translation.lazy-loading-fagbesks
0 /
translation.lazy-loading-profiler
0 /

Studieordning for Civilingeniør i miljøteknologi

Studienævnet for uddannelserne ved Det Tekniske Fakultet
Uddannelsestitler:
  • Civilingeniør i miljøteknologi
  • Master of Science in Engineering (Environmental Engineering)
ECTS-point: 120
Byer: Odense
Terminer: Efterårx
Ikrafttrædelsesdato: 01-09-2020
Gældende for studerende optaget pr.: 01-09-2020

Version: Arkiv

§ 1 - Beskrivelse af uddannelsen

§ 1.1 - Stamblad

Uddannelsestitler

Civilingeniør i miljøteknologi (cand.polyt.)

ECTS-point

120

Sprog

Dansk, Engelsk

Byer

Odense

Niveau

Kandidat

§ 1.2 - Gældende for studerende optaget pr.

01-09-2020

§ 1.3 - Uddannelsens formål, herunder evt. faglig profil og specialiseringer

Formålet med kandidatuddannelsen er at 

  • udbygge den studerendes faglige viden og kunnen og øge de teoretiske og metodiske kvalifikationer samt selvstændigheden i forhold til bachelorniveauet.
  • give den studerende en faglig fordybelse gennem anvendelse af videregående elementer i fagområdets discipliner og metoder, herunder træning i videnskabeligt arbejde og metode, der videreudvikler den studerendes kompetence til at bestride mere specialiserede erhvervsfunktioner samt til at deltage i videnskabeligt udviklingsarbejde.
  • kvalificere den studerende til videreuddannelse, herunder til ph.d.-uddannelse, jf. Bekendtgørelse om ph.d.-uddannelsen ved universiteterne.

Kandidatuddannelsen er et selvstændigt afrundet uddannelsesforløb, der udbygger de kundskaber og den indsigt, som den studerende har erhvervet i bacheloruddannelsen.

Kandidatuddannelsen skal kvalificere den studerende til at løse komplicerede tekniske problemer, designe og implementere komplekse teknologiske produkter og systemer i en samfundsmæssig kontekst. Kandidatuddannelsens indhold skal give den studerende avanceret faglig kompetence inden for den valgte ingeniørvidenskabelige retning med mulighed for specialisering.

Kandidatuddannelsen er en heltidsuddannelse, som er normeret til 120 ECTS-point, svarende til en fuldtidsstuderendes arbejde i 22 måneder, ved studiestart i forårssemestret dog 24 måneder. Uddannelsen består af konstituerende fagelementer for uddannelsens særlige faglige kompetence og identitet, valgfag samt et kandidatspeciale. 

Dimittender, der har en bacheloruddannelse svarende til den viden, kundskaber og færdigheder, der erhverves gennem en bacheloruddannelse i teknisk videnskab eller diplomingeniøruddannelse, er berettigede til at anvende titlen civilingeniør og betegnelsen cand.polyt. med efterfølgende angivelse af uddannelsens fagbetegnelse. Den engelsksprogede betegnelse er Master of Science (MSc) in Engineering.

§ 1.4 - Didaktisk og pædagogisk grundlag

Den Syddanske Model for Ingeniøruddannelser

Bachelor- og kandidatuddannelserne inden for det ingeniørvidenskabelige hovedområde er forskningsbaserede heltidsuddannelser, der kvalificerer den studerende til selvstændigt at
varetage erhvervsfunktioner på baggrund af kundskaber og metodiske færdigheder inden for fagområdet.

Alle uddannelser på Syddansk Universitet er tilrettelagt i overensstemmelse med universitetets bærende principper for uddannelse.  For diplom- og civilingeniøruddannelserne er principperne udmøntet i uddannelseskonceptet ’Den Syddanske Model for Ingeniøruddannelser’, fremover benævnt DSMI.

Ved at udbyde og gennemføre ingeniøruddannelser på basis af DSMI sikrer universitetet at de nyuddannede ingeniører fra universitetet er i besiddelse af en høj professionel standard baseret på beherskelse af en række centrale kompetencer, der efterspørges på arbejdsmarkedet såvel som inden for forskningsverdenen.

Nedenfor er hovedpunkterne fra uddannelseskonceptet gengivet - uddannelseskonceptet DSMI i sin fulde længde findes i elektronisk udgave på fakultetets hjemmeside.

Indhold og kompetencer

  • Fagligheden står i centrum, og alle ingeniøruddannelser på Syddansk Universitet har derfor rod i forsknings- og udviklingsmiljøer med høj international standard. Der leveres forsknings- og udviklingsbaseret undervisning på alle niveauer af uddannelserne, således at hensynet til både grundforskning og praksisnær anvendt forskning og udvikling i samarbejde med erhvervslivet bliver tilgodeset.
  • Uddannelserne skal skabe moderne, helstøbte ingeniører. Lærings- og evalueringsmiljøet er derfor baseret på aktiverende undervisning og aktiv læring, der stimulerer de studerende til at tænke og arbejde problemorienteret, projektorienteret og tværfagligt. Der arbejdes både i teams og selvstændigt, og der lægges vægt på innovation og refleksion. 
  • Uddannelserne skal modne de studerende til at kunne løse opgaver i en international kontekst. De studerende færdes gennem hele studiet i et miljø med internationale undervisere og forskere og internationale medstuderende. Rammerne for uddannelserne er tilrettelagt, så det giver gode muligheder for udlandsophold ligesom der vil være krav til de studerende om at gennemføre undervisningsforløb på engelsk.
  • Bachelorer uddannet ved Syddansk Universitet har i løbet af deres studie arbejdet i projektgrupper på tværs af sproglige og kulturelle forskelle.
  • For at sikre dimittendernes værdi på arbejdsmarkedet umiddelbart efter endt uddannelse, rummer uddannelsen en høj grad af erhvervsrelevans. Samarbejde med virksomheder sikrer, at de studerendes faglighed løbende bringes i anvendelse i konkret og tidssvarende kontekst.
  • Bachelorer uddannet ved Syddansk Universitet har i løbet af deres studie udført eksternt projektarbejde i virksomheder. 
  • Alle studerende anspores til iværksætteri gennem et lærings- og evalueringsmiljø, som stimulerer de studerendes initiativ, kreativitet og ansvarlighed.
  • I bacheloruddannelsen ved Syddansk Universitet er virksomheds- og forretningsforståelse integreret i undervisningen.
  • Bachelorer uddannet ved Syddansk Universitet har deltaget i et tværfagligt samarbejde organiseret ud fra princippet om 'experts in teams'. Her arbejder den studerende sammen med studerende fra andre ingeniørretninger eller andre uddannelser om løsning af en kompleks, tværfaglig problemstilling i tæt samarbejde med en virksomhed.

