Studieordning for Diplomingeniør i elektronik

Studienævnet for uddannelserne ved Det Tekniske Fakultet
Uddannelsestitler:
  • Diplomingeniør i elektronik
  • Bachelor of Engineering in Electronics
ECTS-point: 210
Byer: Odense
Terminer: Efterår
Ikrafttrædelsesdato: 01-09-2021
Gældende for studerende optaget pr.: 01-09-2020

Version: Godkendt - aktiv

§ 1 - Beskrivelse af uddannelsen

§ 1.1 - Gældende for studerende optaget pr.

01-09-2020

§ 1.2 - Uddannelsens formål, herunder evt. faglig profil og specialiseringer

Diplomingeniøruddannelsen har til formål at kvalificere den studerende til nationalt og internationalt at varetage erhvervsfunktioner, hvor han/hun skal: 

  • omsætte tekniske forskningsresultater samt naturvidenskabelig og teknisk viden til praktisk anvendelse ved udviklingsopgaver og ved løsning af tekniske problemer. 
  • kritisk tilegne sig ny viden inden for relevante ingeniørmæssige områder.
  • selvstændigt løse forekommende ingeniørmæssige arbejdsopgaver.
  • planlægge, realisere og styre tekniske og teknologiske anlæg og herunder være i stand til at inddrage samfundsmæssige, økonomiske, miljø- og arbejdsmiljømæssige konsekvenser i løsningen af tekniske problemer.
  • indgå i samarbejds- og ledelsesmæssige funktioner og sammenhænge på et kvalificeret niveau sammen med mennesker, der har forskellig uddannelsesmæssig, sproglig og kulturel baggrund.

Uddannelsen skal herudover kvalificere de studerende til at deltage i videre uddannelse.

Diplomingeniøruddannelsen er normeret til 3½ årsværk. Et årsværk er en fuldtidsstuderendes arbejde i 1 år og svarer til 60 ECTS-point. Uddannelsens længde svarer således til 210 ECTS-point. Herudover gennemføres værkstedspraktik. 

Diplomingeniøruddannelsen indeholder

  • obligatoriske fagelementer
  • tilvalgsfag
  • værkstedspraktik
  • ingeniørpraktik
  • bachelorprojekt (fremover benævnt afgangsprojekt).

§ 1.3 - Didaktisk og pædagogisk grundlag

Den Syddanske Model for Ingeniøruddannelser

Diplomingeniøruddannelsen er en professions- og udviklingsbaseret videregående uddannelse, der kvalificerer den studerende til at udøve erhvervsfunktioner og fungere selvstændigt inden for det ingeniørfaglige område. Formålet med uddannelsen er desuden at kvalificere den studerende til videreuddannelse

Alle uddannelser på SDU er tilrettelagt i overensstemmelse med universitetets bærende principper for uddannelse. For diplom- og civilingeniøruddannelserne er principperne udmøntet i uddannelseskonceptet 'Den Syddanske Model for Ingeniøruddannelser', fremover benævnt DSMI.  

Ved at udbyde og gennemføre ingeniøruddannelser på basis af DSMI sikrer universitetet at de nyuddannede ingeniører fra universitetet er i besiddelse af en høj professionel standard baseret på beherskelse af en række centrale kompetencer, der efterspørges på arbejdsmarkedet såvel som inden for forskningsverdenen.

Nedenfor er hovedpunkterne fra uddannelseskonceptet gengivet - uddannelseskonceptet DSMI i sin fulde længde findes i elektronisk udgave på Det Tekniske Fakultets hjemmeside.

Indhold og kompetencer

Fagligheden står i centrum, og alle ingeniøruddannelser på SDU har derfor rod i forsknings- og udviklingsmiljøer med høj international standard. Der leveres forsknings- og undervisning på alle niveauer af uddannelserne, således at hensynet til både grundforskning og praksisnær anvendt forskning og udvikling i samarbejde med erhvervslivet bliver tilgodeset.

Uddannelserne skal skabe moderne, helstøbte ingeniører. Lærings- og evalueringsmiljøet er derfor baseret på aktiverende undervisning og aktiv læring, der stimulerer de studerende til at tænke og arbejde problemorienteret, projektorienteret og tværfagligt. Der arbejdes både i teams og selvstændigt, og der lægges vægt på innovation og refleksion.

Uddannelserne skal modne de studerende til at kunne løse opgaver i en international kontekst. De studerende færdes gennem hele studiet i et miljø med internationale undervisere og forskere, internationale medstuderende og i løbet af studiet vil de studerende også skulle indgå i projektgrupper på tværs af sproglige og kulturelle forskelle. Rammerne for uddannelserne er tilrettelagt, så det giver gode muligheder for udlandsophold ligesom der vil være krav til de studerende om at gennemføre undervisningsforløb på engelsk, jf. § 3.

For at sikre dimittendernes værdi på arbejdsmarkedet umiddelbart efter endt uddannelse, rummer uddannelserne en høj grad af erhvervsrelevans. Dette sikres primært gennem de studerendes deltagelse i den integrerede ingeniørpraktik og via eksternt projektsamarbejde med virksomheder. Disse aktiviteter sikrer, at de studerendes faglighed løbende bringes i anvendelse i konkret og tidssvarende kontekst.

Alle studerende anspores til iværksætteri - konkret gennem den i uddannelsen integrerede virksomheds- og forretningsforståelse - og mere generelt gennem et lærings- og evalueringsmiljø, som stimulerer de studerendes initiativ, kreativitet og ansvarlighed.

I løbet af studiet samarbejder alle studerende mindst én gang med studerende fra andre ingeniørretninger eller andre uddannelser om en løsning af en kompleks, tværfaglig problemstilling i tæt samarbejde med en virksomhed. Dette tværfaglige samarbejde organiseres ud fra princippet om 'experts in teams'.

Struktur og læringsmiljø

Overordnet kan samspillet mellem studiestruktur, kompetencer samt lærings- og evalueringsmiljøet i ingeniøruddannelserne ved SDU fremstilles således:

I den praktiske tilrettelæggelse af studieforløbet er der lagt afgørende vægt på, at undervisnings- og eksamensformer er relevante og tidssvarende, og at disse understøtter de studerendes tilegnelse af de centrale kompetencer. Det tilstræbes herved, at de studerende får et meget dynamisk uddannelsesliv, hvor den enkelte forventes at være aktiv medspiller og tage ansvar for egen læring. Den studerende "lærer at lære", så han/hun senere hurtigt kan sætte sig ind i nye og komplekse problemstillinger ligesom de studerende igennem hele studiet anspores til selvstændighed såvel som til samarbejde.

Med det formål at styrke både den faglige fordybelse og anvendelsen af fagligheden samt den enkeltes fortsatte motivation for faglig og personlig udvikling på et arbejdsmarked under hastig forandring, er der i uddannelseskonceptet bevidst arbejdet med at integrere de teknisk-faglige og de bredere ingeniørkompetencer.

Med DSMI tilbyder SDU de studerende et attraktivt og relevant uddannelsesforløb med gode erhvervsmuligheder her og nu. Nøgleordene er aktiverende undervisning og aktiv læring som udmøntes gennem projektorienteret samarbejde og problembaseret læring. Formålet er at uddanne helstøbte ingeniører med høj faglighed og med de bedste forudsætninger for fortsat personlig og faglig udvikling.

§ 3 - Detaljeret information om uddannelsens opbygning og progression

§ 3 - Uddannelsens titel og profiler

Elektronik, Odense, optag 2020

§ 3.1 - Overordnet opbygning og struktur

Fagsøjler


De kompetencer, som diplomingeniøren i elektronik erhverver, opbygges ved, at den studerende arbejder med emner fra fem fagsøjler. Der er en progression inden for alle emner, der leder hen imod den samlede viden samt de endelige færdigheder og kompetencer. 


Elektronik og grundlæggende elektroteknik

  • Elektromagnetisme
  • Kredsløbsteori
  • Elektronik
  • Matematik
  • Fysik
  • Effektelektronik
  • Reguleringsteknik


Programmering

  • MatLab
  • Assembler, C og C++
  • Objektorienteret programmering 
  • Klassebiblioteker 
  • Algoritmer og datastrukturer
  • Processer
  • Memory management 
  • I/O og filsystemer 
  • Netværk 
  • Protokoller 


Signalbehandling

  • Analog og digital signalbehandling og datakonvertering
  • Signalforstærkning
  • Analog og digital filterteori
  • Signaltransmission og -integritet
  • EMC
  • Sensorer og interfacing


Digitalteknik

  • Kombinatorisk og sekventiel logik
  • Diskret og integreret elektronik
  • Programmerbar logik og elektronik
  • Hardwarebeskrivende sprog
  • Mikroprocessorer 
  • Memory 
  • Periferienheder
  • Processor pipelining og arkitektur
  • Indlejrede systemer med I/O  


Personlige og Læringsmæssige kompetencer (PL) samt Ingeniørfagets videnskabsteori (IFVT)

  • Engagement, initiativ, ansvar, etik og perspektivere egen læring
  • Analyse og vurdering af data
  • Formidling af arbejdsresultater
  • Arbejdsformer, som fordrer refleksion, samarbejde og selvstændighed
  • Ingeniørfagets videnskabsteori


De faglige emner bindes sammen på de enkelte semestre af semestertemaer, der danner rammen om et semesterprojekt og en teoretisk gennemgang af de aktuelle emner. Det faglige indhold og de faglige emner vil fremgå af semesterbeskrivelserne og kursusbeskrivelserne.


Semestertemaer

1. semester: Grundlæggende elektroteknik.

2. semester: Autonome elektroniske systemer.

3. semester: Design af avanceret elektronik.

4. semester: Cyber Physical Systems.

5. semester: Programmerbar elektronik.

6. semester: Ingeniørpraktik.

7. semester: Afgangsprojekt.


Semesterbeskrivelser


1. semester


SEMESTERTEMA

Grundlæggende elektroteknik.


