Studieordning for Master i projekt- og innovationsledelse (MPI)

Masteruddannelser er forskningsbaserede videregående uddannelser inden for videreuddannelsessystemet for voksne, der har til formål at give studerende med praktisk erhvervserfaring og en forudgående uddannelsesbaggrund en videregående uddannelse inden for et specialiseret område eller i et bredere perspektiv på et fagligt eller flerfagligt område.

En masteruddannelse skal på videnskabeligt grundlag give de studerende viden, færdigheder og kompetencer, som kvalificerer til at kunne varetage højt kvalificerede funktioner i virksomheder, institutioner m.v. Den enkelte masteruddannelse skal sikre, at den studerende er i stand til at anvende fagområdets videnskabelige metoder og begreber i forbindelse med:

• vurdering og løsning af teoretiske og praktiske problemstillinger,
• formidling af faglige problemstillinger og løsningsforslag til fagfæller og ikke-specialister,
• styring og udvikling af komplekse arbejdssituationer,
• selvstændig etablering af fagligt og tværfagligt samarbejde, og
• egen faglige udvikling.

En masteruddannelse gennemføres på et niveau, der svarer til en kandidatuddannelse. En masteruddannelse udgør et selvstændigt afrundet uddannelsesforløb.

Masteruddannelsen i projekt- og innovationsledelse er normeret til 60 ECTS, hvilket svarer til en fuldtidsstuderendes arbejde i 1 år, men undervisningen tilrettelægges således, at fuldtidsbeskæftigede kan følge og afslutte uddannelsen over 6 år.

De bærende principper for uddannelse på Syddansk Universitet er aktiverende undervisning og aktiv læring. Undervisningen ved Det Samfundsvidenskabelige Fakultet skal leve op til disse principper, og de studerende, medarbejderne og ledelsen har i fællesskab ansvaret for, at principperne realiseres igennem hele uddannelsesforløbet. Det overordnede mål er at øge de studerendes læringsudbytte med afsæt i faglighed, faglig udvikling og pædagogisk nytænkning i et forpligtende læringsfællesskab.

De bærende principper udmøntes på uddannelses- og underviserniveau på initiativ af den enkelte studieleder og det enkelte studienævn med understøttelse fra institutniveau. Udmøntningens betydning for uddannelsen som helhed fremgår af studieordningen, og betydningen for planlægning og afholdelse af undervisning og eksamen udfoldes i den enkelte fagbeskrivelse/modulbeskrivelse og lektionsplan.

Studienævnets udfyldende beskrivelse af den lokale udmøntning af de bærende principper i forhold til uddannelsen

Med afsæt i kompetenceprofilen vægter uddannelsen i projekt- og innovationsledelse i særlig grad undervisningsformer, der understøtter kollaborativ læring. Læringsaktiviteterne inddeles i synkrone og asynkrone læringsaktiviteter. Synkrone læringsaktiviteter kan finde sted enten on-site eller online. Asynkrone læringsaktiviteter kan være onlineaktiviteter eller litteraturlæsning. Ved on-site læringsaktiviteter forstås undervisningssituationer, hvor underviser og studerende er på samme tid og samme sted, f.eks. faglige oplæg, gruppearbejde eller lign. Ved synkrone online læringsaktiviteter forstås virtuelle undervisningssituationer, hvor underviser og de studerende ikke er samme sted, men mødes virtuelt på samme tid. Dette kan f.eks. være undervisning i virtuelle læringsrum. Ved asynkrone online læringsaktiviteter forstås læringsprocesser, hvor den enkelte studerende selv arbejder med f.eks. video podcast, opgaver eller lign. Læringsaktiviteterne foregår primært på dansk, mens en del litteratur er på engelsk.

Det kendetegnende ved masteruddannelsen i projekt- og innovationsledelse ved Syddansk Universitet er, at uddannelsen er forskningsbaseret, praksisorienteret, samt pædagogisk og didaktisk bygger på constructive alignment.

At uddannelsen er forskningsbaseret vil sige:

• At undervisningen i høj grad tilrettelægges af aktive forskere inden for de forskellige fagområder, og at undervisningen delvist gennemføres af disse forskere.
•  At indholdet i modulerne i høj grad er evidensbaseret og afspejler den nyeste forskningsmæssige viden.
•  At de studerende tilegner sig videnskabelig, herunder metodisk, viden, færdigheder, og kompetencer, som kan anvendes i deres fagprofessionelle sammenhænge.

