translation.lazy-loading-fagbesks
0 /
translation.lazy-loading-profiler
0 /

Studieordning for Bachelor i velfærdsteknologi

Studienævnet for uddannelserne ved Det Tekniske Fakultet
Uddannelsestitler:
  • Bachelor i velfærdsteknologi
  • Bachelor of Science in Engineering (Health and Welfare Technology)
ECTS-point: 180
Byer: Odense
Terminer: Efterårx
Ikrafttrædelsesdato: 01-09-2021
Gældende for studerende optaget pr.: 01-09-2019

Version: Arkiv

§ 1 - Beskrivelse af uddannelsen

§ 1.1 - Stamblad

Uddannelsestitler

Bachelor i velfærdsteknologi (BSc)

ECTS-point

180

Sprog

Dansk

Byer

Odense

Niveau

Bachelor

§ 1.2 - Gældende for studerende optaget pr.

01-09-2019

§ 1.3 - Uddannelsens formål, herunder evt. faglig profil og specialiseringer

Formålet med bacheloruddannelsen er at

  • indføre den studerende i fagområdets videnskabelige discipliner, herunder fagområdets teori og metode, så den studerende opnår en bred faglig viden og kunnen
  • give den studerende den faglige viden og de teoretiske og metodiske kvalifikationer, så den studerende bliver i stand til selvstændigt at identificere, formulere og løse komplekse problemstillinger inden for fagområdets relevante bestanddele
  • og give den studerende grundlag for udøvelse af erhvervsfunktioner og kvalificere sig til optagelse på en kandidatuddannelse.

Bacheloruddannelsen er et selvstændigt afrundet forløb og uddannelsen tilrettelægges, så den faglige sammenhæng og progression er sikret. Uddannelsens opbygning sikrer, at den studerende har mulighed for at vælge mellem flere kandidatuddannelser eller afslutte bacheloruddannelsen med umiddelbar erhvervskompetence.

Bacheloruddannelsen er en heltidsuddannelse, som er normeret til 180 ECTS-point, svarende til en fuldtidsstuderendes arbejde i 34 måneder, ved studiestart i forårssemestret dog 36 måneder. Uddannelsen består af konstituerende fagelementer, andre obligatoriske fagelementer, herunder støttefag og indeholder fagområdets videnskabsteori, valgfag samt et bachelorprojekt.

§ 1.4 - Didaktisk og pædagogisk grundlag

Den Syddanske Model for Ingeniøruddannelser

Bachelor- og kandidatuddannelserne inden for det ingeniørvidenskabelige hovedområde er forskningsbaserede heltidsuddannelser, der kvalificerer den studerende til selvstændigt at varetage erhvervsfunktioner på baggrund af kundskaber og metodiske færdigheder inden for fagområdet.

Alle uddannelser på SDU er tilrettelagt i overensstemmelse med universitetets bærende principper for uddannelse. For diplom- og civilingeniøruddannelserne er principperne udmøntet i uddannelseskonceptet 'Den Syddanske Model for Ingeniøruddannelser', fremover benævnt DSMI.  

Ved at udbyde og gennemføre ingeniøruddannelser på basis af DSMI sikrer universitetet at de nyuddannede ingeniører fra universitetet er i besiddelse af en høj professionel standard baseret på beherskelse af en række centrale kompetencer, der efterspørges på arbejdsmarkedet såvel som inden for forskningsverdenen.

Nedenfor er hovedpunkterne fra uddannelseskonceptet gengivet - uddannelseskonceptet DSMI i sin fulde længde findes i elektronisk udgave på Det Tekniske Fakultets hjemmeside.

Indhold og kompetencer

  • Fagligheden står i centrum, og alle ingeniøruddannelser på SDU har derfor rod i forsknings- og udviklingsmiljøer med høj international standard. Der leveres forsknings- og undervisning på alle niveauer af uddannelserne, således at hensynet til både grundforskning og praksisnær anvendt forskning og udvikling i samarbejde med erhvervslivet bliver tilgodeset.
  • Uddannelserne skal skabe moderne, helstøbte ingeniører. Lærings- og evalueringsmiljøet er derfor baseret på aktiverende undervisning og aktiv læring, der stimulerer de studerende til at tænke og arbejde problemorienteret, projektorienteret og tværfagligt. Der arbejdes både i teams og selvstændigt, og der lægges vægt på innovation og refleksion.
  • Uddannelserne skal modne de studerende til at kunne løse opgaver i en international kontekst. De studerende færdes gennem hele studiet i et miljø med internationale undervisere og forskere, internationale medstuderende og i løbet af studiet vil de studerende også skulle indgå i projektgrupper på tværs af sproglige og kulturelle forskelle. Rammerne for uddannelserne er tilrettelagt, så det giver gode muligheder for udlandsophold ligesom der vil være krav til de studerende om at gennemføre undervisningsforløb på engelsk, jf. § 3.
  • For at sikre dimittendernes værdi på arbejdsmarkedet umiddelbart efter endt uddannelse, rummer uddannelserne en høj grad af erhvervsrelevans. Dette sikres primært via eksternt projektsamarbejde med virksomheder. Dette samarbejde sikrer, at de studerendes faglighed løbende bringes i anvendelse i konkret og tidssvarende kontekst.
  • Alle studerende anspores til iværksætteri - konkret gennem den i uddannelsen integrerede virksomheds- og forretningsforståelse - og mere generelt gennem et lærings- og evalueringsmiljø, som stimulerer de studerendes initiativ, kreativitet og ansvarlighed.
  • I løbet af studiet samarbejder alle studerende mindst én gang med studerende fra andre ingeniørretninger eller andre uddannelser om en løsning af en kompleks, tværfaglig problemstilling i tæt samarbejde med en virksomhed. Dette tværfaglige samarbejde organiseres ud fra princippet om 'Experts in Team Innovation'.

Struktur og læringsmiljø

Overordnet kan samspillet mellem studiestruktur, kompetencer samt lærings- og evalueringsmiljøet i ingeniøruddannelserne ved SDU fremstilles således:

  • I den praktiske tilrettelæggelse af studieforløbet er der lagt afgørende vægt på, at undervisnings- og eksamensformer er relevante og tidssvarende, og at disse understøtter de studerendes tilegnelse af de centrale kompetencer. Det tilstræbes herved, at de studerende får et meget dynamisk uddannelsesliv, hvor den enkelte forventes at være aktiv medspiller og tage ansvar for egen læring. Den studerende "lærer at lære", så han/hun senere hurtigt kan sætte sig ind i nye og komplekse problemstillinger ligesom de studerende igennem hele studiet anspores til selvstændighed såvel som til samarbejde.
  • Med det formål at styrke både den faglige fordybelse og anvendelsen af fagligheden samt den enkeltes fortsatte motivation for faglig og personlig udvikling på et arbejdsmarked under hastig forandring, er der i uddannelseskonceptet bevidst arbejdet med at integrere de teknisk-faglige og de bredere ingeniørkompetencer.
  • Med DSMI tilbyder SDU de studerende et attraktivt og relevant uddannelsesforløb med gode erhvervsmuligheder her og nu. Nøgleordene er aktiverende undervisning og aktiv læring som udmøntes gennem projektorienteret samarbejde og problembaseret læring. Formålet er at uddanne helstøbte ingeniører med høj faglighed og med de bedste forudsætninger for fortsat personlig og faglig udvikling.

§ 3 - Detaljeret information om uddannelsens opbygning og progression

§ 3 - Uddannelsens titel og profiler

Bachelor i Velfærdsteknologi 2019

§ 3.1 - Overordnet opbygning og struktur

Uddannelsens fagsøjler

De kompetencer, som en bachelor i Velfærdsteknologi erhverver, opbygges ved at den studerende arbejder med emner fra fire fagsøjler. Progressionen indenfor hvert af de fire faglige områder leder hen imod de endelige kompetencer. 

Fagsøjlerne er: 

  1. Brugerinteraktion
  2. Sundhedsvidenskab
  3. Teknologi
  4. Matematisk analyse og modellering


1. Brugerinteraktion

Mentale aspekter af brugerinteraktion: 

  1. Situationsbestemte roller og kultur i forhold til sundhed og teknologi
  2. Analyse af brugerbehov, præferencer, evner, situation og forløb 
  3. Brugerdreven idéudvikling
  4. Kognitive evner og deres indflydelse på brugerinteraktion
  5. Etik i forhold til velfærdsteknologi

Fysiske aspekter af brugerinteraktion:

  1. Bevægeapparatets egenskaber, begrænsninger og deres indflydelse på brugerinteraktion (ergonomi)
  2. Brugerinteraktion i forhold til mekanisk design
  3. Måling og aflæsning af parameter hos brugeren
  4. Personsikkerhed i forhold til interaktion med teknologi
  5. Videnskabsteori i forhold til velfærdsteknologi

 

2. Sundhedsvidenskab 

  • Det menneskelige legemes grundlæggende anatomi og fysiologi 
  • Bevægeapparatets specifikke anatomi og fysiologi 
  • Årsager til og virkninger af kognitive funktionsnedsættelser
  • Sygdomslære


3. Teknologi

Opsamling, behandling og præsentation af data: 

  1. Sensorer, signaler og I/O
  2. Elektronik til signalkonditionering
  3. Signalanalyse og signalbehandling

Programmering: 

  1. Procedurl programmering i forhold til matematikprogrammer
  2. Udvikling af applikationer og grafisk brugerinterface til mobile enheder
  3. Grundlæggende objektorienteret programmering

