Studieordning for Akademisk overbygningsuddannelse i miljøkemi og forvaltning
- Akademisk overbygningsuddannelse i miljøkemi og forvaltning
- Master of Environmental Chemistry and Management
§ 1 - Beskrivelse af uddannelsen
§ 1.1 - Stamblad
Uddannelsestitler
Akademisk overbygningsuddannelse i miljøkemi og forvaltning (Akademisk overbygningsuddannelse)Bekendtgørelser
Bekendtgørelse om eksamen og censur ved universitetsuddannelser (eksamensbekendtgørelsen) (BEK nr 22 af 09/01/2020)
Bekendtgørelse om ændring af bekendtgørelse om ankenævn for afgørelser om merit i universitetsuddannelser (meritankenævnsbekendtgørelsen) (BEK nr 880 af 26/08/2019)
ECTS-point
60Studienævn
Det Naturvidenskabelige StudienævnSprog
DanskByer
OdenseTerminer
EfterårNiveau
Akademisk overbygningsuddannelse§ 1.2 - Uddannelsens formål, herunder evt. faglig profil og specialiseringer
Jf. Uddannelsesbekendtgørelsen §§ 1-3
Bacheloruddannelser, akademiske overbygningsuddannelser og kandidatuddannelser er selvstændigt afrundede forskningsbaserede uddannelsesforløb på et fastsat antal ECTS-point (European Credit Transfer System), der skal kvalificere den studerende til selvstændigt at varetage erhvervsfunktioner på baggrund af kundskaber og metodiske færdigheder inden for et eller flere fagområder, jf. stk. 2.
Formålet med akademiske overbygningsuddannelser er at
1) udbygge den studerendes faglige viden og kunnen og øge de teoretiske og metodiske kvalifikationer og kompetencer samt selvstændigheden i forhold til bachelorniveauet og
2) give den studerende faglig fordybelse gennem anvendelse af videregående elementer i fagområdets eller fagområdernes discipliner og metoder, herunder træning i videnskabeligt arbejde og metode, der videreudvikler den studerendes kompetence til at bestride mere specialiserede erhvervsfunktioner samt til at deltage i videnskabeligt udviklingsarbejde.
Studienævnets bestemmelser
En akademisk overbygningsuddannelse (AO) i Miljøkemi og forvaltning giver en bred og tværfaglig viden om de mange komplekse aspekter inden for miljøområdet. Det gælder lige fra de store globale udfordringer, til hvordan man i praksis kan forbedre og sikre miljøforhold med kendte og nye problematiske kemiske forbindelser, for eksempel indenfor drikke- og spildevandsområdet. Overbygningsuddannelsen giver kompetencer til at kunne forvalte, implementere og kontrollere miljølovgivningen i hele miljøsektoren herunder offentlige institutioner og private virksomheder samt kommunikation og ledelse på tværs af fagligheder. Kandidater vil kunne bidrage til at skabe og implementere nye, innovative miljøløsninger i tværfaglige miljøer. Uddannelsen er bygget op om tre centrale grundelementer: miljøkemi, forvaltning og projektledelse.
Uddannelsen giver omfattende miljøkemisk viden indenfor f.eks. risikovurdering, analytisk kemi og livscyklusanalyse, indsigt i miljø- og forvaltningslovgivningen samt kendskab til projektledelse og teknologiudvikling. I alle uddannelsens kurser er cirkulær ressource-anvendelse og bæredygtighed i fokus. Uddannelsen har desuden en praktisk vinkel, så det teoretiske grundlag, metoder og redskaber afprøves i aktuelle cases. Det afsluttende akademisk afslutningsprojekt tager udgangspunkt i en aktuel miljøkemisk problemstilling og kan udføres i samarbejde med for eksempel en virksomhed eller kommune.
