Studieordning for Diplomingeniør i kemi- og bioteknologi

Diplomingeniøruddannelsen har til formål at kvalificere den studerende til nationalt og internationalt at varetage erhvervsfunktioner, hvor han/hun skal: 

• omsætte tekniske forskningsresultater samt naturvidenskabelig og teknisk viden til praktisk anvendelse ved udviklingsopgaver og ved løsning af tekniske problemer. 

• kritisk tilegne sig ny viden inden for relevante ingeniørmæssige områder.

• selvstændigt løse forekommende ingeniørmæssige arbejdsopgaver.

• planlægge, realisere og styre tekniske og teknologiske anlæg og herunder være i stand til at inddrage samfundsmæssige, økonomiske, miljø- og arbejdsmiljømæssige konsekvenser i løsningen af tekniske problemer.

• indgå i samarbejds- og ledelsesmæssige funktioner og sammenhænge på et kvalificeret niveau sammen med mennesker, der har forskellig uddannelsesmæssig, sproglig og kulturel baggrund.

Uddannelsen skal herudover kvalificere de studerende til at deltage i videre uddannelse.

Diplomingeniøruddannelsen er normeret til 3½ årsværk. Et årsværk er en fuldtidsstuderendes arbejde i 1 år og svarer til 60 ECTS-point. Uddannelsens længde svarer således til 210 ECTS-point. Herudover gennemføres værkstedspraktik. 

Diplomingeniøruddannelsen indeholder

• obligatoriske fagelementer

• tilvalgsfag

• værkstedspraktik

• ingeniørpraktik

• bachelorprojekt (fremover benævnt afgangsprojekt).

Den Syddanske Model for Ingeniøruddannelser

Diplomingeniøruddannelsen er en professions- og udviklingsbaseret videregående uddannelse, der kvalificerer den studerende til at udøve erhvervsfunktioner og fungere selvstændigt inden for det ingeniørfaglige område. Formålet med uddannelsen er desuden at kvalificere den studerende til videreuddannelse

Alle uddannelser på SDU er tilrettelagt i overensstemmelse med universitetets bærende principper for uddannelse. For diplom- og civilingeniøruddannelserne er principperne udmøntet i uddannelseskonceptet 'Den Syddanske Model for Ingeniøruddannelser', fremover benævnt DSMI.  

Ved at udbyde og gennemføre ingeniøruddannelser på basis af DSMI sikrer universitetet at de nyuddannede ingeniører fra universitetet er i besiddelse af en høj professionel standard baseret på beherskelse af en række centrale kompetencer, der efterspørges på arbejdsmarkedet såvel som inden for forskningsverdenen.

Nedenfor er hovedpunkterne fra uddannelseskonceptet gengivet - uddannelseskonceptet DSMI i sin fulde længde findes i elektronisk udgave på Det Tekniske Fakultets hjemmeside.

Indhold og kompetencer

Fagligheden står i centrum, og alle ingeniøruddannelser på SDU har derfor rod i forsknings- og udviklingsmiljøer med høj international standard. Der leveres forsknings- og undervisning på alle niveauer af uddannelserne, således at hensynet til både grundforskning og praksisnær anvendt forskning og udvikling i samarbejde med erhvervslivet bliver tilgodeset.

Uddannelserne skal skabe moderne, helstøbte ingeniører. Lærings- og evalueringsmiljøet er derfor baseret på aktiverende undervisning og aktiv læring, der stimulerer de studerende til at tænke og arbejde problemorienteret, projektorienteret og tværfagligt. Der arbejdes både i teams og selvstændigt, og der lægges vægt på innovation og refleksion.

Uddannelserne skal modne de studerende til at kunne løse opgaver i en international kontekst. De studerende færdes gennem hele studiet i et miljø med internationale undervisere og forskere, internationale medstuderende og i løbet af studiet vil de studerende også skulle indgå i projektgrupper på tværs af sproglige og kulturelle forskelle. Rammerne for uddannelserne er tilrettelagt, så det giver gode muligheder for udlandsophold ligesom der vil være krav til de studerende om at gennemføre undervisningsforløb på engelsk, jf. § 3.

For at sikre dimittendernes værdi på arbejdsmarkedet umiddelbart efter endt uddannelse, rummer uddannelserne en høj grad af erhvervsrelevans. Dette sikres primært gennem de studerendes deltagelse i den integrerede ingeniørpraktik og via eksternt projektsamarbejde med virksomheder. Disse aktiviteter sikrer, at de studerendes faglighed løbende bringes i anvendelse i konkret og tidssvarende kontekst.

Alle studerende anspores til iværksætteri - konkret gennem den i uddannelsen integrerede virksomheds- og forretningsforståelse - og mere generelt gennem et lærings- og evalueringsmiljø, som stimulerer de studerendes initiativ, kreativitet og ansvarlighed.

I løbet af studiet samarbejder alle studerende mindst én gang med studerende fra andre ingeniørretninger eller andre uddannelser om en løsning af en kompleks, tværfaglig problemstilling i tæt samarbejde med en virksomhed. Dette tværfaglige samarbejde organiseres ud fra princippet om 'experts in teams'.

Struktur og læringsmiljø

Overordnet kan samspillet mellem studiestruktur, kompetencer samt lærings- og evalueringsmiljøet i ingeniøruddannelserne ved SDU fremstilles således:

I den praktiske tilrettelæggelse af studieforløbet er der lagt afgørende vægt på, at undervisnings- og eksamensformer er relevante og tidssvarende, og at disse understøtter de studerendes tilegnelse af de centrale kompetencer. Det tilstræbes herved, at de studerende får et meget dynamisk uddannelsesliv, hvor den enkelte forventes at være aktiv medspiller og tage ansvar for egen læring. Den studerende "lærer at lære", så han/hun senere hurtigt kan sætte sig ind i nye og komplekse problemstillinger ligesom de studerende igennem hele studiet anspores til selvstændighed såvel som til samarbejde.

Med det formål at styrke både den faglige fordybelse og anvendelsen af fagligheden samt den enkeltes fortsatte motivation for faglig og personlig udvikling på et arbejdsmarked under hastig forandring, er der i uddannelseskonceptet bevidst arbejdet med at integrere de teknisk-faglige og de bredere ingeniørkompetencer.

Med DSMI tilbyder SDU de studerende et attraktivt og relevant uddannelsesforløb med gode erhvervsmuligheder her og nu. Nøgleordene er aktiverende undervisning og aktiv læring som udmøntes gennem projektorienteret samarbejde og problembaseret læring. Formålet er at uddanne helstøbte ingeniører med høj faglighed og med de bedste forudsætninger for fortsat personlig og faglig udvikling.

Uddannelsens fagsøjler 

FN’s Verdensmål

FN’s bæredygtighedsmål indgår som en naturlig del i enhver kemi- og bioteknologiingeniørs uddannelse. Der undervises derfor løbende i bæredygtighedsmålende under uddannelsen. Det kan fremhæves, at første semesterprojektet giver en introduktion til verdensmålene og de studerende arbejder i dybden med at udpege og relaterer relevante bæredygtighedsmål til den i projektet behandlede proces samt at undgå negative effekter fra processen. Dette forstærkes på 5. semester, hvor der undervises i verdensmålene i relation til innovation i forbindelse med Experts in Team Innovation and Chemical Product Design and Cleantech.

Kemiingeniørernes faglige kompetencer kan primært henføres til otte faglige søjler: 

• Kemiteknik
  
• Almen, uorganisk og organisk kemi
  
• Bioteknologi
  
• Fysisk kemi og materialer
  
• Miljø og ledelse
  
• Matematiske og fysiske modeller
  
• IT og eksperimentel metode
  
• Personlige og læringsmæssige kompetencer

Kemiteknik 

Formål: At sikre kemiingeniørernes kernekompetencer inden for udvikling, modellering, dimensionering, design og optimering af udstyr og processer til fremstilling af kemiske og biokemiske produkter. De samme metoder bruges endvidere ved industriel fødevareproduktion og til løsning af forureningsproblemer. 

Det er de kemitekniske kompetencer, der primært adskiller kemiingeniørerne fra beslægtede fag. Fagsøjlen Kemiteknik definerer således kemiingeniøren. 

Emner 

Energi- og massebalancer for 

• Rene stoffer, blandinger
  
• Enkelt- og flerfasesystemer
  
• Integrale og differentielle balancer 
  

Varme- og stoftransport

• Varmevekslere, inddampere
  
• Ikke-stationær varmetransport
  
• Køling
  
• Termiske maskiner
  
• Pumper, rørsystemer
  
• Fluidmekanik

Separation og oprensning af blandinger 

• Sigtning, filtrering
• Membranseparation
  
• Absorption, destillation, stripning
  
• Adsorption, ionbytning, chromatografiske metoder
  

Kemisk reaktionsteknik og reaktorlære 

• Reaktionskinetik
  
• Batch, ideale og reale gennemstrømningsreaktorer
  
• Risikovurdering
  
• Katalyse

Proces- og produktdesign 

• Separationssekvenser
  
• Varmevekslernetværk, pinchmetoder
  
• Processimulering og -optimering
  
• Materialevalg
  

Almen, uorganisk og organisk kemi 

Formål: At sikre kemiingeniørerne et tilstrækkeligt dybtgående kendskab til kemiske begreber og til metoder inden for analytisk kemi og kemisk syntese, så de på grundlag af relevant faglitteratur kan formulere og løse problemstillinger, der optræder i forbindelse med erhverv og videre studier. 

