Studieordning for Bachelor i bygningsteknik
- Bachelor i bygningsteknik
- Bachelor of Science in Engineering (Civil Engineering)
§ 1 - Beskrivelse af uddannelsen
§ 1.1 - Stamblad
Uddannelsestitler
Bachelor i bygningsteknik (BSc)ECTS-point
180Sprog
DanskByer
OdenseNiveau
Bachelor§ 1.2 - Gældende for studerende optaget pr.
§ 1.3 - Uddannelsens formål, herunder evt. faglig profil og specialiseringer
Formålet med bacheloruddannelsen er at
- indføre den studerende i fagområdets videnskabelige discipliner, herunder fagområdets teori og metode, så den studerende opnår en bred faglig viden og kunnen
- give den studerende den faglige viden og de teoretiske og metodiske kvalifikationer, så den studerende bliver i stand til selvstændigt at identificere, formulere og løse komplekse problemstillinger inden for fagområdets relevante bestanddele
- og give den studerende grundlag for udøvelse af erhvervsfunktioner og kvalificere sig til optagelse på en kandidatuddannelse.
Bacheloruddannelsen er et selvstændigt afrundet forløb og uddannelsen tilrettelægges, så den faglige sammenhæng og progression er sikret. Uddannelsens opbygning sikrer, at den studerende har mulighed for at vælge mellem flere kandidatuddannelser eller afslutte bacheloruddannelsen med umiddelbar erhvervskompetence.
Bacheloruddannelsen er en heltidsuddannelse, som er normeret til 180 ECTS-point, svarende til en fuldtidsstuderendes arbejde i 34 måneder, ved studiestart i forårssemestret dog 36 måneder. Uddannelsen består af konstituerende fagelementer, andre obligatoriske fagelementer, herunder støttefag og indeholder fagområdets videnskabsteori, valgfag samt et bachelorprojekt.
§ 1.4 - Didaktisk og pædagogisk grundlag
Den Syddanske Model for Ingeniøruddannelser
Bachelor- og kandidatuddannelserne inden for det ingeniørvidenskabelige hovedområde er forskningsbaserede heltidsuddannelser, der kvalificerer den studerende til selvstændigt at varetage erhvervsfunktioner på baggrund af kundskaber og metodiske færdigheder inden for fagområdet.
Alle uddannelser på Syddansk Universitet er tilrettelagt i overensstemmelse med universitetets bærende principper for uddannelse. For diplom- og civilingeniøruddannelserne er principperne udmøntet i uddannelseskonceptet 'Den Syddanske Model for Ingeniøruddannelser', fremover benævnt DSMI.
Ved at udbyde og gennemføre ingeniøruddannelser på basis af DSMI sikrer universitetet at de nyuddannede ingeniører fra universitetet er i besiddelse af en høj professionel standard baseret på beherskelse af en række centrale kompetencer, der efterspørges på arbejdsmarkedet såvel som inden for forskningsverdenen.
Nedenfor er hovedpunkterne fra uddannelseskonceptet gengivet - uddannelseskonceptet DSMI i sin fulde længde findes i elektronisk udgave på Det Tekniske Fakultets hjemmeside.
Indhold og kompetencer
- Fagligheden står i centrum, og alle ingeniøruddannelser på Syddansk Universitet har derfor rod i forsknings- og udviklingsmiljøer med høj international standard. Der leveres forsknings- og undervisning på alle niveauer af uddannelserne, således at hensynet til både grundforskning og praksisnær anvendt forskning og udvikling i samarbejde med erhvervslivet bliver tilgodeset.
- Uddannelserne skal skabe moderne, helstøbte ingeniører. Lærings- og evalueringsmiljøet er derfor baseret på aktiverende undervisning og aktiv læring, der stimulerer de studerende til at tænke og arbejde problemorienteret, projektorienteret og tværfagligt. Der arbejdes både i teams og selvstændigt, og der lægges vægt på innovation og refleksion.
- Uddannelserne skal modne de studerende til at kunne løse opgaver i en international kontekst. De studerende færdes gennem hele studiet i et miljø med internationale undervisere og forskere, internationale medstuderende og i løbet af studiet vil de studerende også skulle indgå i projektgrupper på tværs af sproglige og kulturelle forskelle. Rammerne for uddannelserne er tilrettelagt, så det giver gode muligheder for udlandsophold ligesom der vil være krav til de studerende om at gennemføre undervisningsforløb på engelsk, jf. § 3.
- For at sikre dimittendernes værdi på arbejdsmarkedet umiddelbart efter endt uddannelse, rummer uddannelserne en høj grad af erhvervsrelevans. Dette sikres primært via eksternt projektsamarbejde med virksomheder. Dette samarbejde sikrer, at de studerendes faglighed løbende bringes i anvendelse i konkret og tidssvarende kontekst.
- Alle studerende anspores til iværksætteri - konkret gennem den i uddannelsen integrerede virksomheds- og forretningsforståelse - og mere generelt gennem et lærings- og evalueringsmiljø, som stimulerer de studerendes initiativ, kreativitet og ansvarlighed.
- I løbet af studiet samarbejder alle studerende mindst én gang med studerende fra andre ingeniørretninger eller andre uddannelser om en løsning af en kompleks, tværfaglig problemstilling i tæt samarbejde med en virksomhed. Dette tværfaglige samarbejde organiseres ud fra princippet om 'experts in teams'.
Struktur og læringsmiljø
Overordnet kan samspillet mellem studiestruktur, kompetencer samt lærings- og evalueringsmiljøet i ingeniøruddannelserne ved Syddansk Universitet fremstilles således:
- I den praktiske tilrettelæggelse af studieforløbet er der lagt afgørende vægt på, at undervisnings- og prøveformer er relevante og tidssvarende, og at disse understøtter de studerendes tilegnelse af de centrale kompetencer. Det tilstræbes herved, at de studerende får et meget dynamisk uddannelsesliv, hvor den enkelte forventes at være aktiv medspiller og tage ansvar for egen læring. Den studerende "lærer at lære", så han/hun senere hurtigt kan sætte sig ind i nye og komplekse problemstillinger ligesom de studerende igennem hele studiet anspores til selvstændighed såvel som til samarbejde.
- Med det formål at styrke både den faglige fordybelse og anvendelsen af fagligheden samt den enkeltes fortsatte motivation for faglig og personlig udvikling på et arbejdsmarked under hastig forandring, er der i uddannelseskonceptet bevidst arbejdet med at integrere de teknisk-faglige og de bredere ingeniørkompetencer.
- Med DSMI tilbyder Syddansk Universitet de studerende et attraktivt og relevant uddannelsesforløb med gode erhvervsmuligheder her og nu. Nøgleordene er aktiverende undervisning og aktiv læring som udmøntes gennem projektorienteret samarbejde og problembaseret læring. Formålet er at uddanne helstøbte ingeniører med høj faglighed og med de bedste forudsætninger for fortsat personlig og faglig udvikling.
