Studieordning for Master i offentlig ledelse (FMOL)

Studienævn for efter- og videreuddannelse på samfundsvidenskab og sundhedsvidenskab
Uddannelsestitler:
  • Master i offentlig ledelse (FMOL)
  • Master of Public Governance (MPG)
ECTS-point: 60
Byer: Odense
Terminer: Efterår, Forår
Ikrafttrædelsesdato for studieordningen: 01-09-2021
Gældende for studerende optaget fra og med: 01-09-2021

§ 1 - Beskrivelse af uddannelsen

§ 1.1 - Stamblad

Uddannelsestitler

Master i offentlig ledelse (FMOL) (Master)

Bekendtgørelser

Bekendtgørelse om karakterskala og anden bedømmelse ved uddannelser på Uddannelses- og Forskningsministeriets område (karakterbekendtgørelsen) (BEK nr 114 af 03/02/2015)

Bekendtgørelse om masteruddannelser ved universiteterne (masterbekendtgørelsen) (BEK nr 19 af 09/01/2020)

Bekendtgørelse om eksamen og censur ved universitetsuddannelser (eksamensbekendtgørelsen) (BEK nr 22 af 09/01/2020)

Bekendtgørelse om deltidsuddannelse ved universiteterne (deltidsbekendtgørelsen) (BEK nr 24 af 09/01/2020)

ECTS-point

60

Studienævn

Studienævn for efter- og videreuddannelse på samfundsvidenskab og sundhedsvidenskab

Sprog

Dansk

Byer

Odense

Terminer

Efterår, Forår

Niveau

Master

§ 1.2 - Uddannelsens formål, herunder evt. faglig profil og specialiseringer

Masteruddannelser er forskningsbaserede videregående uddannelser inden for videreuddannelsessystemet for voksne, der har til formål at give studerende med praktisk erhvervserfaring og en forudgående uddannelsesbaggrund en videregående uddannelse inden for et specialiseret område eller i et bredere perspektiv på et fagligt eller flerfagligt område.

En masteruddannelse skal på videnskabeligt grundlag give de studerende viden, færdigheder og kompetencer, som kvalificerer til at kunne varetage højt kvalificerede funktioner i virksomheder, institutioner m.v. Den enkelte masteruddannelse skal sikre, at den studerende er i stand til at anvende fagområdets videnskabelige metoder og begreber i forbindelse med:

  • vurdering og løsning af teoretiske og praktiske problemstillinger,
  • formidling af faglige problemstillinger og løsningsforslag til fagfæller og ikke-specialister,
  • styring og udvikling af komplekse arbejdssituationer,
  • selvstændig etablering af fagligt og tværfagligt samarbejde, og
  • egen faglige udvikling.

En masteruddannelse gennemføres på et niveau, der svarer til en kandidatuddannelse. En masteruddannelse udgør et selvstændigt afrundet uddannelsesforløb.

Masteruddannelsen i offentlig ledelse er normeret til 60 ECTS, hvilket svarer til en fuldtidsstuderendes arbejde i 1 år, men undervisningen tilrettelægges således, at fuldtidsbeskæftigede kan følge og afslutte uddannelsen over 6 år. 

Studienævnets udfyldende bestemmelser:

Studerende, der ikke ønsker at deltage i alle studiets elementer, kan optages, hvis adgangskravene til det pågældende fag er opfyldt af den studerende, og hvis universitetet finder optagelsen hensigtsmæssig ud fra praktiske og pædagogiske hensyn. Der udstedes bevis for beståede fag.

§ 1.3 - Didaktisk og pædagogisk grundlag

De bærende principper for uddannelse på Syddansk Universitet er aktiverende undervisning og aktiv læring. Undervisningen ved Det Samfundsvidenskabelige Fakultet skal leve op til disse principper, og de studerende, medarbejderne og ledelsen har i fællesskab ansvaret for, at principperne realiseres igennem hele uddannelsesforløbet. Det overordnede mål er at øge de studerendes læringsudbytte med afsæt i faglighed, faglig udvikling og pædagogisk nytænkning i et forpligtende læringsfællesskab.

