translation.lazy-loading-fagbesks
0 /
translation.lazy-loading-profiler
0 /

Studieordning for Bachelor i Folkesundhedsvidenskab

Studienævn for folkesundhedsvidenskab
Uddannelsestitler:
  • Bachelor i Folkesundhedsvidenskab
  • Bachelor of Science (BSc) in Public Health
ECTS-point: 180
Byer: Odense
Terminer: Efterår
Ikrafttrædelsesdato: 01-09-2017
Gældende for studerende optaget pr.: 01-09-2017

§ 1 - Beskrivelse af uddannelsen

§ 1.1 - Stamblad

Uddannelsestitler

Bachelor i Folkesundhedsvidenskab (Bachelor (BSc) i folkesundhedsvidenskab)

Bekendtgørelser

Bekendtgørelse om karakterskala og anden bedømmelse ved uddannelser på Uddannelses- og Forskningsministeriets område (karakterbekendtgørelsen) (BEK nr 114 af 03/02/2015)

Bekendtgørelse om ændring af bekendtgørelse om ankenævn for afgørelser om merit i universitetsuddannelser (meritankenævnsbekendtgørelsen) (BEK nr 880 af 26/08/2019)

Bekendtgørelse om ankenævn for afgørelser om merit i universitetsuddannelser (meritankenævnsbekendtgørelsen) (BEK nr 1517 af 16/12/2013)

Bekendtgørelse om universitetsuddannelser tilrettelagt på heltid (uddannelsesbekendtgørelsen) (BEK nr 20 af 09/01/2020)

Bekendtgørelse om eksamen og censur ved universitetsuddannelser (eksamensbekendtgørelsen) (BEK nr 22 af 09/01/2020)

Bekendtgørelse af lov om universiteter (universitetsloven) (LBK nr 778 af 07/08/2019)

Bekendtgørelse om ændring af bekendtgørelse om talentinitiativer på de videregående uddannelser på Uddannelses- og Forskningsministeriets område (talentbekendtgørelsen) (BEK nr 892 af 26/08/201)

Bekendtgørelse om adgang til universitetsuddannelser tilrettelagt på heltid (BEK nr 104 af 24/01/2021)

Bekendtgørelse om talentinitiativer på de videregående uddannelser på Uddannelses- og Forskningsministeriets område (talentbekendtgørelsen) (BEK nr 597 af 08/03/2015)

Bekendtgørelse om ændring af bekendtgørelse om universitetsuddannelser tilrettelagt på heltid (uddannelsesbekendtgørelsen) (BEK nr 1212 af 17/08/2020)

ECTS-point

180

Startår

2001

Studienævn

Studienævn for folkesundhedsvidenskab

Sprog

Dansk

Byer

Odense

Terminer

Efterår

Niveau

Bachelor

§ 1.2 - Uddannelsens formål

Undervisningen på bacheloruddannelsen tilrettelægges således, at der gives et grundlæggende og bredt kendskab til folkesundhedsvidenskabelige teorier og metoder, samt færdigheder i at analysere og intervenere i sundhedsrelaterede forhold – herunder opfattelser af, og holdninger til, sundhed på befolkningsniveau samt sundhedsadfærd. Principper for, og redskaber til, udredning af forløb og virkninger af tiltag møntet på eller af betydning for sygdomsforebyggelse og sundhedsfremme i en given befolkning præsenteres og vurderes.

Uddannelsen i folkesundhedsvidenskab er tværfaglig og bygger først og fremmest bro mellem sundhedsvidenskabelige og samfundsvidenskabelige forskningsområder og metoder. Videnskabsteori og statistik indgår selvstændigt og integreret i uddannelsens fagelementer.

Uddannelsen kvalificerer den studerende til videre uddannelse i form af relevant kandidatuddannelse samt til at varetage akademiske jobfunktioner inden for såvel den offentlige som private sektor.

§ 1.3 - Uddannelsens overordnede didaktiske og pædagogiske grundlag

Uddannelser ved Syddansk Universitet er baseret på bærende principper om aktiverende undervisning og aktiv læring. De studerende, medarbejderne og ledelsen har i fællesskab ansvaret for at principperne realiseres igennem hele uddannelsesforløbet. De studerende yder en aktiv indsats i undervisningen, i de selvstændige studier og i samarbejde med andre studerende. De studerende yder en fuldtidsindsats og videreudvikler evnen til selvstændigt at tage ansvar for deres faglige udvikling. Underviserne på SDU har ansvar for at tilrettelægge og gennemføre undervisningen, så den understøtter de studerendes aktive læring. De planlægger undervisning af højt fagligt niveau med klart fokus på læringsmålene for det enkelte fag og for hele uddannelsen. Underviserne støtter, guider og udfordrer de studerende i et læringsfællesskab kendetegnet ved gensidig respekt, åbenhed og engagement. 

Herudover bygger uddannelser ved Det Sundhedsvidenskabelige Fakultet på fakultetets pædagogiske strategi, der dels indebærer differentierede læringsformer, dels har et særligt fokus på FAIR-princippet, dvs. feedback, aktivitet, individualisering og relevans. Uddannelsen er således planlagt og undervisningen tilrettelagt på en sådan måde, at der er gode muligheder for feedback mellem undervisere og studerende, høj aktivitet blandt studerende, mulighed for individualiserede læringsforløb og for at indhold og form fremtræder relevant for de fremtidige studier og det fremtidige virke. Endvidere er prøver og eksamener tilrettelagt under hensyntagen til anerkendte, forskningsbaserede principper om validitet, reliabilitet, impact på læring, økonomi og acceptabilitet.

