translation.lazy-loading-fagbesks
0 /
translation.lazy-loading-profiler
0 /

Studieordning for Civilingeniør i Software Engineering

Studienævnet for uddannelserne ved Det Tekniske Fakultet
Uddannelsestitler:
  • Civilingeniør i Software Engineering
  • Master of Science in Engineering (Software Engineering)
ECTS-point: 120
Byer: Odense
Terminer: Efterårx
Ikrafttrædelsesdato: 01-02-2021
Gældende for studerende optaget pr.: 01-09-2019

Version: Arkiv

§ 1 - Beskrivelse af uddannelsen

§ 1.1 - Stamblad

Uddannelsestitler

Civilingeniør i Software Engineering (cand.polyt.)

ECTS-point

120

Sprog

Engelsk

Byer

Odense

Niveau

Kandidat

§ 1.2 - Gældende for studerende optaget pr.

01-09-2019

§ 1.3 - Uddannelsens formål, herunder evt. faglig profil og specialiseringer

Formålet med erhvervskandidatuddannelsen er at 

  • udbygge den studerendes faglige viden og kunnen og øge de teoretiske og metodiske kvalifikationer samt selvstændigheden i forhold til bachelorniveauet.
  • give den studerende en faglig fordybelse gennem anvendelse af videregående elementer i fagområdets discipliner og metoder, herunder træning i videnskabeligt arbejde og metode, der videreudvikler den studerendes kompetence til at bestride mere specialiserede erhvervsfunktioner samt til at deltage i videnskabeligt udviklingsarbejde.
  • kvalificere den studerende til videreuddannelse, herunder til ph.d.-uddannelse, jf. Bekendtgørelse om ph.d.-uddannelsen ved universiteterne.

Erhvervskandidatuddannelsen er et selvstændigt afrundet uddannelsesforløb, der udbygger de kundskaber og den indsigt, som den studerende har erhvervet i bacheloruddannelsen.

Erhvervskandidatuddannelsen skal kvalificere den studerende til at løse komplicerede tekniske problemer, designe og implementere komplekse teknologiske produkter og systemer i en samfundsmæssig kontekst. Kandidatuddannelsens indhold skal give den studerende avanceret faglig kompetence inden for den valgte ingeniørvidenskabelige retning med mulighed for specialisering.

Erhvervskandidatuddannelsen er en deltidsuddannelse normeret til 120 ECTS-point, hvilket svarer til 4 års studier. Arbejdsbelastningen pr. studieår er således 30 ECTS-point. Uddannelsen består af konstituerende fagelementer for uddannelsens særlige faglige kompetence og identitet, valgfag samt et kandidatspeciale. 

Dimittender, der har en bacheloruddannelse svarende til den viden, kundskaber og færdigheder, der erhverves gennem en bacheloruddannelse i teknisk videnskab eller diplomingeniøruddannelse, er berettigede til at anvende titlen civilingeniør og betegnelsen cand.polyt. med efterfølgende angivelse af uddannelsens fagbetegnelse. Den engelsksprogede betegnelse er Master of Science (MSc) in Engineering.

§ 1.4 - Didaktisk og pædagogisk grundlag

Den Syddanske Model for Ingeniøruddannelser (DSMI)
Bachelor- og kandidatuddannelserne inden for det ingeniørvidenskabelige hovedområde er forskningsbaserede heltidsuddannelser, der kvalificerer den studerende til selvstændigt at varetage erhvervsfunktioner på baggrund af kundskaber og metodiske færdigheder inden for fagområdet.

Alle uddannelser på SDU er tilrettelagt i overensstemmelse med universitetets bærende principper for uddannelse. For diplom- og civilingeniøruddannelserne er principperne udmøntet i uddannelseskonceptet ’Den Syddanske Model for Ingeniøruddannelser’, fremover benævnt DSMI.

Ved at udbyde og gennemføre ingeniøruddannelser på basis af DSMI sikrer universitetet at de nyuddannede ingeniører fra universitetet er i besiddelse af en høj professionel standard baseret på beherskelse af en række centrale kompetencer, der efterspørges på arbejdsmarkedet såvel som inden for forskningsverdenen.

Nedenfor er hovedpunkterne fra uddannelseskonceptet gengivet - uddannelseskonceptet DSMI i sin fulde længde findes i elektronisk udgave på fakultetets hjemmeside.

Indhold og kompetencer

  • Fagligheden står i centrum, og alle ingeniøruddannelser på SDU har derfor rod i forsknings- og udviklingsmiljøer med høj international standard. Der leveres forsknings- og udviklingsbaseret undervisning på alle niveauer af uddannelserne, således at hensynet til både grundforskning og praksisnær anvendt forskning og udvikling i samarbejde med erhvervslivet bliver tilgodeset.
  • Uddannelserne skal skabe moderne, helstøbte ingeniører. Lærings- og evalueringsmiljøet er derfor baseret på aktiverende undervisning og aktiv læring, der stimulerer de studerende til at tænke og arbejde problemorienteret, projektorienteret og tværfagligt. Der arbejdes både i teams og selvstændigt, og der lægges vægt på innovation og refleksion. 
  • Uddannelserne skal modne de studerende til at kunne løse opgaver i en international kontekst. De studerende færdes gennem hele studiet i et miljø med internationale undervisere og forskere og internationale medstuderende. Rammerne for uddannelserne er tilrettelagt, så det giver gode muligheder for udlandsophold ligesom der vil være krav til de studerende om at gennemføre undervisningsforløb på engelsk.
  • Bachelorer uddannet ved SDU har i løbet af deres studie arbejdet i projektgrupper på tværs af sproglige og kulturelle forskelle.
  • For at sikre dimittendernes værdi på arbejdsmarkedet umiddelbart efter endt uddannelse, rummer uddannelsen en høj grad af erhvervsrelevans. Samarbejde med virksomheder sikrer, at de studerendes faglighed løbende bringes i anvendelse i konkret og tidssvarende kontekst.
  • Bachelorer uddannet ved SDU har i løbet af deres studie udført eksternt projektarbejde i virksomheder. 
  • Alle studerende anspores til iværksætteri gennem et lærings- og evalueringsmiljø, som stimulerer de studerendes initiativ, kreativitet og ansvarlighed.
  • I bacheloruddannelsen ved SDU er virksomheds- og forretningsforståelse integreret i undervisningen.
  • Bachelorer uddannet ved SDU har deltaget i et tværfagligt samarbejde organiseret ud fra princippet om 'Experts in Team Innovation'. Her arbejder den studerende sammen med studerende fra andre ingeniørretninger eller andre uddannelser om løsning af en kompleks, tværfaglig problemstilling i tæt samarbejde med en virksomhed.
Struktur og læringsmiljø

Overordnet kan samspillet mellem studiestruktur, kompetencer samt lærings- og evalueringsmiljøet i ingeniøruddannelserne ved SDU fremstilles således:

