Studieordning for Master of Public Management (MPM)

Masteruddannelser er forskningsbaserede videregående uddannelser inden for videreuddannelsessystemet for voksne, der har til formål at give studerende med praktisk erhvervserfaring og en forudgående uddannelsesbaggrund en videregående uddannelse inden for et specialiseret område eller i et bredere perspektiv på et fagligt eller flerfagligt område.

En masteruddannelse skal på videnskabeligt grundlag give de studerende viden, færdigheder og kompetencer, som kvalificerer til at kunne varetage højt kvalificerede funktioner i virksomheder, institutioner m.v. Den enkelte masteruddannelse skal sikre, at den studerende er i stand til at anvende fagområdets videnskabelige metoder og begreber i forbindelse med:

• vurdering og løsning af teoretiske og praktiske problemstillinger,
• formidling af faglige problemstillinger og løsningsforslag til fagfæller og ikke-specialister,
• styring og udvikling af komplekse arbejdssituationer,
• selvstændig etablering af fagligt og tværfagligt samarbejde og egen faglige udvikling.

En masteruddannelse gennemføres på et niveau, der svarer til en kandidatuddannelse. En masteruddannelse udgør et selvstændigt afrundet uddannelsesforløb.

Masteruddannelsen i Public Management (MPM). er normeret til 60 ECTS, hvilket svarer til en fuldtidsstuderendes arbejde i 1 år, men undervisningen tilrettelægges således, at fuldtidsbeskæftigede kan følge og afslutte uddannelsen over 4 år.

De bærende principper for uddannelse på Syddansk Universitet er aktiverende undervisning og aktiv læring. Undervisningen ved Det Samfundsvidenskabelige Fakultet skal leve op til disse principper, og de studerende, medarbejderne og ledelsen har i fællesskab ansvaret for, at principperne realiseres igennem hele uddannelsesforløbet. Det overordnede mål er at øge de studerendes læringsudbytte med afsæt i faglighed, faglig udvikling og pædagogisk nytænkning i et forpligtende læringsfællesskab.

De bærende principper udmøntes på uddannelses- og underviserniveau på initiativ af den enkelte studieleder og det enkelte studienævn med understøttelse fra institutniveau. Udmøntningens betydning for uddannelsen som helhed fremgår af studieordningen, og betydningen for planlægning og afholdelse af undervisning og eksamen udfoldes i den enkelte fagbeskrivelse og lektionsplan.

Med afsæt i kompetenceprofilen vægter uddannelsen i Public Management i særlig grad undervisningsformer, der sikrer overførsel (transfer) af det lærte fra læringssituationen til den masterstuderendes egen praksis og de organisatoriske, styringsmæssige og ledelsesmæssige udfordringer, som denne møder i sit daglige arbejde som offentlig leder. Undervisningen på de længerevarende læringsforløb gennemføres i størst muligt omfang på baggrund af aktionslærings principper og med udgangspunkt i ledernes egne cases og problemstillinger.

Undervisning og afprøvning vil koble konkrete problemstillinger og centrale udfordringer, som lederen står med i sin ledelsespraksis til teori og begreber, som kan hjælpe med at strukturere og styrke arbejdet med de specifikke organisatoriske, styringsmæssige og ledelsesmæssige udfordringer, som lederne står overfor.

Der vil gennemgående være fokus på at integrere de tillærte færdigheder og kompetencer i lederens egen daglige praksis. Undervisningen vil koble de konkrete problemstillinger og centrale udfordringer, som lederen står med i sin ledelsespraksis til teori og begreber, som kan hjælpe til at strukturere og styrke arbejdet med de specifikke organisatoriske, styringsmæssige og ledelsesmæssige udfordringer.

Denne undervisningsform forudsætter, at masteren er motiveret til at arbejde aktivt med egen praksis i løbet af uddannelsen, som dermed også kan forvente, at underviserne efter bedste evne sætter sig ind i de praktiske udfordringer, som den masterstuderende møder i sit daglige arbejde.