Mekanik:

  1. Beregning og modellering i forhold til mekanisk fysik og bevægelse
  2. Mekanik i forhold til det menneskelige legeme
  3. Mekanisk design


4. Matematisk analyse og modellering

  • Grundlæggende matematisk analyse 
  • Matematik på computer 
  • Statistik 
  • Lineær algebra 
  • Tidsafhængige funktioner og transformationer i relation til signaler


Uddannelsens semestertemaer 

1. semester - ”Når mennesker og teknologi mødes”

  • Funktionel anatomi
  • Roller kultur og kommunikation
  • Matematik
  • Signaler og dataopsamling


2. semester - ”Bevægelse”

  • Kinematiske modeller
  • Mekanisk design
  • Sensorer og elektronik
  • Biomekanik 


3. semester - ”Dynamiske systemer”

  • Medicinsk fysiologi
  • App-udvikling til smartphones
  • Elektriske sensorer
  • Modellering af dynamiske systemer


4. semester - ”Brugerinteraktion”

  • Brugercentreret udvikling
  • Psykologi
  • Reguleringsteknik
  • Grundlæggende programmering 


5. semester - ”Experts in team Innovation”

  • Statistik
  • Objektorienteret programmering, 
  • Sundhedsinformatik
  • Projektarbejde på tværs af ingeniørretningerne


6. semester - "Bachelorprojekt"

  • Ingeniørfagets videnskabsteori
  • Klinisk videnskabsteori
  • Regulatorisk proces for medicinsk udstyr
  • Bachelorprojekt


På hvert af de 4 første semestre udføres et semesterprojekt. Emnet for et semesterprojekt vil være tæt knyttet til pågældende semestertema og har til formål at integrere semestrets fagligheder i projektarbejdet. 


Semesterbeskrivelser

Semesterbeskrivelse for 1. semester


SEMESTERTEMA:

Når mennesker og teknologi mødes 

Temaet for 1. semester er den grundlæggende viden og færdighed indenfor uddannelsens fagsøjler samt sammenhæng mellem dem: menneskers og maskiners fysik og matematikken til at beskrive den, menneskers situationsbestemte interaktion med hinanden, og måleopstillinger hvor en computer måler på mennesker.

VÆRDIARGUMENTATION:

Det første semester er afgørende for at give de nye studerende den bedst mulige start på uddannelsen, både fagligt, pædagogisk og socialt. For at formidle den tværfaglige sammenhæng og tankegang til de studerende helt fra første dag lægges der vægt på, at alle fagsøjler er repræsenteret på højt kvalificeret niveau, og at der er en meget klar integration mellem dem. Derfor tilrettelægges semestret med stor vægt på inddragelse og aktivering af de studerende, ved at alle fagligheder tager udgangspunkt i de studerendes egen krop, situation, arbejdskultur og færdigheder, ved at lade semesterprojektet handle om at eftervise centrale pointer fra hver enkelt fagsøjle, og ved at inddrage metoder fra de andre. 

Den naturlige sammenhæng mellem funktionel anatomi og matematisk modellering af fysiske fænomener og signaler understreges ved koordinering af undervisningens temaer, eksempler og øvelser med maksimalt overlap. Forståelsen af mennesket som socialt kommunikerende væsen inddrages ved at tage udgangspunkt i de studerende selv og deres egen situation. Dels som studerende og deres roller indbyrdes og i forhold til undervisere, institutionen og uddannelsen, dels som forsøgspersoner, forsøgsstillere og teknikere i forbindelse med øvelser og semesterprojekt, og dels som projektdeltagere med forskellige roller, i forbindelse med semesterprojektet.

KOMPETENCEMÅL:

Efter 1. semester har den studerende

• indenfor funktionel anatomi, viden om:

  • de grundlæggende cellulære biokemiske byggesten
  • den grundlæggende opbygning af cellemembranen
  • cellens grundlæggende opbygning og funktion
  • anatomiens discipliner og overordnede begreber i anatomisk terminologi
  • principperne bag muskler og leds opbygning, virkemåde og funktion
  • de forsynende systemers opbygning og virkemåde, herunder nervesystemet
  • det cardiorespiratoriske systems opbygning
  • opbygningen af det perifere motoriske og sensoriske nervesystem
  • bevægeapparatets anatomi 
  • principper inden for funktionel anatomi

•indenfor matematik, viden om:

  • differentialligninger
  • elementær vektorregning

•indenfor matematik, færdigheder til at:

  • udvikle simple matematiske modeller
  • anvende grundlæggende algebra selvstændigt
  • anvende differentiation og integration 

•indenfor roller, kultur og kommunikation, viden om:

  • overordnede forhold i opbygningen af det danske sundhedssystem
  • udvalgte projektstyringsværktøjer
  • forskellige kommunikationsformer og virkemidler

•indenfor roller, kultur og kommunikation, færdigheder til at:

  • opstille og evaluere egne læringsmål
  • identificere og anvende gruppens og gruppemedlemmernes styrker

•indenfor signaler og dataopsamling, viden om:

  • grundlæggende begreber inden for kredsløbsteori
  • grundlæggende begreber inden for signalbehandling
  • basale sikkerhedsmæssige aspekter ved måling på den menneskelige krop

•indenfor signaler og dataopsamling, færdigheder til at:

  • instrumentere en simpel biomekanisk måleopstilling
  • opsamle, behandle og præsentere måledata ved hjælp af et programmerbart værktøj


SEMESTERINDHOLD:

VB-VT1 – Når mennesker og teknologi mødes (20 ECTS)

VB-IFG1 – Ingeniørfaglige grundfag (10 ECTS) 

Modulerne er obligatoriske og udgør en del af førsteårsprøven.

SAMMENHÆNG

Kurserne VB-VT1 og VB-IFG1 evalueres for sig, men er begge tæt integreret i semestertema og projekt.


Semesterbeskrivelse for 2. semester


SEMESTERTEMA:

Bevægelse 

Temaet for 2. semester er bevægelse. De studerende arbejder med menneskers og maskiners mekanik, matematisk modellering af mekanikken, og sensorer der kan måle på mekanikken.

VÆRDIARGUMENTATION:

Der er store ligheder imellem menneskers og maskiners grundlæggende mekanik. Det er de sam-me matematiske metoder, der bruges til at beskrive og modellere menneskers og maskiners be-vægelser, og der er store ligheder og sammenfald mellem de sensorer, der bruges til at måle på menneskers og maskiners bevægelser. Det er derfor særdeles hensigtsmæssigt at behandle disse aspekter parallelt, for at styrke den studerendes forståelse af både menneskers og maskiners me-kaniske aspekter og mulighederne for dataopsamling, feedback og styring.

KOMPETENCEMÅL:

Efter 2. semester har den studerende

• indenfor biomekanik, viden om:

  • beskrive de generelle biomekaniske og matematiske principper for bevægelsesanalyser (lineær og angulær kinematik & lineær og angulær kinetik)
  • beskrive den grundlæggende opbygning og biomekaniske egenskaber af følgende støttevæv: Knogler, ledbrusk, muskler, sener & ledbånd, perifere nerver, ægte led
  • beskrive over- og underekstremiteternes funktionelle anatomi og biomekaniske (kinematiske og kinetiske) egenskaber for følgende led: Skulder. Albue, Hånd og håndled, Hofte, Knæ, Ankel & fod
  • beskrive rygsøjlens funktionelle anatomi og biomekaniske (kinematiske og kineti-ske) egenskaber
  • beskrive hvilke belastninger kroppen udsættes for under forskellige arbejdsstillin-ger, samt benytte viden om hensigtsmæssig løfte-, bære-, skubbe- og trækketeknik samt brugen af relevante hjælpemidler i forskellige situationer
  • beskrive de elementer i menneskekroppen, der indgår i bevægelser

• indenfor biomekanik, færdigheder til at:

  • redegøre for bevægeapparatets grænser i forhold til statisk og dynamisk belastning

• indenfor mekanisk design, viden om:

  • grundlæggende maskinelementer, materialer og overflader
  • computerbaserede metoder til specifikation, modellering og fremstilling af maskinelementer

• indenfor mekanisk design, færdigheder til at:

  • demonstrere kendskab til grundlæggende maskinelementer, materialer og overfla-der
  • anvende computerbaserede metoder til specifikation, modellering og fremstilling af maskinelementer
  • demonstrere kendskab til principperne for mekanisk personsikkerhed, og relevante myndighedskrav

• indenfor sensorer og elektronik, viden om:

  • følgende Sensortyper: optiske, kapacitive, induktive, elektrodynamiske, piezoelektriske
  • måling af følgende parametre i mekaniske og biomekaniske systemer: position og afstand, vinkel, stræk og bøjning, kraft, acceleration, hastighed og vinkelhastighed.