VÆRDIARGUMENTATION

Et centralt aspekt ved ingeniørarbejde er at kunne indsamle informationer om et system gennem målinger og observationer, og på grundlag af disse og kendskab til de lovmæssigheder, der styrer systemet, kunne beskrive systemet i form af gyldige matematiske modeller, der f.eks. gennem simulering kan give øget indsigt i systemets adfærd. 

Temaet introducerer derfor tre helt centrale ingeniørkompetencer. 

  • at indsamle viden om et system gennem målinger og observationer. 
  • at indfange alle væsentlige træk ved en problemstilling og beskrive dem i form af en matematisk model af problemet. 
  • at analysere og beskrive systemers adfærd gennem en modelbaseret simulering af systemet. 


Det er vigtigt, at de nye studerende hurtigt får indblik i de personlige og læringsmæssige kompetencer, der er nødvendige for gennemførelse af studiet og for de jobs, uddannelsen retter sig imod.

Arbejds- og undervisningsformen skal derfor styrke de studerendes samarbejdsevne og evne til projektarbejde, samt deres studieteknik og evne til selvstændigt at opsøge, vurdere og formidle viden.


KOMPETENCEMÅL

Faglige kompetencer

Den studerende kan:

  • forklare den grundlæggende fysiks og elektrotekniks love og begreber og kan beskrive et system ved hjælp af systemets parametre og deres sammenhænge. 
  • gennemføre videnskabeligt baserede og reproducerbare forsøg på simple fysiske og tekniske systemer. Det indebærer, at den studerende selvstændigt kan planlægge og udføre eksperimentelle undersøgelser, kan fortage analyse af opsamlede data samt præsentere hele forsøget på en overskuelig og systematisk form. 
  • kombinere anvendelsen af analytiske metoder med computerbaserede hjælpeværktøjer, herunder matematik- og simuleringsprogrammer. Med disse værktøjer vil den studerende være i stand til at løse mere komplekse og teknisk mere dækkende problemstillinger. 
  • kombinere målinger, beregninger og simuleringer dels for at opnå større indsigt i problemstillingen og dels for at evaluere modellerne og evt. forfine disse. 
  • anvende matematikken som et værktøj til at koble parametrene i tid og rum, der frembringer systemets tilstandsligninger.
  • anvende analogier mellem forskellige (elektrisk, mekanisk, termisk, akustisk…) domæners beskrivende parametre, og dermed vise en fælles struktur i systemernes tilstandsligninger.
  • beskrive hvorledes modeller kan bestemme, forudsige og eftervise (simulere) sammenhænge mellem et systems parametre eller parametrenes tidsafhængighed.
  • demonstrere og vise forståelse for matematisk logik, regler og metoder samt kan anvende disse regler og metoder til at analysere og vurdere simple fysiske og tekniske problemer. Herunder kan den studerende anvende matematikken som værktøj til dels at opstille regnemodeller, der konkret, entydigt og generaliseret beskriver de indre sammenhænge i et fysisk/teknisk system eller proces, og dels beskriver systemets eller processens statiske og dynamiske adfærd.


Personlige kompetencer: Engagement, initiativ, ansvar, etik og dannelse samt evne til at perspektivere egen læring.

Den studerende kan:

  • udføre et projekt efter projektfasemodel, specielt med fokus på problemanalyse, planlægning og formidling.
  • alene og i samarbejde med andre målsætte, planlægge og strukturere arbejdsopgaver, herunder i et gruppesamarbejde foretage en hensigtsmæssig arbejdsdeling af opgaverne.
  • samarbejde i grupper, herunder have kendskab til processer som henholdsvis kan hæmme og fremme et gruppearbejde.
  • formidle et projekts arbejdsresultater på en struktureret, forståelig og reproducerbar form, i såvel tekst, grafik som i mundtlig form.


Læringsmæssige kompetencer: Udvælgelse, indsamling, analyse og vurdering af datamateriale samt formidling af arbejdsresultater under arbejdsformer, som fordrer refleksion, samarbejde og selvstændighed.

Den studerende kan:

  • anvende den problemorienterede og projektorganiserede læringsform. Det indebærer, at den studerende udviser en høj grad af selvstændighed og initiativ.
  • søge, vurdere og forvalte viden.
  • vurdere relevansen og kvaliteten af eget og andres arbejde.


SEMESTERINDHOLD

  • Matematik og indledende programmering (E-MAIP) (10 ECTS)
  • Elektroteknik og fysik (E-ELFY) (15 ECTS)
  • Projekt i dynamiske systemer (E-PDS) (5 ECTS)

Modulerne er obligatoriske og udgør sammen med Projekt i autonome elektroniske systemer (E-PAES) fra andet semester førsteårsprøven. 


SAMMENHÆNG

Semestret indeholder et semesterprojekt (E-PDS), som har et omfang af 5 ECTS point og udføres i grupper af op til 6 studerende. Projektgrupperne sammensættes af semesterkoordinatoren. Til hver projektgruppe tilknyttes en hovedvejleder, hvis opgave er at støtte projektgruppen i dens arbejde. Projektgruppen kan desuden søge faglig vejledning hos underviserne på semestret.


2. semester


SEMESTERTEMA

Autonome elektroniske systemer.


VÆRDIARGUMENTATION

På uddannelsens 1. semester har den studerende beskæftiget sig med, hvorledes der i den ideelle verden kan opstilles modeller for elektriske og fysiske systemer, og derigennem forudsige systemernes opførsel.

I den reelle verden er de forholdsvis simple analytiske modeller ofte ikke tilstrækkelige til at beskrive systemers adfærd. Den virkelige verden er ofte mere kompleks, end vi magter at beskrive analytisk. Derfor kan man supplere eller erstatte analytiske modeller med empiriske modeller, der er baseret på en systematisk stimulering og observering af systemerne, der skal modelleres. Denne fremgangsmåde indebærer måling, opsamling, lagring og bearbejdning af information om systemerne. 

Systemerne realiseres på baggrund af modellerne med henblik på at kunne observere tilstande i systemet og/eller dets omgivelser, samt eventuelt styre tilstande i systemet.


KOMPETENCEMÅL

Den studerende skal på 2. semester kunne opbygge et autonomt elektronisk system bestående af:

  • en sensor, som omsætter målingen af en fysisk parameter til et målbart elektrisk signal.
  • en forstærker, som typisk er opbygget af en eller flere operationsforstærkere.
  • omsætning fra en analog repræsentation til en tidsdiskret og digital repræsentation.
  • en mikroprocessor, der dels står for dataopsamlingen (og evt. foretager en databehandling inden alle data transmitteres til en PC) og dels styrer systemet på baggrund af de optagede data.
  • en PC, hvorpå der foretages en dataanalyse og -lagring.


Ovennævnte kompetencemål kan nærmere defineres som følgende faglige, personlige og læringsmæssige kompetencemål (FPL-mål):


Faglige kompetencer

Den studerende kan:

  • vurdere behovet for køling af en elektronisk komponent.
  • opstille og anvende modeller, der kobler de fysiske, mekaniske og elektriske domæner.
  • udføre analog signalkonditionering - i form af forstærkning og filtrering – under antagelse af ideelle komponenter. 
  • analysere og syntetisere digitale kombinatoriske kredsløb og deres interface til det analoge domæne, på baggrund af viden om grundlæggende digitale begreber, metoder og værktøjer.
  • designe, programmere og interface indlejrede mikroprocessorbaserede systemer.
  • opstille algoritmer til behandling af data til og procesudførelse, samt programmere disse i et assemblersprog.
  • opstille algoritmer for behandling/analyse af data samt programmere disse algoritmer i et objektorienteret sprog.
  • anvende halvlederkomponenter i simple switchkredsløb.


Personlige kompetencer: Samarbejde, projektfasemodel, problemløsning og formidling.

Den studerende kan:

  • strukturere projektarbejdet efter en projektfasemodel specielt med fokus på: Idefase, problemløsning og formidling. På 1. semester blev der fokuseret på problemanalyse, planlægning og formidling.
  • alene og i samarbejde med andre målsætte, planlægge og strukturere arbejdsopgaver. Herunder i et gruppesamarbejde kunne foretage en hensigtsmæssig arbejdsdeling af opgaverne.
  • samarbejde i grupper. Herunder beskrive processer, som henholdsvis kan hæmme og fremme et gruppearbejde.
  • formidle et projekts arbejdsresultater på en struktureret, forståelig og reproducerbar form, i såvel tekst, grafik som i mundtligt form.


Den studerende:

  • har kendskab til mulige deltagerfunktioner og -roller i forbindelse med gruppearbejde. 


Læringsmæssige kompetencer: Udvælgelse, indsamling, analyse og vurdering af datamateriale samt formidling af arbejdsresultater under arbejdsformer, som fordrer refleksion, samarbejde og selvstændighed.

Den studerende kan:

  • anvende den problemorienterede og projektorganiserede læringsform, hvor der skal udvises en høj grad af selvstændighed og initiativ.
  • anvende en hensigtsmæssig studiestrategi.
  • kan benytte forskellige tilgange til at erhverve sig viden.
  • bedømme andres arbejde (peer-assessment).


SEMESTERINDHOLD

  • Microcontroller og programmering (E-MIP) (10 ECTS)
  • Elektroniske systemer (E-ESY) (10 ECTS)
  • Projekt i autonome elektroniske systemer (E-PAES) (10 ECTS)

Modulerne er obligatoriske. 

E-PAES udgør sammen med første semesters kurser Matematik og indledende programmering (E-MAIP), Elektroteknik og fysik (E-ELFY) og Projekt i dynamiske systemer (E-PDS) førsteårsprøven. 


SAMMENHÆNG

Semestret indeholder et semesterprojekt E-PAES, som har et omfang af 10 ECTS point og udføres i grupper af op til 6 studerende. Projektgrupperne sammensættes af semesterkoordinatoren. Til hver projektgruppe tilknyttes en hovedvejleder, hvis opgave er at støtte projektgruppen i dens arbejde. Projektgruppen kan desuden søge faglig vejledning hos underviserne på semestret.