Der er til uddannelsen nedsat et aftagerpanel (Advisory Board), der rådgiver studieledelsen

• med bidrag til fremtidsvisioner og til udvikling af strategier, der matcher arbejdsmarkedets udvikling,
• med ændrede kompetencekrav til lederne,
• ved at stille kritiske spørgsmål til uddannelsens overordnede indholdsmæssige og strukturelle planlægning, og
• ved at forholde sig overordnet til interne og eksterne evalueringer af uddannelsen samt ved at give forslag til nye tiltag på uddannelsen.

.Ansøgeren skal have mindst to års relevant ledelses- og erhververfaring efter adgangsgivende eksamen. Der lægges vægt på, at ansøgerens ledelses- og erhvervserfaring som helhed er relevant for uddannelsen.

Ansøgeren bør have sproglige færdigheder i engelsk, der gør det muligt at følge engelsksproget undervisning og læse og forstå engelsksproget pensum.

Masteruddannelser er betalingsuddannelser i henhold til reglerne i bekendtgørelsen om deltidsuddannelse ved universiteterne (deltidsbekendtgørelsen). Der opkræves betaling for deltagelse i undervisningen inkl. prøver og anden bedømmelse.

Oplysninger om betaling, prisstruktur, og hvad betalingen dækker, kan findes under www.sdu.dk på studiesiden for uddannelsen. Se også punktet Prøveforsøg for bestemmelser omkring prøveforsøg og betaling.  

Universitet kan bringe indskrivningen til ophør, når betalingen ikke længere dækker. 

Jf. Masterbekendtgørelsen  er adgang til uddannelserne er betinget af, at ansøgere har gennemført mindst én relevant:

• bacheloruddannelse,
• professionsbacheloruddannelse, 
• mellemlang videregående uddannelse, 
• diplomuddannelse gennemført som et reguleret forløb, eller 
• udenlandsk uddannelse på samme niveau. 

Ansøgere skal have mindst 2 års relevant erhvervserfaring efter gennemført adgangsgivende uddannelse. 

Universitetet kan optage ansøgere, der ikke opfylder betingelserne ovenfor, men som ud fra en konkret vurdering skønnes at have uddannelsesmæssige forudsætninger, der kan sidestilles hermed, herunder ansøgere der har gennemført en diplomuddannelse som fleksibelt forløb. Universitetet kan fastsætte, at ansøgeren senest inden det tidspunkt, der er fastsat for studiestarten, skal aflægge supplerende prøver.

Studienævnets udfyldende bestemmelser:

Grundet den faglige progression og netværksaspektet på MPM optages der i meget begrænset omfang på enkeltfag. MPM dimittender kan følge fag uden forbehold, mens andre ansøgere vurderes individuelt af studieledelsen. 

Masteruddannelsen i Master of Public Management (MPM) består af 60 ECTS-point og er fordelt på

• Tre længerevarende læringsforløb á 10 ECTS-point; Offentlig organisation og ledelse, Professionelt og personligt lederskab og Strategisk ledelse og kommunikation (i alt 30 ECTS-point) samt et antal kortere læringsforløb introduktionsweekend (2 ECTS-point), Sommeruniversitet (3 ECTS-point), Projektforløb (3 ECTS). Obligatoriske fag på i alt 38 ECTS-point.
• Dertil to valgfag, typisk á 5 ECTS-point hver (i alt 10 ECTS-point)
• Uddannelsen afsluttes med et masterprojekt  (12 ECTS-point)

Fagbeskrivelserne er en del af studieordningen, her beskrives de enkelte fag mere detaljere. Fagbeskrivelser og prøveformer opdateres to gange årligt.

De længerevarende læringsforløb strækker sig over to semestre for at understøtte overførelsen af det tillærte til den masterstuderendes egen praksis. De kortere læringsforløb vil typisk foregå inden for ét enkelt semester. I begge tilfælde vil undervisningen basere sig på såvel klasserumsbaseret undervisning, inddragelse af online-læringsaktiviteter samt kortere, intensive, forløb med internat.

De længerevarende læringsforløb sikrer den generelle ledelseskompetence, mens de kortere valgfrie læringsforløb, introduktionsweekenden, sommeruniversitetet, udviklingsprojektet samt det afsluttende masterprojekt rummer muligheden for en specialisering.

Valgfag vil være tematiserede forløb, som svarer til eksisterende fag på masterniveau, se §7.2 for flere detaljer.

