsens beståelseskrav
5.1.1 Ved bedømmelse af en eksamen gives karakter efter 7-trins-skalaen. Der kan ligeledes gives bedømmelsen ’bestået’ eller ’ikke-bestået’ eller ’godkendt’ eller ’ikke-godkendt’. Kandidatspecialet bedømmes altid med karakter efter 7-trins-skalaen.
5.1.2 En eksamen eller et undervisningsforløb er bestået, når karakteren 02 eller derover er opnået, eller der er opnået bedømmelsen ’bestået’ eller ’godkendt’.
5.1.3 Bedømmelsesformene ’bestået’ eller ’ikke-bestået’ og ’godkendt’ eller ’ikke-godkendt’ må højst dække 1/3 af uddannelsens samlede ECTS-point. Dette gælder dog ikke for meritoverførte eksamener.
5.1.4 Når en studieaktivitets bedømmelsesgrundlag er 'deltagelse i undervisningen', foretages denne bedømmelse af underviser på baggrund af kriterier, som oplyses ved undervisningsforløbets begyndelse. Betingelsen for at opnå bedømmelsen ’bestået’ er, at den studerende har nået de for forløbet fastsatte mål i sådan en grad, at der ved en eksamen ville kunne gives bedømmelsen 'bestået' eller som minimum karakteren 02.
5.1.5 Godkendelsesgrundlaget ved deltagelse kan være et eller flere af følgende:
- tilstedeværelse i undervisningen og ved øvelser.
- udførte laboratoriearbejder, porteføljer, rapporter og opgavebesvarelser samt andre praktiske eller teoretiske arbejder.
- deltagelse i vejledende intern eksamen.
- deltagelse i seminarer.
5.1.6 Meddelelse til den studerende om, hvorvidt undervisningsforløbet er ’bestået’ eller ’ikke-bestået’ skal gives inden semestrets afslutning.
5.1.7 Uddannelsen er fuldført, når den studerende har opnået
- Karakteren 02 eller derover i alle eksamener, som bedømmes efter 7-trinsskalaen.
- Bedømmelsen 'bestået' i alle eksamener, som bedømmes 'bestået’ eller ’ikke-bestået'.
- Bedømmelsen 'godkendt' i alle prøver, som bedømmes 'godkendt’ eller ’ikke-godkendt'.
§ 5.2 - Særlige eksamener
Eksamen i udlandet
5.2.0.1 Studienævnet kan bevilge dispensation til afholdelse af eksamen på en dansk repræsentation eller andre steder i udlandet, når det er begrundet i særlige forhold, som forhindrer den studerende i at deltage i eksamen i Danmark. Eksamen kan afholdes som videokonference eller ved hjælp af andre tekniske foranstaltninger.
5.2.0.2 Den studerende er ansvarlig for det praktiske arrangement af eksamen.
5.2.0.3 Alle omkostninger ved afholdelse af eksamen samt ved evt. aflysning af eksamen grundet sygdom, problemer med opkobling til system eller andre forhold, som SDU ikke kan drages til ansvar for, skal den studerende selv afholde. SDU kan kræve, at beløbet forudbetales.
§ 5.2.1 - Studiestartsprøven
§ 5.3 - Stave- og formuleringsevne
5.3.1 Ved bedømmelsen af kandidatspeciale og andre større skriftlige opgaver skal der ud over det faglige indhold også lægges vægt på den studerendes stave- og formuleringsevne, uanset hvilket sprog eksamenspræsentationen er affattet på.
5.3.2 Opgaverne skal være formuleret i et klart og forståeligt sprog. Sprogbehandlingen i de skriftlige prøver eller i kandidatspecialet kan påvirke den samlede karakter i op- eller nedadgående retning. Yderligere oplysninger om sprogbehandlingen fremgår af fagbeskrivelserne.
5.3.3 Studienævnet kan bevilge dispensation fra ovennævnte krav til stave- og formuleringsevne for studerende, der kan dokumentere en relevant, specifik funktionsnedsættelse (fx ordblindhed).
