translation.lazy-loading-fagbesks
0 /
translation.lazy-loading-profiler
0 /

Studieordning for Kandidat i Klinisk Biomekanik

Studienævn for klinisk biomekanik
Uddannelsestitler:
  • Kandidat i Klinisk Biomekanik
  • Master of Science (MSc) in Chiropractic
ECTS-point: 120
Byer: Odense
Terminer: Efterår, Forårx
Ikrafttrædelsesdato: 01-02-2018
Gældende for studerende optaget pr.: 01-02-2018

§ 1 - Beskrivelse af uddannelsen

§ 1.1 - Stamblad

Uddannelsestitler

Kandidat i Klinisk Biomekanik (Cand.manu.)

Bekendtgørelser

Bekendtgørelse om karakterskala og anden bedømmelse ved uddannelser på Uddannelses- og Forskningsministeriets område (karakterbekendtgørelsen) (BEK nr 114 af 03/02/2015)

Bekendtgørelse om ændring af bekendtgørelse om ankenævn for afgørelser om merit i universitetsuddannelser (meritankenævnsbekendtgørelsen) (BEK nr 880 af 26/08/2019)

Bekendtgørelse om ankenævn for afgørelser om merit i universitetsuddannelser (meritankenævnsbekendtgørelsen) (BEK nr 1517 af 16/12/2013)

Bekendtgørelse om universitetsuddannelser tilrettelagt på heltid (uddannelsesbekendtgørelsen) (BEK nr 20 af 09/01/2020)

Bekendtgørelse om eksamen og censur ved universitetsuddannelser (eksamensbekendtgørelsen) (BEK nr 22 af 09/01/2020)

Bekendtgørelse af lov om universiteter (universitetsloven) (LBK nr 778 af 07/08/2019)

Bekendtgørelse om ændring af bekendtgørelse om talentinitiativer på de videregående uddannelser på Uddannelses- og Forskningsministeriets område (talentbekendtgørelsen) (BEK nr 892 af 26/08/201)

Bekendtgørelse om adgang til universitetsuddannelser tilrettelagt på heltid (BEK nr 153 af 26/02/2020)

Bekendtgørelse om talentinitiativer på de videregående uddannelser på Uddannelses- og Forskningsministeriets område (talentbekendtgørelsen) (BEK nr 597 af 08/03/2015)

Bekendtgørelse om ændring af bekendtgørelse om universitetsuddannelser tilrettelagt på heltid (uddannelsesbekendtgørelsen) (BEK nr 1212 af 17/08/2020)

ECTS-point

120

Startår

1950

Studienævn

Studienævn for klinisk biomekanik

Sprog

Dansk

Byer

Odense

Terminer

Efterår, Forår

Niveau

Kandidat

§ 1.2 - Uddannelsens formål

  • At indføre den studerende i fagområder inden for diagnostik, forebyggelse og behandling af smerte og funktionsbegrænsende tilstande i bevægeapparatet
  • At kvalificere den studerende til, på et natur- og sundhedsvidenskabeligt grundlag, at bestride funktionen som kiropraktor i et sundhedsvæsen og et samfund i udvikling.
  • At give de studerende grundlag for videre- og efteruddannelse efter afsluttet kandidateksamen.

§ 1.3 - Uddannelsens overordnede didaktiske og pædagogiske grundlag

Kandidatuddannelsen i klinisk biomekanik er forskningsbaseret og professionsorienteret.

Den pædagogiske strategi for uddannelsen i klinisk biomekanik, ved tilrettelæggelse af uddannelsen og valg af undervisnings-, lærings- og eksamensformer, er valgt ud fra en overordnet evidensbaseret tilgang

SDUs uddannelser – og dermed kandidatuddannelsen i klinisk biomekanik - er baseret på bærende principper om aktiverende undervisning og aktiv læring. De studerende, medarbejderne og ledelsen har i fællesskab ansvaret for at principperne realiseres igennem hele uddannelsesforløbet.

På Det Sundhedsvidenskabelige Fakultet har vi desuden valgt en tilgang udtrykt i FAIR-principperne, hvilket indebærer, at uddannelserne er planlagt og undervisningen tilrettelagt på en sådan måde, at der er de bedste muligheder for Feedback mellem undervisere og studerende, høj Aktivitet blandt studerende, mulighed for Individualiserede læringsforløb og for at indhold og form fremtræder Relevant for de studerende i forhold til deres fremtidige studier og deres fremtidige virke.

Herudover har vi særlig fokus på, at prøver og eksamener er tilrettelagt under hensyntagen til anerkendte, forskningsbaserede principper om validitet, reliabilitet, betydning for læring, økonomi og acceptabilitet – dvs. vi sikrer, at prøveformerne måler det de er designet til, vi gør det på ensartet og pålidelig vis, vi er opmærksomme på hvordan prøveformen påvirker de studerendes læring og vi sikrer at omkostninger i forbindelse med prøver står i et fornuftigt forhold til prøvens vigtighed. Endelig er vi opmærksomme på, at vore prøver accepteres som værende ’gode’ af studerende, underviserne og aftagerne.

Den pædagogiske strategi betyder ikke, at bestemte undervisnings- og læringsformer (fx PBL el. case-baseret undervisning) eller bestemte eksamensformer (fx mundtlig praktisk el. MCQ) skal anvendes i alle fag/moduler. Studieleder, studienævn, modul- og/eller fagansvarlige anvender principperne, når uddannelsen planlægges, evalueres, ændres og/eller justeres. Som rettesnor i dette arbejde anvendes nedenstående spørgsmål:

  • Hvilke mål for viden, færdigheder og kompetencer er der for vores uddannelse som helhed og for de enkelte dele?
  • Hvilke lærings- og undervisningsmetoder er velegnede til sikre, at de studerende når disse mål?
  • Hvilke prøveformer kan teste om målene er nået?