Masterprojektet på MPM udgør 12 ECTS, og er nærmere beskrevet i fagbeskrivelsen. Masterprojektet kan udbydes på heltid efter studienævnets bestemmelse. Masterprojektet afslutter uddannelsen.

Uddannelsen er tilrettelagt over 2½ år og skal være færdiggjort inden for maksimalt 4 år. Det er muligt at sprede arbejdsbelastningen ved at enkelte fagelementer udskydes, og at valgfag kan skubbes til efter de længerevarende og korte læringsforløb er gennemført.

Det anbefales dog, at man i størst mulig grad følger det foreslåede studieforløb for at få de fordele, der er, ved at følge en sammenhængende uddannelse med progression i undervisningen, og hvor man som studerende følges som et hold og dermed bliver del af et vedvarende fagligt netværk.

En prøve er bestået, når der er opnået bedømmelsen Bestået, eller karakteren 02 eller derover. Beståede prøver kan ikke tages om. Masteruddannelsen er bestået, når alle prøver er bestået.

Fakultetets udfyldende bestemmelser:

Som hovedregel kan karakteren 00 indgå i bedømmelsen i delprøver. Hvis den samlede prøve er bestået, kan karakteren 00 ikke tages om. I fag, hvor karakteren 00 og -3 ikke kan indgå i bedømmelsen skal alle delprøver bestås med minimum 02, for at faget kan bestås samlet set, hvis dette er tilfældet, vil det fremgå af fagbeskrivelsen under Regler. 

Studienævnets udfyldende bestemmelser:

Uddannelsen er bestået, når der for hvert enkelt fag er opnået en karakter på 02 eller derover eller med bedømmelsen bestået. Såfremt et fag består af delprøver, fremgår det af de respektive fagbeskrivelser, hvorledes delprøverne vægter i fagets endelige karakter.

Der eksamineres maksimalt 3 gange efter et fags afvikling, med mindre faget udbydes igen, og prøveformen samt pensum er altid den aktuelt gældende.

Der udregnes ikke et vægtet gennemsnit for uddannelsen. 

Studienævnets udfyldende bestemmelser: 

Bedømmelsen af skriftlige arbejder angår primært det faglige indhold. Den studerendes stave- og formuleringsevne indgår med begrænset vægt, medmindre der er tale om omfattende markante afvigelser fra en normal faglig sprogbrug. Dette vil særligt gøre sig gældende ved større skriftlige arbejder.

Prøver kan enten være eksterne eller interne.

Eksterne prøver bedømmes af én eller flere eksaminatorer og af én eller flere censorer, der er beskikket af Uddannelses- og Forskningsstyrelsen.

Interne prøver bedømmes af én eller flere undervisere (eksaminatorer) udpeget af universitetet blandt underviserne på universitetet.

De eksterne prøver skal dække uddannelsens væsentlige områder, herunder Masterprojekt. Mindst 1/3 af uddannelsens samlede ECTS-point skal dokumenteres ved eksterne prøver. Dette gælder dog ikke for meritoverførte prøver.

Det fremgår af den enkelte fagbeskrivelse om en prøve er internt eller eksternt bedømt.

I uddannelser, der udbydes på dansk, aflægges prøverne på dansk, med mindre det er en del af prøvens formål at dokumentere den studerendes færdigheder i et fremmedsprog. Prøverne kan dog aflægges på svensk og norsk i stedet for dansk, medmindre det er en del af prøvens formål at dokumentere færdigheder i dansk.

Universitetet kan i øvrigt, hvor forholdene gør det muligt, tillade studerende at aflægge en prøve på et fremmedsprog. Det gælder dog ikke, hvis det er en del af prøvens formål at dokumentere færdigheder i dansk eller i et bestemt andet fremmedsprog.

Har undervisningen i et fag været gennemført på et fremmedsprog, aflægges prøven på dette sprog, medmindre det er en del af prøvens formål at dokumentere den studerendes færdigheder i et andet sprog. Universitetet kan fravige den regel.

I uddannelser, der udbydes på engelsk eller et andet fremmedsprog, aflægges prøverne på det udbudte sprog, medmindre det er en del af prøvens formål at dokumentere den studerendes færdigheder i et andet sprog. Universitetet kan fravige denne regel.