3. semester


SEMESTERTEMA

Design af avanceret elektronik.


VÆRDIARGUMENTATION

På uddannelsens 1. semester har den studerende beskæftiget sig med, hvorledes der i den ideelle verden kan opstilles modeller for elektriske og fysiske systemer, og derigennem forudsige de respektive systemers opførsel. 

På 2. semester har den studerende beskæftiget sig med ideelle systemmodeller gennem observation og karakterisering af systemernes tilstand. Observationerne er foretaget med et mikrocontroller-baseret målesystem med en given sensor og tilhørende simpel signalkonditionering. Observationer kunne benyttes til en simpel styring af systemet.    

Et væsentligt arbejdsområde for elektroingeniøren er at gøre fysiske parametre i vores omgivelser tilgængelige for elektronisk databehandling ved at transformere fysiske parametre til elektriske signaler ved hjælp af sensorer, der består af transducere- og signalkonditioneringselementer. Sensorsignalerne udnyttes i mere komplekse elektroniske systemer ikke kun til overvågning og kontrol, men også til at styre eller regulere en systemparameter eller -proces. 

På grundlag af viden om de fysiske parameters dynamik skal den studerende kunne specificere, designe og realisere transducer- og signalkonditioneringselementer samt reguleringssløjfe i et elektronisk system således, at de elektriske signaler indeholder de til formålet nødvendige og tilstrækkelige informationer om de fysiske parametre til at kunne styre/regulere systemet. 

På 3. semester vil designet og anvendelsen af det elektroniske system involvere generering, detektering eller anvendelsen af elektromagnetiske felter.


KOMPETENCEMÅL

Den studerende skal på 3. semester kunne designe og udvikle et elektronisk system, herunder foretage: 

  • valg eller opbygning af sensor og/eller aktuator samt signalkonditioneringselementer ud fra analytisk opstillede overføringsfunktioner, som er udledt på baggrund af fysiske og elektriske modeller.
  • design ud fra analytisk opstillede overføringsfunktioner, som er udledt på baggrund af fysiske og elektriske modeller.
  • validering af overføringsfunktioner gennem målinger, beregninger og simuleringer, der på forskellig vis giver indblik i de enkelte elementers bidrag til den samlede overføringsfunktion.
  • validering af systemet i forhold til den givne kravspecifikation. 


Et vigtigt element er at kunne sammenligne målinger med beregninger og simuleringer, dels for at evaluere/forfine modellerne og dels for at opnå større indsigt i modellernes gyldighedsområde.

Ovennævnte kompetencemål kan nærmere defineres som følgende faglige, personlige og læringsmæssige kompetencemål (FPL-mål):


Faglige kompetencer

Den studerende kan:

  • forklare og anvende modeller for og beregne størrelse og udbredelse af magnetiske og elektriske felter ud fra de elementære elektromagnetiske love, samt sammenligne beregninger, simuleringer og målingerne af felterne.
  • på baggrund af parameterbeskrivelse af analoge komponenter, forklare og anvende modeller for og simulere forstærkerkredsløb ud fra specifikke krav til signalforstærkning, samt sammenligne beregninger, simuleringer og målinger.
  • forklare og anvende modeller for og simulere filterkredsløb bestående af analoge komponenter, ud fra specifikke krav til et analogt signals udseende, form og nøjagtighed, samt sammenligne beregninger, simuleringer og målinger.
  • kombinere analoge komponenter til elektriske kredsløb, der omdanner og efterbehandler filtrerede analoge signaler til ønskede output.
  • anvende de i reguleringsteknisk henseende almindelige matematiske og grafiske metoder til analyse af lineære og kontinuere reguleringssystemer.


Personlige kompetencer: Samarbejde, projektfasemodel, problemløsning og formidling.

Den studerende:

  • kan strukturere projektarbejder efter en projektfasemodel med faserne: Problemanalyse, idefase, planlægning, problemløsning, konklusion og formidling.
  • er fortrolig med alene og i samarbejde med andre at målsætte, planlægge, arbejdsdele og strukturere arbejdsopgaver. 
  • kan anvende processer, der fremmer et gruppearbejde.
  • kan håndtere de forskellige deltagerfunktioner og -roller, der kan opstå i forbindelse med gruppearbejde. 
  • kan formidle et projekts arbejdsresultater på en struktureret, forståelig og reproducerbar form, i såvel tekst, grafik som i mundtligt form.


Læringsmæssige kompetencer: Refleksion, samarbejde, selvstændighed og assessment.

Den studerende kan:

  • anvende den problemorienterede og projektorganiserede læringsform, hvor der udvises en høj grad af selvstændighed og initiativ.
  • anvende en hensigtsmæssig studiestrategi, og anvende forskellige tilgange til at erhverve sig viden.
  • bedømme kvaliteten og relevansen af andres arbejde (peer-assessment).
  • bedømme kvaliteten og relevansen af eget arbejde (self-assessment).


SEMESTERINDHOLD

  • Regulering, matematik og kredsløbsanalyse (E-RMK) (10 ECTS)
  • Elektromagnetisme og elektronik (E-ELEL) (10 ECTS)
  • Projekt i design af elektronisk system (E-PDES) (10 ECTS)

Modulerne er obligatoriske. 


SAMMENHÆNG

Semestret indeholder et semesterprojekt (E-PDES), som har et omfang af 10 ECTS point og udføres i grupper af op til 6 studerende. Projektgrupperne sammensættes af semesterkoordinatoren. Til hver projektgruppe tilknyttes en hovedvejleder, hvis opgave er at støtte projektgruppen i dens arbejde. Projektgruppen kan desuden søge faglig vejledning hos underviserne på semestret.


4. semester


SEMESTERTEMA

Cyber Physical Systems.


VÆRDIARGUMENTATION

På uddannelsens tre første semestre har den studerende beskæftiget sig med et bredt elektroteknisk grundlag omfattende modeldannelse, simulering, computerbaseret måling og styring, design og realisering af elektronisk system bestående af sensor/aktuator, signalkonditioneringselementer og reguleringskredsløb. 

Et væsentligt arbejdsområde for diplomingeniørener i elektronik er at kunne designe analoge og digitale kredsløb til signal behandling og objektivt bestemme elektriske signalers kvalitet med henblik på at kunne realisere større komplekse og fungerende elektroniktekniske systemer med specifikationer, der opfylder de stillede krav. Signalbehandling kan udføres på analoge og digitale signaler. På 4. semester behandles grundlæggende aspekter vedrørende digital signalbehandling og den hertil nødvendige signalkonvertering. 

Et andet væsentlige arbejdsområde for diplomingeniørener i elektronik er at kunne sammensætte analoge og digitale hardware- og software-komponenter til fungerende systemer. Dette kræver evnen til analysere, designe og realisere elektroniske systemer med analoge og digitale komponenter samt indlejrede softwarestrukturer.

På 4. semester skal den studerende derfor analysere, designe og realisere et større fungerende komplekst mikroprocessorbaseret system, hvor den digitale og analoge verden interagerer og samordnes i et integreret system (Cyber Physical System).

Semestret skal endvidere introducere den ingeniørfaglige videnskabsteori, og den videnskabeligt orienterede arbejdsmetode skal videreudvikles. 


KOMPETENCEMÅL

Faglige kompetencer

Den studerende kan: 

  • forklare, vælge, beregne og implementere grundlæggende analoge passive og aktive filtre.
  • vælge, beregne, simulere, realisere og kontrollere passive og aktive filtre og oscillatorer.
  • udføre relevante målinger på oscillatorer og analoge signaler og derved objektivt vurdere signalernes kvalitet.
  • forklare grundlæggende EMC-fænomener og definitioner.
  • anvende EMC-direktivet og EMC-testprocedurer.
  • identificere støjkilder og koblings mekanismer og beregne EMC filtre.
  • forklare, vælge, beregne og udføre grundlæggende signalbehandling på digitale signaler i en digital signalbehandlingsprocessor (DSP).
  • redegøre for de særlige krav, som et indlejret system stiller til software, og hvordan disse krav kan imødekommes med programmeringssproget C.
  • analysere I/O-moduler, og udvikle effektive hardwarenære programmer til disse. 
  • vurdere realtidsforhold i et indlejret system. 
  • redegøre for principperne og algoritmerne bag operativsystemets centrale funktioner.
  • anvende operativsystemsfunktioner i et RTOS (Real Time Operating System). 
  • specificere, styre og gennemføre et projekt af multidisciplinær karakter. 
  • udføre ovenstående på en grundlæggende videnskabeligt orienteret måde.
  • redegøre for de vigtigste videnskabsteoretiske begreber, herunder etiske problemstillinger og hvorledes disse bør iagttages i forbindelse med ingeniørarbejde. 


Personlige kompetencer 

Den studerende kan:

  • anvende situationsbestemt projektprocesmodel. 


Læringsmæssige kompetencer 

Den studerende kan: 

  • med udgangspunkt i de ovenstående faglige kompetencer selv tilegne sig den yderligere teoretiske og praktiske viden, der er nødvendig for at gennemføre semesterprojektet. 
  • vurdere eget kompetenceniveau (self-assessment). 
  • anvende løbende evaluering/feedback med peer-assessment.


SEMESTERINDHOLD

  • EMC (E-EMC) (5 ECTS)
  • Digital signalbehandling (E-SIG) (5 ECTS)
  • Embedded Systems (E-EMSY) (7 ECTS)
  • Projekt i Cyber Physical Systems (E-PCPS) (10 ECTS)
  • Ingeniørfagets videnskabsteori (RB-IFVT) (3 ECTS) 

Modulerne er obligatoriske. 