§ 3 - Detaljeret information om uddannelsens opbygning og progression
§ 3 - Uddannelsens titel og profiler
Bachelor i Bygningsteknik, optag 2020
§ 3.1 - Overordnet opbygning og struktur
Bæredygtighed (SDG)
- Vektorregning
- Differentiation og integration
- Vektorfunktioner (parameterfremstilling)
- Hyperbolske funktioner
- Polære funktioner
- Funktioner med flere variable
- Komplekse tal
- Lineær algebra, matrixregning
- Differentialligninger
- Matematiske modeller
- Partielle differentialligninger
- Højere orden, ikke-homogen almindelig differentialligning
- Fourierrækker
- Elementær sandsynlighedsregning
- Sandsynlighedsfordelinger
- Deskriptiv statistik
- Stokastiske variabel
- Konfidensintervaller
- Hypotesetest
- Punktestimation
- Statistisk forsøgsplanlægning
- Laster og lastfordeling
- Kraftsystemer og ligevægtsbetingelser
- Stangkræfter i gitterkonstruktioner
- Statisk ubestemte konstruktioner
- Konstruktioners deformation
- Snitkraftkurver for statisk bestemte og statisk ubestemte konstruktioner
- Statiske areal- og inertimomenter
- Tøjning og deformation
- Normal-, bøjnings-, forskydnings- og vridningsspændinger
- Hovedspændinger
- Brudhypoteser
- Søjler
- Plasticitetsteori
- Termodynamik
- Varmeledning
- Klassisk mekanik
Videnskabsteori og videnskabelige metoder
- Forskningsmetoder
- Forskningsprojektets komponenter og struktur
- Litteraturstudie
- Referencer og referenceværktøjer
- Forskningsprojektledelse
- Empirisk test og anvendt statistik
- Deltagende forskning og borgervidenskab
- Akademisk skrivning
- Grundlæggende geometri og matematisk beskrivelse af former
- Beskrivende geometri (ortogonale tegninger: plan, snit)
- Euklidisk, ikke-euklidisk, differentiel geometri
- Computergrafik - 2D-tegning (skitsering, raster- og vektortegning, CAD)
- Computergrafik - 3D-modellering (Mesh, NURBS, Polygonal, SubD, Volumetric Modelling)
- Visualiseringsteknikker (rendering, virtual reality, animation)
- Teori om arkitektonisk repræsentation og modellering
Bæredygtig udvikling og bygningsdesign
- Historisk perspektiv på branchen
- Bygningsdesign, fra bygningsdele til bygninger og byområder
- Globale udfordringer: urbanisering, bæredygtighed, udvikling og klimaændringer
- Kompleksitet og systemtænkning
- Bæredygtig udvikling: historisk perspektiv, tidslinje og lovgivning
- Bæredygtig udvikling: principper (sociale, økonomiske og miljømæssige perspektiv)
- Bæredygtigt bygningsmiljø i praksis
- Bæredygtige udviklingsmål (generel introduktion og struktur)
- Bæredygtige udviklingsmål (bygningsmiljøspecifikationer)
- Tværfaglighed og deltagelse: grundlæggende forhold til interessenters samarbejde
- Gentænkningssystemer efter design: total design, mestre, milepæle, historiske og moderne eksempler
- Historie perspektiv på By- og byudvikling
- Bysystemer
- Byudfordringer
- Grundlæggende byplanlægning
- Grundlæggende design af byer
- Bæredygtig vs ikke-bæredygtig byudvikling
- Grundlæggende risikoreduktion af Katastrofer
- Klimatilpasning
- Grundlæggende strategiske infrastrukturer (herunder blå / grøn, grå og hybrid)
- Procesdesign (systemkortlægning, fremtidsscenarier, strategisk og handlingsplanlægning)
- Forståelse af bygninger: konstruktioner, bygningsskal, samlinger, bygningsdele
- Forståelse af centrale bygningsdele
- Historisk udvikling
- Byggeprocessen
- Computational Design Fundamentals
- Teoretisk introduktion til computerdesign
- Kompleks og computergeneret geometri (Algebraisk, diskret, parametrisk, topologi)
- Parametrisk modellering
- Generative design
- Introduktion til form-Finding
- Introduktion til optimeringsalgoritmer
- Computational design og digital Fabrikation
- Avancerede beregningsværktøjer
- Beregningsmæssige arbejdsgange til design / analyse / simulering
- Introduktion til arbejdsgange for digital fabrikation
- Grundlæggende programmering
- Finite Element Modellering
- Teoretisk Finite Element Modellering (FEM)
- Centrale koncepter i FEM-analysen
- Principperne bag en statisk FEM
- Principperne bag en FE modal analyse
- Principperne bag en FE ustabilitetsanalyse
- Resultatfortolkning
Konstruktionsteknik
- Trækonstruktioner
- Stålkonstruktioner
- Betonkonstruktioner
- Bygningskonstruktioner
- Samlinger
Materialelære
- Træ
- Stål
- Beton
- Murværk
- Fremstillingsprocesser
- Materialeegenskaber
- Miljøegenskaber og koncepter for LCA
- Vejr og klima
- Principper for miljødesign
- Mikroklimaundersøgelser
- Solar Design
- Vind, luftstrøm, naturlig og mekanisk ventilation
- Principper for komfort
- Facadematerialer
- Facadesystemer
- Facadeplanlægning
- Hygro-termisk analyse (Damptransmission, Dugpunkt, varmeoverførsel / U-værdi)
- Solar design
- Enkel analyse af bygningsenergi
- Byggeriets faglige områder indenfor juridiske og økonomiske aspekter
- Planlægning, økonomi og byggeledelse
- Installationer
- Brand
- Plasticitetsteori
- Geoteknik og fundering
- Urban Resilience
- Vej og anlæg
- Renovation
- Circulær økonomi og LCA
- Digitalt facade design
- Adaptive facader
- Entrepriseret
- anvende grundlæggende matematik og statik / styrkelære
- inddrage FN’s verdensmål for bæredygtig udvikling samt øvrige relevante bæredygtige løsninger i bygge- og anlægstekniske problemstillinger
- forstå FN’s verdensmål for bæredygtig udvikling og deres implikationer i relation til byggeriområdet
- formidle og indgå i diskussioner om bygningsingeniørfaglige problemstillinger og løsningsmodeller til både fagfæller og specialister
- argumentere for valgte metoder og redskaber som anvendes til at løse praktiske og teoretiske problemstillinger
- formidle problemstillinger og løsninger inden for de bygge- og anlægstekniske områder til samarbejdspartnere
- anvende relevante værktøjer i relation til digitalt byggeri til repræsentation af bygningsdele i 2D og 3D
- arbejde projektorienteret
- kan anvende sin dybere indsigt og forståelse for matematik og mekanik til løsning af statiske problemstillinger
- har opnået viden og forståelse for komplekse byggetekniske opgaver inden for de berørte fagområder i semestret
- har opnået en faglig viden, der gør, at den kan forstå og indgå i løsninger af byggetekniske problemstillinger i et helhedsorienteret og tværfagligt perspektiv inden for de berørte fagområder i semestret
- har opnået overordnet indsigt i byggeriets faglige områder indenfor juridiske og økonomiske aspekter
- har opnået teoretisk viden inden for planlægning, økonomi og byggeledelse
- kan forstå FN’s verdensmål for bæredygtig udvikling og deres implikationer i relation til byudvikling
- kan vurdere og anvende anerkendte teorier og videnskabelige metoder inden for uddannelsens og byggeriets faglige områder – herunder juridiske og økonomiske aspekter
- kan inddrage FN’s verdensmål for bæredygtig udvikling samt øvrige relevante bæredygtige løsninger i bygge- og anlægstekniske problemstillinger
- kan omsætte teori til praksisnære problemstillinger og løsninger inden for økonomi og byggeledelse
- kan formidle og indgå i diskussioner om bygningsingeniørfaglige problemstillinger og løsningsmodeller til både fagfæller og specialister inden for de berørte fagområder i semestret
- kan argumentere for valgte metoder og redskaber som anvendes til at løse praktiske og teoretiske problemstillinger inden for de berørte fagområder i semestret
- kan formidle problemstillinger og løsninger inden for de berørte fagområder i semestret til samarbejdspartnere og et bredt udvalg af tilknyttede interessenter
- kan arbejde problembaseret med et projekt
