Studieordning for Master i intelligence og cyber studier

Masteruddannelser er forskningsbaserede videregående uddannelser inden for videreuddannelsessystemet for voksne, der har til formål at give studerende med praktisk erhvervserfaring og en forudgående uddannelsesbaggrund en videregående uddannelse inden for et specialiseret område eller i et bredere perspektiv på et fagligt eller flerfagligt område.

En masteruddannelse skal på videnskabeligt grundlag give de studerende viden, færdigheder og kompetencer, som kvalificerer til at kunne varetage højt kvalificerede funktioner i virksomheder, institutioner m.v. Den enkelte masteruddannelse skal sikre, at den studerende er i stand til at anvende fagområdets videnskabelige metoder og begreber i forbindelse med:

• vurdering og løsning af teoretiske og praktiske problemstillinger,
• formidling af faglige problemstillinger og løsningsforslag til fagfæller og ikke-specialister,
• styring og udvikling af komplekse arbejdssituationer,
• selvstændig etablering af fagligt og tværfagligt samarbejde, og
• egen faglige udvikling.

Masteruddannelsen i intelligence og cyber studier er normeret til 60 ECTS, hvilket svarer til en fuldtidsstuderendes arbejde i 1 år, undervisningen tilrettelægges således, at fuldtidsbeskæftigede kan følge og afslutte uddannelsen over 2-4 år. 

Studienævnets udfyldende bestemmelser:

 Uddannelsen giver ret til betegnelsen Master i Intelligence og cyber studier (MICS) med evt. specialisering i enten Intelligence eller cyber studier. Uddannelsens engelske betegnelse er Master in Intelligence and Cyber Studies (MICS) med evt. specialisering benævnt. Specialisering opnås på 2. og 3. semester gennem for eksempel valg af fag om intelligence eller cyber studier samt mulighed for valgfag, der dækker begge specialiseringer. Det er også muligt at kombinere fagene på tværs i en mere almen profil.

Studerende, der ikke ønsker at deltage i alle studiets elementer, kan optages som enkeltfagsstuderende, hvis adgangskrav til det pågældende enkeltfag er opfyldt, og hvis universitetet finder optagelse hensigtsmæssig ud fra praktiske forhold, fx. antal pladser på faget og pædagogiske hensyn. Se fagbeskrivelsen for nærmere detaljer.

På grund af den faglige progression anbefales den enkeltfagsstuderende ved valg af fag at have tilegnet sig de samme faglige forudsætninger som de almindelige studerende eller at have bestået eller være tilmeldt Grundfag 1 From Cold War Espionage to Cyberwars: History, Theory, and Practice of intelligence and cybersecurity. 

Der udstedes bevis for beståede enkeltfag.

Uddannelsen udbydes i fællesskab mellem Syddansk Universitet (SDU) og Forsvarsakademiet (FAK). Undervisningen er fordelt mellem de to institutioner med henblik på at drage fordel af de to institutioners forskellige kernekompetencer. Undervisning og internater kan finde sted på begge lokaliteter.

Muligheder for specialiseringer 

• Intelligence sporet
  

I en verden præget af usikkerhed og store mængder information, porøse grænser og digitalisering af stort set alle samfundsrelevante funktioner, udfordres både stat og private aktører. Det efterretnings- og sikkerhedspolitiske felt er derfor et hurtigt voksende område både som et akademisk fag og i en bredere samfundsmæssig kontekst, der strækker sig langt ud over det traditionelle efterretningsmiljø. Mere end nogensinde har nationale regeringer, internationale agenturer og internationale virksomheder en udfordring i at organisere sig i et komplekst miljø med mange typer aktører, trusler og usikkerhedsmomenter. Intelligence sporet forbereder de studerende på hvordan man styrer, begrænser og i nogle tilfælde, udnytter usikkerhed. På uddannelsen vil de studerende arbejde med den klassiske efterretnings organisation og med variationer af traditionelle og nye former for efterretnings indhentning og -analyse. 

