Studieordning for Akademisk overbygningsuddannelse i miljøkemi og forvaltning

Det Naturvidenskabelige Studienævn
Uddannelsestitler:
  • Akademisk overbygningsuddannelse i miljøkemi og forvaltning
  • Master of Environmental Chemistry and Management
ECTS-point: 60
Byer: Odense
Terminer: Efterårx
Ikrafttrædelsesdato: 01-09-2021
Gældende for studerende optaget fra og med: 01-09-2021

Version: Arkiv

§ 1 - Beskrivelse af uddannelsen

§ 1.1 - Stamblad

Uddannelsestitler

Akademisk overbygningsuddannelse i miljøkemi og forvaltning (Akademisk overbygningsuddannelse)

Bekendtgørelser

Bekendtgørelse om eksamen og censur ved universitetsuddannelser (eksamensbekendtgørelsen) (BEK nr 22 af 09/01/2020)

Bekendtgørelse om ændring af bekendtgørelse om ankenævn for afgørelser om merit i universitetsuddannelser (meritankenævnsbekendtgørelsen) (BEK nr 880 af 26/08/2019)

ECTS-point

60

Studienævn

Det Naturvidenskabelige Studienævn

Sprog

Dansk

Byer

Odense

Terminer

Efterår

Niveau

Akademisk overbygningsuddannelse

§ 1.2 - Uddannelsens formål, herunder evt. faglig profil og specialiseringer

Jf. Uddannelsesbekendtgørelsen §§ 1-3

Bacheloruddannelser, akademiske overbygningsuddannelser og kandidatuddannelser er selvstændigt afrundede forskningsbaserede uddannelsesforløb på et fastsat antal ECTS-point (European Credit Transfer System), der skal kvalificere den studerende til selvstændigt at varetage erhvervsfunktioner på baggrund af kundskaber og metodiske færdigheder inden for et eller flere fagområder, jf. stk. 2.

Formålet med akademiske overbygningsuddannelser er at

1) udbygge den studerendes faglige viden og kunnen og øge de teoretiske og metodiske kvalifikationer og kompetencer samt selvstændigheden i forhold til bachelorniveauet og

2) give den studerende faglig fordybelse gennem anvendelse af videregående elementer i fagområdets eller fagområdernes discipliner og metoder, herunder træning i videnskabeligt arbejde og metode, der videreudvikler den studerendes kompetence til at bestride mere specialiserede erhvervsfunktioner samt til at deltage i videnskabeligt udviklingsarbejde.

Studienævnets bestemmelser

En akademisk overbygningsuddannelse (AO) i Miljøkemi og forvaltning giver en bred og tværfaglig viden om de mange komplekse aspekter inden for miljøområdet. Det gælder lige fra de store globale udfordringer, til hvordan man i praksis kan forbedre og sikre miljøforhold med kendte og nye problematiske kemiske forbindelser, for eksempel indenfor drikke- og spildevandsområdet. Overbygningsuddannelsen giver kompetencer til at kunne forvalte, implementere og kontrollere miljølovgivningen i hele miljøsektoren herunder offentlige institutioner og private virksomheder samt kommunikation og ledelse på tværs af fagligheder. Kandidater vil kunne bidrage til at skabe og implementere nye, innovative miljøløsninger i tværfaglige miljøer. Uddannelsen er bygget op om tre centrale grundelementer: miljøkemi, forvaltning og projektledelse.

Uddannelsen giver omfattende miljøkemisk viden indenfor f.eks. risikovurdering, analytisk kemi og livscyklusanalyse, indsigt i miljø- og forvaltningslovgivningen samt kendskab til projektledelse og teknologiudvikling. I alle uddannelsens kurser er cirkulær ressource-anvendelse og bæredygtighed i fokus. Uddannelsen har desuden en praktisk vinkel, så det teoretiske grundlag, metoder og redskaber afprøves i aktuelle cases. Det afsluttende akademisk afslutningsprojekt tager udgangspunkt i en aktuel miljøkemisk problemstilling og kan udføres i samarbejde med for eksempel en virksomhed eller kommune. 

AOen i miljøkemi og forvaltning har til hovedformål at uddanne kandidater, der har:

  • videregående og forskningsmæssige kundskaber inden for miljøkemiske emner som kemisk risikovurdering, livscyklusanalyser og analytisk kemi
  • solid grundlæggende viden om miljøret, projektledelse og teknologiudvikling
  • tværfaglige kompetencer, der styrker kommunikationen på tværs af fagligheder og bidrager til at skabe og implementere nye, innovative miljøløsninger 
  • praktisk erfaring med projektgennemførelse både selvstændigt og i tværfaglige grupper.
  • kvalifikationer, der sigter mod at varetage erhvervsfunktioner i private og offentlige virksomheder inden for miljøområdet


Læringsudbytte 

Læringsudbyttet for uddannelser ved Det Naturvidenskabelige Fakultet beskrives i henhold til ”Kvalitetsrammen for videregående uddannelser” via tre overordnede kategorier:

Viden: Denne kategori er specifikt relateret til den enkelte uddannelse eller det enkelte fag og dækker forståelses- og refleksionsniveauet inden for et fagområde i relation til områdets begreber, teorier, metoder eller videnskabelige problemstillinger.

Færdigheder: Denne kategori er rettet eksplicit mod varetagelsen af praktiske færdigheder, professionel etik og ansvarlighed.

Kompetencer: Kategorien omhandler dimittendernes personlige og selvstændige anvendelse af viden og færdigheder. Disse kompetencer er almene kompetencer, der ikke er snævert koblet til den enkelte uddannelse eller det enkelte fag og dækker f.eks. evne til analyse og abstrakt tænkning, en vidensøgende indstilling, evne til at indgå i fagligt og tværfagligt samarbejde, kommunikative færdigheder og evne til at tilegne sig ny viden og strukturere egen læring.

§ 1.3 - Didaktisk og pædagogisk grundlag

Uddannelsens didaktiske og pædagogiske grundlag er baseret på SDU’s bærende principper om aktiverende undervisning og aktiv læring. Dette implementeres på naturvidenskab i praksis ved anvendelse af trefase-modellen for undervisning, hvor de tre faser er introfasen, træningsfasen og studiefasen.

I introfasen skabes den fælles faglige referenceramme for teori, modeller og begreber gennem underviserens brug af varierende undervisningsmetoder
Træningsfasen bruges af de studerende til at danne egne erfaringer og fordybe sig i stoffet gennem aktivt arbejde og dialog med underviser.
Studiefasen er det underviser-uafhængige læringsrum der foregår uden undervisers tilstedeværelse og hvor den studerende selvstændigt opnår faglige, personlige og sociale kompetencer i forhold til forståelse af og fordybelse i det naturvidenskabelige fagområde.