- kan identificere egne læringsbehov og udvikle egen viden, færdigheder og kompetencer i relation til det bygge- og anlægstekniske område
- har opnået viden og forståelse for komplekse byggetekniske opgaver inden for de berørte fagområder i semestret
- har opnået en faglig viden, der gør, at denne kan forstå og indgå i løsninger af byggetekniske problemstillinger i et helhedsorienteret og tværfagligt perspektiv inden for de berørte fagområder i semestret
- har opnået teoretisk viden inden for bygningskonstruktioner af træ og stål
- har opnået et grundlæggende kendskab computational design
- kan forstå og reflektere over grundlæggende teorier, metode og praksis i relation til digitalt byggeri
- kan vurdere og anvende anerkendte teorier og videnskabelige metoder inden for de berørte fagområder i semestret
- kan vurdere og anvende programmeringsværktøjer af relevans for byggeriets faglige områder
- kan omsætte teori til praksisnære problemstillinger og løsninger inden for anlægskonstruktioner
- kan formidle og indgå i diskussioner om bygningsingeniørfaglige problemstillinger og løsningsmodeller til både fagfæller og specialister inden for de berørte fagområder i semestret
- kan argumentere for valgte metoder og redskaber som anvendes til at løse praktiske og teoretiske problemstillinger inden for de berørte fagområder i semestret
- kan formidle problemstillinger og løsninger inden for de bygge- og anlægstekniske områder til samarbejdspartnere og et bredt udvalg af tilknyttede interessenter inden for de berørte fagområder i semestret
- kan anvende relevante værktøjer i relation til digitalt byggeri – herunder programmering
- kan håndtere komplekse og udviklingsorienterede situationer i arbejds- eller studiesammenhæng
- Selvstændigt indgå i fagligt og tværfagligt samarbejde og påtage sig ansvar inden for rammerne af en professionel etik
- identificere egne læringsbehov og udvikle egen viden, færdigheder og kompetencer i relation til det bygge- og anlægstekniske område
- har opnået praktisk og teoretisk viden omkring typiske bygningsmaterialer
- har opnået viden og forståelse for komplekse byggetekniske opgaver, der gør denne i stand til at designe, formidle og projektere anlægs- og byggetekniske opgaver inden for de berørte fagområder i semestret.
- har opnået en praktisk og teoretisk viden inden for bygningskonstruktioner, energi og miljø
- kan forstå og reflektere over grundlæggende teorier, metode og praksis i relation til digitalt byggeri.
- kan vurdere og anvende anerkendte teorier og videnskabelige metoder inden for de berørte fagområder i semestret
- kan vurdere og anvende programmeringsværktøjer af relevans for byggeriets faglige områder.
- kan vurdere teoretiske og praktiske problemstillinger samt vælge og begrunde løsningsmuligheder inden for computational design og konstruktioner.
- kan formidle og indgå i diskussioner om bygningsingeniørfaglige problemstillinger og løsningsmodeller til både fagfæller og specialister inden for de berørte fagområder i semestret.
- kan argumentere for valgte metoder og redskaber som anvendes til at løse praktiske og teoretiske problemstillinger inden for de berørte fagområder i semestret.
- anvende relevante værktøjer i relation til digitalt byggeri.
- omsætte forsknings- og udviklingsbaseret viden og teknik til løsning af praktiske problemstillinger inden for de berørte fagområder i semestret.
- har opnået viden og forståelse for komplekse byggetekniske opgaver, der gør denne i stand til at designe byggetekniske opgaver inden for de berørte fagområder i semestret
- har opnået en forskningsbaseret og overordnet indsigt i byggeriets faglige områder inden for de berørte fagområder i semestret
- har opnået en praktisk og teoretisk viden inden for bygningskonstruktioner, indeklima og energi
- har opnået et grundlæggende kendskab til facader
- kan vurdere og anvende anerkendte teorier og videnskabelige metoder inden for de berørte fagområder i semestret
- kan vurdere teoretiske og praktiske problemstillinger samt vælge og begrunde løsningsmuligheder inden for byggeriområderne facader og konstruktioner
- kan formidle og indgå i diskussioner om bygningsingeniørfaglige problemstillinger og løsningsmodeller inden for de berørte fagområder i semestret
- kan argumentere for valgte metoder og redskaber som anvendes til at løse praktiske og teoretiske problemstillinger inden for de berørte fagområder i semestret
- kan formidle problemstillinger og løsninger inden for de berørte fagområder i semestret til samarbejdspartnere og et bredt udvalg af tilknyttede interessenter
- kan selvstændigt indgå i fagligt og tværfagligt samarbejde og påtage sig ansvar inden for rammerne af en professionel etik
- kan omsætte forsknings- og udviklingsbaseret viden og teknik til løsning af praktiske problemstillinger
- kan beskrive og afgrænse et tværfagligt projektemne, opdele dette og definere snitfladerne mellem faglighederne
- kan beskrive, strukturere og perspektivere en innovationsproces fra ide til marked til forretningsplan
- har opnået viden og forståelse for komplekse byggetekniske opgaver, der gør denne i stand til at designe, formidle og projektere anlægs- og byggetekniske opgaver
- har opnået en faglig viden, der gør, at denne kan forstå og indgå i løsninger af byggetekniske problemstillinger i et helhedsorienteret og tværfagligt perspektiv
- har opnået et forskningsbaseret kendskab til byggeriets praksis og skal kunne se og reflektere over sammenhænge fra teori til praksis
- skal kunne forstå og reflektere over grundlæggende teorier, metode og praksis i relation til digitalt byggeri – herunder digital design og fabrikation
- kan redegøre for centrale videnskabsteoretiske begreber og positioner
- kan vurdere og anvende anerkendte teorier og videnskabelige metoder inden for uddannelsens og byggeriets faglige områder
- kan vurdere og anvende programmeringsværktøjer af relevans for byggeriets faglige områder
- kan argumentere for valgte metoder og redskaber som anvendes til at løse praktiske og teoretiske problemstillinger
- kan formidle problemstillinger og løsninger inden for de bygge- og anlægstekniske områder til samarbejdspartnere og et bredt udvalg af tilknyttede interessenter
- kan anvende relevante værktøjer i relation til digitalt byggeri
- kan håndtere komplekse og udviklingsorienterede situationer i arbejds- eller studiesammenhæng
- kan identificere egne læringsbehov og udvikle egen viden, færdigheder og kompetencer i relation til det bygge- og anlægstekniske område
- kan omsætte forsknings- og udviklingsbaseret viden og teknik til løsning af praktiske problemstillinger inden for det bygge- og anlægstekniske område
- kan forklare og reflektere på et forskningsbaseret grundlag over anvendte praksisser og teoretiske metoder
§ 3.1.1 - Sammenhæng mellem adgangskrav og uddannelsens første år
§ 4 - Fagbeskrivelser
§ 4 - Obligatoriske kurser
Bachelor i Bygningsteknik, optag 2020
Experts in Team Innovation
Applied Engineering 1, Architectural Geometry and Modelling, Sustainable Development for the Built Environment
Ingeniørfagligt grundfag 1 - matematik og mekanik
Ingeniørfaglig grundfag 2: Matematik og mekanik
Design Studio 1 — Analysis and Representation of the Built Environment
Design Studie 2 - Strukturel Tektonik
Anvendt Ingeniørvidenskab 2, Bæredygtig byudvikling og Bygningsteknologi
§ 5 - Bestemmelser om prøver
§ 5.1 - Uddannelsens beståelseskrav
5.1.1 En prøve er bestået og et undervisningsforløb er
godkendt, når der er opnået bedømmelsen ’bestået’, ’godkendt’ eller karakteren
2 eller derover.