Emner 

Almen kemi 

• Kemisk ligevægt
  
• Termodynamik
  
  

Uorganisk kemi 

• De vigtigste grundstoffers kemiske forbindelser
  
• Elektronstruktur, kemisk binding
  
• Reaktionstyper
  
• Identifikation af uorganiske forbindelser
  
• Kvalitativ og kvantitativ analyse

Organisk kemi 

• Carbonhydrider
  
• Funktionelle grupper
  
• Stereokemi
  
• Reaktionsmekanismer
  
• Syntese og oprensning
  

Bioteknologi 

Formål: At sikre kemiingeniørerne et tilstrækkeligt dybtgående kendskab til begreber og metoder inden for fødevareproduktion og –kvalitet, bioteknologi og industrielle fermenteringsprocesser til formulering og løsning af vigtige, erhvervsrelevante problemstillinger. 

Emner 

Grundlæggende bioteknologi 

• Biomolekyler
  
• Enzymer
  
• Cellebiologi og metabolisme
  
• Mikrobiologisk vækst
  
• Genetik

Fødevareteknologi 

• Fødevarers sammensætning
  
• Fødevarers stabilitet, vandaktivitet
  
• Varmebehandling, frysning og tørring
  

Fermenteringsteknologi 

• Screeningsprocedurer til mikroorganismer
  
• Industrielle substrater
  
• Reaktortyper
  
• Procesovervågning og –styring
  
• Oprensning af fermenteringsprodukter

Fysisk kemi og materialer 

Formål: At sikre kemiingeniørerne et tilstrækkeligt dybtgående kendskab til materialelærens og den fysiske kemis begreber, teorier og metoder, så de kan anvende denne viden ved materialevalg og til formulering og løsning af kemitekniske problemstillinger i industrien, og så de har grundlag for fortsatte studier. 

Emner 

Energifunktioner 

• Tilstandsfunktioner og tilstandsligninger for ideale og reale systemer
  
• Termodynamikkens hovedsætninger

Ligevægte 

• Kemisk reaktion og varmeeffekter
  
  

Kinetik 

• Reaktionsordner og hastighedsudtryk
  
• Temperaturafhængighed
  

Blandinger 

• Faseforhold og stofseparation
  
• Kolligative egenskaber 
  
• Kolloid- og kapilarkemi

Elektrokemi 

• Nernsts ligning
  
• Ligevægtsdiagrammer
  
• Reaktionshastighed
  
• Elektrolytters egenskaber
  

Stoftransport 

• Diffusion og Ficks love
  

Materialer 

• Materialetyper
  
• Mikrostrukturer 
  
• Faseforhold
  
• Mekaniske og elektriske egenskaber
  
• Korrosion

Miljø og ledelse 

Formål: At sikre kemiingeniørerne et tilstrækkeligt dybtgående kendskab til begreber og metoder inden for miljø og arbejdsmiljø samt et kendskab til økonomiske forhold, så de kan vurdere, rådgive og træffe beslutninger inden for disse erhvervsrelevante områder.

Emner 

Arbejdsmiljø 

• Risikovurdering og arbejdshygiejniske brugsanvisninger

Miljø 

• Miljøpåvirkninger fra stoffer af kemisk og biokemisk oprindelse
• Identifikation og vurdering af miljøpåvirkninger
• Bæredygtighedsmål og -principper
• Optimering af ressource- og materialeforbrug

Kvalitetsstyring 

• Kvalitetsledelse ved laboratoriearbejde

Økonomi 

• Estimering af etablerings- og driftsomkostninger for procesanlæg
  

Matematiske og fysiske modeller 

Formål: At sikre kemiingeniørerne et tilstrækkeligt dybtgående kendskab til begreber, teorier og metoder inden for fagområder, som er nødvendige for at de kan udbygge deres faglige kompetencer og påtage sig de forventede erhvervsfunktioner. 

Emner 

Matematiske og fysiske modeller 

• Valg og anvendelse af matematiske metoder til løsning af ingeniørmæssige problemstillinger
  
• Differentiations- og integrationsteknikker
  
• Numeriske metoder
  
• Laplace-transformationer
  
• Lineær algebra
  
• Komplekse tal
  
• Statistiske metoder
  
• Systemafgrænsning, modelopstilling, parametervurdering
  
• Partikelmekanik
  
• Fluidmekanik
  
• Grundlæggende elektromagnetisme

IT og eksperimentel metode 

Formål: At sikre kemiingeniørerne et kendskab til begreber og metoder inden for fagområder, som er nødvendige for, at de kan udbygge deres faglige kompetencer og påtage sig de forventede erhvervsfunktioner.

Emner 

IT 

• Anvendelse af beregningsprogrammer til kemiingeniørmæssige beregninger
• Processimulering, systemanalyse og –syntese
• Dataanalyse, statistik
• Modellering af molekylers struktur og egenskaber

Eksperimentelle metoder og færdigheder 

• Sikkert og selvstændigt laboratoriearbejde
• Nøjagtighed og præcision i arbejdet med laboratorie- og pilotskalaudstyr
• Forsøgsplanlægning
• Slutninger på grundlag af eksperimentelt arbejde
• Instrumentelle analysemetoder
• Validering, dokumentation og vurdering af anvendelighed af instrumentelle metoder

Personlige og læringsmæssige kompetencer 

Formål: At sikre at den studerende gennem hele studieforløbet udvikler personlige og læringsmæssige kompetencer med henblik på, at kemiingeniøren kan udfylde de forventede jobfunktioner 

Personlige kompetencer:

• Engagement 
  
• Initiativ 
  
• Ansvar 
  
• Etik 
  
• Dannelse 
  
• Evne til at perspektivere egen læring 

Læringsmæssige kompetencer: 

• Udvælgelse, indsamling, analyse og vurdering af datamateriale 
  
• Formidling af arbejdsresultater under arbejdsformer, som fordrer refleksion, samarbejde og selvstændighed.  

Udover de obligatoriske fag udbydes en vifte af valgfag til supplering af kompetencerne på ovenstående områder.

Uddannelsens semestertemaer 

Kemiingeniørernes kompetencer opbygges gennem de studerendes arbejde med den tekniske kemis centrale problemstillinger og den tilhørende teoretiske baggrund. Her ud over har hvert enkelt semester fokus på andre af kemiingeniørfagets vigtige temaer: De faglige emner bindes sammen af semesterprojekter af stigende sværhedsgrad både med hensyn til faglig dybde og med hensyn til kravene til de studerendes selvstændige arbejde. 

Uddannelsens semestertemaer 

Semester       Semestertemaer 

     7                Afgangsprojekt

     6                Ingeniørpraktik 

     5                Innovation og iværksætteri i den kemiske industri 

     4                Instrumentel analytisk kemi og anvendt statistik 

     3                Bioteknologiske processer og kemiske enhedsoperationer 

     2                Energi og materialer 

     1                Kemisk produktion og miljø 

Igennem 1. 2. 3. og 5. semester arbejder de studerende med teori og projekter af stigende dybde og kompleksitet inden for industrielle fagområder. Samtidig stiger kravene til selvstændig projektformulering, informationssøgning og formidling.  

De studerendes arbejde på 4. semester er fokuseret på analysemetoder og anvendt statistik. Lovgivning, administrative rammer, miljø- og kvalitetsstandarder indgår i projekterne på de første fem semestre og i valgfag. 

På 6. semester er de studerende i ingeniørpraktik i en dansk eller udenlandsk virksomhed. På 7. semester udføres afgangsprojekt inden for et valgfrit kemiingeniørrelevant område. 

Semesterbeskrivelse – 1. semester 

SEMESTERTEMA  

Kemisk produktion og miljø. Semestrets centrale indhold udgøres af uddannelsens første semesterprojekt med tilhørende undervisning i teknisk kemi, bæredygtighedsmål, miljø, arbejdsmiljø, 

ingeniøretik OG et tværfagligt SELVSTÆNDIGT e-læringsforløb om bæredygtighed (1 ECTS). Endvidere undervises i grundlæggende fagligheder i kemi, matematik og fysik.

VÆRDIARGUMENTATION 

Det er vigtigt, at de nye studerende tidligt får et indblik i uddannelsernes faglighed og i kemiingeniørernes typiske arbejds- og ansvarsområder. I semesterprojektet med temaet kemisk produktion og miljø, benyttes grundlæggende kemiske og matematiske færdigheder til at opstille masse- og energibalancer for kemiske procesanlæg. Sammen med den tilhørende undervisning i bæredygtighedsmål, miljø og arbejdsmiljø lærer den studerende om det vigtige samspil mellem samfundsmæssige forhold, teknisk produktion, miljø og miljølovgivning.Derudover introduceres grundlæggende fagetiske principper som en del af fagets videnskabelige grundlag.

I Grundlæggende uorganisk og organisk kemi styrkes den studerendes grundlæggende kemiske viden og denne videreudvikles gennem kurset og sættes i en ingeniørmæssig relevant sammenhæng. Dette fag danner grundlag for progressionen i fagsøjlen Almen, uorganisk og organisk kemi.

Undervisningen i IFG1 Matematik og fysik bygger på begreber kendt fra gymnasiet, hvor begreberne udvides og kompleksiteten af problemerne øges. Faget træner specifikt opstilling af simple matematiske og fysiske modeller baseret på problemstillinger, der er relevante for kemiingeniører. Dette fag danner grundlag for progression i fagsøjlen Matematiske og fysiske modeller.

