translation.lazy-loading-fagbesks
0 /
translation.lazy-loading-profiler
0 /

Studieordning for Kandidat i Fysioterapi

Studienævn for Kandidatuddannelserne i Fysioterapi, Ergoterapi, Jordemodervidenskab, Klinisk Sygepleje og Den Sundhedsfaglige Kandidatuddannelse
Uddannelsestitler:
  • Kandidat i Fysioterapi
  • Master of Science (MSc) in Psysiotherapy
ECTS-point: 120
Byer: Odense
Terminer: Efterår
Ikrafttrædelsesdato: 01-09-2017
Gældende for studerende optaget pr.: 01-09-2017

§ 1 - Beskrivelse af uddannelsen

§ 1.1 - Stamblad

Uddannelsestitler

Kandidat i Fysioterapi (Cand.scient i fysioterapi)

Bekendtgørelser

Bekendtgørelse om karakterskala og anden bedømmelse ved uddannelser på Uddannelses- og Forskningsministeriets område (karakterbekendtgørelsen) (BEK nr 114 af 03/02/2015)

Bekendtgørelse om ændring af bekendtgørelse om ankenævn for afgørelser om merit i universitetsuddannelser (meritankenævnsbekendtgørelsen) (BEK nr 880 af 26/08/2019)

Bekendtgørelse om ankenævn for afgørelser om merit i universitetsuddannelser (meritankenævnsbekendtgørelsen) (BEK nr 1517 af 16/12/2013)

Bekendtgørelse om universitetsuddannelser tilrettelagt på heltid (uddannelsesbekendtgørelsen) (BEK nr 20 af 09/01/2020)

Bekendtgørelse om eksamen og censur ved universitetsuddannelser (eksamensbekendtgørelsen) (BEK nr 22 af 09/01/2020)

Bekendtgørelse af lov om universiteter (universitetsloven) (LBK nr 778 af 07/08/2019)

Bekendtgørelse om ændring af bekendtgørelse om talentinitiativer på de videregående uddannelser på Uddannelses- og Forskningsministeriets område (talentbekendtgørelsen) (BEK nr 892 af 26/08/201)

Bekendtgørelse om adgang til universitetsuddannelser tilrettelagt på heltid (BEK nr 104 af 24/01/2021)

Bekendtgørelse om talentinitiativer på de videregående uddannelser på Uddannelses- og Forskningsministeriets område (talentbekendtgørelsen) (BEK nr 597 af 08/03/2015)

Bekendtgørelse om ændring af bekendtgørelse om universitetsuddannelser tilrettelagt på heltid (uddannelsesbekendtgørelsen) (BEK nr 1212 af 17/08/2020)

ECTS-point

120

Startår

2011

Studienævn

Studienævn for Kandidatuddannelserne i Fysioterapi, Ergoterapi, Jordemodervidenskab, Klinisk Sygepleje og Den Sundhedsfaglige Kandidatuddannelse

Sprog

Dansk

Byer

Odense

Terminer

Efterår

Niveau

Kandidat

§ 1.2 - Uddannelsens formål

Formålet med Kandidatuddannelsen i Fysioterapi er at kvalificere den studerende til, på et forskningsbaseret grundlag, at evaluere, kvalitetsudvikle og evidensbasere klinisk praksis indenfor de fysioterapifaglige specialer, samt fungere som projektleder på evaluerings- og udviklingsprojekter. Det er således formålet, at den studerende på et akademisk grundlag udbygger sin faglige viden og kunnen og selvstændighed, samt øger de teoretiske og metodiske kvalifikationer i forhold til professionsbachelorniveauet. Kandidatuddannelsen i Fysioterapi vil gennem videnskabelig og faglig fordybelse i de fysioterapifaglige specialer, herunder træning i videnskabeligt arbejde og metode kvalificere den studerende til at bestride mere specialiserede erhvervsfunktioner, samt til at deltage i videnskabeligt udviklingsarbejde. Uddannelsen vil desuden kvalificere den studerende til, på baggrund af teoretiske og metodiske kundskaber og færdigheder inden for fysioterapi, at identificere, formulere og løse komplekse problemstillinger inden for de fysioterapifaglige specialer i offentlige og private institutioner og virksomheder, samt i selvstændig praksis.

§ 1.3 - Uddannelsens overordnede didaktiske og pædagogiske grundlag

Uddannelser ved Syddansk Universitet er baseret på bærende principper om aktiverende undervisning og aktiv læring. De studerende, medarbejderne og ledelsen har i fællesskab ansvaret for at principperne realiseres igennem hele uddannelsesforløbet.

Herudover bygger uddannelser ved Det Sundhedsvidenskabelige Fakultet på fakultetets pædagogiske strategi, der dels indebærer differentierede læringsformer, dels har et særskilt fokus på FAIR-princippet, dvs. feedback, aktivitet, individualisering og relevans. Uddannelsen er således planlagt og undervisningen tilrettelagt på en sådan måde, at der er gode muligheder for feedback mellem undervisere og studerende, høj aktivitet blandt studerende, mulighed for individualiserede læringsforløb og for at indhold og from fremtræder relevant for de fremtidige studier og det fremtidige virke. Endvidere er prøver og eksamener tilrettelagt under hensyntagen til anerkendte, forskningsbaserede principper om validitet, reliabilitet, impact på læring, økonomi og acceptabilitet. 

Det er Kandidatuddannelsen i Fysioterapis mål, at den studerende via kundskab og erfaring med videnskabelige teorier og metoder kan medvirke til forbedret kvalitet af den fysioterapeutiske praksis. Den studerende prøves derfor i viden om og færdigheder i, at anvende evidensbaseret praksis og kvalitetsudviklingsredskaber. Således skal den studerende udarbejde en beskrivelse af fysioterapeutisk praksis på basis af en observation (praksisobservations-rapport), rapport over en analyse af det evidensbaserede grundlag for en klinisk problemstilling (CAT; critical appraised topic), en skriftlig opgave for et kvalitetsudviklingsforløb og deciderede videnskabelige undersøgelser.  

I løbet af første studieår skal den studerende udarbejde en plan for andet studieår. Denne plan skal indeholde forslag til valgfri moduler og valg af emne for kandidatspeciale. For at sikre at den studerende i uddannelsesforløbet selv er aktiv medvirkende til sin egen læring og afprøver konsekvenserne af egen planlægning, er planlægningen af andet studieår en del af læringsprøverne i første studieår. Al undervisning er didaktisk og pædagogisk opbygget på en ”constructive alignment” tilgang. Det vil sige, at moduler tilrettelægges og gennemføres således, at der er indbyrdes sammenhæng mellem mål for læringsudbytte, undervisnings- og arbejdsformer og prøveformer. Den studerende opnår læringsudbytte ved deltagelse i de planlagte læringsaktiviteter. Læringsaktiviteterne inddeles i synkrone og asynkrone læringsaktiviteter. Synkrone læringsaktiviteter kan finde sted enten on-site eller online. Asynkrone læringsaktiviteter kan være onlineaktiviteter eller offline aktiviteter. Ved on-site læringsaktiviteter forstås undervisningssituationer, hvor underviser og studerende er på samme tid og samme sted, f.eks. forelæsninger, gruppearbejde eller lign. Ved synkrone online læringsaktiviteter forstås virtuelle undervisningssituationer, hvor underviser og de studerende ikke er samme sted, men mødes virtuelt på samme tid. Dette kan f.eks. være undervisning i virtuelle læringsrum, chat-fora, eller lign. Ved asynkrone online læringsaktiviteter forstås læringsprocesser, hvor den enkelte studerende selv arbejder med f.eks. vodcast, opgaver eller lign. Ved asynkrone off-line læringsaktiviteter forstås fx. litteraturlæsning, opgaveløsning og lignende. Læringsaktiviteterne kan foregå på dansk eller engelsk. Den konkrete udmøntning af det pædagogiske grundlag for de enkelte moduler fremgår af studieguide for det enkelte modul. 