5.1.2 Ved bedømmelsen af en prøve gives karakter efter 7-trinsskalaen eller der gives bedømmelsen ’bestå-et/ikke-bestået’ eller ’Godkendt/ikke godkendt’. Bachelorprojektet bedømmes altid med karakter efter 7-trinsskalaen.
5.1.3 Bedømmelsesformerne ’bestået/ikke-bestået’ og ’godkendt/ikke-godkendt’ må højst omfatte ⅓ af uddannelsens samlede ECTS-point. Dette gælder ikke for meritoverførte prøver.
5.1.4 Når en studieaktivitets bedømmelsesgrundlag er ’deltagelse i undervisningen’, foretages denne bedømmelse af underviser på baggrund af kriterier, som oplyses ved undervisningsforløbets begyndelse. Betingelsen for at opnå bedømmelsen ’godkendt’ er, at den studerende har nået de for forløbet fastsatte mål i en sådan grad, at der ved en prøve ville kunne gives bedømmelsen ’bestået’ eller mindst karakteren 02.
5.1.4.1 Godkendelsesgrundlaget ved deltagelse kan være et eller flere af følgende:
- tilstedeværelse i undervisningen og ved øvelser
- udførte laboratoriearbejder, porteføljer, rapporter og opgavebesvarelser samt andre praktiske eller teoretiske arbejder
- deltagelse i vejledende interne prøver
- deltagelse i seminarer.
- karakteren 2 eller derover i alle prøver, som bedømmes efter 7-trinsskalaen
- bedømmelsen "Bestået" i alle prøver, som bedømmes "Bestået"/"Ikke bestået"
- Bedømmelsen "Godkendt" i alle prøver, som bedømmes "Godkendt"/"Ikke godkendt".
5.1.5 Uddannelsen er fuldført, når den studerende har
opnået:
§ 5.2 - Særlige eksamener
5.2.0 Prøver i udlandet
5.2.0.1 Studienævnet kan bevilge dispensation til afholdelse af prøver på en dansk repræsentation eller andre steder i udlandet, når det er begrundet i usædvanlige forhold, som forhindrer den studerende i at deltage i prøver i Danmark. Prøven kan afholdes som videokonference eller ved hjælp af andre tekniske foranstaltninger.
5.2.0.2 Den studerende er ansvarlig for det praktiske arrangement af prøven.
5.2.0.3 Alle omkostninger ved afholdelse af prøven samt ved evt. aflysning af prøven grundet sygdom, problemer med opkobling til system eller andre forhold, som SDU ikke kan drages til ansvar for, skal den studerende selv afholde.
§ 5.2.1 - Studiestartsprøven
5.2.1.1 Studerende optaget på en bacheloruddannelse skal deltage i og bestå en studiestartsprøve for at kunne fortsætte på uddannelsen. Studiestartsprøven har til formål at klarlægge, om den studerende reelt har påbegyndt uddannelsen.
5.2.1.2 Studiestartsprøven for studerende optaget i 2019: En intern prøve bedømt som bestået/ikke bestået baseret på:
- Fremmøde den 2.-6. september 2019 (alle dage).
5.2.1.3 Studiestartsprøven for studerende optaget i 2018: En intern prøve bedømt som bestået/ikke bestået baseret på:
- MCQ-test. Testen skal være bestået senest 7. september 2018.
- Fremmøde den 3.-7. september 2018 (alle dage).
5.2.1.4 Studiestartsprøven for studerende optaget i 2017: En intern prøve bedømt som bestået/ikke bestået baseret på:
- fremmøde den 4.-8. september 2017.
- Studerende i Odense: Fremmøde til fakultetets introduktionsforelæsning.
5.2.1.5 Den studerende har 2 prøveforsøg til at bestå studiestartsprøven.
- Omprøven for studerende optaget i 2019 afholdes den 9.-13. september 2019. Omprøven er baseret på fremmøde.
- Omprøven for studerende optaget i 2018 afholdes den 10.-14. september 2018. Omprøven er baseret på fremmøde og MCQ-test.
- Omprøven for studerende optaget i 2017 afholdes den 11.-15 september 2017. Omprøven er baseret på fremmøde.
5.2.1.6 Studienævnet kan dispensere fra reglerne om studiestartsprøven, hvis der foreligger usædvanlige forhold.
§ 5.2.2 - Førsteårsprøven
5.2.2.1 Inden udgangen af 1. studieår skal den studerende deltage i de prøver, der ifølge studieordningens uddannelsesspecifikke del indgår i førsteårsprøven. Førsteårsprøven skal i sin helhed være bestået senest inden udgangen af første studieår, for at den studerende kan fortsætte på uddannelsen. Dette gælder uanset, om den studerende har gennemført 3 prøveforsøg.
5.2.2.2 Førsteårsprøven på de teknisk-videnskabelige bacheloruddannelser ved Syddansk Universitet udgøres af fagene på den pågældende uddannelses 1. semester i sin helhed, samt projektfaget på 2. semester, med undtagelse for bacheloruddannelsen i Fysik og Teknologi, hvor førsteårsprøven består af fagene på uddannelsens 1. semester. Det nærmere indhold af førsteårsprøven fremgår af studieordningens semesterbeskrivelser og fagbeskrivelserne.
5.2.2.3 Der udbydes en prøve i 1. semesterfagene i forårssemestret forud for den ordinære prøve i projektfaget på 2. semester. Studerende, der ikke har bestået fagene på 1. semester i forbindelse med den ordinære prøve og omprøven, kan tilmelde sig til de ikke-beståede prøver fra 1. semester med henblik på at bestå førsteårsprøven.
5.2.2.4 Studienævnet kan dispensere fra reglerne om førsteårsprøven, hvis der foreligger usædvanlige forhold eller den studerende er eliteidrætsudøver, iværksætter eller formand i frivillige organisationer under Dansk Ungdoms Fællesråd. Det er en forudsætning for at følge fag på bacheloruddannelsens 3. semester, at førsteårsprøven er bestået i sin helhed.
§ 5.3 - Stave- og formuleringsevne
5.3.1 Ved bedømmelsen af bachelorprojektet og andre større skriftlige prøver skal der ud over det faglige indhold også lægges vægt på den studerendes stave- og formuleringsevne, uanset hvilket sprog eksamenspræstationen er affattet på.