• indenfor sensorer og elektronik, færdigheder til at:

  • redegøre for den overordnede funktion og opbygning af sensorer til elektronisk da-taopsamling
  • redegøre for funktionen af og give eksempler på anvendelsen af følgende Sensor-typer: 
  • optiske, kapacitive, induktive, elektrodynamiske, piezoelektriske
  • redegøre for almene principper i måling af følgende parametre i mekaniske og biomekaniske systemer: position og afstand, vinkel, stræk og bøjning, kraft, acceleration, hastighed og vinkelhastighed.
  • redegøre for relevante fejlkilder ved anvendelse af sensorer
  • vurdere kommercielt tilgængelige sensorer
  • reflektere over, og vælge imellem sensortyper til en given opgave

• indenfor kinematiske modeller, viden om:

  • standardmodeller, baseret på lineær algebra, til at opstille modeller for bevægel-sen af mekanismer opbygget af koblede led
  • forward kinematics
  • reverse kinematics

• indenfor kinematiske modeller, færdigheder til at:

  • redegøre for anvendelsen af lineær algebra til at beskrive den indbyrdes position af bevægelige dele i maskiner og kroppen, samt delenes indbyrdes bevægelse når de er koblet sammen med alment forekommende ledtyper
  • anvende standardmodeller, baseret på lineær algebra, til at opstille modeller for bevægelsen af mekanismer opbygget af sekvientielt koblede led
  • anvende standardmodeller, baseret på lineær algebra, til at opstille modeller for bevægelsen af udvalgte mekanismer opbygget af parallelle led
  • redegøre for, og udføre, beregning af udvalgte mekanismers positur, baseret på leddenes positioner (forward kinematics)
  • redegøre for, og udføre, beregning af leddenes positioner i udvalgte mekanismer, baseret på mekanismens positur. (reverse kinematics)

• kompetencer til at sætte alle semestrets fagligheder i spil og udvikle et elektromekanisk testudstyr, til måling af kropsdeles belastning under forskellige forhold samt opstille kinematiske modeller, på baggrund af biomekanisk viden.

SEMESTERINDHOLD:

2. semester undervises og evalueres gennem 3 moduler:

VB-BIO3 – Biomekanik (5 ECTS) 

VB-BEV2 – Bevægelse (25 ECTS). Modulet omfatter semesterprojektet, mekanisk design, teorien for sensorer og elektronik samt den matematiske modeldannelse i fagligheden: kinematiske modeller

Alle modulerne er obligatoriske. VB-BEV2 udgør en del af førsteårsprøven.

SAMMENHÆNG

Sammenhængen mellem faglighederne på 2. semester er så stærk at de reelt smelter sammen til et integreret kursus, med deltagelse af flere specialiserede faglærere. Semestrene planlægges af de implicerede faglærere, med stor fokus på at udnytte fagenes overlap og sammenfald samt tilpasse notation og terminologi etc. 

2. semester undervises som 5 fagligheder:

  • biomekanik
  • kinematiske modeller
  • mekanisk design
  • sensorer og aktuatorer

Semestertemaet bindes sammen af et gennemgående projekt og nogle praktiske øvelser.


Semesterbeskrivelse for 3. semester


SEMESTERTEMA:

Dynamiske systemer 

Temaet for 3. semester er de dynamiske systemer i mennesker og signaler. De underlæggende komponenter og deres samarbejde samt den matematiske teori for at beskrive de signaler, der udveksles og måles.

VÆRDIARGUMENTATION:

Ligheden mellem maskiners og menneskers opbygning som dynamiske systemer, er ganske vist ikke helt så slående som lighederne mellem deres mekaniske opbygning. Alligevel giver det mening at placere kurserne, der relaterer til dynamiske aspekter af både maskiner og mennesker på samme semester, da de kan perspektivere hinanden.

KOMPETENCEMÅL:

Efter 3. semester har den studerende: 

•indenfor medicinsk fysiologi, viden om og færdigheder i:

  • Basale funktioner og cellefysiologi
  • Hjerte og kredsløbsfysiologi
  • Respirationsfysiologi
  • Nyre- og leverfysiologi
  • Gastrointestinal- og fordøjelsessystemet
  • Bugspytkirtlen
  • Hormonel regulering
  • Calciaum homeostase
  • Autonome nervesystem
  • Neurofysiologi
  • Muskelfysiologi

•indenfor medicinsk fysiologi, kompetencer til at:

  • Formulere kæder af argumenter vedrørende komplekse funktionelle og fysiologiske kausale sammenhænge som opretholder ligevægt (homeostase) under varierende ydre forhold.

•indenfor programmering af smartphones og tablets, viden om og færdigheder i at:

  • demonstrere forståelse for grundlæggende programstrukturer samt eventdrevne systemer
  • programmere applikationer som gør brug af platformens kommunikationsmuligheder: SMS, wifi, bluetooth, etc. samt sensorer og actuatorer: lyd, vibration, kompas, accelerometer, kamera, etc.

•indenfor programmering af smartphones og tablets, kompetencer til at:

  • designe, udvikle og implementere applikationer til løsning af velfærdstekniske pro-blemstillinger
  • udarbejde brugervenlig interaktion mellem platform og bruger
  • implementere grafiske brugergrænseflader samt bagved liggende funktionalitet

•indenfor dynamiske systemer har den studerende viden om:

  • ideelle sinusformede signaler, deres repræsentation og parametre
  • phasor repræsentation af sinusformede signaler
  • Fourierrækker som model for repetitive, ikke sinusformede signaler
  • DC og AC komponenter af repetitive standardsignaler: Impulstog, firkant og trekant
  • Frekvensdomænet, tidsdomænet og sammenhængen mellem disse i relation til Fourierrækker
  • Fourier og Laplace transformationer og deres betydning for signal beskrivelse og analyse
  • båndbredde
  • frekvensindholdet af standard pulser: Dirac, firkant, trekant, sinc.
  • komplekse tal og invers Euler 

•Indenfor dynamiske systemer, færdigheder i at:

  • addere og multiplicere phasors 
  • analysere sinusformede signaler med reelle og komplekse tal
  • anvende logaritmisk afbildning og dB
  • anvende enkelt og dobbeltsidet repræsentation af frekvensdomænet i relation til Fourier rækker
  • beregne frekvensindholdet af ikke repetitive signaler
  • analysere og præsentere data, der er opsamlet fra en fysisk proces
  • udføre skriftlig afrapportering af projektresultater indenfor modulets domæne 

•Indenfor dynamiske systemer, kompetencer til:

  • selvstændigt at vurdere behov for båndbredde i en velfærdsteknologisk måleop-stilling
  • at anvende den teoretiske viden ved løsning af et velfærdsteknologisk problem.

SEMESTERINDHOLD:

3. semester undervises og evalueres gennem 2 moduler:

VB-MEFY – Medicinsk fysiologi (10 ECTS)

VB-DYN3 – Dynamiske systemer (20 ECTS). Modulet omfatter semesterprojektet og den teoretiske baggrund for signalanalyse

Alle modulerne er obligatoriske.

SAMMENHÆNG

Sammenhængen mellem faglighederne på 3. semester er så stærk at de reelt smelter sammen til et integreret kursus, med deltagelse af flere specialiserede faglærere. Semestrene planlægges af de implicerede faglærere, med stor fokus på at udnytte fagenes overlap og sammenfald samt tilpasse notation og terminologi etc. 

3. semester undervises som 4 fagligheder: 

  • programmering
  • elektriske sensorer
  • fysiologi 
  • signalanalyse

Semestertemaet bindes sammen af et gennemgående projekt og nogle praktiske øvelser. 


Semesterbeskrivelse for 4. semester


SEMESTERTEMA:

Brugerinteraktion 

Temaet for 4. semester er interaktion med brugeren. Interaktion med brugeren under alle faser af udviklingsprocessen og brugerens interaktion med den aktuelle teknologi. 

Semesteret tager udgangspunkt i den viden og erfaring om interaktion mellem mennesker og teknologi, der er opnået på 1. semester, og som giver den studerende de nødvendige metodemæssige rammer til at arbejde kvalificeret videre med disse aspekter.

VÆRDIARGUMENTATION:

Det er essentielt, at de studerende, i løbet af deres bacheloruddannelse forløb får værktøjer og viden, der gør dem i stand til at analysere, beskrive og reflektere over menneskelig adfærd og interaktion med teknologi og systemer. Vi lægger derfor vægt på at give de studerende et integreret tværfagligt forløb henover alle fagsøjlerne, der formidler og indøver viden og metoder fra hver fagsøjle, i en tværfaglig sammenhæng. Fokus er således på metoder, viden og erkendelser, der sætter den studerende i stand til at forstå, beskrive og reflektere over brugerens evner, behov, og præferencer i forhold til teknologiske løsninger. 

Faglighederne på semesteret understøtter hinanden godt, og fletter markant ind i hinanden, således at det bliver muligt at have en meget tæt integration mellem faglighederne i semesterprojektet.

KOMPETENCEMÅL:

Efter 4. semester har den studerende opnået viden om og færdigheder til:

•indenfor Psykologi, at:

  • demonstrere viden om den grundlæggende psykologis historie, erkendelser og metoder
  • beskrive eksempler på almindeligt forekomne funktionsnedsættelser
  • beskrive direkte og afledte virkninger af brugerens funktionsnedsættelse
  • reflektere over funktionsnedsættelses betydning for brugerinteraktion

•indenfor Brugercentreret udvikling, at:

  • gennemføre en brugeranalyse hos mennesker med funktionsnedsættelse
  • demonstrere forståelse af, hvordan brugere kan inddrages i en udviklingsproces
  • gennemføre registrering af brugersituationer ved hjælp af statistik, elektroniske hjælpemidler og interviews
  • udføre konceptgenerering i samspil med brugere
  • evaluere løsningskoncepter under inddragelse af brugere

•indenfor programmering, at:

  • anvende grundlæggende programmeringsstrukturer inden for procedurel programmeringsteknik 
  • redegøre for grundlæggende objektorienterede programmeringselementer i.e. klasser og objekter
  • udvikle mindre programmer i et objektorienteret sprog
  • programmere mindre systemer på en pc på baggrund af en specifikation

•indenfor reguleringsteknik, at:

  • modellere, analysere og simulere 1. og 2. ordens fysiske systemer
  • designe feedbackkontrollerede 1. og 2. ordens reguleringssystemer
  • redegøre for den teoretiske baggrund for systemmodellering og reguleringsteknik
  • redegøre for anvendelse af reguleringsteknik i det velfærdsteknologiske domæne

Efter 4. semester har den studerende opnået kompetencer til, på en kvalificeret baggrund, at sætte faglighederne: psykologi, brugercentreret udvikling, programmering og reguleringsteknik, i spil i et tværfagligt projekt omkring brugerinteraktion - baseret på en reel brugerinddragelse. 