KOMPETENCEMÅL

Den studerende skal  

• skaffe sig overblik over en større kemisk produktion
• beskrive tekniske og miljømæssige forhold med relation til produktionen, ingeniøretik og bæredygtighed
  
• opnå grundlæggende kendskab til kemi
  
• opnå forståelse af dele af den grundlæggende matematik og fysik
  
• fremlægge resultaterne af projektarbejdet skriftligt og mundtligt
  
• etablere arbejdsdygtige projektgrupper og strukturere projektarbejdet

SEMESTERINDHOLD  

Kemisk produktion og miljø (15 ECTS)

IFG i matematik og fysik 1 (5 ECTS)

Grundlæggende uorganisk og organisk Kemi (10 ECTS)

Modulerne er obligatoriske og udgør sammen med Energi og materialer (2.semester) førsteårsprøven. 

Videnskabsteori indgår i projektmodulet

SAMMENHÆNG 

Semestrets centrale aktivitet er de studerendes arbejde med semesterprojektet og den hertil knyttede undervisning og vejledning. De skal herved tilegne sig semestrets overordnede mål. Semesterprojektet inddrager endvidere dele af undervisningen i Grundlæggende uorganisk og organisk Kemi. Modulerne Grundlæggende uorganisk og organisk Kemi samt IFG i matematik og fysik 1 er fundamentet for de efterfølgende semestre.

Semesterbeskrivelse – 2. semester  

SEMESTERTEMA  

Energi og materialer. Semestrets centrale aktivitet er de studerendes arbejde med semesterprojektet og den hertil knyttede undervisning og vejledning. De skal herved opnå mulighed for at tilegne sig semestrets overordnede kompetencemål.  

På baggrund af et oplæg fra vejlederne udarbejdes et skitseprojekt til en del af et procesanlæg med hovedvægt på valg og dimensionering af udstyr til stof- og varmetransport samt materialevalg til udstyr.  

VÆRDIARGUMENTATION  

Det hører til kemiingeniørernes vigtigste opgaver at sikre en optimal udnyttelse af samfundets og virksomhedernes ressourcer. Det gælder såvel procesudstyr som råvarer og energi. I arbejdet med semesterprojektet fokuseres der på materialevalg, elektrokemien bag korrosion, grundlæggende termodynamiske begreber, termodynamiske egenskaber af rene komponenter, grundlæggende fluidmekanik, samt enhedsoperationer til energi- og stoftransport. Disse fagligheder bygger på 1.semesters kompetencer i indledende teknisk kemi. Undervisningen i Ingeniørfagligt Grundlag 2 bygger på færdighederne opnået i IFG i matematik og fysik 1, og den studerendes matematiske og fysiske færdigheder til opstilling og løsning af matematiske og fysiske problemstillinger videreudvikles. Kurset i Organisk kemi udbygger den studerendes kemiske forståelse og færdigheder i forbindelse organisk kemisk nomenklatur, moderne organisk syntese og stofproduktion.

Der arbejdes på at styrke de studerendes kommunikation i projektgrupperne.

KOMPETENCEMÅL  

Efter semestret er gennemført skal den studerende  

• kunne dimensionere og vælge udstyr til dele af et procesanlæg på grundlag af tekniske beregninger og miljømæssige overvejelser
• kunne redegøre for materialevalg til udstyr på baggrund af viden om udvalgte materialers egenskaber og struktur
• have opnået grundlæggende viden om mikrobiologi og biokemi
• kunne opstille forenklede modeller for komplekse systemer under anvendelse af fysikkens teorier
• kunne forstå og anvende dele af den grundlæggende matematik
• kunne fremlægge resultater skriftligt og mundtligt
• kunne styre projektarbejdet selvstændigt og kunne vurdere egen og andres indsats kunne
• kunne opstille synteseveje for og navngive organiske stoffer, samt forudsige vigtige kemiske egenskaber for disse

SEMESTERINDHOLD  

Energi og Materialer (15 ECTS) 

Grundlæggende biokemi og mikrobiologi (5 ECTS) 

Ingeniørfagligt Grundlag 2 (5 ECTS)

Organisk kemi (5 ECTS) 

Alle fire moduler er obligatoriske. Energi og materialer indgår sammen med modulerne på 1.semester i førsteårsprøven.  

SAMMENHÆNG 

Grundlæggende biokemi og mikrobiologi danner grundlag for progressionen i fagsøjlen bioteknologi. Undervisningen i Ingeniørfagligt Grundlag 2 understøtter indlæringen af den kemitekniske teori.

Semesterbeskrivelse – 3. semester 

SEMESTERTEMA 

Bioteknologiske processer og kemiske enhedsoperationer. 

På 3. semester vil semesterprojekterne tage udgangspunkt i en erhvervsrelevant problemstilling fra det bioteknologiske område. Projekterne omhandler beskrivelse af en bioteknologisk proces samt løsning af en problemstilling inden for denne proces. Processerne kan være fermenteringsprocesser, enzymatiske processer eller processer til fremstilling af fødevarer. I projektet indgår også dimensionering af en eller flere enhedsoperationer fra den beskrevne proces, samt gennemførsel af eksperimentelt arbejde til belysning af problemstillingen.

VÆRDIARGUMENTATION 

Forædling og produktudvikling på grundlag af biologiske råvarer er et stort potentiale for dansk erhvervsliv. Den bioteknologiske og fødevaretekniske produktion og udvikling i forbindelse hermed har stor betydning, og dette fagområde er derfor vigtigt for kemiingeniøruddannelsen. De hertil relaterede emner omfatter på 3.semester fødevareteknologi og –kemi, fermenteringsteknologi, dimensionering af kemiske og biokemiske procesenheder samt den termodynamiske baggrund relateret til reelle faseligevægte og blandinger. Kurset Ingeniørfagligt Grundlag 3 videreudvikler den studerendes færdigheder til at opstille matematiske og fysiske modeller og anvende digitale værktøjer til løsning af disse.

Endvidere arbejdes der med at styrke kompetencer i mundtlig præsentation og rapportskrivning samt kompetencer indenfor litteratur- og informationssøgning.

KOMPETENCEMÅL 

Efter semestret er gennemført skal den studerende 

• kunne dimensionere kemiske og bioteknologiske procesenheder til mekanisk og kemisk separation af suspensioner og homogene blandinger
• have opnået viden om fødevarers sammensætning og betydningen af denne for holdbarhed og kvalitet
• kunne foreslå egnede metoder til konservering af fødevarer og kunne dimensionere dynamiske varmetransmissionsprocesser
• have opnået viden om fermenteringsteknologi
• kunne opstille massebalancer for batch, fed-batch og kontinuerlige fermenteringer og anvende disse til beregninger af vækst og produktdannelse
• kunne foreslå egnede mikroorganismer, reaktortyper og down-stream processer til en mikrobiel produktion
• selvstændigt kunne afgrænse en bioteknologisk problemstilling
• kunne foretage en litteratursøgning på bioteknologiske emner kende almene mikrobielle analysemetoder og kunne udføre disse
• kunne planlægge og gennemføre mindre forsøg til belysning af en bioteknologisk problemstilling
• kunne anvende CAS til løsning af relevante ingeniørmæssige problemstillinger

SEMESTERINDHOLD 

Bioteknologiske processer (15 ECTS)

Fysisk Kemi (5 ECTS) 

Industrielle separationsprocesser (5 ECTS)

Ingeniørfagligt Grundlag 3 (5 ECTS) 

Modulerne er obligatoriske.

SAMMENHÆNG 

Semestrets centrale aktivitet er de studerendes arbejde med den bioteknologiske problemstilling i deres semesterprojekt. I sammenhæng med undervisningen i Fysisk Kemi, Industrielle separationsprocesser og Bioteknologiske processer kan de studerende hermed opnå de overordnede kompetencemål for semestret. Kurset Ingeniørfagligt Grundlag 3 understøtter indlæringen af den biotekniske og kemitekniske teori samt forbereder den studerende til undervisningen på 4.semester, hvor elektriske felter benyttes i den instrumentelle analytiske kemi.

Semesterbeskrivelse – 4. semester 

SEMESTERTEMA 

Instrumentel analytisk kemi og anvendt statistik.

4.semester fokuserer på instrumentelle analytiske metoder, anvendelse af statistiske metoder, metodevalidering og god laboratoriepraksis (GLP) samt den videnskabelige metode generelt, eksemplificeret ved dens anvendelse i forbindelse med semesterprojektet. I semesterprojektet skal en ingeniørmæssig anvendelse af en eller flere analysemetoder udvikles og valideres, gerne i samarbejde med virksomheder. Der lægges vægt på de studerendes kvalitetsbevidsthed inden for laboratoriearbejde, litteratursøgning og dokumentation. Resultaterne præsenteres i form af en rapport indeholdende den fornødne dokumentation.

VÆRDIARGUMENTATION 

Instrumentelle analytiske metoder anvendes i udstrakt grad inden for proceskontrol, miljøkontrol, råvare-kontrol, produktkontrol, procesoptimering og metodeudvikling. Branchemæssigt kan det være inden for fødevarer, lægemidler, kemikalier, miljø og arbejdsmiljø eller materialeafprøvning. En kemiingeniør forventes at kunne medvirke ved både udvikling, validering og kvalitetssikring inden for ovennævnte områder baseret på et solidt kendskab til områdets videnskabelige teori og kunne udarbejde risikovurderinger i forbindelse med laboratoriearbejde.

