translation.lazy-loading-fagbesks
0 /
translation.lazy-loading-profiler
0 /

Studieordning for Bachelor i Software Engineering

Studienævnet for uddannelserne ved Det Tekniske Fakultet
Uddannelsestitler:
  • Bachelor i Software Engineering
  • Bachelor of Science in Engineering (Software Engineering)
ECTS-point: 180
Byer: Odense
Terminer: Efterårx
Ikrafttrædelsesdato: 01-09-2021
Gældende for studerende optaget pr.: 01-09-2019

Version: Arkiv

§ 1 - Beskrivelse af uddannelsen

§ 1.1 - Stamblad

Uddannelsestitler

Bachelor i Software Engineering (BSc)

ECTS-point

180

Sprog

Dansk

Byer

Odense

Niveau

Bachelor

§ 1.2 - Gældende for studerende optaget pr.

01-09-2019

§ 1.3 - Uddannelsens formål, herunder evt. faglig profil og specialiseringer

Formålet med bacheloruddannelsen er at

  • indføre den studerende i fagområdets videnskabelige discipliner, herunder fagområdets teori og metode, så den studerende opnår en bred faglig viden og kunnen
  • give den studerende den faglige viden og de teoretiske og metodiske kvalifikationer, så den studerende bliver i stand til selvstændigt at identificere, formulere og løse komplekse problemstillinger inden for fagområdets relevante bestanddele
  • og give den studerende grundlag for udøvelse af erhvervsfunktioner og kvalificere sig til optagelse på en kandidatuddannelse.

Bacheloruddannelsen er et selvstændigt afrundet forløb og uddannelsen tilrettelægges, så den faglige sammenhæng og progression er sikret. Uddannelsens opbygning sikrer, at den studerende har mulighed for at vælge mellem flere kandidatuddannelser eller afslutte bacheloruddannelsen med umiddelbar erhvervskompetence.

Bacheloruddannelsen er en heltidsuddannelse, som er normeret til 180 ECTS-point, svarende til en fuldtidsstuderendes arbejde i 34 måneder, ved studiestart i forårssemestret dog 36 måneder. Uddannelsen består af konstituerende fagelementer, andre obligatoriske fagelementer, herunder støttefag og indeholder fagområdets videnskabsteori, valgfag samt et bachelorprojekt.

§ 1.4 - Didaktisk og pædagogisk grundlag

Den Syddanske Model for Ingeniøruddannelser

Bachelor- og kandidatuddannelserne inden for det ingeniørvidenskabelige hovedområde er forskningsbaserede heltidsuddannelser, der kvalificerer den studerende til selvstændigt at varetage erhvervsfunktioner på baggrund af kundskaber og metodiske færdigheder inden for fagområdet.

Alle uddannelser på SDU er tilrettelagt i overensstemmelse med universitetets bærende principper for uddannelse. For diplom- og civilingeniøruddannelserne er principperne udmøntet i uddannelseskonceptet 'Den Syddanske Model for Ingeniøruddannelser', fremover benævnt DSMI.  

Ved at udbyde og gennemføre ingeniøruddannelser på basis af DSMI sikrer universitetet at de nyuddannede ingeniører fra universitetet er i besiddelse af en høj professionel standard baseret på beherskelse af en række centrale kompetencer, der efterspørges på arbejdsmarkedet såvel som inden for forskningsverdenen.

Nedenfor er hovedpunkterne fra uddannelseskonceptet gengivet - uddannelseskonceptet DSMI i sin fulde længde findes i elektronisk udgave på Det Tekniske Fakultets hjemmeside.

Indhold og kompetencer

  • Fagligheden står i centrum, og alle ingeniøruddannelser på SDU har derfor rod i forsknings- og udviklingsmiljøer med høj international standard. Der leveres forsknings- og undervisning på alle niveauer af uddannelserne, således at hensynet til både grundforskning og praksisnær anvendt forskning og udvikling i samarbejde med erhvervslivet bliver tilgodeset.
  • Uddannelserne skal skabe moderne, helstøbte ingeniører. Lærings- og evalueringsmiljøet er derfor baseret på aktiverende undervisning og aktiv læring, der stimulerer de studerende til at tænke og arbejde problemorienteret, projektorienteret og tværfagligt. Der arbejdes både i teams og selvstændigt, og der lægges vægt på innovation og refleksion.
  • Uddannelserne skal modne de studerende til at kunne løse opgaver i en international kontekst. De studerende færdes gennem hele studiet i et miljø med internationale undervisere og forskere, internationale medstuderende og i løbet af studiet vil de studerende også skulle indgå i projektgrupper på tværs af sproglige og kulturelle forskelle. Rammerne for uddannelserne er tilrettelagt, så det giver gode muligheder for udlandsophold ligesom der vil være krav til de studerende om at gennemføre undervisningsforløb på engelsk, jf. § 3.
  • For at sikre dimittendernes værdi på arbejdsmarkedet umiddelbart efter endt uddannelse, rummer uddannelserne en høj grad af erhvervsrelevans. Dette sikres primært via eksternt projektsamarbejde med virksomheder. Dette samarbejde sikrer, at de studerendes faglighed løbende bringes i anvendelse i konkret og tidssvarende kontekst.
  • Alle studerende anspores til iværksætteri - konkret gennem den i uddannelsen integrerede virksomheds- og forretningsforståelse - og mere generelt gennem et lærings- og evalueringsmiljø, som stimulerer de studerendes initiativ, kreativitet og ansvarlighed.
  • I løbet af studiet samarbejder alle studerende mindst én gang med studerende fra andre ingeniørretninger eller andre uddannelser om en løsning af en kompleks, tværfaglig problemstilling i tæt samarbejde med en virksomhed. Dette tværfaglige samarbejde organiseres ud fra princippet om 'Experts in Team Innovation'.

Struktur og læringsmiljø

Overordnet kan samspillet mellem studiestruktur, kompetencer samt lærings- og evalueringsmiljøet i ingeniøruddannelserne ved SDU fremstilles således:

  • I den praktiske tilrettelæggelse af studieforløbet er der lagt afgørende vægt på, at undervisnings- og eksamensformer er relevante og tidssvarende, og at disse understøtter de studerendes tilegnelse af de centrale kompetencer. Det tilstræbes herved, at de studerende får et meget dynamisk uddannelsesliv, hvor den enkelte forventes at være aktiv medspiller og tage ansvar for egen læring. Den studerende "lærer at lære", så han/hun senere hurtigt kan sætte sig ind i nye og komplekse problemstillinger ligesom de studerende igennem hele studiet anspores til selvstændighed såvel som til samarbejde.
  • Med det formål at styrke både den faglige fordybelse og anvendelsen af fagligheden samt den enkeltes fortsatte motivation for faglig og personlig udvikling på et arbejdsmarked under hastig forandring, er der i uddannelseskonceptet bevidst arbejdet med at integrere de teknisk-faglige og de bredere ingeniørkompetencer.
  • Med DSMI tilbyder SDU de studerende et attraktivt og relevant uddannelsesforløb med gode erhvervsmuligheder her og nu. Nøgleordene er aktiverende undervisning og aktiv læring som udmøntes gennem projektorienteret samarbejde og problembaseret læring. Formålet er at uddanne helstøbte ingeniører med høj faglighed og med de bedste forudsætninger for fortsat personlig og faglig udvikling.

§ 3 - Detaljeret information om uddannelsens opbygning og progression

§ 3 - Uddannelsens titel og profiler

Software Engineering 2019

§ 3.1 - Overordnet opbygning og struktur

Uddannelsens fagsøjler


De studerendes kompetencer udvikles gennem studiet af emner indenfor fem fagsøjler. Progressionen indenfor fagsøjlerne og sammenkædningen af emner på tværs af fagsøjlerne på semestrene fører til de endelige kompetencer. Sidst i studiet er der mulighed for faglig fordybelse gennem valgfag og bachelorprojektet.

De fem fagsøjler er:
  • Software engineering
  • Programmering
  • Informationsteknologi
  • Virksomhed og samfund
  • Ingeniørgrundlag og -praksis

Fagsøjlen Software engineering

Formålet med fagsøjlen er at give den studerende viden om de teorier, modeller og teknikker indenfor Software Engineering som sætter den studerende i stand til at udvikle, tilpasse, integrere, videreudvikle og vedligeholde software, som opfylder de stillede krav, overholder kvalitetsstandarder, leveres til tiden og overholder budgettet, ved en systematisk og reflekteret anvendelse af metoder og værktøjer. Fagsøjlen sætter den studerende i stand til at undersøge behovet for softwaren, udvikle eller anskaffe og videreudvikle selve softwaren (softwaremodellering, krav, analyse, softwaredesign, interaktionsdesign, programmering og test). Den studerende bliver herunder i stand til at arbejde med softwarearkitektur og komponentbaseret softwareudvikling. Den studerende bliver i stand til at udføre kvalitetsstyring, projektstyring,ændrings- og konfigurationsstyring og at anvende udviklingsværktøjer. Den studerende bliver også i stand til at benytte og tilpasse aktuelle livscyklusprocesmodeller, herunder brugercentrerede modeller, evolutionære modeller og agile modeller. Den studerende bliver endelig i stand til at analysere og vurdere softwarekvaliteter.