§ 5.4 - Interne eller eksterne eksamener
5.4.1 Eksamenerne er enten eksterne eller interne. Eksterne eksamener bedømmes af en eller flere af universitetets undervisere og af en eller flere censorer udpeget af Uddannelses- og Forskningsstyrelsen. Interne eksamener bedømmes af en eller flere af universitetets undervisere.
5.4.2 Mindst 1/3 af uddannelsens samlede ECTS-point bedømmes ved ekstern censur. Det gælder dog ikke for meritoverførte eksamener. Uddannelsens væsentlige områder herunder kandidatspecialet bedømmes med ekstern censur.
§ 5.5 - Undervisnings- og eksamenssprog
5.5.1 På uddannelser, der udbydes på dansk, aflægges eksamen på dansk, medmindre det er en del af den enkelte eksamens formål at dokumentere færdigheder i fremmedsprog. Eksamen kan aflægges på svensk eller norsk i stedet for dansk, medmindre eksamens formål er at dokumentere eksaminandens færdigheder i dansk.
5.5.2 På uddannelser eller enkeltfag, der udbydes på engelsk eller et andet fremmedsprog, aflægges eksamen på dette sprog, medmindre det er en del af den enkelte eksamens formål at dokumentere eksaminandens færdigheder i et andet sprog. Det samme gælder, hvis undervisningen i et fag har været meddelt på et fremmedsprog. Studienævnet kan dispensere fra denne regel.
5.5.3 Studienævnet kan i øvrigt, hvor forholdene gør det muligt, tillade studerende, der ønsker det, at aflægge en eksamen på et fremmedsprog. Dette gælder dog ikke eksamen, der forudsætter fremstilling på dansk. Studienævnet kan dispensere fra denne regel.
§ 5.6 - Undervisnings- og eksamensformer
Formål
5.6.1 Formålet med eksamen er at bedømme, i hvilken grad den enkelte studerende opfylder de faglige mål, der er fastsat i studieordningen.
Eksamensformer
5.6.2 Uddannelsen indeholder en variation af eksamensformer, der afspejler undervisningens indhold og arbejdsformer. Eksamensformerne skal tilgodese det enkelte fags/fagelements formål og kan være fx
- mundtlige, skriftlige og praktiske eksamener, projektorienterede forløb samt kombinationer af de forskellige eksamensformer.
Bedømmelse af gruppearbejde
Lyd- og billedoptagelser
Brug af hjælpemidler
§ 5.7 - Uregelmæssigheder i forbindelse med eksamener
Disciplinære foranstaltninger
5.7.1 Der træffes disciplinære foranstaltninger over for en studerende, der
- uretmæssigt skaffer sig eller giver en anden studerende hjælp til besvarelse af en skriftlig opgave eller
- medbringer ikke-tilladte hjælpemidler til en eksamen eller
- udgiver en andens arbejde for sit eget eller
- anvender eget tidligere bedømt arbejde uden henvisning eller
- ellers gør sig skyldig i eksamenssnyd.
5.7.2 Der kan ligeledes træffes disciplinære foranstaltninger over for en studerende, der udviser forstyrrende adfærd ved eksamen.
Jf. Regler om disciplinære foranstaltninger over for studerende ved SDU.
Fejl og mangler ved en eksamen
5.7.3 Opdager en studerende fejl og mangler ved en eksamen, skal vedkommende kontakte bedømmerne (ved mundtlig eksamen) eller eksamenstilsynet (ved skriftlig eksamen).
5.7.4 Ved fejl og mangler af særlig alvorlig karakter, eller hvor det må anses for den mest korrekte måde at afhjælpe fejlen eller manglen på, kan universitetet annullere eksamen og foranstalte en ekstraordinær reeksamen. Reeksamen, der skyldes annullering af den oprindelige eksamen, kan resultere i en lavere karakter.