KOMPETENCEMÅL 

Semestrets overordnede mål er, at de studerende skal kunne 

• vælge analysemetode til et bestemt formål ud fra viden om principper for vigtige analytiske metoder (HPLC, AAS, og GC)
• udvikle og implementere analytiske metoder i en ingeniørmæssig sammenhæng
• søge efter, vurdere og inddrage relevante tidsskriftsartikler, monografier og anden information
• omsætte den teoretiske viden til praktiske metoder i laboratoriet
• opstille og teste hypoteser baseret på områdets videnskabelige praksis
• benytte viden om metodevalidering til at fastlægge relevante parametre samt vælge egnede statistiske metoder ved gennemførsel af metodevalidering
• benytte egnede statistiske metoder, herunder opstilling af forsøgsplaner til analyse af forsøgsdata
• foretage statistiske konklusioner på baggrund af de opnåede resultater og vurdere metodens anvendelighed
• forstå og redegøre for begrebet GLP samt kende og kunne anvende relevante krav og standarder herfor
• foretage nødvendig dokumentation og fremlægge resultaterne klart og entydigt
• redegøre for grundprincipperne i den videnskabelige metode

SEMESTERINDHOLD 

Instrumentel analytisk kemi og anvendt statistik (15 ECTS)

Naturstofkemi (5 ECTS)

Teknisk Spektroskopi (5 ECTS)

Valgfag (5 ECTS)

Modulerne Instrumentel analytisk kemi og anvendt statistik, Naturstofkemi og Teknisk Spektroskopi er obligatoriske.

Videnskabsteori indgår i projektmodulet

SAMMENHÆNG 

Semestrets centrale aktivitet er de studerendes arbejde med semesterprojektet og den hertil knyttede undervisning og vejledning. Undervisningen i Instrumentel analytisk kemi og anvendt statistik i sammenhæng med semesterprojektet gør det muligt at tilegne sig semestrets overordnede kompetencemål. Undervisningen i Teknisk Spektroskopi bidrager også væsentligt til semestrets overordnede tema og mål.

Undervisningen i Naturstofkemi introducerer den studerende til naturligt forekommende kemiske stoffers funktionelle egenskaber, hvordan de syntetiseres, og hvorfra de kan udvindes.

Semesterbeskrivelse – 5. semester 

SEMESTERTEMA 

Innovation og iværksætteri i den kemiske industri.

5. semesters tema har fokus på innovation og iværksætteri specifikt inden for produkt- eller procesudvikling i den kemiske og bioteknologiske industri. Semesterprojektet udføres i samarbejde mellem flere uddannelser (Experts in Team Innovation), hvor der i evalueringen lægges vægt på tværfagligt samarbejde, udvikling af ideer til tekniske løsninger, samt analyse af kommercielle muligheder. I Chemical Product Design and CleanTech lægges vægten på design af et produkt med tilhørende ren bæredygtig produktion. I Design of Ideal Chemical reactors lægges vægt på energi- og råstofoptimering af produkter og processer samt en økonomisk vurdering af de valgte designløsninger.

VÆRDIARGUMENTATION 

Design af processer og produkter til kemisk eller bioteknologisk produktion er vigtige i forbindelse med innovation og udvikling i både små og store virksomheder. Det er derfor vigtigt at kemiingeniører kan indgå i innovation og udvikling og kan bidrage til økonomisk vækst samt medvirke til optimering og effektivisering af energi- og ressourceforbrug, så en samfundsmæssig bæredygtig produktion opnås.

KOMPETENCEMÅL 

Semestrets overordnede mål er at de studerende skal kunne 

• beskrive og afgrænse et tværfagligt projektemne, blokopdele dette og definere snitfladerne mellem faglighederne
• opnå indblik i andre fagligheder i en tværfaglig gruppe og anvende denne viden i det fælles projektarbejde
• beskrive unikke forretningsideer i tekniske termer og fremlægge disse for ikke teknisk kyndige
• analysere og dokumentere økonomiske muligheder gennem udarbejdelse af en forretningsplan
• vurderer en produktions- og produkt i forhold til FN’s bærerdygtighedsmål og principper
• udføre et overordnet design af et anlæg eller et produkt (kemiteknisk, bioteknologisk eller miljøteknisk)
• estimere udgifter i forbindelse med opføring og drift af et produktionsanlæg
• opstille og løse masse- og energibalancer for ideale reaktorsystemer
• designe ideale reaktorsystemer for isoterme og ikke-isoterme reaktorer
• beskrive, strukturere og perspektivere en innovationsproces fra ide til marked til forretningsplan
• vurdere ideers anvendelighed i forhold til resultater fra markeds- eller brugerundersøgelser
• forstå og anvende forskellige økonomistyringsmodeller og -teorier
• vurdere og foreslå justeringer af organisationers organisationsdesign og strategier

SEMESTERINDHOLD 

Experts in Team Innovation (10 ECTS)

Chemical Product Design and CleanTech (5 ECTS)

Design of Ideal Chemical reactors (5 ECTS)

Valgfag (i alt 10 ECTS)

Modulerne Experts in Team Innovation, Chemical Product Design and CleanTech og Design of Ideal Chemical reactors er obligatoriske. Det er muligt at afvikle 5. semester på et udenlandsk universitet under forudsætning af, at kurserne kan godkendes af Studienævnet.

SAMMENHÆNG 

Semestrets centrale aktivitet er de studerendes arbejde i de tværfaglige projektgrupper, Experts in Team Innovation, kombineret med den hertil knyttede undervisning i produktdesign og ren teknologi, reaktordesign bærerdygtighedsprincipper, innovation og iværksætteri samt virksomhedsøkonomi bidrager væsentligt til at opnå de kemitekniske kompetencemål for semestret. Experts in Teams giver den studerende forståelse for det tværfaglige element i videnskabeligt arbejde.

UDLANDSOPHOLD 

Studerende opfordres til at afvikle 5. semester på et udenlandsk universitet. Vær opmærksom på, at kurserne skal godkendes af Studienævnet. Alternativt kan studerende følge et IaH-forløb på SDU. Se i øvrigt § 5 for specifikke IaH-fag. 

Semesterbeskrivelse – 6. semester 

SEMESTERINDHOLD 

6. semester udgøres af ingeniørpraktikken. Praktikken er med til at karakterisere diplomingeniøruddannelsen som professionsrettet og praksisnær, og derfor udgør den en central del af uddannelsens indhold.

I semestret fokuseres på praktisk anvendelse af de erhvervede kompetencer under studiet, en udvidelse af den studerendes virksomhedsforståelse og på at skabe sammenhæng mellem teori, praksis og erfaring.

Den praktiske afvikling af praktikken er beskrevet i Fakultetets praktikkoncept, som findes på Fakultetets hjemmeside.

VÆRDIARGUMENTATION 

De studerendes kompetencer udvikles ved at deltage i virksomhedens daglige drift og projekter. Derved trænes den praktiske anvendelse af den indlærte teori og projektarbejdsform. Den studerende får erfaring i at kommunikere med virksomheder og muligheden for at opbygge et personligt netværk, som senere kan bruges ved udarbejdelse af afgangsprojekt og jobsøgning.

KOMPETENCEMÅL 

At uddybe den studerendes virksomhedsforståelse, udvikle den studerendes kreativitet, selvstændighed og samarbejdsevner samt give den studerende flere af følgende kompetencer: 

• Erfaring i at kommunikere med en virksomhed
  
• Erfaring med at transformere uddannelsens teoretiske kerneområder til praktisk gennemførlige projekter
  
• Erfaring i at tilegne sig ny viden i forbindelse med gennemførelsen af projekter
  
• Forståelse af en virksomheds organisatoriske, økonomiske, sociale og arbejdsmæssige forhold
  
• Indsigt i en virksomheds sociale og administrative miljø, herunder kommunikationen og samarbejdet mellem medarbejdere på flere niveauer samt regler og administrative rutiner
  
• Erfaring med fremlæggelse af arbejdsresultater i såvel mundtlig som skriftlig form i forskellige fora bestående af modtagere med forskelligt arbejde, uddannelse og baggrund
  

SEMESTERINDHOLD 

Ingeniørpraktik (30 ECTS) 

Modulet er obligatorisk. 

Semesterbeskrivelse - 7. semester 

SEMESTERINDHOLD 

På uddannelsens 7. semester skal den studerende udarbejde sit afgangsprojekt (professionsbachelorprojekt). Afgangsprojektet udfærdiges oftest i samarbejde med en virksomhed eller som en del af instituttets udviklingsprojekter og skal give den studerende mulighed for at demonstrere en selvstændig, eksperimentel eller teoretisk behandling af en praktisk problemstilling i tilknytning til uddannelsens centrale emner.  

VÆRDIARGUMENTATION 

Gennem udarbejdelse af et større projekt med støtte fra vejledere får den studerende mulighed for at opnå viden om og erfaring med professionel problemløsning inden for et område, der er relevant for en kemiingeniør. 