AOen i miljøkemi og forvaltning har til hovedformål at uddanne kandidater, der har:
- videregående og forskningsmæssige kundskaber inden for miljøkemiske emner som kemisk risikovurdering, livscyklusanalyser og analytisk kemi
- solid grundlæggende viden om miljøret, projektledelse og teknologiudvikling
- tværfaglige kompetencer, der styrker kommunikationen på tværs af fagligheder og bidrager til at skabe og implementere nye, innovative miljøløsninger
- praktisk erfaring med projektgennemførelse både selvstændigt og i tværfaglige grupper.
- kvalifikationer, der sigter mod at varetage erhvervsfunktioner i private og offentlige virksomheder inden for miljøområdet
Læringsudbytte
Læringsudbyttet for uddannelser ved Det Naturvidenskabelige Fakultet beskrives i henhold til ”Kvalitetsrammen for videregående uddannelser” via tre overordnede kategorier:
Viden: Denne kategori er specifikt relateret til den enkelte uddannelse eller det enkelte fag og dækker forståelses- og refleksionsniveauet inden for et fagområde i relation til områdets begreber, teorier, metoder eller videnskabelige problemstillinger.
Færdigheder: Denne kategori er rettet eksplicit mod varetagelsen af praktiske færdigheder, professionel etik og ansvarlighed.
Kompetencer: Kategorien omhandler dimittendernes personlige og selvstændige anvendelse af viden og færdigheder. Disse kompetencer er almene kompetencer, der ikke er snævert koblet til den enkelte uddannelse eller det enkelte fag og dækker f.eks. evne til analyse og abstrakt tænkning, en vidensøgende indstilling, evne til at indgå i fagligt og tværfagligt samarbejde, kommunikative færdigheder og evne til at tilegne sig ny viden og strukturere egen læring.
§ 1.3 - Didaktisk og pædagogisk grundlag
§ 1.4 - Profiler
AO i miljøkemi og forvaltning - Optag 1.september 2021
§ 2 - Indskrivning
§ 2.1 - Adgangskrav
Følgende bacheloruddannelser giver direkte adgang til den akademiske overbygning i miljøkemi og forvaltning:
§ 3 - Struktur og progression
§ 3.1 - Overordnet opbygning og struktur
- Fagelementets danske og engelske titel
- Fagelementets niveau (bachelor-, kandidat- eller ph.d.-kurser)
- Ansvarligt institut og underviser
- Omfang i ECTS-point
- Indgangskrav
- Forventede forudsætninger
- Formål
- Målbeskrivelse
- Indhold
- Undervisningssprog
- Prøveform
- Undervisningsform
- Tidsmæssig placering
- Hvornår fagelementet sidst er opdateret
- Kursusbeskrivelsens nummer angiver niveauet:
§ 4 - Kursusbeskrivelser
§ 4.1 - Kursusbeskrivelser
AO i miljøkemi og forvaltning - Optag 1.september 2021
MF901: Projektledelse
MF903: Risikovurdering af kemikalier
MF900: Studiestartsprøve for AO i Miljøkemi og Forvaltning
MF902: Miljøret
MF904: Tværfagligt projekt I
MF905: Tværfagligt projekt II
MF906: Innovation og teknologivurdering
MF907: Livscyklusvurdering af kemikalier
MF908: Akademisk overbygningsprojekt
§ 5 - Bestemmelser om prøver
§ 5.1 - Uddannelsens beståelseskrav
§ 5.2 - Studiestartsprøven
Jf. Eksamensbekendtgørelsen § 16.
Universitetet kan bestemme, at studerende skal deltage i og bestå en studiestartsprøve for at kunne fortsætte på uddannelsen. Studiestartsprøven har til formål at klarlægge, om den studerende reelt har påbegyndt uddannelsen. Prøven er intern, der gives bedømmelsen »Godkendt« eller »Ikke godkendt«, Studiestartsprøven skal afholdes senest 2 måneder efter uddannelsens studiestart, og resultatet skal være meddelt den studerende senest 2 uger efter prøvens afholdelse. Hvis prøven ikke er bestået, har den studerende mulighed for at deltage i en omprøve, der afholdes senest 3 måneder efter uddannelsens studiestart. Den studerende har 2 prøveforsøg til at bestå studiestartsprøven.