At uddannelsen er praksisorienteret vil sige:

•  At der i tilrettelæggelsen af undervisningen, og særligt dens form, lægges vægt på praksisforankret undervisning.
• At undervisningen således delvist gennemføres af højt specialiserede fagprofessionelle inden for deres fagområder.
• At indholdet i undervisningen i høj grad relaterer sig til det fagprofessionelle praksisfelt inden for hhv. projekt- og innovationsledelse
• At de studerende tilegner sig praksisrelevant viden, færdigheder og kompetencer, som kan anvendes direkte i deres samtidige og fremtidige arbejde.

At uddannelsen pædagogisk og didaktisk bygger på constructive alignment vil sige:

• At moduler tilrettelægges og gennemføres, således at der er indbyrdes sammenhæng mellem mål for læringsudbytte, undervisnings- og arbejdsformer og prøveformer, samt at disse afspejler formålet med modulet.
• At den studerende gennem de tilrettelagte (og andre) læringsaktiviteter konstruerer deres læreproces og deres læringsudbytte.

Læringsmæssigt samarbejde: Uddannelsen er et læringsmæssigt samarbejde mellem de studerende og uddannelsens undervisere og forskere. Fra uddannelsens side stilles forskellige uddannelsesmæssige ressourcer og ekspertise (faglig såvel som pædagogisk og didaktisk) til rådighed for de studerende. De studerende påtager sig rollen som selvstændige studerende med ansvar for egne læreprocesser og egen uddannelse.

Pædagogisk mangfoldighed: Uddannelsen er kendetegnet ved pædagogisk mangfoldighed, både hvad gælder undervisning, vejledning, andre arbejdsformer og læringsaktiviteter samt prøveformer, under hensyntagen til de bærende principper om aktiverende undervisning og aktiv læring. Studerende tilbydes via denne mangfoldighed mulighed for at lære på mange forskellige måder gennem uddannelsen, og således også at udvikle sig som lærende.

Anbefalet litteratur: Uddannelsen angiver i fagbeskrivelsen til hvert enkelt fag/modul anbefalet litteratur. Dette er litteratur, som er velegnet i forhold til at opnå den del af mål for læringsudbytte, som kan opnås via læsning mv. Studerende har således mulighed for at benytte sig af den anbefalede litteratur i forhold til at opnå de definerede mål for læringsudbytte, eller at opnå disse på anden vis.

Ansøgeren skal have mindst to års relevant erhvervs- og ledelseserfaring (typisk som projektleder) efter adgangsgivende eksamen. Der lægges vægt på, at ansøgerens erhvervs- og ledelseserfaring som helhed er relevant for uddannelsen.

Ansøgeren bør have sproglige færdigheder i engelsk, der gør det muligt at følge engelsksproget undervisning og læse og forstå engelsksproget pensum. Der vil i begrænset omfang kunne forventes fagudbud på engelsk.

Desuden bør ansøgere have et grundlæggende kendskab til projektledelsesteori (et grundlæggende kursus i projektledelse og/eller en certificering i eksempelvis PRINCE2, IPMA niveau C, PMP).

Masteruddannelser er betalingsuddannelser i henhold til reglerne i bekendtgørelsen om deltidsuddannelse ved universiteterne (deltidsbekendtgørelsen). Der opkræves betaling for deltagelse i undervisningen inkl. prøver og anden bedømmelse.

Oplysninger om betaling, prisstruktur, og hvad betalingen dækker, kan findes under www.sdu.dk på studiesiden for uddannelsen. Se også punktet Prøveforsøg for bestemmelser omkring prøveforsøg og betaling.  

Universitet kan bringe indskrivningen til ophør, når betalingen ikke længere dækker. 

Studerende, der optages som enkeltfagsstuderende betaler den aktuelle pris for faget.

Jf. Masterbekendtgørelsen  er adgang til uddannelserne er betinget af, at ansøgere har gennemført mindst én relevant:

• bacheloruddannelse,
• professionsbacheloruddannelse, 
• mellemlang videregående uddannelse, 
• diplomuddannelse gennemført som et reguleret forløb, eller 
• udenlandsk uddannelse på samme niveau. 

Ansøgere skal have mindst 2 års relevant erhvervserfaring efter gennemført adgangsgivende uddannelse. 