Fagsøjlen Programmering

Formålet med fagsøjlen er at give den studerende viden om grundlæggende begreber indenfor programmering og det objektorienterede paradigme. Kendskab til andre paradigmer og viden om algoritmer og datastrukturer. Fagsøjlen sætter den studerende i stand til at programmere løsninger der er i overensstemmelse med et givent design samt vælge et sprog der passer til den givne problemstilling og bruge dette sprog og dets indbyggede faciliteter på en hensigtsmæssig og effektiv måde. Fagsøjlen sætter også den studerende i stand til at foretage kvalificerede valg af algoritmer og datastrukturer i en implementering.

Fagsøjlen Informationsteknologi

Formålet med fagsøjlen er at give den studerende grundlæggende viden om computerarkitektur, operativsystemer, netværk, kommunikation og databaser samt viden om konkrete distributions- og integrationsteknologier. Fagsøjlen sætter den studerende i stand til at benytte denne viden i forbindelsen med softwareudvikling, herunder kende forskellige platforme så som mobile platforme, og udnytte den konkrete tekniske platform, samt analysere dens betydning i den givne Software Engineering problemstilling. 

Fagsøjlen Virksomhed og Samfund

Formålet med fagsøjlen er at give den studerende grundlæggende viden om den menneskelige, organisatoriske og samfundsmæssige kontekst for softwareudvikling og anskaffelse af software, herunder viden om forundersøgelse, projektstyring, organisation og ledelse, innovation, virksomhedsstart og iværksætteri samt tværkulturelle forhold for softwareudvikling i en global kontekst.

Fagsøjlen sætter den studerende i stand til at anvende denne viden til at forstå og beskrive brugerbehov, samspil mellem organisation og softwareudvikling, innovation og globalisering.

Fagsøjlen Ingeniørgrundlag og -praksis

Formålet med fagsøjlen er at give den studerende brede ingeniørmæssige kompetencer og indblik i ingeniørpraksis.

Fagsøjlen sætter den studerende i stand til at identificere egne læringsbehov og planlægge strategier for effektiv læring. Den studerende bliver også i stand til at udvise effektive arbejdsvaner, til at kommunikere og forhandle med interessenter og til at indgå i et effektivt samarbejde med andre. Den studerende bliver i stand til at tilrettelægge, gennemføre, justere og evaluere projekter. Den studerende får et relevant matematisk fundament og endelig får den studerende viden om centrale videnskabsteoretiske begreber og positioner, Software Engineering fagets historie, etiske problemstillinger og principper indenfor Software Engineering, samt hvorledes disse bør iagttages i forbindelse med ingeniørpraksis.


Uddannelsens struktur

Semestertemaer


6. Bachelor-semester
5. Sikre og mobile softwaresystemer
4. Intelligente komponent-baserede softwaresystemer
3. Distribuerede interaktive softwaresystemer
2. Udvikling af softwaresystemer
1. Softwareprogrammering

Igennem 1. - 5. semester arbejder de studerende med teori og projekter af stigende dybde og kompleksitet inden for software engineering. Samtidig stiger kravene til selvstændig projektformulering, informationssøgning og formidling.
På 6. semester udføres bachelorprojekt indenfor et valgfrit relevant område, desuden er der mulighed for tilvalgsfag.

 

Semesterbeskrivelse – 1. semester

SEMESTERTEMA
Softwareprogrammering

VÆRDIARGUMENTATION
Semestret introducerer den studerende til Software Engineering som en helhed. Det gøres ved at introducere centrale emner indenfor Softwareengineering og informationsteknologi med eksempler på eksisterede softwaresystemer og deres brugsmæssige kontekst, teknologiske fundament og opbygning. Semestret har stor fokus på at give den studerende indsigt i grundlæggende programmering. Herved får den studerende fra første færd opmærksomhed på vigtigheden af at beherske de programmeringsmæssige kundskaber, der er nødvendige for at kunne udvikle software. Endvidere bliver den studerende introduceret til empiriske metoder og statistik
Herved får den studerende indblik i det teoretiske felt for deres uddannelse og praksisfeltet for deres kommende profession.

KOMPETENCEMÅL
Den studerende skal kunne:
  • Identificere egne læringsbehov og planlægge strategier for effektiv læring
  • Tilrettelægge, gennemføre og præsentere et projekt i et effektivt samarbejde
  • Forklare grundlæggende begreber i objektorienteret programmering og programmere simple applikationer ved brug af objektorienterede principper
  • Beskrive grundlæggende forhold vedrørende datalagring, maskinarkitektur, operativsystemer og netværk og deres konkrete betydning for en softwareapplikation
  • Anvende empiriske metoder og statistik

SEMESTERINDHOLD
  • T510024101 Objektorienteret programmering (10 ECTS)
  • T510023101 Computersystemer (5 ECTS)
  • T510028101 Statistisk Data Analyse (5 ECTS)
  • T510027101 Semesterprojekt: Udvikling af softwareprogrammer (10 ECTS) 

Modulerne er obligatoriske og indgår i førsteårsprøven.


SAMMENHÆNG

Modulerne på semestret giver den studerende faglige kompetencer som bringes i anvendelse og udbygges tværfagligt i semesterprojektet ”Udvikling af softwareprogrammer”. 


Semesterbeskrivelse – 2. semester

SEMESTERTEMA
Udvikling af softwaresystemer

VÆRDIARGUMENTATION
Semestret indfører den studerende i udvikling af softwaresystemer. Det gøres ved at der opnås indsigt i systematisk udvikling af et softwaresystem i en anvendelsesorienteret, iterativ, objektorienteret proces og i databasesystemer, samtidigt med indsigt i organisation og ledelse. Herved får den studerende opmærksomhed på softwares betydning for organisationer og den gensidige vekselvirkning mellem software og organisation. Metoderne sættes i relation til det generelle Software Engineering felt. Der opnås endvidere indsigt i videregående programmering. Herved får den studerende opmærksomhed på de muligheder og vanskeligheder der ligger i implementering af et givet design.

KOMPETENCEMÅL
  • Beskrive de væsentligste problemstillinger, livscyklusprocesser, livscyklusprocesmodeller og kvaliteter indenfor Software Engineering
  • Tilrettelægge og gennemføre et projekt brugsmønsterstyret, iterativt og objektorienteret baseret på en konkret udviklingsproces model og forklare de styrker og svagheder, der ved at anvende denne model i et givet projekt
  • Analysere og evaluere en organisations strukturelle og sociale elementer
  • Programmere et softwareprodukt på grundlag af en designmodel og en implementeringsmodel og foretage et valg mellem forskellige programmeringssprog ved løsning af en bestemt problemtype
  • Designe og programmere en database og benytte den i en softwaresystem kontekst
  • Planlægge og organisere projekter og reflektere over deres faktiske gennemførsel, herunder over egen og andres indsats i projektsamarbejdet
  • Skrive og reviewe teknisk dokumentation.


SEMESTERINDHOLD
  • T510025101 Software Engineering og Organisation (10 ECTS)
  • T510029101 Programmering og Data Management (10 ECTS)
  • T510026101 Semesterprojekt: Udvikling af softwaresystemer (10 ECTS)

Modulet ”Semesterprojekt: Udvikling af softwaresystemer” indgår i førsteårsprøven.


SAMMENHÆNG

I modulet ”Software Engineering og Organisation” indgår faglighederne:

  • Grundlæggende Software Engineering (7.5 ECTS)
  • Organisation og ledelse (2.5 ECTS)

I modulet ”Programmering og Data Management” indgår faglighederne:

  • Videregående objektorienteret programmering (5 ECTS)
  • Data management (5 ECTS)


Begge moduler på semestret giver den studerende faglige kompetencer som bringes i anvendelse og udbygges tværfagligt i semesterprojektet ”Udvikling af softwaresystemer”.