Valg af prøveform i det enkelte fag sker under hensyntagen til flere faktorer. Der skal som udgangspunkt være en klar sammenhæng mellem det enkelte fags formål, indhold, læringsaktiviteter og prøveformen, således, at eksamensresultatet i det enkelte fag afspejler den studerendes grad af opfyldelse af fagets læringsmål. For uddannelsen i sin helhed tilstræbes en variation af prøveformer på tværs af fag, således at de studerende samlet set udprøves i de forskellige typer af viden, færdigheder og kompetencer, som er repræsenteret i uddannelsens kompetenceprofil. Dette skal sikre, at den studerendes samlede eksamensresultat afspejler den studerendes grad af opfyldelse af uddannelsens læringsmål.

§ 1.4 - Profiler

AO i miljøkemi og forvaltning - Optag 1.september 2021

§ 2 - Indskrivning

§ 2.1 - Adgangskrav

Følgende bacheloruddannelser giver direkte adgang til den akademiske overbygning i miljøkemi og forvaltning: 

- Biokemi
- Biokemi og molekylær biologi
- Biologi
- Biologi - Bioteknologi
- Biomedicin
- Farmaci
- Geologi-geoscience
- Geoscience
- Kemi
- Medicinalkemi
- Molekylær biomedicin
- Molekylær medicin
- Molekylærbiologi
- Nanoscience
- BSc in Engineering in Chemical Engineering and Biotechnology
- Civilingeniør i Bioteknologi
- Civilingeniør i Kemi og bioteknologi
- Civilingeniør i Kemi og teknologi
- Civilingeniør i Kemiteknologi
- Civilingeniør i Miljøvidenskab
- Civilingeniør i Vand, bioressourcer og miljømanagement
- Naturressourcer

Ansøgere med andre relevante bacheloruddannelser vil blive vurderet individuelt, og de vil eventuelt blive påkrævet at gennemføre supplerende kurser før de kan optages. Bacheloruddannelsen skal dog indeholde mindst 10 ECTS grundlæggende kemi og 10 ECTS med elementer af miljøkemi, analytisk kemi og/eller processer i naturen.

§ 3 - Struktur og progression

§ 3.1 - Overordnet opbygning og struktur

Studienævnets supplerende bestemmelser
Akademiske overbygningsuddannelser på Det Naturvidenskabelige Fakultet på SDU tilrettelægges ud fra følgende opbygning: 
a)En akademisk overbygningsuddannelse bestående af centralt fag på 45 ECTS inkl. et akademisk overbygningsprojekt på 15 ECTS-point.
b) På de akademiske overbygningsuddannelser indgår valgfag på 10 ECTS, der er tilrettelagt som valgfrie eller tværfaglige projekter.  

Uddannelserne er opbygget i semesterstruktur.

AO i Miljøkemi og forvaltning - Opbygning og progression
AOen i miljøkemi og forvaltning indledes med et semester med konstituerende fag inden for kemisk risikovurdering, miljøret og projektledelse. Hertil kommer et valgfrit gruppeprojekt, hvor de studerende med afsæt i kurserne Kemisk risikovurdering og Miljøret selvstændigt vælger et emne til nærmere belysning. På det andet semester bygger de studerende videre på førstesemesterkurset i kemisk risikovurdering og erhverver miljøkemisk specialistviden på kurset Livscyklusvurdering af kemikalier. De studerende lærer selvstændigt at implementere nye ideer og teknologier på kurset innovation, teknologiudvikling og entreprenørskab. Herudover er der et valgfrit gruppeprojekt, hvor de studerende med udgangspunkt i erhvervet viden på førstesemester kurserne og andet semesterkurset Livscyklusvurdering af kemikalier selvstændigt vælger et emne til nærmere belysning. Uddannelsen afsluttes med et afsluttende projekt, gerne i samarbejde med erhvervslivet eller offentlige myndigheder, som detaljeret behandler et relevant aktuelt miljøkemisk problem.

Kursusbeskrivelser – generelt 

Kursusbeskrivelserne er den del af studieordningen, der beskriver det enkelte fagelement. Kursusbeskrivelser kan opdateres to gange årligt efter studienævnets godkendelse.

De til enhver tid godkendte kursusbeskrivelser kan ses i læseplanen på Det Naturvidenskabelige Fakultets hjemmeside. 

Den til enhver tid gældende læseplan og de gældende modulbeskrivelser indeholder oplysning om:

  • Fagelementets danske og engelske titel
  • Fagelementets niveau (bachelor-, kandidat- eller ph.d.-kurser)
  • Ansvarligt institut og underviser
  • Omfang i ECTS-point 
  • Indgangskrav
  • Forventede forudsætninger
  • Formål
  • Målbeskrivelse
  • Indhold
  • Undervisningssprog
  • Prøveform
  • Undervisningsform
  • Tidsmæssig placering
  • Hvornår fagelementet sidst er opdateret
  • Kursusbeskrivelsens nummer angiver niveauet:

2XX: Ph.d.-kurser
5XX: Bachelorkurser
8XX: Kandidatkurser
9xx: AO-kurser (Akademisk Overbygningsuddannelse)

Ved mindre end fem tilmeldte studerende kan kurset have en anden undervisningsform end den angivet i den godkendte kursusbeskrivelse. Ved mindre end fem tilmeldte til et valgfrit kursus, kan kurset aflyses.

For at sikre uddannelsernes progression og kvalitet, indeholder kursusbeskrivelserne en beskrivelse af hvordan det enkelte kursus relaterer sig til den enkelte uddannelsens øvrige kurser og bidrager til uddannelsens kompetenceprofil.

Overgangsregler 

Studerende på ordinære- og deltidsuddannelser kan opleve, at undervisning eller prøver som er en del af uddannelsen ikke længere bliver udbudt. Ligeledes vil en studieordning kunne ophøre og erstattes af en ny studieordning. Den studerende vil blive informeret om, hvilke konsekvenser ophøret af undervisning, prøver eller studieordning vil have for deres videre studieforløb. I forbindelse med, at undervisning, prøver eller studieordning ophører, vil der blive opstillet en række overgangsregler.

Af overgangsreglerne vil der fremgå følgende: 

Hvornår der udbydes undervisning for sidste gang.
Hvornår der udbydes prøver for sidste gang.
Hvilken undervisning du eventuelt skal følge i stedet for ophørt undervisning.
Hvilken/hvilke prøver du skal gennemføre i stedet for den/de prøver der ikke længere udbydes. 
Eventuelle bestemmerlser om merit fra ophørte studieordninger til nyeste studieordning.
Eventuelle bestemmelser om servicetilmelding til prøver. 
Hvorvidt udmeldelse kan ske, hvis overgangsreglerne ikke følges.