Struktur og læringsmiljø

Overordnet kan samspillet mellem studiestruktur, kompetencer samt lærings- og evalueringsmiljøet i ingeniøruddannelserne ved Syddansk Universitet fremstilles således:

  • I den praktiske tilrettelæggelse af studieforløbet er der lagt afgørende vægt på, at undervisnings- og prøveformer er relevante og tidssvarende, og at disse understøtter de studerendes tilegnelse af de centrale kompetencer. Det tilstræbes herved, at de studerende får et meget dynamisk uddannelsesliv, hvor den enkelte forventes at være aktiv medspiller og tage ansvar for egen læring. Den studerende 'lærer at lære', så han/hun senere kan sætte sig ind i nye og komplekse problemstillinger ligesom den studerende igennem hele studiet anspores til selvstændighed såvel som til samarbejde.
  • Med det formål at styrke både den faglige fordybelse og anvendelsen af fagligheden samt den enkeltes fortsatte motivation for faglig og personlig udvikling på et arbejdsmarked under hastig forandring, er der i uddannelseskonceptet bevidst arbejdet med at integrere de teknisk-faglige og de bredere ingeniørkompetencer. 
  • Med DSMI tilbyder Syddansk Universitet de studerende et attraktivt og relevant uddannelsesforløb med gode erhvervsmuligheder her og nu. Nøgleordene er aktiverende undervisning og aktiv læring som udmøntes gennem projektorienteret og problembaseret læring. Formålet er at uddanne helstøbte ingeniører med høj faglighed og med de bedste forudsætninger for fortsat personlig og faglig udvikling.

§ 2 - Indskrivning

§ 2.1 - Direkte adgangsgivende grundlag til optagelse på kandidatuddannelse

Følgende uddannelser er adgangsgivende (listen er ikke udtømmende): 

  • Teknisk-videnskabelige bachelorer i kemi – Syddansk Universitet
  • Diplomingeniører i kemi og bioteknologi – Syddansk Universitet
  • Teknisk-videnskabelige bachelorer og naturvidenskabelige bachelorer – Syddansk Universitet 


§ 2.2 - Adgangskrav

2.2.1 For at kunne blive optaget på en kandidatuddannelse skal ansøgeren have bestået en relevant, adgangsgivende bacheloruddannelse i teknisk videnskab, en relevant diplomingeniøruddannelse eller en relevant bacheloruddannelse i naturvidenskab.

Krav til sprogkundskaber
Ansøgere skal have bestået engelsk på B-niveau eller tilsvarende med et gennemsnit på minimum 3,0. For detaljer henvises til universitetets hjemmeside.

Uddannelsens fælleskonstituerende fag og fagprofilfag udbydes på engelsk. Er der undervisningshold, hvor samtlige studerende og underviseren behersker dansk, kan undervisningen foregå på dansk, men undervisningsmaterialet vil foreligge på engelsk. Enkelte valgfag kan, hvor særlige forhold taler herfor, udbydes alene på dansk.

Adgang med udenlandsk uddannelsesbaggrund
Ansøgere med en udenlandsk bacheloruddannelse, som opfylder kravene ovenfor, kan optages, hvis uddannelsen på baggrund af en konkret, sammenlignende faglig vurdering vurderes at ækvivalere en adgangsgivende dansk uddannelse.


2.2.2 Som udgangspunkt skal den studerende have søgt optagelse på en kandidatuddannelse inden for 5 år efter afsluttet bacheloruddannelse.

§ 2.3 - Supplering

2.4.1 Hvis ansøger har en uddannelse, der ikke opfylder adgangskravene, er der mulighed for at erhverve manglende fagligheder gennem supplerende undervisning ved Syddansk Universitet, efter optagelse på kandidatuddannelsen. Suppleringen kan højst udgøre 5 ECTS-point. 

2.4.2 Suppleringen skal afvikles sideløbende med uddannelsens 1. semester. Suppleringsaktiviteterne skal bestås i den eksamenstermin, hvor ordinær prøve udbydes, og der afholdes kun to prøveforsøg i suppleringsfag. 

§ 3 - Detaljeret information om uddannelsens opbygning og progression

§ 3 - Uddannelsens titel og profiler

Civilingeniør i Miljøteknologi 2020

§ 3.1 - Overordnet opbygning og struktur

Uddannelsens fagsøjler


De faglige kompetencer for civilingeniører i miljøteknologi kan primært henføres til følgende faglige søjler, der gælder for kandidatdelen af uddannelsen.

  • Vurdering af miljøeffekter
  • Systemmodellering, systemanalyse, livscyklusanalyse
  • Proces integration og renere teknologi
  • Karakteriserings- og behandlingsmetoder for affald, vandressource, m.v.
  • Materialeflowsanalyse

Derudover forudsættes en almen faglighed etableret i forbindelse med den adgangsgivende bachelor uddannelse:

  • Kemi: Almen, organisk og uorganisk kemi, kemisk analyse, materialer og materialekemi
  • Matematik og fysik: Matematik, statistik, fysik og modellering/simulering
  • Eksperimentel metode
  • Personlige og læringsmæssige kompetencer


Uddannelsens faglige formål og ambitioner

FORMÅL

Formålet med den fælles konstituerende faglighed er flerdelt. 

For det første at give den civilingeniørstuderende en dyb forståelse af mekanismerne bag de globale miljømæssige udfordringer relateret til industriel udvikling og mulighederne for at påvirke denne udvikling i en mere bæredygtig retning. Ressourceudnyttelse anvendes som tema til at analysere samspillet mellem produktion, brug og bortskaffelse/genanvendelse af ressourcerne. 

For det andet at give den civilingeniørstuderende de nødvendige værktøjer til at analysere miljøpåvirkningerne fra et menneskeskabt system og identificere mulighederne for at reducere disse under hensyntagen til økonomiske forhold.  

Endelig skal den civilingeniørstuderende lære at arbejde med de nævnte tilgange i en videnskabelig kontekst.

Den fælles konstituerende faglighed og de tilbudte tilvalgsfag sikrer samlet at civilingeniøren baseret på professionens videnskabelige fundament og praksis kan:

  • Anvende og (videre)udvikle avancerede systemanalysemetoder til analyse af industrielle systemer, biotiske og abiotiske ressoucer samt biosystemer

  • Deltage aktivt i forskning til udvikling af nye produkter og teknologier inden for separering og forarbejdning af affald, energikonvertering, effektive rensemetoder og renere teknologi.

  • Rådgive myndigheder og virksomheder i relation til produktion af bioenergi og andre teknologier til miljøforbedring.

Fagprofilen skal sikre, at civilingeniører i miljøteknologi uddannet på SDU er i stand til at udvikle og levere løsninger på komplicerede problemer indenfor miljøtekniske discipliner gennem anvendelse af ’øko-innovation’ og bidrage til at implementere disse løsninger. 

Fagprofilen sigter mod en høj international faglig forskningsbaseret viden indenfor procesintegration, forvaltning og genanvendelse af ressourcer og at kandidaten kan anvende og videreudvikle de videnskabelige metoder indenfor disse områder.