SAMMENHÆNG

Semestret indeholder et semesterprojekt (E-PCPS), som har et omfang af 10 ECTS point og udføres i grupper af op til 6 studerende. Projektgrupperne sammensættes af semesterkoordinatoren i samarbejde med de studerende. Til hver projektgruppe tilknyttes en hovedvejleder, hvis opgave er at støtte projektgruppen i dens arbejde. Projektgruppen kan desuden søge faglig vejledning hos underviserne på semestret.


5. semester


SEMESTERTEMA

Programmerbar elektronik.


VÆRDIARGUMENTATION

Signalbehandling kan udføres på analoge og digitale signaler. På 5. semester behandles grundlæggende aspekter vedrørende analog signalbehandling og signalintegritet, herunder analog filtrering. 

Et andet væsentligt arbejdsområde for diplomingeniørener i elektronik er at kunne sammensætte analoge og digitale hardware og software komponenter til fungerende systemer. Dette kræver evnen til at beherske både analog og digital hardware, indlejrede softwarestrukturer, signalkonditionering og signalintegritet. På 5. semester er der fokus på programmerbar elektronik (f. eks. FPGA og CPLD) samt programel til digital design. 

Tværfagligt samarbejde er et centralt element i diplomingeniøren i elektroniks kompetenceprofil. Det at kunne arbejde i dybden inden for specielle områder inden for elektronik er en anden af diplomingeniørens kompetencer. Begge disse kompetencer udbygges gennem det tværfaglige samarbejde med studerende fra andre uddannelser. Endelig tydeliggøres relevansen af de forskellige fagligheder i uddannelsens obligatoriske del, hvor specielle interesser kan tilgodeses gennem valg af valgfrie fag og muligheden for anvendelse af disse fagområder i projektarbejdet. 


KOMPETENCEMÅL

Den studerende kan: 

  • samarbejde med studerende fra andre uddannelser om en kompleks og tværfaglig problemstilling.
  • arbejde i dybden inden for specielle fagområder indenfor elektronik.
  • redegøre for det hardwarebeskrivende sprog VHDL. 
  • omsætte kredsløbsbeskrivelser i form af funktionstabeller til VHDL. 
  • designe en synkron tilstands maskine dokumenteret ved tilstandsdiagrammer, og beskrevet med VHDL. 
  • forklare principper og strukturer i programmerbar logik i form af CPLD og FPGA kredse. 


SEMESTERINDHOLD

  • Programmerbar elektronik (E-PREL) (5 ECTS).
  • Experts in Team Innovation (T700012101) (10 ECTS)

Modulerne er obligatoriske. 

Derudover indgår der i semestret valgfag svarende til 15 ECTS. 


SAMMENHÆNG

5. semester består af 2 obligatoriske moduler (E-PREL og T700012101) samt 3 valgfrie moduler. Modulet Experts in Team Innovation (T700012101) afvikles i samarbejde med de øvrige ingeniøruddannelser og indeholder blandt andet et projekt, der udføres i grupper af 6 studerende. Projektgruppen sammensættes af koordinatoren for Experts in Team Innovation.


UDLANDSOPHOLD 

Studerende opfordres til at afvikle 5. semester på et udenlandsk universitet. Vær opmærksom på, at kurserne skal godkendes i studienævnet. Alternativt kan studerende følge et IaH-forløb på SDU. Se i øvrigt afsnittet om studieforløb for specifikke IaH-fag.


6. semester


SEMESTERTEMA

Ingeniørpraktik.


VÆRDIARGUMENTATION

Praktikken er med til at karakterisere diplomingeniøruddannelsen som professionsrettet og praksisnær. Den udgør derfor en central del af uddannelsens indhold.

I semestret fokuseres på praktisk anvendelse af de under studiet erhvervede kompetencer, en udvidelse af den studerendes virksomhedsforståelse og på at skabe sammenhæng mellem teori, praksis og erfaring.

De studerendes kompetencer udvikles ved at deltage i virksomhedens projekter og derved træne den indlærte teori og projektarbejdsform. Der opbygges personlige netværk, som kan bruges ved udarbejdelse af afgangsprojekt og jobsøgning.


KOMPETENCEMÅL

At uddybe den studerendes virksomhedsforståelse, udvikle den studerendes kreativitet, selvstændighed og samarbejdsevner og give den studerende flere af følgende kompetencer:

  • erfaring med at transformere uddannelsens teoretiske kerneområder til praktisk gennemførlige projekter. 
  • erfaring i at tilegne sig ny viden i forbindelse med gennemførelsen af projekter.
  • forståelse af en virksomheds organisatoriske, økonomiske, sociale og arbejdsmæssige forhold.
  • indsigt i en virksomheds sociale og administrative miljø, herunder kommunikationen og samarbejdet mellem medarbejdere på flere niveauer samt regler og administrative rutiner.
  • erfaring med fremlæggelse af arbejdsresultater i såvel mundtlig som skriftlig form i forskellige fora bestående af modtagere med forskelligt arbejde, uddannelse og baggrund. 


SEMESTERINDHOLD

  • Ingeniørpraktik (E-IPD) (30 ECTS)

Modulet er obligatorisk.


7. semester


SEMESTERTEMA

Afgangsprojekt.


VÆRDIARGUMENTATION

Uddannelsen afsluttes med et afgangsprojekt, hvor den studerende demonstrerer en selvstændig, eksperimentel eller teoretisk behandling af en praktisk problemstilling i tilknytning til uddannelsens centrale emner. Den studerende trænes, i samarbejde med en intern vejleder og en ekstern virksomhed, i professionel problemløsning. 


KOMPETENCEMÅL

Den studerende kan: 

  • omsætte tekniske forskningsresultater samt naturvidenskabelig og teknisk viden til praktisk anvendelse ved udviklingsopgaver og ved løsning af tekniske problemer.
  • kritisk tilegne sig ny viden inden for relevante ingeniørmæssige områder og derigennem selvstændigt udvikle løsninger til praktiske ingeniørmæssige problemstillinger.
  • planlægge, realisere og styre tekniske og teknologiske anlæg og herunder være i stand til at inddrage samfundsmæssige, økonomiske, miljø- og arbejdsmiljømæssige konsekvenser i løsningen af tekniske problemer.
  • forholde sig kritisk reflekterende til erfaringer fra ingeniørpraktikken.
  • sammenligne og perspektivere de opnåede resultater med den ved definering og projektafgrænsningen udarbejdede problemformulering.
  • i skrift og tale formidle projektarbejdet til en foruddefineret målgruppe.


SEMESTERINDHOLD

  •  Afgangsprojekt (E-AFP) (30 ECTS)

Modulet er obligatorisk. 

§ 3.1.1 - Sammenhæng mellem adgangskrav og uddannelsens første år

For at lette overgangen til den mere selvstændigt styrede studieform på universitetet understøttes den studerendes indlæring og udvikling af intensiv vejledning fra undervisere i form af opgaveløsning i hold under vejledning. Yderligere videreudvikles de fra de gymnasiale uddannelser indlærte kompetencer indenfor projektsamarbejde og tværfaglighed. 

For at sikre den faglige sammenhæng fra adgangsgrundlaget tager alle moduler på uddannelsens 1. semester udgangspunkt i den studerendes gymnasiale niveau i matematik og fysik (herunder også elektroteknik). Der er en klar kontinuitet i forhold til det gymnasiale niveau, idet opgaveregning, bevisførelse og forsøg, som de studerende har været vant til, fortsat fylder en del på 1. semester. De studerende føres fra det gymnasiale niveau med fokus på løsning af typeopgaver over i en introduktion til ingeniøranvendelse, som tager udgangspunkt i praktiske problemstillinger, der adresseres i semesterprojektet og løses på et ingeniørvidenskabeligt grundlag. Semestret bygger således videre på de studerendes gymnasiale kompetencer og danner grundlaget for det videre studium.

§ 4 - Fagbeskrivelser

§ 4 - Obligatoriske kurser

Profilopdelte fagbeskrivelser 

Elektronik, Odense, optag 2020

Fagbeskrivelser i studieordningen 

Matematik og indledende programmering

Elektroteknik og fysik

Projekt i dynamiske systemer

Værkstedskursus: 3D print og SMD lodning

Microcontroller og programmering

Elektroniske systemer

Projekt i autonome elektroniske systemer

Værkstedskursus: Installationsteknik

Regulering, matematik og kredsløbsanalyse

Projekt i design af elektronisk system

Elektromagnetisme og elektronik

Ingeniørfagets videnskabsteori

Digital signalbehandling

Embedded Systems

Projekt i Cyber Physical Systems

Experts in Team Innovation

Programmerbar elektronik

Ingeniørpraktik

Afgangsprojekt

§ 5 - Bestemmelser om prøver

§ 5.1 - Uddannelsens beståelseskrav

5.1.1 Ved bedømmelse af en eksamen gives karakter efter 7-trins-skalaen. Der kan ligeledes gives bedømmelsen ’bestået’ eller ’ikke-bestået’ eller ’godkendt’ eller ’ikke-godkendt’. Afgangsprojektet bedømmes altid med karakter efter 7-trins-skalaen. 

5.1.2 En eksamen eller et undervisningsforløb er bestået, når karakteren 02 eller derover er opnået, eller der er opnået bedømmelsen ’bestået’ eller ’godkendt’. 

5.1.3 Bedømmelsesformene ’bestået’ eller ’ikke-bestået’ og ’godkendt’ eller ’ikke-godkendt’ må højst dække 1/3 af uddannelsens samlede ECTS-point. Dette gælder dog ikke for meritoverførte eksamener. 

5.1.4 Når en studieaktivitets bedømmelsesgrundlag er 'deltagelse i undervisningen', foretages denne bedømmelse af underviser på baggrund af kriterier, som oplyses ved undervisningsforløbets begyndelse. Betingelsen for at opnå bedømmelsen ’bestået’ er, at den studerende har nået de for forløbet fastsatte mål i sådan en grad, at der ved en eksamen ville kunne gives bedømmelsen 'bestået' eller som minimum karakteren 02. 