§ 4 - Kursusbeskrivelser

§ 4.1 - Kursusbeskrivelser

Profilopdelte kursusbeskrivelser 

AO i miljøkemi og forvaltning - Optag 1.september 2021

Kursusbeskrivelser i studieordningen 

MF901: Projektledelse

MF903: Risikovurdering af kemikalier

MF900: Studiestartsprøve for AO i Miljøkemi og Forvaltning

MF902: Miljøret

MF904: Tværfagligt projekt I

MF905: Tværfagligt projekt II

MF906: Innovation og teknologivurdering

MF907: Livscyklusvurdering af kemikalier

MF908: Akademisk overbygningsprojekt

§ 5 - Bestemmelser om prøver

§ 5.1 - Uddannelsens beståelseskrav

Akademisk Overbygningsuddannelse er gennemført, når den studerede har opnået: 

a) karakteren 02 eller derover i alle prøver, som bedømmes efter 7-trinsskalaen
b) bedømmelsen bestået i alle prøver, som bedømmes med bestået/ikke bestået
c) bedømmelsen godkendt i alle prøver, der bedømmes med godkendt/ikke godkendt og
d) godkendelse af alle prøver, der godkendes ved undervisningsdeltagels

§ 5.2 - Studiestartsprøven

Jf. Eksamensbekendtgørelsen § 16.

Universitetet kan bestemme, at studerende skal deltage i og bestå en studiestartsprøve for at kunne fortsætte på uddannelsen. Studiestartsprøven har til formål at klarlægge, om den studerende reelt har påbegyndt uddannelsen. Prøven er intern, der gives bedømmelsen »Godkendt« eller »Ikke godkendt«, Studiestartsprøven skal afholdes senest 2 måneder efter uddannelsens studiestart, og resultatet skal være meddelt den studerende senest 2 uger efter prøvens afholdelse. Hvis prøven ikke er bestået, har den studerende mulighed for at deltage i en omprøve, der afholdes senest 3 måneder efter uddannelsens studiestart. Den studerende har 2 prøveforsøg til at bestå studiestartsprøven.


Studienævnets bestemmelser: 

Studiestartsprøven MF900: Studieintroduktion for AO i Miljøkemi og forvaltning består af obligatorisk fremmøde til studiestartsintroduktion, og prøven finder sted i september. Studerende har to prøveforsøg til at bestå studiestartsprøven. Andet prøveforsøg afvikles senest tre måneder efter uddannelsens studiestart.

§ 5.3 - Stave- og formuleringsevne ved større opgaver

Jf. Eksamensbekendtgørelsen § 26
Ved bedømmelsen af bachelorprojekt, kandidatspeciale, akademisk overbygningsprojekt, masterprojekt og andre større skriftlige opgaver skal der ud over det faglige indhold også lægges vægt på den studerendes stave- og formuleringsevne. I studieordningen fastsættes regler om, hvorledes stave- og formuleringsevnen indgår i den samlede bedømmelse af eksamenspræstationen, idet det faglige indhold dog vægtes tungest, medmindre faget eller fagelementet er sprog eller fremmedsprog. Universitetet kan dispensere fra stk. 1 for studerende, der dokumenterer en relevant specifik funktionsnedsættelse, medmindre stave- og formuleringsevnen er en væsentlig del af prøvens formål.

Studienævnets supplerende bestemmelser:
Bedømmelsen af større skriftlige opgaver angår primært det faglige indhold. Den studerendes stave-og formuleringsevne indgår med begrænset vægt, medmindre der er tale om ganske omfattende markante afvigelser fra en normal faglig sprogbrug. Relevant dokumenteret funktionsnedsættelse kan gøre, at der dispenseres fra denne bestemmelse.

For akademisk overbygningsprojekt gælder det, at der ved fastlæggelse af karakteren foretages en samlet vurdering af rapport, resumé og mundtlig eksamination

§ 5.4 - Bedømmelse af eksamen og prøver

Jf. Karakterbekendtgørelsen §§ 9 og 10
Bedømmelse af præstationer skal ske på grundlag af de faglige mål, der er opstillet for det pågældende fag, fag- eller uddannelseselement (absolut karaktergivning). Der må ikke tilstræbes nogen bestemt fordeling af karaktererne (relativ karaktergivning). Bedømmelsen sker på baggrund af en samlet vurdering af, i hvilken grad præstationen opfylder de mål for faget, fag- eller uddannelseselementet, som er fastsat i bekendtgørelsen for den enkelte uddannelse, studieordningen m.v.
Uddannelsesinstitutionen fastsætter i studieordningen præcise målbeskrivelser og kriterier for vurdering af målopfyldelsen, for de enkelte fag, fag- eller uddannelseselementer, som afsluttes med en prøve.
Ved bedømmelse af en eksamen gives enten karakter efter 7-trinsskalaen, bedømmelsen bestået/ikke bestået eller bedømmelsen godkendt/ikke godkendt. For at en karaktergivende eksamen er bestået, skal den mindst være vurderet til karakteren 02. 

Jf. Eksamensbekendtgørelsen §22 og §25 
Prøverne er enten interne eller eksterne.
De eksterne prøver skal dække uddannelsens væsentlige områder, herunder bachelorprojekt, kandidatspeciale, akademisk overbygningsprojekt og masterprojekt. Mindst 1/3 af en uddannelses samlede ECTS-point (European Credit Transfer System) skal dokumenteres ved eksterne prøver. Det gælder dog ikke for meritoverførte prøver. 
Ved bedømmelse gives karakterer efter 7-trins-skalaen eller bedømmelsen »Bestået« eller »Ikke bestået« eller bedømmelsen »Godkendt« eller »Ikke godkendt«, jf. karakterbekendtgørelsen. Bachelorprojekt, kandidatspeciale, akademisk overbygningsprojekt og masterprojekt bedømmes efter 7-trins-skalaen. For undervisningsdeltagelse gives bedømmelsen »Bestået« eller »Ikke bestået« eller bedømmelsen »Godkendt« eller »Ikke godkendt«.
Bedømmelsen »Bestået« eller »Ikke bestået« eller bedømmelsen »Godkendt« eller »Ikke godkendt« kan højst anvendes ved prøver, der dækker 1/3 af uddannelsens ECTS-point. Det gælder dog ikke for meritoverførte prøver

Studienævnets supplerende bestemmelser:
Målbeskrivelsen for det enkelte kursus svarer til, at den studerende får karakteren 12 for den fremragende præstation, der demonstrerer udtømmende opfyldelse af fagets, fag- eller uddannelseselementets mål, med ingen eller få uvæsentlige mangler. Målbeskrivelserne fremgår af de enkelte kursusbeskrivelser.