Universitetet kan optage ansøgere, der ikke opfylder betingelserne ovenfor, men som ud fra en konkret vurdering skønnes at have uddannelsesmæssige forudsætninger, der kan sidestilles hermed, herunder ansøgere der har gennemført en diplomuddannelse som fleksibelt forløb. Universitetet kan fastsætte, at ansøgeren senest inden det tidspunkt, der er fastsat for studiestarten, skal aflægge supplerende prøver.

Studienævnets udfyldende bestemmelser:

Optagelsen på masteruddannelsen i projekt- og innovationsledelse er betinget af, at ansøgeren har bestået en videregående uddannelse på mindst bachelorniveau, den erhvervsøkonomiske diplomprøve (HD) eller en anden diplomuddannelse. Institutionen kan give adgang til uddannelsen for ansøgere der ikke opfylder disse betingelser, men som ud fra en konkret vurdering skønnes at have de nødvendige forudsætninger for at kunne gennemføre uddannelsen. En sådan konkret vurdering kan omfatte bl.a. en motiveret ansøgning med levnedsbeskrivelse samt evt. en personlig samtale og/eller en supplerende prøve.

Studerende, der ikke ønsker at deltage i alle studiets elementer, kan optages som enkeltfagsstuderende, hvis forudsætningerne i § 3 er opfyldte, hvis adgangskravene til det pågældende enkeltfag er opfyldt af den studerende, og hvis universitetet finder optagelsen hensigtsmæssig ud fra praktiske og pædagogiske hensyn. På grund af den faglige progression forventes den enkeltfagsstuderende ved valg af fag at have tilegnet sig de samme faglige forudsætninger som de almindelige studerende. Der udstedes bevis for beståede fag.

De 60 ECTS-point, som masteruddannelsen omfatter, er fordelt på 4 semestre inddelt i temaer, med 7 obligatoriske fagmoduler på ialt 35 ECTS-point, 2 valgfrie fagmoduler a 5 ECTS-point samt et masterprojekt på 15 ECTS-point.

1. semester (fagmodul 1-3) har temaet ”Projektet og organisationen”, hvor der er fokus på generelle projektledelseskompetencer, introduktion til innovation samt forståelse for organisationen og ledelse af den projektorganiserede organisation.

2. semester (fagmodul 4-6) har temaet ”Innovation, program- og porteføljeledelse”, hvor der er fokus på innovations- og forretningsmodeludvikling, program- og porteføljeledelse samt videnskabelig metode til at arbejde med projekt- og innovationsledelse.

3. semester (fagmodul 7 samt 2 valgfrie moduler) har temaet ”Markedet og den innovative organisation”, hvor der er fokus på vurderinger og beslutninger på baggrund af nye teknologier, store datamængder, disruption samt andre eksterne faktorer, der påvirker organisationen.

4. semester (masterprojektet) har temaet ”Projekt- og innovationsledelse”, hvor der er fokus på, at den studerende kan anvende samfundsvidenskabelige metoder og redskaber til at indsamle og analysere data til beskrivelse og analyse af problemstillinger inden for fagområdet projekt- og innovationsledelse.

En prøve er bestået, når der er opnået bedømmelsen Bestået, eller karakteren 02 eller derover. Beståede prøver kan ikke tages om. Masteruddannelsen er bestået, når alle prøver er bestået.

Fakultetets udfyldende bestemmelser:

Som hovedregel kan karakteren 00 indgå i bedømmelsen i delprøver. Hvis den samlede prøve er bestået, kan karakteren 00 ikke tages om. I fag, hvor karakteren 00 og -3 ikke kan indgå i bedømmelsen skal alle delprøver bestås med minimum 02, for at faget kan bestås samlet set, hvis dette er tilfældet, vil det fremgå af fagbeskrivelsen under Regler. 

Studienævnets udfyldende bestemmelser:

Uddannelsen er bestået, når der for hvert enkelt fag er opnået en karakter på 02 eller derover eller med bedømmelsen bestået. Såfremt et fag består af delprøver, fremgår det af de respektive fagbeskrivelser, hvorledes delprøverne vægter i fagets endelige karakter.

Der udregnes ikke et vægtet gennemsnit for uddannelsen. 

Studienævnets udfyldende bestemmelser: 

Bedømmelsen af skriftlige arbejder angår primært det faglige indhold. Den studerendes stave- og formuleringsevne indgår med begrænset vægt, medmindre der er tale om omfattende markante afvigelser fra en normal faglig sprogbrug. Dette vil særligt gøre sig gældende ved større skriftlige arbejder.

Prøver kan enten være eksterne eller interne.