I uddannelsen i folkesundhedsvidenskab opnår de studerende deres læringsudbytte ved deltagelse i de planlagte læringsaktiviteter som er enten forelæsninger, problembaseret læring (PBL), team-baseret læring (TBL), holdundervisning, gruppearbejde, e-læring, øvelser, projektarbejde eller studenteroplæg. Uddannelsens fagelementer indeholder forskellige aktiverende læringsformer, og blandt disse spiller problem-baseret læring (PBL) en særlig rolle. Omkring en tredjedel af alle fagelementer involverer PBL, hvor læringsmål og -processer bestemmes af de studerende selv.

Læringsaktiviteterne inddeles i synkrone og asynkrone læringsaktiviteter. Synkrone læringsaktiviteter kan finde sted enten on-site eller online. Asynkrone læringsaktiviteter kan være enten onlineaktiviteter, litteraturlæsning eller hjemmeopgaver. Ved on-site læringsaktiviteter forstås undervisningssituationer, hvor underviser og studerende er på samme tid og samme sted, f.eks. forelæsninger, gruppearbejde eller lign. Ved synkrone online læringsaktiviteter forstås virtuelle undervisningssituationer, hvor underviser og de studerende ikke er samme sted, men mødes virtuelt på samme tid. Dette kan f.eks. være undervisning i virtuelle læringsrum, chat-fora, eller lign. Ved asynkrone online læringsaktiviteter forstås læringsprocesser, hvor den enkelte studerende selv arbejder med f.eks. video podcast, (PBL/TBL) opgaver eller litteratursøgning og læsning. 

Læringsaktiviteterne foregår primært på dansk, mens en del aktiviteter og litteratur er på engelsk.

Det kendetegnende ved bacheloruddannelsen i folkesundhedsvidenskab ved SDU er, at uddannelsen er forskningsbaseret, professionsorienteret, samt pædagogisk og didaktisk bygger på constructive alignment.

At uddannelsen er forskningsbaseret vil sige:

  • At undervisningen i høj grad tilrettelægges af aktive forskere inden for de forskellige fagområder og at undervisningen delvist gennemføres af disse forskere.
  • At indholdet i modulerne i høj grad er evidensbaseret og afspejler den nyeste forskningsmæssige viden.
  • At de studerende tilegner sig videnskabelig, herunder metodisk, viden, færdigheder, og kompetencer, som kan anvendes både i forsknings- og professionsmæssige sammenhænge.

At uddannelsen er professionsorienteret vil sige:  

  • At der i tilrettelæggelsen af undervisningen, og særligt dens form, lægges vægt på praksisforankret undervisning.
  • At indholdet i undervisningen i høj grad relaterer sig til praksisfelter i folkesundhedsvidenskab.

At uddannelsen pædagogisk og didaktisk bygger på constructive alignment vil sige:

  • At moduler tilrettelægges og gennemføres, således at der er indbyrdes sammenhæng mellem mål for læringsudbytte, undervisnings- og arbejdsformer og prøveformer, samt at disse afspejler formålet med modulet.
  • At den studerende gennem de tilrettelagte (og andre) læringsaktiviteter konstruerer deres læreproces og deres læringsudbytte.

Modulbeskrivelser indeholder således en formåls- og overordnet indholdsbeskrivelse, en målbeskrivelse udformet som specifikke mål for læringsudbytte, en beskrivelse af undervisnings- og arbejdsformer samt eksamen. 

Målbeskrivelserne udformet som specifikke mål for læringsudbytte, giver på den ene side undervisere, vejledere og eksaminatorer mulighed for at tilrettelægge og gennemføre undervisningen og eksamen med henblik på at give den studerende optimale muligheder for at opnå det definerede læringsudbytte samt at graden af målopfyldelse reelt kan vurderes til eksamen. På den anden side gør målbeskrivelser udformet som specifikke mål for læringsudbytte det tydeligt for den studerende, hvilket læringsudbytte de forventes at opnå gennem læringsaktiviteterne samt, at det er graden af opfyldelse af disse mål, som de bliver vurderet på til eksamen. Begge disse forhold knytter an til yderligere tre sammenhængende pædagogiske principper:

Læringsmæssigt samarbejde: Uddannelsen er et læringsmæssigt samarbejde mellem de studerende og uddannelsens undervisere og forskere fra forskellige professionsområder i folkesundhedsvidenskab. Fra uddannelsens side stilles forskellige uddannelsesmæssige ressourcer og ekspertise (faglig såvel som pædagogisk og didaktisk) til rådighed for de studerende. De studerende påtager sig rollen som selvstændige studerende med ansvar for egne læreprocesser og egen uddannelse. 

Pædagogisk mangfoldighed: Uddannelsen er kendetegnet ved pædagogisk mangfoldighed, både hvad gælder undervisning, vejledning, andre arbejdsformer og læringsaktiviteter samt prøveformer, under hensyntagen til de bærende principper om aktiverende undervisning og aktiv læring Studerende tilbydes via denne mangfoldighed mulighed for at lære på mange forskellige måder gennem uddannelsen, og således også at udvikle sig som lærende.

Anbefalet litteratur: Uddannelsen angiver til hver enkelt modul anbefalet litteratur. Dette er litteratur, som er velegnet i forhold til at opnå den del af mål for læringsudbytte, som kan opnås via læsning mv. Studerende har således mulighed for at benytte sig af den anbefalede litteratur i forhold til at opnå de definerede mål for læringsudbytte, eller at opnå disse på anden vis. 