Valg af prøveform i det enkelte fag skal ske under hensyntagen til flere faktorer. Der skal som udgangspunkt være en klar sammenhæng mellem det enkelte fags formål, indhold, læringsaktiviteter og prøveformen, således, at eksamensresultatet i det enkelte fag afspejler den studerendes grad af opfyldelse af fagets læringsmål. 

For uddannelsen i sin helhed tilstræbes en variation af prøveformer på tværs af fag, således at de studerende samlet set udprøves i de forskellige typer af viden, færdigheder og kompetencer, som er repræsenteret i uddannelsens kompetenceprofil. Dette skal sikre, at den studerendes samlede eksamensresultat afspejler den studerendes grad af opfyldelse af uddannelsens læringsmål.

Der kan træffes disciplinære foranstaltninger over for studerende ved eksamenssnyd eller forstyrrende adfærd ved eksaminer jf. Regler om disciplinære foranstaltninger over for de studerende ved Syddansk Universitet.

Studienævnets udfyldende bestemmelser:

Afvises en opgave eller annulleres en prøve på grund af dokumenterede uregelmæssigheder, opkræves følgende betaling, såfremt den studerende ønsker at genoptage forløbet:

• For masterprojektet betales 50% af den oprindelige pris.
• For andre skriftlige eller mundtlige prøver opkræves en betaling på 1.500 kr. pr. prøveforsøg, uden at der gives adgang til undervisningen igen.
  

Der henvises desuden til SDU’s regelsæt om eksamener samt Eksamensbekendtgørelsen samt til de generelle regler for betaling på studiets hjemmeside.

Universitetet kan tilbyde særlige prøvevilkår til studerende med fysisk eller psykisk funktionsnedsættelse og til studerende med et andet modersmål end dansk, når universitetet vurderer, at det er nødvendigt for at ligestille disse studerende med andre i prøvesituationen. Det er en forudsætning, at der med tilbuddet ikke sker en ændring af prøvens niveau. Der henvises til § 7 i eksamensbekendtgørelsen.

Studienævnets udfyldende bestemmelser: 

Ansøgningen skal være studienævnet i hænde senest 6 uger inden afvikling af prøven. Læs mere på studienævnets side.

Hvis der til en prøve/eksamen ikke er angivet særlige bestemmelser om omprøve/reeksamen, gælder det, at omprøven afholdes som den ordinære prøve. 

Studienævnets udfyldende bestemmelser:

Omprøve afholdes som hovedregel for efterårsfagene i februar og for forårsfagene i august. Studienævnet kan beslutte at afholde yderligere omprøver i næstfølgende eksamenstermin. Dette vil fremgå af de respektive fagbeskrivelser. Deltagelse i omprøven kræver, at man har deltaget i ordinær prøve i samme eksamenstermin. Studienævnet kan beslutte at ændre prøveform og bedømmelsesform til omprøven. Dette vil i givet fald blive offentliggjort efter tilmeldingsfristens udløb.

Studerende, som har deltaget i en ordinær prøve uden at have bestået denne, har mulighed for at gå op til omprøve i samme prøvetermin. Bestås omprøven ikke, har den studerende mulighed for at deltage i næste ordinære prøve. For sen framelding eller udeblivelse fra prøven tæller som et prøveforsøg, og den studerende har ikke ret til at gå til omprøve.

Studienævnet kan give adgang til omprøve efter dispensationsansøgning, såfremt der er tale om usædvanlige forhold. Usædvanlige forhold vedrører konkrete, individuelle forhold hos den enkelte studerende, som man vanskeligt kunne forudse eller er uden skyld i. Travlhed på arbejde er fx ikke et usædvanligt forhold.

Bevilliger studienævnet dispensation, annulleres det brugte prøveforsøg. Bevilliger studienævnet ikke dispensation, har den studerende mulighed for at deltage i næste ordinære prøve.

Når sygdom forhindrer den studerende i at deltage i en prøve, har man mulighed for at gå til omprøve. Dette kræver at mastersekretariatet kontaktes senest på dagen for prøven, samt man fremskaffer lægelig dokumentation for sygdommen fra egen sædvanlige læge eller anden relevant instans hurtigst muligt. Erklæringen skal indeholde dato eller periode, hvor man har været syg, og denne skal falde inden for eksamensperioden. Betaling for lægeattest dækkes af den studerende. Dokumentationen sendes på mail til mastersekretariatet hurtigst muligt, dog senest inden en måned efter prøvedato. Ved langvarig sygdom kontaktes studienævnet.