Eksterne prøver bedømmes af én eller flere eksaminatorer og af én eller flere censorer, der er beskikket af Uddannelses- og Forskningsstyrelsen.

Interne prøver bedømmes af én eller flere undervisere (eksaminatorer) udpeget af universitetet blandt underviserne på universitetet.

De eksterne prøver skal dække uddannelsens væsentlige områder, herunder Masterprojekt. Mindst 1/3 af uddannelsens samlede ECTS-point skal dokumenteres ved eksterne prøver. Dette gælder dog ikke for meritoverførte prøver.

Det fremgår af den enkelte fagbeskrivelse om en prøve er internt eller eksternt bedømt.

I uddannelser, der udbydes på dansk, aflægges prøverne på dansk, med mindre det er en del af prøvens formål at dokumentere den studerendes færdigheder i et fremmedsprog. Prøverne kan dog aflægges på svensk og norsk i stedet for dansk, medmindre det er en del af prøvens formål at dokumentere færdigheder i dansk.

Universitetet kan i øvrigt, hvor forholdene gør det muligt, tillade studerende at aflægge en prøve på et fremmedsprog. Det gælder dog ikke, hvis det er en del af prøvens formål at dokumentere færdigheder i dansk eller i et bestemt andet fremmedsprog.

Har undervisningen i et fag været gennemført på et fremmedsprog, aflægges prøven på dette sprog, medmindre det er en del af prøvens formål at dokumentere den studerendes færdigheder i et andet sprog. Universitetet kan fravige den regel.

I uddannelser, der udbydes på engelsk eller et andet fremmedsprog, aflægges prøverne på det udbudte sprog, medmindre det er en del af prøvens formål at dokumentere den studerendes færdigheder i et andet sprog. Universitetet kan fravige denne regel.

Studienævnets udfyldende bestemmelser:

Valgfag kan i nogen tilfælde udbydes på engelsk, det vil af fagbeskrivelsen fremgå hvilket prøvesprog, der forventes. Obligatoriske fag kan ligeledes i begrænset omfang udbydes på engelsk, men her vil der være valgmulighed ift. prøvesprog.

Valg af prøveform i det enkelte fag skal ske under hensyntagen til flere faktorer. Der skal som udgangspunkt være en klar sammenhæng mellem det enkelte fags formål, indhold, læringsaktiviteter og prøveformen, således, at eksamensresultatet i det enkelte fag afspejler den studerendes grad af opfyldelse af fagets læringsmål. 

For uddannelsen i sin helhed tilstræbes en variation af prøveformer på tværs af fag, således at de studerende samlet set udprøves i de forskellige typer af viden, færdigheder og kompetencer, som er repræsenteret i uddannelsens kompetenceprofil. Dette skal sikre, at den studerendes samlede eksamensresultat afspejler den studerendes grad af opfyldelse af uddannelsens læringsmål.

Der kan træffes disciplinære foranstaltninger over for studerende ved eksamenssnyd eller forstyrrende adfærd ved eksaminer jf. Regler om disciplinære foranstaltninger over for de studerende ved Syddansk Universitet.

Afvises en opgave eller annulleres en prøve på grund af dokumenterede uregelmæssigheder, opkræves der efterfølgende betaling for omprøve hvis forløbet genoptages. For yderligere information henvises til uddannelsens hjemmeside under "Generelle regler for betaling".

Universitetet kan tilbyde særlige prøvevilkår til studerende med fysisk eller psykisk funktionsnedsættelse og til studerende med et andet modersmål end dansk, når universitetet vurderer, at det er nødvendigt for at ligestille disse studerende med andre i prøvesituationen. Det er en forudsætning, at der med tilbuddet ikke sker en ændring af prøvens niveau. Der henvises til § 7 i eksamensbekendtgørelsen og studienævnets hjemmeside.

Hvis der til en prøve/eksamen ikke er angivet særlige bestemmelser om omprøve/reeksamen, gælder det, at omprøven afholdes som den ordinære prøve. 

Studienævnets udfyldende bestemmelser:

Omprøve afholdes som hovedregel for efterårsfagene i februar og for forårsfagene i august. Studienævnet kan beslutte at afholde yderligere omprøver i næstfølgende eksamenstermin. Dette vil fremgå af de respektive fagbeskrivelser. Deltagelse i omprøven kræver, at man har deltaget i ordinær prøve i samme eksamenstermin. Studienævnet kan beslutte at ændre prøveform og bedømmelsesform til omprøven. Dette vil i givet fald blive offentliggjort efter tilmeldingsfristens udløb.