5.7.5 Ved andre væsentlige fejl og mangler kan universitetet give tilbud om en ekstraordinær eksamen. Tilbuddet skal gives til alle berørte studerende. En studerende kan vælge at beholde den oprindeligt givne bedømmelse, selvom vedkommende har deltaget i den ekstraordinære reeksamen.
§ 5.8 - Særlige vilkår
5.8.1 Studerende med fysisk eller psykisk funktionsnedsættelse, et andet modersmål end dansk (gælder kun på uddannelser udbudt på dansk) kan søge studienævnet om særlige eksamensvilkår. Studienævnet bevilger dette, når det vurderes, at dette er nødvendigt for at ligestille den studerende med andre i eksamenssituationen. Det er en forudsætning, at der med tilbuddet ikke sker en ændring af det faglige niveau ved eksamen.
5.8.2 Ansøgningsfristen for særlige eksamensvilkår er hhv. den 1. oktober for vintereksamensperioden og den 1. marts for sommereksamensperioden. Ved kroniske funktionsnedsættelser kan Studienævnet godkende særlige eksamensvilkår for hele kandidatuddannelsen.
5.8.3 Eksamensbeviset vil ikke indeholde oplysninger om tildeling af særlige eksamensvilkår.
§ 5.9 - Individuelle eksamener og gruppeeksamener
5.9.1 Ordinær eksamen afholdes i umiddelbar forlængelse af det undervisningsforløb, der skal lede frem til prøven.
5.9.2 Den studerende skal kunne deltage i eksamener i hele eksamensperioden, dog ikke i juli måned. Dette gælder også i situationer, hvor en planlagt eksamen bliver flyttet pga. force majeure.
§ 5.10 - Reeksamener
5.10.1 Studerende, der ikke har bestået den ordinære eksamen samt studerende der har været tilmeldt undervisning i det semester, hvor den ordinære eksamen finder sted, men ikke har deltaget i den ordinære eksamen, kan tilmelde sig reeksamen.
- den 1.- 20. januar for reeksamen i vintereksamensperioden (=februar)
- den 1.- 20. juni for reeksamen i sommereksamensperioden (=august)
Konsekvenserne af, at en eksamen ikke er bestået ved 2. eksamensforsøg
§ 5.11 - Eksamensforsøg
5.11.1 En bestået eksamen kan ikke tages om.
5.11.2 En studerende har 3 forsøg til at bestå en eksamen. Studienævnet kan tillade yderligere eksamensforsøg, hvis det findes begrundet i usædvanlige forhold. I vurderingen af om der foreligger usædvanlige forhold kan spørgsmålet om studieegnethed ikke indgå.
5.11.3 En studerende, der anden gang skal have sin undervisningsdeltagelse bedømt, kan forlange at aflægge eksamen i stedet. Undervisningsdeltagelse, hvortil der knytter sig praktiske øvelser, kan dog ikke erstattes af en eksamen.
§ 5.12 - Forudsætninger for deltagelse i eksamener
Manglende opfyldelse af eksamensbetingelser
Udeblivelse fra eksamensaktiviteter
Særligt vedr. gruppearbejde
§ 5.13 - Digitale eksamener og hjælpemidler
§ 6 - Bestemmelser om merit og fritagelser
§ 6.1 - Startmerit
§ 6.2 - Forhåndsmerit
6.2.1 Studerende, der som en del af uddannelsen ønsker at gennemføre uddannelseselementer ved en anden uddannelse eller en anden videregående uddannelsesinstitution i Danmark eller i udlandet, skal ansøge studienævnet om forhåndsmerit for de planlagte uddannelseselementer.
6.2.2. Studerende, der ønsker at tage på udlandsophold af mindst et semesters varighed, skal have bestået fag svarende til mindst 30 ECTS-point på den pågældende kandidatuddannelse. Derudover må udlandsophold må ikke lede til en studietidsforlængelse.
6.2.3 Forhåndsmerit for fag, som udbydes i efterårssemestret, og som skal indgå i den studerendes valgfagspulje, skal være godkendt af Studienævnet senest ved Studienævnets møde i august. Modsvarende skal forhåndsmerit for fag, som udbydes i forårssemestret, og som skal indgå i den studerendes valgfagspulje, være godkendt af Studienævnet senest ved Studienævnets møde i januar.