De bærende principper udmøntes på uddannelses- og underviserniveau på initiativ af den enkelte studieleder og det enkelte studienævn med understøttelse fra institutniveau. Udmøntningens betyd- ning for uddannelsen som helhed fremgår af studieordningen, og betydningen for planlægning De bærende principper udmøntes på uddannelses- og underviserniveau på initiativ af den enkelte studieleder og det enkelte studienævn med understøttelse fra institutniveau. Udmøntningens betyd- ning for uddannelsen som helhed fremgår af studieordningen, og betydningen for planlægning og afholdelse af undervisning og eksamen udfoldes i den enkelte fagbeskrivelse og lektionsplan.

Med afsæt i kompetenceprofilen vægter masteruddannelsen i offentlig ledelse i særlig grad undervisningsformer, der understøtter, at det tillærte tilpasses og overføres fra den konkrete læringskontekst til den studerendes hverdagspraksis og de organisatoriske, styringsmæssige og ledelsesmæssige udfordringer, som denne møder i sit daglige arbejde som offentlig leder. Der vægtes derfor un- dervisning, der kombinerer viden, refleksion og kobling til den studerendes hverdagspraksis og praktiske handlinger. For at understøtte dette bør undervisningen tilstræbe at hjælpe den studerende til at omsætte den tillærte teoretiske viden til egen kontekst, reflektere over egen praksis og færdigheder samt lære af andres erfaringer og udvikle nye kompetencer.

Masteruddannelsen i offentlig ledelse lægger stor vægt på både at være forskningsbaseret og praksisorienteret.

At uddannelsen er forskningsbaseret vil sige:

  •  At undervisningen i høj grad tilrettelægges og gennemføres af aktive forskere inden for de fag- områder der udbydes på uddannelsen
  • At indholdet i fagene afspejler den aktuelt bedste forskningsmæssige viden
  • At de studerende tilegner sig videnskabelig viden, færdigheder, og kompetencer, som kan an- vendes i deres ledelsespraksis

At uddannelsen er praksisorienteret vil sige:

  • At der i tilrettelæggelsen af undervisningen, og særligt dens form, lægges vægt på praksisforankret undervisning
  •  At indholdet i undervisningen i høj grad relaterer sig til de studerendes ledelsespraksis
  • At de studerende tilegner sig praksisrelevant viden, færdigheder og kompetencer, som kan anvendes direkte i deres daglige ledelsesarbejde

Det er således ambitionen med masteruddannelsen i offentlig ledelse, at forskning og praksis er til gensidig inspiration og berigelse ved at forskningen sendes på arbejde i praksis og omvendt. De studerende tilegner sig ny videnskabelig viden, der kan omsættes i deres ledelsespraksis, samtidig med at de inspirerer underviserne til ny forskning og indgår i samarbejde heromkring.

Uddannelsens faglige kompetencemål fremgår under punktet Studieforløb

§ 2 - Indskrivning

§ 2.1 - Uddannelsens faglige forudsætninger og krav til erhvervserfaring

Ansøgeren skal have mindst to års relevant erhvervs- og ledelseserfaring efter adgangsgivende eksamen. Der lægges vægt på, at ansøgerens erhvervs- og ledelseserfaring som helhed er relevant for uddannelsen.

Ansøgeren bør have sproglige færdigheder i engelsk, der gør det muligt at følge engelsksproget undervisning og læse og forstå engelsksproget pensum.

§ 2.2 - Deltagerbetaling

Masteruddannelser er betalingsuddannelser i henhold til reglerne i bekendtgørelsen om deltidsuddannelse ved universiteterne (deltidsbekendtgørelsen). Der opkræves betaling for deltagelse i undervisningen inkl. prøver og anden bedømmelse.

Oplysninger om betaling, prisstruktur, og hvad betalingen dækker, kan findes under www.sdu.dk på studiesiden for uddannelsen. Se også punktet Prøveforsøg for bestemmelser omkring prøveforsøg og betaling.  

Universitet kan bringe indskrivningen til ophør, når betalingen ikke længere dækker. 

Studerende, der optages som enkeltfagsstuderende fra andre uddannelser, betaler den aktuelle pris for faget.

Se også § 5.14 i studieordningen for bestemmelser omkring prøveforsøg.

§ 2.3 - Adgangskrav

Jf. Masterbekendtgørelsen er adgang til uddannelserne er betinget af, at ansøgere har gennemført mindst én relevant:

  • bacheloruddannelse,
  • professionsbacheloruddannelse, 
  • mellemlang videregående uddannelse, 
  • diplomuddannelse gennemført som et reguleret forløb, eller 
  • udenlandsk uddannelse på samme niveau. 