  • I den praktiske tilrettelæggelse af studieforløbet er der lagt afgørende vægt på, at undervisnings- og eksamensformer er relevante og tidssvarende, og at disse understøtter de studerendes tilegnelse af de centrale kompetencer. Det tilstræbes herved, at de studerende får et meget dynamisk uddannelsesliv, hvor den enkelte forventes at være aktiv medspiller og tage ansvar for egen læring. Den studerende 'lærer at lære', så han/hun senere kan sætte sig ind i nye og komplekse problemstillinger ligesom den studerende igennem hele studiet anspores til selvstændighed såvel som til samarbejde.
  • Med det formål at styrke både den faglige fordybelse og anvendelsen af fagligheden samt den enkeltes fortsatte motivation for faglig og personlig udvikling på et arbejdsmarked under hastig forandring, er der i uddannelseskonceptet bevidst arbejdet med at integrere de teknisk-faglige og de bredere ingeniørkompetencer. 
  • Med DSMI tilbyder SDU de studerende et attraktivt og relevant uddannelsesforløb med gode erhvervsmuligheder her og nu. Nøgleordene er aktiverende undervisning og aktiv læring som udmøntes gennem projektorienteret og problembaseret læring. Formålet er at uddanne helstøbte ingeniører med høj faglighed og med de bedste forudsætninger for fortsat personlig og faglig udvikling.

§ 2 - Indskrivning

§ 2.1 - Direkte adgangsgivende grundlag til optagelse på kandidatuddannelse

Adgangsberettigede til erhvervskandidatuddannelsen i Software Engineering er ansøgere, der har bestået en relevant bacheloruddannelse og sideløbende er i relevant beskæftigelse svarende til mindst 25 timer om ugen i gennemsnit eller iværksætter med en faglig relevant selvstændig virksomhed. 

Følgende uddannelser er adgangsgivende (listen er ikke udtømmende):

  • Teknisk-videnskabelig bacheloruddannelse i Software Engineering på SDU


§ 2.2 - Andre adgangsgrundlag til optagelse


§ 2.3 - Adgangskrav

2.3.1 For at kunne blive optaget på en kandidatuddannelse skal ansøgeren have bestået en relevant, adgangsgivende bacheloruddannelse i teknisk videnskab, en relevant diplomingeniøruddannelse eller en relevant bacheloruddannelse i naturvidenskab.

Ved relevant forstås sådanne uddannelser indenfor softwareteknologi under forudsætning af at uddannelsen har indeholdt følgende fagligheder:

  • Software udvikling og programmering: mindst 20 ECTS
  • Operativsystemer: mindst 5 ECTS
  • Distribuerede systemer og netværk: mindst 5 ECTS
  • Databasesystemer: mindst 5 ECTS
  • Algoritmer og datastrukturer: mindst 5 ECTS
  • Statistik: mindst 5 ECTS


Adgang med udenlandsk uddannelsesbaggrund
Ansøgere med en udenlandsk bacheloruddannelse, som opfylder kravene ovenfor, kan optages, hvis uddannelsen på baggrund af en konkret, sammenlignende faglig vurdering vurderes at ækvivalere en adgangsgivende dansk uddannelse. 


Krav til beskæftigelse
Ansøgere skal være i relevant beskæftigelse eller være iværksættere med en faglig relevant selvstændig virksomhed. 


Krav til sprogkundskaber
Ansøgere skal have bestået engelsk på B-niveau eller tilsvarende. For detaljer henvises til universitetets hjemmeside.

Uddannelsens fælleskonstituerende fag og fagprofilfag udbydes på engelsk. Er der undervisningshold, hvor samtlige studerende og underviseren behersker dansk, kan undervisningen foregå på dansk, men undervisningsmaterialet vil foreligge på engelsk. Enkelte valgfag kan, hvor særlige for-hold taler herfor, udbydes alene på dansk.

For detaljer henvises til universitetets hjemmeside.


§ 2.4 - Supplering

2.3.1 Hvis ansøger har en uddannelse, der ikke opfylder adgangskravene, er der mulighed for at erhverve manglende fagligheder gennem supplerende undervisning ved Syddansk Universitet, efter optagelse på kandidatuddannelsen. Suppleringen kan højst udgøre 5 ECTS-point. 

2.3.2 Suppleringen skal afvikles sideløbende med uddannelsens 1. semester. Suppleringsaktiviteterne skal bestås i den eksamenstermin, hvor ordinær prøve udbydes, og der afholdes kun to prøveforsøg i suppleringsfag. 

§ 3 - Detaljeret information om uddannelsens opbygning og progression

§ 3 - Uddannelsens titel og profiler

Civilingeniør, Cand.Polyt i Software Engineering (erhvervskandidat) 2019

§ 3.1 - Overordnet opbygning og struktur

Uddannelsens fagområder

Uddannelsen består af følgende fagområder:

  • Modellering og simulation
  • Mobil og allestedsnærværende databehandling
  • Software økosystemer
  • Datavidenskab
  • Innovative softwareløsninger


Modellering og simulation

Modellering og simulation er den mest anvendte operationsanalyse/systemudviklingsteknik i udformningen af nye systemer og optimering af ydeevnen i eksisterende systemer. Næsten alle tekniske eller ingeniørvidenskabelige områder benytter på en eller anden måde simulation som undersøgelses-, modellerings- eller analyseteknik. Fagområdet er en del af uddannelsen fordi det giver de studerende en grundlæggende viden om metoder inden for modellering og simulation og erfaring med at benytte disse til reel problemløsning. 

Mobil og allestedsnærværende IT 

Mobil og allestedsnærværende IT beskæftiger sig med, hvordan IT er tilstede alle steder i folks dagligdag ved at være mobilt for folk på farten eller ved at være indlejret i deres daglige omgivelser. Derfor skal software udvikles til og tage højde for interaktioner og løbende ændringer i den fysiske verden og kunne tilpasse sig brugernes intentioner og forskellige kontekster. Desuden skal udviklet software kunne håndtere tilgængelighed, drift og pålidelighed af ressourcer som processerkraft, batteriforsyning, trådløs kommunikation, og sensorer og aktuatorer. Centrale udfordringer inkluderer udvikling af fleksible, skalerbare og decentrale applikationer indlejret i et sammensat miljø af ressourcer, services og systemer, fx som en del af tingenes internet.

Software økosystemer 

Software eksisterer i et økosystem af applikationer, systemer og ressourcer. Velfungerende software skal være designet til økosystemet og tage hensyn til såvel løbende ændringer i økosystemet som samspillet mellem de enkelte dele heraf. Software skal styre adgangen til og sikkerheden af ressourcer, herunder behandlingsenheder, brugerinteraktion, kommunikation, og sensor- og aktuator-teknologier. En hovedudfordring er at udvikle fleksible, skalerbare og decentrale applikationer indlejret i software økosystemer.