6.2.4 Forhåndsmerit for fag, som udbydes i efterårssemestret, og som skal erstatte konstituerende fag i den studerendes studieordning, skal være godkendt af Studienævnet senest ved Studienævnets møde i april. Modsvarende skal forhåndsmerit for fag, som udbydes i forårssemestret, og som skal erstatte konstituerende fag i den studerendes studieordning, være godkendt af Studienævnet senest ved Studienævnets møde i november.
6.2.5 Godkendelsen af forhåndsmerit forpligter en studerende til at fremsende dokumentation for beståede studieaktiviteter til studienævnet.
6.2.6 Den studerende skal søge om forhåndsmerit på ny, hvis den studerende ikke kan følge en eller flere af de forhåndsmeriterede uddannelsesaktiviteter.
§ 6.3 - Merit
6.3.1 Studienævnet kan efter faglig vurdering bevilge meritoverførsel for fag gennemført ved en anden videregående uddannelse i Danmark eller i udlandet.
6.3.2 Højst 2/3 af en kandidatuddannelse må være gennemført i udlandet for at der kan gives et dansk eksamensbevis, herunder dansk titel.
6.3.3 Et kandidatspeciale, der danner grundlag for en betegnelse i en kandidatuddannelse, kan ikke meritoverføres til en ny betegnelse i anden kandidatuddannelse.
6.3.4 Mulighederne for merit vil altid afhænge af Studienævnets vurdering af ækvivalensen mellem de berørte uddannelseselementer.
6.3.5 Beståede fagelementer kan kun meritoverføres i tilfælde, hvor fagelementerne er på kandidatniveau.
6.3.6 Fagelementer, hvor der er indholdsmæssigt sammenfald med konstituerende fagelementer på det pågældende studium, eller hvor der er indholdsmæssigt sammenfald mellem allerede beståede fagelementer, kan ikke godkendes som valgfag eller meritoverføres på uddannelsen. Valgfag omfatter alle fagelementer, der er godkendt af Studienævnet, og som ikke er obligatoriske på det studie, hvor den studerende er indskrevet.
6.3.7 Merit bevilges kun mod fremvisning af et officielt, stemplet og underskrevet karakterbevis over de beståede studieaktiviteter.
6.3.8 Meritoverførsel med karakter sker kun i tilfælde, hvor karakteren er givet i henhold til 7-trinsskalaen og der er ækvivalens mellem den beståede studieaktivitet og den studieaktivitet, der skal erstattes. Ækvivalensen skal gælde både for det faglige indhold og omfanget målt i ECTS-point.
§ 7 - Bestemmelser om uddannelsens tilrettelæggelse
§ 7.1 - Til- og framelding til undervisning og eksamener
Tilmelding
Framelding
§ 7.2 - Tidsfrist for gennemførsel af studiet (Maksimal studietid)
Maksimal studietid
7.2.1 Kandidatuddannelsen skal være afsluttet inden for 4½ år efter studiestart. Bevilget orlov medregnes ikke i denne tid.
7.2.2 Studienævnet kan dispensere fra reglerne om maksimal studietid, hvis der foreligger usædvanlige forhold eller den studerende er eliteidrætsudøver, iværksætter eller formand i frivillige organisationer under Dansk Ungdoms Fællesråd.
§ 7.3 - Krav om studieaktivitet
Minimumsbeståkrav
7.3.1 Den studerende skal bestå mindst én ECTS-udløsende prøve i løbet af en sammenhængende periode på et år. Hvis kravet ikke opfyldes, vil den studerende blive udmeldt fra sin uddannelse.
7.3.2 Studienævnet kan dispensere fra minimumsbeståkravet, hvis der foreligger usædvanlige forhold.
§ 7.4 - Kandidatspeciale
7.4.1 Kandidatspecialet udgør 30 ECTS-point og er en større selvstændig skriftlig opgave, som er placeret på kandidatuddannelsens sidste studieår.