§ 5.5 - Prøvesprog

Jf. Eksamensbekendtgørelsen § 6
I uddannelser, der udbydes på dansk, aflægges prøverne på dansk. Har undervisningen i et fag været gennemført på et fremmedsprog, aflægges prøven på dette sprog. I uddannelser, der udbydes på engelsk, aflægges prøverne på det udbudte sprog. Universitetet kan fravige disse regler.

§ 5.6 - Prøveformer

De studerendes kvalifikationer bedømmes ved eksaminer. Bedømmelsen kan foretages på grundlag af:

    a) afsluttende mundtlig eksamen
    b) afsluttende skriftlig eksamen
    c) praktiske prøver
    d) en eller flere skriftlige eller mundtlige eksaminer afholdt i forbindelse med undervisningen
    e) en eller flere opgavebesvarelser, kursusarbejder eller rapporter afleveret til bedømmelse i forbindelse med undervisningen
    f) studieophold bedømmes bestået/ikke bestået ved intern prøve (portfolio)
    g) Mundtlig eksamen i kombination med take-home opgave
    h) deltagelse i undervisning, øvelser, studiekredse, seminarer eller lignende
    eller en kombination af to eller flere af punkterne a – h.

Valg af prøveform i det enkelte kursus sker under hensyntagen til flere faktorer. Der skal som udgangspunkt være en klar sammenhæng mellem det enkelte kursus’ formål, indhold, læringsaktiviteter og prøveformen, således at eksamensresultatet i det enkelte kursus afspejler den studerendes grad af opfyldelse af kursets læringsmål. For uddannelsen i sin helhed tilstræbes en variation af prøveformer på tværs af kurser, således at de studerende samlet set udprøves i de forskellige typer af viden, færdigheder og kompetencer, som er repræsenteret i uddannelsens kompetenceprofil. Dette skal sikre, at den studerendes samlede eksamensresultat afspejler den studerendes grad af opfyldelse af uddannelsens læringsmål.

§ 5.7 - Ordinære prøver

Der afholdes som hovedregel ordinære prøver i tilknytning til undervisningens afslutning i henholdsvis efterårs- og forårssemestret. Kurser afviklet i efterårssemestret eksamineres som hovedregel i januar, mens kurser afviklet i forårssemestret som hovedregel eksamineres i juni. Den nøjagtige placering af prøver vil fremgå af eksamensplanen, som kan ses på fakultetets hjemmeside. Datoer for ordinær prøve for eksamenselementer, der afvikles i forbindelse med undervisningen, offentliggøres på kursets side i It's Learning

Afmelding af prøver er ikke muligt efter tilmelding til undervisningen. Såfremt man ikke deltager i prøven, bruger man et prøveforsøg. Hvis den studerende er forhindret i at deltage i prøven på grund af sygdom, indsendes lægeerklæring til Studieservice (via SPOC). Accepteres lægeerklæring, tæller udeblivelsen ikke som et brugt prøveforsøg. Der henvises til SDU’s overordnede eksamensregler på universitetets hjemmeside.

§ 5.8 - Omprøver

Jf. Eksamensbekendtgørelsen § 14
Det kan fastsættes i studieordningen, at omprøven har en anden prøve- eller bedømmelsesform end den ordinære prøve. Det gælder dog ikke for bachelorprojektet og kandidatspecialet.

Studienævnets supplerende bestemmelser:
Omprøve afholdes for de studerende, der ikke har bestået, udeblevet eller har været syge ved den forudgående ordinære prøve. Omprøven tager dermed udgangspunkt i, at den studerende har fulgt undervisningen i kurset.

Datoer for omprøve i eksamenselementer, der afvikles i forbindelse med undervisningen, offentliggøres på kursets side i Blackboard.

For alle kurser under Det Naturvidenskabelige Studienævn med undtagelse af bachelorprojekt og speciale gælder det, at eksamens- og censurformen ved omprøve kan være en anden end ved den ordinære prøve. Studielederen for naturvidenskab træffer afgørelse om ændring af prøve- og censurform efter anmodning fra institutterne. Institutterne har pligt til at orientere de studerende om ændringen.

Afmelding af omprøver er ikke muligt efter tilmelding. Såfremt man ikke deltager i omprøven, bruger man et prøveforsøg. Hvis den studerende er forhindret i at deltage i omprøven på grund af sygdom, indsendes lægeerklæring til Studieservice (via SPOC). Accepteres lægeerklæring, tæller udeblivelsen ikke som et brugt prøveforsøg. Der henvises til SDU’s overordnede eksamensregler på universitetets hjemmeside.

Såfremt fakultetet har varslet, at et kursus nedlægges, angives det, hvornår den studerende senest skal aflægge sit tredje prøveforsøg.

§ 5.9 - Prøveforsøg

jf. Eksamensbekendtgørelsen § 13
Den studerende har 3 prøveforsøg til at bestå en prøve. Universitetet kan tillade yderligere forsøg, hvis der foreligger usædvanlige forhold. I vurderingen af om der foreligger usædvanlige forhold, kan spørgsmålet om studieegnethed ikke indgå. En studerende, der anden gang skal have sin undervisningsdeltagelse bedømt, kan forlange at aflægge prøve i stedet. Universitetet kan dog fastsætte i studieordningen, at dette ikke gælder for studiestartsprøven. Undervisningsdeltagelse, hvortil der knytter sig praktiske øvelser, kan ikke erstattes af en prøve. 

Studienævnets supplerende bestemmelser:
Den studerende kan søge Det Naturvidenskabelige Studienævn om yderligere prøveforsøg, såfremt der foreligger usædvanlige forhold. Der henvises til studienævnets vejledning om dispensationsansøgninger. Studerende har to prøveforsøg til at bestå studiestartsprøven. Førsteårsprøven skal være bestået inden udgangen af første studieår, også selv om der ikke har været mulighed for tre prøveforsøg.

§ 5.10 - Forudsætninger for deltagelse i prøver

Jf. Eksamensbekendtgørelsen § 3
Universitetet kan fastsætte i studieordningen, at krav om deltagelse i undervisningen eller aflevering af skriftlige opgavebesvarelser m.v. i løbet af undervisningen skal være en forudsætning for, at den studerende kan aflægge prøve i faget eller fagelementet.

Studienævnets supplerende bestemmelser:
Forudsætningsprøver i et kursus skal beståes inden den ordinære eksamen, som forudsætningsprøven er knyttet til. Består den studerende ikke forudsætningsprøven inden den ordinære prøve i kurset, kan den studerende ikke deltage i eksamen og har brugt et prøveforsøg. Forudsætningsprøver, der er bestået inden første ordinære eksamen, skal ikke gentages ved et eventuelt nyt prøveforsøg

§ 5.11 - Digitale prøver og hjælpemidler

Jf. Eksamensbekendtgørelsen § 10
Universitetet kan fastsætte regler om anvendelse af computere ved prøverne i studieordningen.