Semesterbeskrivelse – 3. semester

SEMESTERTEMA
Distribuerede interaktive softwaresystemer

VÆRDIARGUMENTATION
Semestret indfører den studerende i softwareudvikling med fokus på distribuerede interaktive softwaresystemer. Der opnås indsigt i de elementer, der indgår i udvikling af et distribueret og interaktivt system samtidigt med indsigt i interaktionsdesign og praktisk gennemførelse af et projekt. Herved får den studerende opmærksomhed på de muligheder og udfordringer, der er i at udvikle systemer til brugere. Der opnås endvidere indsigt i operativsystemer, netværk og webteknologier samt diskret matematik. Herved får den studerende opmærksomhed på de muligheder og vanskeligheder, der ligger i den underliggende tekniske platform og vigtigheden af at arbejde med den præcision som det matematiske grundlag giver.

KOMPETENCEMÅL
Når semestret er færdigt, forventes den studerende at kunne:
  • Gennemføre projekter med en brugercentreret proces med fokus på interaktion
  • Konstruere distribuerede applikationer med brug af webteknologi
  • Måle og dokumentere komplekse softwaresystemers ydeevne ved anvendelse af såvel kvantitative og kvalitative kriterier
  • Forklare og udnytte operativsystem og netværk samt analysere deres indvirkning på konkrete softwaresystemer
  • Benytte matematiske redskaber til forståelse og løsning af softwareproblemer
  • Planlægge, udføre og evaluere projektorganiseret arbejde

SEMESTERINDHOLD

  • T510031101 Human computer interaction (5 ECTS)
  • T510042101 Calculus og lineær algebra (5 ECTS)
  • T510038101 Operativsystemer, distribution og web teknologier (10 ECTS)
  • T510030101 Semesterprojekt: Interaktive distribuerede softwaresystemer (10 ECTS)


SAMMENHÆNG

Modul ”Operativsystemer, distribution og web teknologier” indeholder faglighederne:

  • Operativsystemer og netværk (5 ECTS)
  • Distribution and web technologies (5 ECTS)

Alle modulerne på semestret giver den studerende faglige kompetencer som bringes i anvendelse og udbygges tværfagligt i semesterprojektet ”Interaktive distribuerede softwaresystemer”. 


Semesterbeskrivelse – 4. semester

SEMESTERTEMA
Intelligente komponent-baserede softwaresystemer

VÆRDIARGUMENTATION
Semestret indfører den studerende i komponentbaseret softwareudvikling, og giver samtidigt hermed den studerende indsigt i kunstig intelligens, algoritmer og datastrukturer. Herved får den studerende opmærksomhed på betydningen af at udvikle komponenter og at benytte komponenter. Den studerende får endvidere opmærksomhed på at søge mere intelligente løsninger, at arbejde præcist med algoritmer og datastrukturer i den kode, der indgår i et softwareprojekt og endelig en videnskabsteoretisk forståelse for sit professionelle område.

KOMPETENCEMÅL
Når semestret er færdigt forventes den studerende at kunne:
  • Specificere, implementere og evaluere software komponentbaseret, herunder identificere, evaluere og udvælge komponenter ud fra funktionelle og ikke-funktionelle krav
  • Anvende algoritmer og datastrukturer samt argumentere for valg af dem
  • Vælge en passende kunstig intelligens teknik til at løse et bestemt problem i projektet og argumentere for valget
  • Arbejde innovativt og kreativt med ingeniørfaglige problemstillinger

SEMESTERINDHOLD
  • T510009101 Kunstig intelligens (5 ECTS)
  • T510035101 Komponent-baserede systemer (5 ECTS)
  • T510040101 Diskret matematik, algoritmer og datastrukturer (10 ECTS)
  • T510034101 Semesterprojekt: Intelligente softwaresystemer (10 ECTS)


SAMMENHÆNG

Alle modulerne på semestret giver den studerende faglige kompetencer som bringes i anvendelse og udbygges tværfagligt i semesterprojektet ” Intelligente softwaresystemer”.


Semesterbeskrivelse – 5. semester

SEMESTERTEMA
Sikre og mobile softwaresystemer

VÆRDIARGUMENTATION
Semestret indfører den studerende i hvordan software udvikles og vedligeholdes som et produkt. Der opnås indsigt i de discipliner, der bruges, når software skal tilpasses, vedligeholdes og videreudvikles og samtidigt hermed indsigt i sikkerhed samt udvikling af mobile softwaresystemer. Herved får den studerende opmærksomhed på at nyudvikling er vigtig, men at vedligeholdelse, videreudvikling og integration af eksisterende er tilsvarende vigtigt.

KOMPETENCEMÅL
Når semestret er færdigt, forventes den studerende at kunne:
  • Udføre konfigurationsstyring, ændringsstyring og kvalitetskontrol i et projekt samt reflektere oversammenhængene mellem ændringer og kodens kvalitet og mellem softwarens struktur og densydeevne.
  • Udvikle mobile softwaresystemer med udnyttelse værktøjer og programmeringsmiljøer for mobile software systemer.
  • Designe sikre software løsninger der tager højde for forskellige behov afhængigt af anvendelsesområdet.

SEMESTERINDHOLD
  • T510039101 Cyber-security (5 ECTS)
  • T510032101 Mobile software development (5 ECTS)
  • T510001101 Software maintenance (5 ECTS)

Valgfag svarende til 15 ECTS.


INTERNATIONALISERING

Studerende opfordres til at afvikle 5. semester på et udenlandsk partneruniversitet. Vær opmærksom på at kurserne skal godkendes af studienævnet. Alternativt kan studerende følge et IaH-forløb på SDU. Se i øvrigt § 5 for specifikke IaH-fag.


Semesterbeskrivelse - 6. semester

SEMESTERTEMA
Bachelorprojekt

VÆRDIARGUMENTATION
Uddannelsen afsluttes med et bachelorprojekt, hvor den studerende demonstrerer en selvstændig, eksperimentel eller teoretisk behandling af en praktisk problemstilling i tilknytning til uddannelsens centrale emner. Den studerende trænes i professionel problemløsning i samarbejde med en intern og en ekstern vejleder. Dette projekt understøttes med undervisning i projektledelse og forundersøgelse som understøtter den studerende i at arbejde tværfagligt og innovativt. Derudover sammenstilles viden og metoder fra hele uddannelsen som en del af kurser i videnskabsteori og software arkitektur.

KOMPETENCEMÅL
Når semestret er færdigtm forventes den studerende at kunne:
  • Omsætte tekniske forskningsresultater og teknisk viden til praktisk anvendelse ved udviklingsopgaver og ved løsning af tekniske problemer.
  • Designe en softwarearkitektur med bestemte kvaliteter og forklare fordele og ulemper ved en valgt arkitektur
  • Kritisk tilegne sig ny viden inden for relevante ingeniørmæssige områder og derigennem selvstændigt udvikle løsninger til praktiske ingeniørmæssige problemstillinger.
  • Sammenligne og perspektivere de opnåede resultater med den ved projektafgrænsningen udarbejdede problemformulering.
  • I skrift og tale formidle projektarbejdet til en foruddefineret målgruppe.
  • Arbejde i dybden med et afgrænset emne indenfor software engineering fagområdet.

SEMESTERINDHOLD
  • T510033001 Software architecture (5 ECTS)
  • T540008101 Ingeniørfagets videnskabsteori (3 ECTS)
  • T510037101 Projektledelse og forundersøgelse (7 ECTS)

§ 3.1.1 - Sammenhæng mellem adgangskrav og uddannelsens første år

For at lette overgangen til den mere selvstændigt styrede studieform på universitetet understøttes den studerendes indlæring og udvikling af intensiv vejledning fra undervisere i form af opgaveløsning i hold under vejledning. Yderligere videreudvikles de fra de gymnasiale uddannelser indlærte kompetencer indenfor projektsamarbejde og tværfaglighed.
For at sikre den faglige sammenhæng fra adgangsgrundlaget tager alle moduler på uddannelsens 1. semester udgangspunkt i den studerendes gymnasiale niveau i de naturvidenskabelige fag. De studerende føres fra det gymnasiale niveau med fokus på løsning af typeopgaver over i en introduktion til ingeniøranvendelse, som tager udgangspunkt i praktiske problemstillinger, der adresseres i semesterprojektet og løses på et ingeniørvidenskabeligt grundlag. Semestret bygger således videre på de studerendes gymnasiale kompetencer og danner grundlaget for det videre studium.

§ 4 - Fagbeskrivelser

§ 4 - Obligatoriske kurser

Profilopdelte fagbeskrivelser 

Software Engineering 2019

Fagbeskrivelser i studieordningen 

Objektorienteret Programmering

Semesterprojekt: Udvikling af Softwareprogrammer

Semester project: Interactive distributed software systems

Statistisk dataanalyse

Computersystemer

Calculus og Lineær Algebra

Ingeniørfagets videnskabsteori

Semesterprojekt: Udvikling af Softwaresystemer

Human Computer Interaction

Software Maintenance

Diskret matematik, algoritmer og datastrukturer

Semesterprojekt: Intelligente softwaresystemer

Komponentbaserede systemer

Software Engineering og Organisation

Programmering og Data Management

Mobil software udvikling

Cybersecurity

Operating systems, distribution and web technologies

Kunstig intelligens

Project Organization and Management

Software Architecture

Bachelorprojekt

§ 5 - Bestemmelser om prøver

§ 5.1 - Uddannelsens beståelseskrav

5.1.1 Ved bedømmelse af en eksamen gives karakter efter 7-trins-skalaen. Der kan ligeledes gives bedømmelsen ’bestået’ eller ’ikke-bestået’ eller ’godkendt’ eller ’ikke-godkendt’. Bachelorprojektet bedømmes altid med karakter efter 7-trins-skalaen. 