7.4.2 Specialet kan skrives individuelt eller i gruppe af to studerende. Den pågældende uddannelsesleder kan tillade, at specialet udarbejdes af maksimalt tre studerende i fællesskab.
7.4.3 Specialet skal dokumentere den studerendes kompetencer i at anvende videnskabelige teorier og metoder under arbejdet med et afgrænset fagligt emne. Emnet for specialet aftales med en vejleder.
7.4.4 Specialet skal udarbejdes i løbet af to fulde semestre. Startdatoen for specialet er den første hverdag i september eller den første hverdag i februar og afleveringsfristen er i juni eller i januar (afhængigt af specialekontrakten). Studienævnet kan dispensere fra ovennævnte frister, hvis usædvanlige forhold gør sig gældende.
7.4.5 Specialekontrakten godkendes af vejlederen, uddannelseslederen og studielederen. En kontrakt, der er godkendt af vejleder, uddannelses- og studieleder, kan efter startdatoen kun ændres ved en dispensation bevilget af Studienævnet. Titelændringer, der ikke medfører udsættelse af afleveringsfristen, godkendes af studievejleder.
7.4.6 Afleveringsfristen for specialet er bindende. Afleverer den studerende ikke specialerapporten indenfor den fastsatte frist, mister den studerende et prøveforsøg, og vedkommende skal indgå en tillægskontrakt inden for to uger fra den oprindelige afleveringsdato. Afleveringsfristen forlænges med 3 måneder regnet fra denne dato og opgaveformuleringen udvides svarende til 3 måneders arbejdsbelastning indenfor det oprindelige emneområde. Fristen kan forlænges yderligere 3 måneder med de samme betingelser. Hver gang en afleveringsfrist overskrides, registreres det som et brugt eksamensforsøg.
7.4.7 Består en studerende ikke sin specialeeksamen, skal den studerende indgå en tillægskontrakt inden for to uger fra afholdelsen af den oprindelige eksamensdato. Tillægskontrakten betyder, at den studerende skal udvide opgaveformuleringen svarende til 3 måneders arbejdsbelastning. Den studerende får tre måneder til at forbedre sit speciale i, hvorefter der afholdes en ny eksamen.
7.4.8 I situationer, hvor et laboratorieforsøg ikke har kunnet gennemføres, hvor et samarbejde med en virksomhed er brudt sammen, hvor en virksomhed er gået konkurs, eller hvor der er alvorlige faglige problemer med empiri, metodevalg m.v., kan studienævnet bestemme, at den studerende skal skrive et nyt speciale med et nyt emne og med afleveringsfrist svarende til specialets omfang, jf. § 7.6.4
7.4.9 Kandidatspecialet skal forsynes med et resumé på et fremmedsprog. Det er fastsat i fagbeskrivelsen, hvilket sprog resuméet skal affattes på. Hvis specialet er skrevet på et fremmedsprog, kan resuméet skrives på dansk. Resuméet indgår i bedømmelsen af specialet.
7.4.10 Nærmere bestemmelser om kandidatspecialet er fastsat i fagbeskrivelsen.
§ 7.5 - Skift mellem linjer/profiler
§ 7.6 - Individuelle studieaktiviteter
Individuelle studieaktiviteter
§ 7.7 - Deltagerbegrænsning
§ 8 - Dispensation og klagemuligheder
§ 8.1 - Dispensation fra regler, fastsat af universitetet
§ 8.2 - Klage over eksamener
- retlige spørgsmål (dvs. om sagen er behandlet i overensstemmelse med gældende ret og almindelige forvaltningsretlige principper);
- eksaminationsgrundlag;
- eksaminationsforløb; og/eller
- bedømmelse.
§ 8.3 - Klage over universitetets afgørelser
Klager over retlige forhold
Klager over merit og forhåndsmerit
- forhåndsmerit for danske eller udenlandske uddannelseselementer; og
- merit for beståede danske eller udenlandske uddannelseselementer