5.1.5 Godkendelsesgrundlaget ved deltagelse kan være et eller flere af følgende:

  • tilstedeværelse i undervisningen og ved øvelser
  • udførte laboratoriearbejder, porteføljer, rapporter og opgavebesvarelser samt andre praktiske eller teoretiske arbejder
  • deltagelse i vejledende intern eksamen
  • deltagelse i seminarer

5.1.6 Meddelelse til den studerende om, hvorvidt undervisningsforløbet er ’bestået’ eller ’ikke-bestået’ skal gives inden semestrets afslutning.

5.1.7 Uddannelsen er fuldført, når den studerende har opnået

  • Karakteren 02 eller derover i alle eksamener, som bedømmes efter 7-trinsskalaen
  • Bedømmelsen 'bestået' i alle eksamener, som bedømmes 'bestået’ eller ’ikke-bestået'
  • Bedømmelsen 'godkendt' i alle prøver, som bedømmes 'godkendt’ eller ’ikke-godkendt'.
  • Godkendelse af evt. værkstedskurser
  • Godkendelse af ingeniørpraktik

§ 5.2 - Særlige prøver

5.2.0 Eksamen i udlandet

5.2.0.1 Studienævnet kan bevilge dispensation til afholdelse af eksamener på en dansk repræsentation eller andre steder i udlandet, når det er begrundet i usædvanlige forhold, som forhindrer den studerende i at deltage i eksamen i Danmark. Eksamenen kan afholdes som videokonference eller ved hjælp af andre tekniske foranstaltninger.

5.2.0.2 Den studerende er ansvarlig for det praktiske arrangement af eksamenen.

5.2.0.3 Alle omkostninger ved afholdelse af eksamenen samt ved evt. aflysning af eksamenen grundet sygdom, problemer med opkobling til system eller andre forhold, som SDU ikke kan drages til ansvar for, skal den studerende selv afholde.

§ 5.2.1 - Studiestartsprøven

5.2.1.1 Studerende optaget på en diplomingeniøruddannelse skal deltage i og bestå en studiestartsprøve for at kunne fortsætte på uddannelsen. Studiestartsprøven har til formål at klarlægge, om den studerende reelt er påbegyndt uddannelsen.

5.2.1.2 Den studerende har 2 eksamensforsøg til at bestå studiestartsprøven.

5.2.1.3 Studiestartsprøvens form, indhold og tidsmæssige placering fremgår af fagbeskrivelsen.

5.2.1.4 Studienævnet kan dispensere fra reglerne om studiestartsprøven, hvis der foreligger usædvanlige forhold.

§ 5.2.2 - Førsteårsprøven

5.2.2.1 Inden udgangen af 1. studieår skal den studerende deltage i de eksamener, der indgår i førsteårsprøven. Førsteårsprøven skal i sin helhed være bestået senest inden udgangen af første studieår, for at den studerende kan fortsætte på uddannelsen. Dette gælder uanset, om den studerende har gennemført 3 eksamensforsøg.

5.2.2.2 Førsteårsprøven på diplomingeniøruddannelserne ved SDU udgøres af fagene på den pågældende uddannelses 1. semester i sin helhed, samt projektfaget på 2. semester. Det nærmere indhold af førsteårsprøven fremgår af studieordningens semesterbeskrivelser og fagbeskrivelserne.

5.2.2.3 Der udbydes en tredje eksamen i 1. semesterfagene i forårssemestret forud for den ordinære eksamen i projektfaget på 2. semester. Studerende, der ikke har bestået fagene på 1. semester i forbindelse med den ordinære eksamen og reeksamen, kan tilmelde sig til de ikke-beståede eksamener fra 1. semester med henblik på at bestå førsteårsprøven.

5.2.2.4 Studienævnet kan dispensere fra reglerne om førsteårsprøven, hvis der foreligger usædvanlige forhold eller den studerende er eliteidrætsudøver, iværksætter eller formand i frivillige organisationer under Dansk Ungdoms Fællesråd. Det er en forudsætning for at følge fag på diplomingeniøruddannelsens 3. semester, at førsteårsprøven er bestået i sin helhed.

§ 5.3 - Stave- og formuleringsevne ved større opgaver

5.3.1 Ved bedømmelsen af afgangsprojektet og andre større skriftlige eksamener skal der ud over det faglige indhold også lægges vægt på den studerendes stave- og formuleringsevne, uanset hvilket sprog eksamenspræstationen er affattet på.

5.3.2 Opgaverne skal være formuleret i et klart og forståeligt sprog. Sprogbehandlingen i ved skriftlig eksamen eller i afgangsprojektet kan påvirke den samlede karakter i op- eller nedadgående retning. Yderligere oplysninger om sprogbehandlingen fremgår af fagbeskrivelserne.

5.3.3 Studienævnet kan bevilge dispensation fra ovennævnte krav til stave- og formuleringsevne for studerende, der kan dokumentere en relevant, specifik funktionsnedsættelse (fx ordblindhed).

§ 5.4 - Interne eller eksterne prøver

5.4.1 Eksamenerne er enten eksterne eller interne. Eksterne eksamener bedømmes af underviser(e) og af en eller flere censorer udpeget af Uddannelses- og Forskningsstyrelsen. Interne eksamener bedømmes af universitetets undervisere.

5.4.2 Mindst 1/3 af uddannelsens samlede ECTS-point dokumenteres ved ekstern censur. Denne del vil dække uddannelsens væsentlige områder, herunder afgangsprojektet. Det gælder dog ikke for meritoverførte eksamener.

§ 5.5 - Prøvesprog

5.5.1 Første til andet semester (1.-2. semester): Undervisnings- og eksamenssproget er som udgangspunkt dansk. Eksamen kan aflægges på svensk eller norsk i stedet for dansk.

5.5.2 Tredje til fjerde semester (3-4. semester): Undervisnings- og eksamenssproget er som udgangspunktet dansk. Eksamen kan aflægges på svensk eller norsk i stedet for dansk. Hvis et enkeltfag udbydes på dansk, men har været meddelt på engelsk af en underviser, der taler dansk, aflægges eksamen på den studerendes foretrukne sprog (dansk eller engelsk). Hvis et enkeltfag udbydes på dansk, men har været meddelt på engelsk af en underviser, der ikke taler dansk, aflægges eksamen på engelsk.

5.5.3 Femte til sjette semester (5.-7. semester): Udbuds-, undervisnings- og eksamenssproget for alle fag er som udgangspunkt engelsk. Studienævnet kan dispensere fra denne regel.

Uddannelser der udbydes eller undervises på engelsk

5.5.4 For alle semestre gælder følgende: Eksamen aflægges på engelsk. Studienævnet kan dispensere fra denne regel.

Studienævnet kan i øvrigt, hvor forholdene gør det muligt, tillade studerende, der ønsker det, at aflægge en eksamen på et fremmedsprog. Dette gælder dog ikke eksamener, der forudsætter fremstilling på dansk. Studienævnet kan dispensere fra denne regel.

§ 5.6 - Prøveformer

Formål

5.6.1 Formålet med eksamener er at bedømme, om og i hvilken grad den studerendes kvalifikationer er i overensstemmelse med de læringsmål, som er fastsat i uddannelsesbekendtgørelsen, studieordningen og de respektive semesterplaner. Den afsluttende eksamen giver grundlag for udstedelse af eksamensbevis.

Eksamensformer

5.6.2 Uddannelsen indeholder en variation af eksamensformer, der afspejler undervisningens indhold og arbejdsformer. Eksamensformerne skal tilgodese det enkelte fags/fagelements formål og kan være fx

  • mundtlige, skriftlige og praktiske eksamener, projektorienterede forløb samt kombinationer af de forskellige eksamensformer.

5.6.3 Evt. krav om deltagelse i undervisningen eller krav om aflevering af skriftlige opgavebesvarelser m.v. i løbet af undervisningen som forudsætning for, at den studerende kan aflægge eksamen i faget/fagelementet, fremgår af den pågældende fagbeskrivelse.

5.6.4 Alle skriftlige stedprøver afvikles på computer, medmindre andet er angivet i fagbeskrivelserne, i henhold til SDUs regelsæt for skriftlige stedprøver.

Bedømmelse af gruppearbejde

5.6.5 Projekter udføres normalt af grupper af studerende. Grupperne består som udgangspunkt af 6 studerende. Uddannelseslederen kan dog på baggrund af en individuel, faglig vurdering tillade, at der deltager færre, eller flere studerende i en gruppe. Disse regler gælder ikke for afgangsprojektet. 

Lyd- og billedoptagelser

5.6.6 Lyd- og billedoptagelser under en eksamen er ikke tilladt, medmindre optagelserne indgår som en del af eksamensforløbet. Optagelserne foretages da af universitetet.

Brug af hjælpemidler

5.6.7 Brug af hjælpemidler ved eksamener fremgår af de enkelte fagbeskrivelser og/eller semesterplaner.

§ 5.7 - Uregelmæssigheder i forbindelse med prøver

Disciplinære foranstaltninger

5.7.1 Der træffes disciplinære foranstaltninger over for en studerende, der

  • uretmæssigt skaffer sig eller giver en anden studerende hjælp til besvarelse af en skriftlig opgave eller
  • medbringer ikke-tilladte hjælpemidler til en prøve eller
  • udgiver en andens arbejde for sit eget eller
  • anvender eget tidligere bedømt arbejde uden henvisning eller
  • ellers gør sig skyldig i eksamenssnyd

jf. Regler om disciplinære foranstaltninger over for studerende ved SDU.

5.7.2 Der kan ligeledes træffes disciplinære foranstaltninger over for en studerende, der udviser forstyrrende adfærd ved eksamen.

Fejl og mangler ved en prøve

5.7.3 Opdager en studerende fejl og/eller mangler ved en prøve, skal vedkommende kontakte bedømmerne (ved mundtlig eksamen) eller eksamenstilsynet (ved skriftlige eksamen).