SEMESTERINDHOLD:

4. semester undervises og evalueres gennem 3 moduler:

VB-REG4 - Reguleringsteknik (5 ECTS)

VB-PRG4 – Introduktion til grundlæggende objekt orienteret programmering (5 ECTS)

VB-BRU4 – Brugerinteraktion (20 ECTS). Modulet omfatter semesterprojektet samt teori og værktøjer fra psykologi og brugercentreret udvikling

Alle modulerne er obligatoriske.

SAMMENHÆNG

Alle faglighederne på semesteret har markante sammenhænge, der understreges ved at koordinere undervisningens temaer, eksempler og øvelser, med maksimalt overlap. Psykologi relaterer til bruger-centreret udvikling. Menneskelig interaktion med teknologien forholder sig til reguleringsteknik og programmering. De udviklede brugergrænseflader relaterer sig til brugerens selvforståelse. 

Forståelse af de menneskelige elementer forstærkes, ved at inddrage den studerende selv i forsøg og undersøgelser/eksperimenter i semesterprojektet. Ved at opbygge sådanne eksperimenter vha. det dataopsamlingssystem der er introduceret på 1. semester, fortsættes den praktiske indøvelse af interaktiv dataopsamling, reguleringsteknik og den programmering. 

4. semester undervises som 4 fagligheder: 

  • reguleringsteknik
  • programmering 
  • psykologi
  • brugercentreret udvikling

Semestertemaet bindes sammen af et gennemgående projekt og nogle praktiske øvelser. 


Semesterbeskrivelse for 5. semester


SEMESTERTEMA:

Experts in teams

VÆRDIARGUMENTATION:

Tværfagligt samarbejde er et centralt element i velfærdsteknologiens kompetenceprofil. Det at kunne arbejde i dybden med specielle dele af uddannelsens fagområder er en anden central kom-petence. Begge disse kompetencer udbygges gennem det tværfaglige samarbejde med studerende fra andre uddannelser. Herigennem tydeliggøres relevansen ad de forskellige fagligheder i uddannelsens obligatoriske del. 

Samtidig med dette arbejde uddybes og styrkes uddannelsens kernekompetencer med statistik, algoritmer og datastrukturklasser samt sundhedsinformatik.

KOMPETENCEMÅL:

Efter 5. semester kan den studerende:

  • beskrive, problemformulere og udføre et tværfagligt projektarbejde sammen med stude-rende fra andre uddannelsesretninger
  • tilegne sig kompetencer beskrevet i de selvvalgte valgfrie kurser
  • analysere og udvælge passende algoritmer og datastrukturer til løsning af specifikke ob-jektorienterede problemstillinger
  • anvende statistiske metoder til at planlægge forsøg, indsamle-, analysere-, lave inferens- og konkludere på data

SEMESTERINDHOLD:

VB-INS5 - Sundhedsinformatik (5 ECTS) 

VB-STA5 – Statistik (5 ECTS) 

VB-PRG5 – Algoritmer og datastrukturer i objektorienteret programmering (5 ECTS) 

F-EIT5 – Experts in Team Innovation (10 ECTS) 

Ovennævnte moduler er obligatoriske. Derudover indgår der i 5. semester et valgfag svarende til 5 ECTS.

SAMMENHÆNG:

Gennem projektet ”Experts in team Innovation”, får den studerende mulighed for at opnå viden om og erfaring med fagligheder fra andre, relevante, ingeniørretninger og sætte sine egne kompetencer i spil i et tværfagligt projekt.

UDLANDSOPHOLD: 

Studerende opfordres til at afvikle 5. semester på et udenlandsk universitet. Vær opmærksom på at kurserne skal godkendes i studienævnet.

Semesterbeskrivelse for 6. semester


SEMESTERTEMA:

Bachelorprojekt 

På uddannelsens 6. semester skal den studerende udarbejde sit bachelorprojekt. Bachelorprojektet skrives i samarbejde med en virksomhed eller en forskningsgruppe og skal give den studerende mulighed for at demonstrere en selvstændig, eksperimentel eller teoretisk behandling af en faglig problemstilling i tilknytning til uddannelsens centrale emner. Endvidere er der tilvalg af kurser efter den studerendes egen interesse.

VÆRDIARGUMENTATION:

Gennem udarbejdelse af et større projekt med støtte fra såvel en intern vejleder samt en eventuel ekstern virksomhedsvejleder får den studerende mulighed for at opnå viden om og erfaring med professionel problemløsning, der er relevant for en bachelor i Velfærdsteknologi.

KOMPETENCEMÅL:

Gennem arbejdet med bachelorprojektet udbygger den studerende sin viden og kritiske forståelse af ingeniørfagets teorier og principper og styrker sine færdigheder i professionel og innovativ problemløsning i forhold til en kompleks ingeniørfaglig problemstilling. Udarbejdelsen af bachelorprojektet styrker endvidere den studerendes kompetence til at forvalte et komplekst fagligt projekt, herunder:

  • at foretage en kompleks problemanalyse
  • at overskue et bredt sæt af løsningsstrategier
  • at formulere og afgrænse et problem
  • at planlægge sin tid og sine ressourcer
  • at forene teori og praksis i udarbejdelse af en løsning på et konkret problem
  • at formidle den opnåede viden og resultater at forholde sig kritisk og reflekterende til så-vel arbejdsprocessen som løsningen

SEMESTERINDHOLD:

RBIFVT – Ingeniørfagets videnskabsteori (3 ECTS) 

VB-KVT6 – Klinisk videnskabsteori (2 ECTS)

VK-RMD - Regulatorisk proces for medicinsk udstyr (5 ECTS) 

VB-BAP6 – Bachelorprojekt (15 ECTS) 

Ovennævnte moduler er obligatoriske. Derudover indgår der i 6. semester et valgfag svarende til 5 ECTS.

SAMMENHÆNG:

Gennem udarbejdelse af et større projekt får den studerende mulighed for at opnå viden om og erfaring med professionel problemløsning og kan anvende de metoder og redskaber, der er indlært gennem studiet. Som en del af perspektiveringen er det vigtigt også at forholde sig til de rammer som den grundlæggende ingeniørvidenskabelige tilgang giver.

§ 3.1.1 - Sammenhæng mellem adgangskrav og uddannelsens første år

Det første semester er afgørende for at give de nye studerende den bedst mulige start på uddannelsen, både fagligt, pædagogisk og socialt. For at formidle den tværfaglige sammenhæng og tankegang til de studerende helt fra første dag lægges der vægt på, at alle fagsøjler er repræsenteret på højt kvalificeret niveau, og at der er en meget klar integration mellem dem. Derfor tilrettelægges semestret med stor vægt på inddragelse og aktivering af de studerende, ved at alle fagligheder tager udgangspunkt i de studerendes egen krop, situation, arbejdskultur og færdigheder, ved at lade semesterprojektet handle om at eftervise centrale pointer fra hver enkelt fagsøjle, og ved at inddrage metoder fra de andre. 

§ 4 - Fagbeskrivelser

§ 4 - Obligatoriske kurser

Profilopdelte fagbeskrivelser 

Bachelor i Velfærdsteknologi 2019

Fagbeskrivelser i studieordningen 

Bevægelse

Basic object oriented programming

Sundhedsinformatik

Når mennesker og teknologi mødes

Medicinsk Fysiologi

Biomekanik

Statistics

Ingeniørfaglige grundfag

Brugerinteraktion

The regulatory process of medical devices

Dynamiske systemer

Ingeniørfagets videnskabsteori

Algorithms and datastructures in object oriented programming

Klinisk videnskabsteori

Control Engineering

Experts in Team Innovation

Bachelorprojekt

§ 5 - Bestemmelser om prøver

§ 5.1 - Uddannelsens beståelseskrav

5.1.1 Ved bedømmelse af en eksamen gives karakter efter 7-trins-skalaen. Der kan ligeledes gives bedømmelsen ’bestået’ eller ’ikke-bestået’ eller ’godkendt’ eller ’ikke-godkendt’. Bachelorprojektet bedømmes altid med karakter efter 7-trins-skalaen. 

5.1.2 En eksamen eller et undervisningsforløb er bestået, når karakteren 02 eller derover er opnået, eller der er opnået bedømmelsen ’bestået’ eller ’godkendt’. 

5.1.3 Bedømmelsesformene ’bestået’ eller ’ikke-bestået’ og ’godkendt’ eller ’ikke-godkendt’ må højst dække 1/3 af uddannelsens samlede ECTS-point. Dette gælder dog ikke for meritoverførte eksamener. 