Det er kendetegnende ved Kandidatuddannelsen i Fysioterapi, at uddannelsen er forskningsbaseret og professionsrettet.  

En forskningsbaseret uddannelse involverer uddannelsens indhold og form, undervisernes aktiviteter og kvalifikationer, de studerendes aktiviteter og uddannelsens organisering. Uddannelsens form og indhold påvirkes, så undervisningen beskæftiger sig med områder, der er evidensbaserede og gerne genstand for forskning, eksemplificerer anvendelse af relevante forskningsmetoder og inddrager aktuelle forskningsprojekter i undervisningen. Forskningsbaseret undervisning betyder, at underviserne er aktive forskere, inddrager sin forskning i undervisningen og inddrager de studerende i sin forskning. På en forskningsbaseret uddannelse tilegner den studerende sig videnskabelig, herunder metodisk viden, færdigheder, og kompetencer, som kan anvendes både i forsknings- og professionsmæssige sammenhænge. Den studerende involveres i diskussion af forskningsproblemer og forskningsresultater, og endelig udfordres den studerende til aktivt at udfordre fagets teorier og benyttede forskningsmetoder, og den studerende vil aktivt deltage i konkrete forskningsprojekter med henblik på skabelse af ny viden. Endelig organiseres en forskningsbaseret uddannelse, så den studerende har adgang til relevante aktive forskningsmiljøer. 

At uddannelsen er professionsrettet betyder, at der i tilrettelæggelsen af undervisningen og særligt dens form, lægges vægt på praksisforankret undervisning, og at indholdet i undervisningen i høj grad relaterer sig til det fysioterapeutiske praksisfelt.    

Som grundlag for læringsaktiviteterne knyttet til det enkelte modul er der udarbejdet en detaljeret studieguide, som beskriver modulets mål og læringsudbytte, undervisningsformer og pædagogiske intentioner, prøven og kriterier for at bestå prøven, litteratur og en lektionsplan. 

Læringsudbyttet er udformet som specifikke mål, der på den ene side giver undervisere, vejledere og eksaminatorer mulighed for at tilrettelægge og gennemføre undervisningen og prøven med henblik på at give den studerende optimale muligheder for at opnå det definerede læringsudbytte, samt at graden af målopfyldelse reelt kan vurderes til eksamen. På den anden side gør den specifikke udformning af læringsudbyttet det tydeligt for den studerende, hvad de kan forvente at opnå gennem læringsaktiviteterne samt, graden af opfyldelse af disse mål, som de bliver vurderet på til prøven. Begge disse forhold knytter an til yderligere tre sammenhængende pædagogiske principper: 

1) Læringsmæssigt samarbejde: Uddannelsen er et læringsmæssigt samarbejde mellem den studerende og uddannelsens undervisere og forskere. Fra uddannelsens side stilles forskellige uddannelsesmæssige ressourcer og ekspertise (faglig såvel som pædagogisk og didaktisk) til rådighed for de studerende. De påtager sig rollen som selvstændige studerende med ansvar for egne læreprocesser og egen uddannelse.  

2) Pædagogisk mangfoldighed: Uddannelsen er kendetegnet ved pædagogisk mangfoldighed, både hvad gælder undervisning, vejledning, andre arbejdsformer og læringsaktiviteter samt prøveformer, under hensyntagen til de bærende principper om aktiverende undervisning og aktiv læring. De studerende tilbydes via denne mangfoldighed mulighed for at lære på mange forskellige måder gennem uddannelsen og således også at udvikle sig som lærende. 

3) Anbefalet litteratur: Uddannelsen angiver til hver enkelt modul anbefalet litteratur og evt. supplerende litteratur. Der vil altid være mange forskellige kilder til at opnå det opstillede læringsudbytte. Det er et af Kandidatuddannelsen i Fysioterapis mål, at den studerende lærer at finde og prioritere de kilder, der er til rådighed, ligesom selv den bedste underviser aldrig kan kende til alle tænkelige kilder til et bestemt emne. Der opgives derfor ikke et pensum, men underviserne er forpligtede til at opstille klare og entydige mål for læringsudbyttet og give en liste over litteratur, som underviseren kan anbefale den studerende. Den anbefalede litteratur danner desuden udgangspunkt for en detaljeret beregning af, hvorledes det enkelte moduls ECTS anvendes, når det gælder læringsaktiviteter. I mange tilfælde vil underviseren have flere mulige kilder, hvorfor der også kan opgives supplerende litteratur eller andre kilder.

Kognitive og færdighedsmæssige verber til målbeskrivelse
Mål for læringsudbytte er på Kandidatuddannelsen i Fysioterapi en beskrivelse af, hvad den studerende bør kunne med sin viden og færdigheder, således at graden af målopfyldelse kan evalueres i afprøvningen. Som redskab til at opstille mål, som afspejler de studerendes forventede læringsudbytte, er anvendt en taksonomi af kognitive og færdighedsmæssige verber, som er opbygget, så den kombinerer SOLOtaksonomiens kognitivt orienterede verber (SOLO = Structure of the Observed Learning Outcome1) med en række færdighedsorienterede verber samt forholder sig til den danske kvalifikationsramme for livslang læring2, som angiver videns-, færdigheds- og kompetencemæssige niveauer for uddannelse i Danmark. Taksonomien (Tabel 1) består af tre niveauer, hvor niveau 1 er den mest simple, mens niveau 2 og 3 er mere komplekse. Der vil typisk på alle moduler være læringsudbytte på alle tre niveauer. De tre niveauer af kognitive og færdighedsverber (Tabel 1) udtrykker kortfattet følgende kompetencer hos den studerende:  

Niveau 1: Den studerende kan genkende det lærte og kan på forskellig vis reproducere/gengive erhvervet viden mv. Den studerende kan desuden i forhold til praksis udføre simple, definerede/ styrede procedurer eller opgaver, eller deltage i udførelsen af simple definerede/ strukturerede procedurer, opgaver, mv. 