Studienævnets supplerende bestemmelser:

Skriftlige stedprøver afvikles på den studerendes egen computer, medmindre andet er angivet i kursusbeskrivelsen. For skriftlige stedprøver gælder SDU's regelsæt for brug af computer ved skriftlige stedprøver. 

Tilladte hjælpemidler til skriftlig eksamen fremgår af den enkelte kursusbeskrivelse.

§ 5.12 - Særlige prøvevilkår

Jf. Eksamensbekendtgørelsen § 7
Universitetet kan tilbyde særlige prøvevilkår til studerende med fysisk eller psykisk funktionsnedsættelse og til studerende med et andet modersmål end dansk, når universitetet vurderer, at det er nødvendigt for at ligestille disse studerende med andre i prøvesituationen. Det er en forudsætning, at der med tilbuddet ikke sker en ændring af prøvens niveau.

Studienævnets supplerende bestemmelser:
Den studerende skal fremsende en ansøgning til Det Naturvidenskabelige Studienævn senest fire uger inden starten af den relevante eksamensperiode, hvortil der ønskes særlige prøvevilkår. Studienævnet har mulighed for at tildele den studerende særlige prøvevilkår til en hel uddannelse ad gangen. 

Ved enkelte prøveformer er det på grund af eksamensformen ikke muligt at tilbyde en studerende ekstra tid ved eksamen.

Det påhviler den studerende at kontakte instituttet, som afholder den pågældende eksamen senest 14 dage før eksamensdatoen og gøre opmærksom på, at hun/han ønsker at gøre brug af særlige prøvevilkår. Såfremt dette ikke overholdes, mister den studerende retten til særlige prøvevilkår.

§ 5.13 - Uregelmæssigheder i forbindelse med prøver

Jf. Eksamensbekendtgørelsen § 9

Universitetet fastsætter regler om disciplinære foranstaltninger i tilfælde af eksamenssnyd og forstyrrende adfærd ved eksamen.

Studienævnets supplerende bestemmelser:

Eksamensuregelmæssigheder er en forseelse, som universitetet betragter som en alvorlig overtrædelse af de disciplinære regler. Der henvises til Regler om disciplinære foranstaltninger over for studerende ved SDU. 

§ 5.14 - Gruppeprøver

Jf. Eksamensbekendtgørelsen § 4
Universitetet fastsætter ud fra faglige hensyn, om en prøve tilrettelægges som en individuel prøve eller som en gruppeprøve. Når en prøve tilrettelægges som en gruppeprøve, fastsætter universitetet samtidig, hvor mange studerende der højst kan deltage i den enkelte gruppeprøve, og om den studerende i stedet kan vælge en individuel prøve. Ved såvel en individuel prøve som en gruppeprøve skal der foretages en individuel bedømmelse af de studerendes præstationer og gives individuelle karakterer.

Ved en mundtlig gruppeprøve skal den enkelte studerende eksamineres på en sådan måde, at det sikres, at der foretages en individuel bedømmelse af den studerendes præstation. 

Ved en skriftlig opgavebesvarelse, som er udarbejdet af flere studerende, kan der kun gives en selvstændig karakter eller anden bedømmelse, hvis den enkelte studerendes bidrag kan konstateres. 

Når der ikke skal gives en selvstændig karakter eller anden bedømmelse for en skriftlig opgavebesvarelse, som er udarbejdet af flere studerende, kan opgavebesvarelsen indgå i bedømmelsen ved en efterfølgende mundtlig prøve.

Studienævnets supplerende bestemmelser:
Det fremgår af kursusbeskrivelsen, hvorvidt der er gruppeprøve i det enkelte kursus. I forbindelse med individuelle studieaktiviteter, bachelorprojekter, specialer og akademisk overbygningsprojekter fastlægges det i samarbejde med vejlederen, hvorvidt der er mulighed for gruppeprøve. I tilfælde af gruppeprøve anføres alle studerende på kontrakten, og evalueringen tilpasses gruppeprøven.

§ 6 - Bestemmelser om merit og fritagelser

§ 6.1 - Startmerit

Jf. Adgangsbekendtgørelsen §32

En ansøger skal oplyse om og søge merit for beståede fag fra alle tidligere uafsluttede uddannelsesforløb på samme niveau. Universitetet fastsætter regler om disciplinære foranstaltninger, i tilfælde af at ansøgeren afgiver urigtige eller mangelfulde oplysninger.

Studienævnets supplerende bestemmelser:
Den studerende skal hurtigst muligt efter optagelse på studiet ansøge Det Naturvidenskabelige Studienævn om startmerit på baggrund af tidligere beståede uddannelseselementer fra samme eller anden uddannelsesinstitution. Studienævnet foretager en konkret meritvurdering af den studerendes tidligere beståede fagelementer. Der kan kun gives merit, hvis fagelementet har faglig relevans for den uddannelse, den studerende er optaget på. Hvis Studienævnet vurderer, at meritten er studietidsforkortende, angives dette i afgørelsen som den studerende modtager fra Studienævnet.

§ 6.2 - Forhåndsmerit

Jf. Uddannelsesbekendtgørelsen § 47
Studerende, der som en del af uddannelsen ønsker at gennemføre uddannelseselementer ved et andet universitet eller anden videregående uddannelsesinstitution i Danmark eller i udlandet, kan ansøge hjemuniversitetet om forhåndsmerit for planlagte uddannelseselementer. Den studerende forpligter sig til at fremsende den fornødne dokumentation for, hvorvidt uddannelseselementerne er bestået eller ikke bestået, til hjemuniversitetet. Når der foreligger dokumentation for, at de forhåndsmeriterede uddannelseselementer er beståede, godkender hjemuniversitetet administrativt, at disse meriteres ind i uddannelsen ved universitetet.

Studienævnets supplerende bestemmelser:
Den studerende skal ansøge Det Naturvidenskabelige Studienævn om forhåndsgodkendelse af merit. Det påhviler den studerende at ansøge i god tid, således den studerende er sikret en afgørelse inden ansøgningsfrist på værtsuddannelsesinstitutionen. Den studerende kan få råd og vejledning om niveau og indhold i de påtænkte kurser hos fagmiljøet.

§ 6.3 - Merit

Jf. Uddannelsesbekendtgørelsen §§ 45 og 46
Beståede uddannelseselementer efter denne bekendtgørelse ækvivalerer tilsvarende uddannelseselementer ved andre universiteter, der udbyder samme uddannelse efter denne bekendtgørelse. 

Universitetet kan godkende, at beståede uddannelseselementer efter denne bekendtgørelse træder i stedet for uddannelseselementer i en anden uddannelse på samme niveau efter denne bekendtgørelse (merit). Universitetet kan tillige godkende, at beståede uddannelseselementer fra en anden dansk eller udenlandsk uddannelse på samme niveau træder i stedet for uddannelseselementer efter denne bekendtgørelse.