5.1.4 Når en studieaktivitets bedømmelsesgrundlag er 'deltagelse i undervisningen', foretages denne bedømmelse af underviser på baggrund af kriterier, som oplyses ved undervisningsforløbets begyndelse. Betingelsen for at opnå bedømmelsen ’bestået’ er, at den studerende har nået de for forløbet fastsatte mål i sådan en grad, at der ved en eksamen ville kunne gives bedømmelsen 'bestået' eller som minimum karakteren 02. 

5.1.5 Godkendelsesgrundlaget ved deltagelse kan være et eller flere af følgende:

  • tilstedeværelse i undervisningen og ved øvelser
  • udførte laboratoriearbejder, porteføljer, rapporter og opgavebesvarelser samt andre praktiske eller teoretiske arbejder
  • deltagelse i vejledende intern eksamen
  • deltagelse i seminarer

5.1.6 Meddelelse til den studerende om, hvorvidt undervisningsforløbet er ’bestået’ eller ’ikke-bestået’ skal gives inden semestrets afslutning.

5.1.7 Uddannelsen er fuldført, når den studerende har opnået

  • Karakteren 02 eller derover i alle eksamener, som bedømmes efter 7-trinsskalaen
  • Bedømmelsen 'bestået' i alle eksamener, som bedømmes 'bestået’ eller ’ikke-bestået'
  • Bedømmelsen 'godkendt' i alle prøver, som bedømmes 'godkendt’ eller ’ikke-godkendt'.

§ 5.2 - Særlige eksamener

5.2.0 Eksamen i udlandet

5.2.0.1 Studienævnet kan bevilge dispensation til afholdelse af eksamen på en dansk repræsentation eller andre steder i udlandet, når det er begrundet i usædvanlige forhold, som forhindrer den studerende i at deltage i eksamen i Danmark. Eksamen kan afholdes som videokonference eller ved hjælp af andre tekniske foranstaltninger.

5.2.0.2 Den studerende er ansvarlig for det praktiske arrangement af eksamen.

5.2.0.3 Alle omkostninger ved afholdelse af eksamen samt ved evt. aflysning af eksamen grundet sygdom, problemer med opkobling til system eller andre forhold, som SDU ikke kan drages til ansvar for, skal den studerende selv afholde.

§ 5.2.1 - Studiestartsprøven

5.2.1.1 Studerende optaget på en bacheloruddannelse skal deltage i og bestå en studiestartsprøve for at kunne fortsætte på uddannelsen. Studiestartsprøven har til formål at klarlægge, om den studerende reelt er påbegyndt uddannelsen.

5.2.1.2 Den studerende har 2 eksamensforsøg til at bestå studiestartsprøven.

5.2.1.3 Studiestartsprøvens form, indhold og tidsmæssige placering fremgår af fagbeskrivelsen.

5.2.1.4 Studienævnet kan dispensere fra reglerne om studiestartsprøven, hvis der foreligger usædvanlige forhold.

§ 5.2.2 - Førsteårsprøven

5.2.2.1 Inden udgangen af 1. studieår skal den studerende deltage i de eksamener, der ifølge studieordningens uddannelsesspecifikke del indgår i førsteårsprøven. Førsteårsprøven skal i sin helhed være bestået senest inden udgangen af første studieår, for at den studerende kan fortsætte på uddannelsen. Dette gælder uanset, om den studerende har gennemført 3 eksamensforsøg.

5.2.2.2 Førsteårsprøven på de teknisk-videnskabelige bacheloruddannelser ved SDU udgøres af fagene på den pågældende uddannelses 1. semester i sin helhed, samt projektfaget på 2. semester, med undtagelse for bacheloruddannelsen i Fysik og Teknologi, hvor førsteårsprøven består af fagene på uddannelsens 1. semester. Det nærmere indhold af førsteårsprøven fremgår af studieordningens semesterbeskrivelser og fagbeskrivelserne.

5.2.2.3 Der udbydes en tredje eksamen i 1. semesterfagene i forårssemestret forud for den ordinære eksamen i projektfaget på 2. semester. Studerende, der ikke har bestået fagene på 1. semester i forbindelse med den ordinære eksamen og reeksamen, kan tilmelde sig tredje eksamen i de ikke-beståede fag fra 1. semester med henblik på at bestå førsteårsprøven.

5.2.2.4 Studienævnet kan dispensere fra reglerne om førsteårsprøven, hvis der foreligger usædvanlige forhold eller den studerende er eliteidrætsudøver, iværksætter eller formand i frivillige organisationer under Dansk Ungdoms Fællesråd. Det er en forudsætning for at følge fag på bacheloruddannelsens 3. semester, at førsteårsprøven er bestået i sin helhed.

§ 5.3 - Stave- og formuleringsevne

5.3.1 Ved bedømmelsen af bachelorprojekt og andre større skriftlige eksamener skal der ud over det faglige indhold også lægges vægt på den studerendes stave- og formuleringsevne, uanset hvilket sprog eksamenspræstationen er affattet på.

5.3.2 Opgaverne skal være formuleret i et klart og forståeligt sprog. Sprogbehandlingen i de skriftlige eksamener eller i bachelorprojektet kan påvirke den samlede karakter i op- eller nedadgående retning. Yderligere oplysninger om sprogbehandlingen fremgår af fagbeskrivelserne.

5.3.3 Studienævnet kan dispensere fra ovennævnte krav til stave- og formuleringsevne for studerende, der kan dokumentere en relevant, specifik funktionsnedsættelse (fx ordblindhed).

§ 5.4 - Interne eller eksterne eksamener

5.4.1 Eksamenerne er enten eksterne eller interne. Eksterne eksamener bedømmes af en eller flere af universitetets undervisere og af en eller flere censorer udpeget af Uddannelses- og Forskningsstyrelsen. Interne eksamener bedømmes af en eller flere af universitetets undervisere. 

5.4.2 Mindst 1/3 af uddannelsens samlede ECTS-point bedømmes ved ekstern censur. Det gælder dog ikke for meritoverførte eksamener. Uddannelsens væsentlige områder, herunder kandidatspecialet bedømmes med ekstern censur. 

§ 5.5 - Undervisnings- og eksamenssprog

Uddannelser der udbydes på dansk

5.5.1 Første til andet semester (1.-2. semester): Undervisnings- og eksamenssproget er som udgangspunkt dansk. Eksamen kan aflægges på svensk eller norsk i stedet for dansk.

5.5.2 Tredje til fjerde semester (3.-4. semester): Undervisnings- og eksamenssproget er som udgangspunktet dansk. Eksamen kan aflægges på svensk eller norsk i stedet for dansk. Hvis et enkeltfag udbydes på dansk, men har været meddelt på engelsk af en underviser, der taler dansk, aflægges eksamen på den studerendes foretrukne sprog (dansk eller engelsk). Hvis et enkeltfag udbydes på dansk, men har været meddelt på engelsk af en underviser, der ikke taler dansk, aflægges eksamen på engelsk.

5.5.3 Femte til sjette semester (5.-6. semester): Udbuds-, undervisnings- og eksamenssproget for alle fag er som udgangspunkt engelsk. Studienævnet kan dispensere fra denne regel.

Uddannelser der udbydes eller undervises på engelsk

5.5.4 For alle semestre gælder følgende: Eksamen aflægges på engelsk. Studienævnet kan dispensere fra denne regel.

Studienævnet kan i øvrigt, hvor forholdene gør det muligt, tillade studerende, der ønsker det, at aflægge en eksamen på et fremmedsprog. Dette gælder dog ikke eksamener, der forudsætter fremstilling på dansk. Studienævnet kan dispensere fra denne regel.

§ 5.6 - Undervisnings- og eksamensformer

Formål
5.6.1 Formålet med eksamener er at bedømme, om og i hvilken grad den studerendes kvalifikationer er i overensstemmelse med de læringsmål, som er fastsat i uddannelsesbekendtgørelsen, studieordningen og de respektive semesterplaner. Den afsluttende eksamen giver grundlag for udstedelse af eksamensbevis.
Eksamensformer 
5.6.2 Uddannelsen indeholder en variation af eksamensformer, der afspejler undervisningens indhold og arbejdsformer. Eksamensformerne skal tilgodese det enkelte fags/fagelements formål og kan være fx

  • mundtlige, skriftlige og praktiske eksamener, projektorienterede forløb samt kombinationer af de forskellige eksamensformer.
5.6.3 Evt. krav om deltagelse i undervisningen eller krav om aflevering af skriftlige opgavebesvarelser m.v. i løbet af undervisningen som forudsætning for, at den studerende kan aflægge eksamen i faget/fagelementet, fremgår af den pågældende fagbeskrivelse.

5.6.4 Alle skriftlige stedprøver afvikles på computer, medmindre andet er angivet i fagbeskrivelserne, i henhold til SDUs regelsæt for skriftlige stedprøver.
Bedømmelse af gruppearbejde
5.6.5 Projekter udføres normalt af grupper af studerende. Grupperne består som udgangspunkt af 6 studerende. Uddannelseslederen kan dog på baggrund af en individuel, faglig vurdering tillade, at der deltager færre, eller flere studerende i en gruppe. Disse regler gælder ikke for bachelorprojektet. 
Lyd- og billedoptagelser
5.6.6 Lyd- og billedoptagelser under en eksamen er ikke tilladt, medmindre optagelserne indgår som en del af eksamensforløbet. Optagelserne foretages da af universitetet.
Brug af hjælpemidler
5.6.7 Brug af hjælpemidler ved eksamener fremgår af de enkelte fagbeskrivelser og/eller semesterplaner.