Niveau 2: Den studerende kan fx forklare (årsags-) sammenhænge, kombinere viden fra forskellige områder, kan anvende viden til at løse ukendte opgaver, kunne analysere komplekse sammenhænge etc. Den studerende kan desuden i forhold til praksis udføre lidt mere komplicerede opgaver/ procedurer end på niveau 1 under vejledning. 

Niveau 3: Den studerende kan fx forholde sig til og diskutere divergerende oplysninger/ meninger, kan vurdere disses væsentlighed, kan fortolke komplekse resultater og reflektere over deres betydning, kunne begrunde valg af metode, etc. Den studerende kan desuden i forhold til praksis udføre komplicerede procedurer/ opgaver, planlægge forløb mv., under supervision. Desuden kan den studerende (under supervision) korrigere egne praksisfejl. 

Tabel 1 - Taxonomi med eksempler på kognitive og færdighedsmæssige verber til formulering af mål for læringsudbytte 

1.Det mest simple niveau
Verber: Nævne/identificere, skitsere, tegne, beskrive, beregne/estimere, definere, udføre – simpel

Eksempelbeskrivelser – ”..”: angiver at her indsættes det fagspecifikke

  • Give navn(e) /betegnelse® på ”…”
  • Lave en skitse (ikke-præcis gengivelse) af ”…”
  • Lave en præcis tegning, der viser ”…”
  • Systematisk gengive grundlæggende information om ”…”

2.
Verber: Klassificere, sammenligne, analysere, forklare/redegøre….

Eksempelbeskrivelser - ”…” angiver at her indsættes det fagspecifikke

  • Inddele ”…” i kategorier eller klasser efter fælles kendetegn
  • Beskrive forskelle og ligheder mellem ”…” og ”…”
  • Nedbryde/opdele ”…”

3. det mest komplekse
Verber: Diskutere Vurdere/beslutte Fortolke Reflektere, Selv-korrigere Udøve kritik Tage ansvar Teoretisere Udføre -kompleks 

Eksempelbeskrivelser - Fremsætte forskellige synspunkter på ”…”, fx for og imod, videnskabsteoretiske positioner, mv.

  • Afveje alternativer i forhold til ”…”, og tage begrundet stilling. 
  • Forklare og forståeliggøre ”…”, fx resultater 
  • Tænk over noget, og skriv eller fortæl om dine overvejelser. 
  • Vurdere og korrigere egne praksisfejl/ fejlkonklusioner ift. ”…” 
  • Fremsætte begrundet kritik af ”…” med udgangspunkt i ”…” 
  • Tage ansvar for ”…”, fx egen læring, stillede opgaver, mv. 
  • Formulere almen regel eller teori på basis ”…” 
  • Udføre ”…” (komplekse procedurer, opgaver, planlægge forløb, mv. under supervision) 

1Biggs, J. & Tang, C. (2007). Teaching for quality learning at university, 3rd Edition. New York, McCraw Hill Society for Research into Higher Education & Open University Press. 2 2http://www.dp.dk/da/Uddannelse/EuroPsy/Regelsaet.aspx 

§ 1.4 - Profiler

Kandidatuddannelsen i Fysioterapi - Optaget 2021

Kandidatuddannelsen i Fysioterapi - Optaget 2020

Kandidatuddannelsen i Fysioterapi - Optaget 2019

Kandidatuddannelsen i Fysioterapi - Optaget 2018 eller tidligere

§ 2 - Indskrivning

§ 2.1 - Direkte adgangsgivende grundlag til optagelse

Adgangsberettiget til Kandidatuddannelsen i Fysioterapi er studerende, der har gennemført en grunduddannelse i fysioterapi eller en professionsbacheloruddannelse i fysioterapi (uddannet efter 1. september 2001), som giver autorisation som fysioterapeut.  

§ 2.2 - Andre adgangsgrundlag til optagelse

Universitetet kan optage ansøgere, der ikke opfylder betingelserne i §2.1, men som ud fra en konkret vurdering skønnes at have uddannelsesmæssige forudsætninger, der kan sidestilles hermed. Adgangsgivende efter individuel vurdering er endvidere udenlandske studerende, der har en bacheloruddannelse i fysioterapi.

I universitetets vurdering af ansøgerne efter ovennævnte kan der efter ministeriets godkendelse indgå optagelsesprøver, samtaler m.v.    

Universitetet må alene anvende faglige kriterier som udvælgelseskriterier. Universitetet må ikke anvende køn, alder og lodtrækning som udvælgelseskriterier. Kriterierne for udvælgelse skal offentliggøres på universitetets hjemmeside samtidig med offentliggørelsen af adgangsbegrænsningen. 

§ 3 - Struktur og progression

§ 3.1 - Overordnet opbygning, struktur og progression

Opbygning og struktur i moduler, valgfag mv.

Uddannelsen er et fuldtidsstudie og bestående af 120 ECTS og er opbygget af 9 forskellige moduler på første studieår, valgfag (30 ECTS) og speciale (30 ECTS) på andet studieår. Der er 3 moduler indenfor det fysioterapeutiske område, 3 samfundsvidenskabelige moduler og 3 moduler omhandlende forskningsmetode, heraf er 2 samfundsvidenskabelige moduler og 2 moduler omhandler forskningsmetode fælles med de øvrige sundhedsfaglige kandidatuddannelser.

Gennem hele uddannelsen er der mulighed for individualisering og specialisering. Den enkelte studerende kan vælge fokus i de mange projektopgaver både på metodemoduler og fysioterapeutiske moduler og herved sikre specialisering. Derudover er der valgfri moduler på 30 ECTS, hvor den studerende kan udbygge de dele af uddannelsen, der er særlig relevante i forhold til interesser, speciale og kommende karriere.

Det samfundsvidenskabelige område omfatter sundhedsøkonomi, projektledelse og sundhedsjura. De samfundsvidenskabelige moduler skal give de studerende viden, færdigheder og kompetencer til at kunne forstå og agere i sundhedsvæsenet. Det samlede omfang er 15 ECTS.

Forskningsmetode omfatter forskningsmetodologi, videnskabelig metode og informations-kompetence. De 3 forskningsmetodologiske moduler skal sikre, at de studerende har grundlæggende akademiske færdigheder og kompetencer, herunder at de kan opstille hypoteser og forskningsspørgsmål, søge svar på disse, foretage egne analyser, tolke egne og andres resultater, vurdere videnskabelig litteratur kritisk og forstå, hvordan ny viden skabes. Det samlede omfang af de forskningsmetodologiske moduler er 30ECTS fordelt med 15 ECTS i epidemiologi og biostatistik, 5 ECTS i humanistiske tilgange i sundhedsvidenskab, 5 ECTS i systematiske review og meta-analyse og 5 ECTS i videnskabsteori og informations-kompetence.

De fysioterapeutiske moduler skal sikre, at de studerende på et akademisk niveau videreudvikler fysioterapeutiske kompetencer, som de har erhvervet sig gennem deres bacheloruddannelse. De fysioterapeutiske moduler skal endvidere sikre, at viden, færdigheder og kompetencer indlært på de samfundsvidenskabelige og de forskningsmetodologiske moduler integreres i fysioterapi. Det samlede omfang af de fysioterapeutiske moduler er 20 ECTS.