5.7.4 Ved fejl og mangler af særlig alvorlig karakter, eller hvor det må anses for den mest korrekte måde at afhjælpe fejlen eller manglen på, kan universitetet annullere prøven og foranstalte en ekstraordinær prøve. Omprøve, der skyldes annullering af den oprindelige prøve, kan resultere i en lavere karakter.

5.7.5 Ved andre fejl og mangler kan universitetet give tilbud om en ekstraordinær prøve. Tilbuddet kan gives til alle studerende, hvis prøve lider af den pågældende fejl eller mangel. En studerende, der har deltaget i den ekstraordinære prøve, kan vælge at beholde den oprindeligt givne bedømmelse.

§ 5.8 - Særlige prøvevilkår

5.8.1 Studerende med fysisk eller psykisk funktionsnedsættelse, et andet modersmål end dansk (kun ved uddannelser udbudt på dansk) eller andre tilsvarende vanskeligheder kan søge Studienævnet om særlige eksamensvilkår. Studienævnet bevilger dette, når det vurderer, at dette er nødvendigt for at ligestille den studerende med andre i eksamenssituationen. Det er en forudsætning, at der med tilbuddet ikke sker en ændring af det faglige niveau ved eksamen. 

5.8.2 Ansøgningsfristen for særlige eksamensvilkår er hhv. den 1. oktober for vintereksamensperioden og den 1. marts for sommereksamensperioden. Ved kroniske funktionsnedsættelser kan Studienævnet godkende særlige eksamensvilkår for resten af diplomingeniøruddannelsen.

5.8.3 Eksamensbeviset vil ikke indeholde oplysninger om særlige eksamensvilkår.

§ 5.9 - Ordinære prøver

5.9.1 Ordinær eksamen afholdes i umiddelbar forlængelse af det undervisningsforløb, der skal lede frem til eksamenen.

5.9.2 Den studerende skal kunne deltage i eksamen i hele eksamensperioden, dog ikke i juli måned. Dette gælder også i situationer, hvor en planlagt eksamen bliver flyttet pga. force majeure.

§ 5.10 - Reeksamener

5.10.1 Studerende, der ikke har bestået den ordinære eksamen samt studerende der har været tilmeldt undervisning i det semester, hvor den ordinære eksamen finder sted, men ikke har deltaget i den ordinære eksamen, kan tilmelde sig reeksamen. 

5.10.2 Reeksamen afholdes i samme eksamenstermin som den ordinære eksamen. Eksamensterminen for efterårssemestret er den 2. januar – den 28./29. februar og for forårssemestret den 1. juni – den 31. august. I visse tilfælde kan nogle eksamener afholdes i hhv. december og maj måned. Der afholdes ikke eksamen i juli måned, medmindre særlige omstændigheder gør sig gældende. 

5.10.3 Den studerende skal tilmelde sig reeksamen via Studenterselvbetjeningen, https://sso.sdu.dk i følgende periode:

  • den 1.- 20. januar for reeksamen i vintereksamensperioden (=februar)
  • den 1.- 20. juni for reeksamen i sommereksamensperioden (=august)

5.10.4 Den studerende kan ikke framelde reeksamen, og der er brugt et eksamensforsøg, hvis den studerende ikke deltager i eksamen, medmindre Studienævnet dispenserer fra denne regel.

5.10.5 Reeksamen kan have en anden eksamens- eller bedømmelsesform end den ordinære eksamen. Evt. ændring i eksamens- eller bedømmelsesformen meddeles de studerende inden eksamens afholdelse. Eksamensformen for afgangsprojektet kan dog ikke ændres.

Konsekvenserne af, at en eksamen ikke er bestået ved 2. eksamensforsøg

5.10.6 En studerende, der ikke har deltaget i eller bestået den ordinære eksamen og den dertilhørende reeksamen, kan tilmelde sig til faget, når det næste gang udbydes ordinært. Den studerende skal overholde tilmeldingsperioden.

5.10.7 Har den studerende ikke bestået en eksamen ved sit 2. eksamensforsøg i fag udbudt af Det Tekniske Fakultet, skal vedkommende deltage i undervisningen og genaflevere alle opgaver forud for næstkommende ordinære eksamen (3. eksamensforsøg), medmindre faget ikke længere udbydes. Studienævnet kan dispensere fra denne regel.

§ 5.11 - Prøveforsøg

5.11.1 En bestået eksamen kan ikke tages om.

5.11.2 En studerende har 3 forsøg til at bestå en eksamen. Studienævnet kan tillade yderligere eksamensforsøg, hvis det findes begrundet i usædvanlige forhold. I vurderingen af om der foreligger usædvanlige forhold kan spørgsmålet om studieegnethed ikke indgå. Førsteårsprøven og studiestartsprøven udgør en undtagelse fra denne regel.

5.11.3 En studerende, der anden gang skal have sin undervisningsdeltagelse bedømt, kan forlange at aflægge en eksamen i stedet. Undervisningsdeltagelse, hvortil der knytter sig praktiske øvelser, kan dog ikke erstattes af en eksamen. Derudover gælder denne regel ikke for studiestartsprøven.

§ 5.12 - Forudsætninger for deltagelse i prøver

Manglende opfyldelse af eksamensbetingelser

5.12.1 Opfylder den studerende ikke eksamensbetingelserne, er der brugt et eksamensforsøg medmindre Studienævnet dispenserer fra denne regel på grund af usædvanlige forhold.

Udeblivelse fra eksamensaktiviteter

5.12.2 Udebliver en studerende fra eksamenen, er der brugt et eksamensforsøg. Hvis et fag bliver bedømt med en samlet karakter / på baggrund af en helhedsvurdering af flere eksamensaktiviteter, medfører udeblivelse fra én eksamensaktivitet, at den studerende registreres som "udeblevet" fra hele eksamen. Studienævnet kan dispensere fra denne regel, hvis der foreligger usædvanlige forhold.

Særligt vedr. gruppearbejde

5.12.3 Gruppearbejdet fordrer den studerendes aktive deltagelse. Derfor udføres arbejdet under vejlederens tilsyn. Lever en studerende ikke op til kravet om aktiv deltagelse, kan den pågældende uddannelseskoordinator, efter vejlederens eller uddannelseslederens indstilling herom, beslutte, at den studerende bliver ekskluderet fra gruppen. De kriterier, der lægges til grund for vurderingen af, om gruppearbejdet er sket tilfredsstillende, fastsættes for det pågældende projekt ved vejledningens begyndelse. 

§ 5.13 - Gruppeprøver

5.13.1 Gruppeeksamen tilrettelægges som individuel eksamen eller som gruppeeksamen. 

5.13.2 Grundlaget for bedømmelse er altid individuelt, og der gives individuelle karakterer. 

5.13.3 Det fremgår af fagbeskrivelsen, hvor mange studerende der højst kan deltage i den enkelte gruppeeksamen. Der kan ikke vælges en individuel eksamen i stedet for gruppeeksamen, bortset i forbindelse med afgangsprojekt.

§ 6 - Bestemmelser om merit og fritagelser

§ 6.1 - Startmerit

6.1.1 Den studerende skal søge om merit for beståede uddannelseselementer fra alle tidligere uddannelsesforløb på samme uddannelsesniveau umiddelbart efter indskrivningen på den pågældende uddannelse ved Det Tekniske Fakultet. 

§ 6.2 - Forhåndsmerit

6.2.1 Studerende, der som en del af uddannelsen ønsker at gennemføre uddannelseselementer ved en anden uddannelse eller en anden videregående uddannelsesinstitution i Danmark eller i udlandet, skal ansøge Studienævnet om forhåndsmerit for de planlagte uddannelseselementer.

6.2.2 Studerende, der ønsker at tage på udlandsophold af mindst et semesters varighed, skal have bestået fag svarende til mindst 90 ECTS-point på den pågældende bacheloruddannelse. Derudover må udlandsophold ikke lede til en studietidsforlængelse.

6.2.3 Forhåndsmerit for fag, som udbydes i efterårssemestret, og som skal indgå i den studerendes valgfagspulje, skal være godkendt af Studienævnet senest ved Studienævnets møde i august. Modsvarende skal forhåndsmerit for fag, som udbydes i forårssemestret, og som skal indgå i den studerendes valgfagspulje, være godkendt af Studienævnet senest ved Studienævnets møde i januar.

6.2.4 Forhåndsmerit for fag, som udbydes i efterårssemestret, og som skal erstatte konstituerende fag i den studerendes studieordning, skal være godkendt af Studienævnet senest ved Studienævnets møde i april. Modsvarende skal forhåndsmerit for fag, som udbydes i forårssemestret, og som skal erstatte konstituerende fag i den studerendes studieordning, være godkendt af Studienævnet senest ved Studienævnets møde i november.

6.2.5 Godkendelsen af forhåndsmerit forpligter en studerende til at fremsende dokumentation for beståede studieaktiviteter til SDU.

6.2.6 Den studerende skal søge om forhåndsmerit på ny, hvis den studerende ikke kan følge en eller flere af de forhåndsmeriterede uddannelsesaktiviteter.

§ 6.3 - Merit

6.3.1 Studienævnet kan efter faglig vurdering bevilge meritoverførsel for fag gennemført ved en anden videregående uddannelse i Danmark eller i udlandet.

6.3.2 Mulighederne for merit vil altid afhænge af Studienævnets vurdering af ækvivalensen mellem de berørte uddannelseselementer.

6.3.3 Fagelementer, hvor der er indholdsmæssigt sammenfald med konstituerende fagelementer på det pågældende studium, eller hvor der er indholdsmæssigt sammenfald mellem allerede beståede fagelementer, kan ikke godkendes som valgfag eller meritoverføres på uddannelsen. Valgfag omfatter alle fagelementer, der er godkendt af Studienævnet, og som ikke er obligatoriske på det studie, hvor den studerende er indskrevet.