§ 1.4 - Profiler

Bachelor i folkesundhedsvidenskab - optaget 2021

Bachelor i folkesundhedsvidenskab - optaget 2020

Bachelor i folkesundhedsvidenskab - optaget 2019

Bachelor i folkesundhedsvidenskab - optaget 2018 eller tidligere

§ 2 - Indskrivning

§ 2.1 - Adgangskrav

Adgangskrav fremgår af bacheloradgangsbekendtgørelsen.

Mindst halvdelen af ansøgerne optages via kvote 1 i den koordinerede tilmelding og udvælges således på basis af karakterer mv. i den adgangsgivende eksamen iht. bekendtgørelse herunder. Resten af ansøgerne optages via kvote 2, hvor udvælgelse sker på basis af test og interview.

§ 3 - Struktur og progression

§ 3.1 - Overordnet opbygning, struktur og progression

Uddannelsen består af 180 ECTS fordelt på følgende måde:

Konstituerende fagelementer (heraf bachelorprojekt 20 ECTS):    150 ECTS
Valgfag:                                                                                             15 ECTS
Projektorienteret forløb:                                                                    15 ECTS

Uddannelsen er opbygget af en række moduler, der som udgangspunkt strækker sig over et kvartal hver. Hvert modul udgør en integreret helhed. Hvert modul afsluttes med en eller flere prøver.

Uddannelsen er opbygget af 18 obligatoriske moduler, et bachelorprojekt på 20 ECTS, et projektorienteret forløb på 15 ECTS samt valgfag på i alt 15 ECTS.

Modulerne skal gennemføres i den angivne rækkefølge.

Den folkesundhedsvidenskabelige bacheloruddannelse udgør et afrundet forløb indeholdende primært obligatoriske fagelementer.

Forløbets sammenhæng og progression genspejler de forskellige faser af folkesundhedsvidenskabens interventionscyklusser:
  1. Diagnose
  2. Interventionsplanlægning
  3. Implementering og
  4. Evaluering

Diagnosedelen er placeret på 1. år med modulerne Biostatistik, Sundhedsfaktorer, Kvalitative metoder, Krop og folkesundhed, Epidemiologi og Sundhedsadfærd. Interventionsplanlægning er genspejlet i modulet Sundhedsfremme i praksis og Organisation, ledelse og management på 2. år og implementerings- og evalueringsmoduler findes på 3. år.

§ 3.2 - Sammenhæng mellem adgangskrav og uddannelsens første år

Uddannelsen efter adgangsgrundlaget er en adgangsgivende eksamen samt Dansk A, Engelsk B og Matematik A.

Niveau, indhold og læringsaktiviteter på uddannelsens første år er tilrettelagt under hensynstagen til uddannelsens adgangskrav og sætter fokus på udvikling af akademiske færdigheder og studieteknikker.

§ 4 - Modulbeskrivelser

§ 4.1 - Modulbeskrivelser

Profilopdelte fagbeskrivelser 

Bachelor i folkesundhedsvidenskab - optaget 2021

Bachelor i folkesundhedsvidenskab - optaget 2020

Bachelor i folkesundhedsvidenskab - optaget 2019

Bachelor i folkesundhedsvidenskab - optaget 2018 eller tidligere

Modulbeskrivelser i studieordningen 

Sundhedsfaktorer

Introduktion til folkesundhedsvidenskab

Introduktionsforløb om verdensmålene for bæredygtig udvikling

Biostatistik

Krop og folkesundhed

Sundhedsfaktorer

Sundhedsfaktorer

Introduktion til folkesundhedsvidenskab

Biostatistik

Krop og folkesundhed

Introduktion til folkesundhedsvidenskab

Biostatistik

Krop og folkesundhed

Offentlig Sundhedsforvaltning

Sundhedsadfærd

Offentlig Sundhedsforvaltning

Sundhedsadfærd

Kvalitative metoder

Epidemiologi

Offentlig Sundhedsforvaltning

Kvalitative metoder

Sundhedsadfærd

Kvalitative metoder

Epidemiologi

Folkesundhedsetik og videnskabsteori

Sygdomslære og folkesundhed

Organisation, ledelse og management

Sundhedsfremme i praksis

Folkesundhedsetik og videnskabsteori

Sundhedsfremme i praksis

Folkesundhedsetik og videnskabsteori

Sygdomslære og folkesundhed

Organisation, ledelse og management

Sundhedsfremme i praksis

Sygdomslære og folkesundhed

Organisation, ledelse og management

Praktik- og projektforløb

Praktik- og projektforløb

Evidensbaseret sundhedspolitik

International sundhed

Sundhedsforskning om børn og unge

Miljø og Sundhed

International sundhed

Miljø og Sundhed

Sundhedsforskning om børn og unge

Evidensbaseret sundhedspolitik

Implementering

Videregående biostatistik

Demografi og folkesundhed

Proces- og effektevaluering

Forberedelse til bachelorprojekt

Implementering

Videregående biostatistik

Demografi og folkesundhed

Forberedelse til bachelorprojekt

Proces- og effektevaluering

Bachelorprojekt

Sundhedsøkonomi

Studiestartsprøve

Studiestartsprøve

§ 5 - Bestemmelser om prøver

§ 5.1 - Uddannelsens beståelseskrav samt regler om gennemsnitskvotient

Uddannelsen er bestået, når alle uddannelsens moduler er bestået med minimum karakteren 02 eller har opnået bedømmelsen Bestået.