Datavidenskab 

Datavidenskab er udvinding af viden fra data. Fokus er især på indsamling, filtrering, behandling, dannelse og distribution af data. Den voldsomme vækst i omfanget af data, som kan indsamles og analyseres, og kompleksiteten heri, berører alle aspekter af arbejdslivet og samfundet. 
Dette indebærer, at udviklingen af effektive og etiske måder at bruge enorme mængder af data på er en stor udfordring for videnskaben og for samfundet som helhed. Derfor er den største udfordring inden for datavidenskab at udvikle skalerbare teknikker til dataanalyse og beslutningstagning, til hvilket man har brug for tværfaglig forskning inden for mange områder, herunder maskinindlæring, algoritmer, statistik, operationsanalyse, databaser, kompleksitetsanalyse, visualisering, og privatlivets fred og sikkerhed.

Innovative softwareløsninger

Softwaren gør det muligt at skabe nye og uventede løsninger på automatisering af aktiviteter og processer, der ikke var mulige med mekaniske eller analoge teknologier. Den spiller en stadig større rolle ift. hvordan man realiserer innovation, og den fordrer desuden et radikalt skift i folks tankegang for at forstå og udforske dens uendelige muligheder. Nye innovative softwareløsninger nødvendige for at kunne håndtere de samfundsmæssige udfordringer i eksisterende markeder eller vækstmarkeder i det 21. århundrede.


Uddannelsens semestertemaer 

Uddannelsen består af tre dele:
  • Konstituerende 
  • Valgfri
  • Speciale

Den konstituerende del består af obligatoriske moduler, som udgør uddannelsens fundament og dens særlige faglige kvalifikationer og identitet inden for software engineering. De obligatoriske moduler er henholdsvis introducerende, kernefaglige eller udvidede.

Den valgfrie del består af moduler, som de studerende frit kan vælge mellem.

Med specialet kommer den studerendes forskellige kompetencer i spil med muligheden for at specialisere og fordybe sig i et bestemt tema inden for software engineering.


Semesterbeskrivelse


Uddannelsens konstituerende del

Kernefaglige moduler: De kernefaglige moduler er placeret på uddannelsens fire første semestre. De studerendes viden om og færdigheder inden for systemudvikling af mobile systemer og projektledelse styrkes i modulet ’Software Engineering of Mobile Systems’. Endvidere dykker de studerende ned i udvalgte fagområder inden for centrale software engineering forskningsområder i modulerne ’Ubiquitous Computing and Internet of Things’, ’Model-Driven Software Development’, ’Videnskabelige arbejdsmetoder’, ’ Modelling and Simulation’ og ’Datavidenskab’. De studerende har også mulighed for at øge deres viden og forbedre deres færdigheder og kompetencer i forbindelse med projekter, der dækker ovennævnte fagområder.

Udvidede moduler: På det udvidede modul får de studerende en komplet samling af teknikker til trinvis og iterativ udvikling af store softwareprojekter. De studerende opnår desuden kompetencer til at udføre en innovations- og udviklingsproces, der resulterer i et nyt produkt eller en ny service, som henvender sig til eksisterende markeder eller vækstmarkeder. Det udvidede modul er placeret på uddannelsens 5. semester.

In-company Project: Projektet giver de studerende mulighed for at anvende deres viden om metoder, processer og ingeniørfunktioner på ansættelsesstedet samt giver den studerende mulighed for at fordybe sig i afgrænsede ingeniørfaglige problemstillinger på ansættelsesstedet under akademisk vejledning.


Uddannelsens valgfrie del
Den valgfrie del består af 2 moduler på hhv. 2 og 4. semester, hvor de studerende frit kan vælge i en pulje af valgfag.


Specialet
Specialet demonstrerer de studerendes samlede ingeniørfaglige kompetencer i et relevant, afgrænset ingeniørfagligt emne inden for software engineering.

§ 3.1.1 - Sammenhæng mellem adgangskrav og uddannelsens første år

Erhvervskandidatuddannelsen i Software Engineering bygger oven på den viden, der er opnået på bachelor- eller diplomingeniøruddannelsen. Den anvendelsesorienterede baggrund, den studerende har fra sin forudgående uddannelse, udvides med et øget teoretisk fundament. Der arbejdes med videnskabelige metoder til at formulere, analysere og løse videnskabelige problemstillinger inden for Software Engineering.

§ 4 - Fagbeskrivelser

§ 4 - Obligatoriske kurser

Profilopdelte fagbeskrivelser 

Civilingeniør, Cand.Polyt i Software Engineering (erhvervskandidat) 2019

Fagbeskrivelser i studieordningen 

Scientific Methods

Ubiquitous Computing

Software Engineering of Mobile Systems

Modeling and Simulation

Big data and data science technologies

Software Engineering of Internet of Things

Model-driven Software Development Project

Innovative Software Solutions

In-company Project

Master's Thesis - 30 ECTS

§ 5 - Bestemmelser om prøver

§ 5.1 - Uddannelsens beståelseskrav

5.1.1 Ved bedømmelse af en eksamen gives karakter efter 7-trins-skalaen. Der kan ligeledes gives bedømmelsen ’bestået’ eller ’ikke-bestået’ eller ’godkendt’ eller ’ikke-godkendt’. Kandidatspecialet bedømmes altid med karakter efter 7-trins-skalaen. 

5.1.2 En eksamen eller et undervisningsforløb er bestået, når karakteren 02 eller derover er opnået, eller der er opnået bedømmelsen ’bestået’ eller ’godkendt’. 

5.1.3 Bedømmelsesformene ’bestået’ eller ’ikke-bestået’ og ’godkendt’ eller ’ikke-godkendt’ må højst dække 1/3 af uddannelsens samlede ECTS-point. Dette gælder dog ikke for meritoverførte eksamener. 

5.1.4 Når en studieaktivitets bedømmelsesgrundlag er 'deltagelse i undervisningen', foretages denne bedømmelse af underviser på baggrund af kriterier, som oplyses ved undervisningsforløbets begyndelse. Betingelsen for at opnå bedømmelsen ’bestået’ er, at den studerende har nået de for forløbet fastsatte mål i sådan en grad, at der ved en eksamen ville kunne gives bedømmelsen 'bestået' eller som minimum karakteren 02. 

5.1.5 Godkendelsesgrundlaget ved deltagelse kan være et eller flere af følgende:

  • tilstedeværelse i undervisningen og ved øvelser.
  • udførte laboratoriearbejder, porteføljer, rapporter og opgavebesvarelser samt andre praktiske eller teoretiske arbejder.
  • deltagelse i vejledende intern eksamen.
  • deltagelse i seminarer.

5.1.6 Meddelelse til den studerende om, hvorvidt undervisningsforløbet er ’bestået’ eller ’ikke-bestået’ skal gives inden semestrets afslutning.