Består den studerende ikke omprøven, er man ikke berettiget til ny omprøve, men man har mulighed for at deltage i næste ordinære prøve.

Omprøve afholdes efter samme bestemmelser, som gælder for den ordinære prøve, medmindre der i bestemmelserne for den pågældende prøve eksplicit er fastsat afvigende bestemmelser vedrørende omprøve, eller antallet af deltagere til en skriftlig omprøve tilsiger, at den mest hensigtsmæssigt kan afholdes som en mundtlig prøve.

For masterprojektet gælder, at studerende som opnår bedømmelsen 00 eller derunder, får lejlighed til at bearbejde projektet, så det kan bedømmes på ny.

Studienævnets udfyldende bestemmelser:

Den studerende har 3 prøveforsøg til at bestå en prøve. For Masterprojektet gælder særlige regler, idet betalingen dækker 2 prøveforsøg; den ordinære prøve og en eventuel omprøve. Betalingen dækker deltagelse i undervisningen én gang samt potentielt 3 prøveforsøg, som skal afholdes inden for et studieår.

De 3 prøveforsøg består af:

1. Prøven, der følger umiddelbart efter faget eller modulets gennemførelse,
2. Den tilhørende omprøve (hvis man ikke består ved ordinære prøve) samt
3. Det næste ordinære prøveforsøg, som afholdes inden for et år efter første ordinære eksamen.

Såfremt den studerende ikke opfylder de af universitetet fastsatte forudsætninger for at deltage i prøven, er der brugt et prøveforsøg. En forudsætning kan eksempelvis være deltagelse i undervisning og vil fremgå af fagbeskrivelsen.

Fakultetets udfyldende bestemmelse:

Det er udelukkende muligt at deltage i omprøven, hvis de af universitetet fastsatte forudsætninger er opfyldt. Såfremt den studerende ikke opfylder de af universitetet fastsatte forudsætninger for at deltage i prøven, er der brugt et prøveforsøg.

Fakultetets udfyldende bestemmelser:

Eksamenspensum udgives i e-læringssystemet. Eksamenspensum er en del af studieordningen.

Der eksamineres altid i nyeste pensum.

Studienævnet kan i enkelttilfælde bevilge meritoverførsel for fag fra en anden masteruddannelse. Der henvises til § 16 i masterbekendtgørelsen og studienævnets hjemmeside om merit på SDU.dk

Studienævnets udfyldende bestemmelser:

Merit bevilliges efter ansøgning til studienævnet og søges gennem ansøgningsportalen SPOC. 

I studienævnets vurdering, som altid er individuel, indgår flere forhold, herunder omfanget og niveauet af pensum på det pågældende fag, den faglige relevans på MPM samt aktualiteten af faget. Der kan maksimalt opnås merit svarende til i alt 20 ECTS-point.

Tilmelding til undervisning og prøver:

Tilmeldingsfrist til masteruddannelsens fag fastsættes af universitetet. Tilmeldingsfrist offentliggøres på studiets hjemmeside. 

Når en studerende er tilmeldt undervisningen til et fag, er den studerende automatisk tilmeldt den første ordinære prøve. Tilmelding til prøveforsøg i senere eksamensterminer skal ske henholdsvis senest 1. marts (sommereksamen) og 1. oktober (vintereksamen). 

Ved ikke bestået prøve: Studerende, der ikke består den ordinære eksamen, vil blive servicetilmeldt omprøven. Efter resultatets offentliggørelse modtager den studerende en mail fra sekretariatet med omprøvedato. Det er muligt for studerende at framelde deltagelsen i omprøven, jf. nedenstående frister. 

Manglende rettidig framelding - også til en omprøve - tæller som et eksamensforsøg. 

Framelding til undervisning og prøver:

Framelding til undervisning sker til mastersekretariatet. Rettidig framelding er henholdsvis den 15. september (efterårets fag) eller den 15. februar (forårets fag).