Den pædagogiske profil er udmøntet på fag-niveau og er beskrevet detaljeret i ’Standardisering af supervision og praktisk mundtlig eksamen på professionssporet af Klinisk Biomekanik’ eller i studyguides udarbejdet for de øvrige KA-moduler.

Det kendetegnende ved kandidatuddannelsen i klinisk biomekanik ved SDU er, at studieordningen er begrebs- og principstyret med udgangspunkt i kiropraktorens indplacering i henholdsvis primær- og sekundærsektoren i det danske sundhedsvæsen. Studieordningen er således:

  • Kompetencebeskrevet
  • Studenteraktiverende
  • Aftagerorienteret
  • Anvendelsesorienteret

§ 1.4 - Profiler

Klinisk biomekanik - start forår - optaget 2021

Klinisk biomekanik - start efterår - optaget 2020

Klinisk biomekanik - start forår - optaget 2020

Klinisk biomekanik - start efterår - optaget 2019

Klinisk biomekanik - start forår - optaget 2019

Klinisk biomekanik - start efterår - optaget 2018 eller tidligere

Klinisk biomekanik - start forår - optaget 2018 eller tidligere

§ 2 - Indskrivning

§ 2.1 - Retskrav på optagelse

Studerende, der har bestået bacheloruddannelsen i klinisk biomekanik ved Syddansk Universitet, har ret til at fortsætte på kandidatuddannelsen i klinisk biomekanik på Syddansk Universitet i direkte forlængelse af den afsluttede bacheloruddannelse.

§ 2.2 - Direkte adgangsgivende grundlag til optagelse

Adgang til kandidatuddannelsen forudsætter en bacheloruddannelse i klinisk biomekanik ved Syddansk Universitet.

Universitetet fastsætter inden for rammerne af adgangsbekendtgørelsen nærmere regler for, efter hvilke kriterier ansøgere optages til kandidatuddannelsen, hvis der er flere kvalificerede ansøgere end der er studiepladser til rådighed.

Universitetet må alene anvende faglige kriterier som udvælgelseskriterier. Universitetet må ikke anvende alder og lodtrækning som udvælgelseskriterier. Kriterierne for udvælgelse skal offentliggøres på universitetets hjemmeside samtidig med offentliggørelsen af adgangsbegrænsningen.

§ 2.3 - Andre adgangsgrundlag til optagelse

Universitetet kan optage ansøgere, der ikke opfylder betingelserne i stk. 2.1, men som ud fra en konkret vurdering skønnes at have uddannelsesmæssige forudsætninger, der kan sidestilles hermed.

Universitetet fastsætter inden for rammerne af adgangsbekendtgørelsen nærmere regler for, efter hvilke kriterier ansøgere optages til kandidatuddannelsen, hvis der er flere kvalificerede ansøgere end der er studiepladser til rådighed.

Universitetet må alene anvende faglige kriterier som udvælgelseskriterier. Universitetet må ikke anvende alder og lodtrækning som udvælgelseskriterier. Kriterierne for udvælgelse skal offentliggøres på universitetets hjemmeside samtidig med offentliggørelsen af adgangsbegrænsningen.

§ 2.4 - Supplering

Universitetet kan fastsætte, at ansøgeren der ikke opfylder betingelserne i stk. 2.1 senest inden det tidspunkt, der er fastsat for studiestarten, skal aflægge supplerende prøver.

§ 3 - Struktur og progression

§ 3.1 - Overordnet opbygning, struktur og progression

Uddannelsen er opdelt i otte moduler. Hvert modul omfatter 8 ugers undervisning, og afsluttes med en modul-eksamen. Samtidig er uddannelsen inddelt i tre spor, som løber parallelt hele uddannelsen igennem: det kliniske spor, akademikersporet og professions-sporet. Hvert af de otte moduler består således af undervisningselementer indenfor to eller tre af sporene.

Klinikersporet omfatter medicinsk og radiologisk diagnostik. Undervisningen baseres på forelæsninger og gruppearbejde omkring cases fra det virkelige liv. Man diagnosticerer, laver behandlingsplaner og håndterer patienter med mange forskellige typer lidelser.

Professionssporet er en fortsættelse af bacheloruddannelsen. Færdighedstræningen fortsættes med vægt på ekstremiteterne samt en bredere bio-psyko-social ramme for forebyggelse og behandling. På klinikopholdene diagnosticeres patienter under supervision, og man er som studerende ansvarlig for behandlingsplanen.

Akademikersporet omfatter kandidatspecialet, som er et selvstændigt videnskabeligt projekt. Gennem projektet opnås kompetencer med fokus på, hvordan man bliver en kritisk forbruger af information inden for bevægeapparatets lidelser.

Intentionen med modellen er at sikre sammenhæng og progression ikke alene i uddannelsens moduler, men også i kompetencer inden for hvert af de tre spor igennem hele den kiropraktiske uddannelse. Uddannelsens indhold videreføres således i kiropraktorernes syv roller (differentialdiagnostiker/bevægeapparatsekspert, kommunikator, akademiker, samarbejder, professionel, sundhedsfremmer og leder/administrator), som danner basis for kiropraktorernes turnusuddannelse.

Uddannelsen er tilrettelagt således, at aktive forskere er ansvarlige for at tilrettelægge indhold og afvikling af modulerne. Afvikling af undervisningen sker i videst muligt omfang (og hvor relevant) af forskere fra de aktive forskningsmiljøer på Det Sundhedsvidenskabelige Fakultet.

Modulerne skal gennemføres i den angivne rækkefølge. Fagene på de tre spor progredierer således, at den studerende klargøres til håndtering af patienter på klinikophold B på andet år.

Kliniker-sporet bidrager med diagnostik inden for fem hovedemner: reumatologi, ortopædi, neurologi, billeddiagnostik og de almene medicinske fag, hvor de fire første er vægtet højst. Almen diagnostik og billeddiagnostik supplerer hinanden ved at bidrage med diagnostiske overvejelser fra forskellige vinkler.