5.1.7 Uddannelsen er fuldført, når den studerende har opnået

  • Karakteren 02 eller derover i alle eksamener, som bedømmes efter 7-trinsskalaen.
  • Bedømmelsen 'bestået' i alle eksamener, som bedømmes 'bestået’ eller ’ikke-bestået'.
  • Bedømmelsen 'godkendt' i alle prøver, som bedømmes 'godkendt’ eller ’ikke-godkendt'.

§ 5.2 - Særlige eksamener

Eksamen i udlandet

5.2.0.1 Studienævnet kan bevilge dispensation til afholdelse af eksamen på en dansk repræsentation eller andre steder i udlandet, når det er begrundet i særlige forhold, som forhindrer den studerende i at deltage i eksamen i Danmark. Eksamen kan afholdes som videokonference eller ved hjælp af andre tekniske foranstaltninger.

5.2.0.2 Den studerende er ansvarlig for det praktiske arrangement af eksamen.

5.2.0.3 Alle omkostninger ved afholdelse af eksamen samt ved evt. aflysning af eksamen grundet sygdom, problemer med opkobling til system eller andre forhold, som SDU ikke kan drages til ansvar for, skal den studerende selv afholde. SDU kan kræve, at beløbet forudbetales. 

§ 5.2.1 - Studiestartsprøven

5.2.1.1 Studerende optaget på en kandidatuddannelse skal deltage i og bestå en studiestartsprøve for at kunne fortsætte på uddannelsen. Studiestartsprøven har til formål at klarlægge, om den studerende reelt er påbegyndt uddannelsen.

5.2.1.2 Den studerende har to prøveforsøg til at bestå studiestartsprøven. 

5.2.1.3 Studiestartsprøvens form, indhold og tidsmæssige placering fremgår af fagbeskrivelsen.

5.2.1.4 Studienævnet kan dispensere fra reglerne om studiestartsprøven, hvis der foreligger usædvanlige forhold.  

§ 5.3 - Stave- og formuleringsevne

5.3.1 Ved bedømmelsen af kandidatspeciale og andre større skriftlige opgaver skal der ud over det faglige indhold også lægges vægt på den studerendes stave- og formuleringsevne, uanset hvilket sprog eksamenspræsentationen er affattet på.

5.3.2 Opgaverne skal være formuleret i et klart og forståeligt sprog. Sprogbehandlingen i de skriftlige prøver eller i kandidatspecialet kan påvirke den samlede karakter i op- eller nedadgående retning. Yderligere oplysninger om sprogbehandlingen fremgår af fagbeskrivelserne. 

5.3.3 Studienævnet kan bevilge dispensation fra ovennævnte krav til stave- og formuleringsevne for studerende, der kan dokumentere en relevant, specifik funktionsnedsættelse (fx ordblindhed). 

§ 5.4 - Interne eller eksterne eksamener

5.4.1 Eksamenerne er enten eksterne eller interne. Eksterne eksamener bedømmes af en eller flere af universitetets undervisere og af en eller flere censorer udpeget af Uddannelses- og Forskningsstyrelsen. Interne eksamener bedømmes af en eller flere af universitetets undervisere. 

5.4.2 Mindst 1/3 af uddannelsens samlede ECTS-point bedømmes ved ekstern censur. Det gælder dog ikke for meritoverførte eksamener. Uddannelsens væsentlige områder herunder kandidatspecialet bedømmes med ekstern censur. 

§ 5.5 - Undervisnings- og eksamenssprog

5.5.1 På uddannelser, der udbydes på dansk, aflægges eksamen på dansk, medmindre det er en del af den enkelte eksamens formål at dokumentere færdigheder i fremmedsprog. Eksamen kan aflægges på svensk eller norsk i stedet for dansk, medmindre eksamens formål er at dokumentere eksaminandens færdigheder i dansk. 

5.5.2 På uddannelser eller enkeltfag, der udbydes på engelsk eller et andet fremmedsprog, aflægges eksamen på dette sprog, medmindre det er en del af den enkelte eksamens formål at dokumentere eksaminandens færdigheder i et andet sprog. Det samme gælder, hvis undervisningen i et fag har været meddelt på et fremmedsprog. Studienævnet kan dispensere fra denne regel. 

5.5.3 Studienævnet kan i øvrigt, hvor forholdene gør det muligt, tillade studerende, der ønsker det, at aflægge en eksamen på et fremmedsprog. Dette gælder dog ikke eksamen, der forudsætter fremstilling på dansk. Studienævnet kan dispensere fra denne regel. 

§ 5.6 - Undervisnings- og eksamensformer

Formål
5.6.1 Formålet med eksamen er at bedømme, i hvilken grad den enkelte studerende opfylder de faglige mål, der er fastsat i studieordningen. 
Eksamensformer

5.6.2 Uddannelsen indeholder en variation af eksamensformer, der afspejler undervisningens indhold og arbejdsformer. Eksamensformerne skal tilgodese det enkelte fags/fagelements formål og kan være fx 

  • mundtlige, skriftlige og praktiske eksamener, projektorienterede forløb samt kombinationer af de forskellige eksamensformer.
5.6.3 Evt. krav om deltagelse i undervisningen eller krav om aflevering af skriftlige opgavebesvarelser m.v. i løbet af undervisningen som forudsætning for, at den studerende kan aflægge eksamen i faget, fremgår af den pågældende fagbeskrivelse. 

5.6.4 Alle skriftlige stedprøver afvikles på computer i henhold til SDUs Regelsæt for skriftlige stedprøver. 
Bedømmelse af gruppearbejde
5.6.5 Projekter udføres normalt af grupper af studerende. Grupperne består som udgangspunkt af 6 studerende. Uddannelseslederen kan dog på baggrund af en individuel, faglig vurdering tillade, at der deltager færre eller flere studerende i en gruppe. Disse regler gælder ikke for kandidatspecialet. 
Lyd- og billedoptagelser
5.6.6 Lyd- og billedoptagelser under en eksamen er ikke tilladt, medmindre optagelserne indgår som en del af eksamensforløbet. Optagelserne foretages da af universitetet.
Brug af hjælpemidler
5.6.7 Brug af hjælpemidler ved eksamen fremgår af de de enkelte fagbeskrivelser og/eller semesterplaner.

§ 5.7 - Uregelmæssigheder i forbindelse med eksamener

Disciplinære foranstaltninger

5.7.1 Der træffes disciplinære foranstaltninger over for en studerende, der


  • uretmæssigt skaffer sig eller giver en anden studerende hjælp til besvarelse af en skriftlig opgave eller
  • medbringer ikke-tilladte hjælpemidler til en eksamen eller
  • udgiver en andens arbejde for sit eget eller
  • anvender eget tidligere bedømt arbejde uden henvisning eller
  • ellers gør sig skyldig i eksamenssnyd.