6.3.4 Merit bevilges kun mod fremvisning af et officielt, stemplet og underskrevet karakterbevis over de beståede studieaktiviteter.

6.3.5 Meritoverførsel med karakter sker kun i tilfælde, hvor karakteren er givet i henhold til 7-trinsskalaen og er er ækvivalens mellem den beståede studieaktivitet og den studieaktivitet, der skal erstattes. Ækvivalensen skal gælde både for det faglige indhold og omfanget målt i ECTS-point.

§ 6.4 - Fritagelser

6.4.1 Værkstedskurserne

6.4.1.1 Hvis der er værkstedskurser på diplomingeniøruddannelsen, kan den enkelte uddannelse bestemme, at studerende med en afsluttet erhvervsuddannelse, der er relevant for det pågældende optagelsesområde, samt studerende der er optaget på ingeniøruddannelsen på grundlag af htx med teknikfag, der er relevante for det pågældende optagelsesområde, får deres praktiske erfaringer meritoverført til værkstedspraktikken og således ikke skal deltage i værkstedspraktikken. Disse studerende informeres skriftligt herom fra SDU. Andre studerende, som måtte ønske fritagelse henvises til den pågældende uddannelsesleder.

6.4.2 Ingeniørpraktik

6.4.2.1 Ingeniørpraktikken udgør en integreret del af diplomingeniøruddannelsen, og derfor gives der under normale omstændigheder ikke fritagelse for deltagelse heri. Skulle helt særlige forhold gøre sig gældende, kan en ansøgning om fritagelse for deltagelse i ingeniørpraktikken stiles til Studienævnet, som efter en individuel vurdering vil træffe den endelige afgørelse. 

§ 7 - Bestemmelser om uddannelsens tilrettelæggelse

§ 7.1 - Til- og framelding til undervisning og prøver

Tilmelding

7.1.1 Tilmelding til undervisning og eksamener sker i overensstemmelse med SDUs regler for tilmelding til fag og eksamen.

7.1.2 Det er en betingelse for at kunne deltage i undervisning og eksamen på de enkelte semestre, at den studerende tilmelder sig til semestrets aktiviteter rettidigt.

7.1.2.1 Optagelse på uddannelsen medfører samtidigt tilmelding til 1. og 2. semesters undervisning og ordinære eksamener. Tilmelding til undervisning og ordinære eksamener på de øvrige semestre foregår elektronisk på SDU-Studenterselvbetjeningen, https://sso.sdu.dk.

7.1.2.2 Tilmeldingsperioderne er hhv. den 20.-30. maj for tilmeldingen til undervisningen i efterårssemestret og den 20.-30. november for tilmelding til undervisningen i forårssemestret. Tilmeldingsperioderne offentliggøres som opslag på hjemmesiden samt pr. mail til de studerendes SDU-mailadresser. Det er den studerendes ansvar at holde sig orienteret om fristen for tilmelding.

7.1.3 Tilmelding til et fag eller valgfag medfører automatisk tilmelding til undervisning og en tilhørende ordinære eksamen. Tilmeldingen til såvel obligatoriske fag som valgfag er bindende. Studienævnet kan dispensere fra denne regel, hvis usædvanlige forhold gør sig gældende. Det er dog muligt at skifte valgfag, jf. 7.1.4

7.1.3.1 Hvis den studerende tilmelder sig til fag ud over 30 ECTS-point pr. semester, er også denne tilmelding bindende, og vil som udgangspunkt medføre, at fag ikke kan afmeldes.

7.1.4 Studerende kan skifte et valgfag, vedkommende ikke har aflagt eksamensforsøg i, ud med et andet valgfag inden for de første tre uger fra semesterstart. Denne mulighed gælder dog ikke sommerskolefag. 

7.1.5 Den studerende skal senest tilmelde sig til undervisning og eksamenerne i et fag, når faget sidste gang udbydes.

7.1.6 Det er den studerendes ansvar at kontrollere sine tilmeldinger ved semesterstart.

7.1.7 Studerende kan ikke tilmelde sig til fag ud over uddannelsens ramme, medmindre den pågældende studerende er optaget på et af SDUs talentprogrammer, jf. Talentbekendtgørelsen. I så fald kan uddannelsens ramme kun overskrides med de studieaktiviteter, der indgår i talentprogrammet. 

Framelding

7.1.8 Framelding fra eksamen kan ikke finde sted, og der er brugt et eksamensforsøg hvis den studerende ikke deltager i eksamenen, medmindre Studienævnet bevilger dispensation til framelding af et eller flere fag. En dispensation forudsætter, at der foreligger usædvanlige forhold. Den studerende skal søge om framelding, før vedkommende aflægger et eksamensforsøg i det pågældende fag. 

§ 7.2 - Tilladelse til at følge fag på kandidatniveau


§ 7.3 - Tidsfrist for gennemførsel af studiet

Maksimal studietid

7.3.1 Diplomingeniøruddannelsen skal senest være afsluttet 4½ år efter studiestart, jf. SDUs regler for seneste afslutning af bachelor-, professionsbachelor- og kandidatuddannelser. Bevilget orlov medregnes ikke i denne tid.

7.3.2 Studienævnet kan dispensere fra reglen om maksimal studietid, hvis der foreligger usædvanlige forhold eller den studerende er eliteidrætsudøver, iværksætter eller formand i frivillige organisationer under Dansk Ungdoms Fællesråd.

§ 7.4 - Krav om studieaktivitet

Minimumsbeståkrav

7.4.1 Den studerende skal bestå mindst én ECTS-udløsende eksamen i løbet af en sammenhængende periode på et år. Hvis kravet ikke opfyldes, vil den studerende blive udmeldt af sin uddannelse.

7.4.1.1 Studienævnet kan dispensere fra minimumsbeståkravet, hvis der foreligger usædvanlige forhold.

§ 7.5 - Afgangsprojekt

7.5.1 Afgangsprojektet er normalt placeret på uddannelsens 7. semester. Afgangsprojektet skal indeholde en selvstændig, eksperimentel eller teoretisk behandling af en praktisk problemstilling i tilknytning til uddannelsens centrale emner. 

7.5.2 Projektet udføres normalt af to studerende i fællesskab. Den pågældende uddannelsesleder kan tillade, at afgangsprojektet udarbejdes af en studerende alene eller af maksimalt tre studerende i fællesskab.

7.5.3 Afgangsprojektet afslutter uddannelsen. Studienævnet kan dispensere fra denne regel.

7.5.4 Valg af emne til afgangsprojektet skal senest have fundet sted, når 7. semester påbegyndes. 

7.5.5 Afgangsprojektet udarbejdes hen over et semester. Startdatoen og afleveringsfristen for afgangsprojektet er hhv. den første hverdag i september og januar i efterårssemestret, og den første hverdag i hhv. februar og juni måned i forårssemestret. Studienævnet kan dispensere fra de fastlagte frister, hvis usædvanlige forhold gør sig gældende. 

7.5.6 Projektkontrakten godkendes af vejleder og pågældende uddannelsesleder. En kontrakt, der er godkendt af vejleder og uddannelsesleder kan efter startdatoen kun ændres ved en dispensation bevilget af Studienævnet. Titelændringer, der ikke medfører udsættelse af afleveringsfristen, godkendes af vejleder.

7.5.7 Afleveringsfristen i afgangsprojektkontrakten er bindende og en overskridelse vil betyde, at projektet betragtes som ikke bestået, og den studerende må tilmelde sig til undervisning i det efterfølgende semester, indgå en ny afgangsprojektkontrakt og udarbejde et nyt afgangsprojekt. Et nyt projekt defineres som en ny projektbeskrivelse med ny titel. Studienævnet kan dispensere fra denne regel, hvis usædvanlige forhold gør sig gældende.  

7.5.8 Afgangsprojekt skal forsynes med et resumé på et fremmedsprog. Det er fastsat i fagbeskrivelsen, hvilket sprog resuméet skal affattes på. Hvis afgangsprojektet er skrevet på et fremmedsprog, bortset fra norsk og svensk, kan resuméet skrives på dansk. Resuméet indgår i bedømmelsen af afgangsprojektet.

§ 7.6 - Skift mellem linjer/profiler

Hvis der er profiler på diplomingeniøruddannelsen, kan Studienævnet bevilge dispensation til profil- eller specialiseringsskift. Evt. profil- eller specialiseringsskift må ikke lede til en forlængelse af den samlede studietid.

§ 7.7 - Individuelt tilrettelagt aktiviteter

Individuelle studieaktiviteter

7.7.1 En studerende kan efter aftale med en vejleder søge Studienævnet om en individuel studieaktivitet.

7.7.2 Individuelle studieaktiviteter skal indeholde en beskrivelse af læringsudbytte i form af viden, færdigheder og kompetencer, samt bedømmelsesform.

7.7.3 En individuel studieaktivitet må ikke bruges til at reducere bredden i uddannelsen, og den må ikke overlappe afgangsprojektet indholdsmæssigt.

7.7.4 En individuel studieaktivitet må som udgangspunkt højst have et omfang på 5 ECTS-point. Studienævnet kan i særlige situationer afvige fra dette.

7.7.5 Individuelle studieaktiviteter, som gennemføres i efterårssemestret og som ikke indgår i studieordningen, og som skal indgå i den studerendes valgfagspulje, skal være godkendt af Studienævnet senest ved Studienævnets møde i august. Tilsvarende skal individuelle studieaktiviteter, som gennemføres i forårssemestret, og som ikke indgår i den studerendes studieordning, og som skal indgå i den studerendes valgfagspulje, være godkendt af Studienævnet senest ved Studienævnets møde i januar.