Professions-sporet bidrager med professionsrettede fag, således at den studerende bliver i stand til at varetage håndteringen af akutte såvel som kroniske bevægeapparatspatienter samt i stand til at indgå som en del af det danske sundhedsvæsen. Deltagelse på præklinisk kursus forudsætter, at alle tidligere fag på professions-sporet og alle fagene på kliniker-sporet er bestået.

Sidst men ikke mindst bidrager akademiker-sporet med kompetencer, således at de studerende bliver kritiske forbrugere af akademisk litteratur og viden, som gør dem i stand til selvstændigt at planlægge og afvikle et lille forskningsprojekt.

Påklædning i færdighedsundervisningen.

Studerende på professionssporet på klinisk biomekanik skal bidrage til timerne i afklædt tilstand og fælles med alle de øvrige studerende. 

’Afklædt tilstand’ betyder, at studerende beholder undertøj (trusser/bh) på. Det er vigtigt at understrege, at klinisk biomekanik ikke kan øves eller udøves på en helt eller delvist påklædt krop (uanset anatomisk region) på en faglig forsvarlig måde. Studerende der i timerne forsøger at øve på påklædte medstuderende, hvor huden er dækket af stof, vil af underviser blive bedt om at tilse, at den medstuderende er tilstrækkeligt afklædt i forhold til den procedure der øves.

’Fælles med de øvrige studerende’ betyder, at alle studerende øver en given færdighed i samme lokale uden opsætning af afskærmning og uden hensyntagen til køn (fx mand og kvinde øver på hinanden), alder, højde, vægt, religion eller lignende. Begrundelsen herfor er, at de kiropraktiske færdigheder læres optimalt ved at øve på så stor en mangfoldighed af personer som muligt. Herved opnås de færdighedsmæssige kompetencer på det niveau, der gør den studerende klar til virket som kiropraktor. Ydermere evalueres langt de fleste færdigheder med en praktisk mundtlig eksamen, hvor eksaminanden udfører færdigheder på personer af forskelligt køn.

Der kan, hvis der foreligger usædvanlige forhold (fx ved dokumenteret sygdom eller lignende) dispenseres for ovenstående regler i en kortere eller længere periode. Køn, alder, vægt, etnicitet eller religion bliver ikke betragtet som et usædvanligt forhold.
Studienævnet for klinisk biomekanik skal søges for at få dispensation.

Brug af video på uddannelsen i Klinisk Biomekanik.

Studerende på professionssporet på klinisk biomekanik skal, efter samtykke, indgå i videooptagelser i både påklædt og afklædt tilstand. Brugen af video er en god måde at lære kliniske færdigheder på gennem både observation af video, produktion af video samt det at modtage og give feedback på en færdighed optaget på video. Denne ressource ses som et væsentlig didaktisk element for at opnå de færdighedsmæssige kompetencer på det niveau, der gør den studerende klar til virket som kiropraktor. 

Der kan, hvis der foreligger usædvanlige forhold (fx ved dokumenteret sygdom eller lignende), dispenseres for ovenstående regler i en kortere eller længere periode. 

Køn, alder, vægt, etnicitet eller religion bliver ikke betragtet som et usædvanligt forhold.
Studienævnet for klinisk biomekanik skal søges for at få dispensation.

Brug af video på uddannelsen foregår indenfor følgende rammer:

  • Videoer skal produceres på SDU’s eget udstyr. Udstyret udlånes efter gældende retningslinjer (kontakt studieledelsen)
  • Når man er færdig med at bruge SDU’s udstyr, skal alle videoer slettes, også i papirkurven 
  • Det er kun SDU studerende og SDU ansatte, der må optræde på videoerne
  • Videoer må kun uploades til ’My Media’ på Kaltura, som er en del BlackBoard
  • Videoer, der uploades til ’My Media’ på Kaltura skal umiddelbart derefter tagges på følgende måde:
    • Eget navn
    • Beskrivelse
    • Navn og SDU e-mail adresse på alle personer, som medvirker på videoerne 
  • Studerende, der optræder på en video uploadet til Kaltura, skal sikre sig, at de er tagget
  • Deling af videoer foregår kun blandt medstuderende og SDU undervisere/ansatte tilknyttet et givent fag
  • Afspilning af video skal foregå med behørig respekt for de medvirkende medstuderende og undervisere 
  • Alle former for videredistribution af videoer optaget ifm. undervisningsrelaterede aktiviteter eller på SDU’s udstyr er forbudt (fx på sociale medier)

Overtrædelse af ovenstående rammer betragtes på lige fod med eksamenssnyd og kan medføre bortvisning fra uddannelsen.

§ 3.2 - Sammenhæng mellem adgangskrav og uddannelsens første år

Starten på uddannelsen er planlagt med udgangspunkt i de kompetencer, man har opnået på bacheloruddannelsen i klinisk biomekanik på SDU.

Kandidatuddannelsen er således opdelt i tre spor:

  1. kliniker-sporet,
  2. professionssporet og
  3. akademikersporet.

Fagene på klinikersporet er primært diagnoseorienteret og bygger videre på de diagnostiske grundkompetencer, den studerende har opnået primært på biomedicin- og profession-sporet af bacheloruddannelsen.
Professionssporsfagene er en direkte forlængelse af professionssporet på bacheloruddannelsen, hvor der på bacheloruddannelsen fokuseres på bevægeapparatets lidelser omkring columna, fokuserer kandidatuddannelsen på ekstremitetsleddene samt en bredere bio-psyko-social ramme for forebyggelse og behandling.
Akademikersporet består af et kandidatspeciale, som tager udgangspunkt i det niveau, de studerende har opnået i deres bachelorspeciale.