Studienævnets bestemmelser:
Studiestartsprøven MF900: Studieintroduktion for AO i Miljøkemi og forvaltning består af obligatorisk fremmøde til studiestartsintroduktion, og prøven finder sted i september. Studerende har to prøveforsøg til at bestå studiestartsprøven. Andet prøveforsøg afvikles senest tre måneder efter uddannelsens studiestart.
§ 5.3 - Stave- og formuleringsevne ved større opgaver
§ 5.4 - Bedømmelse af eksamen og prøver
§ 5.5 - Prøvesprog
§ 5.6 - Prøveformer
§ 5.7 - Ordinære prøver
§ 5.8 - Omprøver
§ 5.9 - Prøveforsøg
§ 5.10 - Forudsætninger for deltagelse i prøver
§ 5.11 - Digitale prøver og hjælpemidler
§ 5.12 - Særlige prøvevilkår
§ 5.13 - Uregelmæssigheder i forbindelse med prøver
Jf. Eksamensbekendtgørelsen § 9
Universitetet fastsætter regler om disciplinære foranstaltninger i tilfælde af eksamenssnyd og forstyrrende adfærd ved eksamen.
Studienævnets supplerende bestemmelser:
Eksamensuregelmæssigheder er en forseelse, som universitetet betragter som en alvorlig overtrædelse af de disciplinære regler. Der henvises til Regler om disciplinære foranstaltninger over for studerende ved SDU.
§ 5.14 - Gruppeprøver
§ 6 - Bestemmelser om merit og fritagelser
§ 6.1 - Startmerit
§ 6.2 - Forhåndsmerit
§ 6.3 - Merit
§ 6.4 - Fritagelser
§ 7 - Bestemmelser om uddannelsens tilrettelæggelse
§ 7.1 - Til- og framelding til undervisning og prøver
§ 7.2 - Tidsfrist for gennemførsel af studiet
Uddannelsesbekendtgørelsen§ 6
Bacheloruddannelser, akademiske overbygningsuddannelser og kandidatuddannelser skal tilrettelægges som heltidsuddannelse, sådan at den studerende kan fuldføre bacheloruddannelsen på 34 måneder, ved studiestart i forårssemestret dog 36 måneder, og fuldføre kandidatuddannelsen på 24 måneder i de tilfælde, hvor kandidatuddannelsen fortsætter i umiddelbar tilknytning til bacheloruddannelsen. Fortsætter kandidatuddannelsen ikke i umiddelbar tilknytning til bacheloruddannelsen, skal kandidatuddannelsen tilrettelægges sådan, at den studerende kan fuldføre kandidatuddannelsen på 22 måneder ved studiestart i efterårssemestret og 24 måneder ved studiestart i forårssemestret. Bachelor- og kandidatuddannelser kan tillige tilrettelægges som deltidsuddannelse, jf. universitetsloven. Den akademiske overbygningsuddannelse skal kunne gennemføres på 10 måneder ved studiestart i efterårssemesteret og 12 måneder ved studiestart i forårssemesteret.
Studienævnets supplerende bestemmelser:
Studienævnet henviser til SDU’s regler om tidsgrænser.
- En bacheloruddannelser skal være afsluttet på normeret tid + 1 år
- En 2-årige kandidatuddannelser skal være afsluttet på normeret tid + ½ år
- En 2½-årige kandidatuddannelser skal være afsluttet på normeret tid + ½ år
- En 1-årig akademisk overbygningsuddannelse skal være afsluttet på normeret tid + 1 år
§ 7.3 - Krav om studieaktivitet
Jf. Eksamensbekendtgørelsen § 20 og § 20 a.
Universitetet kan fastsætte regler om, at studerende på bacheloruddannelser, kandidatuddannelser og akademiske overbygningsuddannelser løbende eller for enkelte studieår skal bestå prøver opgjort i ECTS-point (studieaktivitetskrav) for at kunne fortsætte på uddannelsen. Kravet kan fastsættes til prøver med et samlet omfang på højst 45 ECTS-point hvert studieår. Universitetet skal sikre, at den studerende får mulighed for 3 prøveforsøg i de fag eller fagelementer, som indgår i et eventuelt studieaktivitetskrav.