7.7.6 Individuelle studieaktiviteter, som gennemføres i efterårssemestret og som ikke indgår i studieordningen, og som skal erstatte et konstituerende fag i den studerendes studieordning, skal være godkendt af Studienævnet senest ved Studienævnets møde i april. Tilsvarende skal individuelle studieaktiviteter, som gennemføres i forårssemestret og som ikke indgår i den studerendes studieordning, og som skal erstatte et konstituerende fag i den studerendes studieordning, være godkendt af Studienævnet senest ved Studienævnets møde i november. Som udgangspunkt kan individuelle studieaktiviteter kun erstatte konstituerende (obligatoriske) fag i situationer, hvor det konstituerende (obligatoriske) fag ikke længere udbydes, den studerende ikke har aflagt eksamensforsøg i pågældende fag, og det ikke er muligt at følge et modsvarende fag (forhåndsmerit).

§ 7.8 - Deltagerbegrænsning

7.8.1 Universitetet kan fastsætte begrænsninger for valg af fag og for valg af emner til projektarbejderne. Universitetet anvender faglige kriterier som udvælgelseskriterier, hvis der er et begrænset antal pladser til at følge et fag. Hvis det ikke er muligt at fastsætte faglige kriterier, kan universitetet anvende lodtrækning som udvælgelseskriterium.

§ 8 - Dispensation og klagemuligheder

§ 8.1 - Dispensation fra regler, fastsat af universitetet

8.1.1 Studienævnet kan, når det er begrundet i usædvanlige forhold, dispensere fra de regler i studieordningen, der alene er fastsat af universitetet. I visse tilfælde kan Studienævnet dispensere studerende, der er eliteidrætsudøvere, iværksættere eller formænd i frivillige organisationer under Dansk Ungdoms Fællesråd, fra reglerne i studieordningen og/eller SDUs regler. Studienævnet må i alle vurderinger af dispensationer, undtaget dispensation for ekstra eksamensforsøg, inddrage studieegnethed.

8.1.2 Eventuelle ansøgninger om dispensation fra reglerne i studieordningen skal være skriftlige, begrundende og vedlagt relevant dokumentation. Den studerende skal afholde evt. udgifter i forbindelse med fremskaffelse af dokumentation. Information om ansøgningsfrister findes her

§ 8.2 - Klage over eksamen

8.2.1 Den studerende kan klage over eksamen eller anden bedømmelse, der indgår i eksamen. Klagen kan vedrøre

  • retlige spørgsmål (dvs. om sagen er behandlet i overensstemmelse med gældende ret og almindelige forvaltningsretlige principper);
  • eksaminationsgrundlag;
  • eksaminationsforløb; og/eller
  • bedømmelse

Klagen skal indgives af den studerende til universitetet senest 14 dage efter at resultatet af eksamen er meddelt. Klagen skal være skriftlig og begrundet. Klagen sendes til Studienævnssekretariatet ved Det Tekniske Fakultet (studienaevn@tek.sdu.dk). 

8.2.2 Universitetet afgør klagen på grundlag af bedømmernes faglige udtalelse og klagerens kommentarer til udtalelsen. Afgørelsen kan gå ud på tilbud om ombedømmelse, tilbud om reeksamen eller at klageren ikke får medhold i klagen. Ombedømmelse og reeksamen kan resultere i lavere karakter. Der kan ikke klages over eksaminationsgrundlag, eksamensforløb eller bedømmelse i forbindelse med studiestartsprøven.

§ 8.3 - Klage over universitetets afgørelser

Klager over retlige forhold

8.3.1 Den studerende kan klage over retlige forhold (dvs. om sagen er behandlet i overensstemmelse med gældende ret og almindelige forvaltningsretlige principper) i forbindelse med universitetets afgørelse, herunder afgørelser truffet af Studienævnet. Klager vedrørende retlige forhold kan indbringes for Uddannelses- og Forskningsstyrelsen. 

8.3.2 Klagen skal indgives til universitetet senest 14 dage efter at den studerende er blevet gjort bekendt med den afgørelse, der klages over. Klagen skal være skriftlig. Klagen sendes til Studienævnssekretariatet ved Det Tekniske Fakultet (studienaevn@tek.sdu.dk).

Klager over merit og forhåndsmerit

8.3.3 Klager over afslag eller delvis afslag over

  • forhåndsmerit; og 
  • merit for beståede danske eller udenlandske uddannelseselementer

kan indbringes for Kvalifikationsnævnet, når klagen vedrører faglige spørgsmål, efter reglerne i lov om vurdering af udenlandske uddannelseskvalifikationer m.v. Klagen skal indgives til universitetet senest 4 uger efter, at den studerende er blevet gjort bekendt med den afgørelse, der klages over. Klagen skal være skriftlig. Klagen sendes til Studienævnssekretariatet ved Det Tekniske Fakultet (studienaevn@tek.sdu.dk).

§ 9 - Uddannelsens forankring

§ 9 - Overgangsordninger

9.0.1 Studerende genoptaget og/eller genindskrevet den 1. september 2021 kan ikke få merit for studiestartsprøven på tidligere studieordninger. Med andre ord skal disse studerende bestå studiestartsprøven i september 2021 for at kunne fortsætte på uddannelsen. 

9.0.2. Studerende optaget før den 1. september 2016 er omfattet af reglerne for maksimal studietid gældende for disse studerende pr. den 1. september 2015. Mao. skal disse studerende have afsluttet deres diplomingeniøruddannelse inden for 7 år efter studiestart, svarende til dobbelt normeret studietid.

9.0.3 Studiespecifik overgangsordning 

Ved ikrafttrædelse af denne studieordning udfases tidligere studieordninger, og prøver og undervisning i de berørte fag gennemføres sidste gang i takt med udfasningen. For detaljer henvises til den enkelte fagbeskrivelse. 

Studerende på tidligere studieordninger vil fortsat være indskrevet på den gamle studieordning, og vil således ikke blive påvirket af en ny studieordning, medmindre de kommer bagud eller af anden grund søger om overflytning til denne studieordning.

Studerende på tidligere studieordninger, som ikke følger det normerede studieforløb, vil ikke blive tilbudt særlig undervisning. Studerende der mangler fag, der ikke længere udbydes, skal således erstatte disse fag med fag fra den nye studieordning. Alternativt kan studerende søge studienævnet om overflytning til en nyere studieordning. 

Orlov og genindskrivning
Ved genindskrivning på uddannelsen bestemmer uddannelsen, om den studerende bliver overflyttet på denne studieordning, eller om vedkommende kan fortsætte på den oprindelige studieordning. Efter endt orlov vil den studerende blive indskrevet på sin oprindelige studieordning, med mindre den studerende søger om overflytning. 

Merit
Når en studerende skifter studieordning, vil beståede fag give faglig dækning for obligatoriske fag efter den nye studieordning (jf. nedenstående tabel). Der vil ikke ske overførsel af eller ændringer i antallet af ECTS-point. Dette gælder også, hvis et bestået fag efter en tidligere studieordning ikke har det samme antal point som de fag, der dækkes fagligt. Der overføres kun fag, der er fuldstændigt gennemført og bestået. 

Fag fra tidligere studieordninger, der erstatter fag på denne studieordning:

  • Fysik og elektronik (T400016101) og Semesterprojekt i dynamiske systemer (T420022101) fra tidligere studieordninger erstatter tilsammen Elektroteknik og fysik (T420025101) og Projekt i dynamiske systemer (T420027101) i denne studieordning.
  • Matematik 1 (T400017101) fra tidligere studieordninger erstatter Matematik og indledende programmering (T420026101) i denne studieordning.
  • Elektromekanisk systemdesign A (T400001101) fra tidligere studieordninger erstatter Microcontroller og programmering (T420028101) i denne studieordning.
  • Elektromekanisk systemdesign B (T420013101) fra tidligere studieordninger erstatter tilsammen Elektroniske systemer (T420029101) og Projekt i autonome elektroniske systemer (T420030101) i denne studieordning.
  • Reguleringsteknik, matematik og kredsløbsteknik (T420019101) fra tidligere studieordninger erstatter Regulering, matematik og kredsløbsanalyse (T420034101) i denne studieordning.
  • Embedded programmering og operativsystemer (T420016101) fra tidligere studieordninger erstatter Embedded Systems (T420036101) i denne studieordning.
  • Semesterprojekt 4 (T420017101) fra tidligere studieordninger erstatter Projekt i Cyber Physical Systems (T420037101) i denne studieordning.
  • Digitalteknik (T420020101) fra tidligere studieordninger erstatter Programmerbar elektronik (E-PREL) i denne studieordning.

§ 9.1 - Hjemmel

Denne studieordning er udarbejdet med hjemmel i bestemmelserne i

  • Lovbekendtgørelse nr. 778 af 7. august 2019 af lov om universiteter (Universitetsloven) 
  • Lovbekendtgørelse nr. 1343 af 10. december 2019 om lov om erhvervsakademiuddannelser og professionsbacheloruddannelser, (kun kapitel 1 samt kapitlerne 3-4 og 6-7) (LEP-bekendtgørelsen)
  • Bekendtgørelse nr. 97 af 25. januar 2021 om adgang til erhvervsakademiuddannelser og professionsbacheloruddannelser
  • Bekendtgørelse nr. 1581 af 6. november 2020 om uddannelserne til professionsbachelor som diplomingeniør (Diplomingeniørbekendtgørelsen)
  • Bekendtgørelse nr. 22 af 9. januar 2020 om eksamen og censur ved universitetsuddannelser (Eksamensbekendtgørelsen)
  • Bekendtgørelse nr. 18 af 9. januar 2020 om prøver i erhvervsrettede videregående uddannelser (kun § 15 og reglerne i kapitel 6)
  • Bekendtgørelse nr. 114 af 3. februar 2015 om karakterskala og anden bedømmelse ved uddannelser på Uddannelses- og Forskningsministeriets område (Karakterbekendtgørelsen)  

§ 9.2 - Studienævn

Studienævnet for uddannelserne ved Det Tekniske Fakultet

§ 9.4 - Ikrafttrædelsesdato

01-09-2021

§ 9.5 - Dato for godkendelse i studienævnet

12-09-2021

§ 9.6 - Dato for Dekanens godkendelse

12-09-2021