5.7.2 Der kan ligeledes træffes disciplinære foranstaltninger over for en studerende, der udviser forstyrrende adfærd ved eksamen.

Jf. Regler om disciplinære foranstaltninger over for studerende ved SDU.

Fejl og mangler ved en eksamen

5.7.3 Opdager en studerende fejl og mangler ved en eksamen, skal vedkommende kontakte bedømmerne (ved mundtlig eksamen) eller eksamenstilsynet (ved skriftlig eksamen).

5.7.4 Ved fejl og mangler af særlig alvorlig karakter, eller hvor det må anses for den mest korrekte måde at afhjælpe fejlen eller manglen på, kan universitetet annullere eksamen og foranstalte en ekstraordinær reeksamen. Reeksamen, der skyldes annullering af den oprindelige eksamen, kan resultere i en lavere karakter.

5.7.5 Ved andre væsentlige fejl og mangler kan universitetet give tilbud om en ekstraordinær eksamen. Tilbuddet skal gives til alle berørte studerende. En studerende kan vælge at beholde den oprindeligt givne bedømmelse, selvom vedkommende har deltaget i den ekstraordinære reeksamen.  

§ 5.8 - Særlige vilkår

5.8.1 Studerende med fysisk eller psykisk funktionsnedsættelse, et andet modersmål end dansk (gælder kun på uddannelser udbudt på dansk) kan søge studienævnet om særlige eksamensvilkår. Studienævnet bevilger dette, når det vurderes, at dette er nødvendigt for at ligestille den studerende med andre i eksamenssituationen. Det er en forudsætning, at der med tilbuddet ikke sker en ændring af det faglige niveau ved eksamen. 

5.8.2 Ansøgningsfristen for særlige eksamensvilkår er hhv. den 1. oktober for vintereksamensperioden og den 1. marts for sommereksamensperioden. Ved kroniske funktionsnedsættelser kan Studienævnet godkende særlige eksamensvilkår for hele kandidatuddannelsen.

5.8.3 Eksamensbeviset vil ikke indeholde oplysninger om tildeling af særlige eksamensvilkår. 

§ 5.9 - Individuelle eksamener og gruppeeksamener

5.9.1 Ordinær eksamen afholdes i umiddelbar forlængelse af det undervisningsforløb, der skal lede frem til prøven. 

5.9.2 Den studerende skal kunne deltage i eksamener i hele eksamensperioden, dog ikke i juli måned. Dette gælder også i situationer, hvor en planlagt eksamen bliver flyttet pga. force majeure.

§ 5.10 - Reeksamener

5.10.1 Studerende, der ikke har bestået den ordinære eksamen samt studerende der har været tilmeldt undervisning i det semester, hvor den ordinære eksamen finder sted, men ikke har deltaget i den ordinære eksamen, kan tilmelde sig reeksamen. 

5.10.2 Reeksamen afholdes i samme eksamenstermin som den ordinære eksamen. Eksamensterminen for efterårssemestret er den 2. januar – den 28./29. februar og for forårssemestret den 1. juni – den 31. august. I visse tilfælde kan nogle eksamener afholdes i hhv. december og maj måned. Der afholdes ikke eksamen i juli måned, medmindre særlige omstændigheder gør sig gældende. 

5.10.3 Den studerende skal tilmelde sig reeksamen via Studenterselvbetjeningen, https://sso.sdu.dk, i følgende periode:
  • den 1.- 20. januar for reeksamen i vintereksamensperioden (=februar)
  • den 1.- 20. juni for reeksamen i sommereksamensperioden (=august)
5.10.4 Den studerende kan ikke framelde reeksamen, og der er brugt et eksamensforsøg, hvis den studerende ikke deltager i eksamen, medmindre Studienævnet dispenserer fra denne regel.

5.10.5 Reeksamen kan have en anden eksamens- eller bedømmelsesform end den ordinære eksamen. Evt. ændring i eksamens- eller bedømmelsesformen meddeles de studerende inden eksamens afholdelse. Eksamensformen for kandidatspecialet kan dog ikke ændres.
Konsekvenserne af, at en eksamen ikke er bestået ved 2. eksamensforsøg
5.10.6 En studerende, der ikke har deltaget i eller bestået den ordinære eksamen og den dertilhørende reeksamen, kan tilmelde sig til faget, når det næste gang udbydes ordinært. Den studerende skal overholde tilmeldingsperioden.

5.10.7 Har den studerende ikke bestået en eksamen ved sit 2. eksamensforsøg i fag udbudt af Det Tekniske Fakultet, skal vedkommende deltage i undervisningen og genaflevere alle opgaver forud for næstkommende ordinære eksamen (3. eksamensforsøg), medmindre faget ikke længere udbydes. Studienævnet kan dispensere fra denne regel.

§ 5.11 - Eksamensforsøg

5.11.1 En bestået eksamen kan ikke tages om.

5.11.2 En studerende har 3 forsøg til at bestå en eksamen. Studienævnet kan tillade yderligere eksamensforsøg, hvis det findes begrundet i usædvanlige forhold. I vurderingen af om der foreligger usædvanlige forhold kan spørgsmålet om studieegnethed ikke indgå. 

5.11.3 En studerende, der anden gang skal have sin undervisningsdeltagelse bedømt, kan forlange at aflægge eksamen i stedet. Undervisningsdeltagelse, hvortil der knytter sig praktiske øvelser, kan dog ikke erstattes af en eksamen.

§ 5.12 - Forudsætninger for deltagelse i eksamener

Manglende opfyldelse af eksamensbetingelser
5.12.1 Opfylder den studerende ikke eksamensbetingelserne, er der brugt et eksamensforsøg, medmindre Studienævnet dispenserer fra denne regel på grund af usædvanlige forhold. 
Udeblivelse fra eksamensaktiviteter
5.12.2 Udebliver en studerende fra eksamen, er der brugt et eksamensforsøg. Hvis et fag bliver bedømt med en samlet karakter på baggrund af flere eksamensaktiviteter, medfører udeblivelse fra én eksamensaktivitet, at den studerende registreres som udeblevet fra hele eksamen. Studienævnet kan dispensere fra disse regler, hvis der foreligger usædvanlige forhold. 
Særligt vedr. gruppearbejde
5.12.3 Gruppearbejdet fordrer den studerendes aktive deltagelse. Derfor udføres arbejdet under vejlederens tilsyn. Lever en studerende ikke op til kravet om aktiv deltagelse, kan den pågældende uddannelseskoordinator efter vejlederens eller uddannelseslederens indstilling herom, beslutte, at den studerende bliver ekskluderet fra gruppen. De kriterier, der lægges til grund for vurderingen af, om projektarbejdet er sket tilfredsstillende, fastsættes for det pågældende projekt ved vejledningens begyndelse. 