5.1.2 En eksamen eller et undervisningsforløb er bestået, når karakteren 02 eller derover er opnået, eller der er opnået bedømmelsen ’bestået’ eller ’godkendt’. 

5.1.3 Bedømmelsesformene ’bestået’ eller ’ikke-bestået’ og ’godkendt’ eller ’ikke-godkendt’ må højst dække 1/3 af uddannelsens samlede ECTS-point. Dette gælder dog ikke for meritoverførte eksamener. 

5.1.4 Når en studieaktivitets bedømmelsesgrundlag er 'deltagelse i undervisningen', foretages denne bedømmelse af underviser på baggrund af kriterier, som oplyses ved undervisningsforløbets begyndelse. Betingelsen for at opnå bedømmelsen ’bestået’ er, at den studerende har nået de for forløbet fastsatte mål i sådan en grad, at der ved en eksamen ville kunne gives bedømmelsen 'bestået' eller som minimum karakteren 02. 

5.1.5 Godkendelsesgrundlaget ved deltagelse kan være et eller flere af følgende:

  • tilstedeværelse i undervisningen og ved øvelser
  • udførte laboratoriearbejder, porteføljer, rapporter og opgavebesvarelser samt andre praktiske eller teoretiske arbejder
  • deltagelse i vejledende intern eksamen
  • deltagelse i seminarer

5.1.6 Meddelelse til den studerende om, hvorvidt undervisningsforløbet er ’bestået’ eller ’ikke-bestået’ skal gives inden semestrets afslutning.

5.1.7 Uddannelsen er fuldført, når den studerende har opnået

  • Karakteren 02 eller derover i alle eksamener, som bedømmes efter 7-trinsskalaen
  • Bedømmelsen 'bestået' i alle eksamener, som bedømmes 'bestået’ eller ’ikke-bestået'
  • Bedømmelsen 'godkendt' i alle prøver, som bedømmes 'godkendt’ eller ’ikke-godkendt'.

§ 5.2 - Særlige eksamener

5.2.0 Eksamen i udlandet

5.2.0.1 Studienævnet kan bevilge dispensation til afholdelse af eksamen på en dansk repræsentation eller andre steder i udlandet, når det er begrundet i usædvanlige forhold, som forhindrer den studerende i at deltage i eksamen i Danmark. Eksamen kan afholdes som videokonference eller ved hjælp af andre tekniske foranstaltninger.

5.2.0.2 Den studerende er ansvarlig for det praktiske arrangement af eksamen.

5.2.0.3 Alle omkostninger ved afholdelse af eksamen samt ved evt. aflysning af eksamen grundet sygdom, problemer med opkobling til system eller andre forhold, som SDU ikke kan drages til ansvar for, skal den studerende selv afholde.

§ 5.2.1 - Studiestartsprøven

5.2.1.1 Studerende optaget på en bacheloruddannelse skal deltage i og bestå en studiestartsprøve for at kunne fortsætte på uddannelsen. Studiestartsprøven har til formål at klarlægge, om den studerende reelt er påbegyndt uddannelsen.

5.2.1.2 Den studerende har 2 eksamensforsøg til at bestå studiestartsprøven.

5.2.1.3 Studiestartsprøvens form, indhold og tidsmæssige placering fremgår af fagbeskrivelsen.

5.2.1.4 Studienævnet kan dispensere fra reglerne om studiestartsprøven, hvis der foreligger usædvanlige forhold.

§ 5.2.2 - Førsteårsprøven

5.2.2.1 Inden udgangen af 1. studieår skal den studerende deltage i de eksamener, der ifølge studieordningens uddannelsesspecifikke del indgår i førsteårsprøven. Førsteårsprøven skal i sin helhed være bestået senest inden udgangen af første studieår, for at den studerende kan fortsætte på uddannelsen. Dette gælder uanset, om den studerende har gennemført 3 eksamensforsøg.

5.2.2.2 Førsteårsprøven på de teknisk-videnskabelige bacheloruddannelser ved SDU udgøres af fagene på den pågældende uddannelses 1. semester i sin helhed, samt projektfaget på 2. semester, med undtagelse for bacheloruddannelsen i Fysik og Teknologi, hvor førsteårsprøven består af fagene på uddannelsens 1. semester. Det nærmere indhold af førsteårsprøven fremgår af studieordningens semesterbeskrivelser og fagbeskrivelserne.

5.2.2.3 Der udbydes en tredje eksamen i 1. semesterfagene i forårssemestret forud for den ordinære eksamen i projektfaget på 2. semester. Studerende, der ikke har bestået fagene på 1. semester i forbindelse med den ordinære eksamen og reeksamen, kan tilmelde sig tredje eksamen i de ikke-beståede fag fra 1. semester med henblik på at bestå førsteårsprøven.

5.2.2.4 Studienævnet kan dispensere fra reglerne om førsteårsprøven, hvis der foreligger usædvanlige forhold eller den studerende er eliteidrætsudøver, iværksætter eller formand i frivillige organisationer under Dansk Ungdoms Fællesråd. Det er en forudsætning for at følge fag på bacheloruddannelsens 3. semester, at førsteårsprøven er bestået i sin helhed.

§ 5.3 - Stave- og formuleringsevne

5.3.1 Ved bedømmelsen af bachelorprojekt og andre større skriftlige eksamener skal der ud over det faglige indhold også lægges vægt på den studerendes stave- og formuleringsevne, uanset hvilket sprog eksamenspræstationen er affattet på.

5.3.2 Opgaverne skal være formuleret i et klart og forståeligt sprog. Sprogbehandlingen i de skriftlige eksamener eller i bachelorprojektet kan påvirke den samlede karakter i op- eller nedadgående retning. Yderligere oplysninger om sprogbehandlingen fremgår af fagbeskrivelserne.

5.3.3 Studienævnet kan dispensere fra ovennævnte krav til stave- og formuleringsevne for studerende, der kan dokumentere en relevant, specifik funktionsnedsættelse (fx ordblindhed).

§ 5.4 - Interne eller eksterne eksamener

5.4.1 Eksamenerne er enten eksterne eller interne. Eksterne eksamener bedømmes af en eller flere af universitetets undervisere og af en eller flere censorer udpeget af Uddannelses- og Forskningsstyrelsen. Interne eksamener bedømmes af en eller flere af universitetets undervisere. 

5.4.2 Mindst 1/3 af uddannelsens samlede ECTS-point bedømmes ved ekstern censur. Det gælder dog ikke for meritoverførte eksamener. Uddannelsens væsentlige områder, herunder kandidatspecialet bedømmes med ekstern censur. 

§ 5.5 - Undervisnings- og eksamenssprog

Uddannelser der udbydes på dansk

5.5.1 Første til andet semester (1.-2. semester): Undervisnings- og eksamenssproget er som udgangspunkt dansk. Eksamen kan aflægges på svensk eller norsk i stedet for dansk.

5.5.2 Tredje til fjerde semester (3.-4. semester): Undervisnings- og eksamenssproget er som udgangspunktet dansk. Eksamen kan aflægges på svensk eller norsk i stedet for dansk. Hvis et enkeltfag udbydes på dansk, men har været meddelt på engelsk af en underviser, der taler dansk, aflægges eksamen på den studerendes foretrukne sprog (dansk eller engelsk). Hvis et enkeltfag udbydes på dansk, men har været meddelt på engelsk af en underviser, der ikke taler dansk, aflægges eksamen på engelsk.

5.5.3 Femte til sjette semester (5.-6. semester): Udbuds-, undervisnings- og eksamenssproget for alle fag er som udgangspunkt engelsk. Studienævnet kan dispensere fra denne regel.

Uddannelser der udbydes eller undervises på engelsk

5.5.4 For alle semestre gælder følgende: Eksamen aflægges på engelsk. Studienævnet kan dispensere fra denne regel.

Studienævnet kan i øvrigt, hvor forholdene gør det muligt, tillade studerende, der ønsker det, at aflægge en eksamen på et fremmedsprog. Dette gælder dog ikke eksamener, der forudsætter fremstilling på dansk. Studienævnet kan dispensere fra denne regel.