5.3.2 Opgaverne skal være formuleret i et klart og forståeligt sprog. Sprogbehandlingen i de skriftlige prøver eller i bachelorprojektet kan påvirke den samlede karakter i op- eller nedadgående retning. Yderligere oplysninger om sprogbehandlingen fremgår af fagbeskrivelserne.
5.3.3 Studienævnet kan bevilge dispensation fra ovennævnte krav til stave- og formuleringsevne for studerende, der kan dokumentere en relevant, specifik funktionsnedsættelse (fx ordblindhed).
§ 5.4 - Interne eller eksterne eksamener
5.4.1 Prøverne er enten eksterne eller interne. Eksterne prøver bedømmes af underviser(e) og af en eller flere censorer udpeget af Styrelsen for Forskning og Uddannelse. Interne prøver bedømmes af en eller flere undervisere udpeget af universitetet blandt underviserne på universitetet.
5.4.2 Mindst 1/3 af uddannelsens samlede ECTS-point dokumenteres ved ekstern bedømmelse. Denne del vil dække uddannelsens væsentlige områder, herunder bachelorprojektet. Det gælder dog ikke for meritoverførte prøver.
§ 5.5 - Undervisnings- og eksamenssprog
5.5.1 Uddannelser, der udbydes på dansk, tom. 2. semester: Undervisnings- og eksamenssproget er som udgangspunkt dansk. Prøverne kan aflægges på svensk eller norsk i stedet for dansk.
5.5.2 Uddannelser, der udbydes på dansk, tom. 4. semester: Undervisnings- og eksamenssproget er som udgangspunktet dansk. Prøverne kan aflægges på svensk eller norsk i stedet for dansk.
Hvis et enkeltfag udbydes på dansk, men har været meddelt på engelsk af en underviser, der taler dansk, aflægges prøven på den studerendes foretrukne sprog (dansk eller engelsk).
Hvis et enkeltfag udbydes på dansk, men har været meddelt på engelsk af en underviser, der ikke taler dansk, aflægges prøven på engelsk.
5.5.3 Uddannelser, der udbydes på dansk, 5.-6. semester: Udbuds-, undervisnings- og prøvesproget for alle fag er som udgangspunkt engelsk. Studienævnet kan dispensere fra denne regel.
Studienævnet kan i øvrigt, hvor forholdene gør det muligt, tillade studerende, der ønsker det, at aflægge en prøve på et fremmedsprog. Dette gælder dog ikke prøver, der forusætter fremstilling på dansk. Studienævnet kan dispensere fra denne regel.
5.5.4 Uddannelser der udbydes eller undervises på engelsk: Prøverne aflægges på engelsk. Studienævnet kan dispensere fra denne regel.
§ 5.6 - Undervisnings- og eksamensformer
Formål
5.6.1 Formålet med prøver er at bedømme, om og i hvilken grad den studerendes kvalifikationer er i overensstemmelse med de læringsmål, som er fastsat i uddannelsesbekendtgørelsen, studieordningen og de respektive semesterplaner. Den afsluttende prøve giver grundlag for udstedelse af eksamensbevis.
Prøveformer
5.6.2 Uddannelsen indeholder en variation af prøveformer, der afspejler undervisningens indhold og arbejdsformer. Prøveformerne skal tilgodese det enkelte fags/fagelements formål og kan være fx
- mundtlige, skriftlige og praktiske prøver, projektorienterede forløb samt kombinationer af de forskellige prøveform.
5.6.3 Evt. krav om deltagelse i undervisningen eller krav om aflevering af skriftlige opgavebesvarelser m.v. i løbet af undervisningen som forudsætning for, at den studerende kan aflægge prøve i faget/fagelementet, fremgår af den pågældende fagbeskrivelse.
5.6.4 Alle skriftlige stedprøver afvikles på computer, medmindre andet er angivet i fagbeskrivelserne, i henhold til Syddansk Universitets regelsæt for skriftlige stedprøver.
Bedømmelse af gruppearbejde
5.6.5 Projekter udføres normalt af grupper af studerende. Grupperne består som udgangspunkt af 6 studerende. Uddannelseslederen kan dog på baggrund af en individuel, faglig vurdering tillade, at der deltager færre, eller flere studerende i en gruppe. Disse regler gælder ikke for bachelorprojektet.
5.6.6 Lyd- og billedoptagelser under en prøve er ikke tilladt, medmindre optagelserne indgår som en del af prøveforløbet. Optagelserne foretages da af universitetet.
Brug af hjælpemidler
5.6.7 Brug af hjælpemidler ved prøver fremgår af de enkelte fagbeskrivelser og/eller semesterplaner
§ 5.7 - Uregelmæssigheder i forbindelse med eksamener
Disciplinære foranstaltninger
5.7.1 Der træffes disciplinære foranstaltninger over for en studerende, der
- uretmæssigt skaffer sig eller giver en anden studerende hjælp til besvarelse af en skriftlig opgave eller
- medbringer ikke-tilladte hjælpemidler til en prøve eller
- udgiver en andens arbejde for sit eget eller
- anvender eget tidligere bedømt arbeje uden henvisning eller
- ellers gør sig skyldig i eksamenssnyd
jf. Regler om disciplinære foranstaltninger over for studerende ved SDU.
5.7.2 Der kan ligeledes træffes disciplinære foranstaltninger over for en studerende, der udviser forstyrrende adfærd ved eksamen.
Fejl og mangler ved en prøve
5.7.3 Opdager en studerende fejl og/eller mangler ved en prøve, skal vedkommende kontakte bedømmerne (ved mundtlige prøver) eller tilsynet (ved skriftlige prøver).
5.7.4 Ved fejl og mangler af særlig alvorlig karakter, eller hvor det må anses for den mest korrekte måde at afhjælpe fejlen eller manglen på, kan universitetet annullere prøven og foranstalte en ekstraordinær prøve. Omprøve, der skyldes annullering af den oprindelige prøve, kan resultere i en lavere karakter.
5.7.5 Ved andre fejl og mangler kan universitetet give tilbud om en ekstraordinær prøve. Tilbuddet kan gives til alle studerende, hvis prøve lider af den pågældende fejl eller mangel. En studerende, der har deltaget i den ekstraordinære prøve, kan vælge at beholde den oprindeligt givne bedømmelse.
§ 5.8 - Særlige vilkår
5.8.1 Studerende med fysisk eller psykisk funktionsnedsættelse, et andet modersmål end dansk (kun ved uddannelser udbudt på dansk) eller andre tilsvarende vanskeligheder kan søge studienævnet om særlige prøvevilkår. Studienævnet bevilger dette, når det vurderer, at dette er nødvendigt for at ligestille den studerende med andre i prøvesituationen. Det er en forudsætning, at der med tilbuddet ikke sker en ændring af prøvens niveau.
5.8.2 Ansøgningsfristen for særlige prøvevilkår er hhv. den 1. september for vintereksamensperioden og den 1. februar for sommereksamensperioden. Ved kroniske funktionsnedsættelser kan Studienævnet godkende særlige prøvevilkår for resten af bacheloruddannelsen.