Universitetet kan tillige fastsætte at et studieaktivitetskrav fraviges, hvis den studerende er iværksætter eller formand i en frivillig organisation under Dansk Ungdoms Fællesråd (DUF). Inden for rammerne af uddannelsesbekendtgørelsen fastsætter universitetet interne regler for, hvilke studerende der er iværksættere, jf. uddannelsesbekendtgørelsen.
Universitetet kan dispensere fra et studieaktivitetskrav fastsat efter stk. 1, hvis den studerende er eliteidrætsudøver, eller hvis der foreligger usædvanlige forhold, herunder funktionsnedsættelse.
Universitetet kan fastsætte regler i studieordningen om, at indskrivningen bringes til ophør for studerende, der ikke har bestået en prøve i en sammenhængende periode på et år.
Studienævnets supplerende bestemmelser:
Indskrivningen bringes til ophør, når en studerende ikke har bestået mindst én prøve i en sammenhængende periode på mindst 1 år. Deltagelse i studiestartsprøven tæller ikke med som en del af studieaktivitetskravet om beståelse af mindst én prøve i en sammenhængende periode på mindst 1 år.
Studerende der ikke optjener 30 ECTS pr. semester, varsles med tilbud om vejledning og eventuelle støtteforanstaltninger. Før indskrivningen bringes til ophør, adviseres den studerende herom med angivelse af dato for ophør af indskrivning.
Studieaktivitetskravet på SDU udmøntes som et såkaldt akkumuleret studieaktivitetskrav. I henhold til SDU’s generelle regler for studieaktivitet skal bachelor- og kandidatstuderende bestå minimum 45 ECTS pr. studieår.
Bestemmelserne i dette afsnit omfatter ikke indskrivning under Åben Uddannelse.
§ 7.4 - Akademisk overbygningsprojekt
jf. Uddannelsesbekendtgørelsen §23
Det akademiske overbygningsprojekt skal dokumentere færdigheder i at anvende videnskabelige teorier og metoder under arbejdet med et fagligt afgrænset emne. Projektet kan udarbejdes på baggrund af et samarbejde mellem den studerende og en eller flere relevante aftagere. Projektet skal afslutte uddannelsen. Dog må den studerende mangle op til to fag for at have gennemført uddannelsen, efter at projektet er bestået.
Universitetet godkender opgaveformuleringen for projektet og fastsætter samtidig hermed en afleveringsfrist for projektet og en plan for vejledning af den studerende. Projektet skal påbegyndes og afleveres inden for den tidsramme, der er fastsat herfor i studieordningen for den enkelte uddannelse, og som gælder for heltidsuddannelse.
Hvis den studerende ikke afleverer projektet inden for den fastsatte frist, godkender universitetet en ændret opgaveformulering, der skal ligge inden for samme emneområde, og fastsætter samtidig hermed en ny afleveringsfrist på 2 måneder. Hvis den studerende ikke afleverer projektet inden for den nye frist, kan den studerende få et tredje prøveforsøg, jf. eksamensbekendtgørelsen, efter samme regler som gælder for andet prøveforsøg.
Reglerne finder tilsvarende anvendelse for projekter, hvis den studerende ved bedømmelsen ikke opnår mindst karakteren 02. I særlige tilfælde kan universitetet dog bestemme, at den studerende skal skrive et nyt projekt med et nyt emne.
Jf. Eksamensbekendtgørelsen §§ 22 og 25
Akademisk overbygningsprojekt bedømmes med karakter efter 7-trinsskalaen og med ekstern censur.
Jf. Eksamensbekendtgørelsen § 4
Ved en skriftlig opgavebesvarelse, som er udarbejdet af flere studerende, kan der kun gives en selvstændig karakter eller anden bedømmelse, hvis den enkelte studerendes bidrag kan konstateres.