§ 4 - Modulbeskrivelser

§ 4.1 - Modulbeskrivelser

Profilopdelte fagbeskrivelser 

Klinisk biomekanik - start forår - optaget 2021

Klinisk biomekanik - start efterår - optaget 2020

Klinisk biomekanik - start forår - optaget 2020

Klinisk biomekanik - start efterår - optaget 2019

Klinisk biomekanik - start forår - optaget 2019

Klinisk biomekanik - start efterår - optaget 2018 eller tidligere

Klinisk biomekanik - start forår - optaget 2018 eller tidligere

Modulbeskrivelser i studieordningen 

Muskuloskeletal management (K1/K3): Muskulosketal management og den biopsychosociale model

Idrætsskader - diagnostik og behandling (K1/K3)

Øvelsesterapi og Træning 1 (K5)

Muskulosketal management og den biopsychosociale model (K1/K3)

Præklinisk Kursus (K5)

Kandidatspeciale 1 (K6)

Billeddiagnostik 1 & 2 (K5/K6)

Almen Diagnostik 2 - Reumatologi (K1/K3)

Almen Diagnostik 3 - Neurologi (K2/K4)

Øvelsesterapi og træning 2 (K7)

Almen Diagnostik 2 - Ortopædi (K1/K3)

Almen diagnostik 1 - Almen medicin (K2/K4)

Almen Diagnostik 3 - Reumatologi (K1/K3)

Almen Diagnostik 2 - Ortopædi (K1/K3)

Almen Diagnostik 4 - Neurologi (K2/K4)

Global Health

Global Health

Klinikophold E (K7)

Præklinisk Kursus (K5)

Almen diagnostik 1 - Almen medicin (K2/K4)

Idrætsskader - diagnostik og behandling (K1/K3)

Ekstremiteter (K1/K3): Diagnostik og behandling af ekstremitetslidelser

Øvelsesterapi og Træning 1 (K5)

Almen Diagnostik 4 - Neurologi (K2/K4)

Almen Diagnostik 2 - Ortopædi (K1/K3)

Kandidatspeciale 1 (K6)

Klinikophold C (K6)

Klinikophold D (K6)

Klinikophold F (K7)

Klinikophold G (K8)

Klinikophold H (K8)

Almen Diagnostik 3 - Reumatologi (K1/K3)

Radiografi (K2/K4)

Kandidatspeciale 2+3 (K7/K8)

Billeddiagnostik 1 & 2 (K5/K6)

Klinisk Farmakologi (K2/K4)

Øvelsesterapi og Træning 2 (K7)

Billeddiagnostik 1 & 2 (K5/K6)

Almen diagnostik 1 - Almen medicin (K2/K4)

Radiografi (K2/K4)

Præklinisk Kursus (K5)

Kandidatspeciale (K6/K7/K8)

Øvelsesterapi og Træning 2 (K7)

Øvelsesterapi og Træning 1 (K5)

Almen Diagnostik 3 - Reumatologi (K1/K3)

Almen Diagnostik 2 - Ortopædi (K1/K3)

Klinikophold G (K8)

Klinikophold D (K6)

Klinikophold E (K7)

Klinikophold F (K7)

Klinikophold H (K8)

Radiografi (K2/K4)

Almen Diagnostik 4 - Neurologi (K2/K4)

Billeddiagnostik 1 & 2 (K5/K6)

Muskulosketal management og den biopsychosociale model (K1/K3)

Ekstremiteter (K1/K3): Diagnostik og behandling af ekstremitetslidelser

Idrætsskader - diagnostik og behandling (K1/K3)

Præklinisk Kursus (K5)

Klinikophold B (K5)

Almen diagnostik 1 - Almen medicin (K2/K4)

Klinikophold C (K6)

§ 5 - Bestemmelser om prøver

§ 5.1 - Uddannelsens beståelseskrav samt regler om gennemsnitskvotient

Uddannelsen er bestået, når alle uddannelsens moduler er bestået med minimum karakteren 02 eller har opnået bedømmelsen Bestået.
Det samlede eksamensresultat udtrykkes ved en gennemsnitskvotient. Hver enkelt karakter indgår med vægten 1. I beregningen indgår alene fag, hvori der indgår en talkarakter.
Alle krav i et modul skal være godkendt eller bestået for at modulet er bestået.

§ 5.2 - Førsteårsprøven


§ 5.3 - Stave- og formuleringsevne ved større opgaver

Stave- og formuleringsevne indgår som en del af den samlede bedømmelse af eksamenspræstationen i større skriftlige opgaver, idet det faglige indhold dog skal vægtes tungest.
Studienævnet kan dispensere fra denne bestemmelse for studerende, der dokumenterer en relevant specifik funktionsnedsættelse, medmindre stave- og formuleringsevnen er en væsentlig del af prøvens formål.

§ 5.4 - Interne eller eksterne prøver

Afholdelse og vurdering af prøver sker i henhold til den gældende Eksamensbekendtgørelse og Karakterbekendtgørelse. 

De eksterne prøver skal dække uddannelsens væsentlige områder, herunder kandidatspecialet. Mindst en tredjedel af uddannelsens samlede ECTS-point skal dokumenteres ved eksterne prøver. Det fremgår af de enkelte fagbeskrivelser, om faget bedømmes med intern eller ekstern censur.

§ 5.5 - Prøvesprog

Eksamen aflægges på dansk, med mindre andet er fastsat i fagbeskrivelsen for det enkelte fag.
Hvis undervisningen er foregået på et fremmedsprog, kan eksamen aflægges på dette sprog.
Eksamen kan endvidere aflægges på svensk eller norsk, med mindre det er en del af prøvens formål at demonstrere færdigheder i dansk.

§ 5.6 - Undervisnings- og prøveformer

Skriftlige prøver / opgaver
Krav til omfang af skriftlige opgaver angives i fagbeskrivelsen for det pågældende modul. Der kan angives omfang i normalsider eller typeenheder. En normalside udgøres af 2400 typeenheder (tegn plus mellemrum). Ved typeenhed forstås ethvert typografisk element, dvs. ikke blot bogstaver og tal, men også interpunktionstegn og mellemrum. Fodnoter tælles med som en typeenhed. Der medregnes ikke forside, indholdsfortegnelse, litteraturliste, resumé, tabeller og figurer. Yderligere regler kan fastsættes i studieguide.