Ansøgere skal have mindst to års relevant erhvervserfaring efter gennemført adgangsgivende uddannelse. 

Universitetet kan optage ansøgere, der ikke opfylder betingelserne ovenfor, men som ud fra en konkret vurdering skønnes at have uddannelsesmæssige forudsætninger, der kan sidestilles hermed, herunder ansøgere der har gennemført en diplomuddannelse som fleksibelt forløb. Universitetet kan fastsætte, at ansøgeren senest inden det tidspunkt, der er fastsat for studiestarten, skal aflægge supplerende prøver.

Studienævnets udfyldende bestemmelser:

Adgang til FMOL uddannelsen er betinget af, at ansøgeren har bestået mindst en af følgende adgangsgivende uddannelser:

  • En bacheloruddannelse (BSc) fx i statskundskab, jura eller økonomi

  • En professionsbacheloruddannelse fx inden for pædagogik, undervisning, sygepleje eller socialrådgiver

  • En diplomuddannelse i ledelse

Studerende, der ikke ønsker at deltage i alle studiets elementer, kan optages som enkeltfagsstuderende, hvis forudsætningerne er opfyldte, hvis adgangskravene til det pågældende enkeltfag er opfyldt af den studerende, og hvis universitetet finder optagelsen hensigtsmæssig ud fra praktiske og pædagogiske hensyn. På grund af den faglige progression forventes den enkeltfagsstuderende ved valg af fag at have tilegnet sig de samme faglige forudsætninger som de almindelige studerende. Der udstedes bevis for beståede fag.

§ 3 - Struktur og progression

§ 3.1 - Overordnet opbygning og struktur

Uddannelsen udbydes i et samarbejde med Aarhus Universitet, Aarhus BSS. Det fremgår af fagbeskrivelsen hvor et fag læses.

Masteruddannelsen i offentlig ledelse består af 60 ECTS og fordeles således: 

  • Introduktion til masteruddannelsen (obligatorisk fag) 2,5 ECTS point
  • Faggruppe 1: Grundfag  Alle fag i faggruppe 1 bedømmes med karakter og ekstern censur
  • Faggruppe 2: Ledelsesfag
  • Valgfag:15 ECTS-point med frit valg fra faggruppe 1 og 2
  • Masterprojekt 12,5 ECTS-poin
Når den studerende vælger det obligatoriske introduktionsfag til master i offentlig ledelse (2,5 ECTS-point), de obligatoriske 15 ECTS-point fra de 2 faggrupper (i alt 30 ECTS-point) samt valgfrie fag (15 ECTS-point) og masterprojekt (12,5 ECTS-point), vil den studerende få dækket følgende ledelsesfaglige temaer ind, som skal være med i den samlede uddannelse på i alt 60 ECTS- point:

  • Personaleledelse og relationel forståelse
  • Ledelse opad og udad i forhold til interessenter
  • Kommunikation
  • Strategi og styring – forventninger og kvalitet, resultater og effekt
  • Udvikling, forandring og innovation
Uddannelsen afsluttes med et masterprojekt på 12,5 ECTS-point (incl. Introduktion til masterprojektet)

Uddannelsen tilrettelægges som deltidsstudium og kan gennemføres over fire semestre som det kortest mulige forløb. Gennemførelse på fire semestre afhænger imidlertid af den samlede søgning til uddannelsen og universitetets deraf følgende mulighed for oprettelse af udbudte fag sammenholdt med den studerendes individulle valg af fag. Afhængigt af disse to parametre kan længere studieforløb forekomme. Den enkelte studerende kan fordele uddannelsen over 12 semestre, idet uddannelsen skal være afsluttet inden for 6 år efter studiestart. Se tillige § 7.2 i studieordningen vedr. tidsfrister.

Det er kun tilladt at følge fag, der indgår i det studie, man er indskrevet på, med mindre der er opnået forhåndsgodkendelse af merit fra studienævnet for fag, som ikke udbydes på eget studie.

§ 3.2 - Studieforløb

Master i offentlig ledelse

§ 4 - Fagbeskrivelser

§ 4.1 - Fagbeskrivelser

Profilopdelte fagbeskrivelser 

Master i offentlig ledelse

Fagbeskrivelser i studieordningen 

Introduktion til Master i offentlig ledelse

Masterprojekt

§ 5 - Bestemmelser om prøver

§ 5.1 - Uddannelsens beståelseskrav

En prøve er bestået, når der er opnået bedømmelsen Bestået, eller karakteren 02 eller derover. Beståede prøver kan ikke tages om. Masteruddannelsen er bestået, når alle prøver er bestået.