Jf. Eksamensbekendtgørelsen § 26
Bachelorprojekt, kandidatspeciale, akademisk overbygningsprojekt og masterprojekt skal forsynes med et resume på et fremmedsprog. Resumeet kan skrives på dansk, hvis opgaven er skrevet på et fremmedsprog, bortset fra norsk og svensk.
Studienævnets bestemmelser
På de akademiske overbygningsuddannelser har det akademiske overbygningsprojekt et omfang på 15 ECTS.
Overbygningsprojektet er den del af uddannelsen, hvor den studerende selvstændigt dokumenterer evnen til på videnskabeligt grundlag at identificere, analysere og kritisk bearbejde faglige problemstillinger. Overbygningsprojektet dokumenterer endvidere den studerendes evne til at afgive en skriftlig afrapportering af det gennemførte arbejde. Yderligere oplysninger vedrørende indhold og målsætninger findes i kursusbeskrivelsen for det enkelte overbygningsprojekt.
Et akademisk overbygningsprojekt består af følgende elementer:
− Et teoretisk projekt
− En rapport, der afleveres til bedømmelse og indgår i eksamen.
− En eksamen, der indledes med et foredrag. Formen af eksamen varierer på Det Naturvidenskabelige Fakultet. Efter foredraget kan der eksamineres i rapporten og foredraget. Den studerendes foredrag indgår i den samlede bedømmelse.
Akademisk overbygningsprojekt kan udarbejdes i grupper og afleveres som en skriftlig rapport. Udarbejdes projektet af flere studerende i fællesskab, vil projektet indgå i bedømmelsen ved en efterfølgende individuel mundtlig prøve.
Tilmeldingen til akademisk overbygningsprojekt foregår via SDU Student Selvbetjening (https://sso.sdu.dk/) inden for den fastsatte tilmeldingsperiode. Efter tilmelding – dog senest en uge inde i semestret – skal den studerende aflevere en kontrakt med tilhørende problemformulering via det elektroniske blanketsystem (https://blanket.sam.sdu.dk/form/97/submit). Afleveringsfristen for projektet findes i kursusbeskrivelsen for det pågældende projekt.
§ 7.5 - Orlov
§ 7.6 - Deltagerbegrænsning
§ 7.7 - Sidefag, tilvalg og valgfag
Jf. Uddannelsesbekendtgørelsen §§ 27
§ 7.8 - Talent
§ 8 - Dispensation og klagemuligheder
§ 8.1 - Dispensation fra regler, fastsat af universitetet samt ordensregler
§ 8.2 - Klage over eksamen
§ 8.3 - Klage over universitetets afgørelser
§ 9 - Uddannelsens forankring
§ 9.1 - Hjemmel
- Uddannelsesbekendtgørelsen: Bekendtgørelse nr. 20 af 09.januar 2020 om universitetsuddannelser tilrettelagt på heltid
- Eksamensbekendtgørelsen: Bekendtgørelse nr. 22 af 9.januar 2020 om eksamen og censur ved universitetsuddannelser
- Karakterbekendtgørelsen: Bekendtgørelse nr. 114 af 3. februar 2015 om karakterskala og anden bedømmelse ved uddannelser på Uddannelses- og Forskningsministeriets område
- Adgangsbekendtgørelsen: Bekendtgørelse nr 104 af 24/01/2021 om adgangs til universitetsuddannelser tilrettelagt på heltid
- Talentbekendtgørelsen: Bekendtgørelse nr. 597 af 8. marts 2015 om talentinitiativer på Uddannelses- og Forskningsministeriets område
- Ph.d.-bekendtgørelsen: Bekendtgørelse nr. 1039 af 27. august 2013 om ph.d.-uddannelsen ved universiteterne og visse kunstneriske uddannelsesinstitutioner
- Meritankenævnsbekendtgørelsen: Bekendtgørelse nr. 1517 af 16. december 2013 om ankenævn for afgørelser om merit i universitetsuddannelser