Ikke-skriftligt analysemateriale som film, video, billeder m.v. kan opgives som litteratur ved skriftlige opgaver. Det nærmere omfang skal aftales og godkendes af underviser eller vejleder. For film- og video opgivelser gælder, at omfanget angives som 1 minut = 1 normalside. Den studerende skal påføre antal typeenheder på forsiden af skriftlige opgaver. 

Den studerende skal påføre antal typeenheder på forsiden af skriftlige opgaver.

Skriftlige opgaver, der ikke overholder de angivne omfangsbestemmelser, kan ikke antages til bedømmelse. Alle skriftlige opgaver, som overholder de angivne omfangsbestemmelser, skal bedømmes på samme vilkår. 

Skriftlige opgaver afvises ved overskridelse af tidsfrist for aflevering.

Skriftlige stedprøver afholdes digitalt. Den studerende medbringer selv computer ved afholdelse af skriftlige stedprøver. Afhængigt af stedprøvens type anvendes forskellige programmer, som den studerende på forhånd skal installere på egen computer. 

Stave- og formuleringsevne indgår som en del af den samlede bedømmelse af eksamenspræstationen i større skriftlige opgaver, idet det faglige indhold dog skal vægtes tungest (jf. Eksamensbekendtgørelsen). Studienævnet kan dispensere fra denne bestemmelse for studerende, der dokumenterer en relevant specifik funktionsnedsættelse, medmindre stave- og formuleringsevnen er en væsentlig del af prøvens formål.

§ 5.7 - Uregelmæssigheder i forbindelse med prøver

Der henvises til SDU’s regelsæt om eksamener samt Eksamensbekendtgørelsen.

§ 5.8 - Særlige prøvevilkår

Universitetet kan i henhold til Eksamensbekendtgørelsen tilbyde særlige prøvevilkår til studerende med fysisk eller psykisk funktionsnedsættelse eller andre usædvanlige forhold, til studerende med et andet modersmål end dansk og til studerende med tilsvarende vanskeligheder, når universitetet vurderer, at det er nødvendigt for at ligestille sådanne studerende med andre i prøvesituationen. Det er en forudsætning, at der ved tilbuddet ikke sker en sænkning af prøvens niveau.

Ansøgning om særlige prøvevilkår ved en eksamen skal indsendes til Studienævnet samtidig med, at den studerende tilmelder sig undervisningen/eksamen. Det skal af ansøgningen fremgå, hvilke eksaminer det drejer sig om, og omhyggelig dokumentation skal vedlægges ansøgningen. En generel lægeattest vil ikke være tilstrækkelig som dokumentation. Der skal foreligge udtalelser fra den eller de relevante, kompetente myndigheder, som beskriver funktionsnedsættelsen indgående.

Såfremt Studienævnet på grundlag af de i ansøgningen nævnte forhold vurderer, at der er tale om usædvanlige forhold, kan der, hvis forholdene tillader det, tilbydes særlige prøvevilkår.

§ 5.9 - Ordinære prøver

Tilmelding til undervisning og prøver
Den studerende har selv ansvar for at tilmelde sig undervisningen. Tilmeldingen til undervisningen sker via Studenterselvbetjeningen. De aktuelle tilmeldingsfrister fremgår af SDUs hjemmeside. 

Undervisningstilmelding er lig med tilmelding til 1. prøveforsøg i de prøver, der knytter sig til faget.
Ved elektronisk tilmelding er den studerende selv ansvarlig for at sikre sig kvittering på, at tilmelding har fundet sted. 
Der er obligatorisk tilmelding til prøver i fag, når disse udbydes for sidste gang.

Studienævnetkan dispensere fra reglerne om tilmelding af undervisning og prøver, hvis den studerende er eliteidrætsudøver, eller hvis der foreligger usædvanlige forhold, herunder funktionsnedsættelse, jf. Eksamensbekendtgørelsen.

Beståede prøver kan ikke tages om, jf. Karakterbekendtgørelsen.

Der henvises i øvrigt til SDU’s regler for tilmelding til fag og prøver.

Afmelding af undervisning og prøver
Det er ikke muligt at afmelde undervisning eller prøver, herunder omprøver efter tilmeldingsperiodens udløb. Der bruges et forsøg, hvis den studerende udebliver eller ikke deltager i prøven.

Studienævnet kan framelde den studerende til et fag, hvortil et forudsætningsfag ikke er bestået, hvis det vil være til væsentlig gene eller fare for andre, hvis forudsætningsfaget ikke er opfyldt eller bestået, inden faget påbegyndes. Dermed bruges der ikke et prøveforsøg, jf. nedenfor. Hvis den studerende ikke består øvrige forudsætningsfag, der ikke kan karakteriseres som værende til væsentlig gene eller fare for andre, selvom der er tale om faglig progression, inden påbegyndelse af undervisningen i det fag, det er en forudsætning for, bruges et prøveforsøg.

Vedrørende forudsætningsprøver, se under den enkelte fagbeskrivelse.
Der afholdes ikke om-prøve i forudsætningsprøver.

Studienævnet kan dispensere fra reglerne om afmelding af undervisning og prøver, hvis den studerende er eliteidrætsudøver, eller hvis der foreligger usædvanlige forhold, herunder funktionsnedsættelse, jf. Eksamensbekendtgørelsens.

Der henvises i øvrigt til SDU’s generelle regler vedr. eksamen.

§ 5.10 - Omprøver

Studerende, der ikke består den ordinære prøve i et fag, kan tilmelde sig omprøve i faget. Den studerende har selv ansvar for at tilmelde sig omprøven. Adgang til omprøve forudsætter, at man har været tilmeldt den ordinære prøve i faget.