Prøveresultater udtrykkes ved enkeltkarakterer. Der angives således ikke en gennemsnitskarakter for uddannelsens samlede prøveresultat.

§ 5.2 - Studiestartsprøven

Studiestartsprøven skal afholdes senest 2 måneder efter uddannelsens studiestart, og resultatet skal være meddelt den studerende senest 2 uger efter prøvens afholdelse. Hvis prøven ikke er godkendt, har den studerende mulighed for at deltage i en omprøve, der afholdes senest 3 måneder efter uddannelsens studiestart. Den studerende har 2 prøveforsøg til at bestå studiestartsprøven. Studiestartsprøven har til formål at klarlægge, om den studerende reelt har påbegyndt uddannelsen.

Ordinær prøve
Studiestartsprøven består af deltagelse i al skemalagt undervisning på første uge af uddannelsen (inkl. forelæsninger, øvelser, faglig studiestart, TBL, informationsmøder, osv.). 
Prøveform: Undervisningsdeltagelse. 
Censur: Intern 
Bedømmelse: Godkendt / ikke godkendt 
Vægtning: 0 ECTS 

Omprøve: 
Omprøven består af deltagelse i al skemalagt undervisning på anden uge af uddannelsen (inkl. forelæsninger, øvelser, faglig studiestart, TBL, informationsmøder, osv.).
Prøveform: Undervisningsdeltagelse. 
Censur: Intern
Bedømmelse: Godkendt / ikke godkendt 
Vægtning: 0 ECTS

§ 5.3 - Førsteårsprøven

Inden udgangen af første studieår på bacheloruddannelsen skal den studerende, for at kunne fortsætte uddannelsen, have bestået de prøver, der er en del af førsteårsprøven. 

I førsteårsprøven indgår følgende prøver: prøver svarende til mindst 30 ECTS i alt.

Er førsteårsprøven ikke bestået inden udløbet af første studieår, kan den studerende ikke fortsætte på uddannelsen. Dette gælder uanset, om den studerende har gennemført 3 prøveforsøg, jf. Eksamensbekendtgørelsens § 17, stk. 3.

Studienævnet kan dispensere fra de fastsatte tidsfrister vedr. førsteårsprøven, hvis der foreligger usædvanlige forhold, jf. Eksamensbekendtgørelsens § 19.

§ 5.4 - Stave- og formuleringsevne ved større opgaver

Stave- og formuleringsevne indgår som en del af den samlede bedømmelse af eksamenspræstationen i større skriftlige opgaver, idet det faglige indhold dog skal vægtes tungest. Studienævnet kan dispensere fra denne bestemmelse for studerende, der dokumenterer en relevant specifik funktionsnedsættelse, medmindre stave- og formuleringsevnen er en væsentlig del af prøvens formål.

§ 5.5 - Interne eller eksterne prøver

Afholdelse og vurdering af prøver sker i henhold til den gældende Eksamensbekendtgørelse og Karakterbekendtgørelse. 

De eksterne prøver skal dække uddannelsens væsentlige områder, herunder Bachelorprojektet. Mindst en tredjedel af uddannelsens samlede ECTS-point skal dokumenteres ved eksterne prøver. Det fremgår af de enkelte modulbeskrivelser, om faget bedømmes med intern eller ekstern censur.

For bacheloruddannelsen i folkesundhedsvidenskab betyder dette, at mindst 60 ECTS skal dokumenteres ved eksterne prøver. 

§ 5.6 - Prøvesprog

Eksamen aflægges på dansk, med mindre andet er fastsat i studieordningen. Eksamen kan endvidere aflægges på svensk, norsk eller engelsk. 

§ 5.7 - Undervisnings- og prøveformer

Undervisningsformer

I uddannelsen anvendes varierede undervisningsformer omfattende forelæsninger og holdundervisning og en række forskellige studenteraktiverende metoder som f.eks. PBL, TBL, øvelser, gruppearbejde, projektarbejde, e-læring, studenteroplæg og vejledning. 

Prøveformer

I uddannelsen anvendes varierede prøveformer.

Definitioner af prøveformer:

Projektopgave med mundtligt forsvar
Projektopgave udarbejdet i grupper eller individuelt. Den enkelte studerende laver herudover et individuelt mundtligt forsvar med afsæt i den afleverede opgave.

Projektopgave uden mundtligt forsvar
Projektopgave udarbejdet i grupper eller individuelt uden mundtligt forsvar. 

Skriftlig opgave med mundtligt forsvar
Skriftlig opgave udarbejdet i grupper eller individuelt med mundtligt forsvar. Opgaven udarbejdes på baggrund af et givent eksamensspørgsmål. Den studerende laver herudover et mundtligt forsvar med afsæt i den afleverede opgave.

Skriftlig opgave uden mundtligt forsvar
Skriftlig opgave udarbejdet i grupper eller individuelt uden mundtligt forsvar. Opgaven udarbejdes på baggrund af et givet eksamensspørgsmål.

Skriftlig prøve
Skriftlig eksamination i pensum. Der eksamineres i et kendt pensum.

Mundtlig prøve
Mundtlig eksamination i et kendt pensum med eller uden forberedelse. Prøven har form af eksamination i et givet eksamensspørgsmål. Den studerende fremlægger, og efterfølgende er der en dialog om eksamensspørgsmålet mellem eksaminanden og eksaminator / censor.