§ 5.6 - Undervisnings- og eksamensformer

Formål
5.6.1 Formålet med eksamener er at bedømme, om og i hvilken grad den studerendes kvalifikationer er i overensstemmelse med de læringsmål, som er fastsat i uddannelsesbekendtgørelsen, studieordningen og de respektive semesterplaner. Den afsluttende eksamen giver grundlag for udstedelse af eksamensbevis.
Eksamensformer 
5.6.2 Uddannelsen indeholder en variation af eksamensformer, der afspejler undervisningens indhold og arbejdsformer. Eksamensformerne skal tilgodese det enkelte fags/fagelements formål og kan være fx

  • mundtlige, skriftlige og praktiske eksamener, projektorienterede forløb samt kombinationer af de forskellige eksamensformer.
5.6.3 Evt. krav om deltagelse i undervisningen eller krav om aflevering af skriftlige opgavebesvarelser m.v. i løbet af undervisningen som forudsætning for, at den studerende kan aflægge eksamen i faget/fagelementet, fremgår af den pågældende fagbeskrivelse.

5.6.4 Alle skriftlige stedprøver afvikles på computer, medmindre andet er angivet i fagbeskrivelserne, i henhold til SDUs regelsæt for skriftlige stedprøver.
Bedømmelse af gruppearbejde
5.6.5 Projekter udføres normalt af grupper af studerende. Grupperne består som udgangspunkt af 6 studerende. Uddannelseslederen kan dog på baggrund af en individuel, faglig vurdering tillade, at der deltager færre, eller flere studerende i en gruppe. Disse regler gælder ikke for bachelorprojektet. 
Lyd- og billedoptagelser
5.6.6 Lyd- og billedoptagelser under en eksamen er ikke tilladt, medmindre optagelserne indgår som en del af eksamensforløbet. Optagelserne foretages da af universitetet.
Brug af hjælpemidler
5.6.7 Brug af hjælpemidler ved eksamener fremgår af de enkelte fagbeskrivelser og/eller semesterplaner.

§ 5.7 - Uregelmæssigheder i forbindelse med eksamener

Disciplinære foranstaltninger

5.7.1 Der træffes disciplinære foranstaltninger over for en studerende, der

  • uretmæssigt skaffer sig eller giver en anden studerende hjælp til besvarelse af en skriftlig opgave eller
  • medbringer ikke-tilladte hjælpemidler til en eksamen eller
  • udgiver en andens arbejde for sit eget eller
  • anvender eget tidligere bedømt arbeje uden henvisning eller
  • ellers gør sig skyldig i eksamenssnyd

jf. Regler om disciplinære foranstaltninger over for studerende ved SDU.

5.7.2 Der kan ligeledes træffes disciplinære foranstaltninger over for en studerende, der udviser forstyrrende adfærd ved eksamen.

Fejl og mangler ved en eksamen

5.7.3 Opdager en studerende fejl og mangler ved en eksamen, skal vedkommende kontakte bedømmerne (ved mundtlig eksamen) eller eksamenstilsynet (ved skriftlig eksamen).

5.7.4 Ved fejl og mangler af særlig alvorlig karakter, eller hvor det må anses for den mest korrekte måde at afhjælpe fejlen eller manglen på, kan universitetet annullere eksamen og foranstalte en ekstraordinær eksamen. Reeksamen, der skyldes annullering af den oprindelige eksamen, kan resultere i en lavere karakter.

5.7.5 Ved andre fejl og mangler kan universitetet give tilbud om en ekstraordinær eksamen. Tilbuddet kan gives til alle studerende, hvis eksamen lider af den pågældende fejl eller mangel. En studerende, der har deltaget i den ekstraordinære eksamen, kan vælge at beholde den oprindeligt givne bedømmelse.

§ 5.8 - Særlige vilkår

5.8.1 Studerende med fysisk eller psykisk funktionsnedsættelse, et andet modersmål end dansk (kun ved uddannelser udbudt på dansk) eller andre tilsvarende vanskeligheder kan søge Studienævnet om særlige eksamensvilkår. Studienævnet bevilger dette, når det vurderer, at dette er nødvendigt for at ligestille den studerende med andre i eksamenssituationen. Det er en forudsætning, at der med tilbuddet ikke sker en ændring af det faglige niveau ved eksamen. 

5.8.2 Ansøgningsfristen for særlige eksamensvilkår er hhv. den 1. oktober for vintereksamensperioden og den 1. marts for sommereksamensperioden. Ved kroniske funktionsnedsættelser kan Studienævnet godkende særlige eksamensvilkår for resten af bacheloruddannelsen.

5.8.3 Eksamensbeviset vil ikke indeholde oplysninger om særlige eksamensvilkår.

§ 5.9 - Individuelle eksamener og gruppeeksamener

5.9.1 Ordinær eksamen afholdes i umiddelbar forlængelse af det undervisningsforløb, der skal lede frem til eksamen.

5.9.2 Den studerende skal kunne deltage i eksamen i hele eksamensperioden, dog ikke i juli måned. Dette gælder også i situationer, hvor en planlagt eksamen bliver flyttet pga. force majeure.

§ 5.10 - Reeksamener

5.10.1 Studerende, der ikke har bestået den ordinære eksamen samt studerende der har været tilmeldt undervisning i det semester, hvor den ordinære eksamen finder sted, men ikke har deltaget i den ordinære eksamen, kan tilmelde sig reeksamen. 

5.10.2 Reeksamen afholdes i samme eksamenstermin som den ordinære eksamen. Eksamensterminen for efterårssemestret er den 2. januar – den 28./29. februar og for forårssemestret den 1. juni – den 31. august. I visse tilfælde kan nogle eksamener afholdes i hhv. december og maj måned. Der afholdes ikke eksamen i juli måned, medmindre særlige omstændigheder gør sig gældende. 

5.10.3 Den studerende skal tilmelde sig reeksamen via Studenterselvbetjeningen, https://sso.sdu.dk i følgende periode:

  • den 1.- 20. januar for reeksamen i vintereksamensperioden (=februar)
  • den 1.- 20. juni for reeksamen i sommereksamensperioden (=august)

5.10.4 Den studerende kan ikke framelde reeksamen, og der er brugt et eksamensforsøg, hvis den studerende ikke deltager i eksamen, medmindre Studienævnet dispenserer fra denne regel.

5.10.5 Reeksamen kan have en anden eksamens- eller bedømmelsesform end den ordinære eksamen. Evt. ændring i eksamens- eller bedømmelsesformen meddeles de studerende inden eksamens afholdelse. Eksamensformen for bachelorprojektet kan dog ikke ændres.

Konsekvenserne af, at en eksamen ikke er bestået ved 2. eksamensforsøg

5.10.6 En studerende, der ikke har deltaget i eller bestået den ordinære eksamen og den dertilhørende reeksamen, kan tilmelde sig til faget, når det næste gang udbydes ordinært. Den studerende skal overholde tilmeldingsperioden.

5.10.7 Har den studerende ikke bestået en eksamen ved sit 2. eksamensforsøg i fag udbudt af Det Tekniske Fakultet, skal vedkommende deltage i undervisningen og genaflevere alle opgaver forud for næstkommende ordinære eksamen (3. eksamensforsøg), medmindre faget ikke længere udbydes. Studienævnet kan dispensere fra denne regel.

§ 5.11 - Eksamensforsøg

5.11.1 En bestået eksamen kan ikke tages om.

5.11.2 En studerende har 3 forsøg til at bestå en eksamen. Studienævnet kan tillade yderligere eksamensforsøg, hvis det findes begrundet i usædvanlige forhold. I vurderingen af om der foreligger usædvanlige forhold kan spørgsmålet om studieegnethed ikke indgå. Førsteårsprøven og studiestartsprøven udgør en undtagelse fra denne regel.

5.11.3 En studerende, der anden gang skal have sin undervisningsdeltagelse bedømt, kan forlange at aflægge en eksamen i stedet. Undervisningsdeltagelse, hvortil der knytter sig praktiske øvelser, kan dog ikke erstattes af en eksamen. Derudover gælder denne regel ikke for studiestartsprøven.

§ 5.12 - Forudsætninger for deltagelse i eksamener

Manglende opfyldelse af eksamensbetingelser

5.12.1 Opfylder den studerende ikke eksamensbetingelserne, er der brugt et eksamensforsøg medmindre Studienævnet kan dispensere fra denne regel, hvis der foreligger usædvanlige forhold.

Udeblivelse fra eksamensaktiviteter

5.12.2 Udebliver en studerende fra eksamen, er der brugt et eksamensforsøg. Hvis et fag bliver bedømt med en samlet karakter på baggrund af en helhedsvurdering af flere eksamensaktiviteter, medfører udeblivelse fra én eksamensaktivitet, at den studerende registreres som "udeblevet" fra hele eksamen. Studienævnet kan dispensere fra denne regel, hvis der foreligger usædvanlige forhold.