5.8.3 Eksamensbeviset vil ikke indeholde oplysninger om særlige prøvevilkår.
§ 5.9 - Individuelle eksamener og gruppeeksamener
5.9.1 Ordinær prøve afholdes i umiddelbar forlængelse af det undervisningsforløb, der skal lede frem til prøven.
5.9.2 Den studerende skal kunne deltage i prøver i hele eksamensperioden, dog ikke i juli måned. Dette gælder også i situationer, hvor en planlagt prøve bliver flyttet pga. force majeure.
§ 5.10 - Reeksamener
Omprøve og sygeprøve
5.10.1 Studerende, der ikke har bestået den ordinære prøve, samt studerende der har været forhindret i at deltage i den ordinære prøve pga. sygdom eller en anden uforudseelig grund, kan tilmelde sig omprøven/sygeprøven.
5.10.2 Sygeprøve afholdes samtidigt med omprøven
5.10.3 Sygeprøve/omprøve afholdes i samme eksamenstermin som den ordinære prøve. Eksamensterminen for efterårssemestret er den 2. januar - den 28./29. februar og for forårssemestret den 1. juni - den 31. august. I visse tilfælde kan nogle prøver afholdes i hhv. december og maj måned. Der afholdes ikke prøver i juli måned, med mindre særlige omstændigheder gør sig gældende.
5.10.4 Den studerende skal tilmelde sig til omprøven/sygeprøven senest 8 dage efter resultatet af den ordinære prøve er meddelt. Studerende, der er udeblevet fra den ordinære prøve, skal tilmelde sig til omprøven senest 8 dage efter at den ordinære prøve er afholdt.
5.10.5 Den studerende kan ikke framelde omprøven/sygeprøven, og der er brugt et prøveforsøg, hvis den studerende ikke deltager i prøven, medmindre studienævnet har dispenseret fra denne regel.
5.10.6 Omprøven/sygeprøven kan have en anden prøve- eller bedømmelsesform end den ordinære prøve. Evt. ændring i prøve- eller bedømmelsesformen meddeles de studerende inden prøvens afholdelse. Prøveformen for bachelorprojektet kan dog ikke ændres.
Konsekvenserne af, at en prøve ikke er bestået ved 2. prøveforsøg
5.10.7 En studerende, der ikke har deltaget i eller bestået den ordinære prøve og den dertil hørende omprøve, kan tilmelde sig prøven, når den næste gang udbydes ordinært. Den studerende skal overholde tilmeldingsperioden.
5.10.8 Har den studerende ikke bestået en prøve ved 2. prøveforsøg, skal vedkommende deltage i undervisningen og genaflevere alle opgaver forud for næstkommende prøve, med mindre faget ikke længere udbydes. Studienævnet kan dispensere fra denne regel.
§ 5.11 - Eksamensforsøg
5.11.1 En bestået prøve kan ikke tages om.
5.11.2 En studerende har 3 prøveforsøg til at bestå en prøve. Studienævnet kan tillade yderligere prøveforsøg, hvis det findes begrundet i usædvanlige forhold. I vurderingen af om der foreligger usædvanlige forhold kan spørgsmålet om studieegnethed ikke indgå. Førsteårsprøven og studiestartsprøven udgør en undtagelse fra denne regel.
5.11.3 En studerende, der anden gang skal have sin undervisningsdeltagelse bedømt, kan forlange at aflægge en prøve i stedet. Undervisningsdeltagelse, hvortil der knytter sig praktiske øvelser, kan dog ikke erstattes af en prøve. Derudover gælder denne regel ikke for studiestartsprøven.
§ 5.12 - Forudsætninger for deltagelse i eksamener
Manglende opfyldelse af eksamensbetingelser
5.12.1 Opfylder den studerende ikke eksamensbetingelserne, er der brugt et prøveforsøg medmindre studienævnet dispenserer fra denne regel pga usædvanlige forhold.
Udeblivelse fra eksamensaktiviteter
5.12.2 Udebliver en studerende fra prøven, er der brugt et prøveforsøg. Hvis et fag bliver bedømt med en samlet karakter / på baggrund af en helhedsvurdering af flere eksamensaktiviteter, medfører udeblivelse fra én eksamensaktivitet, at den studerende registreres som "udeblevet" fra hele prøven. Studienævnet kan dispensere fra denne regel, hvis der foreligger usædvanlige forhold.
Særligt vedr. gruppearbejde
5.12.3 Gruppearbejdet fordrer den studerendes aktive deltagelse. Derfor udføres arbejdet under vejlederens tilsyn. Lever en studerende ikke op til kravet om aktiv deltagelse, kan den pågældende studiekoordinator, efter vejlederens eller uddannelseslederens indstilling herom, beslutte, at den studerende bliver ekskluderet fra gruppen. De kriterier, der lægges til grund for vurderingen af, om gruppearbejdet er sket tilfredsstillende, fastsættes for det pågældende projekt ved vejledningens begyndelse.
§ 5.13 - Digitale eksamener og hjælpemidler
5.13.1 Prøverne tilrettelægges som individuelle prøver eller som gruppeprøver.
5.13.2 Grundlaget for bedømmelse er altid individuelt, og der gives individuelle karakterer.
5.13.3 Det fremgår af fagbeskrivelsen, hvor mange studerende der højst kan deltage i den enkelte gruppeprøve. Der kan ikke vælges en individuel prøve i stedet for gruppeprøve. Denne regel gælder dog ikke for bachelorprojektet.
§ 6 - Bestemmelser om merit og fritagelser
§ 6.1 - Startmerit
6.1.1 Den studerende skal søge om merit for beståede uddannelseselementer fra alle tidligere uafsluttede uddannelsesforløb på bachelorniveau umiddelbart efter indskrivningen på den pågældende uddannelse ved Det Tekniske Fakultet.
§ 6.2 - Forhåndsmerit
6.2.1 Studerende, der som en del af uddannelsen ønsker at gennemføre uddannelseselementer ved en anden uddannelse eller en anden videregående uddannelsesinstitution i Danmark eller i udlandet, skal ansøge studienævnet om forhåndsmerit for de planlagte uddannelseselementer.
6.2.2 Studerende, der ønsker at tage på udlandsophold af mindst et semesters varighed, skal have bestået fag svarende til mindst 90 ECTS-point på den pågældende bacheloruddannelse. Derudover må udlandsophold ikke lede til en studietidsforlængelse.
6.2.3 Forhåndsmerit for fag, som udbydes i efterårssemestret, og som skal indgå i den studerendes valgfagspulje, skal være godkendt af Studienævnet senest ved Studienævnets møde i august. Modsvarende skal forhåndsmerit for fag, som udbydes i forårssemestret, og som skal indgå i den studerendes valgfagspulje, være godkendt af Studienævnet senest ved Studienævnets møde i januar.
6.2.4 Forhåndsmerit for fag, som udbydes i efterårssemestret, og som skal erstatte konstituerende fag i den studerendes studieordning, skal være godkendt af Studienævnet senest ved Studienævnets møde i april. Modsvarende skal forhåndsmerit for fag, som udbydes i forårssemestret, og som skal erstatte konstituerende fag i den studerendes studieordning, være godkendt af Studienævnet senest ved Studienævnets møde i november.
6.2.5 Godkendelsen af forhåndsmerit forpligter en studerende til at fremsende dokumentation for beståede studieaktiviteter til studienævnet.
6.2.6 Den studerende skal søge om forhåndsmerit på ny, hvis den studerende ikke kan følge en eller flere af de forhåndsmeriterede uddannelsesaktiviteter.