Studienævnets supplerende bestemmelser:
Den studerende kan ansøge Det Naturvidenskabelige Studienævn om merit. Det påhviler den studerende at dokumenterer kursets indhold og niveau i form af en kursusbeskrivelse samt opnået resultat.

§ 6.4 - Fritagelser

Jf. Uddannelsesbekendtgørelsen § 42
Universitetet kan, når det er begrundet i usædvanlige forhold, dispensere fra de regler i studieordningen, der alene er fastsat af universitetet

§ 7 - Bestemmelser om uddannelsens tilrettelæggelse

§ 7.1 - Til- og framelding til undervisning og prøver

Jf. Uddannelsesbekendtgørelsen §12 
Universitetet kan tilmelde studerende, som er optaget og indskrevet på en bacheloruddannelse ved universitetet, til fag, fagelementer og prøver i op til 30 ECTS-point på en akademisk overbygningsuddannelse eller en kandidatuddannelse, hvis universitetet skønner, at den studerende har faglige forudsætninger for at gennemføre og bestå bacheloruddannelsen og samtidig gennemføre fag eller fagelementer på den akademiske overbygningsuddannelse eller kandidatuddannelsen.

Studerende, der har gennemført fag eller fagelementer på akademisk overbygningsuddannelse eller en kandidatuddannelse, har ret til optagelse på den pågældende kandidatuddannelse ved samme universitet i direkte forlængelse af afsluttet bacheloruddannelse

Studienævnets supplerende bestemmelser:
Ansøgning om tilladelse til at følge kurser fra en akademisk overbygningsuddannelsen før bacheloruddannelsen er bestået indsendes til Optagelse og Vejledning. Studienævnet henviser til de generelle retningslinjer. 

§ 7.2 - Tidsfrist for gennemførsel af studiet

Uddannelsesbekendtgørelsen§ 6

Bacheloruddannelser, akademiske overbygningsuddannelser og kandidatuddannelser skal tilrettelægges som heltidsuddannelse, sådan at den studerende kan fuldføre bacheloruddannelsen på 34 måneder, ved studiestart i forårssemestret dog 36 måneder, og fuldføre kandidatuddannelsen på 24 måneder i de tilfælde, hvor kandidatuddannelsen fortsætter i umiddelbar tilknytning til bacheloruddannelsen. Fortsætter kandidatuddannelsen ikke i umiddelbar tilknytning til bacheloruddannelsen, skal kandidatuddannelsen tilrettelægges sådan, at den studerende kan fuldføre kandidatuddannelsen på 22 måneder ved studiestart i efterårssemestret og 24 måneder ved studiestart i forårssemestret. Bachelor- og kandidatuddannelser kan tillige tilrettelægges som deltidsuddannelse, jf. universitetsloven. Den akademiske overbygningsuddannelse skal kunne gennemføres på 10 måneder ved studiestart i efterårssemesteret og 12 måneder ved studiestart i forårssemesteret.


Studienævnets supplerende bestemmelser:

Studienævnet henviser til SDU’s regler om tidsgrænser.

  • En bacheloruddannelser skal være afsluttet på normeret tid + 1 år
  • En 2-årige kandidatuddannelser skal være afsluttet på normeret tid + ½ år
  • En 2½-årige kandidatuddannelser skal være afsluttet på normeret tid + ½ år
  • En 1-årig akademisk overbygningsuddannelse skal være afsluttet på normeret tid + 1 år

§ 7.3 - Krav om studieaktivitet

Jf. Eksamensbekendtgørelsen § 20 og § 20 a. 

Universitetet kan fastsætte regler om, at studerende på bacheloruddannelser, kandidatuddannelser og akademiske overbygningsuddannelser løbende eller for enkelte studieår skal bestå prøver opgjort i ECTS-point (studieaktivitetskrav) for at kunne fortsætte på uddannelsen. Kravet kan fastsættes til prøver med et samlet omfang på højst 45 ECTS-point hvert studieår. Universitetet skal sikre, at den studerende får mulighed for 3 prøveforsøg i de fag eller fagelementer, som indgår i et eventuelt studieaktivitetskrav.

Universitetet kan tillige fastsætte at et studieaktivitetskrav fraviges, hvis den studerende er iværksætter eller formand i en frivillig organisation under Dansk Ungdoms Fællesråd (DUF). Inden for rammerne af uddannelsesbekendtgørelsen fastsætter universitetet interne regler for, hvilke studerende der er iværksættere, jf. uddannelsesbekendtgørelsen.

Universitetet kan dispensere fra et studieaktivitetskrav fastsat efter stk. 1, hvis den studerende er eliteidrætsudøver, eller hvis der foreligger usædvanlige forhold, herunder funktionsnedsættelse.

Universitetet kan fastsætte regler i studieordningen om, at indskrivningen bringes til ophør for studerende, der ikke har bestået en prøve i en sammenhængende periode på et år.

Studienævnets supplerende bestemmelser:

Indskrivningen bringes til ophør, når en studerende ikke har bestået mindst én prøve i en sammenhængende periode på mindst 1 år. Deltagelse i studiestartsprøven tæller ikke med som en del af studieaktivitetskravet om beståelse af mindst én prøve i en sammenhængende periode på mindst 1 år. 

Studerende der ikke optjener 30 ECTS pr. semester, varsles med tilbud om vejledning og eventuelle støtteforanstaltninger. Før indskrivningen bringes til ophør, adviseres den studerende herom med angivelse af dato for ophør af indskrivning. 

Studieaktivitetskravet på SDU udmøntes som et såkaldt akkumuleret studieaktivitetskrav. I henhold til SDU’s generelle regler for studieaktivitet skal bachelor- og kandidatstuderende bestå minimum 45 ECTS pr. studieår.

Bestemmelserne i dette afsnit omfatter ikke indskrivning under Åben Uddannelse.

§ 7.4 - Akademisk overbygningsprojekt

jf. Uddannelsesbekendtgørelsen §23 

Det akademiske overbygningsprojekt skal dokumentere færdigheder i at anvende videnskabelige teorier og metoder under arbejdet med et fagligt afgrænset emne. Projektet kan udarbejdes på baggrund af et samarbejde mellem den studerende og en eller flere relevante aftagere. Projektet skal afslutte uddannelsen. Dog må den studerende mangle op til to fag for at have gennemført uddannelsen, efter at projektet er bestået.

Universitetet godkender opgaveformuleringen for projektet og fastsætter samtidig hermed en afleveringsfrist for projektet og en plan for vejledning af den studerende. Projektet skal påbegyndes og afleveres inden for den tidsramme, der er fastsat herfor i studieordningen for den enkelte uddannelse, og som gælder for heltidsuddannelse.