I kombination med de på bachelordelen erhvervede kompetencer sikrer fagprofilen, at civilingeniøren baseret på professionens videnskabelige fundament og praksis kan:

  • Analysere en produktion, et produkt eller et system fra et miljøteknisk synspunkt, herunder især identificere potentialerne for at optimere ressourceanvendelsen eller minimere miljøpåvirkningerne

  • Identificere og udvikle teknologiske forbedringer af en produktion gennem ændrede/optimerede processer/teknologier, interne genanvendelsessystemer eller modificerede produkter

  • Designe og udvikle teknologiske forbedringer af et produkt gennem ændret/optimeret funktionalitet, ændret optimeret materialevalg, reduceret energiforbrug eller design for ’End-of-life’/genanvendelse

  • Identificere optimeringspotentialer gennem optimeret samspil mellem de tekniske aktører i en leverandørkæde, et produktionsnetværk eller et geografisk afgrænset område

Faglige temaer:

Alle ’miljøteknologer’ skal lære om:

  • de globale udfordringer i dagens verden – herunder de typer påvirkninger menneskehedens teknologi og naturudnyttelse giver
  • grundlæggende metodik for livscyklusanalyse / systemanalyse – som værktøj til at analyse påvirkningerne og identificere mulighederne for at reducere disse. Dette værktøj afprøves yderligere på konkrete produktcases
  • generel videnskabelig teori og metode
Derudover er det obligatorisk at lære noget om følgende løsningsmæssige tilgange og organisatoriske forhold i samfundet:

  • innovation som metode til at opnå større bæredygtighed / design af produkter med reducerede miljøpåvirkninger – herunder definition og afgrænsning af CleanTech/renere teknologi. Der fokuseres på innovations- og designprocesserne
  • masse-flow-analyser i relation til affaldshåndtering og affaldssystemer - som en metode til at opgøre hvordan værdifulde mineraler eller andre stoffer/materialer flyder i systemerne 
  • forretningsmodeller og generelle økonomiske forhold i samfundet

Som tilvalg i denne sammenhæng kan der vælges en række fagmoduler inden for ’systemanalyse’, der er et fagområde med en række tilhørende værktøjer til at analysere de komplekse miljømæssige sammenhænge i de industrialisere dele af verden ud fra en miljømæssig/bæredygtighedstilgang:

  • avanceret livscyklusanalyse / systemanalyse – herunder især konsekvens LCA. Til dette kursus hører et separat projektmodul som fokuserer på forskellige mere avancerede cases; enten relateret til et energisystem, en form for affaldshåndtering eller som analyse af forskellige former for design for ’End of Life’ (kurset LCAII med tilhørende case-modul). 
  • livscyklusanalyse / systemanalyse anvendt på bioressourcer eller biosystemer – med fokus på de særlige problemstillinger det giver at operere både i teknosfæren og i biosfæren
  • atmosfærekemi med fokus på global opvarmning – hvordan er transportfænomenerne i atmosfæren og stratosfæren – som et eksempel på en dyberegående analyse af en af de væsentligste miljøpåvirkninger i dagens verden 
  • risikoanalyse som et værktøj til at analysere uønskede/utilsigtede påvirkninger af diverse produktionsmetoder – herunder især anvendelsen af diverse proceshjælpestoffer 
  • sikkerheds- og miljøledelse – som en ledelsesrelateret overbygning på risikoanalysekurset
I relation til affaldsområdet er følgende obligatorisk:

  • affaldshåndtering – som illustration af hvordan menneskeheden forvalter de ressourcer man har udvundet 

Som tilvalg kan der vælges:

  • metoder/teknologier til separering og forarbejdning af affald – med henblik på sikre at ressourcerne fortsat holdes i kredsløb 
  • industriel økologi / industriel symbiose som en begrebsmæssig overbygning og kobling til biologiske systemer hvor ressourcerne udnyttes gennem et intelligent samspil mellem virksomheder 

Specielt i relation til vandområdet er følgende fagområde obligatorisk:

  • Forvaltning af vandressourcer – som samtidig illustrerer kompleksiteten i at udvikle og implementere nye teknologier til håndtering af store vandmængder  
  • Procesintegration (Pinch-analyse) som metode til at analysere masse- og energistrømme i virksomheder og identificere recirkulations og genvindingspotentialer 

I relation til energiområdet er følgende fagområde tilvalg:

  • Energisystem analyse – som fokuserer på at analysere og optimere det komplekse samspil mellem de mange forskellige former for energiproduktion der er i spil i et højindustrialiseret samfund 


PROGRESSION

Den faglige progression i uddannelsen sikres gennem de konstituerende fag. De konstituerende fag beskrevet ovenfor danner rygraden i fagprofilen.

Der forudsættes en bacheloruddannelsen inden for naturvidenskab eller teknisk videnskab. Den forudsatte baggrund giver en indsigt i teknologiske og naturvidenskabelige fagområder, samt en metodisk tilgang til at analysere, vurdere og talsætte komplekse problemstillinger. Denne baggrund benyttes som grundlag for uddannelsens mål om at uddanne til de globale udfordringer i dagens verden – grundlæggende metodik for livscyklusanalyse / systemanalyse på 1. semester.

Baseret på en grundlæggende forståelse af de globale udfordringer i dagens verden og metodik til at analysere disse gennem systemanalyse (LCA) samt metoder til optimering af energi- og materialekredsløbet i industrielle systemer (procesintegration) og metoder til risikoanalyse, arbejdes der i dybden med tilgange og metoder til optimering af vandkredsløbet på industrier, optimering af affaldshåndteringen i samfundet samt bæredygtig innovation og design.

På grundlag af disse kompetencer arbejdes der med systemer og metoder til ledelse/styring af drift og udvikling inden for miljø, sikkerhed og sundhed. Disciplinerne procesintegration og materialestrøms-analyseudbygges i faget industriel økologi/symbiose.
Det konstituerende fag i videnskabelige arbejdsmetoder danner sammen med øvrige teoretiske og praktiske kurser basis for specialet.

Det er desuden muligt at afvikle 3. semester på et udenlandsk universitet, forudsat at kurserne godkendes i Studienævnet.

Hvis der i udarbejdelsen af specialet indgår praktisk laboratoriearbejde vil det ofte være hensigtsmæssigt at den studerende udnytter muligheden for at udarbejde et speciale på 40 ECTS-point.

§ 3.1.1 - Sammenhæng mellem adgangskrav og uddannelsens første år

Der forudsættes en bacheloruddannelsen inden for naturvidenskab eller teknisk videnskab. Den forudsatte baggrund giver en indsigt i teknologiske og naturvidenskabelige fagområder, samt en metodisk tilgang til at analysere, vurdere og talsætte komplekse problemstillinger. Denne baggrund benyttes som grundlag for uddannelsens mål om at uddanne til de globale udfordringer i dagens verden.

§ 4 - Fagbeskrivelser

§ 4 - Obligatoriske kurser

Profilopdelte fagbeskrivelser 

Civilingeniør i Miljøteknologi 2020

Fagbeskrivelser i studieordningen 

In-company Project

Methods in Science

System Analysis - Life Cycle Assessment

Eco-efficient Engineering

Techno-economic Assessment of process technologies

Studiestartsprøve (civilingeniør)

Sustainable Engineering

Urban Water Management

Waste Management - from Waste to Resources

Material Flow Analysis

Master's Thesis - 30 ECT

Masters Thesis- 40 ECTS

§ 5 - Bestemmelser om prøver

§ 5.1 - Uddannelsens beståelseskrav

5.1.1 En prøve er bestået og et undervisningsforløb er godkendt, når der er opnået bedømmelsen 'bestået', 'godkendt' eller karakteren 02 eller derover. 

5.1.2 Ved bedømmelsen af en prøve gives karakter efter 7-trinsskalaen eller der der gives bedømmelsen 'Bestået / Ikke-bestået' eller 'Godkendt / Ikke-godkendt'. Kandidatspecialet bedømmes altid med karakter efter 7-trinsskalaen.

5.1.3 Bedømmelsesformene 'Bestået / Ikke-bestået' og 'Godkendt / Ikke-godkendt' må højst omfatte 1/3 af uddannelsens samlede ECTS-point. Dette gælder ikke for meritoverførte prøver. 