§ 5.13 - Digitale eksamener og hjælpemidler

5.13.1 Gruppeeksamen tilrettelægges som individuel eksamen eller som gruppeeksamen. 

5.13.2 Grundlaget for bedømmelse er altid individuelt, og der gives individuelle karakterer. 

5.13.3 Det fremgår af fagbeskrivelsen, hvor mange studerende der højst kan deltage i den enkelte gruppeeksamen. Der kan ikke vælges en individuel eksamen i stedet for gruppeeksamen, bortset i forbindelse med kandidatspecialet.

§ 6 - Bestemmelser om merit og fritagelser

§ 6.1 - Startmerit

Den studerende skal søge om merit for beståede uddannelseselementer fra alle tidligere uafsluttede uddannelsesforløb på kandidatniveau umiddelbart efter indskrivningen på den pågældende uddannelse ved Det Tekniske Fakultet. 

§ 6.2 - Forhåndsmerit

6.2.1 Studerende, der som en del af uddannelsen ønsker at gennemføre uddannelseselementer ved en anden uddannelse eller en anden videregående uddannelsesinstitution i Danmark eller i udlandet, skal ansøge studienævnet om forhåndsmerit for de planlagte uddannelseselementer.

6.2.2. Studerende, der ønsker at tage på udlandsophold af mindst et semesters varighed, skal have bestået fag svarende til mindst 30 ECTS-point på den pågældende kandidatuddannelse. Derudover må udlandsophold må ikke lede til en studietidsforlængelse. 

6.2.3 Forhåndsmerit for fag, som udbydes i efterårssemestret, og som skal indgå i den studerendes valgfagspulje, skal være godkendt af Studienævnet senest ved Studienævnets møde i august. Modsvarende skal forhåndsmerit for fag, som udbydes i forårssemestret, og som skal indgå i den studerendes valgfagspulje, være godkendt af Studienævnet senest ved Studienævnets møde i januar.

6.2.4 Forhåndsmerit for fag, som udbydes i efterårssemestret, og som skal erstatte konstituerende fag i den studerendes studieordning, skal være godkendt af Studienævnet senest ved Studienævnets møde i april. Modsvarende skal forhåndsmerit for fag, som udbydes i forårssemestret, og som skal erstatte konstituerende fag i den studerendes studieordning, være godkendt af Studienævnet senest ved Studienævnets møde i november.

6.2.5 Godkendelsen af forhåndsmerit forpligter en studerende til at fremsende dokumentation for beståede studieaktiviteter til studienævnet.

6.2.6 Den studerende skal søge om forhåndsmerit på ny, hvis den studerende ikke kan følge en eller flere af de forhåndsmeriterede uddannelsesaktiviteter.

§ 6.3 - Merit

6.3.1 Studienævnet kan efter faglig vurdering bevilge meritoverførsel for fag gennemført ved en anden videregående uddannelse i Danmark eller i udlandet.

6.3.2 Højst 2/3 af en kandidatuddannelse må være gennemført i udlandet for at der kan gives et dansk eksamensbevis, herunder dansk titel.

6.3.3 Et kandidatspeciale, der danner grundlag for en betegnelse i en kandidatuddannelse, kan ikke meritoverføres til en ny betegnelse i anden kandidatuddannelse.

6.3.4 Mulighederne for merit vil altid afhænge af Studienævnets vurdering af ækvivalensen mellem de berørte uddannelseselementer.

6.3.5 Beståede fagelementer kan kun meritoverføres i tilfælde, hvor fagelementerne er på kandidatniveau.

6.3.6 Fagelementer, hvor der er indholdsmæssigt sammenfald med konstituerende fagelementer på det pågældende studium, eller hvor der er indholdsmæssigt sammenfald mellem allerede beståede fagelementer, kan ikke godkendes som valgfag eller meritoverføres på uddannelsen. Valgfag omfatter alle fagelementer, der er godkendt af Studienævnet, og som ikke er obligatoriske på det studie, hvor den studerende er indskrevet.

6.3.7 Merit bevilges kun mod fremvisning af et officielt, stemplet og underskrevet karakterbevis over de beståede studieaktiviteter.

6.3.8 Meritoverførsel med karakter sker kun i tilfælde, hvor karakteren er givet i henhold til 7-trinsskalaen og der er ækvivalens mellem den beståede studieaktivitet og den studieaktivitet, der skal erstattes. Ækvivalensen skal gælde både for det faglige indhold og omfanget målt i ECTS-point.

§ 7 - Bestemmelser om uddannelsens tilrettelæggelse

§ 7.1 - Til- og framelding til undervisning og eksamener

Tilmelding
7.1.1 Tilmelding til undervisning og eksamener sker i overensstemmelse med SDUs regler for tilmelding til fag og eksamen.

7.1.2 Det er en betingelse for at kunne deltage i undervisning og eksamen på de enkelte semestre, at den studerende tilmelder sig semestrets aktiviteter rettidigt.

7.1.2.1Tilmelding til undervisning og eksamen foregår elektronisk på SDU-Studenterselvbetjeningen, https://sso.sdu.dk.

7.1.2.2 Tilmeldingsperioderne er hhv. den 20.-30. maj for tilmelding til undervisning i efterårssemesteret og den 20.-30. november for tilmelding til undervisning i forårssemesteret. Tilmeldingsperioderne offentliggøres som opslag på hjemmesiden samt pr. mail til de studerendes SDU-mailadresser. Det er den studerendes ansvar at holde sig orienteret om fristen for tilmelding. 

7.1.3 Tilmelding til et fag eller valgfag medfører automatisk tilmelding til undervisning og den tilhørende ordinære eksamen. Tilmeldingen er bindende for både obligatoriske fag og valgfag. Studienævnet kan dispensere fra denne regel, hvis usædvanlige forhold gør sig gældende. Det er dog muligt at skifte valgfag, jf. § 7.1.4.

7.1.3.1 Hvis den studerende tilmelder sig fag ud over 30 ECTS-point pr. semester, er også denne tilmelding bindende og vil som udgangspunkt medføre, at fag ikke kan afmeldes. 

7.1.4 Studerende kan skifte et valgfag, vedkommende ikke har aflagt eksamensforsøg i, ud med et andet valgfag inden for de første tre uger fra semesterstart. Denne mulighed gælder dog ikke sommerskolefag.

7.1.5 Den studerende skal senest tilmelde sig til undervisning og eksamenerne i et fag, når faget sidste gang udbydes.

7.1.6 Det er den studerendes ansvar at kontrollere sine tilmeldinger ved semesterstart.

7.1.7 Studerende kan ikke tilmelde sig til fag ud over uddannelsens ramme, medmindre den pågældende studerende er optaget på et af SDUs talentprogrammer, jf. Talentbekendtgørelsen. I så fald kan uddannelsens ramme kun overskrides med de studieaktiviteter, der indgår i talentprogrammet.
Framelding
7.1.8 Framelding kan ikke finde sted, og der er brugt et eksamensforsøg hvis den studerende ikke deltager i eksamenen, medmindre Studienævnet bevilger dispensation til framelding af et eller flere fag. En dispensation forudsætter, at der foreligger usædvanlige forhold. Den studerende skal søge om framelding, før vedkommende aflægger et eksamensforsøg i det pågældende fag.