• Cyber sporet

Fjendtlige handlinger i cyberdomænet er en stadig mere nærværende trussel der vil kunne udfordre sammenhængskraften, beslutningstagning og det økonomiske og sociale fundament af enhver organisation, hvad enten der er tale om en stat, en offentlig institution eller en privat virksomhed. Den teknologiske udvikling, digitaliseringen og den øgede afhængighed af netværksbaserede systemer fører til nye sårbarheder for alle. Cyber sporet forbereder de studerende på hvordan aktivt engagement i cyberdomænet kan bidrage til at imødegå risici og til at udnytte cyberdomænets potentiale til fordel for den enkelte virksomhed eller organisation. Cyber sporet oparbejder og styrker evnen til at anvende samfundsvidenskabelige tilgange til cyber studier med fokus på politiske, økonomiske, og sociale dimensioner af cyber domænet. Ligeledes vil uddannelsen give praktisk viden og værktøjer om lovgivning på området, cybersikkerhed og cyber awareness.

• Intelligence og cyber sporet

På det almene spor kan fagene om cyber og intelligence kombineres i en mere almen profil som passer til den enkelte studerendes faglige baggrund og interesser. Den studerende kan vælge mellem valgfag og (såfremt der er plads) specialiseringsfag, og workshopfag.

De bærende principper for uddannelse på Syddansk Universitet er aktiverende undervisning og aktiv læring. Undervisningen ved Det Samfundsvidenskabelige Fakultet skal leve op til disse principper, og de studerende, medarbejderne og ledelsen har i fællesskab ansvaret for, at principperne realiseres igennem hele uddannelsesforløbet. Det overordnede mål er at øge de studerendes læringsudbytte med afsæt i faglighed, faglig udvikling og pædagogisk nytænkning i et forpligtende læringsfællesskab.

Studienævnets udfyldende bemærkninger af den lokale udmøntning af de bærende principper i forhold til uddannelsen

De bærende principper for uddannelsen er aktiverende undervisning og aktiv læring der bygger på de studerendes egne praktiske erfaringer. Det overordnede mål er at maksimere de studerendes læringsudbytte med afsæt i faglighed, faglig udvikling og pædagogisk nytænkning i et forpligtende læringsfællesskab. Det Samfundsvidenskabelige Fakultet og Forsvarsakademiet har et fælles ansvar for at undervisningen kan leve op til disse principper og de studerende og uddannelsens undervisere har i fællesskab ansvaret for at principperne realiseres igennem hele uddannelsesforløbet. De bærende principper udmøntes på uddannelses- og underviserniveau på initiativ af den enkelte studieleder og fagansvarlige underviser med understøttelse fra Institut for Statskundskab på SDU og fra Institut for Militær Teknologi og Institut for Militære Operationer på Forsvarsakademiet. Udmøntningens betydning for uddannelsen som helhed fremgår af studieordningen, og betydningen for planlægning og afholdelse af undervisning og eksamen udfoldes i den enkelte fagbeskrivelse og lektionsplan.

Med afsæt i kompetenceprofilen vægter uddannelsen i Intelligence og Cyber Studier i særlig grad undervisningsformer, der sikrer overførsel (transfer) af det lærte fra læringssituationen til den masterstuderendes egen praksis og de intelligence eller cyber-relaterede udfordringer, som denne møder i sit daglige arbejde indenfor offentlige myndigheder, relevante institutioner eller i private virksomheder.

Undervisning og afprøvning/eksamen vil koble konkrete problemstillinger og centrale udfordringer fra deltagerens eget miljø til teori og begreber, som kan hjælpe med at strukturere og styrke arbejdet med de specifikke intelligence eller cyber-relaterede spørgsmål. Denne undervisningsform forudsætter, at deltageren er motiveret til at arbejde aktivt med egen praksis i løbet af uddannelsen, som dermed også kan forvente, at underviserne efter bedste evne sætter sig ind i de praktiske udfordringer, som den masterstuderende møder i sit daglige arbejde.

Faglig og samfundsmæssig forankring

Uddannelsen er forankret i et stærkt og prioriteret sikkerhedspolitisk forskningsmiljø med fokus på samfundsrelevante problemstillinger og konsekvenserne af hastige forandringer på både nationalt, internationalt og globalt plan. Uddannelsen reflekterer dermed den reelle samfundsudvikling og et stigende behov for ny vidensopbygning og nye kompetencer indenfor både myndighedsværket, internationale institutioner og det private erhvervsliv.