Uddannelsesforløbet på Kandidatuddannelsen i Fysioterapi er bygget med både vertikale og horisontale progressionsforløb. Overordnet er første studieår en forudsætning for den studerendes planlagte fordybelse og specialisering på andet studieår. De valgfri moduler, som Kandidatuddannelsen i Fysioterapi selv udbyder, er designet således at de bygger på det læringsudbytte, den studerende har opnået på første studieår (Vertikal progression). På første studie år tager modulerne i 2. semester udgangspunkt i det opnåede læringsudbytte fra 1. semester. Det er således en fordel, at den studerende har gennemført ”Basal Informationskompetence (BINKO)”, da det kan fremme den studerendes egen evne til at identificere og prioritere relevant litteratur for andre temaer og fag. På lignende vis er der en vis vertikal progression mellem temaer på 2. semester, idet det er en fordel at have gennemført evidensbaseret praksis modulet, inden den studerende gennemgår kvalitetsudviklingsmodulet. Sundhedsøkonomi og sundhedsjura kan dog tages i vilkårlig rækkefølge. På andet studieår kan de enkelte valgfri moduler, som den studerende planlægger at gennemføre typisk tages i vilkårlig rækkefølge. Derimod er der en tydelig vertikal progression fra det første studieår over de valgfri moduler til kandidatspecialet, idet specialet er en syntese af de enkeltelementer, den studerende har været igennem på hele uddannelsesforløbet.  

§ 3.2 - Sammenhæng mellem adgangskrav og uddannelsens første år

Sammenhæng mellem adgangskrav og uddannelsens første år.

Starten på uddannelsen er planlagt med udgangspunkt i de kompetencer, man har opnået som nyuddannet fysioterapeut. Således kan modulerne i epidemiologi og biostatistik, systematiske review og meta-analyse, samt humanistiske forskningstilgange indenfor sundhedsvidenskab metode ses som en videreførelse og fordybelse i relevante videnskabsteoretiske områder med anknytning til fysioterapifaglige kerneområder. Modulernes indhold bygger oven på den studerendes kompetencer i at kunne identificere fysioterapirelevante problemstillinger inden for natur-, samfunds- og humanvidenskabelige tilgange. På modulet om Evidensbaseret Praksis i fysioterapi vil den studerende lære at anvende den udvidede forståelse og viden om videnskabelige tilgange og metoder i en evidensbaseret praksistilgang til fysioterapipraksis. Den studerende lærer således at formulere et relevant klinisk spørgsmål og finde evidensen som svar på spørgsmålet samt kunne formulere implikationerne for klinisk praksis. Derudover lærer den studerende at vurdere anvendelsen af den eksisterende viden inden for en afgrænset klinisk problemstilling.

Eftersom Kandidatuddannelsen i Fysioterapi ikke er en ekstra fysioterapifaglig overbygning på grunduddannelsen, men derimod en akademisk videreuddannelse, vil den studerende opnå viden, færdigheder og kompetencer til at kunne fremme kvalitet og udvikling i den konkrete fysioterapeutiske praksis. Modulerne på andet semester på det første studieår er således målrettet, at den studerende opnår en basal viden inden for evidensbaseret praksis, kritisk analyse af fysioterapipraksis, forståelse og viden om sundhedsøkonomiske – og juridiske aspekter, samt viden om teorier og metoder til fremme af bedre kvalitet i fysioterapeutisk praksis.

§ 4 - Modulbeskrivelser

§ 4.1 - Modulbeskrivelser

Profilopdelte fagbeskrivelser 

Kandidatuddannelsen i Fysioterapi - Optaget 2021

Kandidatuddannelsen i Fysioterapi - Optaget 2020

Kandidatuddannelsen i Fysioterapi - Optaget 2019

Kandidatuddannelsen i Fysioterapi - Optaget 2018 eller tidligere

Modulbeskrivelser i studieordningen 

Systematiske review og meta-analyser i fysioterapi

Epidemiologi og biostatistik

Introduktion til fysioterapiens historie, teorigrundlag og basal informationskompetence

Epidemiologi og biostatistik

Projektledelse

Introduktion til fysioterapiens historie, teorigrundlag og basal informationskompetence

Systematiske reviews og meta-analyser i fysioterapi

Projektledelse

Humanistiske forskningstilgange inden for sundhedsvidenskab

Evidensbaseret fysioterapi. Kritisk belysning af undersøgelse, intervention og effektvurdering i fysioterapeutisk praksis

Sundhedsjura

Kvalitetsudvikling af fysioterapi

Sundhedsøkonomi

Humanistiske forskningstilgange inden for sundhedsvidenskab

Kvalitetsudvikling af fysioterapi

Sundhedsjura

Evidensbaseret fysioterapi. Kritisk belysning af undersøgelse, intervention og effektvurdering i fysioterapeutisk praksis

Sundhedsøkonomi

Projektorienteret forløb - 10 ECTS

Projektorienteret forløb - 15 ECTS

Selvvalgt emne - 5 ECTS

Selvvalgt emne - 2,5 ECTS

Assessment and rehabilitation of muscle injuries - in relation to sport

Motion analysis in research and the clinical setting

Psykometri inden for sundhedsvidenskab

Avanceret Sundhedsøkonomi - sundhedsøkonomisk analyse af aktuelle temaer

Undersøgelse og rehabilitering af seneskader – i relation til idræt

Kvalitative systematiske reviews

Planlægning og gennemførsel af et epidemiologisk forskningsprojekt

Tværkulturel Kommunikation

De Nationale Sundhedsregistre til forskningsbrug

Sundhedsantropologi

Narrativ medicin

Brugerinddragelse i sundhedspraksis og forskning

Mental sundhed

Assessment of muscle function and neuromuscular activity

Applied Statistics

Performing meta-analyses

Organisation og ledelse af forandringer i sundhedssektorens driftsorganisationer

Sundhedsantropologi

Planlægning og gennemførsel af et epidemiologisk forskningsprojekt

Kvalitative systematiske reviews

Implementering af praksisnær forskning

Assessment of muscle function and neuromuscular activity

Applied Statistics

Assessment and rehabilitation of muscle injuries - in relation to sport

De Nationale Sundhedsregistre til forskningsbrug

Mental sundhed

Tværkulturel Kommunikation

Performing meta-analyses

Organisation og ledelse af forandringer i sundhedssektorens driftsorganisationer

Applied Statistics

Organisation og ledelse af forandringer i sundhedssektorens driftsorganisationer

Planlægning og gennemførsel af et epidemiologisk forskningsprojekt. Epidemiologi, biostatistik og data-analyse 2.