5.1.4 Når en studieaktivitets bedømmelsesgrundlag er 'deltagelse i undervisningen', foretages denne bedømmelse af underviser på baggrund af kriterier, som oplyses ved undervisningsforløbets begyndelse. Betingelsen for at opnå bedømmelsen 'Godkendt' er, at den studerende har nået de for forløbet fastsatte mål i en sådan grad, at der ved en prøve ville kunne gives bedømmelsen 'Bestået' eller mindst karakteren 02. 

5.1.5 Godkendelsesgrundlaget ved deltagelse kan være et eller flere af følgende:

  • tilstedeværelse i undervisningen og ved øvelser
  • udførte laboratoriearbejder, porteføljer, rapporter og opgavebesvarelser samt andre praktiske eller teoretiske arbejder
  • deltagelse i vejledende interne prøver
  • deltagelse i seminarer.

5.1.6 Meddelelse til den studerende om, hvorvidt undervisningsforløbet er Godkendt / Ikke-godkendt skal gives inden semestrets afslutning.

5.1.7 Uddannelsen er fuldført, når den studerende har opnået

  • Karakteren 02 eller derover i alle prøver, som bedømmes efter 7-trinsskalaen
  • bedømmelsen 'Bestået' i alle prøver, som bedømmes 'Bestået / Ikke-bestået'
  • bedømmelsen 'Godkendt' i alle prøver, som bedømmes 'Godkendt / Ikke-godkendt'.

§ 5.2 - Særlige eksamener

Prøver i udlandet

5.2.0.1 Studienævnet kan bevilge dispensation til afholdelse af prøver på en dansk repræsentation eller andre steder i udlandet, når det er begrundet i særlige forhold, som forhindrer den studerende i at deltage i prøver i Danmark. Prøven kan afholdes som videokonference eller ved hjælp af andre tekniske foranstaltninger.

5.2.0.2 Den studerende er ansvarlig for det praktiske arrangement af prøven.

5.2.0.3 Alle omkostninger ved afholdelse af prøven samt ved evt. aflysning af prøven grundet sygdom, problemer med opkobling til system eller andre forhold, som SDU ikke kan drages til ansvar for, skal den studerende selv afholde.

§ 5.2.1 - Studiestartsprøven

5.2.1.1 Der afholdes en studiestartsprøve på kandidatuddannelserne fra og med vinteroptaget 2020. Den studerende skal deltage i og bestå prøven for at kunne fortsætte på kandiddatuddannelsen. Studiestartsprøven har til formål at klarlægge, om den studerende reelt har påbegyndt uddannelsen.

5.2.1.2 Studiestartsprøvens indhold og prøveform fremgår af fagbeskrivelsen.

§ 5.3 - Stave- og formuleringsevne

5.3.1 Ved bedømmelsen af kandidatspeciale og andre større skriftlige opgaver skal der ud over det faglige indhold også lægges vægt på den studerendes stave- og formuleringsevne, uanset hvilket sprog eksamenspræsentationen er affattet på.

5.3.2 Opgaverne skal være formuleret i et klart og forståeligt sprog. Sprogbehandlingen i de skriftlige prøver eller i kandidatspecialet kan påvirke den samlede karakter i op- eller nedadgående retning. Yderligere oplysninger om sprogbehandlingen fremgår af fagbeskrivelserne. 

5.3.3 Studienævnet kan bevilge dispensation fra ovennævnte krav til stave- og formuleringsevne for studerende, der kan dokumentere en relevant, specifik funktionsnedsættelse (fx ordblindhed). 

§ 5.4 - Interne eller eksterne eksamener

5.4.1 Prøverne er enten eksterne eller interne. Eksterne prøver bedømmes af underviser(e) og af en eller flere censorer udpeget af Styrelsen for Forskning og Uddannelse. Interne prøver bedømmes af en eller flere undervisere udpeget af universitetet blandt underviserne på universitetet. 

5.4.2 Mindst 1/3 af uddannelsens samlede ECTS-point dokumenteres ved ekstern bedømmelse. Denne del vil dække uddannelsens væsentlige områder, herunder kandidatspecialet. Det gælder dog ikke for meritoverførte prøver. 

§ 5.5 - Undervisnings- og eksamenssprog

5.5.1 I uddannelser, der udbydes på dansk, aflægges prøverne på dansk, med mindre det er en del af den enkelte prøves formål at dokumentere færdigheder i fremmedsprog. Prøverne kan aflægges på svensk eller norsk i stedet for dansk, medmindre prøvens formål er at dokumentere eksaminandens færdigheder i dansk. 

5.5.2 I uddannelser eller enkeltfag, der udbydes på engelsk eller et andet fremmedsprog, aflægges prøverne på dette sprog, med mindre det er en del af den enkelte prøvens formål at dokumentere eksaminandens færdigheder i et andet sprog. Det samme gælder, hvis undervisningen i et fag har været meddelt på et fremmedsprog. Studienævnet kan dispensere fra denne regel. 

5.5.3 Studienævnet kan i øvrigt, hvor forholdene gør det muligt, tillade studerende, der ønsker det, at aflægge en prøve på et fremmedsprog. Dette gælder dog ikke prøver, der forudsætter fremstilling på dansk. Studienævnet kan dispensere fra denne regel. 

§ 5.6 - Undervisnings- og eksamensformer

Formål

5.6.1 Formålet med prøver er at bedømme, om og i hvilken grad den studerendes kvalifikationer er i overensstemmelse med de læringsmål, som er fastsat i uddannelsesbekendtgørelsen, studieordningen og de respektive semesterplaner. Den afsluttende prøve giver grundlag for udstedelse af eksamensbevis. 

Prøveformer

5.6.2 Uddannelsen indeholder en variation af prøveformer, der afspejler undervisningens indhold og arbejdsformer. Prøveformerne skal tilgodese det enkelte fags/fagelements formål og kan være fx 

  • mundtlige, skriftlige og praktiske prøver, projektorienterede forløb, samt kombinationer af de forskellige prøveformer.

5.6.3 Evt. krav om deltagelse i undervisningen eller krav om aflevering af skriftlige opgavebesvarelser m.v. i løbet af undervisningen som forudsætning for, at den studerende kan aflægge prøve i faget/fagelementet, fremgår af den pågældende fagbeskrivelse. 

5.6.4 Alle skriftlige stedprøver afvikles på computer i henhold til Syddansk Universitets Regelsæt for skriftlige stedprøver

Bedømmelse af gruppearbejde

5.6.5 Projekter udføres normalt af grupper af studerende. Grupperne består som udgangspunkt af 6 studerende. Uddannelseslederen kan dog på baggrund af en individuel, faglig vurdering tillade, at der deltager færre eller flere studerende i en gruppe. Disse regler gælder ikke for kandidatspecialet. 

Lyd- og billedoptagelser

5.6.6 Lyd- og billedoptagelser under en prøve er ikke tilladt, medmindre optagelserne indgår som en del af prøveforløbet. Optagelserne foretages da af universitetet.

Brug af hjælpemidler

5.6.7 Brug af hjælpemidler ved eksamen fremgår af de enkelte semesterplaner.

§ 5.7 - Uregelmæssigheder i forbindelse med eksamener

Disciplinære foranstaltninger

5.7.1 Der træffes disciplinære foranstaltninger over for en studerende, der

  • uretmæssigt skaffer sig eller giver en anden studerende hjælp til besvarelse af en skriftlig opgave eller
  • medbringer ikke-tilladte hjælpemidler til en prøve eller
  • udgiver en andens arbejde for sit eget eller
  • anvender eget tidligere bedømt arbejde uden henvisning eller
  • ellers gør sig skyldig i eksamenssnyd

jf. Regler om disciplinære foranstaltninger over for studerende ved SDU.