§ 7.2 - Tidsfrist for gennemførsel af studiet (Maksimal studietid)

Maksimal studietid

7.2.1 Kandidatuddannelsen skal være afsluttet inden for 4½ år efter studiestart. Bevilget orlov medregnes ikke i denne tid. 

7.2.2 Studienævnet kan dispensere fra reglerne om maksimal studietid, hvis der foreligger usædvanlige forhold eller den studerende er eliteidrætsudøver, iværksætter eller formand i frivillige organisationer under Dansk Ungdoms Fællesråd.

§ 7.3 - Krav om studieaktivitet

Minimumsbeståkrav

7.3.1 Den studerende skal bestå mindst én ECTS-udløsende prøve i løbet af en sammenhængende periode på et år. Hvis kravet ikke opfyldes, vil den studerende blive udmeldt fra sin uddannelse.

7.3.2 Studienævnet kan dispensere fra minimumsbeståkravet, hvis der foreligger usædvanlige forhold.

§ 7.4 - Kandidatspeciale

7.4.1 Kandidatspecialet udgør 30 ECTS-point og er en større selvstændig skriftlig opgave, som er placeret på kandidatuddannelsens sidste studieår. 

7.4.2 Specialet kan skrives individuelt eller i gruppe af to studerende. Den pågældende uddannelsesleder kan tillade, at specialet udarbejdes af maksimalt tre studerende i fællesskab.

7.4.3 Specialet skal dokumentere den studerendes kompetencer i at anvende videnskabelige teorier og metoder under arbejdet med et afgrænset fagligt emne. Emnet for specialet aftales med en vejleder. 

7.4.4 Specialet skal udarbejdes i løbet af to fulde semestre. Startdatoen for specialet er den første hverdag i september eller den første hverdag i februar og afleveringsfristen er i juni eller i januar (afhængigt af specialekontrakten). Studienævnet kan dispensere fra ovennævnte frister, hvis usædvanlige forhold gør sig gældende. 

7.4.5 Specialekontrakten godkendes af vejlederen, uddannelseslederen og studielederen. En kontrakt, der er godkendt af vejleder, uddannelses- og studieleder, kan efter startdatoen kun ændres ved en dispensation bevilget af Studienævnet. Titelændringer, der ikke medfører udsættelse af afleveringsfristen, godkendes af studievejleder.

7.4.6 Afleveringsfristen for specialet er bindende. Afleverer den studerende ikke specialerapporten indenfor den fastsatte frist, mister den studerende et prøveforsøg, og vedkommende skal indgå en tillægskontrakt inden for to uger fra den oprindelige afleveringsdato. Afleveringsfristen forlænges med 3 måneder regnet fra denne dato og opgaveformuleringen udvides svarende til 3 måneders arbejdsbelastning indenfor det oprindelige emneområde. Fristen kan forlænges yderligere 3 måneder med de samme betingelser. Hver gang en afleveringsfrist overskrides, registreres det som et brugt eksamensforsøg.

7.4.7 Består en studerende ikke sin specialeeksamen, skal den studerende indgå en tillægskontrakt inden for to uger fra afholdelsen af den oprindelige eksamensdato. Tillægskontrakten betyder, at den studerende skal udvide opgaveformuleringen svarende til 3 måneders arbejdsbelastning. Den studerende får tre måneder til at forbedre sit speciale i, hvorefter der afholdes en ny eksamen.

7.4.8 I situationer, hvor et laboratorieforsøg ikke har kunnet gennemføres, hvor et samarbejde med en virksomhed er brudt sammen, hvor en virksomhed er gået konkurs, eller hvor der er alvorlige faglige problemer med empiri, metodevalg m.v., kan studienævnet bestemme, at den studerende skal skrive et nyt speciale med et nyt emne og med afleveringsfrist svarende til specialets omfang, jf. § 7.6.4

7.4.9 Kandidatspecialet skal forsynes med et resumé på et fremmedsprog. Det er fastsat i fagbeskrivelsen, hvilket sprog resuméet skal affattes på. Hvis specialet er skrevet på et fremmedsprog, kan resuméet skrives på dansk. Resuméet indgår i bedømmelsen af specialet.

7.4.10 Nærmere bestemmelser om kandidatspecialet er fastsat i fagbeskrivelsen.

§ 7.5 - Skift mellem linjer/profiler

Studienævnet kan bevilge dispensation til profil- eller specialiseringsskift. Evt. profil- eller specialiseringsskift må ikke lede til en forlængelse af den samlede studietid. 

§ 7.6 - Individuelle studieaktiviteter

Individuelle studieaktiviteter
7.6.1 En studerende kan efter aftale med en vejleder søge Studienævnet om en individuel studieaktivitet. 

7.6.2 Individuelle studieaktiviteter skal indeholde en beskrivelse af læringsudbytte i form af viden, færdigheder og kompetencer, samt bedømmelsesform.

7.6.3 En individuel studieaktivitet må ikke bruges til at reducere bredden i uddannelsen, og den må ikke overlappe specialet indholdsmæssigt.

7.6.4 En individuel studieaktivitet må som udgangspunkt højst have et omfang på 5 ECTS-point. Studienævnet kan i særlige situationer afvige fra dette.

7.6.5 Individuelle studieaktiviteter, som gennemføres i efterårssemestret og som ikke indgår i studieordningen, og som skal indgå i den studerendes valgfagspulje, skal være godkendt af Studienævnet senest ved Studienævnets møde i august. Tilsvarende skal individuelle studieaktiviteter, som gennemføres i forårssemestret og som ikke indgår i den studerendes studieordning, og som skal indgå i den studerendes valgfagspulje, være godkendt af Studienævnet senest ved Studienævnets møde i januar.

7.6.6 Individuelle studieaktiviteter, som gennemføres i efterårssemestret og som ikke indgår i studieordningen, og som skal erstatte et konstituerende fag i den studerendes studieordning, skal være godkendt af Studienævnet senest ved Studienævnets møde i april. Tilsvarende skal individuelle studieaktiviteter, som gennemføres i forårssemestret og som ikke indgår i den studerendes studieordning, og som ikke indgår i studieordningen, og som skal erstatte et konstituerende fag i den studerendes studieordning, skal være godkendt af Studienævnet senest ved Studienævnets møde i november. Som udgangspunkt kan individuelle studieaktiviteter kun erstatte konstituerende (obligatoriske) fag i situationer, hvor det konstituerende (obligatoriske) fag ikke længere udbydes, den studerende har ikke aflagt eksamensforsøg i faget, og det ikke er muligt at følge et modsvarende fag (forhåndsmerit). 