KOMPETENCEMÅL 

Gennem arbejdet med afgangsprojektet udbygger den studerende sin viden og kritiske forståelse af ingeniørfagets teorier og værktøjer og styrker sine færdigheder i professionel og innovativ problemløsning i forhold til en kompleks ingeniørfaglig problemstilling. Udarbejdelsen af afgangsprojektet styrker endvidere den studerendes kompetence til at forvalte et komplekst fagligt projekt, herunder:

• at foretage en kompleks problemanalyse
• at overskue et bredt sæt af løsningsstrategier
• at formulere og afgrænse et problem
• at inddrage relevant faglitteratur i problemløsningen
• at planlægge sin tid og sine ressourcer
• at inddrage erfaringen fra praktikken i problemløsningen
• at forene teori og praksis i udarbejdelse af en løsning på et konkret problem
• at formidle den opnåede viden og resultater såvel skriftligt som mundtligt
• at forholde sig kritisk og reflekterende til såvel arbejdsprocessen som løsningen

SEMESTERINDHOLD 

Afgangsprojekt (30 ECTS) 

Modulet er obligatorisk. 

5.1.1 Ved bedømmelse af en eksamen gives karakter efter 7-trins-skalaen. Der kan ligeledes gives bedømmelsen ’bestået’ eller ’ikke-bestået’ eller ’godkendt’ eller ’ikke-godkendt’. Afgangsprojektet bedømmes altid med karakter efter 7-trins-skalaen. 

5.1.2 En eksamen eller et undervisningsforløb er bestået, når karakteren 02 eller derover er opnået, eller der er opnået bedømmelsen ’bestået’ eller ’godkendt’. 

5.1.3 Bedømmelsesformene ’bestået’ eller ’ikke-bestået’ og ’godkendt’ eller ’ikke-godkendt’ må højst dække 1/3 af uddannelsens samlede ECTS-point. Dette gælder dog ikke for meritoverførte eksamener. 

5.1.4 Når en studieaktivitets bedømmelsesgrundlag er 'deltagelse i undervisningen', foretages denne bedømmelse af underviser på baggrund af kriterier, som oplyses ved undervisningsforløbets begyndelse. Betingelsen for at opnå bedømmelsen ’bestået’ er, at den studerende har nået de for forløbet fastsatte mål i sådan en grad, at der ved en eksamen ville kunne gives bedømmelsen 'bestået' eller som minimum karakteren 02. 

5.1.5 Godkendelsesgrundlaget ved deltagelse kan være et eller flere af følgende:

• tilstedeværelse i undervisningen og ved øvelser
• udførte laboratoriearbejder, porteføljer, rapporter og opgavebesvarelser samt andre praktiske eller teoretiske arbejder
• deltagelse i vejledende intern eksamen
• deltagelse i seminarer

5.1.6 Meddelelse til den studerende om, hvorvidt undervisningsforløbet er ’bestået’ eller ’ikke-bestået’ skal gives inden semestrets afslutning.

5.1.7 Uddannelsen er fuldført, når den studerende har opnået

• Karakteren 02 eller derover i alle eksamener, som bedømmes efter 7-trinsskalaen
• Bedømmelsen 'bestået' i alle eksamener, som bedømmes 'bestået’ eller ’ikke-bestået'
• Bedømmelsen 'godkendt' i alle prøver, som bedømmes 'godkendt’ eller ’ikke-godkendt'.
• Godkendelse af evt. værkstedskurser
• Godkendelse af ingeniørpraktik

5.2.0 Eksamen i udlandet

5.2.0.1 Studienævnet kan bevilge dispensation til afholdelse af eksamener på en dansk repræsentation eller andre steder i udlandet, når det er begrundet i usædvanlige forhold, som forhindrer den studerende i at deltage i eksamen i Danmark. Eksamenen kan afholdes som videokonference eller ved hjælp af andre tekniske foranstaltninger.

5.2.0.2 Den studerende er ansvarlig for det praktiske arrangement af eksamenen.

5.2.0.3 Alle omkostninger ved afholdelse af eksamenen samt ved evt. aflysning af eksamenen grundet sygdom, problemer med opkobling til system eller andre forhold, som SDU ikke kan drages til ansvar for, skal den studerende selv afholde.

5.2.1.1 Studerende optaget på en diplomingeniøruddannelse skal deltage i og bestå en studiestartsprøve for at kunne fortsætte på uddannelsen. Studiestartsprøven har til formål at klarlægge, om den studerende reelt er påbegyndt uddannelsen.

5.2.1.2 Den studerende har 2 eksamensforsøg til at bestå studiestartsprøven.

5.2.1.3 Studiestartsprøvens form, indhold og tidsmæssige placering fremgår af fagbeskrivelsen.

5.2.1.4 Studienævnet kan dispensere fra reglerne om studiestartsprøven, hvis der foreligger usædvanlige forhold.

5.2.2.1 Inden udgangen af 1. studieår skal den studerende deltage i de eksamener, der indgår i førsteårsprøven. Førsteårsprøven skal i sin helhed være bestået senest inden udgangen af første studieår, for at den studerende kan fortsætte på uddannelsen. Dette gælder uanset, om den studerende har gennemført 3 eksamensforsøg.

5.2.2.2 Førsteårsprøven på diplomingeniøruddannelserne ved SDU udgøres af fagene på den pågældende uddannelses 1. semester i sin helhed, samt projektfaget på 2. semester. Det nærmere indhold af førsteårsprøven fremgår af studieordningens semesterbeskrivelser og fagbeskrivelserne.

5.2.2.3 Der udbydes en tredje eksamen i 1. semesterfagene i forårssemestret forud for den ordinære eksamen i projektfaget på 2. semester. Studerende, der ikke har bestået fagene på 1. semester i forbindelse med den ordinære eksamen og reeksamen, kan tilmelde sig til de ikke-beståede eksamener fra 1. semester med henblik på at bestå førsteårsprøven.

5.2.2.4 Studienævnet kan dispensere fra reglerne om førsteårsprøven, hvis der foreligger usædvanlige forhold eller den studerende er eliteidrætsudøver, iværksætter eller formand i frivillige organisationer under Dansk Ungdoms Fællesråd. Det er en forudsætning for at følge fag på diplomingeniøruddannelsens 3. semester, at førsteårsprøven er bestået i sin helhed.

5.3.1 Ved bedømmelsen af afgangsprojektet og andre større skriftlige eksamener skal der ud over det faglige indhold også lægges vægt på den studerendes stave- og formuleringsevne, uanset hvilket sprog eksamenspræstationen er affattet på.

5.3.2 Opgaverne skal være formuleret i et klart og forståeligt sprog. Sprogbehandlingen i ved skriftlig eksamen eller i afgangsprojektet kan påvirke den samlede karakter i op- eller nedadgående retning. Yderligere oplysninger om sprogbehandlingen fremgår af fagbeskrivelserne.

5.3.3 Studienævnet kan bevilge dispensation fra ovennævnte krav til stave- og formuleringsevne for studerende, der kan dokumentere en relevant, specifik funktionsnedsættelse (fx ordblindhed).

5.4.1 Eksamenerne er enten eksterne eller interne. Eksterne eksamener bedømmes af underviser(e) og af en eller flere censorer udpeget af Uddannelses- og Forskningsstyrelsen. Interne eksamener bedømmes af universitetets undervisere.

5.4.2 Mindst 1/3 af uddannelsens samlede ECTS-point dokumenteres ved ekstern censur. Denne del vil dække uddannelsens væsentlige områder, herunder afgangsprojektet. Det gælder dog ikke for meritoverførte eksamener.

5.5.1 Første til andet semester (1.-2. semester): Undervisnings- og eksamenssproget er som udgangspunkt dansk. Eksamen kan aflægges på svensk eller norsk i stedet for dansk.

5.5.2 Tredje til fjerde semester (3-4. semester): Undervisnings- og eksamenssproget er som udgangspunktet dansk. Eksamen kan aflægges på svensk eller norsk i stedet for dansk. Hvis et enkeltfag udbydes på dansk, men har været meddelt på engelsk af en underviser, der taler dansk, aflægges eksamen på den studerendes foretrukne sprog (dansk eller engelsk). Hvis et enkeltfag udbydes på dansk, men har været meddelt på engelsk af en underviser, der ikke taler dansk, aflægges eksamen på engelsk.

5.5.3 Femte til sjette semester (5.-7. semester): Udbuds-, undervisnings- og eksamenssproget for alle fag er som udgangspunkt engelsk. Studienævnet kan dispensere fra denne regel.

Uddannelser der udbydes eller undervises på engelsk

5.5.4 For alle semestre gælder følgende: Eksamen aflægges på engelsk. Studienævnet kan dispensere fra denne regel.

Studienævnet kan i øvrigt, hvor forholdene gør det muligt, tillade studerende, der ønsker det, at aflægge en eksamen på et fremmedsprog. Dette gælder dog ikke eksamener, der forudsætter fremstilling på dansk. Studienævnet kan dispensere fra denne regel.

Formål

5.6.1 Formålet med eksamener er at bedømme, om og i hvilken grad den studerendes kvalifikationer er i overensstemmelse med de læringsmål, som er fastsat i uddannelsesbekendtgørelsen, studieordningen og de respektive semesterplaner. Den afsluttende eksamen giver grundlag for udstedelse af eksamensbevis.

Eksamensformer

5.6.2 Uddannelsen indeholder en variation af eksamensformer, der afspejler undervisningens indhold og arbejdsformer. Eksamensformerne skal tilgodese det enkelte fags/fagelements formål og kan være fx

• mundtlige, skriftlige og praktiske eksamener, projektorienterede forløb samt kombinationer af de forskellige eksamensformer.