Der er til uddannelsen nedsat et aftagerpanel (Advisory Board), der rådgiver studieledelsen

• med bidrag til fremtidsvisioner og til udvikling af strategier, der reflekterer den samfundsmæssige udvikling og behov,

• om ændrede kompetencekrav indenfor intelligence og cyber-relaterede spørgsmål

• ved at stille kritiske spørgsmål til uddannelsens overordnede indholdsmæssige og strukturelle planlægning, og

• ved at forholde sig overordnet til interne og eksterne evalueringer af uddannelsen samt ved at give forslag til nye tiltag på uddannelsen.

Uddannelsens faglige kompetencemål fremgår under punktet Studieforløb

Ansøgeren skal have mindst to års relevant erhvervserfaring efter adgangsgivende eksamen. Der lægges vægt på, at ansøgerens erhvervserfaring som helhed er relevant for uddannelsen.

Ansøgeren bør have sproglige færdigheder i engelsk, der gør det muligt at følge engelsksproget undervisning og læse og forstå engelsksproget pensum. Der kan forventes fag på engelsk. Undervisnings- og eksamssprog vil fremgå af fagbeskrivelsen.

Se adgangskrav i § 2.3.

Masteruddannelsen er en betalingsuddannelse i henhold til reglerne i bekendtgørelsen om deltidsuddannelse ved universiteterne (deltidsbekendtgørelsen). Der opkræves betaling for deltagelse i undervisningen inkl. prøver og anden bedømmelse.

Oplysninger om betaling, prisstruktur, og hvad betalingen dækker, kan findes under www.sdu.dk på studiesiden for uddannelsen. Se også punktet Prøveforsøg for bestemmelser omkring prøveforsøg og betaling.  

Universitet kan bringe indskrivningen til ophør, når betalingen ikke længere dækker. 

Studerende, der optages som enkeltfagsstuderende, betaler den aktuelle pris for faget.

Jf Masterbekendtgørelsen er adgang til uddannelserne er betinget af, at ansøgere har gennemført mindst én relevant:

• kandidatuddannelse
• bacheloruddannelse,
• professionsbacheloruddannelse, 
• mellemlang videregående uddannelse, 
• diplomuddannelse gennemført som et reguleret forløb, eller 
• udenlandsk uddannelse på samme niveau. 

Ansøgere skal have mindst 2 års relevant erhvervserfaring efter gennemført adgangsgivende uddannelse. 

Universitetet kan optage ansøgere, der ikke opfylder betingelserne ovenfor, men som ud fra en konkret vurdering skønnes at have uddannelsesmæssige forudsætninger, der kan sidestilles hermed, herunder ansøgere der har gennemført en diplomuddannelse som fleksibelt forløb. Universitetet kan fastsætte, at ansøgeren senest inden det tidspunkt, der er fastsat for studiestarten, skal aflægge supplerende prøver.

Studienævnets udfyldende bestemmelser:

Herunder er eksempler på videregående uddannelser, der giver adgang til optagelse på MICS, under forudsætning af relevant erhvervserfaring: 

• Professionsbacheloruddannelse inden for offentlig administration, IT, diplomingeniør, kommunikation, sikkerhed, strategi og økonomi. 
• Bachelor eller kandidatuddannelse inden for statskundskab, jura, psykologi, sprog, økonomi, fysik, matematik, datalogi og Software-udvikling 

Uddannelsesinstututionen kan give adgang til MICS for ansøgere, der ikke opfylder de uddannelsesmæssige betingelser, men som ud fra en konkret faglig vurdering skønnes at have de nødvendige forudsætninger for at kunne gennemføre uddannelsen. En sådan konkret vurdering kan omfatte bl.a. en motiveret ansøgning med levnedsbeskrivelse samt evt. en personlig samtale og/eller en supplerende prøve. Den supplerende prøve skal bestås.  

Der kan ikke dispenseres fra erhvervserfaringskravet. 

Sprogfærdighed ved udbud på dansk: Tilstrækkelige færdigheder i engelsk til at følge og forstå faglitteratur på engelsk og følge engelsksproget undervisning.  

Ansøgere med udenlandsk eksamen skal endvidere have bestået Studieprøven i dansk som andetsprog (tidligere Dansk Prøve 2). Det er et krav, at alle Studieprøvens 4 delelementer er bestået med karakteren 6 eller derover på 13-skalaen eller 02 på 7-trinsskalaen. Dansk A er et alternativ til Studieprøven.  