5.7.2 Der kan ligeledes træffes disciplinære foranstaltninger over for en studerende, der udviser forstyrrende adfærd ved eksamen.

Fejl og mangler ved en prøve

5.7.3 Opdager en studerende fejl og mangler ved en prøve, skal vedkommende kontakte bedømmerne (ved mundtlige prøver) eller tilsynet (ved skriftlige prøver).

5.7.4 Ved fejl og mangler af særlig alvorlig karakter, eller hvor det må anses for den mest korrekte måde at afhjælpe fejlen eller manglen på, kan universitetet annullere prøven og foranstalte en ekstraordinær prøve. Omprøve, der skyldes annullering af den oprindelige prøve, kan resultere i en lavere karakter.

5.7.5 Ved andre fejl og mangler kan universitetet give tilbud om en ekstraordinær prøve. Tilbuddet skal gives til alle studerende, hvis prøve lider af den pågældende fejl eller mangler. En studerende, der har deltaget i den ekstraordinære prøve, kan vælge at beholde den oprindeligt givne bedømmelse. 

§ 5.8 - Særlige vilkår

5.8.1 Studerende med fysisk eller psykisk funktionsnedsættelse, et andet modersmål end dansk (gælder kun på uddannelser udbudt på dansk) eller andre tilsvarende vanskeligheder kan søge studienævnet om særlige prøvevilkår. Studienævnet bevilger dette, når det vurderer, at dette er nødvendigt for at ligestille den stude-rende med andre i prøvesituationen. Det er en forudsætning, at der med tilbuddet ikke sker en ændring af prøvens niveau.

5.8.2 Ansøgningsfristen for særlige prøvevilkår er hhv. den 1. september for vintereksamensperioden og den 1. februar for sommereksamensperioden. Ved kroniske funktionsnedsættelser kan Studienævnet godkende særlige prøvevilkår for resten af kandidatuddannelsen.

5.8.3 Eksamensbeviset vil ikke indeholde oplysninger om særlige prøvevilkår. 

§ 5.9 - Individuelle eksamener og gruppeeksamener

5.9.1 Ordinær prøve afholdes i umiddelbar forlængelse af det undervisningsforløb, der skal lede frem til prøven. 

5.9.2 Den studerende skal kunne deltage i prøver i hele eksamensperioden, dog ikke i juli måned. Dette gælder også i situationer, hvor en planlagt prøve bliver flyttet pga. force majeure.

§ 5.10 - Reeksamener

Omprøve og sygeprøve

5.10.1 Studerende, der ikke har bestået den ordinære prøve, samt studerende der har været forhindret i at deltage i prøven på grund af sygdom eller af anden uforudseelig grund, kan tilmelde sig omprøven/sygeprøven.

5.10.2 Sygeprøve afholdes samtidigt med omprøven.

5.10.3 Omprøve/sygeprøve afholdes i samme eksamenstermin som den ordinære eksamen. Eksamensterminen for efterårssemestret er den 2. januar – den 28./29. februar og forårssemestret den 1. juni – den 31. august. I visse tilfælde kan nogle prøver afholdes i hhv. december og maj måned. Der afholdes ikke prøver i juli måned, med mindre særlige omstændigheder gør sig gældende. 

5.10.4 Den studerende skal tilmelde sig til omprøven/sygeprøven senest 8 dage efter at resultatet af den ordinære prøve er meddelt. Studerende, der er udeblevet fra den ordinære prøve, skal tilmelde sig til omprøven/sygeprøven senest 8 dage efter at den ordinære prøve er blevet afholdt.

5.10.5 Den studerende kan ikke framelde tilmeldingen til omprøven/sygeprøven, og der er brugt et prøveforsøg, hvis den studerende ikke deltager i prøven, medmindre Studienævnet har dispenseret fra denne regel.

5.10.6 Omprøven/sygeprøven kan have en anden prøve- eller bedømmelsesform end den ordinære prøve. Evt. ændring i prøve- eller bedømmelsesformen meddeles de studerende inden prøvens afholdelse. Prøvefor-men for specialeeksamen kan dog ikke ændres.

Konsekvenserne af, at en prøve ikke er bestået ved 2. prøveforsøg

5.10.7 En studerende, der ikke har deltaget i eller bestået den ordinære prøve og den dertil hørende omprøve, kan tilmelde sig til det 2. eller 3. prøveforsøg næste gang prøven udbydes ordinært. Den studerende skal overholde tilmeldingsperioden.

5.10.8 Har den studerende ikke bestået en prøve ved 2. prøveforsøg, skal vedkommende deltage i undervisningen og genaflevere alle opgaver forud for næstkommende ordinære prøve, med mindre faget ikke længere udbydes. Studienævnet kan dispensere fra denne regel.

§ 5.11 - Eksamensforsøg

5.11.1 En bestået prøve kan ikke tages om.

5.11.2 En studerende har 3 prøveforsøg til at bestå en prøve. Studienævnet kan tillade yderligere prøveforsøg, hvis det findes begrundet i usædvanlige forhold. I vurderingen af om der foreligger usædvanlige forhold kan spørgsmålet om studieegnethed ikke indgå. Supplering til kandidatuddannelserne udgør en undtagelse fra denne regel, idet den studerende har 2 prøveforsøg i suppleringsaktiviteterne.

5.11.3 En studerende, der anden gang skal have sin undervisningsdeltagelse bedømt, kan forlange at aflægge prøve i stedet. Undervisningsdeltagelse, hvortil der knytter sig praktiske øvelser, kan dog ikke erstattes af en prøve.

§ 5.12 - Forudsætninger for deltagelse i eksamener

Manglende opfyldelse af eksamensbetingelser

5.12.1 Opfylder den studerende ikke eksamensbetingelserne, er der brugt et prøveforsøg, med mindre Studienævnet dispenserer fra denne regel på grund af usædvanlige forhold. 

Udeblivelse fra eksamensaktiviteter

5.12.2 Udebliver en studerende fra eksamen, er der brugt et prøveforsøg. Hvis et fag bliver bedømt med en samlet karakter på baggrund af flere eksamensaktiviteter, medfører udeblivelse fra én eksamensaktivitet, at den studerende registreres som udeblevet fra hele prøven. Studienævnet kan dispensere fra disse regler, hvis der foreligger usædvanlige forhold. 

Særligt vedr. gruppearbejde

5.12.3 Gruppearbejdet fordrer den studerendes aktive deltagelse. Derfor udføres arbejdet under vejlederens tilsyn. Lever en studerende ikke op til kravet om aktiv deltagelse, kan den pågældende studiekoordinator efter vejlederens eller uddannelseslederens indstilling herom, beslutte, at den studerende bliver ekskluderet fra gruppen.  De kriterier, der lægges til grund for vurderingen af, om projektarbejdet er sket tilfredsstillende, fastsættes for det på-gældende projekt ved vejledningens begyndelse. 

§ 5.13 - Digitale eksamener og hjælpemidler

5.13.1 Prøverne tilrettelægges som individuelle prøver eller som gruppeprøver. 

5.13.2 Grundlaget for bedømmelse er altid individuelt, og der gives individuelle karakterer. 

5.13.3 Det fremgår af fagbeskrivelsen, hvor mange studerende der højst kan deltage i den enkelte gruppeprøve. Der kan ikke vælges en individuel prøve i stedet for gruppeprøve, bortset i forbindelse med kandidatspecialet.