Studerende, som har deltaget i en ordinær prøve uden at have bestået denne, har mulighed for at gå op til omprøve i samme prøvetermin. Bestås omprøven ikke, har den studerende mulighed for at deltage i næste ordinære prøve. For sen framelding eller udeblivelse fra prøven tæller som et prøveforsøg, og den studerende har ikke ret til at gå til omprøve.

Studienævnet kan give adgang til omprøve efter dispensationsansøgning, såfremt der er tale om usædvanlige forhold. Usædvanlige forhold vedrører konkrete, individuelle forhold hos den enkelte studerende, som man vanskeligt kunne forudse eller er uden skyld i. Travlhed på arbejde er fx ikke et usædvanligt forhold.

Bevilliger studienævnet dispensation, annulleres det brugte prøveforsøg. Bevilliger studienævnet ikke dispensation, har den studerende mulighed for at deltage i næste ordinære prøve.

Når sygdom forhindrer den studerende i at deltage i en prøve, har man mulighed for at gå til omprøve. Dette kræver at mastersekretariatet kontaktes senest på dagen for prøven, samt man fremskaffer lægelig dokumentation for sygdommen fra egen sædvanlige læge eller anden relevant instans hurtigst muligt. Erklæringen skal indeholde dato eller periode, hvor man har været syg, og denne skal falde inden for eksamensperioden. Betaling for lægeattest dækkes af den studerende. Dokumentationen sendes på mail til mastersekretariatet hurtigst muligt, dog senest inden en måned efter prøvedato. Ved langvarig sygdom kontaktes studienævnet.

Består den studerende ikke omprøven, er man ikke berettiget til ny omprøve, men man har mulighed for at deltage i næste ordinære prøve.

Omprøve afholdes efter samme bestemmelser, som gælder for den ordinære prøve, medmindre der i bestemmelserne for den pågældende prøve eksplicit er fastsat afvigende bestemmelser vedrørende omprøve, eller antallet af deltagere til en skriftlig omprøve tilsiger, at den mest hensigtsmæssigt kan afholdes som en mundtlig prøve.

For masterprojektet gælder, at studerende som opnår bedømmelsen 00 eller derunder, får lejlighed til at bearbejde projektet, så det kan bedømmes på ny.

Studienævnets udfyldende bestemmelser

Den studerende har 3 prøveforsøg til at bestå en prøve.  Betalingen dækker deltagelse i undervisningen én gang samt potentielt 3 prøveforsøg, som skal afholdes inden for et studieår. For masterprojektet gælder særlige regler, idet betalingen dækker 2 prøveforsøg; den ordinære prøve og en eventuel omprøve.

De 3 prøveforsøg består af:

• Prøven, der følger umiddelbart efter faget eller modulets gennemførelse.
• Den tilhørende omprøve (hvis man ikke består ved ordinære prøve) samt
• Det næste ordinære prøveforsøg, som afholdes inden for et år efter første ordinære eksamen

Såfremt den studerende ikke opfylder de af universitetet fastsatte forudsætninger for at deltage i prøven, er der brugt et prøveforsøg. En forudsætning kan eksempelvis være deltagelse i undervisning og vil fremgå af fagbeskrivelsen.

Fakultetets udfyldende bestemmelse:

Det er udelukkende muligt at deltage i omprøven, hvis de af universitetet fastsatte forudsætninger er opfyldt. Såfremt den studerende ikke opfylder de af universitetet fastsatte forudsætninger for at deltage i prøven, er der brugt et prøveforsøg.

Studienævnets udfyldende bestemmelser:

Forudsætninger for deltagelse i prøver, der er opfyldt før 1. ordinære prøve, skal ikke gentages ved et evt. nyt prøveforsøg.

Eksamenspensum udgives på fagets side i e-læringssystemet hvert semester.

Der eksamineres altid i nyeste pensum.

Studienævnet kan i enkelttilfælde bevilge meritoverførsel for fag fra en anden masteruddannelse. Der henvises til § 16 i masterbekendtgørelsen og studienævnets hjemmeside om merit på SDU.dk

Studienævnets udfyldende bestemmelser:

Merit bevilliges efter ansøgning til studienævnet og søges gennem ansøgningsportalen SPOC. 