§ 6.3 - Merit
6.3.1 Studienævnet kan efter faglig vurdering bevilge meritoverførsel for fag gennemført ved en anden videregående uddannelse i Danmark eller i udlandet.
6.3.2 Mulighederne for merit vil altid afhænge af studienævnets vurdering af ækvivalensen mellem de berørte uddannelseselementer.
6.3.2.1 Beståede fagelementer kan kun meritoverføres i tilfælde, hvor fagelementerne er bachelor- eller kandidatniveau.
6.3.3 Fagelementer, hvor der er indholdsmæssigt sammenfald med konstituerende fagelementer på det pågældende studium, eller hvor der er indholdsmæssigt sammenfald mellem allerede beståede fagelementer, kan ikke godkendes som valgfag eller meritoverføres på uddannelsen. Valgfag omfatter alle fagelementer, der er godkendt af Studienævnet, og som ikke er obligatoriske på det studie, hvor den studerende er indskrevet.
6.3.4 Merit bevilges kun mod fremvisning af et originalt, officielt karakterbevis i papirformat eller en certificeret pdf-fil over de beståede studieaktiviteter.
6.3.5 Meritoverførsel med karakter sker kun i tilfælde, hvor karakteren er givet i henhold til 7-trinsskalaen og er er ækvivalens mellem den beståede studieaktivitet og den studieaktivitet, der skal erstattes. Ækvivalensen skal gælde både for det faglige indhold og omfanget målt i ECTS-point.
§ 7 - Bestemmelser om uddannelsens tilrettelæggelse
§ 7.1 - Til- og framelding til undervisning og eksamener
Tilmelding
7.1.1 Tilmelding til undervisning og prøver sker i overensstemmelse med SDUs regler for tilmelding til fag og prøver.
7.1.2 Det er en betingelse for at kunne deltage i undervisning og prøver på de enkelte semestre, at den studerende tilmelder sig til semestrets aktiviteter rettidigt.
7.1.2.1 Optagelse på uddannelsen medfører samtidigt tilmelding til 1. og 2. semesters undervisning og ordinære prøver. Tilmelding til undervisning og ordinære prøver på de øvrige semestre foregår elektronisk på studentselvbetjeningen, https://sso.sdu.dk.
7.1.2.2 Tilmeldingsperioderne er i hhv. maj måned for tilmeldingen til undervisningen i efterårssemestret og november/december måned for tilmelding til undervisningen i forårssemestret. Tilmeldingsperioderne offentliggøres som opslag på hjemmesiden samt pr. mail til de studerendes SDU-mailadresser. Det er den studerendes ansvar at holde sig orienteret om fristen for tilmelding.
7.1.3 Tilmelding til et fag eller valgfag medfører automatisk tilmelding til undervisning og en tilhørende ordinære prøve. Tilmeldingen til såvel obligatoriske fag som valgfag er bindende. Studienævnet kan dispensere fra denne regel, hvis usædvanlige forhold gør sig gældende. Det er dog muligt at skifte valgfag, jf. 7.1.4
7.1.3.1 Hvis den studerende tilmelder sig til fag ud over 30 ECTS-point pr. semester, er også denne tilmelding bindende.
7.1.4 Studerende kan skifte et valgfag, vedkommende ikke har aflagt prøveforsøg i, ud med et andet valgfag inden for de første tre uger fra semesterstart.
7.1.5 Den studerende skal senest tilmelde sig til undervisning og prøverne i et fag, når faget sidste gang udbydes.
7.1.6 Det er den studerendes ansvar at kontrollere sine tilmeldinger ved semesterstart.
7.1.7 Studerende kan ikke tilmelde sig til fag ud over uddannelsens ramme, med mindre den pågældende studerende er optaget på et af SDUs talentprogrammer, jf. talentbekendtgørelsen.
Framelding
7.1.8 Framelding fra eksamen kan ikke finde sted, og der er brugt et prøveforsøg hvis den studerende ikke deltager i prøven, med mindre Studienævnet bevilger dispensation til framelding af et eller flere fag. En dispensation forudsætter, at der foreligger usædvanlige forhold. Den studerende skal søge om framelding, før vedkommende aflægger et prøveforsøg i det pågældende fag.
§ 7.2 - Tilladelse til at følge fag på kandidatniveau
7.2.1 Studerende, der er optaget og indskrevet på en bacheloruddannelse ved SDU, kan søge om dispensation til at følge fag, fagelementer og prøver i op til 30 ECTS-point på en kandidatuddannelse, hvis studienævnet skønner, at den studerende har faglige forudsætninger for at gennemføre og bestå bacheloruddannelsen og samtidig gennemføre fag eller fagelementer på kandidatuddannelsen.
7.2.1.1 Den studerende skal, som udgangspunkt, have bestået alle fag på 1.-4. semester af bacheloruddannelsen ved SDU. Den studerende kan højst følge fag svarende til 30 ECTS-point samlet pr. semester, inklusive ikke-beståede bachelorfag.
§ 7.3 - Tidsfrist for gennemførsel af studiet (Maksimal studietid)
Maksimal studietid
7.3.1 Bacheloruddannelsen skal senest være afsluttet 4 år efter studiestart, jf. SDUs regler for seneste afslutning af bachelor-, professionsbachelor- og kandidatuddannelser. Bevilget orlov medregnes ikke i denne tid.
7.3.2 Studienævnet kan dispensere fra reglen om maksimal studietid, hvis der foreligger usædvanlige forhold eller den studerende er eliteidrætsudøver, iværksætter eller formand i frivillige organisationer under Dansk Ungdoms Fællesråd.
§ 7.4 - Krav om studieaktivitet
7.4.1 Minimumsbeståkrav: Den studerende skal bestå mindst én ECTS-udløsende prøve i løbet af en sammenhængende periode på et år. Hvis kravet ikke opfyldes, vil den studerende blive udmeldt af sin uddannelse.
7.4.1.1 Studienævnet kan dispensere fra minimumsbeståkravet, hvis der foreligger usædvanlige forhold.
7.4.2 Aktivitetskrav: Se SDUs regler for studieaktivitet
7.4.2.1 Studienævnet kan dispensere fra SDUS regler om studieaktivitet, hvis der foreligger usædvanlige forhold eller den studerende er eliteidrætsudøver, iværksætter eller formand i frivillige organisationer under Dansk Ungdoms Fællesråd.
§ 7.5 - Bachelorprojekt
7.5.1 Bachelorprojektet placeres på uddannelsens 6. semester. Det skal demonstrere den studerendes evne til på kvalificeret vis at formulere, analysere og bearbejde problemstillinger inden for et afgrænset fagligt emne, der afspejler hovedvægten i uddannelsen.
7.5.2 Bachelorprojektet kan skrives individuelt eller af to studerende. Den pågældende uddannelsesleder kan tillade, at bachelorprojektet udarbejdes af maksimalt tre studerende i fællesskab.
7.5.3 Bachelorprojektet udarbejdes hen over et semester. Startdatoen og afleveringsfristen her hhv. den første hverdag i september og januar i efterårssemestret, og den første hverdag i hhv. februar og juni måned i forårssemestret. Studienævnet kan dispensere fra de fastlagte frister, hvis usædvanlige forhold gør sig gældende.