§ 6 - Bestemmelser om merit og fritagelser

§ 6.1 - Startmerit

6.1 Den studerende skal søge om merit for beståede uddannelseselementer fra alle tidligere uafsluttede uddannelsesforløb på kandidatniveau umiddelbart efter indskrivningen på den pågældende uddannelse ved Det Tekniske Fakultet. 

§ 6.2 - Forhåndsmerit

6.2.1 Studerende, der som en del af uddannelsen ønsker at gennemføre uddannelseselementer ved en anden uddannelse eller en anden videregående uddannelsesinstitution i Danmark eller i udlandet, skal ansøge studienævnet om forhåndsmerit for de planlagte uddannelseselementer.

6.2.2. Studerende, der ønsker at tage på udlandsophold af mindst et semesters varighed, skal have bestået fag svarende til mindst 30 ECTS-point på den pågældende kandidatuddannelse. Derudover må udlandsophold må ikke lede til en studietidsforlængelse. 

6.2.3 Forhåndsmerit for fag, som udbydes i efterårssemestret, og som skal indgå i den studerendes valgfagspulje, skal væregodkendt af Studienævnet senest ved Studienævnets møde i august. Modsvarende skal forhåndsmerit for fag, som udbydes i forårssemestret, og som skal indgå i den studerendes valgfagspulje, være godkendt af Studienævnet senest ved Studienævnets møde i januar.

6.2.4 Forhåndsmerit for fag, som udbydes i efterårssemestret, og som skal erstatte konstituerende fag i den studerendes studieordning, skal være godkendt af Studienævnet senest ved Studienævnets møde i april. Modsvarende skal forhåndsmerit for fag, som udbydes i forårssemestret, og som skal erstatte konstituerende fag i den studerendes studieordning, være godkendt af Studienævnet senest ved Studienævnets møde i november.

6.2.5 Godkendelsen af forhåndsmerit forpligter en studerende til at fremsende dokumentation for beståede studieaktiviteter til studienævnet.

6.2.6 Den studerende skal søge om forhåndsmerit på ny, hvis den studerende ikke kan følge en eller flere af de forhåndsmeriterede uddannelsesaktiviteter.

§ 6.3 - Merit

6.3.1 Studienævnet kan efter faglig vurdering bevilge meritoverførsel for fag gennemført ved en anden videregående uddannelse i Danmark eller i udlandet.

6.3.2 Højst 2/3 af en kandidatuddannelse må være gennemført i udlandet for at der kan gives et dansk eksamensbevis, herunder dansk titel.

6.3.3 Et kandidatspeciale, der danner grundlag for en betegnelse i en kandidatuddannelse, kan ikke meritoverføres til en ny betegnelse i anden kandidatuddannelse.

6.3.4 Mulighederne for merit vil altid afhænge af studienævnets vurdering af ækvivalensen mellem de berørte uddannelseselementer.

6.3.5 Beståede fagelementer kan kun meritoverføres i tilfælde, hvor fagelementerne er på kandidatniveau.

6.3.6 Fagelementer, hvor der er indholdsmæssigt sammenfald med konstituerende fagelementer på det pågældende studium, eller hvor der er indholdsmæssigt sammenfald mellem allerede beståede fagelementer, kan ikke godkendes som valgfag eller meritoverføres på uddannelsen. Valgfag omfatter alle fagelementer, der er godkendt af Studienævnet, og som ikke er obligatoriske på det studie, hvor den studerende er indskrevet.

6.3.7 Merit bevilges kun mod fremvisning af et originalt, officielt karakterbevis over de beståede studieaktiviteter.

6.3.8 Meritoverførsel med karakter sker kun i tilfælde, hvor karakteren er givet i henhold til 7-trinsskalaen og der er ækvivalens mellem den beståede studieaktivitet og den studieaktivitet, der skal erstattes. Ækvivalensen skal gælde både for det faglige indhold og omfanget målt i ECTS-point.

§ 7 - Bestemmelser om uddannelsens tilrettelæggelse

§ 7.1 - Til- og framelding til undervisning og eksamener

Tilmelding

7.1.1 Tilmelding til undervisning og prøver sker i overensstemmelse med SDUs regler for tilmelding til fag og prøver.

7.1.2 Det er en betingelse for at kunne deltage i undervisning og eksamen på de enkelte semestre, at den studerende tilmelder sig semestrets aktiviteter rettidigt.

7.1.2.1Tilmelding til undervisning og prøver foregår elektronisk på studentselvbetjeningen, https://sso.sdu.dk.

7.1.2.2 Tilmeldingsperioderne er i hhv. maj måned for tilmelding til undervisningen i efterårssemesteret og december måned for tilmelding til undervisningen i forårssemesteret. Tilmeldingsperioderne offentliggøres som opslag på hjemmesiden samt pr. mail til de studerendes SDU-mailadresser. Det er den studerendes ansvar at holde sig orienteret om fristen for tilmelding. 

7.1.3 Tilmelding til et fag eller valgfag medfører automatisk tilmelding til undervisning og den tilhørende ordinære prøve. Tilmeldingen er bindende for både obligatoriske fag og valgfag. Det er dog muligt at skifte valgfag, jf. § 7.1.4.

7.1.3.1 Hvis den studerende tilmelder sig fag ud over 30 ECTS-point pr. semester, er også denne tilmelding bindende og kan ikke afmeldes. 

7.1.4 Studerende kan skifte et valgfag, vedkommende ikke har aflagt prøveforsøg i, ud med et andet valgfag inden for de første tre uger fra semesterstart.

7.1.5 Den studerende skal senest tilmelde sig til undervisning og prøverne i et fag, når faget sidste gang udbydes.

7.1.6 Det er den studerendes ansvar at kontrollere sine tilmeldinger ved semesterstart.

7.1.7 Studerende kan ikke tilmelde sig til fag ud over uddannelsens ramme, med mindre den pågældende studerende er optaget på et af SDUs talentprogrammer, jf. talentbekendtgørelsen. 

Framelding

7.1.8 Framelding kan ikke finde sted, og der er brugt et prøveforsøg hvis den studerende ikke deltager i prøven, med mindre Studienævnet bevilger dispensation til framelding af et eller flere fag. En dispensation forudsætter, at der foreligger usædvanlige forhold. Den studerende skal søge om framelding, før vedkommende aflægger et prøveforsøg i det pågældende fag.

§ 7.2 - Tidsfrist for gennemførsel af studiet (Maksimal studietid)

Maksimal studietid

7.2.1 Kandidatuddannelsen skal være afsluttet inden for 2½ år efter studiestart i overensstemmelse med SDUs regler for senest afslutning af bachelor-, professionsbachelor- og kandidatuddannelser. Bevilget orlov medregnes ikke i denne tid. 

7.2.2 Studienævnet kan dispensere fra reglerne om maksimal studietid, hvis der foreligger usædvanlige forhold eller den studerende er eliteidrætsudøver, iværksætter eller formand i frivillige organisationer under Dansk Ungdoms Fællesråd.

§ 7.3 - Krav om studieaktivitet

7.3.1 Minimumsbeståkrav: Den studerende skal bestå mindst én ECTS-udløsende prøve i løbet af en sammenhængende periode på et år. Hvis kravet ikke opfyldes, vil den studerende blive udmeldt fra sin uddannelse.