I studienævnets vurdering, som altid er individuel, indgår flere forhold, herunder omfanget og niveauet af pensum på det pågældende fag, den faglige relevans på MPI samt aktualiteten af faget. Der kan maksimalt opnås merit svarende til i alt 20 ECTS-point.

Tilmelding til undervisning og prøver:

Tilmeldingsfrist til masteruddannelsens fag fastsættes af universitetet. Tilmeldingsfrist offentliggøres på studiets hjemmeside. 

Når en studerende er tilmeldt undervisningen til et fag, er den studerende automatisk tilmeldt den første ordinære prøve. Tilmelding til prøveforsøg i senere eksamensterminer skal ske henholdsvis senest 1. marts (sommereksamen) og 1. oktober (vintereksamen). 

Ved ikke bestået prøve: Studerende, der ikke består den ordinære eksamen, vil blive servicetilmeldt omprøven. Efter resultatets offentliggørelse modtager den studerende en mail fra sekretariatet med omprøvedato. Det er muligt for studerende at framelde deltagelsen i omprøven, jf. nedenstående frister. 

Manglende rettidig framelding - også til en omprøve - tæller som et eksamensforsøg. 

Framelding til undervisning og prøver:

Framelding til undervisning sker til mastersekretariatet. Rettidig framelding er henholdsvis den 15. september (efterårets fag) eller den 15. februar (forårets fag).

Framelding til eksamen sker til mastersekretariatet senest en uge før 1. eksamensdato. Ved rettidig framelding til en prøve (ordinær såvel som omprøve) tæller det ikke som et prøveforsøg, og den studerende har mulighed for at deltage næste gang der afholdes ordinær eksamen i faget. Det forudsættes, at betalingen dækker yderligere forsøg. Rettidig framelding til ordinær prøve giver ikke ret til at gå op til omprøvedatoen tilrettelagt i samme semester som den ordinære prøve. 

For sen framelding medfører, at prøven registreres som et brugt prøveforsøg. 

Ved første eksamensdag forstås følgende:

1.Skriftlig hjemmeopgave: Dato for aflevering

2.Skriftlig hjemmeopgave med bundet emne/udleverede spørgsmål: Dagen for udlevering af emne/spørgsmål

3.Skriftlig stedprøve er selve dagen

4.Mundtlig på baggrund af skriftligt produkt er datoen for aflevering af det skriftlige produkt

5.Mundtlig prøve er dagen for selve prøven, dog første eksamensdag, hvis prøven løber over flere dage

Ved sygdom på eksamensdagen, skal mastersekretariatet kontaktes senest på eksamensdagen. Gør eksaminanden ikke det, mistes retten til et omprøveforsøg, og man kan først gå op til næste ordinære eksamen. 

Er der tale om særlige forhold, fx sygdom eller andre uforudsete hændelser, kan der søges dispensation for ovennævnte gennem studienævnet.

Uddannelsen er tilrettelagt over 2 år og skal være færdiggjort inden for maksimalt 6 år.

Studietidsforlængelse bevilliges efter ansøgning til studienævnet og søges gennem ansøgningsportalen SPOC. Forlængelse forudsætter som regel usædvanlige forhold.

Masterprojektet på MPI udgør 15 ECTS, og er nærmere beskrevet i fagbeskrivelsen. Masterprojektet kan udbydes på heltid efter studienævnets bestemmelse. Masterprojektet afslutter uddannelsen.

Studienævnet kan, når det er begrundet i usædvanlige forhold, dispensere fra de regler i studieordningen, der alene er fastsat af universitetet.

Klage over prøver eller anden bedømmelse, der indgår i eksamen, skal indbringes for universitetet senest 2 uger efter, at resultatet af eksamen er bekendtgjort. Klagen skal være skriftlig og begrundet.

For nærmere information og vejledning om klager over eksamen henvises til studiets hjemmeside på SDU.dk og eksamensbekendtgørelsens kap.7.

I henhold til § 21 i masterbekendtgørelsen og § 25 i deltidsbekendtgørelsen kan universitetets afgørelser efter denne bekendtgørelse indbringes for Uddannelses- og Forskningsstyrelsen af studerende, når klagen vedrører retlige spørgsmål.

Fristen for indgivelse af klage er 2 uger fra den dag, afgørelsen er meddelt klageren. Klagen indgives til universitetet, der afgiver en udtalelse. Klageren skal have lejlighed til at kommentere universitetets udtalelse inden for en frist af mindst 1 uge. Universitetet sender klagen til styrelsen vedlagt udtalelsen og klagerens eventuelle kommentarer.