Performing meta-analyses

Assessment of muscle function and neuromuscular activity

Motion analysis in research and the clinical setting

Brugerinddragelse i sundhedspraksis og forskning

Occupational Science in European perspectives

Avanceret Sundhedsøkonomi - sundhedsøkonomisk analyse af aktuelle temaer

Narrativ medicin

Psykometri inden for sundhedsvidenskab

Kandidatspeciale - 30 ECTS

Speciale 30 ECTS

§ 5 - Bestemmelser om prøver

§ 5.1 - Uddannelsens beståelseskrav samt regler om gennemsnitskvotient

Uddannelsen er bestået, når alle uddannelsens moduler er bestået med minimum karakteren 02 eller har opnået bedømmelsen Bestået.

Det samlede eksamensresultat udtrykkes ved en gennemsnitskvotient, med én decimal. Hver enkelt karakter indgår med vægten 1. I beregningen indgår alene fag, hvori der indgår en talkarakter.

§ 5.2 - Førsteårsprøven


§ 5.3 - Stave- og formuleringsevne ved større opgaver

Stave- og formuleringsevne indgår som en del af den samlede bedømmelse af eksamenspræstationen i større skriftlige opgaver, idet det faglige indhold dog skal vægtes tungest. Studienævnet kan dispensere fra denne bestemmelse for studerende, der dokumenterer en relevant specifik funktionsnedsættelse, medmindre stave- og formuleringsevnen er en væsentlig del af prøvens formål.

§ 5.4 - Interne eller eksterne prøver

Afholdelse og vurdering af prøver sker i henhold til den gældende Eksamensbekendtgørelse og Karakterbekendtgørelse. 

De eksterne prøver skal dække uddannelsens væsentlige områder, herunder kandidatspecialet. Mindst en tredjedel af uddannelsens samlede ECTS-point skal dokumenteres ved eksterne prøver. Det fremgår af de enkelte fagbeskrivelser, om faget bedømmes med intern eller ekstern censur.

Eksamen bedømmes efter 7-trinsskalaen eller som bestået/ikke-bestået som anført for det enkelte modul. 

Målbeskrivelser, angivet i fagbeskrivelserne, er identiske med kriterierne for bedømmelsen bestået/karakteren 12. Dvs. at mål for læringsudbytte angiver, hvad den studerende skal kunne for at opnå karakteren 12 (ved eksamen med 7-trinsskala), hhv. hvad den studerende skal kunne på tilstrækkeligt niveau for at opnå bedømmelsen bestået (ved eksamen med bestået/ikke-bestået). Formuleringen ”på tilstrækkeligt niveau” ved bestået/ikke-bestået, tager udgangspunkt i karakterbekendtgørelsens definition af karakteren 02 og sikrer, at beskrivelsen også er retvisende ved bestået/ikke-bestået eksamener.

Bedømmelsen bestået/ikke-bestået eller godkendt/ikke-godkendt kan højst anvendes ved prøver, der dækker 1/3 af uddannelsens ECTS-point. For kandidatuddannelsen betyder dette, at højest 40 ECTS bedømmes på denne måde.  

Alle prøver i et modul skal være bestået for, at hele modulet er bestået. 

§ 5.5 - Prøvesprog

Eksamen aflægges på dansk, med mindre andet er fastsat i fagbeskrivelsen for det enkelte fag under § 4. Hvis undervisningen er foregået på et fremmedsprog, kan eksamen aflægges på dette sprog. Eksamen kan endvidere aflægges på svensk eller norsk, med mindre det er en del af prøvens formål at demonstrere færdigheder i dansk.

§ 5.6 - Undervisnings- og prøveformer

Grundlæggende er det intentionen at de prøver, den studerende møder opfylder følgende 6 krav:

1) I videst muligt omfang anvendes metoder, som den studerende vil kunne anvende i klinisk fysioterapipraksis efter endt uddannelse.

2) Der er ”constructive alignment” mellem målet for faget, de anvendte læringsaktiviteter og den prøveform, der vælges, dvs. det som den studerende testes i er det, som den studerende har brugt

12

tid på igennem undervisningsforløbet og de læringsaktiviteter, der har været anvendt, giver den studerende mulighed for at opnå det opstillede læringsudbytte.

3) Prøveformen er valid, dvs. prøven er udformet så den rent faktisk måler det læringsudbytte som er målet for modulet.

4) Prøveformen er reliabel, dvs. prøveformen giver det samme resultat uanset, hvornår den studerende går op til prøven under den forudsætning, at den studerendes kompetencer ikke har ændret sig.

5) Prøveformen er omkostningseffektiv, dvs. omkostninger ved anvendelse af prøveformen står mål med prøvens betydning for den samlede uddannelse.

6) Prøveformen skal være af en type og gennemføres på en måde så den studerende, eksaminator og evt. censor finder det acceptabelt og trygt at gennemføre prøven.


Skriftlige prøver / opgaver
Krav til omfang af skriftlige opgaver angives i fagbeskrivelsen for det pågældende modul. Der kan angives omfang i normalsider eller typeenheder. En normalside udgøres af 2400 typeenheder (tegn plus mellemrum). Ved typeenhed forstås ethvert typografisk element, dvs. ikke blot bogstaver og tal, men også interpunktionstegn og mellemrum. Fodnoter tælles med som en typeenhed. Der medregnes ikke forside, indholdsfortegnelse, litteraturliste, resumé, tabeller og figurer. Yderligere regler kan fastsættes i studieguide.

Ikke-skriftligt analysemateriale som film, video, billeder m.v. kan opgives som litteratur ved skriftlige opgaver. Det nærmere omfang skal aftales og godkendes af underviser eller vejleder. For film- og video opgivelser gælder, at omfanget angives som 1 minut = 1 normalside. Den studerende skal påføre antal typeenheder på forsiden af skriftlige opgaver. 

Skriftlige opgaver, der ikke overholder de angivne omfangsbestemmelser, kan ikke antages til bedømmelse. 

Skriftlige opgaver afvises ved overskridelse af tidsfrist for aflevering.

Skriftlige stedprøver afholdes digitalt. Den studerende medbringer selv computer ved afholdelse af skriftlige stedprøver. Afhængigt af stedprøvens type anvendes forskellige programmer, som den studerende på forhånd skal installere på egen computer. 

Ved skriftlige gruppeopgaver, der udelukkende bedømmes på det skriftlige produkt, skal den enkelte studerendes bidrag kunne konstateres for at kunne sikre en individuel bedømmelse. Studyguiden beskriver retningslinjerne for de enkelte moduler.

§ 5.7 - Uregelmæssigheder i forbindelse med prøver

Der henvises til SDU’s regelsæt om eksamener samt Eksamensbekendtgørelsen.

§ 5.8 - Særlige prøvevilkår

Universitetet kan i henhold til Eksamensbekendtgørelsen § 7 tilbyde særlige prøvevilkår til studerende med fysisk eller psykisk funktionsnedsættelse eller andre usædvanlige forhold, til studerende med et andet modersmål end dansk og til studerende med tilsvarende vanskeligheder, når universitetet vurderer, at det er nødvendigt for at ligestille sådanne studerende med andre i prøvesituationen. Det er en forudsætning, at der ved tilbuddet ikke sker en sænkning af prøvens niveau.