Studienævnets udfyldende bestemmelser:

En masteruddannelse udgør et selvstændigt afrundet uddannelsesforløb. Uddannelsen giver mulighed for fleksibilitet samt specialisering undervejs. Dertil kommer at undervisningen foregår online eller i koncentrerede undervisningsdage og internat.  Uddannelsen afsluttes med et masterprojekt med et selvvalgt emne. Uddannelsen kan også afsluttes med et certifikatprojekt efter fuldførelse af fag, der svarer til 30 ECTS-point, idet certificeringsforløbet i alt består af 35 ECTS-point. I et certifikatforløb kan der ikke indgå meriterede fag fra andre uddannelser.

Uddannelsen er opbygget efter et ”tragt-princip”, hvor de studerende i det første semester kan vælge tre grundfag (det første grundfag er obligatorisk for alle der ønsker hele uddannelsen og certifikat) De opbygger tilsammen en bred viden om den historiske og institutionelle udvikling og de praktiske udfordringer inden for området. På 2. semester fokuseres der på praktiske og håndværksmæssige problemstillinger og metoder. Semesteret afsluttes med en praktisk foresight analysis workshop. På 3. semester er der mulighed for fordybelse i valgfag, forberedelse af master projektet samt en intelligence simuleringsworkshop. 4. semester fokuserer udelukkende på masterprojektet.

Uddannelsen består af følgende elementer: 

Obligatoriske fag, se herunder. 

• Grundfag i cyber- og intelligence (3 x 5 ECTS-point), grundfag 1 From>Cold War Espionage to Cyberwars er obligatorisk for alle som ønsker en hel masteruddannelse
• Praksisbaserede specialiseringskurser indenfor enten intelligence eller cyber (10 ECTS-point) - specialiseringsfag + mindst et valgfag iindenfor specialiseringen er obligatoriske, hvis specialisering ønskes
• Praktiske workshop-baserede kurser (2 x 5 ECTS-point) 
• Valgfag indenfor begge specialiseringsretninger (minimum 5 ECTS -point)
• Masterprojekt forberedelse (5 ECTS-point) - obligatorisk fag for alle, som ønsker at skrive masterprojekt
• Masterprojekt (15 ECTS - point) - obligatorisk
• Eventuelt certifikatprojekt (5 ECTS-point) efter fuldførelse af kurser der tilsammen udgør 30 ECTS-point - faget er obligatorisk ved ønske om certificeringsforløb.
  

Semester 1 (efterår) Der er tre grundfag på hver 5 ECTS-point. Grundfag 1 introducerer de centrale begreber og den historiske udvikling,  der stilles skarpt på det institutionelle og lovmæssige grundlag for styring af cyber- og intelligence området på nationalt og internationalt plan. Dette fag anbefales placeret i begyndelsen i studiet. på grundfag 2 undersøges de mange udfordringer forbundet med strategisk planlægning og beslutningstagning i en verden i forandring. På grundfag 3 fokuseres der på de store etiske, juridiske, politiske og metodiske/praktiske spørgsmål og dilemmaer forbundet med cyber- og intelligencesaktivitet.

I semester 2 (Forår) bliver uddannelsen mere praksisorienteret idet de studerende vælger specialiseringsfag i enten intelligence eller cyber eller en blanding heraf. Der er (på sigt) mulighed for at vælge mellem at tage 10 ECTS-point i form af et af de to udbudte specialiseringsfag (udbydes på dansk), eller at vælge to 5 ECTS-point forskningsbaserede valgfag (udbudt på engelsk) om henholdsvis cyber og intelligence. Semester 2 afsluttes med en foresight analysis workshop (5 ECTS-point), hvor den opbyggede viden fra de to semestre afprøves i en praksisorienteret workshop. 

I Semester 3 (Efterår) er der mulighed for yderligere specialisering gennem valg af et forskningsbaseret valgfag i enten intelligence eller cyber samt en praktisk intelligence simulationsøvelse baseret på et cyberscenario. For de studerende, der ønsker at tage den fulde masteruddannelse, vil semesteret indeholde et forberedende fag rettet mod Masterprojektet, hvor der undervises i brug af teori, metode og forskniningsdesign. For studerende der ønsker at afslutte med et certifikatprojekt tilbydes individuel vejledning til certifikatprojektet. 