Særligt vedr. gruppearbejde

5.12.3 Gruppearbejdet fordrer den studerendes aktive deltagelse. Derfor udføres arbejdet under vejlederens tilsyn. Lever en studerende ikke op til kravet om aktiv deltagelse, kan den pågældende uddannelseskoordinator, efter vejlederens eller uddannelseslederens indstilling herom, beslutte, at den studerende bliver ekskluderet fra gruppen. De kriterier, der lægges til grund for vurderingen af, om gruppearbejdet er sket tilfredsstillende, fastsættes for det pågældende projekt ved vejledningens begyndelse. 

§ 5.13 - Digitale eksamener og hjælpemidler

5.13.1 Gruppeeksamen tilrettelægges som individuel eksamen eller som gruppeeksamen. 

5.13.2 Grundlaget for bedømmelse er altid individuelt, og der gives individuelle karakterer. 

5.13.3 Det fremgår af fagbeskrivelsen, hvor mange studerende der højst kan deltage i den enkelte gruppeeksamen. Der kan ikke vælges en individuel eksamen i stedet for gruppeeksamen, bortset i forbindelse med bachelorprojekt.

§ 6 - Bestemmelser om merit og fritagelser

§ 6.1 - Startmerit

6.1.1 Den studerende skal søge om merit for beståede uddannelseselementer fra alle tidligere uafsluttede uddannelsesforløb på bachelorniveau umiddelbart efter indskrivningen på den pågældende uddannelse ved Det Tekniske Fakultet.

§ 6.2 - Forhåndsmerit

6.2.1 Studerende, der som en del af uddannelsen ønsker at gennemføre uddannelseselementer ved en anden uddannelse eller en anden videregående uddannelsesinstitution i Danmark eller i udlandet, skal ansøge Studienævnet om forhåndsmerit for de planlagte uddannelseselementer.

6.2.2 Studerende, der ønsker at tage på udlandsophold af mindst et semesters varighed, skal have bestået fag svarende til mindst 90 ECTS-point på den pågældende bacheloruddannelse. Derudover må udlandsophold ikke lede til en studietidsforlængelse.

6.2.3 Forhåndsmerit for fag, som udbydes i efterårssemestret, og som skal indgå i den studerendes valgfagspulje, skal være godkendt af Studienævnet senest ved Studienævnets møde i august. Modsvarende skal forhåndsmerit for fag, som udbydes i forårssemestret, og som skal indgå i den studerendes valgfagspulje, være godkendt af Studienævnet senest ved Studienævnets møde i januar.

6.2.4 Forhåndsmerit for fag, som udbydes i efterårssemestret, og som skal erstatte konstituerende fag i den studerendes studieordning, skal være godkendt af Studienævnet senest ved Studienævnets møde i april. Modsvarende skal forhåndsmerit for fag, som udbydes i forårssemestret, og som skal erstatte konstituerende fag i den studerendes studieordning, være godkendt af Studienævnet senest ved Studienævnets møde i november.

6.2.5 Godkendelsen af forhåndsmerit forpligter en studerende til at fremsende dokumentation for beståede studieaktiviteter til SDU.

6.2.6 Den studerende skal søge om forhåndsmerit på ny, hvis den studerende ikke kan følge en eller flere af de forhåndsmeriterede uddannelsesaktiviteter.

§ 6.3 - Merit

6.3.1 Studienævnet kan efter faglig vurdering bevilge meritoverførsel for fag gennemført ved en anden videregående uddannelse i Danmark eller i udlandet.

6.3.2 Mulighederne for merit vil altid afhænge af Studienævnets vurdering af ækvivalensen mellem de berørte uddannelseselementer.

6.3.2.1 Beståede fagelementer kan kun meritoverføres i tilfælde, hvor fagelementerne er bachelor- eller kandidatniveau.

6.3.3 Fagelementer, hvor der er indholdsmæssigt sammenfald med konstituerende fagelementer på det pågældende studium, eller hvor der er indholdsmæssigt sammenfald mellem allerede beståede fagelementer, kan ikke godkendes som valgfag eller meritoverføres på uddannelsen. Valgfag omfatter alle fagelementer, der er godkendt af Studienævnet, og som ikke er obligatoriske på det studie, hvor den studerende er indskrevet.

6.3.4 Merit bevilges kun mod fremvisning af et officielt, stemplet og underskrevet karakterbevis over de beståede studieaktiviteter.

6.3.5 Meritoverførsel med karakter sker kun i tilfælde, hvor karakteren er givet i henhold til 7-trinsskalaen og er er ækvivalens mellem den beståede studieaktivitet og den studieaktivitet, der skal erstattes. Ækvivalensen skal gælde både for det faglige indhold og omfanget målt i ECTS-point.

§ 7 - Bestemmelser om uddannelsens tilrettelæggelse

§ 7.1 - Til- og framelding til undervisning og eksamener

Tilmelding

7.1.1 Tilmelding til undervisning og eksamener sker i overensstemmelse med SDUs regler for tilmelding til fag og eksamen.

7.1.2 Det er en betingelse for at kunne deltage i undervisning og eksamen på de enkelte semestre, at den studerende tilmelder sig til semestrets aktiviteter rettidigt.

7.1.2.1 Optagelse på uddannelsen medfører samtidigt tilmelding til 1. og 2. semesters undervisning og ordinære eksamener. Tilmelding til undervisning og ordinære eksamener på de øvrige semestre foregår elektronisk på SDU-Studenterselvbetjeningen, https://sso.sdu.dk.

7.1.2.2 Tilmeldingsperioderne er hhv. den 20.-30. maj for tilmeldingen til undervisningen i efterårssemestret og den 20.-30. november for tilmelding til undervisningen i forårssemestret. Tilmeldingsperioderne offentliggøres som opslag på hjemmesiden samt pr. mail til de studerendes SDU-mailadresser. Det er den studerendes ansvar at holde sig orienteret om fristen for tilmelding.

7.1.3 Tilmelding til et fag eller valgfag medfører automatisk tilmelding til undervisning og en tilhørende ordinære eksamen. Tilmeldingen til såvel obligatoriske fag som valgfag er bindende. Studienævnet kan dispensere fra denne regel, hvis usædvanlige forhold gør sig gældende. Det er dog muligt at skifte valgfag, jf. 7.1.4

7.1.3.1 Hvis den studerende tilmelder sig til fag ud over 30 ECTS-point pr. semester, er også denne tilmelding bindende, og vil som udgangspunkt medføre, at fag ikke kan afmeldes.

7.1.4 Studerende kan skifte et valgfag, vedkommende ikke har aflagt eksamensforsøg i, ud med et andet valgfag inden for de første tre uger fra semesterstart. Denne mulighed gælder dog ikke sommerskolefag. 

7.1.5 Den studerende skal senest tilmelde sig til undervisning og eksamenerne i et fag, når faget sidste gang udbydes.

7.1.6 Det er den studerendes ansvar at kontrollere sine tilmeldinger ved semesterstart.

7.1.7 Studerende kan ikke tilmelde sig til fag ud over uddannelsens ramme, medmindre den pågældende studerende er optaget på et af SDUs talentprogrammer, jf. talentbekendtgørelsen. I så fald kan uddannelsens ramme kun overskrides med de studieaktiviteter, der indgår i talentprogrammet. 

Framelding

7.1.8 Framelding fra eksamen kan ikke finde sted, og der er brugt et eksamensforsøg hvis den studerende ikke deltager i eksamenen, medmindre Studienævnet bevilger dispensation til framelding af et eller flere fag. En dispensation forudsætter, at der foreligger usædvanlige forhold. Den studerende skal søge om framelding, før vedkommende aflægger et eksamensforsøg i det pågældende fag. 

§ 7.2 - Tilladelse til at følge fag på kandidatniveau

7.2.1 Studerende, der er optaget og indskrevet på en bacheloruddannelse ved SDU, kan søge om dispensation til at følge fag, fagelementer og eksamen på i alt op til 30 ECTS-point på en kandidatuddannelse. Studienævnet kan godkende sådanne tilladelser, hvis Studienævnet skønner, at den studerende har faglige forudsætninger for at gennemføre og bestå bacheloruddannelsen og samtidig gennemføre fag (undervisning og eksamen) på kandidatuddannelsen. 

7.2.1.1 Den studerende skal, som udgangspunkt, have bestået alle fag på 1.-4. semester af bacheloruddannelsen ved SDU. Den studerende kan højst følge fag svarende til 30 ECTS-point samlet pr. semester, inklusive de ikke-beståede bachelorfag. 