Mundtligt forsvar
Mundtligt forsvar af en allerede afleveret skriftlig opgave udarbejdet af den studerende. Såfremt den skriftlige opgave er udarbejdet af flere studerende i samarbejde afvikles det mundtlige forsvar altid individuelt.

Øvelsesrapport
Obligatorisk skriftlig opgave udarbejdet individuelt eller i grupper.

Take-homeopgave
Skriftlig opgave, der uafhængigt af et eksamenslokale, skal udarbejdes i en kortere tidsmæssig afgrænset periode.

Krav til omfang, varighed, brug af hjælpemidler mv. fastsættes i den enkelte modulbeskrivelse.

Prøveformer er valgt efter princippet ”constructive alignment”, dvs. at prøver bliver valgt, som er egnet til at prøve modulets kompetencer. Det betyder, at vidensfeltet f.eks. vil blive prøvet ved skriftlige prøver, forståelses- og reflektionsniveauet ved skriftlige opgaver/mundtlige prøver, typen af færdigheder bl.a. ved projektopgaver, vurdering og beslutning bl.a. i bedømmelsen af bachelorprojektet, formidling f.eks. ved posterpræsentation. 

Krav til skriftlige opgaver

Krav til omfang af skriftlige opgaver angives i modulbeskrivelsen for det pågældende modul. Der angives omfang i normalsider. 

En normalside udgøres af 2400 typeenheder. Ved typeenhed forstås ethvert typografisk element, dvs. ikke blot bogstaver og tal, men også interpunktionstegn og mellemrum. Fodnoter tælles med som typeenheder. Der medregnes ikke forside, indholdsfortegnelse, litteraturliste, resumé, tabeller og figurer. En opgaves omfang kan tilladeligt variere +/- 10% i forhold til det fastsatte antal normalsider pr. studerende. 

Vedr. bachelorprojektet henvises til nærmere specifikationer i Retningslinjer for bachelorprojekt.

Ikke-skriftligt analysemateriale som film, video, billeder m.v. kan opgives som litteratur ved skriftlige opgaver. Det nærmere omfang skal aftales og godkendes af underviser eller vejleder. For film- og video opgivelser gælder, at omfanget angives som 1 minut = 1 normalside.

Den studerende skal påføre antal typeenheder på forsiden af skriftlige opgaver.

Eksemplarisk forside findes på studiets hjemmeside.

Skriftlige opgaver, der ikke overholder de angivne omfangsbestemmelser, kan ikke antages til bedømmelse. Alle skriftlige opgaver, som overholder de angivne omfangsbestemmelser, skal bedømmes på samme vilkår.   

Opgaver ved prøver kan desuden afvises ved overskridelse af tidsfrist for aflevering.

Skriftlige stedprøver afholdes digitalt. Det forventes, at studerende selv medbringer computer ved afholdelse af skriftlige stedprøver. Afhængigt af stedprøvens type, kan der blive anvendt forskellige programmer, som den studerende på forhånd skal installere på egen computer. Det forventes, at den studerende er fortrolig med programmerne på eksamensdagen. Der henvises til retningslinjer for digital eksamen på det Sundhedsvidenskabelige Fakultet.

§ 5.8 - Uregelmæssigheder i forbindelse med prøver

Der henvises til SDU’s regelsæt om eksamener samt Eksamensbekendtgørelsen.

§ 5.9 - Særlige prøvevilkår

Universitetet kan i henhold til Eksamensbekendtgørelsen § 7 tilbyde særlige prøvevilkår til studerende med fysisk eller psykisk funktionsnedsættelse eller andre usædvanlige forhold, til studerende med et andet modersmål end dansk og til studerende med tilsvarende vanskeligheder, når universitetet vurderer, at det er nødvendigt for at ligestille sådanne studerende med andre i prøvesituationen. Det er en forudsætning, at der ved tilbuddet ikke sker en sænkning af prøvens niveau.

Ansøgning om særlige prøvevilkår ved en eksamen skal indsendes til Studienævnet samtidig med, at den studerende tilmelder sig undervisningen/eksamen. Det skal af ansøgningen fremgå, hvilke eksaminer det drejer sig om, og omhyggelig dokumentation skal vedlægges ansøgningen. En generel lægeattest vil ikke være tilstrækkelig som dokumentation. Der skal foreligge udtalelser fra den eller de relevante, kompetente myndigheder, som beskriver funktionsnedsættelsen indgående.

Såfremt Studienævnet på grundlag af de i ansøgningen nævnte forhold vurderer, at der er tale om usædvanlige forhold, kan der, hvis forholdene tillader det, tilbydes særlige prøvevilkår.

§ 5.10 - Ordinære prøver

Eksamen bedømmes efter 7-trinsskalaen eller som bestået/ikke-bestået som anført for det enkelte modul (Karakterbekendtgørelsens § 2).

Mål for læringsudbytte, angivet i modulbeskrivelserne i § 4, er identiske med kriterierne for bedømmelsen bestået/karakteren 12. Dvs. at mål for læringsudbytte angiver, hvad den studerende skal kunne for at opnå karakteren 12 (ved eksamen med 7-trinsskala), hhv. hvad den studerende skal kunne på tilstrækkeligt niveau for at opnå bedømmelsen bestået (ved eksamen med bestået/ikke-bestået). Formuleringen ”på tilstrækkeligt niveau” ved bestået/ikke-bestået, tager udgangspunkt i karakterbekendtgørelsens definition af karakteren 02 og sikrer, at beskrivelsen også er retvisende ved bestået/ikke-bestået eksamener.