Semester 4 er tilegnet masterprojektet, som er en større skriftlig opgave, skal dokumentere færdigheder i at anvende videnskabelige teorier og metoder i et fagligt afgrænset emne. Masterprojektet giver mulighed for at sætte sit eget præg på studieforløbet,  for eksempel er der mulighed for at skrive et erhvervsbaseret projekt i samarbejde med den studerendes arbejdsplads. Ønskes der en specialisering med en profil, der skal fremgå på eksamensbeviset, skal masterprojektet skrives indenfor profilen. Masterprojektet afslutter uddannelsen på de 60 ECTS-point.

Fleksibilitet

Uddannelsen er præget af mulighed for tilpasning til individuelle ønsker og konkrete kompetencebehov. Uddannelsens studieforløb vil afhænge af de valg den studerende tager og er beroende på:

• om uddannelsen følges som et fuldt masterforløb over 2, 3 eller 4 år
• om der vælges at tage enkeltfag, der eventuelt afsluttes med et certifikatprojekt 
• om intelligence- eller cyber vælges som specialiseringsfag
• om kun uddannelsens engelsksprogede fag vælges

En stor del af uddannelsen udbydes online, mens de praktisk orienterede elementer er baseret på tilstedeværelse enten i form af hele undervisningsdage eller som internat. Det anbefales at man hvor muligt deltager i de fælles aktiviteter der afholdes fysisk i enten København eller Odense. Hvert semester starter med en undervisnings dag hvor alle semesterets kurser introduceres og hvor der afholdes tværfaglige sociale aktiviteter med mulighed for networking. 

. 

En prøve er bestået, når der er opnået bedømmelsen Bestået, eller karakteren 02 eller derover. Beståede prøver kan ikke tages om. Masteruddannelsen er bestået, når alle prøver er bestået.

Fakultetets udfyldende bestemmelser:

Som hovedregel kan karakteren 00 indgå i bedømmelsen i delprøver. Hvis den samlede prøve er bestået, kan karakteren 00 ikke tages om. I fag, hvor karakteren 00 og -3 ikke kan indgå i bedømmelsen skal alle delprøver bestås med minimum 02, for at faget kan bestås samlet set, hvis dette er tilfældet, vil det fremgå af fagbeskrivelsen under Regler. 

Studienævnets udfyldende bestemmelser:

Der udregnes ikke et vægtet gennemsnit for uddannelsen. 

Studienævnets udfyldende bestemmelser: 

Bedømmelsen af skriftlige arbejder angår primært det faglige indhold. Den studerendes stave- og formuleringsevne indgår med begrænset vægt, medmindre der er tale om omfattende markante afvigelser fra en normal faglig sprogbrug. Dette vil særligt gøre sig gældende ved større skriftlige arbejder.

Prøver kan enten være eksterne eller interne.

Eksterne prøver bedømmes af én eller flere eksaminatorer og af én eller flere censorer, der er beskikket af Uddannelses- og Forskningsstyrelsen.

Interne prøver bedømmes af én eller flere undervisere (eksaminatorer) udpeget af universitetet blandt underviserne på universitetet. De eksterne prøver skal dække uddannelsens væsentlige områder, herunder Masterprojekt.

Mindst 1/3 af uddannelsens samlede ECTS-point skal dokumenteres ved eksterne prøver. Dette gælder dog ikke for meritoverførte prøver.

Det fremgår af den enkelte fagbeskrivelse om en prøve er internt eller eksternt bedømt.

I uddannelser, der udbydes på dansk, aflægges prøverne på dansk, med mindre det er en del af prøvens formål at dokumentere den studerendes færdigheder i et fremmedsprog. Prøverne kan dog aflægges på svensk og norsk i stedet for dansk, medmindre det er en del af prøvens formål at dokumentere færdigheder i dansk.

Universitetet kan i øvrigt, hvor forholdene gør det muligt, tillade studerende at aflægge en prøve på et fremmedsprog. Det gælder dog ikke, hvis det er en del af prøvens formål at dokumentere færdigheder i dansk eller i et bestemt andet fremmedsprog.

Har undervisningen i et fag været gennemført på et fremmedsprog, aflægges prøven på dette sprog, medmindre det er en del af prøvens formål at dokumentere den studerendes færdigheder i et andet sprog. Universitetet kan fravige den regel.

I uddannelser, der udbydes på engelsk eller et andet fremmedsprog, aflægges prøverne på det udbudte sprog, medmindre det er en del af prøvens formål at dokumentere den studerendes færdigheder i et andet sprog. Universitetet kan fravige denne regel.