Hvis den studerende har været tilmeldt en prøve, men er udeblevet, har den studerende brugt et prøveforsøg og kan tilmelde sig omprøven.

Hvis den studerende har været forhindret i at deltage i en ordinær prøve pga. sygdom, skal den studerende have mulighed for at gå til omprøve.

Studienævnet kan fastsætte at omprøven har en anden prøve- eller bedømmelsesform end den ordinære prøve. Det gælder dog ikke for bachelorprojektet, kandidatspecialet eller masterprojektet.
Ved syge- eller omprøve kan prøveformen og bedømmelsesformen ændres i forhold til den anvendte ved den ordinære prøve jf. Eksamensbekendtgørelsens.
Ændring af prøveform vil i givet fald blive offentliggjort efter tilmeldingsfristens udløb. Ændring af prøveform for omprøver gælder dog ikke for kandidatspecialet.

Studienævnet kan fastsætte hvornår den studerende senest skal deltage i 3. prøveforsøg i et fag, der ikke længere udbydes.

Beståede prøver kan ikke tages om, jf. Karakterbekendtgørelsen.

Der henvises i øvrigt til SDU’s generelle regler for sygdom og eksamen.

§ 5.11 - Prøveforsøg

En studerende har 3 prøveforsøg til at bestå en prøve. Studienævnet kan tillade yderligere prøveforsøg, hvis der foreligger usædvanlige forhold. I vurderingen af, om der foreligger usædvanlige forhold kan vurdering af studieegnethed ikke indgå.

§ 5.12 - Forudsætninger for deltagelse i prøver

Eventuelle forudsætninger for deltagelse i prøver fremgår af den enkelte fagbeskrivelse.
Hvis den studerende ikke består øvrige forudsætningsfag, der ikke kan karakteriseres som værende til væsentlig gene eller fare for andre, selvom der er tale om faglig progression, inden påbegyndelse af undervisningen i det fag, det er en forudsætning for, bruges et prøveforsøg.
Der afholdes ikke om-prøve i forudsætningsprøver.

§ 5.13 - Digitale prøver og hjælpemidler

Hjælpemidler
Der tillades ikke brug af medbragte hjælpemidler, med mindre det er specifikt anført i fagbeskrivelser. Studienævnet kan, hvor der foreligger dokumentation for usædvanlige forhold, bevilge studerende særlige prøvevilkår i form af særlige hjælpemidler.

§ 6 - Bestemmelser om merit og fritagelser

§ 6.1 - Startmerit

Nyoptagne studerende har pligt til at oplyse universitetet om tidligere beståede uddannelseselementer eller enkeltkurser på samme niveau fra en anden uafsluttet uddannelse. Merit kan kun gives for kurser, der er på samme niveau.

Universitetet træffer disciplinære foranstaltninger i tilfælde af urigtige eller mangelfulde oplysninger, samt i tilfælde hvor den studerende undlader at søge merit.

Afgørelse om startmerit træffes af studienævnet på grundlag af en individuel og faglig vurdering.

§ 6.2 - Forhåndsmerit

Studerende, der som en del af uddannelsen ønsker at gennemføre uddannelseselementer ved et andet universitet eller anden videregående uddannelsesinstitution i Danmark eller i udlandet, kan ansøge hjemuniversitetet om forhåndsmerit for planlagte uddannelseselementer, jf. Uddannelsesbekendtgørelsen.

Godkendelse af forhåndsmerit kan kun gives, hvis den studerende i forbindelse med ansøgningen om forhåndsmerit forpligter sig til, når de forhåndsmeriterede uddannelseselementer er gennemført, at fremsende den fornødne dokumentation for, om uddannelseselementerne er bestået eller ikke bestået, til hjemuniversitetet. Desuden skal den studerende give samtykke til, at hjemuniversitetet kan indhente de nødvendige oplysninger hos værtsinstitutionen, hvis den studerende ikke selv kan fremskaffe dokumentationen, jf. Uddannelsesbekendtgørelsen.

Når der foreligger dokumentation for, at de forhåndsmeriterede uddannelseselementer er beståede, godkender hjemuniversitetet administrativt, at disse meriteres ind i uddannelsen ved universitetet, jf. Uddannelsesbekendtgørelsen.

Efter forslag fra den studerende kan universitetet i de tilfælde, hvor de forhåndsmeriterede uddannelseselementer f.eks. ikke udbydes af værtsinstitutionen, eller der ikke er plads på holdet, eller elementerne ikke svarer til niveauet eller andre forhold, foretage ændringer i godkendelsen af forhåndsmerit efter stk. 1. Den studerende har ansvaret for og initiativpligten til at sammensætte forslag til studieplan. Universitetet yder faglig støtte, hvis den studerende efterspørger dette, jf. Uddannelsesbekendtgørelsen. 

Afgørelse om forhåndsmerit træffes af studienævnet på grundlag af en individuel og faglig vurdering.

§ 6.3 - Merit

Beståede uddannelseselementer fra samme uddannelse på samme niveau i Danmark træder i stedet for uddannelseselementer på denne uddannelse, jf, Uddannelsesbekendtgørelsen.

Beståede uddannelseselementer fra en anden dansk eller udenlandsk uddannelse på samme niveau kan træde i stedet for uddannelseselementer på bacheloruddannelsen, jf. Uddannelsesbekendtgørelsen.

Et kandidatspeciale, der danner grundlag for en betegnelse i en kandidatuddannelse, kan ikke meritoverføres til en ny betegnelse i en anden kandidatuddannelse, jf. Uddannelsesbekendtgørelsen.

Afgørelse om merit træffes af studienævnet på grundlag af en individuel og faglig vurdering.

Et kandidatspeciale, der danner grundlag for en betegnelse i en kandidatuddannelse, kan ikke meritoverføres til en ny betegnelse i anden kandidatuddannelse, jf. Uddannelsesbekendtgørelse.