Fakultetets udfyldende bestemmelser:

Som hovedregel kan karakteren 00 indgå i bedømmelsen i delprøver. Hvis den samlede prøve er bestået, kan karakteren 00 ikke tages om. I fag, hvor karakteren 00 og -3 ikke kan indgå i bedømmelsen skal alle delprøver bestås med minimum 02, for at faget kan bestås samlet set, hvis dette er tilfældet, vil det fremgå af fagbeskrivelsen under Regler. 

Studienævnets udfyldende bestemmelser:

Uddannelsen er bestået, når der for hvert enkelt fag er opnået en karakter på 02 eller derover eller bedømmelsen bestået.

Såfremt et fag består af delprøver, fremgår det af de respektive fagbeskrivelser, hvorledes delprøverne vægter i fagets endelige karakter.

Prøveresultater udtrykkes ved enkeltkarakterer, og der udregnes ikke et vægtet gennemsnit for uddannelsen.

§ 5.2 - Særlige prøver

Fakultetets udfyldende bestemmelser: 
Masterprojektet og afsluttende prøver er ikke omfattet af nedenstående. Fakultetet kan i helt ekstraordinære tilfælde give tilladelse til, at mundtlige specialeforsvar afholdes uden for Syddansk Universitet.  

Studienævnets udfyldende bestemmelser: 
En studerende kan, når særlige forhold begrunder dette, få tilladelse til at gennemføre prøve på en dansk repræsentation eller andre på forhånd fastsatte steder i udlandet, når vedkommende repræsentation er indforstået hermed. Ansøgning herom indsendes til studienævnet. For mere information henvises til uddannelsens hjemmeside på SDU.dk 

§ 5.3 - Stave- og formuleringsevne ved større opgaver

Studienævnets udfyldende bestemmelser: 

Bedømmelsen af skriftlige arbejder angår primært det faglige indhold. Den studerendes stave- og formuleringsevne indgår med begrænset vægt, medmindre der er tale om omfattende markante afvigelser fra en normal faglig sprogbrug. Dette vil særligt gøre sig gældende ved større skriftlige arbejder.

§ 5.4 - Interne eller eksterne prøver

Prøver kan enten være eksterne eller interne.

Eksterne prøver bedømmes af én eller flere eksaminatorer og af én eller flere censorer, der er beskikket af Uddannelses- og Forskningsstyrelsen.

Interne prøver bedømmes af én eller flere undervisere (eksaminatorer) udpeget af universitetet blandt underviserne på universitetet.

De eksterne prøver skal dække uddannelsens væsentlige områder, herunder Masterprojekt. Mindst 1/3 af uddannelsens samlede ECTS-point skal dokumenteres ved eksterne prøver. Dette gælder dog ikke for meritoverførte prøver.

Det fremgår af den enkelte fagbeskrivelse om en prøve er internt eller eksternt bedømt.

Studienævnets udfyldende bestemmelser: 

Alle fag i faggruppe 1 bedømmes med ekstern censur. 

§ 5.5 - Prøvesprog

I uddannelser, der udbydes på dansk, aflægges prøverne på dansk, med mindre det er en del af prøvens formål at dokumentere den studerendes færdigheder i et fremmedsprog. Prøverne kan dog aflægges på svensk og norsk i stedet for dansk, medmindre det er en del af prøvens formål at dokumentere færdigheder i dansk.

Universitetet kan i øvrigt, hvor forholdene gør det muligt, tillade studerende at aflægge en prøve på et fremmedsprog. Det gælder dog ikke, hvis det er en del af prøvens formål at dokumentere færdigheder i dansk eller i et bestemt andet fremmedsprog.

Har undervisningen i et fag været gennemført på et fremmedsprog, aflægges prøven på dette sprog, medmindre det er en del af prøvens formål at dokumentere den studerendes færdigheder i et andet sprog. Universitetet kan fravige den regel.

I uddannelser, der udbydes på engelsk eller et andet fremmedsprog, aflægges prøverne på det udbudte sprog, medmindre det er en del af prøvens formål at dokumentere den studerendes færdigheder i et andet sprog. Universitetet kan fravige denne regel.