7.3.2 Studienævnet kan dispensere fra minimumsbeståkravet, hvis der foreligger usædvanlige forhold.

7.3.3 Aktivitetskrav: Se SDUs regler for studieaktivitet.

7.3.4 Studienævnet kan dispensere fra SDUS regler om studieaktivitet, hvis der foreligger usædvanlige forhold eller den studerende er eliteidrætsudøver, iværksætter eller formand i frivillige organisationer under Dansk Ungdoms Fællesråd.

§ 7.4 - Kandidatspeciale

7.4.1 Kandidatspecialet udgør 30 ECTS eller 40 ECTS og er en større selvstændig skriftlig opgave, som er placeret på kandidatuddannelsens sidste studieår. For studerende optaget på et 4+4 ph.d.-program udgør specialet 45 ECTS. 

7.4.2 Specialet kan skrives individuelt eller i gruppe af to studerende. Den pågældende uddannelsesleder kan tillade, at specialet udarbejdes af maksimalt tre studerende i fællesskab.

7.4.3 Specialet skal dokumentere den studerendes kompetencer i at anvende videnskabelige teorier og metoder under arbejdet med et afgrænset fagligt emne. Emnet for specialet aftales med en vejleder. 

7.4.4 Et speciale på 30 ECTS skal udarbejdes i løbet af 4 måneder, hvorimod et speciale på 40 ECTS udarbejdes hen over to fulde semestre. Et speciale på 45 ECTS for studerende optaget på et 4+4 ph.d.-program udarbejdes hen over fire fulde semestre. Startdatoen og afleveringsfristen for specialet er hhv. den første hverdag i september og januar i efterårssemestret, og den første hverdag i hhv. februar og juni måned i forårssemestret. Studienævnet kan dispensere fra ovennævnte frister, hvis usædvanlige forhold gør sig gældende. 

7.4.5 Specialekontrakten godkendes af vejlederen, uddannelseslederen og studielederen. En kontrakt, der er godkendt af vejlede, uddannelsesleder og studieleder, kan efter startdatoen kun ændres ved en dispensation bevilget af Studienævnet.Titelændringer, der ikke medfører udsættelse af afleveringsfristen, godkendes af vejleder.

7.4.6 Afleveringsfristen for specialet er bindende. Afleverer den studerende ikke specialerapporten indenfor den fastsatte frist, mister den studerende et prøveforsøg, og vedkommende skal indgå en tillægskontrakt inden for to uger fra den oprindelige afleveringsdato. Afleveringsfristen forlænges med 3 måneder regnet fra denne dato og opgaveformuleringen udvides svarende til 3 måneders arbejdsbelastning indenfor det oprindelige emneområde. Fristen kan forlænges yderligere 3 måneder med de samme betingelser. Hver gang en afleveringsfrist overskrides, registreres det som et brugt prøveforsøg.

7.4.7 En specialekontrakt, som er godkendt af studielederen, kan ikke annulleres. Består en studerende ikke sin specialeeksamen, skal den studerende indgå en tillægskontrakt inden for to uger fra afholdelsen af den oprindelige eksamensdato. Tillægskontrakten betyder, at den studerende skal udvide opgaveformuleringen svarende til 3 måneders arbejdsbelastning. Den studerende får tre måneder til at forbedre sit speciale i, hvorefter der afholdes en ny eksamen.

7.4.8 I situationer, hvor et laboratorieforsøg ikke har kunnet gennemføres, hvor et samarbejde med en virksomhed er brudt sammen, hvor en virksomhed er gået konkurs, eller hvor der er alvorlige faglige problemer med empiri, metodevalg m.v., kan studienævnet bestemme, at den studerende skal skrive et nyt speciale med et nyt emne og med afleveringsfrist svarende til specialets omfang, jf. § 7.6.4.

7.4.9 Kandidatspecialet skal forsynes med et resumé på et fremmedsprog. Det er fastsat i fagbeskrivelsen, hvilket sprog resuméet skal affattes på. Hvis specialet er skrevet på et fremmedsprog, kan resuméet skrives på dansk. Resuméet indgår i bedømmelsen af specialet.

7.4.10 Nærmere bestemmelser om kandidatspecialet er fastsat i fagbeskrivelsen.

§ 7.5 - Skift mellem linjer/profiler

7.5.1 Studienævnet kan bevilge dispensation til profil- eller specialiseringsskift. Evt. profil- eller specialiseringsskift må ikke lede til en forlængelse af den samlede studietid. 

§ 7.6 - Kandidatdelen af 4+4 ph.d.-ordningen

7.6.1 Den studerende skal ved indskrivningen på ph.d.-uddannelsen være indskrevet på en civilingeniøruddannelse ved Syddansk Universitet og have afviklet 60 ECTS-point (= de første to semestre) af sin kandidatuddannelse. De resterende 60 ECTS-point afvikles over 2 år på følgende måde:

  • Konstituerende fag fra pågældende kandidatuddannelsens 3 semester, svarende til 15 ECTS-point
  • Speciale på 45 ECTS-point (se § 7.6 for yderligere oplysninger om specialet).

7.6.2 Civilingeniøruddannelsen skal være afsluttet inden for tre år efter kandidatuddannelsens studiestart.

§ 7.7 - Individuelle studieaktiviteter

Individiuelle studieaktiviteter

7.7.1 En studerende kan efter aftale med en vejleder søge Studienævnet om en individuel studieaktivitet. 

7.7.2 Individuelle studieaktiviteter skal indeholde en beskrivelse af læringsudbytte i form af viden, færdigheder og kompetencer, samt bedømmelsesform.

7.7.3 En individuel studieaktivitet må ikke bruges til at reducere bredden i uddannelsen, og den må ikke overlappe specialet indholdsmæssigt.

7.7.4 En individuel studieaktivitet må som udgangspunkthøjst have et omfang på 5 ECTS-point. Studienævnet kan i særlige situationer afvige fra dette.

7.7.5 Individuelle studieaktiviteter, som gennemføres i efterårssemestret og som ikke indgår i studieordningen, og som skal indgå i den studerendes valgfagspulje, skal være godkendt af Studienævnet senest ved Studienævnets møde i august. Modsvarende skal individuelle studieaktiviteter, som gennemføres i forårssemestret og som ikke indgår i den studerendes studieordning, og som skal indgå i den studerendes valgfagspulje, være godkendt af Studienævnet senest ved Studienævnets møde i januar.

7.7.6 Individuelle studieaktiviteter, som gennemføres i efterårssemestret og som ikke indgår i studieordningen, og som skal erstatte et konstituerende fag i den studerendes studieordning, skal være godkendt af Studienævnet senest ved Studienævnets møde i april. Modsvarende skal individuelle studieaktiviteter, som gennemføres i forårssemestret og som ikke indgår i den studerendes studieordning, og som ikke indgår i studieordningen, og som skal erstatte et konstituerende fag i den studerendes studieordning, skal være godkendt af Studienævnet senest ved Studienævnets møde i november. Som udgangspunkt kan individuelle studieaktiviteter kun erstatte konstituerende (obligatoriske) fag i situationer, hvor det konstituerende (obligatoriske) fag ikke længere udbydes, den studerende har ikke aflagt prøveforsøg i faget, og det ikke er muligt at følge et modsvarende fag (forhåndsmerit). 