§ 7.3 - Tidsfrist for gennemførsel af studiet (Maksimal studietid)

Maksimal studietid

7.3.1 Bacheloruddannelsen skal senest være afsluttet 4 år efter studiestart, jf. SDUs regler for seneste afslutning af bachelor-, professionsbachelor- og kandidatuddannelser. Bevilget orlov medregnes ikke i denne tid.

7.3.2 Studienævnet kan dispensere fra reglen om maksimal studietid, hvis der foreligger usædvanlige forhold eller den studerende er eliteidrætsudøver, iværksætter eller formand i frivillige organisationer under Dansk Ungdoms Fællesråd.

§ 7.4 - Krav om studieaktivitet

Minimumsbeståkrav

7.4.1 Den studerende skal bestå mindst én ECTS-udløsende prøve i løbet af en sammenhængende periode på et år. Hvis kravet ikke opfyldes, vil den studerende blive udmeldt af sin uddannelse.

7.4.1.1 Studienævnet kan dispensere fra minimumsbeståkravet, hvis der foreligger usædvanlige forhold.

§ 7.5 - Bachelorprojekt

7.5.1 Bachelorprojektet placeres på uddannelsens 6. semester. Det skal demonstrere den studerendes evne til på kvalificeret vis at formulere, analysere og bearbejde problemstillinger inden for et afgrænset fagligt emne, der afspejler hovedvægten i uddannelsen.

7.5.2 Bachelorprojektet kan skrives individuelt eller af to studerende. Den pågældende uddannelsesleder kan tillade, at bachelorprojektet udarbejdes af maksimalt tre studerende i fællesskab.

7.5.3 Bachelorprojektet udarbejdes hen over et semester. Startdatoen og afleveringsfristen her hhv. den første hverdag i september og januar i efterårssemestret, og den første hverdag i hhv. februar og juni måned i forårssemestret. Studienævnet kan dispensere fra de fastlagte frister, hvis usædvanlige forhold gør sig gældende.

7.5.4 Projektkontrakten godkendes af vejleder og pågældende uddannelsesleder. En kontrakt, der er godkendt af vejleder og uddannelsesleder, kan efter startdatoen kun ændres ved en studienævnsdispensation. Titelændringer, der ikke medfører udsættelse af afleveringsfristen, godkendes af vejleder.

7.5.5 Afleveringsfristen for bachelorprojektrapporten er bindende og en overskridelse af fristen vil betyde, at projektet betragtes som ikke bestået, og den studerende må tilmelde sig til undervisning i bachelorprojekt i det efterfølgende semester, indgå en ny bachelorprojektkontrakt og udarbejde et nyt bachelorprojekt. Et nyt projekt defineres som en ny projektbeskrivelse med en ny titel.

7.5.6 Bachelorprojektet skal forsynes med et resumé på et fremmedsprog. Det er fastsat i fagbeskrivelsen, hvilket sprog resuméet skal affattes på. Hvis bachelorprojektet er skrevet på et fremmedsprog, bortset fra norsk og svensk, kan resuméet skrives på dansk. Resuméet indgår i bedømmelsen af bachelorprojektet.

§ 7.6 - Skift mellem linjer/profiler

7.6.1 Hvis der er profiler på bacheloruddannelsen, kan Studienævnet bevilge dispensation til profil- eller specialiseringsskift. Evt. profil- eller specialiseringsskift må ikke lede til en forlængelse af den samlede studietid.

§ 7.7 - Individuelle studieaktiviteter

Individuelle studieaktiviteter

7.7.1 En studerende kan efter aftale med en vejleder søge Studienævnet om en individuel studieaktivitet.

7.7.2 Individuelle studieaktiviteter skal indeholde en beskrivelse af læringsudbytte i form af viden, færdigheder og kompetencer, samt bedømmelsesform.

7.7.3 En individuel studieaktivitet må ikke bruges til at reducere bredden i uddannelsen, og den må ikke overlappe bachelorprojektet indholdsmæssigt.

7.7.4 En individuel studieaktivitet må som udgangspunkt højst have et omfang på 5 ECTS-point. Studienævnet kan i særlige situationer afvige fra dette. 

7.7.5 Individuelle studieaktiviteter, som gennemføres i efterårssemestret og som ikke indgår i studieordningen, og som skal indgå i den studerendes valgfagspulje, skal være godkendt af Studienævnet senest ved Studienævnets møde i august. Tilsvarende skal individuelle studieaktiviteter, som gennemføres i forårssemestret, og som ikke indgår i den studerendes studieordning, og som skal indgå i den studerendes valgfagspulje, være godkendt af Studienævnet senest ved Studienævnets møde i januar.

7.7.6 Individuelle studieaktiviteter, som gennemføres i efterårssemestret og som ikke indgår i studieordningen, og som skal erstatte et konstituerende fag i den studerendes studieordning, skal være godkendt af Studienævnet senest ved Studienævnets møde i april. Tilsvarende skal individuelle studieaktiviteter, som gennemføres i forårssemestret og som ikke indgår i den studerendes studieordning, og som skal erstatte et konstituerende fag i den studerendes studieordning, være godkendt af Studienævnet senest ved Studienævnets møde i november. Som udgangspunkt kan individuelle studieaktiviteter kun erstatte konstituerende (obligatoriske) fag i situationer, hvor det konstituerende (obligatoriske) fag ikke længere udbydes, den studerende ikke har aflagt eksamensforsøg i pågældende fag, og det ikke er muligt at følge et modsvarende fag (forhåndsmerit). 

§ 7.8 - Deltagerbegrænsning

7.8.1 Universitetet kan fastsætte begrænsninger for valg af fag og for valg af emner til projektarbejderne. Universitetet anvender faglige kriterier som udvælgelseskriterier, hvis der er et begrænset antal pladser til at følge et fag. Hvis det ikke er muligt at fastsætte faglige kriterier, kan universitetet anvende lodtrækning som udvælgelseskriterium.

§ 8 - Dispensation og klagemuligheder

§ 8.1 - Dispensation fra regler, fastsat af universitetet

8.1.1 Studienævnet kan, når det er begrundet i usædvanlige forhold, dispensere fra de regler i studieordningen, der alene er fastsat af universitetet. I visse tilfælde kan Studienævnet dispensere studerende, der er eliteidrætsudøvere, iværksættere eller formænd i frivillige organisationer under Dansk Ungdoms Fællesråd, fra reglerne i studieordningen og/eller SDUs regler. Studienævnet må i alle vurderinger af dispensationer, undtaget dispensation for ekstra prøveforsøg, inddrage studieegnethed.

8.1.2 Eventuelle ansøgninger om dispensation fra reglerne i studieordningen skal være skriftlige, begrundende og vedlagt relevant dokumentation. Den studerende skal afholde evt. udgifter i forbindelse med fremskaffelse af dokumentation. Information om ansøgningsfrister findes her

§ 8.2 - Klage over eksamener

8.2.1 Den studerende kan klage over eksamen eller anden bedømmelse, der indgår i eksamen. Klagen kan vedrøre

  • retlige spørgsmål (dvs. om sagen er behandlet i overensstemmelse med gældende ret og almindelige forvaltningsretlige principper);
  • eksaminationsgrundlag;
  • eksaminationsforløb; og/eller
  • bedømmelse
Klagen skal indgives af den studerende til universitetet senest 14 dage efter offentliggørelse af eksamensresultatet. Klagen skal være skriftlig og begrundet. Klagen sendes til Studienævnssekretariatet ved Det Tekniske Fakultet (studienaevn@tek.sdu.dk) 

8.2.2 Universitetet afgør klagen på grundlag af bedømmernes faglige udtalelse og klagerens kommentarer til udtalelsen. Afgørelsen kan gå ud på tilbud om ombedømmelse, tilbud om reeksamen eller at klageren ikke får medhold i klagen. Ombedømmelse og reeksamen kan resultere i lavere karakter. Der kan ikke klages over eksaminationsgrundlag, eksamensforløb eller bedømmelse i forbindelse med studiestartsprøven.

§ 8.3 - Klage over universitetets afgørelser

Klager over retlige forhold

8.3.1. Den studerende kan klage over retlige forhold (dvs. om sagen er behandlet i overensstemmelse med gældende ret og almindelige forvaltningsretlige principper) i forbindelse med universitetets afgørelse, herunder afgørelser truffet af Studienævnet. Klager vedrørende retlige forhold kan indbringes for Uddannelses- og Forskningsstyrelsen.

8.3. 2 Klagen skal indgives til universitetet senest 14 dage efter at den studerende er blevet gjort bekendt med den afgørelse, der klages over. Klagen skal være skriftlig. Klagen sendes til Studienævnssekretariatet ved Det Tekniske Fakultet (studienaevn@tek.sdu.dk).