§ 5.7 - Uregelmæssigheder i forbindelse med eksamener

Disciplinære foranstaltninger

5.7.1 Der træffes disciplinære foranstaltninger over for en studerende, der

  • uretmæssigt skaffer sig eller giver en anden studerende hjælp til besvarelse af en skriftlig opgave eller
  • medbringer ikke-tilladte hjælpemidler til en eksamen eller
  • udgiver en andens arbejde for sit eget eller
  • anvender eget tidligere bedømt arbeje uden henvisning eller
  • ellers gør sig skyldig i eksamenssnyd

jf. Regler om disciplinære foranstaltninger over for studerende ved SDU.

5.7.2 Der kan ligeledes træffes disciplinære foranstaltninger over for en studerende, der udviser forstyrrende adfærd ved eksamen.

Fejl og mangler ved en eksamen

5.7.3 Opdager en studerende fejl og mangler ved en eksamen, skal vedkommende kontakte bedømmerne (ved mundtlig eksamen) eller eksamenstilsynet (ved skriftlig eksamen).

5.7.4 Ved fejl og mangler af særlig alvorlig karakter, eller hvor det må anses for den mest korrekte måde at afhjælpe fejlen eller manglen på, kan universitetet annullere eksamen og foranstalte en ekstraordinær eksamen. Reeksamen, der skyldes annullering af den oprindelige eksamen, kan resultere i en lavere karakter.

5.7.5 Ved andre fejl og mangler kan universitetet give tilbud om en ekstraordinær eksamen. Tilbuddet kan gives til alle studerende, hvis eksamen lider af den pågældende fejl eller mangel. En studerende, der har deltaget i den ekstraordinære eksamen, kan vælge at beholde den oprindeligt givne bedømmelse.

§ 5.8 - Særlige vilkår

5.8.1 Studerende med fysisk eller psykisk funktionsnedsættelse, et andet modersmål end dansk (kun ved uddannelser udbudt på dansk) eller andre tilsvarende vanskeligheder kan søge Studienævnet om særlige eksamensvilkår. Studienævnet bevilger dette, når det vurderer, at dette er nødvendigt for at ligestille den studerende med andre i eksamenssituationen. Det er en forudsætning, at der med tilbuddet ikke sker en ændring af det faglige niveau ved eksamen. 

5.8.2 Ansøgningsfristen for særlige eksamensvilkår er hhv. den 1. oktober for vintereksamensperioden og den 1. marts for sommereksamensperioden. Ved kroniske funktionsnedsættelser kan Studienævnet godkende særlige eksamensvilkår for resten af bacheloruddannelsen.

5.8.3 Eksamensbeviset vil ikke indeholde oplysninger om særlige eksamensvilkår.

§ 5.9 - Individuelle eksamener og gruppeeksamener

5.9.1 Ordinær eksamen afholdes i umiddelbar forlængelse af det undervisningsforløb, der skal lede frem til eksamen.

5.9.2 Den studerende skal kunne deltage i eksamen i hele eksamensperioden, dog ikke i juli måned. Dette gælder også i situationer, hvor en planlagt eksamen bliver flyttet pga. force majeure.

§ 5.10 - Reeksamener

5.10.1 Studerende, der ikke har bestået den ordinære eksamen samt studerende der har været tilmeldt undervisning i det semester, hvor den ordinære eksamen finder sted, men ikke har deltaget i den ordinære eksamen, kan tilmelde sig reeksamen. 

5.10.2 Reeksamen afholdes i samme eksamenstermin som den ordinære eksamen. Eksamensterminen for efterårssemestret er den 2. januar – den 28./29. februar og for forårssemestret den 1. juni – den 31. august. I visse tilfælde kan nogle eksamener afholdes i hhv. december og maj måned. Der afholdes ikke eksamen i juli måned, medmindre særlige omstændigheder gør sig gældende. 

5.10.3 Den studerende skal tilmelde sig reeksamen via Studenterselvbetjeningen, https://sso.sdu.dk i følgende periode:

  • den 1.- 20. januar for reeksamen i vintereksamensperioden (=februar)
  • den 1.- 20. juni for reeksamen i sommereksamensperioden (=august)

5.10.4 Den studerende kan ikke framelde reeksamen, og der er brugt et eksamensforsøg, hvis den studerende ikke deltager i eksamen, medmindre Studienævnet dispenserer fra denne regel.

5.10.5 Reeksamen kan have en anden eksamens- eller bedømmelsesform end den ordinære eksamen. Evt. ændring i eksamens- eller bedømmelsesformen meddeles de studerende inden eksamens afholdelse. Eksamensformen for bachelorprojektet kan dog ikke ændres.

Konsekvenserne af, at en eksamen ikke er bestået ved 2. eksamensforsøg

5.10.6 En studerende, der ikke har deltaget i eller bestået den ordinære eksamen og den dertilhørende reeksamen, kan tilmelde sig til faget, når det næste gang udbydes ordinært. Den studerende skal overholde tilmeldingsperioden.

5.10.7 Har den studerende ikke bestået en eksamen ved sit 2. eksamensforsøg i fag udbudt af Det Tekniske Fakultet, skal vedkommende deltage i undervisningen og genaflevere alle opgaver forud for næstkommende ordinære eksamen (3. eksamensforsøg), medmindre faget ikke længere udbydes. Studienævnet kan dispensere fra denne regel.

§ 5.11 - Eksamensforsøg

5.11.1 En bestået eksamen kan ikke tages om.

5.11.2 En studerende har 3 forsøg til at bestå en eksamen. Studienævnet kan tillade yderligere eksamensforsøg, hvis det findes begrundet i usædvanlige forhold. I vurderingen af om der foreligger usædvanlige forhold kan spørgsmålet om studieegnethed ikke indgå. Førsteårsprøven og studiestartsprøven udgør en undtagelse fra denne regel.

5.11.3 En studerende, der anden gang skal have sin undervisningsdeltagelse bedømt, kan forlange at aflægge en eksamen i stedet. Undervisningsdeltagelse, hvortil der knytter sig praktiske øvelser, kan dog ikke erstattes af en eksamen. Derudover gælder denne regel ikke for studiestartsprøven.

§ 5.12 - Forudsætninger for deltagelse i eksamener

Manglende opfyldelse af eksamensbetingelser

5.12.1 Opfylder den studerende ikke eksamensbetingelserne, er der brugt et eksamensforsøg medmindre Studienævnet kan dispensere fra denne regel, hvis der foreligger usædvanlige forhold.

Udeblivelse fra eksamensaktiviteter

5.12.2 Udebliver en studerende fra eksamen, er der brugt et eksamensforsøg. Hvis et fag bliver bedømt med en samlet karakter på baggrund af en helhedsvurdering af flere eksamensaktiviteter, medfører udeblivelse fra én eksamensaktivitet, at den studerende registreres som "udeblevet" fra hele eksamen. Studienævnet kan dispensere fra denne regel, hvis der foreligger usædvanlige forhold.

Særligt vedr. gruppearbejde

5.12.3 Gruppearbejdet fordrer den studerendes aktive deltagelse. Derfor udføres arbejdet under vejlederens tilsyn. Lever en studerende ikke op til kravet om aktiv deltagelse, kan den pågældende uddannelseskoordinator, efter vejlederens eller uddannelseslederens indstilling herom, beslutte, at den studerende bliver ekskluderet fra gruppen. De kriterier, der lægges til grund for vurderingen af, om gruppearbejdet er sket tilfredsstillende, fastsættes for det pågældende projekt ved vejledningens begyndelse. 

§ 5.13 - Digitale eksamener og hjælpemidler

5.13.1 Gruppeeksamen tilrettelægges som individuel eksamen eller som gruppeeksamen. 

5.13.2 Grundlaget for bedømmelse er altid individuelt, og der gives individuelle karakterer. 

5.13.3 Det fremgår af fagbeskrivelsen, hvor mange studerende der højst kan deltage i den enkelte gruppeeksamen. Der kan ikke vælges en individuel eksamen i stedet for gruppeeksamen, bortset i forbindelse med bachelorprojekt.

§ 6 - Bestemmelser om merit og fritagelser

§ 6.1 - Startmerit

6.1.1 Den studerende skal søge om merit for beståede uddannelseselementer fra alle tidligere uafsluttede uddannelsesforløb på bachelorniveau umiddelbart efter indskrivningen på den pågældende uddannelse ved Det Tekniske Fakultet.

§ 6.2 - Forhåndsmerit

6.2.1 Studerende, der som en del af uddannelsen ønsker at gennemføre uddannelseselementer ved en anden uddannelse eller en anden videregående uddannelsesinstitution i Danmark eller i udlandet, skal ansøge Studienævnet om forhåndsmerit for de planlagte uddannelseselementer.

6.2.2 Studerende, der ønsker at tage på udlandsophold af mindst et semesters varighed, skal have bestået fag svarende til mindst 90 ECTS-point på den pågældende bacheloruddannelse. Derudover må udlandsophold ikke lede til en studietidsforlængelse.

6.2.3 Forhåndsmerit for fag, som udbydes i efterårssemestret, og som skal indgå i den studerendes valgfagspulje, skal være godkendt af Studienævnet senest ved Studienævnets møde i august. Modsvarende skal forhåndsmerit for fag, som udbydes i forårssemestret, og som skal indgå i den studerendes valgfagspulje, være godkendt af Studienævnet senest ved Studienævnets møde i januar.