Ansøgning om særlige prøvevilkår behandles af studienævnet.

§ 5.9 - Ordinære prøver

Information følger

§ 5.10 - Omprøver

Studerende, der ikke består den ordinære prøve i et fag, kan tilmelde sig omprøve i faget. Den studerende har selv ansvar for at tilmelde sig omprøven. Adgang til omprøve forudsætter, at man har været tilmeldt den ordinære prøve i faget.

Hvis den studerende har været tilmeldt en prøve, men er udeblevet, har den studerende brugt et prøveforsøg og kan tilmelde sig omprøven.

Hvis den studerende har været forhindret i at deltage i en ordinær prøve pga. sygdom, skal den studerende have mulighed for at gå til omprøve.

Der henvises i øvrigt til SDU’s generelle regler for sygdom og eksamen.

Der er obligatorisk tilmelding til prøver i fag, når disse udbydes for sidste gang.

Prøveform og bedømmelsesform for omprøver og udfasede studieordninger kan ændres. Dette offentliggøres efter tilmeldingsfristens udløb. Ændring af prøveform for omprøver gælder dog ikke for kandidatspecialet.

§ 5.11 - Prøveforsøg

En studerende har 3 prøveforsøg til at bestå en prøve. Studienævnet kan tillade yderligere prøveforsøg, hvis der foreligger usædvanlige forhold. I vurderingen af, om der foreligger usædvanlige forhold kan vurdering af studieegnethed ikke indgå.

§ 5.12 - Forudsætninger for deltagelse i prøver

Eventuelle forudsætninger for deltagelse i prøver fremgår af den enkelte fagbeskrivelse.

§ 5.13 - Digitale prøver og hjælpemidler

Hjælpemidler
Der tillades ikke brug af medbragte hjælpemidler, med mindre det er specifikt anført i fagbeskrivelser. Studienævnet kan, hvor der foreligger dokumentation for usædvanlige forhold, bevilge studerende særlige prøvevilkår i form af særlige hjælpemidler.

§ 5.14 - Gruppeprøver

Ved skriftlige gruppeopgaver, der udelukkende bedømmes på det skriftlige produkt, skal den enkelte studerendes bidrag kunne konstateres for at kunne sikre en individuel bedømmelse. Studyguiden beskriver retningslinjerne for de enkelte moduler.

§ 6 - Bestemmelser om merit og fritagelser

§ 6.1 - Startmerit

Nyoptagne studerende har pligt til at oplyse universitetet om tidligere beståede uddannelseselementer eller enkeltkurser på samme niveau fra en anden uafsluttet uddannelse. Merit kan kun gives for kurser, der er på samme niveau.

Universitetet træffer disciplinære foranstaltninger i tilfælde af urigtige eller mangelfulde oplysninger, samt i tilfælde hvor den studerende undlader at søge merit.

Afgørelse om startmerit træffes af studienævnet på grundlag af en individuel og faglig vurdering.

§ 6.2 - Forhåndsmerit

Studerende, der som en del af uddannelsen ønsker at gennemføre uddannelseselementer ved et andet universitet eller anden videregående uddannelsesinstitution i Danmark eller i udlandet, kan ansøge hjemuniversitetet om forhåndsmerit for planlagte uddannelseselementer, jf. Uddannelsesbekendtgørelsens § 38, stk. 1.

Godkendelse af forhåndsmerit kan kun gives, hvis den studerende i forbindelse med ansøgningen om forhåndsmerit forpligter sig til, når de forhåndsmeriterede uddannelseselementer er gennemført, at fremsende den fornødne dokumentation for, om uddannelseselementerne er bestået eller ikke bestået, til hjemuniversitetet. Desuden skal den studerende give samtykke til, at hjemuniversitetet kan indhente de nødvendige oplysninger hos værtsinstitutionen, hvis den studerende ikke selv kan fremskaffe dokumentationen, jf. Uddannelsesbekendtgørelsens § 38, stk. 2.

Når der foreligger dokumentation for, at de forhåndsmeriterede uddannelseselementer er beståede, godkender hjemuniversitetet administrativt, at disse meriteres ind i uddannelsen ved universitetet, jf. Uddannelsesbekendtgørelsens § 38, stk. 3.

Efter forslag fra den studerende kan universitetet i de tilfælde, hvor de forhåndsmeriterede uddannelseselementer f.eks. ikke udbydes af værtsinstitutionen, eller der ikke er plads på holdet, eller elementerne ikke svarer til niveauet eller andre forhold, foretage ændringer i godkendelsen af forhåndsmerit efter stk. 1. Den studerende har ansvaret for og initiativpligten til at sammensætte forslag til studieplan. Universitetet yder faglig støtte, hvis den studerende efterspørger dette, jf. Uddannelsesbekendtgørelsens § 38, stk. 4. 

Afgørelse om forhåndsmerit træffes af studienævnet på grundlag af en individuel og faglig vurdering.

§ 6.3 - Merit

Beståede uddannelseselementer fra samme uddannelse på samme niveau i Danmark træder i stedet for uddannelseselementer på denne uddannelse, jf. § 36 i Uddannelsesbekendtgørelsen.

Beståede uddannelseselementer fra en anden dansk eller udenlandsk uddannelse på samme niveau kan træde i stedet for uddannelseselementer på bacheloruddannelsen, jf. § 37 i Uddannelsesbekendtgørelsen.

Et kandidatspeciale, der danner grundlag for en betegnelse i en kandidatuddannelse, kan ikke meritoverføres til en ny betegnelse i en anden kandidatuddannelse, jf. § 37, stk. 2 i Uddannelsesbekendtgørelsen.

Afgørelse om merit træffes af studienævnet på grundlag af en individuel og faglig vurdering.

§ 7 - Bestemmelser om uddannelsens tilrettelæggelse

§ 7.1 - Til- og framelding til undervisning og prøver

Tilmelding til undervisning og prøver
Den studerende har selv ansvar for at tilmelde sig undervisningen. Tilmelding til undervisningen sker via Studentselvbetjeningen. De aktuelle tilmeldingsfrister fremgår af SDU’s hjemmeside. Undervisningstilmelding er lig med tilmelding til 1. prøveforsøg i de prøver, der knytter sig til faget.

Den studerende kan foretage omvalg af valgfag indtil tre uger efter semesterstart, med mindre forhold i fagbeskrivelsen ikke giver mulighed herfor. Der tages højde for overensstemmelse i ECTS på fag, der ønskes udskiftet og der skal være plads på det nye fag. Omvalg af valgfag må ikke være studietidsforlængende. 

Der er obligatorisk tilmelding til prøver i fag, når disse udbydes for sidste gang.

Universitetet kan dispensere fra reglerne om tilmelding af undervisning og prøver, hvis den studerende er eliteidrætsudøver, eller hvis der foreligger usædvanlige forhold, herunder funktionsnedsættelse, jf. Eksamensbekendtgørelsen § 14, stk. 5. 

Der henvises i øvrigt til SDU’s regler for tilmelding til fag og prøver på SDU.