Bedømmelsen bestået/ikke-bestået eller godkendt/ikke-godkendt kan højst anvendes ved prøver, der dækker 1/3 af uddannelsens ECTS-point. For bacheloruddannelsen i folkesundhedsvidenskab betyder dette, at højest 60 ECTS kan bedømmes på denne måde. 

Alle krav i et modul skal være bestået for, at hele modulet er bestået. 

§ 5.11 - Omprøver

Studerende, der ikke består den ordinære prøve i et fag, kan tilmelde sig omprøve i faget. Den studerende har selv ansvar for at tilmelde sig omprøven. Adgang til omprøve forudsætter, at man har været tilmeldt en ordinær prøve i faget.

Hvis den studerende har været tilmeldt en prøve, men er udeblevet, har den studerende brugt et prøveforsøg og kan tilmelde sig omprøven.

Hvis den studerende har været forhindret i at deltage i en ordinær prøve pga. sygdom, skal den studerende have mulighed for at gå til omprøve.

Der henvises i øvrigt til SDU’s generelle regler for sygdom og eksamen.

Der er obligatorisk tilmelding til prøver i fag, når disse udbydes for sidste gang.

§ 5.12 - Prøveforsøg

En studerende har 3 prøveforsøg til at bestå en prøve. Undtaget fra denne regel er førsteårsprøven, hvor den studerende kun har krav på 2 prøveforsøg. Studienævnet kan tillade yderligere prøveforsøg, hvis der foreligger usædvanlige forhold. I vurderingen af, om der foreligger usædvanlige forhold kan vurdering af studieegnethed ikke indgå.

§ 5.13 - Forudsætninger for deltagelse i prøver

Eventuelle forudsætninger for deltagelse i prøver fremgår af den enkelte modulbeskrivelse.

§ 5.14 - Digitale prøver og hjælpemidler

Der tillades ikke brug af medbragte hjælpemidler, med mindre det er specifikt anført i modulbeskrivelsen. Studienævnet kan, hvor der foreligger dokumentation for usædvanlige forhold, bevilge studerende særlige prøvevilkår i form af særlige hjælpemidler.

Der henvises til retningslinjer for digitale prøver på det Sundhedsvidenskabelige Fakultet

§ 5.15 - Gruppeprøver

Generelt skal der ved skriftlige gruppeopgaver, som ikke efterfølges af et mundtligt forsvar, umiddelbart efter forsiden indsættes en side, hvorpå det oplyses hvilke studerende, der har bidraget med hvilke dele af opgaven. Dette skal sikre, at den enkelte studerendes bidrag kan konstateres, så det sikres, at en individuel bedømmelse finder sted. Dog må de indledende afsnit, diskussionsafsnittet og konklusionen gerne udarbejdes i fællesskab.

§ 6 - Bestemmelser om merit og fritagelser

§ 6.1 - Startmerit

Nyoptagne studerende har pligt til at oplyse universitetet om tidligere beståede uddannelseselementer eller enkeltkurser på samme niveau fra en anden uafsluttet uddannelse. Merit kan kun gives for kurser, der er på samme niveau.

Universitetet træffer disciplinære foranstaltninger i tilfælde af urigtige eller mangelfulde oplysninger, samt i tilfælde hvor den studerende undlader at søge merit.

Afgørelse om startmerit træffes af studienævnet på grundlag af en individuel og faglig vurdering.

§ 6.2 - Forhåndsmerit

Studerende, der som en del af uddannelsen ønsker at gennemføre uddannelseselementer ved et andet universitet eller anden videregående uddannelsesinstitution i Danmark eller i udlandet, kan ansøge hjemuniversitetet om forhåndsmerit for planlagte uddannelseselementer, jf. Uddannelsesbekendtgørelsens § 38, stk. 1.

Godkendelse af forhåndsmerit kan kun gives, hvis den studerende i forbindelse med ansøgningen om forhåndsmerit forpligter sig til, når de forhåndsmeriterede uddannelseselementer er gennemført, at fremsende den fornødne dokumentation for, om uddannelseselementerne er bestået eller ikke bestået, til hjemuniversitetet. Desuden skal den studerende give samtykke til, at hjemuniversitetet kan indhente de nødvendige oplysninger hos værtsinstitutionen, hvis den studerende ikke selv kan fremskaffe dokumentationen, jf. Uddannelsesbekendtgørelsens § 38, stk. 2.

Når der foreligger dokumentation for, at de forhåndsmeriterede uddannelseselementer er beståede, godkender hjemuniversitetet administrativt, at disse meriteres ind i uddannelsen ved universitetet, jf. Uddannelsesbekendtgørelsens § 38, stk. 3.

Efter forslag fra den studerende kan universitetet i de tilfælde, hvor de forhåndsmeriterede uddannelseselementer f.eks. ikke udbydes af værtsinstitutionen, eller der ikke er plads på holdet, eller elementerne ikke svarer til niveauet eller andre forhold, foretage ændringer i godkendelsen af forhåndsmerit efter stk. 1. Den studerende har ansvaret for og initiativpligten til at sammensætte forslag til studieplan. Universitetet yder faglig støtte, hvis den studerende efterspørger dette, jf. Uddannelsesbekendtgørelsens § 38, stk. 4. 

Afgørelse om forhåndsmerit træffes af studienævnet på grundlag af en individuel og faglig vurdering.

§ 6.3 - Merit

Beståede uddannelseselementer fra samme uddannelse på samme niveau i Danmark træder i stedet for uddannelseselementer på denne uddannelse, jf. § 36 i Uddannelsesbekendtgørelsen.