Studienævnets udfyldende bestemmelser:

Undervisnings- og eksamenssproget vil fremgå af fagbeskrivelsen. Der kan forventes undervisning på begge sprog i varierende grad, mens eksamenssprog i de fleste tilfælde vil være valgfrit ift. dansk eller  engelsk.

Valg af prøveform i det enkelte fag skal ske under hensyntagen til flere faktorer. Der skal som udgangspunkt være en klar sammenhæng mellem det enkelte fags formål, indhold, læringsaktiviteter og prøveformen, således, at eksamensresultatet i det enkelte fag afspejler den studerendes grad af opfyldelse af fagets læringsmål. 

For uddannelsen i sin helhed tilstræbes en variation af prøveformer på tværs af fag, således at de studerende samlet set udprøves i de forskellige typer af viden, færdigheder og kompetencer, som er repræsenteret i uddannelsens kompetenceprofil. Dette skal sikre, at den studerendes samlede eksamensresultat afspejler den studerendes grad af opfyldelse af uddannelsens læringsmål.

Der kan træffes disciplinære foranstaltninger over for studerende ved eksamenssnyd eller forstyrrende adfærd ved eksaminer jf. Regler om disciplinære foranstaltninger over for de studerende ved Syddansk Universitet.

Afvises en opgave eller annulleres en prøve på grund af dokumenterede uregelmæssigheder, opkræves der efterfølgende betaling for omprøve hvis forløbet genoptages. For yderligere information henvises til uddannelsens hjemmeside under "Generelle regler for betaling".

Universitetet kan tilbyde særlige prøvevilkår til studerende med fysisk eller psykisk funktionsnedsættelse og til studerende med et andet modersmål end dansk, når universitetet vurderer, at det er nødvendigt for at ligestille disse studerende med andre i prøvesituationen. Det er en forudsætning, at der med tilbuddet ikke sker en ændring af prøvens niveau. Der henvises til § 7 i eksamensbekendtgørelsen og studiets hjemmeside.

Hvis der til en prøve/eksamen ikke er angivet særlige bestemmelser om omprøve/reeksamen, gælder det, at omprøven afholdes som den ordinære prøve. 

Studienævnets udfyldende bestemmelser:

Omprøve afholdes som hovedregel for efterårsfagene i februar og for forårsfagene i august. Studienævnet kan beslutte at afholde yderligere omprøver i næstfølgende eksamenstermin. Dette vil fremgå af de respektive fagbeskrivelser. Deltagelse i omprøven kræver, at man har deltaget i ordinær prøve i samme eksamenstermin. Studienævnet kan beslutte at ændre prøveform og bedømmelsesform til omprøven. Dette vil i givet fald blive offentliggjort efter tilmeldingsfristens udløb.

Studerende, som har deltaget i en ordinær prøve uden at have bestået denne, har mulighed for at gå op til omprøve i samme prøvetermin. Bestås omprøven ikke, har den studerende mulighed for at deltage i næste ordinære prøve. For sen framelding eller udeblivelse fra prøven tæller som et prøveforsøg, og den studerende har ikke ret til at gå til omprøve.

Studienævnet kan give adgang til omprøve efter dispensationsansøgning, såfremt der er tale om usædvanlige forhold. Usædvanlige forhold vedrører konkrete, individuelle forhold hos den enkelte studerende, som man vanskeligt kunne forudse eller er uden skyld i. Travlhed på arbejde er fx ikke et usædvanligt forhold.

Bevilliger studienævnet dispensation, annulleres det brugte prøveforsøg. Bevilliger studienævnet ikke dispensation, har den studerende mulighed for at deltage i næste ordinære prøve.

Når sygdom forhindrer den studerende i at deltage i en prøve, har man mulighed for at gå til omprøve. Dette kræver at mastersekretariatet kontaktes senest på dagen for prøven, samt man fremskaffer lægelig dokumentation for sygdommen fra egen sædvanlige læge eller anden relevant instans hurtigst muligt. Erklæringen skal indeholde dato eller periode, hvor man har været syg, og denne skal falde inden for eksamensperioden. Betaling for lægeattest dækkes af den studerende. Dokumentationen sendes på mail til mastersekretariatet hurtigst muligt, dog senest inden en måned efter prøvedato. Ved langvarig sygdom kontaktes studienævnet.