Afmelding af undervisning og prøver
Det er ikke muligt at afmelde undervisning eller prøver, herunder omprøver efter tilmeldingsperiodens udløb. Der bruges et forsøg, hvis den studerende udebliver eller ikke deltager i prøven.

Universitetet kan framelde den studerende til et fag, hvortil et forudsætningsfag ikke er bestået, hvis det vil være til væsentlig gene eller fare for andre, hvis forudsætningsfaget ikke er opfyldt eller bestået, inden faget påbegyndes. Dermed bruges der ikke et prøveforsøg (se dog nedenstående). Se yderligere under den enkelte fagbeskrivelse i §4.

Hvis den studerende ikke består øvrige forudsætningsfag, der ikke kan karakteriseres som værende til væsentlig gene eller fare for andre, selvom der er tale om faglig progression, inden påbegyndelse af undervisningen i det fag, det er en forudsætning for, bruges et prøveforsøg. Se yderligere under den enkelte fagbeskrivelse i §4.

Universitetet kan dispensere fra reglerne om afmelding af undervisning og prøver, hvis den studerende er eliteidrætsudøver, eller hvis der foreligger usædvanlige forhold, herunder funktionsnedsættelse, jf. Eksamensbekendtgørelsen § 14, stk. 5.

Der henvises i øvrigt til SDU’s generelle regler vedr. eksamen.

§ 7.2 - Tilladelse til at følge fag på kandidatniveau

Universitetet kan tilmelde studerende, som er optaget og indskrevet på en bacheloruddannelse ved universitetet, til fag, fagelementer og prøver i op til 30 ECTS-point på en kandidatuddannelse, hvis universitetet skønner, at den studerende har faglige forudsætninger for at gennemføre fag eller fagelementer på kandidatuddannelsen, jf. Uddannelsesbekendtgørelsen § 9, stk. 1.

Studerende, der har gennemført fag eller fagelementer på en kandidatuddannelse efter ovenstående, har ret til optagelse på den pågældende kandidatuddannelse ved samme universitet i direkte forlængelse af afsluttet kandidatuddannelse, jf. . Kandidatadgangsbekendtgørelsen § 10, stk. 1.

§ 7.3 - Tidsfrist for gennemførsel af studiet

Kandidatuddannelsen skal være afsluttet inden for normeret studietid ( 2 år) + 1/2 år.

For studerende optaget med studiestart før september 2015 gælder andre tidsfrister for gennemførsel af studiet. Se nedenstående skema:

Studiestart                                       Kandidat (2 år)                 
1.september 2015 eller senere         Normeret tid + 1/2 år
1. februar 2015                                   28. februar 2018
Før 1. februar 2015                           31. august 2018


Studerende indskrevet før 1. februar  2015 kan være omfattet af regler, hvor tidsfristen for gennemførsel af uddannelsen ligger tidligere end angivet i ovenstående skema. I disse tilfælde gælder den tidsfrist, der er angivet i den pågældende studieordning.

§ 7.4 - Krav om studieaktivitet

Studerende skal bestå mindst én ECTS- udløsende prøve i løbet af en sammenhængende periode på et år. Hvis kravet ikke opfyldes vil den studerende blive udmeldt fra sin uddannelse.

Studerende optaget pr. 1. september 2015 og frem skal bestå mindst 45 ECTS pr. studieår for at overholde SDU’s studieaktivitetskrav.

Indskrivningen kan bringes til ophør for studerende, der ikke opfylder ovenstående studieaktivitetskrav.

Studienævnet kan dispensere fra studieaktivitetskravet, hvis der foreligger usædvanlige forhold. Studienævnet må i vurdering om dispensation for studieaktivitetskravet inddrage studieegnethed.

Studerende der er mere end 12 måneder forsinket i forhold til den normerede studietid tilbydes særlig vejledning i form af en individuel samtale, jf. Uddannelsesbekendtgørelsens § 31, stk. 2. Forsinkelsessamtaler afholdes af Det Sundhedsvidenskabelige Fakultet.

§ 7.5 - Speciale

Afleveres specialet ikke indenfor den aftalte frist, har den studerende brugt ét eksamensforsøg og specialet betragtes som 'Udeblevet' (U) og dermed ikke bestået. Der skal udarbejdes en ændret opgaveformulering inden for det oprindelige emneområde, og afleveringsdatoen fastsættes til tre måneder efter den oprindelige afleveringsdato. Den ændrede opgaveformulering skal modsvare ca. 3 måneders ekstra specialearbejde.

Bedømmes specialet til ikke bestået (karaktererne '00' eller '-3') udfærdiges ligeledes en ændret opgaveformulering med afleveringsfrist 3 måneder efter at bedømmelsen er offentliggjort.

Såfremt specialet fortsat ikke afleveres eller bestås kan  den studerende få et tredje forsøg efter de samme regler. 

§ 7.6 - Orlov

Studerende ved SDU kan bevilges orlov, hvis denne er begrundet i fødsel/adoption, værnepligt/FN-tjeneste, jf. SDU’s regler for orlov..
Universitetet kan derudover bevilge orlov:

  • Hvis den studerende skal deltage i den prægraduate forskeruddannelse (prægraduat forskningsophold) ved Det Sundhedsvidenskabelige Fakultet.
  • Hvis den studerende er eliteidrætsudøver.
  • Hvis der foreligger usædvanlige forhold.

Orlov kan som hovedregel bevilges i op til et semester ad gangen.
Undtagelser:

  • På uddannelser med kvartalsstruktur kan orlov bevilges i op til to kvartaler ad gangen.
  • Er orloven begrundet i fødsel/adoption eller værnepligt/FN-tjeneste kan der bevilges op til 12 måneders orlov.
  • Er orloven begrundet i deltagelse i et prægraduat forskningsophold kan der bevilliges op til 12 måneders orlov.

Såfremt en studerende ønsker at forlænge en bevilget orlov, skal der fremsendes en ny ansøgning om orlov, der dokumenterer behovet for forlængelse. Orlovsansøgninger behandles af Studieservice.

For uddybning henvises til SDU’s regler for orlov.

§ 7.7 - Deltagerbegrænsning

Kan universitetet af kapacitetsmæssige årsager ikke optage alle ansøgere på Kandidatuddannelsen i Fysioterapi, skal udvælgelse ske efter kriterier, der på forhånd er fastsat af universitetet. Adgangsbegrænsningen skal være offentliggjort på universitetets hjemmeside mindst 1 år, før begrænsningen får virkning.  
 