Beståede uddannelseselementer fra en anden dansk eller udenlandsk uddannelse på samme niveau kan træde i stedet for uddannelseselementer på bacheloruddannelsen, jf. § 37 i Uddannelsesbekendtgørelsen.

Et kandidatspeciale, der danner grundlag for en betegnelse i en kandidatuddannelse, kan ikke meritoverføres til en ny betegnelse i en anden kandidatuddannelse, jf. § 37, stk. 2 i Uddannelsesbekendtgørelsen.

Afgørelse om merit træffes af studienævnet på grundlag af en individuel og faglig vurdering.

§ 7 - Bestemmelser om uddannelsens tilrettelæggelse

§ 7.1 - Til- og framelding til undervisning og prøver

Tilmelding til undervisning og prøver

Forud for studiestart tilmeldes alle nye bachelorstuderende uddannelsens første 30 ECTS svarende til uddannelsens første semester.

Herefter har den studerende selv ansvar for at tilmelde sig undervisningen. Tilmelding til undervisningen sker via Studentselvbetjeningen. De aktuelle tilmeldingsfrister fremgår af SDU’s hjemmeside. Undervisningstilmelding er lig med tilmelding til 1. prøveforsøg i de prøver, der knytter sig til faget.

Den studerende kan foretage omvalg af valgfag indtil tre uger efter semesterstart, med mindre forhold i modulbeskrivelsen ikke giver mulighed herfor. Der tages højde for overensstemmelse i ECTS på fag, der ønskes udskiftet og der skal være plads på det nye fag. Omvalg af valgfag må ikke være studietidsforlængende. 

Der er obligatorisk tilmelding til prøver i fag, når disse udbydes for sidste gang.

Universitetet kan dispensere fra reglerne om tilmelding af undervisning og prøver, hvis den studerende er eliteidrætsudøver, eller hvis der foreligger usædvanlige forhold, herunder funktionsnedsættelse, jf. Eksamensbekendtgørelsen § 14, stk. 5. 

Der henvises i øvrigt til SDU’s generelle regler for tilmelding til fag og prøver.

Afmelding af undervisning og prøver

Det er ikke muligt at afmelde undervisning eller prøver, herunder omprøver, efter tilmeldingsperiodens udløb. Der bruges et forsøg, hvis den studerende udebliver eller ikke deltager i prøven.

Universitetet kan framelde den studerende til et fag, hvortil et forudsætningsfag ikke er bestået, hvis det vil være til væsentlig gene eller fare for andre, hvis forudsætningsfaget ikke er opfyldt eller bestået, inden faget påbegyndes. Dermed bruges der ikke et prøveforsøg (se dog nedenstående). Se yderligere under den enkelte modulbeskrivelse i §4.

Hvis den studerende ikke består øvrige forudsætningsfag, der ikke kan karakteriseres som værende til væsentlig gene eller fare for andre, selvom der er tale om faglig progression, inden påbegyndelse af undervisningen i det fag, det er en forudsætning for, bruges et prøveforsøg. Se yderligere under den enkelte modulbeskrivelse i §4.

Universitetet kan dispensere fra reglerne om afmelding af undervisning og prøver, hvis den studerende er eliteidrætsudøver, eller hvis der foreligger usædvanlige forhold, herunder funktionsnedsættelse, jf. Eksamensbekendtgørelsen § 14, stk. 5.

Der henvises i øvrigt til SDU’s generelle regler vedr. eksamen.

§ 7.2 - Tilladelse til at følge fag på kandidatniveau

Universitetet kan tilmelde studerende, som er optaget og indskrevet på en bacheloruddannelse ved universitetet, til fag, fagelementer og prøver i op til 30 ECTS-point på en kandidatuddannelse, hvis universitetet skønner, at den studerende har faglige forudsætninger for at gennemføre fag eller fagelementer på kandidatuddannelsen, jf. Uddannelsesbekendtgørelsen § 9, stk. 1.

Studerende, der har gennemført fag eller fagelementer på en kandidatuddannelse efter ovenstående, har ret til optagelse på den pågældende kandidatuddannelse ved samme universitet i direkte forlængelse af afsluttet kandidatuddannelse, jf. . Kandidatadgangsbekendtgørelsen § 10, stk. 1.

§ 7.3 - Tidsfrist for gennemførsel af studiet

Bacheloruddannelsen skal være afsluttet inden for normeret studietid + 1 år.

§ 7.4 - Krav om studieaktivitet

Studerende skal bestå mindst én ECTS- udløsende prøve i løbet af en sammenhængende periode på et år. Hvis kravet ikke opfyldes vil den studerende blive udmeldt fra sin uddannelse.

Studerende optaget pr. 1. september 2015 og frem skal bestå mindst 45 ECTS pr. studieår for at overholde SDU’s studieaktivitetskrav.

Indskrivningen kan bringes til ophør for studerende, der ikke opfylder ovenstående studieaktivitetskrav.

Studienævnet kan dispensere fra studieaktivitetskravet, hvis der foreligger usædvanlige forhold. Studienævnet må i vurdering om dispensation for studieaktivitetskravet inddrage studieegnethed.

Studerende der er mere end 12 måneder forsinket i forhold til den normerede studietid tilbydes særlig vejledning i form af en individuel samtale, jf. Uddannelsesbekendtgørelsens § 31, stk. 2. Forsinkelsessamtaler afholdes af Det Sundhedsvidenskabelige Fakultet.