§ 7 - Bestemmelser om uddannelsens tilrettelæggelse

§ 7.1 - Til- og framelding til undervisning og prøver

Tilmelding til undervisning og prøver
Den studerende har selv ansvar for at tilmelde sig undervisningen. Tilmelding til undervisningen sker via Studentselvbetjeningen. De aktuelle tilmeldingsfrister fremgår af SDU’s hjemmeside. Undervisningstilmelding er lig med tilmelding til 1. prøveforsøg i de prøver, der knytter sig til faget.

Den studerende kan foretage omvalg af valgfag indtil tre uger efter semesterstart, med mindre forhold i fagbeskrivelsen ikke giver mulighed herfor. Der tages højde for overensstemmelse i ECTS på fag, der ønskes udskiftet og der skal være plads på det nye fag. Omvalg af valgfag må ikke være studietidsforlængende. 

Der er obligatorisk tilmelding til prøver i fag, når disse udbydes for sidste gang.

Universitetet kan dispensere fra reglerne om tilmelding af undervisning og prøver, hvis den studerende er eliteidrætsudøver, eller hvis der foreligger usædvanlige forhold, herunder funktionsnedsættelse, jf. Eksamensbekendtgørelse. 

Der henvises i øvrigt til SDU’s regler for tilmelding til fag og prøver på SDU.

Afmelding af undervisning og prøver
Det er ikke muligt at afmelde undervisning eller prøver, herunder omprøver efter tilmeldingsperiodens udløb. Der bruges et forsøg, hvis den studerende udebliver eller ikke deltager i prøven.

Universitetet kan framelde den studerende til et fag, hvortil et forudsætningsfag ikke er bestået, hvis det vil være til væsentlig gene eller fare for andre, hvis forudsætningsfaget ikke er opfyldt eller bestået, inden faget påbegyndes. Dermed bruges der ikke et prøveforsøg (se dog nedenstående). Se yderligere under den enkelte fagbeskrivelse.

Hvis den studerende ikke består øvrige forudsætningsfag, der ikke kan karakteriseres som værende til væsentlig gene eller fare for andre, selvom der er tale om faglig progression, inden påbegyndelse af undervisningen i det fag, det er en forudsætning for, bruges et prøveforsøg. Se yderligere under den enkelte fagbeskrivelse.

Universitetet kan dispensere fra reglerne om afmelding af undervisning og prøver, hvis den studerende er eliteidrætsudøver, eller hvis der foreligger usædvanlige forhold, herunder funktionsnedsættelse, jf. Eksamensbekendtgørelsen.

Der henvises i øvrigt til SDU’s generelle regler vedr. eksamen.

§ 7.2 - Tilladelse til at følge fag på kandidatniveau

Universitetet kan tilmelde studerende, som er optaget og indskrevet på en bacheloruddannelse ved universitetet, til fag, fagelementer og prøver i op til 30 ECTS-point på en kandidatuddannelse, hvis universitetet skønner, at den studerende har faglige forudsætninger for at gennemføre fag eller fagelementer på kandidatuddannelsen, jf. Uddannelsesbekendtgørelsen.

Studerende, der har gennemført fag eller fagelementer på en kandidatuddannelse efter ovenstående, har ret til optagelse på den pågældende kandidatuddannelse ved samme universitet i direkte forlængelse af afsluttet kandidatuddannelse, jf. Kandidatadgangsbekendtgørelsen.

§ 7.3 - Tidsfrist for gennemførsel af studiet

Kandidatuddannelsen skal være afsluttet inden for normeret studietid (2 år) + 1/2 år.

For studerende optaget med studiestart før september 2015 gælder andre tidsfrister for gennemførsel af studiet. Se nedenstående skema:

Studiestart                                       Kandidat (2 år)                 
1.september 2015 eller senere         Normeret tid + 1/2 år
1. februar 2015                                  28. februar 2018
Før 1. februar 2015                           31. august 2018

Studerende indskrevet før 1. februar  2015 kan være omfattet af regler, hvor tidsfristen for gennemførsel af uddannelsen ligger tidligere end angivet i ovenstående skema. I disse tilfælde gælder den tidsfrist, der er angivet i den pågældende studieordning.

§ 7.4 - Krav om studieaktivitet

Studerende skal bestå mindst én ECTS- udløsende prøve i løbet af en sammenhængende periode på et år. Hvis kravet ikke opfyldes vil den studerende blive udmeldt fra sin uddannelse.

Studerende optaget pr. 1. september 2015 og frem skal bestå mindst 45 ECTS pr. studieår for at overholde SDU’s studieaktivitetskrav.

Indskrivningen kan bringes til ophør for studerende, der ikke opfylder ovenstående studieaktivitetskrav.

Studienævnet kan dispensere fra studieaktivitetskravet, hvis der foreligger usædvanlige forhold. Studienævnet må i vurdering om dispensation for studieaktivitetskravet inddrage studieegnethed.

Studerende der er mere end 12 måneder forsinket i forhold til den normerede studietid tilbydes særlig vejledning i form af en individuel samtale, jf. Uddannelsesbekendtgørelsens.
Forsinkelsessamtaler afholdes af Det Sundhedsvidenskabelige Fakultet.

§ 7.5 - Speciale

Afleveres specialet ikke indenfor den aftalte frist, har den studerende brugt ét eksamensforsøg og specialet betragtes som 'Udeblevet' (UB) og dermed ikke bestået. Der skal udarbejdes en ny opgaveformulering inden for det oprindelige emneområde, og afleveringsdatoen fastsættes til tre måneder efter den oprindelige afleveringsdato. Den ændrede opgaveformulering skal modsvare ca. 3 måneders ekstra specialearbejde.

Bedømmes specialet til ikke bestået (karaktererne '00' eller '-3') udfærdiges ligeledes en ny opgaveformulering med afleveringsfrist 3 måneder efter at bedømmelsen er offentliggjort.