7.5.4 Projektkontrakten godkendes af vejleder og pågældende uddannelsesleder. En kontrakt, der er godkendt af vejleder og uddannelsesleder, kan efter startdatoen kun ændres ved en dispensation bevilget af Studienævnet. Titelændringer, der ikke medfører udsættelse af afleveringsfristen, godkendes af vejleder.
7.5.5 Afleveringsfristen for bachelorprojektrapporten er bindende og en overskridelse af fristen vil betyde, at projektet betragtes som ikke bestået, og den studerende må tilmelde sig til undervisning i bachelorprojekt i det efterfølgende semester, indgå en ny bachelorprojektkontrakt og udarbejde et nyt bachelorprojekt. Et nyt projekt defineres som en ny projektbeskrivelse med en ny titel.
7.5.6 Bachelorprojektet skal forsynes med et resumé på et fremmedsprog. Det er fastsat i fagbeskrivelsen, hvilket sprog resuméet skal affattes på. Hvis bachelorprojektet er skrevet på et fremmedsprog, bortset fra norsk og svensk, kan resuméet skrives på dansk. Resuméet indgår i bedømmelsen af bachelorprojektet.
§ 7.6 - Skift mellem linjer/profiler
7.6.1 Hvis der er profiler på bacheloruddannelsen, kan Studienævnet bevilge dispensation til profil- eller specialiseringsskift. Evt. profil- eller specialiseringsskift må ikke lede til en forlængelse af den samlede studietid.
§ 7.7 - Individuelle studieaktiviteter
Individuelle studieaktiviteter
7.7.1 En studerende kan efter aftale med en vejleder søge Studienævnet om en individuel studieaktivitet.
7.7.2 Individuelle studieaktiviteter skal indeholde en beskrivelse af læringsudbytte i form af viden, færdigheder og kompetencer, samt bedømmelsesform.
7.7.3 En individuel studieaktivitet må ikke bruges til at reducere bredden i uddannelsen, og den må ikke overlappe bachelorprojektet indholdsmæssigt.
7.7.4 En individuel studieaktivitet må som udgangspunkt højst have et omfang på 5 ECTS-point. Studienævnet kan i særlige situationer afvige fra dette.
7.7.5 Individuelle studieaktiviteter, som gennemføres i efterårssemestret og som ikke indgår i studieordningen, og som skal indgå i den studerendes valgfagspulje, skal være godkendt af Studienævnet senest ved Studienævnets møde i august. Modsvarende skal individuelle studieaktiviteter, som gennemføres i forårssemestret, og som ikke indgår i den studerendes studieordning, og som skal indgå i den studerendes valgfagspulje, være godkendt af Studienævnet senest ved Studienævnets møde i januar.
7.7.6 Individuelle studieaktiviteter, som gennemføres i efterårssemestret og som ikke indgår i studieordningen, og som skal erstatte et konstituerende fag i den studerendes studieordning, skal være godkendt af Studienævnet senest ved Studienævnets møde i april. Modsvarende skal individuelle studieaktiviteter, som gennemføres i forårssemestret og som ikke indgår i den studerendes studieordning, og som skal erstatte et konstituerende fag i den studerendes studieordning, være godkendt af Studienævnet senest ved Studienævnets møde i november. Som udgangspunkt kan individuelle studieaktiviteter kun erstatte konstituerende (obligatoriske) fag i situationer, hvor det konstituerende (obligatoriske) fag ikke længere udbydes, den studerende ikke har aflagt prøveforsøg i pågældende fag, og det ikke er muligt at følge et modsvarende fag (forhåndsmerit).
§ 7.8 - Deltagerbegrænsning
§ 8 - Dispensation og klagemuligheder
§ 8.1 - Dispensation fra regler, fastsat af universitetet
8.1.1 Studienævnet kan, når det er begrundet i usædvanlige forhold, dispensere fra de regler i studieordningen, der alene er fastsat af universitetet. I visse tilfælde kan Studienævnet dispensere studerende, der er eliteidrætsudøvere, iværksættere eller formænd i frivillige organisationer under Dansk Ungdoms Fællesråd, fra reglerne i studieordningen og/eller SDUs regler. Studienævnet må i alle vurderinger af dispensationer, undtaget dispensation for ekstra prøveforsøg, inddrage studieegnethed.
8.1.2 Eventuelle ansøgninger om dispensation fra reglerne i studieordningen skal være skriftlige, begrundende og vedlagt relevant dokumentation. Den studerende skal afholde evt. udgifter i forbindelse med fremskaffelse af dokumentation. Studienævnet skal have den fuldstændige ansøgning i hænde senest 8 dage inden afholdelse af det møde, på hvilket ansøgningen ønskes behandlet.
§ 8.2 - Klage over eksamener
8.2.1 Den studerende kan klage over eksamen eller anden bedømmelse, der indgår i eksamen. Klagen kan vedrøre
- retlige spørgsmål (dvs. om sagen er behandlet i overensstemmelse med gældende ret og almindelige forvaltningsretlige principper);
- eksaminationsgrundlag;
- eksaminationsforløb; og/eller
- bedømmelse
og skal indgives af den studerende til universitetet senest 14 dage efter at resultatet af eksamen er meddelt. Klagen skal være skriftlig og begrundet. Klagen stiles til Det Tekniske Fakultetssekretariat og sendes til tek@tek.sdu.dk.
8.2.2 Universitetet afgør klagen på grundlag af bedømmernes faglige udtalelse og klagerens kommentarer til udtalelsen. Afgørelsen kan gå ud på tilbud om ombedømmelse, tilbud om omprøve eller at klageren ikke får medhold i klagen. Ombedømmelse og omprøve kan resultere i lavere karakter. Der kan ikke klages over eksaminationsgrundlag, eksamensforløb eller bedømmelse i forbindelse med studiestartsprøven.
§ 8.3 - Klage over universitetets afgørelser
8.3.1 Klager over retlige forhold
8.3.1.1 Den studerende kan klage over retlige forhold (dvs. om sagen er behandlet i overensstemmelse med gældende ret og almindelige forvaltningsretlige principper) i forbindelse med universitetets afgørelse, herunder afgørelser truffet af Studienævnet. Klager vedrørende retlige forhold kan indbringes for Styrelsen for Forskning og Uddannelse.
8.3.1.2 Klagen skal indgives til universitetet senest 14 dage efter at den studerende er blevet gjort bekendt med den afgørelse, der klages over. Klagen skal være skriftlig. Klagen stiles til Studienævnssekretariatet ved Det Tekniske Fakultet og sendes til studienaevn@tek.sdu.dk.
8.3.2 Klager over merit og forhåndsmerit
8.3.2.1 Klager over afslag eller delvis afslag over
- forhåndsmerit for danske eller udenlandske uddannelseselementer; og
- merit for beståede danske eller udenlandske uddannelseselementer
kan indbringes for et meritankenævn efter reglerne i Bekendtgørelse om ankenævn for afgørelser om merit i universitetsuddannelser (meritankenævnsbekendtgørelsen). Klagen skal indgives til universitetet senest 14 dage efter at den studerende er blevet gjort bekendt med den afgørelse, der klages over. Klagen skal være skriftlig og begrundet. Klagen stiles til Studienævnssekretariatet ved Det Tekniske Fakultet og sendes til studienaevn@tek.sdu.dk