§ 7.8 - Deltagerbegrænsning

7.8.1 Universitetet kan fastsætte begrænsninger for valg af fag og for valg af emner til projektarbejderne. Universitetet anvender faglige kriterier som udvælgelseskriterier, hvis der er et begrænset antal pladser til at følge et fag. Hvis det ikke er muligt at fastsætte faglige kriterier, kan universitetet anvende lodtrækning som udvælgelseskriterium.

§ 8 - Dispensation og klagemuligheder

§ 8.1 - Dispensation fra regler, fastsat af universitetet

8.1.1 Studienævnet kan, når det er begrundet i usædvanlige forhold, dispensere fra de regler i studieordningen, der alene er fastsat af universitetet. I visse tilfælde kan Studienævnet dispensere studerende, der er eliteidrætsudøvere, iværksættere eller formænd i frivillige organisationer under Dansk Ungdoms Fællesråd, fra reglerne i studieordningen og/eller SDUs regler. Studienævnet må i alle vurderinger af dispensationer, undtaget dispensation for ekstra prøveforsøg, inddrage studieegnethed.

8.1.2 Eventuelle ansøgninger om dispensation fra reglerne i studieordningen skal være skriftlige, begrundende og vedlagt relevant dokumentation. Den studerende skal afholde evt. udgifter i forbindelse med fremskaffelse af dokumentation. Studienævnet skal have den fuldstændige ansøgning i hænde senest 8 dage inden afholdelse af det møde, på hvilket ansøgningen ønskes behandlet. 

§ 8.2 - Klage over eksamener

8.2.1 Den studerende kan klage over eksamen eller anden bedømmelse, der indgår i eksamen. Klagen kan vedrøre

  • retlige spørgsmål (dvs. om sagen er behandlet i overensstemmelse med gældende ret og almindelige forvaltningsretlige principper);
  • eksaminationsgrundlag;
  • eksaminationsforløb; og/eller
  • bedømmelse

og skal indgives af den studerende til universitetet senest 14 dage efter at resultatet af eksamen er meddelt. Klagen skal være skriftlig og begrundet. Klagen stiles til Det Tekniske Fakultetssekretariat og sendes til tek@tek.sdu.dk. 

8.2.2 Universitetet afgør klagen på grundlag af bedømmernes faglige udtalelse og klagerens kommentarer til udtalelsen. Afgørelsen kan gå ud på tilbud om ombedømmelse, tilbud om omprøve eller at klageren ikke får medhold i klagen. Ombedømmelse og omprøve kan resultere i lavere karakter. Der kan ikke klages over eksaminationsgrundlag, eksamensforløb eller bedømmelse i forbindelse med studiestartsprøven.

§ 8.3 - Klage over universitetets afgørelser

Klager over retlige forhold

8.3.1 Den studerende kan klage over retlige forhold (dvs. om sagen er behandlet i overensstemmelse med gældende ret og almindelige forvaltningsretlige principper) i forbindelse med universitetets afgørelse, herunder afgørelser truffet af Studienævnet. Klager vedrørende retlige forhold kan indbringes for Styrelsen for Forskning og Uddannelse.

8.3.2 Klagen skal indgives til universitetet senest 14 dage efter at den studerende er blevet gjort bekendt med den afgørelse, der klages over. Klagen skal være skriftlig. Klagen stiles til Studienævnssekretariatet ved Det Tekniske Fakultet og sendes til studienaevn@tek.sdu.dk.

Klager over merit og forhåndsmerit

Faglige spørgsmål

8.3.3 Klager over faglige spørgsmål (dvs. om den studerendes erhvervede kvalifikationer kan erstatte dele af den pågældende uddannelse) ved afslag eller delvis afslag i forbindelse med ansøgning om 

  • forhåndsmerit for danske eller udenlandske uddannelseselementer; og
  • merit for beståede danske eller udenlandske uddannelseselementer

kan indbringes for et meritankenævn efter reglerne i Bekendtgørelse om ankenævn for afgørelser om merit i universitetsuddannelser (meritankenævnsbekendtgørelsen). Klagen skal indgives til universitetet senest 14 dage efter at den studerende er blevet gjort bekendt med den afgørelse, der klages over. Klagen skal være skriftlig og begrundet. Klagen stiles til Studienævnssekretariatet ved Det Tekniske Fakultet og sendes til studienaevn@tek.sdu.dk.

Retlige spørgsmål

8.3.4 Klager over retlige spørgsmål (dvs. om sagen er behandlet i overensstemmelse med gældende ret og almindelige forvaltningsretlige principper) ved afslag eller delvis afslag i forbindelse med ansøgning om 

  • forhåndsmerit for danske eller udenlandske uddannelseselementer; og
  • merit for beståede danske eller udenlandske uddannelseselementer

kan indbringes for rektor v/Rektorsekretariatet efter reglerne i Bekendtgørelse om ankenævn for afgørelser om merit i universitetsuddannelser (meritankenævnsbekendtgørelsen). Klagen skal indgives til universitetet senest 14 dage efter at den studerende er blevet gjort bekendt med den afgørelse, der klages over. Klagen skal være skriftlig og begrundet. Klagen stiles til Studienævnssekretariatet ved Det Tekniske Fakultet og sendes til studienaevn@tek.sdu.dk.

§ 9 - Uddannelsens forankring

§ 9 - Overgangsordninger

9.1 Studerende optaget og/eller indskrevet før den 1. september 2015 er omfattet af reglerne for maksimal studietid gældende for disse studerende pr. den 1. september 2015. Mao. skal disse studerende have afsluttet deres kandidatuddannelse inden for 3 år efter studiestart.

9.2 Studerende optaget og/eller indskrevet før den 1. september 2015 er ikke omfattet af SDUs regler for studieaktivitet. 
 

9.3 Studiespecifik overgangsordning 

Ved ikrafttrædelse af denne studieordning udfases tidligere studieordninger, og prøver og undervisning i de berørte fag gennemføres sidste gang i takt med udfasningen. For detaljer henvises til den enkelte fagbeskrivelse. 

Studerende på tidligere studieordninger vil fortsat være indskrevet på den gamle studieordning, og vil således ikke blive påvirket af en ny studieordning, med mindre de kommer bagud eller af anden grund søger om overflytning til denne studieordning.

Studerende på tidligere studieordninger, som ikke følger det normerede studieforløb, vil ikke blive tilbudt særlig undervisning. Studerende der mangler fag, der ikke længere udbydes, skal således erstatte disse fag med fag fra den nye studieordning. Dette kan kun ske ved skriftlig ansøgning til Studienævnet ved Det Tekniske Fakultet, og ansøgningen skal være vedlagt en studieplan lagt i samråd med uddannelsen. Alternativt kan studerende søge studienævnet om overflytning til en nyere studieordning. 

Orlov og genindskrivning: Ved genindskrivning på uddannelsen bestemmer uddannelsen, om den studerende bliver overflyttet på denne studieordning, eller om vedkommende kan fortsætte på den oprindelige studieordning. Efter endt orlov vil den studerende blive indskrevet på sin oprindelige studieordning, med mindre den studerende søger om overflytning. 

Der er ikke grundlag for merit fra tidligere studieordninger.

§ 9.1 - Studienævn

Studienævnet for uddannelserne ved Det Tekniske Fakultet

§ 9.2 - Censorkorps

Ingeniøruddannelsernes landsdækkende censorkorps

§ 9.3 - Ikrafttrædelsesdato

01-09-2020

§ 9.4 - Dato for godkendelse i studienævnet

21-12-2020

§ 9.5 - Dato for Dekanens godkendelse

11-02-2020