Klager over merit og forhåndsmerit

8.3.3 Klager over afslag eller delvis afslag over

  • forhåndsmerit for danske eller udenlandske uddannelseselementer; og
  • merit for beståede danske eller udenlandske uddannelseselementer

kan indbringes for et meritankenævn efter reglerne i Bekendtgørelse om ankenævn for afgørelser om merit i universitetsuddannelser (meritankenævnsbekendtgørelsen). Klagen skal indgives til universitetet senest 14 dage efter at den studerende er blevet gjort bekendt med den afgørelse, der klages over. Klagen skal være skriftlig og begrundet. Klagen sendes til Studienævnssekretariatet ved Det Tekniske Fakultet (studienaevn@tek.sdu.dk). 

§ 9 - Uddannelsens forankring

§ 9 - Overgangsordninger

9.0.1 Studerende genoptaget og/eller genindskrevet den 1. september 2021 kan ikke få merit for studiestartsprøven på tidligere studieordninger. Med andre ord skal disse studerende bestå studiestartsprøven i september 2021 for at kunne fortsætte på uddannelsen. 

9.0.2 Studerende optaget før den 1. september 2015 er omfattet af reglerne for maksimal studietid gældende for disse studerende pr. den 1. september 2015. Mao. skal disse studerende have afsluttet deres bacheloruddannelse inden for 4,5 år efter studiestart, svarende til hhv. 55 måneder ved studiestart i efterårssemestret og 56 måneder ved studiestart i forårssemestret. 

9.0.3 Studiespecifik overgangsordning 

Ved ikrafttrædelse af denne studieordning udfases tidligere studieordninger, og eksamen og undervisning i de berørte fag gennemføres sidste gang i takt med udfasningen. For detaljer henvises til den enkelte fagbeskrivelse. 

Studerende på tidligere studieordninger vil fortsat være indskrevet på den gamle studieordning, og vil således ikke blive påvirket af en ny studieordning, medmindre de kommer bagud eller af anden grund søger om overflytning til denne studieordning.

Studerende på tidligere studieordninger, som ikke følger det normerede studieforløb, vil ikke blive tilbudt særlig undervisning. Studerende der mangler fag, der ikke længere udbydes, skal således erstatte disse fag med fag fra den nye studieordning. Alternativt kan studerende søge Studienævnet om overflytning til en nyere studieordning. 

Orlov og genindskrivning

Ved genindskrivning på uddannelsen bestemmer uddannelsen, om den studerende bliver overflyttet på denne studieordning, eller om vedkommende kan fortsætte på den oprindelige studieordning. Efter endt orlov vil den studerende blive indskrevet på sin oprindelige studieordning, medmindre den studerende søger om overflytning. 

Merit

Når en studerende skifter studieordning, vil beståede fag give faglig dækning for obligatoriske fag efter den nye studieordning (jf. nedenstående tabel). Der vil ikke ske overførsel af eller ændringer i antallet af ECTS point. Dette gælder også, hvis et bestået fag efter en tidligere studieordning ikke har det samme antal point som de fag, der dækkes fagligt. Der overføres kun fag, der er fuldstændigt gennemført og bestået. 

Følgende moduler fra studieordningen træder i stedet for de dertil angivne moduler fra tidligere studieordninger. Årstal for ikrafttrædelse af studieordningen er angivet i parentes.

SE1-COS Computersystemer 5 ECTS (2019):

SI1-COS Computersystemer 5 ECTS (2017)

SI1-COS Computersystemer 5 ECTS (2016)


SI1-SDA Statistisk Data Analyse 5 ECTS (2019):

SB5-SEM Statistics and experimental methods 5 ECTS (2017)

SB5-SEM Statistical and experimental methods 5 ECTS (2016)

SB5-SEM Statistical and experimental methods 5 ECTS (2015)


SI1-OOP19 Objektorienteret programmering 10 ECTS (2019):

SI1-OOP Objektorienteret programmering 20 ECTS (2017)

SI1-OOP Objektorienteret programmering 10 ECTS (2016)


SI1-PRO projekt: Udvikling af softwareprogrammer 10 ECTS (2019):

SI1-OOP Objektorienteret programmering 20 ECTS (2017)

SI1-OOP Objektorienteret programmering 20 ECTS (2016)


SE2-SEO Software Engineering og organisation – delfagligheder: Grundlæggende SE 7.5 ECTS og Organisation og ledelse 2.5 ECTS (2019):

SI2-OSE Organisation og software engineering 10 ECTS + SI1-ISE Introduktion til Software Engineering 5 ECTS (2017)

SI2-ORG Organisationsorienteret softwareudvikling 20 ECTS – delfagligheder: GSE 5 ECTS, VOP 5 ECTS og projekt 10 ECTS (2016)

SB2-ORG Organisationsorienteret softwareudvikling – delfagligheder: Grundlæggende software engineering 5 ECTS, Databasedesign- og programmering 5 ECTS, Organisation og ledelse 5 ECTS og Semesterprojekt 10 ECTS (2015)


SI2-VOPDM Videregående objektorienteret programmering og data management – delfagligheder: Videregående objektorienteret programmering 5 ECTS og Data management 5 ECTS (2019):

SI2-PDB Programmering og database 10 ECTS ELLER SI2-ORG Organisationsorienteret softwareudvikling 20 ECTS og SI2-DB Databasedesign og programmering 5 ECTS (2017)

Organisationsorienteret softwareudvikling 20 ECTS og SI2-DB Databasedesign og programmering 5 ECTS (2016)

SB2-ORG Organisationsorienteret softwareudvikling - Grundlæggende software engineering 5 ECTS, Databasedesign- og programmering 5 ECTS, Organisation og ledelse 5 ECTS og Semesterprojekt 10 ECTS (2015)


SE2-PRO projekt: Udvikling af softwaresystemer 10 ECTS (2019):

SI2-PRO projekt: Organisationsorienteret softwareudvikling 10 ECTS (2017)


SI3-ODW Operativsystemer, distribution og web-teknologier – delfagligheder: Operativsystemer og netværk 5 ECTS og Distribution and web technologies 5 ECTS (2019):

SB5-TEC Distribution and integration technologies 5 ECTS + SB3-GLO Design af softwaresystemer i en global kontekst 20 ECTS (2017)

SB5-TEC Distribution and integration technologies 5 ECTS + SB3-GLO Design af softwaresystemer i en global kontekst 20 ECTS (2016)

SE4-AI Kunstig intelligens 5 ECTS (2019):

SB4-KI Kunstig intelligens 5 ECTS (2017)

SB4-KI Kunstig intelligens 5 ECTS (2016)

SB4-KI Kunstig intelligens 5 ECTS (2015)


SI4-KBS Komponent-baserede systemer 5 ECTS (2019):

SB4-KBS Komponentbaseret softwareudvikling 12 ECTS (2017)

SB4-KBS Komponentbaseret softwareudvikling 12 ECTS (2016)

SB4-KBS Komponentbaseret softwareudvikling 12 ECTS (2015)


SE4-DMAD Diskret matematik, algoritmer og datastrukturer 10 ECTS (2019):

DM547 Diskret Matematik 5 ECTS og DM507 Algoritmer og datastrukturer 10 ECTS (2015-2017)


SI5-CS Cyber-security 5 ECTS (2019):

SM-CYS Cybersecurity 5 ECTS (Valgfag)

SE5-MAI Software Maintenance 5 ECTS (2019):

SB-MAI Software maintenance 5 ECTS (2015-2017)


SE6-SA Software Architecture 5 ECTS (2019):

SB-DES Design of software systems 5 ECTS (2015-2017)


SE6-POM Projektledelse og forundersøgelse 7 ECTS (2019):

SB6-POM Project organization and management 5 ECTS + SB3-GLO Design af softwaresystemer i en global kontekst 20 ECTS (2017)

SB6-POM Forundersøgelse og projektstyring 5 ECTS + SB3-GLO Design af softwaresystemer i en global kontekst - OPN 5 ECTS, CCM 5 ECTS og PRO 10 ECTS (2016)

SB6-POM Forundersøgelser og projektstyring 5 ECTS + SB3-GLO Design af softwaresystemer i en global kontekst - Operativsystemer og netværk 5 ECTS, Cross cultural management 5 ECTS og Semesterprojekt 10 ECTS (2015)

§ 9.1 - Studienævn

Studienævnet for uddannelserne ved Det Tekniske Fakultet

§ 9.2 - Censorkorps

Ingeniøruddannelsernes landsdækkende censorkorps

§ 9.3 - Ikrafttrædelsesdato

01-09-2021

§ 9.4 - Dato for godkendelse i studienævnet

13-09-2021

§ 9.5 - Dato for Dekanens godkendelse

13-09-2021