5.6.3 Evt. krav om deltagelse i undervisningen eller krav om aflevering af skriftlige opgavebesvarelser m.v. i løbet af undervisningen som forudsætning for, at den studerende kan aflægge eksamen i faget/fagelementet, fremgår af den pågældende fagbeskrivelse.

5.6.4 Alle skriftlige stedprøver afvikles på computer, medmindre andet er angivet i fagbeskrivelserne, i henhold til SDUs regelsæt for skriftlige stedprøver.

Bedømmelse af gruppearbejde

5.6.5 Projekter udføres normalt af grupper af studerende. Grupperne består som udgangspunkt af 6 studerende. Uddannelseslederen kan dog på baggrund af en individuel, faglig vurdering tillade, at der deltager færre, eller flere studerende i en gruppe. Disse regler gælder ikke for afgangsprojektet. 

Lyd- og billedoptagelser

5.6.6 Lyd- og billedoptagelser under en eksamen er ikke tilladt, medmindre optagelserne indgår som en del af eksamensforløbet. Optagelserne foretages da af universitetet.

Brug af hjælpemidler

5.6.7 Brug af hjælpemidler ved eksamener fremgår af de enkelte fagbeskrivelser og/eller semesterplaner.

Disciplinære foranstaltninger

5.7.1 Der træffes disciplinære foranstaltninger over for en studerende, der

• uretmæssigt skaffer sig eller giver en anden studerende hjælp til besvarelse af en skriftlig opgave eller

• medbringer ikke-tilladte hjælpemidler til en prøve eller

• udgiver en andens arbejde for sit eget eller

• anvender eget tidligere bedømt arbejde uden henvisning eller

• ellers gør sig skyldig i eksamenssnyd

jf. Regler om disciplinære foranstaltninger over for studerende ved SDU.

5.7.2 Der kan ligeledes træffes disciplinære foranstaltninger over for en studerende, der udviser forstyrrende adfærd ved eksamen.

Fejl og mangler ved en prøve

5.7.3 Opdager en studerende fejl og/eller mangler ved en prøve, skal vedkommende kontakte bedømmerne (ved mundtlig eksamen) eller eksamenstilsynet (ved skriftlige eksamen).

5.7.4 Ved fejl og mangler af særlig alvorlig karakter, eller hvor det må anses for den mest korrekte måde at afhjælpe fejlen eller manglen på, kan universitetet annullere prøven og foranstalte en ekstraordinær prøve. Omprøve, der skyldes annullering af den oprindelige prøve, kan resultere i en lavere karakter.

5.7.5 Ved andre fejl og mangler kan universitetet give tilbud om en ekstraordinær prøve. Tilbuddet kan gives til alle studerende, hvis prøve lider af den pågældende fejl eller mangel. En studerende, der har deltaget i den ekstraordinære prøve, kan vælge at beholde den oprindeligt givne bedømmelse.

5.8.1 Studerende med fysisk eller psykisk funktionsnedsættelse, et andet modersmål end dansk (kun ved uddannelser udbudt på dansk) eller andre tilsvarende vanskeligheder kan søge Studienævnet om særlige eksamensvilkår. Studienævnet bevilger dette, når det vurderer, at dette er nødvendigt for at ligestille den studerende med andre i eksamenssituationen. Det er en forudsætning, at der med tilbuddet ikke sker en ændring af det faglige niveau ved eksamen. 

5.8.2 Ansøgningsfristen for særlige eksamensvilkår er hhv. den 1. oktober for vintereksamensperioden og den 1. marts for sommereksamensperioden. Ved kroniske funktionsnedsættelser kan Studienævnet godkende særlige eksamensvilkår for resten af diplomingeniøruddannelsen.

5.8.3 Eksamensbeviset vil ikke indeholde oplysninger om særlige eksamensvilkår.

5.9.1 Ordinær eksamen afholdes i umiddelbar forlængelse af det undervisningsforløb, der skal lede frem til eksamenen.

5.9.2 Den studerende skal kunne deltage i eksamen i hele eksamensperioden, dog ikke i juli måned. Dette gælder også i situationer, hvor en planlagt eksamen bliver flyttet pga. force majeure.

5.10.1 Studerende, der ikke har bestået den ordinære eksamen samt studerende der har været tilmeldt undervisning i det semester, hvor den ordinære eksamen finder sted, men ikke har deltaget i den ordinære eksamen, kan tilmelde sig reeksamen. 

5.10.2 Reeksamen afholdes i samme eksamenstermin som den ordinære eksamen. Eksamensterminen for efterårssemestret er den 2. januar – den 28./29. februar og for forårssemestret den 1. juni – den 31. august. I visse tilfælde kan nogle eksamener afholdes i hhv. december og maj måned. Der afholdes ikke eksamen i juli måned, medmindre særlige omstændigheder gør sig gældende. 

5.10.3 Den studerende skal tilmelde sig reeksamen via Studenterselvbetjeningen, https://sso.sdu.dk i følgende periode:

• den 1.- 20. januar for reeksamen i vintereksamensperioden (=februar)
• den 1.- 20. juni for reeksamen i sommereksamensperioden (=august)

5.10.4 Den studerende kan ikke framelde reeksamen, og der er brugt et eksamensforsøg, hvis den studerende ikke deltager i eksamen, medmindre Studienævnet dispenserer fra denne regel.

5.10.5 Reeksamen kan have en anden eksamens- eller bedømmelsesform end den ordinære eksamen. Evt. ændring i eksamens- eller bedømmelsesformen meddeles de studerende inden eksamens afholdelse. Eksamensformen for afgangsprojektet kan dog ikke ændres.

Konsekvenserne af, at en eksamen ikke er bestået ved 2. eksamensforsøg

5.10.6 En studerende, der ikke har deltaget i eller bestået den ordinære eksamen og den dertilhørende reeksamen, kan tilmelde sig til faget, når det næste gang udbydes ordinært. Den studerende skal overholde tilmeldingsperioden.

5.10.7 Har den studerende ikke bestået en eksamen ved sit 2. eksamensforsøg i fag udbudt af Det Tekniske Fakultet, skal vedkommende deltage i undervisningen og genaflevere alle opgaver forud for næstkommende ordinære eksamen (3. eksamensforsøg), medmindre faget ikke længere udbydes. Studienævnet kan dispensere fra denne regel.

5.11.1 En bestået eksamen kan ikke tages om.

5.11.2 En studerende har 3 forsøg til at bestå en eksamen. Studienævnet kan tillade yderligere eksamensforsøg, hvis det findes begrundet i usædvanlige forhold. I vurderingen af om der foreligger usædvanlige forhold kan spørgsmålet om studieegnethed ikke indgå. Førsteårsprøven og studiestartsprøven udgør en undtagelse fra denne regel.

5.11.3 En studerende, der anden gang skal have sin undervisningsdeltagelse bedømt, kan forlange at aflægge en eksamen i stedet. Undervisningsdeltagelse, hvortil der knytter sig praktiske øvelser, kan dog ikke erstattes af en eksamen. Derudover gælder denne regel ikke for studiestartsprøven.

Manglende opfyldelse af eksamensbetingelser

5.12.1 Opfylder den studerende ikke eksamensbetingelserne, er der brugt et eksamensforsøg medmindre Studienævnet dispenserer fra denne regel på grund af usædvanlige forhold.

Udeblivelse fra eksamensaktiviteter

5.12.2 Udebliver en studerende fra eksamenen, er der brugt et eksamensforsøg. Hvis et fag bliver bedømt med en samlet karakter / på baggrund af en helhedsvurdering af flere eksamensaktiviteter, medfører udeblivelse fra én eksamensaktivitet, at den studerende registreres som "udeblevet" fra hele eksamen. Studienævnet kan dispensere fra denne regel, hvis der foreligger usædvanlige forhold.

Særligt vedr. gruppearbejde

5.12.3 Gruppearbejdet fordrer den studerendes aktive deltagelse. Derfor udføres arbejdet under vejlederens tilsyn. Lever en studerende ikke op til kravet om aktiv deltagelse, kan den pågældende uddannelseskoordinator, efter vejlederens eller uddannelseslederens indstilling herom, beslutte, at den studerende bliver ekskluderet fra gruppen. De kriterier, der lægges til grund for vurderingen af, om gruppearbejdet er sket tilfredsstillende, fastsættes for det pågældende projekt ved vejledningens begyndelse. 

5.13.1 Gruppeeksamen tilrettelægges som individuel eksamen eller som gruppeeksamen. 

5.13.2 Grundlaget for bedømmelse er altid individuelt, og der gives individuelle karakterer. 

5.13.3 Det fremgår af fagbeskrivelsen, hvor mange studerende der højst kan deltage i den enkelte gruppeeksamen. Der kan ikke vælges en individuel eksamen i stedet for gruppeeksamen, bortset i forbindelse med afgangsprojekt.

6.1.1 Den studerende skal søge om merit for beståede uddannelseselementer fra alle tidligere uddannelsesforløb på samme uddannelsesniveau umiddelbart efter indskrivningen på den pågældende uddannelse ved Det Tekniske Fakultet. 

6.2.1 Studerende, der som en del af uddannelsen ønsker at gennemføre uddannelseselementer ved en anden uddannelse eller en anden videregående uddannelsesinstitution i Danmark eller i udlandet, skal ansøge Studienævnet om forhåndsmerit for de planlagte uddannelseselementer.