6.2.4 Forhåndsmerit for fag, som udbydes i efterårssemestret, og som skal erstatte konstituerende fag i den studerendes studieordning, skal være godkendt af Studienævnet senest ved Studienævnets møde i april. Modsvarende skal forhåndsmerit for fag, som udbydes i forårssemestret, og som skal erstatte konstituerende fag i den studerendes studieordning, være godkendt af Studienævnet senest ved Studienævnets møde i november.

6.2.5 Godkendelsen af forhåndsmerit forpligter en studerende til at fremsende dokumentation for beståede studieaktiviteter til SDU.

6.2.6 Den studerende skal søge om forhåndsmerit på ny, hvis den studerende ikke kan følge en eller flere af de forhåndsmeriterede uddannelsesaktiviteter.

§ 6.3 - Merit

6.3.1 Studienævnet kan efter faglig vurdering bevilge meritoverførsel for fag gennemført ved en anden videregående uddannelse i Danmark eller i udlandet.

6.3.2 Mulighederne for merit vil altid afhænge af Studienævnets vurdering af ækvivalensen mellem de berørte uddannelseselementer.

6.3.2.1 Beståede fagelementer kan kun meritoverføres i tilfælde, hvor fagelementerne er bachelor- eller kandidatniveau.

6.3.3 Fagelementer, hvor der er indholdsmæssigt sammenfald med konstituerende fagelementer på det pågældende studium, eller hvor der er indholdsmæssigt sammenfald mellem allerede beståede fagelementer, kan ikke godkendes som valgfag eller meritoverføres på uddannelsen. Valgfag omfatter alle fagelementer, der er godkendt af Studienævnet, og som ikke er obligatoriske på det studie, hvor den studerende er indskrevet.

6.3.4 Merit bevilges kun mod fremvisning af et officielt, stemplet og underskrevet karakterbevis over de beståede studieaktiviteter.

6.3.5 Meritoverførsel med karakter sker kun i tilfælde, hvor karakteren er givet i henhold til 7-trinsskalaen og er er ækvivalens mellem den beståede studieaktivitet og den studieaktivitet, der skal erstattes. Ækvivalensen skal gælde både for det faglige indhold og omfanget målt i ECTS-point.

§ 7 - Bestemmelser om uddannelsens tilrettelæggelse

§ 7.1 - Til- og framelding til undervisning og eksamener

Tilmelding

7.1.1 Tilmelding til undervisning og eksamener sker i overensstemmelse med SDUs regler for tilmelding til fag og eksamen.

7.1.2 Det er en betingelse for at kunne deltage i undervisning og eksamen på de enkelte semestre, at den studerende tilmelder sig til semestrets aktiviteter rettidigt.

7.1.2.1 Optagelse på uddannelsen medfører samtidigt tilmelding til 1. og 2. semesters undervisning og ordinære eksamener. Tilmelding til undervisning og ordinære eksamener på de øvrige semestre foregår elektronisk på SDU-Studenterselvbetjeningen, https://sso.sdu.dk.

7.1.2.2 Tilmeldingsperioderne er hhv. den 20.-30. maj for tilmeldingen til undervisningen i efterårssemestret og den 20.-30. november for tilmelding til undervisningen i forårssemestret. Tilmeldingsperioderne offentliggøres som opslag på hjemmesiden samt pr. mail til de studerendes SDU-mailadresser. Det er den studerendes ansvar at holde sig orienteret om fristen for tilmelding.

7.1.3 Tilmelding til et fag eller valgfag medfører automatisk tilmelding til undervisning og en tilhørende ordinære eksamen. Tilmeldingen til såvel obligatoriske fag som valgfag er bindende. Studienævnet kan dispensere fra denne regel, hvis usædvanlige forhold gør sig gældende. Det er dog muligt at skifte valgfag, jf. 7.1.4

7.1.3.1 Hvis den studerende tilmelder sig til fag ud over 30 ECTS-point pr. semester, er også denne tilmelding bindende, og vil som udgangspunkt medføre, at fag ikke kan afmeldes.

7.1.4 Studerende kan skifte et valgfag, vedkommende ikke har aflagt eksamensforsøg i, ud med et andet valgfag inden for de første tre uger fra semesterstart. Denne mulighed gælder dog ikke sommerskolefag. 

7.1.5 Den studerende skal senest tilmelde sig til undervisning og eksamenerne i et fag, når faget sidste gang udbydes.

7.1.6 Det er den studerendes ansvar at kontrollere sine tilmeldinger ved semesterstart.

7.1.7 Studerende kan ikke tilmelde sig til fag ud over uddannelsens ramme, medmindre den pågældende studerende er optaget på et af SDUs talentprogrammer, jf. talentbekendtgørelsen. I så fald kan uddannelsens ramme kun overskrides med de studieaktiviteter, der indgår i talentprogrammet. 

Framelding

7.1.8 Framelding fra eksamen kan ikke finde sted, og der er brugt et eksamensforsøg hvis den studerende ikke deltager i eksamenen, medmindre Studienævnet bevilger dispensation til framelding af et eller flere fag. En dispensation forudsætter, at der foreligger usædvanlige forhold. Den studerende skal søge om framelding, før vedkommende aflægger et eksamensforsøg i det pågældende fag. 

§ 7.2 - Tilladelse til at følge fag på kandidatniveau

7.2.1 Studerende, der er optaget og indskrevet på en bacheloruddannelse ved SDU, kan søge om dispensation til at følge fag, fagelementer og eksamen på i alt op til 30 ECTS-point på en kandidatuddannelse. Studienævnet kan godkende sådanne tilladelser, hvis Studienævnet skønner, at den studerende har faglige forudsætninger for at gennemføre og bestå bacheloruddannelsen og samtidig gennemføre fag (undervisning og eksamen) på kandidatuddannelsen. 

7.2.1.1 Den studerende skal, som udgangspunkt, have bestået alle fag på 1.-4. semester af bacheloruddannelsen ved SDU. Den studerende kan højst følge fag svarende til 30 ECTS-point samlet pr. semester, inklusive de ikke-beståede bachelorfag. 

§ 7.3 - Tidsfrist for gennemførsel af studiet (Maksimal studietid)

Maksimal studietid

7.3.1 Bacheloruddannelsen skal senest være afsluttet 4 år efter studiestart, jf. SDUs regler for seneste afslutning af bachelor-, professionsbachelor- og kandidatuddannelser. Bevilget orlov medregnes ikke i denne tid.

7.3.2 Studienævnet kan dispensere fra reglen om maksimal studietid, hvis der foreligger usædvanlige forhold eller den studerende er eliteidrætsudøver, iværksætter eller formand i frivillige organisationer under Dansk Ungdoms Fællesråd.

§ 7.4 - Krav om studieaktivitet

Minimumsbeståkrav

7.4.1 Den studerende skal bestå mindst én ECTS-udløsende prøve i løbet af en sammenhængende periode på et år. Hvis kravet ikke opfyldes, vil den studerende blive udmeldt af sin uddannelse.

7.4.1.1 Studienævnet kan dispensere fra minimumsbeståkravet, hvis der foreligger usædvanlige forhold.

§ 7.5 - Bachelorprojekt

7.5.1 Bachelorprojektet placeres på uddannelsens 6. semester. Det skal demonstrere den studerendes evne til på kvalificeret vis at formulere, analysere og bearbejde problemstillinger inden for et afgrænset fagligt emne, der afspejler hovedvægten i uddannelsen.

7.5.2 Bachelorprojektet kan skrives individuelt eller af to studerende. Den pågældende uddannelsesleder kan tillade, at bachelorprojektet udarbejdes af maksimalt tre studerende i fællesskab.

7.5.3 Bachelorprojektet udarbejdes hen over et semester. Startdatoen og afleveringsfristen her hhv. den første hverdag i september og januar i efterårssemestret, og den første hverdag i hhv. februar og juni måned i forårssemestret. Studienævnet kan dispensere fra de fastlagte frister, hvis usædvanlige forhold gør sig gældende.

7.5.4 Projektkontrakten godkendes af vejleder og pågældende uddannelsesleder. En kontrakt, der er godkendt af vejleder og uddannelsesleder, kan efter startdatoen kun ændres ved en studienævnsdispensation. Titelændringer, der ikke medfører udsættelse af afleveringsfristen, godkendes af vejleder.

7.5.5 Afleveringsfristen for bachelorprojektrapporten er bindende og en overskridelse af fristen vil betyde, at projektet betragtes som ikke bestået, og den studerende må tilmelde sig til undervisning i bachelorprojekt i det efterfølgende semester, indgå en ny bachelorprojektkontrakt og udarbejde et nyt bachelorprojekt. Et nyt projekt defineres som en ny projektbeskrivelse med en ny titel.

7.5.6 Bachelorprojektet skal forsynes med et resumé på et fremmedsprog. Det er fastsat i fagbeskrivelsen, hvilket sprog resuméet skal affattes på. Hvis bachelorprojektet er skrevet på et fremmedsprog, bortset fra norsk og svensk, kan resuméet skrives på dansk. Resuméet indgår i bedømmelsen af bachelorprojektet.

§ 7.6 - Skift mellem linjer/profiler

7.6.1 Hvis der er profiler på bacheloruddannelsen, kan Studienævnet bevilge dispensation til profil- eller specialiseringsskift. Evt. profil- eller specialiseringsskift må ikke lede til en forlængelse af den samlede studietid.