Består den studerende ikke omprøven, er man ikke berettiget til ny omprøve, men man har mulighed for at deltage i næste ordinære prøve.

Omprøve afholdes efter samme bestemmelser, som gælder for den ordinære prøve, medmindre der i bestemmelserne for den pågældende prøve eksplicit er fastsat afvigende bestemmelser vedrørende omprøve, eller antallet af deltagere til en skriftlig omprøve tilsiger, at den mest hensigtsmæssigt kan afholdes som en mundtlig prøve.

For masterprojektet gælder, at studerende som opnår bedømmelsen 00 eller derunder, får lejlighed til at bearbejde projektet, så det kan bedømmes på ny.

Studienævnets udfyldende bestemmelser:

Den studerende har 3 prøveforsøg til at bestå en prøve.  Betalingen dækker deltagelse i undervisningen én gang samt potentielt 3 prøveforsøg, som skal afholdes inden for et studieår. For masterprojektet gælder særlige regler, idet betalingen dækker 2 prøveforsøg; den ordinære prøve og en eventuel omprøve.

De 3 prøveforsøg består af:

1. Prøven, der følger umiddelbart efter faget eller modulets gennemførelse.
2. Den tilhørende omprøve (hvis man ikke består ved ordinære prøve) samt.
3. Det næste ordinære prøveforsøg, som afholdes inden for et år efter første ordinære eksamen

Såfremt den studerende ikke opfylder de af universitetet fastsatte forudsætninger for at deltage i prøven, er der brugt et prøveforsøg. En forudsætning kan eksempelvis være deltagelse i undervisning og vil fremgå af fagbeskrivelsen.

Det er udelukkende muligt at deltage i omprøven, hvis de af universitetet fastsatte forudsætninger er opfyldt. Såfremt den studerende ikke opfylder de af universitetet fastsatte forudsætninger for at deltage i prøven, er der brugt et prøveforsøg. Forudsætninger for deltagelse i prøver, der er opfyldt før første ordinære prøve, skal ikke gentages ved et evt. nyt prøveforsøg.

Eksamenspensum udgives på fagets side i e-læringsportalen. Der eksamineres altid i nyeste pensum.

Studienævnet kan i enkelttilfælde bevilge meritoverførsel for fag fra en anden masteruddannelse. Der henvises til § 16 i masterbekendtgørelsen og studienævnets hjemmeside om merit på SDU.dk

Studienævnets udfyldende bestemmelser:

Merit bevilliges efter ansøgning til studienævnet og søges gennem ansøgningsportalen SPOC. Enkeltfag fra SDU og FAKs masteruddannelser udbudt på deltid kan godkendes af studieledelsen på forhånd. Kandidatfag og kurser kan ikke meriteres ind i MICS jf masterbekendtgørelsens meritbestemmelse. Fag fra øvrige masteruddannelser skal søges igennem studienævnet. Der kan ikke udstedes certifikat på baggrund af merit. 

I studienævnets vurdering, som altid er individuel, indgår flere forhold, herunder omfanget og niveauet af pensum på det pågældende fag, den faglige relevans på master i intelligence og cyber studier samt aktualiteten af faget. Der kan maksimalt opnås merit svarende til i alt 20 ECTS-point på hele uddannelsen.

Tilmelding til undervisning og prøver:

Tilmeldingsfrist til masteruddannelsens fag fastsættes af universitetet. Tilmeldingsfrist offentliggøres på studiets hjemmeside. 

Når en studerende er tilmeldt undervisningen til et fag, er den studerende automatisk tilmeldt den første ordinære prøve. Tilmelding til prøveforsøg i senere eksamensterminer skal ske henholdsvis senest 1. marts (sommereksamen) og 1. oktober (vintereksamen). 

Ved ikke bestået prøve: Studerende, der ikke består den ordinære eksamen, vil blive servicetilmeldt omprøven. Efter resultatets offentliggørelse modtager den studerende en mail fra sekretariatet med omprøvedato. Det er muligt for studerende at framelde deltagelsen i omprøven, jf. nedenstående frister. 

Manglende rettidig framelding - også til en omprøve - tæller som et eksamensforsøg. 

Framelding til undervisning og prøver:

Framelding til undervisning sker til mastersekretariatet. Rettidig framelding er henholdsvis den 15. september (efterårets fag) eller den 15. februar (forårets fag).