§ 5.6 - Prøveformer

Valg af prøveform i det enkelte fag skal ske under hensyntagen til flere faktorer. Der skal som udgangspunkt være en klar sammenhæng mellem det enkelte fags formål, indhold, læringsaktiviteter og prøveformen, således, at eksamensresultatet i det enkelte fag afspejler den studerendes grad af opfyldelse af fagets læringsmål. 

For uddannelsen i sin helhed tilstræbes en variation af prøveformer på tværs af fag, således at de studerende samlet set udprøves i de forskellige typer af viden, færdigheder og kompetencer, som er repræsenteret i uddannelsens kompetenceprofil. Dette skal sikre, at den studerendes samlede eksamensresultat afspejler den studerendes grad af opfyldelse af uddannelsens læringsmål.

§ 5.7 - Uregelmæssigheder i forbindelse med prøver

Der kan træffes disciplinære foranstaltninger over for studerende ved eksamenssnyd eller forstyrrende adfærd ved eksaminer jf. Regler om disciplinære foranstaltninger over for de studerende ved Syddansk Universitet.

Afvises en opgave eller annulleres en prøve på grund af dokumenterede uregelmæssigheder, opkræves der efterfølgende betaling for omprøve hvis forløbet genoptages. For yderligere information henvises til uddannelsens hjemmeside under "Generelle regler for betaling".

§ 5.8 - Særlige prøvevilkår

Universitetet kan tilbyde særlige prøvevilkår til studerende med fysisk eller psykisk funktionsnedsættelse og til studerende med et andet modersmål end dansk, når universitetet vurderer, at det er nødvendigt for at ligestille disse studerende med andre i prøvesituationen. Det er en forudsætning, at der med tilbuddet ikke sker en ændring af prøvens niveau. Der henvises til § 7 i eksamensbekendtgørelsen og studienævnets hjemmeside.

§ 5.9 - Individuelle og gruppeprøver

Prøverne tilrettelægges som individuelle prøver eller som gruppeprøver. Ved såvel en individuel prøve som en gruppeprøve skal der foretages en individuel bedømmelse af de studerendes præstationer, og der skal gives individuelle karakterer.

Det fremgår af de enkelte fagbeskrivelser, hvis en prøve er tilrettelagt som en gruppeprøve. Såfremt en prøve er tilrettelagt som en gruppeprøve, fremgår det af fagbeskrivelsen, hvor mange studerende, der højst kan deltage i den enkelte gruppeprøve og om den studerende har mulighed for at vælge en individuel prøve.

Hvis en afleveret skriftlig opgavebesvarelse ikke opfylder krav om individualisering eller formkrav fastsat i de enkelte fagbeskrivelser, kan opgavebesvarelsen afvises. Hvis opgavebesvarelsen afvises, skal der ikke gives en bedømmelse og den studerende har brugt et prøveforsøg, jfr. § 24, stk. 3 i eksamensbekendtgørelsen.

Der henvises til eksamensbekendtgørelsens § 4 og til eksamensbestemmelserne i de respektive fagbeskrivelser.

Studienævnets udfyldende bestemmelser:

Antallet af studerende i en gruppeprøve kan som hovedregel maksimalt være 4. Studienævnet kan beslutte at afvige reglen. Det vil i givet fald fremgå af fagbeskrivelsen. Omfanget af skriftlige opgaver er fastsat således, at omfanget af sider eller tid til mundtlig prøve ved to personer +50 %, ved tre personer +75% og fire personer +100%. Afsnit skal markeres, så det tydeligt fremgår hvem der er ansvarlig for hvilke dele af opgaven.

Hvis det fremgår af fagbeskrivelsen, kan der erlægges gruppeprøve i stedet for individuel eksamination. Her gælder samme regler for omfang af sideantal og tid til mundtlig prøve ligesom afsnit skal markeres, så det tydeligt fremgår hvem, der er ansvarlig for hvilke dele af opgaven.

§ 5.10 - Omprøver

Hvis der til en prøve/eksamen ikke er angivet særlige bestemmelser om omprøve/reeksamen, gælder det, at omprøven afholdes som den ordinære prøve. 

Studienævnets udfyldende bestemmelser:

Omprøve afholdes som hovedregel for efterårsfagene i februar og for forårsfagene i august. Studienævnet kan beslutte at afholde yderligere omprøver i næstfølgende eksamenstermin. Dette vil fremgå af de respektive fagbeskrivelser. Deltagelse i omprøven kræver, at man har deltaget i ordinær prøve i samme eksamenstermin. Studienævnet kan beslutte at ændre prøveform og bedømmelsesform til omprøven. Dette vil i givet fald blive offentliggjort efter tilmeldingsfristens udløb.