Framelding til eksamen sker til mastersekretariatet senest en uge før 1. eksamensdato. Ved rettidig framelding til en prøve (ordinær såvel som omprøve) tæller det ikke som et prøveforsøg, og den studerende har mulighed for at deltage næste gang der afholdes ordinær eksamen i faget. Det forudsættes, at betalingen dækker yderligere forsøg. Rettidig framelding til ordinær prøve giver ikke ret til at gå op til omprøvedatoen tilrettelagt i samme semester som den ordinære prøve. 

For sen framelding medfører, at prøven registreres som et brugt prøveforsøg. 

Ved første eksamensdag forstås følgende:

1. Skriftlig hjemmeopgave: Dato for aflevering

2. Skriftlig hjemmeopgave med bundet emne/udleverede spørgsmål: Dagen for udlevering af emne/spørgsmål

3. Skriftlig stedprøve er selve dagen

4. Mundtlig på baggrund af skriftligt produkt er datoen for aflevering af det skriftlige produkt

5.Mundtlig prøve er dagen for selve prøven, dog første eksamensdag, hvis prøven løber over flere dage

Ved sygdom på eksamensdagen, skal mastersekretariatet kontaktes senest på eksamensdagen. Gør eksaminanden ikke det, mistes retten til et omprøveforsøg, og man kan først gå op til næste ordinære eksamen. 

Er der tale om særlige forhold, fx sygdom eller andre uforudsete hændelser, kan der søges dispensation for ovennævnte gennem studienævnet.

Uddannelsen er tilrettelagt over 2½ år og skal være færdiggjort inden for maksimalt 4 år.

Fleksibiliteten muliggør, at enkelte fagelementer kan udskydes og at valgfag kan skubbes til efter de længerevarende og korte læringsforløb er gennemført.

Det anbefales, at man i størst mulig grad følger det foreslåede studieforløb for at få de fordele, der er, ved at følge en sammenhængende uddannelse med progression i undervisningen, hvor man som studerende følges som et hold og dermed bliver del af et vedvarende fagligt netværk. Der er mulighed for at sprede arbejdsbelastningen over maksimalt 4 år, fx ved at udskyde de to valgfag.

Masterprojektet på MPM udgør 12 ECTS, og er nærmere beskrevet i fagbeskrivelsen. Masterprojektet kan udbydes på heltid efter studienævnets bestemmelse.

Valgfag vil være tematiserede forløb, som svarer til eksisterende fag på masterniveau. Det kan være fag såsom:

• Beslutnings- og forhandlingsprocesser i offentlige organisationer,
• Offentlig økonomistyring,
• Ledelse og psykisk arbejdsmiljø,
• Organisatorisk forandring og innovation i den offentlige sektor mv.

Det kan også være mere praksisorienterede forløb, der er målrettet aktuelle problemstillinger. Fag udbudt i regi af Det Samfundsvidenskabelige eller Det Sundhedsvidenskabelige Fakultets masteruddannelser kan godkendes som valgfag af studieleder. Andre fag, udbudt efter masterbekendtgørelsen, f.eks. fag fra andre universiteter, kan søges som merit i studienævnet inden faget påbegyndes.Der kan maksimalt opnås merit svarende til i alt 20 ECTS-point.

Studienævnet kan, når det er begrundet i usædvanlige forhold, dispensere fra de regler i studieordningen, der alene er fastsat af universitetet.

Klage over prøver eller anden bedømmelse, der indgår i eksamen, skal indbringes for universitetet senest 2 uger efter, at resultatet af eksamen er bekendtgjort. Klagen skal være skriftlig og begrundet.

For nærmere information og vejledning om klager over eksamen henvises til studiets hjemmeside på SDU.dk og eksamensbekendtgørelsens kap.7.

I henhold til § 21 i masterbekendtgørelsen og § 25 i deltidsbekendtgørelsen kan universitetets afgørelser efter denne bekendtgørelse indbringes for Uddannelses- og Forskningsstyrelsen af studerende, når klagen vedrører retlige spørgsmål.

Fristen for indgivelse af klage er 2 uger fra den dag, afgørelsen er meddelt klageren. Klagen indgives til universitetet, der afgiver en udtalelse. Klageren skal have lejlighed til at kommentere universitetets udtalelse inden for en frist af mindst 1 uge. Universitetet sender klagen til styrelsen vedlagt udtalelsen og klagerens eventuelle kommentarer.