Hvis den studerende ikke afleverer projektet inden for den fastsatte frist, godkender universitetet en ændret opgaveformulering, der skal ligge inden for samme emneområde, og fastsætter samtidig hermed en ny afleveringsfrist på 2 måneder. Hvis den studerende ikke afleverer projektet inden for den nye frist, kan den studerende få et tredje prøveforsøg, jf. eksamensbekendtgørelsen, efter samme regler som gælder for andet prøveforsøg.

Reglerne finder tilsvarende anvendelse for projekter, hvis den studerende ved bedømmelsen ikke opnår mindst karakteren 02. I særlige tilfælde kan universitetet dog bestemme, at den studerende skal skrive et nyt projekt med et nyt emne. 

Jf. Eksamensbekendtgørelsen §§ 22 og 25

Akademisk overbygningsprojekt bedømmes med karakter efter 7-trinsskalaen og med ekstern censur.

Jf. Eksamensbekendtgørelsen § 4

Ved en skriftlig opgavebesvarelse, som er udarbejdet af flere studerende, kan der kun gives en selvstændig karakter eller anden bedømmelse, hvis den enkelte studerendes bidrag kan konstateres.

Jf. Eksamensbekendtgørelsen § 26

Bachelorprojekt, kandidatspeciale, akademisk overbygningsprojekt og masterprojekt skal forsynes med et resume på et fremmedsprog. Resumeet kan skrives på dansk, hvis opgaven er skrevet på et fremmedsprog, bortset fra norsk og svensk.

Studienævnets bestemmelser

På de akademiske overbygningsuddannelser har det akademiske overbygningsprojekt et omfang på 15 ECTS. 

Overbygningsprojektet er den del af uddannelsen, hvor den studerende selvstændigt dokumenterer evnen til på videnskabeligt grundlag at identificere, analysere og kritisk bearbejde faglige problemstillinger. Overbygningsprojektet dokumenterer endvidere den studerendes evne til at afgive en skriftlig afrapportering af det gennemførte arbejde. Yderligere oplysninger vedrørende indhold og målsætninger findes i kursusbeskrivelsen for det enkelte overbygningsprojekt. 

Et akademisk overbygningsprojekt består af følgende elementer:

  − Et teoretisk projekt

  − En rapport, der afleveres til bedømmelse og indgår i eksamen.

  − En eksamen, der indledes med et foredrag. Formen af eksamen varierer på Det Naturvidenskabelige Fakultet. Efter foredraget kan der eksamineres i rapporten og foredraget. Den studerendes foredrag indgår i den samlede bedømmelse.

Akademisk overbygningsprojekt kan udarbejdes i grupper og afleveres som en skriftlig rapport. Udarbejdes projektet af flere studerende i fællesskab, vil projektet indgå i bedømmelsen ved en efterfølgende individuel mundtlig prøve.

Tilmeldingen til akademisk overbygningsprojekt foregår via SDU Student Selvbetjening (https://sso.sdu.dk/) inden for den fastsatte tilmeldingsperiode. Efter tilmelding – dog senest en uge inde i semestret – skal den studerende aflevere en kontrakt med tilhørende problemformulering via det elektroniske blanketsystem (https://blanket.sam.sdu.dk/form/97/submit). Afleveringsfristen for projektet findes i kursusbeskrivelsen for det pågældende projekt.

§ 7.5 - Orlov

Jf. Uddannelsesbekendtgørelsen §§ 40-41

Studerende kan få orlov fra en uddannelse efter regler, der fastsættes af universitetet. Studerende kan i orlovsperioden ikke deltage i undervisningen inden for den pågældende uddannelse. Den studerende kan ikke deltage i eksaminer eller prøver inden for uddannelsen i det semester eller tilsvarende, hvor den studerende har eller har haft orlov.

En bachelorstuderende kan få orlov, efter at pågældende har gennemført første studieår. En kandidatstuderende kan få orlov, efter at vedkommende har gennemført første semester.

Ansøgt orlov skal meddeles, hvis den er begrundet i barsel, adoption eller indkaldelse til værnepligtstjeneste.

Studienævnets supplerende bestemmelser:
Studienævnet henholder sig til, at studerende kan søge orlov fra uddannelsen efter ’Regler om orlov for studerende ved SDU’.

§ 7.6 - Deltagerbegrænsning

Jf. Uddannelsesbekendtgørelsen §§ 40-41

Studerende kan få orlov fra en uddannelse efter regler, der fastsættes af universitetet. Studerende kan i orlovsperioden ikke deltage i undervisningen inden for den pågældende uddannelse. Den studerende kan ikke deltage i eksaminer eller prøver inden for uddannelsen i det semester eller tilsvarende, hvor den studerende har eller har haft orlov.

En bachelorstuderende kan få orlov, efter at pågældende har gennemført første studieår. En kandidatstuderende kan få orlov, efter at vedkommende har gennemført første semester.

Ansøgt orlov skal meddeles, hvis den er begrundet i barsel, adoption eller indkaldelse til værnepligtstjeneste.

Studienævnets supplerende bestemmelser:
Studienævnet henholder sig til, at studerende kan søge orlov fra uddannelsen efter ’Regler om orlov for studerende ved SDU’.

§ 7.7 - Sidefag, tilvalg og valgfag

Jf. Uddannelsesbekendtgørelsen §§ 27

Universitetet fastsætter i studieordningen for den enkelte uddannelse valgfag på mindst 10 ECTS-point.

Studienævnets supplerende bestemmelser:

På Akademisk overbygningsuddannelse for Miljøkemi og forvaltning indgår uddannelsens 10 ECTS valgfag, som valgfrie projekter: 

Valgfrit projekt I - 5 ECTS
Det valgfrie projekt skal tage afsæt i temaerne fra første semester, og de studerende skal arbejde med temaerne som tværfaglige gruppeprojekter.

Valgfrit projekt II – 5 ECTS
Dette valgfrie projekt skal tage afsæt i emnerne fra andet semester, og de studerende skal arbejde med temaerne som tværfaglige gruppeprojekter.

§ 7.8 - Talent

jf. Talentbekendtgørelsen §§ 1 og 2
Uddannelsesinstitutioner på Uddannelses- og Forskningsministeriets område kan udbyde talentinitiativer i form af ekstra uddannelsesaktiviteter til talentfulde studerende, der er optaget på en videregående heltidsuddannelse ved institutionen, og enkeltfag fra en bachelor-, professionsbachelor- eller erhvervsakademiuddannelse ved institutionen til talentfulde elever på ungdomsuddannelser og øvrige maritime uddannelser. De enkelte institutioner fastsætter regler om talentinitiativer inden for bekendtgørelsens rammer.