6.2.2 Studerende, der ønsker at tage på udlandsophold af mindst et semesters varighed, skal have bestået fag svarende til mindst 90 ECTS-point på den pågældende bacheloruddannelse. Derudover må udlandsophold ikke lede til en studietidsforlængelse.

6.2.3 Forhåndsmerit for fag, som udbydes i efterårssemestret, og som skal indgå i den studerendes valgfagspulje, skal være godkendt af Studienævnet senest ved Studienævnets møde i august. Modsvarende skal forhåndsmerit for fag, som udbydes i forårssemestret, og som skal indgå i den studerendes valgfagspulje, være godkendt af Studienævnet senest ved Studienævnets møde i januar.

6.2.4 Forhåndsmerit for fag, som udbydes i efterårssemestret, og som skal erstatte konstituerende fag i den studerendes studieordning, skal være godkendt af Studienævnet senest ved Studienævnets møde i april. Modsvarende skal forhåndsmerit for fag, som udbydes i forårssemestret, og som skal erstatte konstituerende fag i den studerendes studieordning, være godkendt af Studienævnet senest ved Studienævnets møde i november.

6.2.5 Godkendelsen af forhåndsmerit forpligter en studerende til at fremsende dokumentation for beståede studieaktiviteter til SDU.

6.2.6 Den studerende skal søge om forhåndsmerit på ny, hvis den studerende ikke kan følge en eller flere af de forhåndsmeriterede uddannelsesaktiviteter.

6.3.1 Studienævnet kan efter faglig vurdering bevilge meritoverførsel for fag gennemført ved en anden videregående uddannelse i Danmark eller i udlandet.

6.3.2 Mulighederne for merit vil altid afhænge af Studienævnets vurdering af ækvivalensen mellem de berørte uddannelseselementer.

6.3.3 Fagelementer, hvor der er indholdsmæssigt sammenfald med konstituerende fagelementer på det pågældende studium, eller hvor der er indholdsmæssigt sammenfald mellem allerede beståede fagelementer, kan ikke godkendes som valgfag eller meritoverføres på uddannelsen. Valgfag omfatter alle fagelementer, der er godkendt af Studienævnet, og som ikke er obligatoriske på det studie, hvor den studerende er indskrevet.

6.3.4 Merit bevilges kun mod fremvisning af et officielt, stemplet og underskrevet karakterbevis over de beståede studieaktiviteter.

6.3.5 Meritoverførsel med karakter sker kun i tilfælde, hvor karakteren er givet i henhold til 7-trinsskalaen og er er ækvivalens mellem den beståede studieaktivitet og den studieaktivitet, der skal erstattes. Ækvivalensen skal gælde både for det faglige indhold og omfanget målt i ECTS-point.

6.4.1 Værkstedskurserne

6.4.1.1 Hvis der er værkstedskurser på diplomingeniøruddannelsen, kan den enkelte uddannelse bestemme, at studerende med en afsluttet erhvervsuddannelse, der er relevant for det pågældende optagelsesområde, samt studerende der er optaget på ingeniøruddannelsen på grundlag af htx med teknikfag, der er relevante for det pågældende optagelsesområde, får deres praktiske erfaringer meritoverført til værkstedspraktikken og således ikke skal deltage i værkstedspraktikken. Disse studerende informeres skriftligt herom fra SDU. Andre studerende, som måtte ønske fritagelse henvises til den pågældende uddannelsesleder.

6.4.2 Ingeniørpraktik

6.4.2.1 Ingeniørpraktikken udgør en integreret del af diplomingeniøruddannelsen, og derfor gives der under normale omstændigheder ikke fritagelse for deltagelse heri. Skulle helt særlige forhold gøre sig gældende, kan en ansøgning om fritagelse for deltagelse i ingeniørpraktikken stiles til Studienævnet, som efter en individuel vurdering vil træffe den endelige afgørelse. 

Tilmelding

7.1.1 Tilmelding til undervisning og eksamener sker i overensstemmelse med SDUs regler for tilmelding til fag og eksamen.

7.1.2 Det er en betingelse for at kunne deltage i undervisning og eksamen på de enkelte semestre, at den studerende tilmelder sig til semestrets aktiviteter rettidigt.

7.1.2.1 Optagelse på uddannelsen medfører samtidigt tilmelding til 1. og 2. semesters undervisning og ordinære eksamener. Tilmelding til undervisning og ordinære eksamener på de øvrige semestre foregår elektronisk på SDU-Studenterselvbetjeningen, https://sso.sdu.dk.

7.1.2.2 Tilmeldingsperioderne er hhv. den 20.-30. maj for tilmeldingen til undervisningen i efterårssemestret og den 20.-30. november for tilmelding til undervisningen i forårssemestret. Tilmeldingsperioderne offentliggøres som opslag på hjemmesiden samt pr. mail til de studerendes SDU-mailadresser. Det er den studerendes ansvar at holde sig orienteret om fristen for tilmelding.

7.1.3 Tilmelding til et fag eller valgfag medfører automatisk tilmelding til undervisning og en tilhørende ordinære eksamen. Tilmeldingen til såvel obligatoriske fag som valgfag er bindende. Studienævnet kan dispensere fra denne regel, hvis usædvanlige forhold gør sig gældende. Det er dog muligt at skifte valgfag, jf. 7.1.4

7.1.3.1 Hvis den studerende tilmelder sig til fag ud over 30 ECTS-point pr. semester, er også denne tilmelding bindende, og vil som udgangspunkt medføre, at fag ikke kan afmeldes.

7.1.4 Studerende kan skifte et valgfag, vedkommende ikke har aflagt eksamensforsøg i, ud med et andet valgfag inden for de første tre uger fra semesterstart. Denne mulighed gælder dog ikke sommerskolefag. 

7.1.5 Den studerende skal senest tilmelde sig til undervisning og eksamenerne i et fag, når faget sidste gang udbydes.

7.1.6 Det er den studerendes ansvar at kontrollere sine tilmeldinger ved semesterstart.

7.1.7 Studerende kan ikke tilmelde sig til fag ud over uddannelsens ramme, medmindre den pågældende studerende er optaget på et af SDUs talentprogrammer, jf. Talentbekendtgørelsen. I så fald kan uddannelsens ramme kun overskrides med de studieaktiviteter, der indgår i talentprogrammet. 

Framelding

7.1.8 Framelding fra eksamen kan ikke finde sted, og der er brugt et eksamensforsøg hvis den studerende ikke deltager i eksamenen, medmindre Studienævnet bevilger dispensation til framelding af et eller flere fag. En dispensation forudsætter, at der foreligger usædvanlige forhold. Den studerende skal søge om framelding, før vedkommende aflægger et eksamensforsøg i det pågældende fag. 

Maksimal studietid

7.3.1 Diplomingeniøruddannelsen skal senest være afsluttet 4½ år efter studiestart, jf. SDUs regler for seneste afslutning af bachelor-, professionsbachelor- og kandidatuddannelser. Bevilget orlov medregnes ikke i denne tid.

7.3.2 Studienævnet kan dispensere fra reglen om maksimal studietid, hvis der foreligger usædvanlige forhold eller den studerende er eliteidrætsudøver, iværksætter eller formand i frivillige organisationer under Dansk Ungdoms Fællesråd.

Minimumsbeståkrav

7.4.1 Den studerende skal bestå mindst én ECTS-udløsende eksamen i løbet af en sammenhængende periode på et år. Hvis kravet ikke opfyldes, vil den studerende blive udmeldt af sin uddannelse.

7.4.1.1 Studienævnet kan dispensere fra minimumsbeståkravet, hvis der foreligger usædvanlige forhold.

7.5.1 Afgangsprojektet er normalt placeret på uddannelsens 7. semester. Afgangsprojektet skal indeholde en selvstændig, eksperimentel eller teoretisk behandling af en praktisk problemstilling i tilknytning til uddannelsens centrale emner. 

7.5.2 Projektet udføres normalt af to studerende i fællesskab. Den pågældende uddannelsesleder kan tillade, at afgangsprojektet udarbejdes af en studerende alene eller af maksimalt tre studerende i fællesskab.

7.5.3 Afgangsprojektet afslutter uddannelsen. Studienævnet kan dispensere fra denne regel.

7.5.4 Valg af emne til afgangsprojektet skal senest have fundet sted, når 7. semester påbegyndes. 

7.5.5 Afgangsprojektet udarbejdes hen over et semester. Startdatoen og afleveringsfristen for afgangsprojektet er hhv. den første hverdag i september og januar i efterårssemestret, og den første hverdag i hhv. februar og juni måned i forårssemestret. Studienævnet kan dispensere fra de fastlagte frister, hvis usædvanlige forhold gør sig gældende. 

7.5.6 Projektkontrakten godkendes af vejleder og pågældende uddannelsesleder. En kontrakt, der er godkendt af vejleder og uddannelsesleder kan efter startdatoen kun ændres ved en dispensation bevilget af Studienævnet. Titelændringer, der ikke medfører udsættelse af afleveringsfristen, godkendes af vejleder.