Studerende, som har deltaget i en ordinær prøve uden at have bestået denne, har mulighed for at gå op til omprøve i samme prøvetermin. Bestås omprøven ikke, har den studerende mulighed for at deltage i næste ordinære prøve. For sen framelding eller udeblivelse fra prøven tæller som et prøveforsøg, og den studerende har ikke ret til at gå til omprøve.

Studienævnet kan give adgang til omprøve efter dispensationsansøgning, såfremt der er tale om usædvanlige forhold. Usædvanlige forhold vedrører konkrete, individuelle forhold hos den enkelte studerende, som man vanskeligt kunne forudse eller er uden skyld i. Travlhed på arbejde er fx ikke et usædvanligt forhold.

Bevilliger studienævnet dispensation, annulleres det brugte prøveforsøg. Bevilliger studienævnet ikke dispensation, har den studerende mulighed for at deltage i næste ordinære prøve.

Når sygdom forhindrer den studerende i at deltage i en prøve, har man mulighed for at gå til omprøve. Dette kræver at mastersekretariatet kontaktes senest på dagen for prøven, samt man fremskaffer lægelig dokumentation for sygdommen fra egen sædvanlige læge eller anden relevant instans hurtigst muligt. Erklæringen skal indeholde dato eller periode, hvor man har været syg, og denne skal falde inden for eksamensperioden. Betaling for lægeattest dækkes af den studerende. Dokumentationen sendes på mail til mastersekretariatet hurtigst muligt, dog senest inden en måned efter prøvedato. Ved langvarig sygdom kontaktes studienævnet.

Består den studerende ikke omprøven, er man ikke berettiget til ny omprøve, men man har mulighed for at deltage i næste ordinære prøve.

Omprøve afholdes efter samme bestemmelser, som gælder for den ordinære prøve, medmindre der i bestemmelserne for den pågældende prøve eksplicit er fastsat afvigende bestemmelser vedrørende omprøve, eller antallet af deltagere til en skriftlig omprøve tilsiger, at den mest hensigtsmæssigt kan afholdes som en mundtlig prøve.

For masterprojektet gælder, at studerende som opnår bedømmelsen 00 eller derunder, får lejlighed til at bearbejde projektet, så det kan bedømmes på ny.

§ 5.11 - Prøveforsøg

Studienævnets udfyldende bestemmelser:

Den studerende har 3 prøveforsøg til at bestå en prøve.  Betalingen dækker deltagelse i undervisningen én gang samt potentielt 3 prøveforsøg, som skal afholdes inden for et studieår. For masterprojektet gælder særlige regler, idet betalingen dækker 2 prøveforsøg; den ordinære prøve og en eventuel omprøve.

De 3 prøveforsøg består af:

  1. Prøven, der følger umiddelbart efter faget eller modulets gennemførelse.
  2. Den tilhørende omprøve (hvis man ikke består ved ordinære prøve) samt.
  3. Det næste ordinære prøveforsøg, som afholdes inden for et år efter første ordinære eksamen

§ 5.12 - Forudsætninger for deltagelse i prøver

Såfremt den studerende ikke opfylder de af universitetet fastsatte forudsætninger for at deltage i prøven, er der brugt et prøveforsøg. En forudsætning kan eksempelvis være deltagelse i undervisning og vil fremgå af fagbeskrivelsen.

Det er udelukkende muligt at deltage i omprøven, hvis de af universitetet fastsatte forudsætninger er opfyldt. Såfremt den studerende ikke opfylder de af universitetet fastsatte forudsætninger for at deltage i prøven, er der brugt et prøveforsøg. Forudsætninger for deltagelse i prøver, der er opfyldt før første ordinære prøve, skal ikke gentages ved et evt. nyt prøveforsøg.

§ 5.13 - Digitale prøver og hjælpemidler

Alle skriftlige prøver på Samfundsvidenskab er digitale. 

Tilladte hjælpemidler, herunder Internetadgang, vil fremgå af fagbeskrivelsen. Der henvises i øvrigt til SDU’s regelsæt for skriftlige stedprøver og Regler ved eksamen på Samfundsvidenskab.

§ 5.14 - Pensumbeskrivelser

Der eksamineres maksimalt 3 gange efter et fags afvikling, med mindre faget udbydes igen, og prøveformen samt pensum er altid den aktuelt gældende.