§ 7.7 - Individuelle studieaktiviteter

Individuelle studieaktiviteter

7.7.1 En studerende kan efter aftale med en vejleder søge Studienævnet om en individuel studieaktivitet.

7.7.2 Individuelle studieaktiviteter skal indeholde en beskrivelse af læringsudbytte i form af viden, færdigheder og kompetencer, samt bedømmelsesform.

7.7.3 En individuel studieaktivitet må ikke bruges til at reducere bredden i uddannelsen, og den må ikke overlappe bachelorprojektet indholdsmæssigt.

7.7.4 En individuel studieaktivitet må som udgangspunkt højst have et omfang på 5 ECTS-point. Studienævnet kan i særlige situationer afvige fra dette. 

7.7.5 Individuelle studieaktiviteter, som gennemføres i efterårssemestret og som ikke indgår i studieordningen, og som skal indgå i den studerendes valgfagspulje, skal være godkendt af Studienævnet senest ved Studienævnets møde i august. Tilsvarende skal individuelle studieaktiviteter, som gennemføres i forårssemestret, og som ikke indgår i den studerendes studieordning, og som skal indgå i den studerendes valgfagspulje, være godkendt af Studienævnet senest ved Studienævnets møde i januar.

7.7.6 Individuelle studieaktiviteter, som gennemføres i efterårssemestret og som ikke indgår i studieordningen, og som skal erstatte et konstituerende fag i den studerendes studieordning, skal være godkendt af Studienævnet senest ved Studienævnets møde i april. Tilsvarende skal individuelle studieaktiviteter, som gennemføres i forårssemestret og som ikke indgår i den studerendes studieordning, og som skal erstatte et konstituerende fag i den studerendes studieordning, være godkendt af Studienævnet senest ved Studienævnets møde i november. Som udgangspunkt kan individuelle studieaktiviteter kun erstatte konstituerende (obligatoriske) fag i situationer, hvor det konstituerende (obligatoriske) fag ikke længere udbydes, den studerende ikke har aflagt eksamensforsøg i pågældende fag, og det ikke er muligt at følge et modsvarende fag (forhåndsmerit). 

§ 7.8 - Deltagerbegrænsning

7.8.1 Universitetet kan fastsætte begrænsninger for valg af fag og for valg af emner til projektarbejderne. Universitetet anvender faglige kriterier som udvælgelseskriterier, hvis der er et begrænset antal pladser til at følge et fag. Hvis det ikke er muligt at fastsætte faglige kriterier, kan universitetet anvende lodtrækning som udvælgelseskriterium.

§ 8 - Dispensation og klagemuligheder

§ 8.1 - Dispensation fra regler, fastsat af universitetet

8.1.1 Studienævnet kan, når det er begrundet i usædvanlige forhold, dispensere fra de regler i studieordningen, der alene er fastsat af universitetet. I visse tilfælde kan Studienævnet dispensere studerende, der er eliteidrætsudøvere, iværksættere eller formænd i frivillige organisationer under Dansk Ungdoms Fællesråd, fra reglerne i studieordningen og/eller SDUs regler. Studienævnet må i alle vurderinger af dispensationer, undtaget dispensation for ekstra prøveforsøg, inddrage studieegnethed.

8.1.2 Eventuelle ansøgninger om dispensation fra reglerne i studieordningen skal være skriftlige, begrundende og vedlagt relevant dokumentation. Den studerende skal afholde evt. udgifter i forbindelse med fremskaffelse af dokumentation. Information om ansøgningsfrister findes her

§ 8.2 - Klage over eksamener

8.2.1 Den studerende kan klage over eksamen eller anden bedømmelse, der indgår i eksamen. Klagen kan vedrøre

  • retlige spørgsmål (dvs. om sagen er behandlet i overensstemmelse med gældende ret og almindelige forvaltningsretlige principper);
  • eksaminationsgrundlag;
  • eksaminationsforløb; og/eller
  • bedømmelse
Klagen skal indgives af den studerende til universitetet senest 14 dage efter offentliggørelse af eksamensresultatet. Klagen skal være skriftlig og begrundet. Klagen sendes til Studienævnssekretariatet ved Det Tekniske Fakultet (studienaevn@tek.sdu.dk) 

8.2.2 Universitetet afgør klagen på grundlag af bedømmernes faglige udtalelse og klagerens kommentarer til udtalelsen. Afgørelsen kan gå ud på tilbud om ombedømmelse, tilbud om reeksamen eller at klageren ikke får medhold i klagen. Ombedømmelse og reeksamen kan resultere i lavere karakter. Der kan ikke klages over eksaminationsgrundlag, eksamensforløb eller bedømmelse i forbindelse med studiestartsprøven.

§ 8.3 - Klage over universitetets afgørelser

Klager over retlige forhold

8.3.1. Den studerende kan klage over retlige forhold (dvs. om sagen er behandlet i overensstemmelse med gældende ret og almindelige forvaltningsretlige principper) i forbindelse med universitetets afgørelse, herunder afgørelser truffet af Studienævnet. Klager vedrørende retlige forhold kan indbringes for Uddannelses- og Forskningsstyrelsen.

8.3. 2 Klagen skal indgives til universitetet senest 14 dage efter at den studerende er blevet gjort bekendt med den afgørelse, der klages over. Klagen skal være skriftlig. Klagen sendes til Studienævnssekretariatet ved Det Tekniske Fakultet (studienaevn@tek.sdu.dk).

Klager over merit og forhåndsmerit

8.3.3 Klager over afslag eller delvis afslag over

  • forhåndsmerit for danske eller udenlandske uddannelseselementer; og
  • merit for beståede danske eller udenlandske uddannelseselementer

kan indbringes for et meritankenævn efter reglerne i Bekendtgørelse om ankenævn for afgørelser om merit i universitetsuddannelser (meritankenævnsbekendtgørelsen). Klagen skal indgives til universitetet senest 14 dage efter at den studerende er blevet gjort bekendt med den afgørelse, der klages over. Klagen skal være skriftlig og begrundet. Klagen sendes til Studienævnssekretariatet ved Det Tekniske Fakultet (studienaevn@tek.sdu.dk). 

§ 9 - Uddannelsens forankring

§ 9 - Overgangsordninger

9.0.1 Studerende genoptaget og/eller genindskrevet den 1. september 2021 kan ikke få merit for studiestartsprøven på tidligere studieordninger. Med andre ord skal disse studerende bestå studiestartsprøven i september 2021 for at kunne fortsætte på uddannelsen. 

9.0.2 Studerende optaget før den 1. september 2015 er omfattet af reglerne for maksimal studietid gældende for disse studerende pr. den 1. september 2015. Mao. skal disse studerende have afsluttet deres bacheloruddannelse inden for 4,5 år efter studiestart, svarende til hhv. 55 måneder ved studiestart i efterårssemestret og 56 måneder ved studiestart i forårssemestret. 

9.0.3 Studiespecifik overgangsordning 

Ved ikrafttrædelse af denne studieordning udfases tidligere studieordninger, og eksamen og undervisning i de berørte fag gennemføres sidste gang i takt med udfasningen. For detaljer henvises til den enkelte fagbeskrivelse. 

Studerende på tidligere studieordninger vil fortsat være indskrevet på den gamle studieordning, og vil således ikke blive påvirket af en ny studieordning, medmindre de kommer bagud eller af anden grund søger om overflytning til denne studieordning.

Studerende på tidligere studieordninger, som ikke følger det normerede studieforløb, vil ikke blive tilbudt særlig undervisning. Studerende der mangler fag, der ikke længere udbydes, skal således erstatte disse fag med fag fra den nye studieordning. Alternativt kan studerende søge Studienævnet om overflytning til en nyere studieordning. 

Orlov og genindskrivning

Ved genindskrivning på uddannelsen bestemmer uddannelsen, om den studerende bliver overflyttet på denne studieordning, eller om vedkommende kan fortsætte på den oprindelige studieordning. Efter endt orlov vil den studerende blive indskrevet på sin oprindelige studieordning, medmindre den studerende søger om overflytning. 

Merit

Når en studerende skifter studieordning, vil beståede fag give faglig dækning for obligatoriske fag efter den nye studieordning (jf. nedenstående tabel). Der vil ikke ske overførsel af eller ændringer i antallet af ECTS point. Dette gælder også, hvis et bestået fag efter en tidligere studieordning ikke har det samme antal point som de fag, der dækkes fagligt. Der overføres kun fag, der er fuldstændigt gennemført og bestået. 

Følgende fag fra tidligere studieordninger 

  • 2014-2015: VB-VT1-U2 (30 ECTS)  
  • 2016: VB-PRG3 (5 ECTS) og VB-DYN3 (15 ECTS)
  • 2016: VB-MEF3 (10 ECTS)
Erstatter fag fra denne studieordning 
  • 2016 og 2018: VB-VT1-U3 (20 ECTS) og VB-IFG1-U1 (10 ECTS)
  • 2018: VB-DYN3 (20 ECTS)
  • 2018: VB-MEFY (10 ECTS)

§ 9.1 - Studienævn

Studienævnet for uddannelserne ved Det Tekniske Fakultet

§ 9.2 - Censorkorps

Ingeniøruddannelsernes landsdækkende censorkorps

§ 9.3 - Ikrafttrædelsesdato

01-09-2021

§ 9.4 - Dato for godkendelse i studienævnet

13-09-2021

§ 9.5 - Dato for Dekanens godkendelse

13-09-2021