7.5.7 Afleveringsfristen i afgangsprojektkontrakten er bindende og en overskridelse vil betyde, at projektet betragtes som ikke bestået, og den studerende må tilmelde sig til undervisning i det efterfølgende semester, indgå en ny afgangsprojektkontrakt og udarbejde et nyt afgangsprojekt. Et nyt projekt defineres som en ny projektbeskrivelse med ny titel. Studienævnet kan dispensere fra denne regel, hvis usædvanlige forhold gør sig gældende.  

7.5.8 Afgangsprojekt skal forsynes med et resumé på et fremmedsprog. Det er fastsat i fagbeskrivelsen, hvilket sprog resuméet skal affattes på. Hvis afgangsprojektet er skrevet på et fremmedsprog, bortset fra norsk og svensk, kan resuméet skrives på dansk. Resuméet indgår i bedømmelsen af afgangsprojektet.

Hvis der er profiler på diplomingeniøruddannelsen, kan Studienævnet bevilge dispensation til profil- eller specialiseringsskift. Evt. profil- eller specialiseringsskift må ikke lede til en forlængelse af den samlede studietid.

Individuelle studieaktiviteter

7.7.1 En studerende kan efter aftale med en vejleder søge Studienævnet om en individuel studieaktivitet.

7.7.2 Individuelle studieaktiviteter skal indeholde en beskrivelse af læringsudbytte i form af viden, færdigheder og kompetencer, samt bedømmelsesform.

7.7.3 En individuel studieaktivitet må ikke bruges til at reducere bredden i uddannelsen, og den må ikke overlappe afgangsprojektet indholdsmæssigt.

7.7.4 En individuel studieaktivitet må som udgangspunkt højst have et omfang på 5 ECTS-point. Studienævnet kan i særlige situationer afvige fra dette.

7.7.5 Individuelle studieaktiviteter, som gennemføres i efterårssemestret og som ikke indgår i studieordningen, og som skal indgå i den studerendes valgfagspulje, skal være godkendt af Studienævnet senest ved Studienævnets møde i august. Tilsvarende skal individuelle studieaktiviteter, som gennemføres i forårssemestret, og som ikke indgår i den studerendes studieordning, og som skal indgå i den studerendes valgfagspulje, være godkendt af Studienævnet senest ved Studienævnets møde i januar.

7.7.6 Individuelle studieaktiviteter, som gennemføres i efterårssemestret og som ikke indgår i studieordningen, og som skal erstatte et konstituerende fag i den studerendes studieordning, skal være godkendt af Studienævnet senest ved Studienævnets møde i april. Tilsvarende skal individuelle studieaktiviteter, som gennemføres i forårssemestret og som ikke indgår i den studerendes studieordning, og som skal erstatte et konstituerende fag i den studerendes studieordning, være godkendt af Studienævnet senest ved Studienævnets møde i november. Som udgangspunkt kan individuelle studieaktiviteter kun erstatte konstituerende (obligatoriske) fag i situationer, hvor det konstituerende (obligatoriske) fag ikke længere udbydes, den studerende ikke har aflagt eksamensforsøg i pågældende fag, og det ikke er muligt at følge et modsvarende fag (forhåndsmerit).

8.1.1 Studienævnet kan, når det er begrundet i usædvanlige forhold, dispensere fra de regler i studieordningen, der alene er fastsat af universitetet. I visse tilfælde kan Studienævnet dispensere studerende, der er eliteidrætsudøvere, iværksættere eller formænd i frivillige organisationer under Dansk Ungdoms Fællesråd, fra reglerne i studieordningen og/eller SDUs regler. Studienævnet må i alle vurderinger af dispensationer, undtaget dispensation for ekstra eksamensforsøg, inddrage studieegnethed.

8.1.2 Eventuelle ansøgninger om dispensation fra reglerne i studieordningen skal være skriftlige, begrundende og vedlagt relevant dokumentation. Den studerende skal afholde evt. udgifter i forbindelse med fremskaffelse af dokumentation. Information om ansøgningsfrister findes her. 

8.2.1 Den studerende kan klage over eksamen eller anden bedømmelse, der indgår i eksamen. Klagen kan vedrøre

• retlige spørgsmål (dvs. om sagen er behandlet i overensstemmelse med gældende ret og almindelige forvaltningsretlige principper);
• eksaminationsgrundlag;
• eksaminationsforløb; og/eller
• bedømmelse

Klagen skal indgives af den studerende til universitetet senest 14 dage efter at resultatet af eksamen er meddelt. Klagen skal være skriftlig og begrundet. Klagen sendes til Studienævnssekretariatet ved Det Tekniske Fakultet (studienaevn@tek.sdu.dk). 

8.2.2 Universitetet afgør klagen på grundlag af bedømmernes faglige udtalelse og klagerens kommentarer til udtalelsen. Afgørelsen kan gå ud på tilbud om ombedømmelse, tilbud om reeksamen eller at klageren ikke får medhold i klagen. Ombedømmelse og reeksamen kan resultere i lavere karakter. Der kan ikke klages over eksaminationsgrundlag, eksamensforløb eller bedømmelse i forbindelse med studiestartsprøven.

Klager over retlige forhold

8.3.1 Den studerende kan klage over retlige forhold (dvs. om sagen er behandlet i overensstemmelse med gældende ret og almindelige forvaltningsretlige principper) i forbindelse med universitetets afgørelse, herunder afgørelser truffet af Studienævnet. Klager vedrørende retlige forhold kan indbringes for Uddannelses- og Forskningsstyrelsen. 

8.3.2 Klagen skal indgives til universitetet senest 14 dage efter at den studerende er blevet gjort bekendt med den afgørelse, der klages over. Klagen skal være skriftlig. Klagen sendes til Studienævnssekretariatet ved Det Tekniske Fakultet (studienaevn@tek.sdu.dk).

Klager over merit og forhåndsmerit

8.3.3 Klager over afslag eller delvis afslag over

• forhåndsmerit; og 

• merit for beståede danske eller udenlandske uddannelseselementer

kan indbringes for Kvalifikationsnævnet, når klagen vedrører faglige spørgsmål, efter reglerne i lov om vurdering af udenlandske uddannelseskvalifikationer m.v. Klagen skal indgives til universitetet senest 4 uger efter, at den studerende er blevet gjort bekendt med den afgørelse, der klages over. Klagen skal være skriftlig. Klagen sendes til Studienævnssekretariatet ved Det Tekniske Fakultet (studienaevn@tek.sdu.dk).

9.0.1 Studerende genoptaget og/eller genindskrevet den 1. september 2021 kan ikke få merit for studiestartsprøven på tidligere studieordninger. Med andre ord skal disse studerende bestå studiestartsprøven i september 2021 for at kunne fortsætte på uddannelsen. 

9.0.2. Studerende optaget før den 1. september 2016 er omfattet af reglerne for maksimal studietid gældende for disse studerende pr. den 1. september 2015. Mao. skal disse studerende have afsluttet deres diplomingeniøruddannelse inden for 7 år efter studiestart, svarende til dobbelt normeret studietid.

9.0.3 Studiespecifik overgangsordning 

Ved ikrafttrædelse af denne studieordning udfases tidligere studieordninger, og prøver og undervisning i de berørte fag gennemføres sidste gang i takt med udfasningen. For detaljer henvises til den enkelte fagbeskrivelse. 

Studerende på tidligere studieordninger vil fortsat være indskrevet på den gamle studieordning, og vil således ikke blive påvirket af en ny studieordning, medmindre de kommer bagud eller af anden grund søger om overflytning til denne studieordning.

Studerende på tidligere studieordninger, som ikke følger det normerede studieforløb, vil ikke blive tilbudt særlig undervisning. Studerende der mangler fag, der ikke længere udbydes, skal således erstatte disse fag med fag fra den nye studieordning. Alternativt kan studerende søge studienævnet om overflytning til en nyere studieordning. 

Orlov og genindskrivning

Ved genindskrivning på uddannelsen bestemmer uddannelsen, om den studerende bliver overflyttet på denne studieordning, eller om vedkommende kan fortsætte på den oprindelige studieordning. Efter endt orlov vil den studerende blive indskrevet på sin oprindelige studieordning, med mindre den studerende søger om overflytning. 

Merit

Når en studerende skifter studieordning, vil beståede fag give faglig dækning for obligatoriske fag efter den nye studieordning (jf. nedenstående tabel). Der vil ikke ske overførsel af eller ændringer i antallet af ECTS-point. Dette gælder også, hvis et bestået fag efter en tidligere studieordning ikke har det samme antal point som de fag, der dækkes fagligt. Der overføres kun fag, der er fuldstændigt gennemført og bestået. 

Følgende fag fra tidligere studieordninger 

• 2014-15: K-IFG3-U2 (10 ECTS) )/ KE505 – Organisk kemi (10 ECTS)
• 2015: 10009701 / KE504 (5 ECTS), 2013-14: 10008001 / KE504 (5 ECTS), 2007-12: 10002101 / KE504 (5 ECTS)/ KE505 – Organisk kemi (10 ECTS)
• 2016-2019: K-TESP-U1 (5 ECTS)/KE501 (10ECTS)/ KE528 - Indledende uorganisk kemi (5 ECTS)/ KE505 – Organisk kemi (10 ECTS)

Erstatter følgende fag fra denne studieordning 

• Grundlæggende uorganisk og organisk (10 ECTS) + Industrielle separationsprocesser (5 ECTS), Fysisk Kemi (5 ECTS), Teknisk Spektroskopi (5 ECTS), Organisk Kemi (5 ECTS), Naturstofkemi (5 ECTS)