Retningslinjer for et 5 ECTS fag er et pensum i omfanget af cirka 500 -700 sider afhængigt af sværhedsgrad samt sprog.

Eksamenspensum udgives på studiets eksamensside. Eksamenspensum er en del af studieordningen.

Der eksamineres altid i nyeste pensum.

§ 6 - Bestemmelser om merit og fritagelser

§ 6.1 - Merit

Studienævnet kan i enkelttilfælde bevilge meritoverførsel for fag fra en anden masteruddannelse. Der henvises til § 16 i masterbekendtgørelsen og studienævnets hjemmeside om merit på SDU.dk

Studienævnets udfyldende bestemmelser:

Merit bevilliges efter ansøgning til studienævnet og søges gennem ansøgningsportalen SPOC. 

I studienævnets vurdering, som altid er individuel, indgår flere forhold, herunder omfanget og niveauet af pensum på det pågældende fag, den faglige relevans på FMOL samt aktualiteten af faget. Der kan maksimalt opnås merit svarende til i alt 20 ECTS-point.

§ 7 - Bestemmelser om uddannelsens tilrettelæggelse

§ 7.1 - Til- og framelding til undervisning og prøver

Tilmelding til undervisning og prøver:

Tilmeldingsfrist til masteruddannelsens fag fastsættes af universitetet. Tilmeldingsfrist offentliggøres på studiets hjemmeside. 

Når en studerende er tilmeldt undervisningen til et fag, er den studerende automatisk tilmeldt den første ordinære prøve.Tilmelding til prøveforsøg i senere eksamensterminer skal ske henholdsvis senest 1. marts (sommereksamen) og 1. oktober (vintereksamen). 

Ved ikke bestået prøve: Studerende, der ikke består den ordinære eksamen, vil blive servicetilmeldt omprøven. Efter resultatets offentliggørelse modtager den studerende en mail fra sekretariatet med omprøvedato. Det er muligt for studerende at framelde deltagelsen i omprøven, jf. nedenstående frister. 

Manglende rettidig framelding - også til en omprøve - tæller som et eksamensforsøg. 

Framelding til undervisning og prøver:

Framelding til undervisning sker til mastersekretariatet. Rettidig framelding er henholdsvis den 15. september (efterårets fag) eller den 15. februar (forårets fag).

Framelding til eksamen sker til mastersekretariatet senest en uge før 1. eksamensdato. Ved rettidig framelding til en prøve (ordinær såvel som omprøve) tæller det ikke som et prøveforsøg, og den studerende har mulighed for at deltage næste gang der afholdes ordinær eksamen i faget. Det forudsættes, at betalingen dækker yderligere forsøg. Rettidig framelding til ordinær prøve giver ikke ret til at gå op til omprøvedatoen tilrettelagt i samme semester som den ordinære prøve. 

For sen framelding medfører, at prøven registreres som et brugt prøveforsøg. 

Ved første eksamensdag forstås følgende:

1. Skriftlig hjemmeopgave: Dato for aflevering

2. Skriftlig hjemmeopgave med bundet emne/udleverede spørgsmål: Dagen for udlevering af emne/spørgsmål

3. Skriftlig stedprøve er selve dagen

4. Mundtlig på baggrund af skriftligt produkt er datoen for aflevering af det skriftlige produkt

5. Mundtlig prøve er dagen for selve prøven, dog første eksamensdag, hvis prøven løber over flere dage

Ved sygdom på eksamensdagen, skal mastersekretariatet kontaktes senest på eksamensdagen. Gør eksaminanden ikke det, mistes retten til et omprøveforsøg, og man kan først gå op til næste ordinære eksamen. 

Er der tale om særlige forhold, f.eks.sygdom eller andre uforudsete hændelser, kan der søges dispensation for ovennævnte gennem studienævnet.

§ 7.2 - Tidsfrist for gennemførsel af studiet

Uddannelsen er tilrettelagt over 2 år og skal være færdiggjort inden for maksimalt 6 år.

Studietidsforlængelse bevilliges efter ansøgning til studienævnet og søges gennem ansøgningsportalen SPOC. Forlængelse forudsætter som regel usædvanlige forhold.

§ 7.3 - Masterprojekt

Masterprojektet på master i offentlig ledelse udgør 12,5 ECTS, og er nærmere beskrevet i fagbeskrivelsen. 