§ 7.7 - Deltagerbegrænsning

Universitetet kan fastsætte begrænsninger for valg af fag og for valg af emner til projektarbejderne. Universitetet anvender faglige kriterier som udvælgelseskriterier, hvis der er et begrænset antal pladser til at følge et fag. Hvis det ikke er muligt at fastsætte faglige kriterier, kan universitetet anvende lodtrækning som udvælgelseskriterium.

§ 8 - Dispensation og klagemuligheder

§ 8.1 - Dispensation fra regler, fastsat af universitetet

8.1.1 Studienævnet kan, når det er begrundet i usædvanlige forhold, dispensere fra de regler i studieordningen, der alene er fastsat af universitetet. I visse tilfælde kan Studienævnet dispensere studerende, der er eliteidrætsudøvere, iværksættere eller formænd i frivillige organisationer under Dansk Ungdoms Fællesråd, fra reglerne i studieordningen og/eller SDUs regler. Studienævnet må i alle vurderinger af dispensationer, undtaget dispensation for ekstra eksamensforsøg, inddrage studieegnethed.

8.1.2 Eventuelle ansøgninger om dispensation fra reglerne i studieordningen skal være skriftlige, begrundende og vedlagt relevant dokumentation. Den studerende skal afholde evt. udgifter i forbindelse med fremskaffelse af dokumentation. Information om ansøgningsfrister findes her. 

§ 8.2 - Klage over eksamener

8.2.1 Den studerende kan klage over eksamen eller anden bedømmelse, der indgår i eksamen. Klagen kan vedrøre
  • retlige spørgsmål (dvs. om sagen er behandlet i overensstemmelse med gældende ret og almindelige forvaltningsretlige principper);
  • eksaminationsgrundlag;
  • eksaminationsforløb; og/eller
  • bedømmelse.
Klagen skal indgives af den studerende til universitetet senest 14 dage efter offentliggørelse af eksamensresultatet. Klagen skal være skriftlig og begrundet. Klagen sendes til Studienævnssekretariatet ved Det Tekniske Fakultet (studienaevn@tek.sdu.dk). 

8.2.2 Universitetet afgør klagen på grundlag af bedømmernes faglige udtalelse og klagerens kommentarer til udtalelsen. Afgørelsen kan gå ud på tilbud om ombedømmelse, tilbud om reeksamen eller at klageren ikke får medhold i klagen. Ombedømmelse og reeksamen kan resultere i lavere karakter. Der kan ikke klages over eksaminationsgrundlag, eksamensforløb eller bedømmelse i forbindelse med studiestartsprøven.

§ 8.3 - Klage over universitetets afgørelser

Klager over retlige forhold
8.3.1 Den studerende kan klage over retlige forhold (dvs. om sagen er behandlet i overensstemmelse med gældende ret og almindelige forvaltningsretlige principper) i forbindelse med universitetets afgørelse, herunder afgørelser truffet af Studienævnet. Klager vedrørende retlige forhold kan indbringes for Uddannelses- og Forskningsstyrelsen.

8.3.2 Klagen skal indgives til universitetet senest 14 dage efter at den studerende er blevet gjort bekendt med den afgørelse, der klages over. Klagen skal være skriftlig. Klagen sendes til Studienævnssekretariatet ved Det Tekniske Fakultet (studienaevn@tek.sdu.dk). 

Klager over merit og forhåndsmerit
Faglige spørgsmål

8.3.3 Klager over faglige spørgsmål (dvs. om den studerendes erhvervede kvalifikationer kan erstatte dele af den pågældende uddannelse) ved afslag eller delvis afslag i forbindelse med ansøgning om 

  • forhåndsmerit for danske eller udenlandske uddannelseselementer; og
  • merit for beståede danske eller udenlandske uddannelseselementer
kan indbringes for et meritankenævn efter reglerne i Bekendtgørelse om ankenævn for afgørelser om merit i universitetsuddannelser (meritankenævnsbekendtgørelsen). Klagen skal indgives til universitetet senest 14 dage efter at den studerende er blevet gjort bekendt med den afgørelse, der klages over. Klagen skal være skriftlig og begrundet. Klagen sendes til Studienævnssekretariatet ved Det Tekniske Fakultet (studienaevn@tek.sdu.dk). 

Retlige spørgsmål

8.3.4 Klager over retlige spørgsmål (dvs. om sagen er behandlet i overensstemmelse med gældende ret og almindelige forvaltningsretlige principper) ved afslag eller delvis afslag i forbindelse med ansøgning om 

  • forhåndsmerit for danske eller udenlandske uddannelseselementer; og
  • merit for beståede danske eller udenlandske uddannelseselementer
kan indbringes for rektor v/Rektorsekretariatet efter reglerne i Bekendtgørelse om ankenævn for afgørelser om merit i universitetsuddannelser (meritankenævnsbekendtgørelsen). Klagen skal indgives til universitetet senest 14 dage efter at den studerende er blevet gjort bekendt med den afgørelse, der klages over. Klagen skal være skriftlig og begrundet. Klagen sendes til Studienævnssekretariatet ved Det Tekniske Fakultet (studienaevn@tek.sdu.dk). 

§ 9 - Uddannelsens forankring

§ 9 - Overgangsordninger

Studiespecifik overgangsordning
Ved ikrafttrædelse af denne studieordning udfases tidligere studieordninger, og prøver og undervisning i de berørte fag gennemføres sidste gang i takt med udfasningen. For detaljer henvises til den enkelte fagbeskrivelse. 

Studerende på tidligere studieordninger vil fortsat være indskrevet på den gamle studieordning, og vil således ikke blive påvirket af en ny studieordning, med mindre de kommer bagud eller af anden grund søger om overflytning til denne studieordning.

Studerende på tidligere studieordninger, som ikke følger det normerede studieforløb, vil ikke blive tilbudt særlig undervisning. Studerende der mangler fag, der ikke længere udbydes, skal således erstatte disse fag med fag fra den nye studieordning. Alternativt kan studerende søge studienævnet om overflytning til en nyere studieordning. 
Orlov og genindskrivning
Ved genindskrivning på uddannelsen bestemmer uddannelsen, om den studerende bliver overflyttet på denne studieordning, eller om vedkommende kan fortsætte på den oprindelige studieordning. Efter endt orlov vil den studerende blive indskrevet på sin oprindelige studieordning, med mindre den studerende søger om overflytning. 

§ 9.1 - Studienævn

Studienævnet for uddannelserne ved Det Tekniske Fakultet

§ 9.2 - Censorkorps

Ingeniøruddannelsernes landsdækkende censorkorps

§ 9.3 - Ikrafttrædelsesdato

01-02-2021

§ 9.4 - Dato for godkendelse i studienævnet

23-09-2021

§ 9.5 - Dato for Dekanens godkendelse

23-09-2021