Formålet med udbud af ekstra uddannelsesaktiviteter er at understøtte og styrke indsatsen for særligt talentfulde studerende på de videregående uddannelsesinstitutioner, sådan at en begrænset andel af de dygtigste og højt motiverede studerende får større faglige udfordringer end gennem de krav, der stilles ved den uddannelse, de er optaget på, samt får anerkendelse herfor på eksamensbeviset.

Studienævnets supplerende bestemmelser:
Studerende under Det Naturvidenskabelige Studienævn har mulighed for at ansøge om deltagelse i tværfakultære eller fakultære talentprogrammer og ekstracurriculære aktiviteter. Der kan indstilles til udmærkelser på eksamensbeviset på baggrund af gennemførelse af sådanne aktiviteter. Studienævnet henviser til SDU’s side om talentprogram.

§ 8 - Dispensation og klagemuligheder

§ 8.1 - Dispensation fra regler, fastsat af universitetet samt ordensregler

Jf. Uddannelsesbekendtgørelsen § 42

Universitetet kan, når det er begrundet i usædvanlige forhold, dispensere fra de regler i studieordningen, der alene er fastsat af universitetet.

Generelle ordensregler 
Der henvises til SDU’s ordensregler og bestemmelser om disciplinære foranstaltninger. 

For laboratoriearbejde specificeres endvidere, at studerende, der deltager i laboratoriearbejde, af sikkerhedsmæssige årsager ikke må indtage eller være påvirket af alkohol eller andre rusmidler. 

De studerende har, jf. Regler om disciplinære foranstaltninger over for de studerende ved SDU § 1 stk. 6, pligt til at rette sig efter anvisninger og påbud fra universitetets ansatte, herunder bortvisning fra laboratoriet.

Overtrædelse af retningslinjerne kan i henhold til Regler om disciplinære foranstaltninger over for de studerende ved SDU § 5 medføre sanktioner.

§ 8.2 - Klage over eksamen

Jf. Eksamensbekendtgørelsen § 34
Klager over prøver eller anden bedømmelse, der indgår i eksamen, indgives af den studerende til universitetet. Klagen skal være skriftlig og begrundet. Klagen skal indgives senest 2 uger efter, at bedømmelsen er meddelt. Fristen løber dog tidligst fra den dato, der er oplyst for meddelelsen af bedømmelsen.

Studienævnets supplerende bestemmelser:
Klager indsendes til nat-klager@sdu.dk. Der henvises til Det Naturvidenskabelige Fakultets informationsside om eksamensklager.

§ 8.3 - Klage over universitetets afgørelser

Jf. Uddannelsesbekendtgørelsen § 49

Universitetets afgørelser, for så vidt angår afslag eller delvis afslag på merit for beståede danske uddannelseselementer og forhåndsmerit for danske eller udenlandske uddannelseselementer, kan indbringes for et meritankenævn efter reglerne i bekendtgørelse om ankenævn for afgørelser om merit i universitetsuddannelser (meritankenævnsbekendtgørelsen).

Universitetets afgørelser for så vidt angår afslag eller delvis afslag på merit for beståede udenlandske uddannelseselementer, kan indbringes for Kvalifikationsnævnet efter reglerne i lov om vurdering af udenlandske uddannelseskvalifikationer m.v.

Jf. Uddannelsesbekendtgørelsen § 52

Universitetets afgørelser efter denne bekendtgørelse kan indbringes for Styrelsen for Videregående Uddannelser af studerende, når klagen vedrører retlige spørgsmål. Fristen for indgivelse af klage er 2 uger fra den dag, afgørelsen er meddelt klageren. Klagen indgives til universitetet, der afgiver en udtalelse. Klageren skal have lejlighed til at kommentere universitetets udtalelse inden for en frist af mindst 1 uge. Universitetet sender klagen til styrelsen vedlagt udtalelsen og klagerens eventuelle kommentarer.

Jf. Eksamensbekendtgørelsen §§ 38, 39 og 43

En klager, der ikke har fået medhold i en eksamensklage, kan indbringe universitetets afgørelse af faglige spørgsmål for et af universitetet nedsat ankenævn, der træffer afgørelse. Klageren indgiver anken til universitetet. Anken skal være skriftlig og begrundet, og den skal indgives senest 2 uger efter, at universitetets afgørelse er meddelt klageren. Universitetet giver hurtigst muligt klageren meddelelse om ankenævnets afgørelse. Går afgørelsen ud på tilbud om ombedømmelse eller omprøve, skal klageren informeres om, at ombedømmelse eller omprøve kan resultere i en lavere karakter. Ankenævnets afgørelse kan ikke indbringes for anden administrativ myndighed.

§ 9 - Uddannelsens forankring

§ 9.1 - Hjemmel

  • Uddannelsesbekendtgørelsen: Bekendtgørelse nr. 20 af 09.januar 2020 om universitetsuddannelser tilrettelagt på heltid
  • Eksamensbekendtgørelsen: Bekendtgørelse nr. 22 af 9.januar 2020 om eksamen og censur ved universitetsuddannelser
  • Karakterbekendtgørelsen: Bekendtgørelse nr. 114 af 3. februar 2015 om karakterskala og anden bedømmelse ved uddannelser på Uddannelses- og Forskningsministeriets område
  • Adgangsbekendtgørelsen: Bekendtgørelse nr 104 af 24/01/2021 om adgangs til universitetsuddannelser tilrettelagt på heltid 
  • Talentbekendtgørelsen: Bekendtgørelse nr. 597 af 8. marts 2015 om talentinitiativer på Uddannelses- og Forskningsministeriets område
  • Ph.d.-bekendtgørelsen: Bekendtgørelse nr. 1039 af 27. august 2013 om ph.d.-uddannelsen ved universiteterne og visse kunstneriske uddannelsesinstitutioner
  • Meritankenævnsbekendtgørelsen: Bekendtgørelse nr. 1517 af 16. december 2013 om ankenævn for afgørelser om merit i universitetsuddannelser 

§ 9.2 - Studienævn

Det Naturvidenskabelige Studienævn

§ 9.3 - Censorkorps

Censorkorps for kemi

§ 9.4 - Koder

Ingen STO-kode fundet

§ 9.5 - Ikrafttrædelsesdato

01-09-2021

§ 9.6 - Gældende for studerende optaget fra og med

01-09-2021

§ 9.7 - Dato for godkendelse i studienævnet

20-05-2021

§ 9.8 - Dato for Dekanens godkendelse

§ 10 - Terminologi

§ 10.1 - Uddannelsens terminologi

ECTS og arbejdsbelastning

ECTS står for European Credit Transfer System. ECTS-point er en angivelse af den tids- eller arbejdsmæssige belastning ved et uddannelsesforløb. 

60 ECTS-point svarer til ét års fuldtidsstudium. 1 ECTS-point svarer til en arbejdsbelastning mellem 25-30 timer. ECTS- point kan meritoverføres både nationalt og internationalt.