Forudsætningen for tilmelding til masterprojektet er at have bestået minimum 30 ECTS-point og være tilmeldt og/eller bestået 47,5 ECTS -point.

Resuméet vægtes ikke i afvejningen af, hvordan den skriftlige afhandling og den mundtlige eksamination skal vurderes.

Masterprojektet kan udbydes på heltid efter studienævnets bestemmelse.

Masterprojektet afslutter uddannelsen,

§ 7.4 - Deltagerbegrænsning

Såfremt der til et fag er deltagerbegrænsning, vil dette samt kriterier for udvælgelse fremgå af fagbeskrivelsen.

§ 7.5 - Valgfag

På FMOL er der mulighed for at vælge 15 ECTS-point fag frit på de to faggrupper 1 eller 2. Således kan den studerende tone sin uddannelse med yderligere grundfag eller ledelsesfag. Læses der fag på andre masteruddannelser, vil en merit for disse fag også blive anbragt i en af de to grupper. Merit søges gennem studienævnet inden tilmelding til fag fra andre institutuíoner. 

§ 8 - Dispensation og klagemuligheder

§ 8.1 - Dispensation fra regler, fastsat af universitetet

Studienævnet kan, når det er begrundet i usædvanlige forhold, dispensere fra de regler i studieordningen, der alene er fastsat af universitetet.

§ 8.2 - Klage over eksamen

Klage over prøver eller anden bedømmelse, der indgår i eksamen, skal indbringes for universitetet senest 2 uger efter, at resultatet af eksamen er bekendtgjort. Klagen skal være skriftlig og begrundet.

For nærmere information og vejledning om klager over eksamen henvises til studiets hjemmeside på SDU.dk og eksamensbekendtgørelsens kap.7.

§ 8.3 - Klage over universitetets afgørelser

I henhold til § 21 i masterbekendtgørelsen og § 25 i deltidsbekendtgørelsen kan universitetets afgørelser efter denne bekendtgørelse indbringes for Uddannelses- og Forskningsstyrelsen af studerende, når klagen vedrører retlige spørgsmål.

Fristen for indgivelse af klage er 2 uger fra den dag, afgørelsen er meddelt klageren. Klagen indgives til universitetet, der afgiver en udtalelse. Klageren skal have lejlighed til at kommentere universitetets udtalelse inden for en frist af mindst 1 uge. Universitetet sender klagen til styrelsen vedlagt udtalelsen og klagerens eventuelle kommentarer.

§ 9 - Uddannelsens forankring

§ 9.1 - Studienævn

Studienævn for efter- og videreuddannelse på samfundsvidenskab og sundhedsvidenskab

§ 9.2 - Censorkorps

Censorkorpset for Statskundskab

§ 9.3 - Ikrafttrædelsesdato for studieordningen

01-09-2021

§ 9.4 - Gældende for studerende optaget fra og med

01-09-2021

§ 9.5 - Dato for godkendelse i studienævnet

26-01-2021

§ 9.6 - Dato for Dekanens godkendelse

05-03-2021

§ 9.7 - Overgangsordninger

Studerende optaget fra 1. september 2021 indskrives på denne studieordning. Udmeldte studerende genindskrives som hovedregel på den nyeste studieordning.

I forbindelse med den tidligere studieordning fra 2019 ændredes betegnelserne for de overordnede søjler. Den tidligere søjle 1 Ledelsesfaglige grundmoduler ændrede betegnelse til Faggruppe 1: Grundfag. Den tidligere søjle 2: Generiske ledelsesmoduler ændrede betegnelse til Faggruppe 2: Ledelsesfag.

Samtidig flyttes fire fag fra den søjle de hidtil har været placeret under til anden faggruppe. Fagene Offentlig ret i en brydningstid, Personalejura og Nye organisationsformer i den offentlige sektor flyttes fra søjle 2: Generiske ledelsesmoduler til Faggruppe 1: Grundfag. Faget Ledelsesadfærd og performance flyttes fra søjle 1 Ledelsesfaglige grundmoduler til Faggruppe 2: Ledelsesfag.

Studerende, der er optaget før 1. februar 2019 på uddannelsen master i offentlig ledelse (FMOL) vil have mulighed for at placere fagene Offentlig ret i en brydningstid, Personalejura, Nye organisationsformer i den offentlige sektor og Ledelsesadfærd og performance bestået efter tidligere studieordning i både faggruppe 1 og 2.