Der optages 35 studerende årligt på kandidatuddannelsen i fysioterapi. Ved flere ansøgere end studiepladser optages der på basis af 4 kriterier: 
 
1) karaktergennemsnit på fysioterapiuddannelsen 
2) karakter ved bachelorprojekt/hovedopgave 
3) anden faglig/videnskabelig og/eller universitetsuddannelse. Her er der lagt vægt på kurser, som er målrettet emner som videnskabelig metode, evidensbaseret praksis, test og måling i fysioterapi og lignende, samt evt. anden universitetsuddannelse. 
4) dokumentation for særlige opgaver inden for kvalitets- og udviklingsarbejde og/eller forskning. Her er der lagt særlig vægt på, at der er dokumentation for ansøgerens indsats inden for kvalitets- og udviklingsarbejde, samt evt. faglige og/ eller videnskabelige publikationer/ rapporter Ansøgninger rangordnes efter karakter for bachelorprojekt og gennemsnitskarakter for bacheloruddannelsen med højeste point øverst. De første 15 ansøgere på denne rangordning optages alene på baggrund af kriterie 1 og 2. Resten rangordnes herefter med højeste score øverst på baggrund af kriterie 1,2,3 og 4.   

§ 7.8 - Valgfag

Den studerende skal i løbet af den 2-årige kandidatuddannelse dokumentere valgfri moduler svarende til maksimalt 30 ECTS-points. Valgfri moduler skal ligge inden for uddannelsens formål og kompetenceprofil. Valgfri moduler er planlagt til at afvikles på 3. semester. Ud af de valgfri moduler på 30 ECTS skal de 15 ECTS være moduler på Kandidatuddannelsen i Fysioterapi / SDU og de resterende 15 ECTS kan tages som eksterne moduler på SDU eller ved andre universiteter.

Godkendte eksterne valgfag på SDU
Alle obligatoriske fag samt valgfag udbudt af nedenstående uddannelser er godkendt som valgfag på uddannelsen:

  • Kandidatuddannelsen i Fysioterapi, SDU
  • Kandidatuddannelsen i Ergoterapi, SDU
  • Kandidatuddannelsen i Jordemodervidenskab, SDU
  • Kandidatuddannelsen i Klinisk sygepleje, SDU
  • Kandidatuddannelsen i Idræt og sundhed, SDU
  • Kandidatuddannelsen i Folkesundhedsvidenskab, SDU

Fællespulje for valgfag på Kandidatuddannelserne i Fysioterapi, Ergoterapi, Jordemodervidenskab, Klinisk Sygepleje og Den Sundhedsfaglige Kandidatuddannelse.

For udbudte valgfag se fagbeskrivelse på uddannelsens hjemmeside. 

§ 8 - Dispensation og klagemuligheder

§ 8.1 - Dispensation fra regler, fastsat af universitetet

SDU's generelle studieregler er gældende for forhold, der ikke er nævnt i Eksamensbekendtgørelsen.

Studienævnet kan, hvis der foreligger usædvanlige forhold, dispensere fra regler i studieordningen, der alene er fastsat af universitetet.

Studienævnet må i alle vurderinger af dispensationer, undtaget dispensation for ekstra prøveforsøg, inddrage studieegnethed.

§ 8.2 - Klage over eksamen

Klager over prøver eller anden bedømmelse, der indgår i eksamen, indgives af den studerende og stiles til Dekanen for det Sundhedsvidenskabelige Fakultet. Klagen skal være skriftlig og begrundet. Der skal anvendes særligt skema til indgivelse af eksamensklage, som findes på fakultetets hjemmeside.

En studerende kan bl.a. klage over:

  • Retlige spørgsmål
  • Eksaminationsgrundlaget
  • Prøveforløbet
  • Bedømmelsen

Klagen skal indgives senest to uger efter, at bedømmelsen er offentliggjort. Fristen løber dog tidligst fra den dato, der er meddelt for offentliggørelsen. Universitetet kan i særlige tilfælde dispensere fra tidsfristkravet. Der henvises i øvrigt til Eksamensbekendtgørelsen kapitel 7 samt klagevejledningen, som fremgår af Det Sundhedsvidenskabelige Fakultets hjemmeside.

Fakultetet kan ikke træffe afgørelse om at ændre et resultat. Fakultetet kan kun træffe afgørelse i form af følgende:

  • Ombedømmelse ved nye bedømmere (skriftlig eksamen)
  • Tilbud om ny prøve (omprøve) ved nye bedømmere (mundtlig eksamen)
  • Afvisning af klagen

Resultatet af en omprøve eller ombedømmelse kan resultere i en lavere karakter end den oprindelige.

Klager over andre forhold end eksamen, f.eks. vejledning og undervisning, skal stiles til studieledelsen.

§ 8.3 - Klage over universitetets afgørelser

Klager over meritafgørelser

I henhold til Uddannelsesbekendtgørelsen § 49, stk. 1 kan universitetets/studienævnets afgørelser for så vidt angår afslag eller delvis afslag på merit for beståede danske uddannelseselementer og forhåndsmerit for danske eller udenlandske uddannelseselementer, indbringes for et meritankenævn efter reglerne i Meritankenævnsbekendtgørelsen.

I henhold til Uddannelsesbekendtgørelsen §49, stk. 2 kan universitetets afgørelser for så vidt angår afslag og delvist afslag på merit for beståede udenlandske uddannelseselementer, indbringes for Kvalifikationsnævnet efter reglerne i lov om vurdering af udenlandske uddannelseskvalifikationer m.v.

Klager vedrørende retlige spørgsmål
Studienævnets afgørelser efter Uddannelsesbekendtgørelsen og denne studieordning kan af studerende indbringes for Styrelsen for for Forskning og Uddannelse, når klagen vedrører retlige spørgsmål jf. Uddannelsesbekendtgørelsen § 52.

Klagen skal være begrundet og skal indgives til Universitetet senest to uger efter at studienævnets afgørelse er meddelt den studerende. Universitetet afgiver en udtalelse, som klageren skal have lejlighed til at kommentere på inden for en frist af mindst 1 uge. Universitetet sender derefter klagen til Styrelsen vedlagt udtalelsen og klagerens eventuelle kommentarer hertil.

§ 9 - Uddannelsens forankring

§ 9.1 - Studienævn

Studienævn for Kandidatuddannelserne i Fysioterapi, Ergoterapi, Jordemodervidenskab, Klinisk Sygepleje og Den Sundhedsfaglige Kandidatuddannelse

§ 9.2 - Censorkorps

Censorkorps for Folkesundsundhedsvidenskabelige og relaterede uddannelser

§ 9.3 - Ikrafttrædelsesdato

01-09-2017

§ 9.4 - Gældende for studerende optaget pr.

01-09-2017

§ 9.5 - Dato for godkendelse i studienævnet

17-03-2021

§ 9.6 - Dato for Dekanens godkendelse

17-03-2021

§ 9.7 - Overgangsordninger

Bliver man forsinket på uddannelsen, frivilligt eller ufrivilligt, kan det være nødvendigt at blive indskrevet på den nyeste studieordning for at gøre uddannelsen færdig.

Studerende opfordres derfor til ikke at planlægge at tage uddannelsen på mere end normeret tid.

Hvis du bliver forsinket, skal du være opmærksom på følgende:
•Indskrivning på ny studieordning vil afhænge af, hvor langt du er på den eksisterende studieordning
•Der er lavet en overgangsstudieordning, såfremt du mangler enkelte moduler på din uddannelse - den finder du på uddannelsens hjemmeside.