§ 7.5 - Speciale


§ 7.6 - Bachelorprojekt

Der henvises til modulbeskrivelsen for bachelorprojekt samt retningslinjer for bachelorprojekt på uddannelsens hjemmeside.

§ 7.7 - Projektorienteret forløb / praktik / individuelt tilrettelagte aktiviteter

Det er obligatorisk at opnå 15 ECTS på 2. studieår, 4. kvartal ved projektorienteret forløb. 

Det projektorienterede forløb skal forhåndsgodkendes af Studienævn for Folkesundhedsvidenskab og foregå i henhold til retningslinjerne, som kan findes på studiets hjemmeside 

Det projektorienterede forløb kan dog sammen med valgfagsperioden erstattes af et udlandsophold.

§ 7.8 - Orlov

Der henvises til SDU’s regler for orlov.

§ 7.9 - Valgfag

Der skal opnås i alt 15 ECTS i kvartalet, hvor der afvikles valgfag (4. semester, 1. kvartal).

Der udbydes hvert forår mindst to mulige valgfag. Udbuddet kan variere fra år til år. 

Den enkelte studerende kan vælge at følge fag udbudt af andre bacheloruddannelser indenfor humaniora, samfunds-, natur-, sundheds-, eller teknisk videnskab.

Denne mulighed, samt udlandsophold, fordrer forudgående godkendelse i Studienævnet for Folkesundhedsvidenskab.

§ 8 - Dispensation og klagemuligheder

§ 8.1 - Dispensation fra regler, fastsat af universitetet

SDU's generelle studieregler er gældende for forhold, der ikke er nævnt i Eksamensbekendtgørelsen.

Studienævnet kan, hvis der foreligger usædvanlige forhold, dispensere fra regler i studieordningen, der alene er fastsat af universitetet.

Studienævnet må i alle vurderinger af dispensationer, undtaget dispensation for ekstra prøveforsøg, inddrage studieegnethed.

§ 8.2 - Klage over eksamen

Klager over prøver eller anden bedømmelse, der indgår i eksamen, indgives af den studerende og stiles til Dekanen for det Sundhedsvidenskabelige Fakultet. Klagen skal være skriftlig og begrundet. Der skal anvendes særligt skema til indgivelse af eksamensklage, som findes på fakultetets hjemmeside.

En studerende kan bl.a. klage over:

  • Retlige spørgsmål
  • Eksaminationsgrundlaget
  • Prøveforløbet
  • Bedømmelsen

Klagen skal indgives senest to uger efter, at bedømmelsen er offentliggjort. Fristen løber dog tidligst fra den dato, der er meddelt for offentliggørelsen. Universitetet kan i særlige tilfælde dispensere fra tidsfristkravet. Der henvises i øvrigt til Eksamensbekendtgørelsen kapitel 7 samt klagevejledningen, som fremgår af Det Sundhedsvidenskabelige Fakultets hjemmeside.

Fakultetet kan ikke træffe afgørelse om at ændre et resultat. Fakultetet kan kun træffe afgørelse i form af følgende:

  • Ombedømmelse ved nye bedømmere (skriftlig eksamen)
  • Tilbud om ny prøve (omprøve) ved nye bedømmere (mundtlig eksamen)
  • Afvisning af klagen

Resultatet af en omprøve eller ombedømmelse kan resultere i en lavere karakter end den oprindelige.

Klager over andre forhold end eksamen, f.eks. vejledning og undervisning, skal stiles til studieledelsen.

§ 8.3 - Klage over universitetets afgørelser

Klager over meritafgørelser

Universitetets/studienævnets afgørelser efter Uddannelsesbekendtgørelsen § 40, stk. 1 for så vidt angår afslag eller delvis afslag på merit for beståede danske uddannelseselementer og forhåndsmerit for danske eller udenlandske uddannelseselementer, kan indbringes for et meritankenævn efter reglerne i Meritankenævnsbekendtgørelsen.

Universitetets afgørelser efter § 40, stk. 2, for så vidt angår afslag og delvist afslag på merit for beståede udenlandske uddannelseselementer, kan indbringes for Kvalifikationsnævnet efter reglerne i lov om vurdering af udenlandske uddannelseskvalifikationer m.v.


Klager vedrørende retlige spørgsmål
Studienævnets afgørelser efter Uddannelsesbekendtgørelsen og denne studieordning kan af studerende indbringes for Styrelsen for for Forskning og Uddannelse, når klagen vedrører retlige spørgsmål jf. Uddannelsesbekendtgørelsen § 42.

Klagen skal være begrundet og skal indgives til Universitetet senest to uger efter at studienævnets afgørelse er meddelt den studerende. Universitetet afgiver en udtalelse, som klageren skal have lejlighed til at kommentere på inden for en frist af mindst 1 uge. Universitetet sender derefter klagen til Styrelsen vedlagt udtalelsen og klagerens eventuelle kommentarer hertil.

§ 9 - Uddannelsens forankring

§ 9.1 - Studienævn

Studienævn for folkesundhedsvidenskab

§ 9.2 - Censorkorps

Censorkorps for Folkesundhedsvidenskab og relaterede uddannelser

§ 9.3 - Ikrafttrædelsesdato

01-09-2017

§ 9.4 - Gældende for studerende optaget pr.

01-09-2017

§ 9.5 - Dato for godkendelse i studienævnet

30-03-2021

§ 9.6 - Dato for Dekanens godkendelse

30-03-2021