Framelding til eksamen sker til mastersekretariatet senest en uge før 1. eksamensdato. Ved rettidig framelding til en prøve (ordinær såvel som omprøve) tæller det ikke som et prøveforsøg, og den studerende har mulighed for at deltage næste gang der afholdes ordinær eksamen i faget. Det forudsættes, at betalingen dækker yderligere forsøg. Rettidig framelding til ordinær prøve giver ikke ret til at gå op til omprøvedatoen tilrettelagt i samme semester som den ordinære prøve. 

For sen framelding medfører, at prøven registreres som et brugt prøveforsøg. 

Ved første eksamensdag forstås følgende:

1.Skriftlig hjemmeopgave: Dato for aflevering

2.Skriftlig hjemmeopgave med bundet emne/udleverede spørgsmål: Dagen for udlevering af emne/spørgsmål

3.Skriftlig stedprøve er selve dagen

4.Mundtlig på baggrund af skriftligt produkt er datoen for aflevering af det skriftlige produkt

5.Mundtlig prøve er dagen for selve prøven, dog første eksamensdag, hvis prøven løber over flere dage

Ved sygdom på eksamensdagen, skal mastersekretariatet kontaktes senest på eksamensdagen. Gør eksaminanden ikke det, mistes retten til et omprøveforsøg, og man kan først gå op til næste ordinære eksamen. 

Er der tale om særlige forhold, fx sygdom eller andre uforudsete hændelser, kan der søges dispensation for ovennævnte gennem studienævnet.

Uddannelsen er tilrettelagt over 2 år og skal være færdiggjort inden for maksimalt 4 år. Uddannelsen giver desuden mulighed for fleksibilitet eftersom uddannelsen kan følges over en 4-årig periode, eller hvis relevant, kan afsluttes med et Certifikat Projekt efter fuldførelse af fag, der svarer til 30 ECTS -point. Ansøgningen om studietidsforlængelse søges ved studienævnet. 

Masterprojektet på Master i intelligence og cyber studier udgør 15 ECTS, og er nærmere beskrevet i fagbeskrivelsen. Masterprojektet kan udbydes på heltid efter studienævnets bestemmelse. Masterprojektet afslutter uddannelsen. Vælges der et specialiseringspor skal masterprojektet skrives inden for denne. 

Ved valg af specialisering vil dette fremgå af eksamensbeviset med tilføjelse til titlen: Master i intelligence og Cyber studier med specialisering i Cyberstudier / Intelligence.

Der udbydes valgfag på studiet  primært i efterårsemestret, men disse kan placeres fleksibelt på uddannelsen. Valgfag kan ligeledes indgå  i de 30 ECTS point, der skal beståes, hvis det ønskes at skrive certifikatprojekt efter de 30 ECTS-point er bestået.

Enkeltfag fra SDU og FAKs andre masteruddannelser udbudt på deltid kan godkendes af studieledelsen som valgfag før opstart på faget/fagene. Workshopfagene kan ligeledes udelades og erstattes med valgfag. Fag fra øvrige masteruddannelser på deltid skal søges igennem studienævnet. Merit for dette imødekommes af studienævnet for EVU. Der søges gennem  SPOC. 

Studienævnet kan, når det er begrundet i usædvanlige forhold, dispensere fra de regler i studieordningen, der alene er fastsat af universitetet.

Klage over prøver eller anden bedømmelse, der indgår i eksamen, skal indbringes for universitetet senest 2 uger efter, at resultatet af eksamen er bekendtgjort. Klagen skal være skriftlig og begrundet.

For nærmere information og vejledning om klager over eksamen henvises til studiets hjemmeside på SDU.dk og eksamensbekendtgørelsens kap.7.

I henhold til § 21 i masterbekendtgørelsen og § 25 i deltidsbekendtgørelsen kan universitetets afgørelser efter denne bekendtgørelse indbringes for Uddannelses- og Forskningsstyrelsen af studerende, når klagen vedrører retlige spørgsmål.

Fristen for indgivelse af klage er 2 uger fra den dag, afgørelsen er meddelt klageren. Klagen indgives til universitetet, der afgiver en udtalelse. Klageren skal have lejlighed til at kommentere universitetets udtalelse inden for en frist af mindst 1 uge. Universitetet sender klagen til styrelsen vedlagt udtalelsen og klagerens eventuelle kommentarer.