Såfremt specialet fortsat ikke afleveres eller bestås kan  den studerende få et tredje forsøg efter de samme regler. 

§ 7.6 - Projektorienteret forløb / praktik / individuelt tilrettelagte aktiviteter

Der indgår projektorienterede forløb/praktik på kandidatuddannelsen i klinisk biomekanik.

§ 7.7 - Orlov

Studerende ved SDU kan bevilges orlov, hvis denne er begrundet i fødsel/adoption, værnepligt/FN-tjeneste, jf. SDU’s regler for orlov..
Universitetet kan derudover bevilge orlov:

  • Hvis den studerende skal deltage i den prægraduate forskeruddannelse (prægraduat forskningsophold) ved Det Sundhedsvidenskabelige Fakultet.
  • Hvis den studerende er eliteidrætsudøver.
  • Hvis der foreligger usædvanlige forhold.

Orlov kan som hovedregel bevilges i op til et semester ad gangen.
Undtagelser:

  • På uddannelser med kvartalsstruktur kan orlov bevilges i op til to kvartaler ad gangen.
  • Er orloven begrundet i fødsel/adoption eller værnepligt/FN-tjeneste kan der bevilges op til 12 måneders orlov.
  • Er orloven begrundet i deltagelse i et prægraduat forskningsophold kan der bevilliges op til 12 måneders orlov.

Såfremt en studerende ønsker at forlænge en bevilget orlov, skal der fremsendes en ny ansøgning om orlov, der dokumenterer behovet for forlængelse. Orlovsansøgninger behandles af Studieservice.

For uddybning henvises til SDU’s regler for orlov.

§ 7.8 - Valgfag

Valgfag afvikles 1 gang pr. år i efterårets første modul.
Alle valgfag er på 5 ECTS og er placeret på K1/K3.
Udbudte valgfag fremgår af hjemmesiden.


§ 8 - Dispensation og klagemuligheder

§ 8.1 - Dispensation fra regler, fastsat af universitetet

SDU's generelle studieregler er gældende for forhold, der ikke er nævnt i Eksamensbekendtgørelsen.

Studienævnet kan, hvis der foreligger usædvanlige forhold, dispensere fra regler i studieordningen, der alene er fastsat af universitetet.

Studienævnet må i alle vurderinger af dispensationer, undtaget dispensation for ekstra prøveforsøg, inddrage studieegnethed.

§ 8.2 - Klage over eksamen

Klager over prøver eller anden bedømmelse, der indgår i eksamen, indgives af den studerende og stiles til Dekanen for det Sundhedsvidenskabelige Fakultet. Klagen skal være skriftlig og begrundet. Der skal anvendes særligt skema til indgivelse af eksamensklage, som findes på fakultetets hjemmeside.

En studerende kan bl.a. klage over:

  • Retlige spørgsmål
  • Eksaminationsgrundlaget
  • Prøveforløbet
  • Bedømmelsen

Klagen skal indgives senest to uger efter, at bedømmelsen er offentliggjort. Fristen løber dog tidligst fra den dato, der er meddelt for offentliggørelsen. Universitetet kan i særlige tilfælde dispensere fra tidsfristkravet. Der henvises i øvrigt til Eksamensbekendtgørelsen kapitel 7 samt klagevejledningen, som fremgår af Det Sundhedsvidenskabelige Fakultets hjemmeside.

Fakultetet kan ikke træffe afgørelse om at ændre et resultat. Fakultetet kan kun træffe afgørelse i form af følgende:

  • Ombedømmelse ved nye bedømmere (skriftlig eksamen)
  • Tilbud om ny prøve (omprøve) ved nye bedømmere (mundtlig eksamen)
  • Afvisning af klagen

Resultatet af en omprøve eller ombedømmelse kan resultere i en lavere karakter end den oprindelige.

Klager over andre forhold end eksamen, f.eks. vejledning og undervisning, skal stiles til studieledelsen.

§ 8.3 - Klage over universitetets afgørelser

Klager over meritafgørelser

I henhold til Uddannelsesbekendtgørelsen § 49, stk. 1 kan universitetets/studienævnets afgørelser for så vidt angår afslag eller delvis afslag på merit for beståede danske uddannelseselementer og forhåndsmerit for danske eller udenlandske uddannelseselementer, indbringes for et meritankenævn efter reglerne i Meritankenævnsbekendtgørelsen.

I henhold til Uddannelsesbekendtgørelsen §49, stk. 2 kan universitetets afgørelser for så vidt angår afslag og delvist afslag på merit for beståede udenlandske uddannelseselementer, indbringes for Kvalifikationsnævnet efter reglerne i lov om vurdering af udenlandske uddannelseskvalifikationer m.v.

Klager vedrørende retlige spørgsmål
Studienævnets afgørelser efter Uddannelsesbekendtgørelsen og denne studieordning kan af studerende indbringes for Styrelsen for for Forskning og Uddannelse, når klagen vedrører retlige spørgsmål jf. Uddannelsesbekendtgørelsen § 52.

Klagen skal være begrundet og skal indgives til Universitetet senest to uger efter at studienævnets afgørelse er meddelt den studerende. Universitetet afgiver en udtalelse, som klageren skal have lejlighed til at kommentere på inden for en frist af mindst 1 uge. Universitetet sender derefter klagen til Styrelsen vedlagt udtalelsen og klagerens eventuelle kommentarer hertil.

§ 9 - Uddannelsens forankring

§ 9.1 - Studienævn

Studienævn for klinisk biomekanik

§ 9.2 - Censorkorps

Censorkorps for uddannelsen i Klinisk Biomekanik ved Syddansk Universitet

§ 9.3 - Ikrafttrædelsesdato

01-02-2018

§ 9.4 - Gældende for studerende optaget pr.

01-02-2018

§ 9.5 - Dato for godkendelse i studienævnet

15-01-2021

§ 9.6 - Dato for Dekanens godkendelse

15-01-2021