Studieordning for Bachelor (BA) i tysk

Studienævn for Tysk og Spansk
Uddannelsestitler:
  • Bachelor (BA) i tysk
  • Bachelor of Arts (BA) in German
ECTS-point: 180
Byer: Odense
Terminer: Efterårx
Ikrafttrædelsesdato: 01-09-2020
Gældende for studerende optaget fra og med: 01-09-2017

Version: Arkiv

§ 1 - Beskrivelse af uddannelsen

§ 1.1 - Stamblad

Bekendtgørelser

Bekendtgørelse om karakterskala og anden bedømmelse ved uddannelser på Uddannelses- og Forskningsministeriets område (karakterbekendtgørelsen) (BEK nr 114 af 03/02/2015)

Bekendtgørelse om ankenævn for afgørelser om merit i universitetsuddannelser (meritankenævnsbekendtgørelsen) (BEK nr 1517 af 16/12/2013)

Bekendtgørelse om ændring af bekendtgørelse om ankenævn for afgørelser om merit i universitetsuddannelser (meritankenævnsbekendtgørelsen) (BEK nr 880 af 26/08/2019)

Bekendtgørelse om talentinitiativer på de videregående uddannelser på Uddannelses- og Forskningsministeriets område (talentbekendtgørelsen) (BEK nr 597 af 08/03/2015)

Bekendtgørelse om universitetsuddannelser tilrettelagt på heltid (uddannelsesbekendtgørelsen) (BEK nr 20 af 09/01/2020)

Bekendtgørelse om eksamen og censur ved universitetsuddannelser (eksamensbekendtgørelsen) (BEK nr 22 af 09/01/2020)

Bekendtgørelse om adgang til universitetsuddannelser tilrettelagt på heltid (adgangsbekendtgørelsen) (BEK nr 23 af 09/01/2020)

Bekendtgørelse om ændring af bekendtgørelse om talentinitiativer på de videregående uddannelser på Uddannelses- og Forskningsministeriets område (talentbekendtgørelsen) (BEK nr 892 af 26/08/201)

Sprog

Dansk

§ 1.2 - Uddannelsens formål, herunder evt. faglig profil og specialiseringer

Bacheloruddannelsen med centralt fag i tysk

Bacheloruddannelsen med centralt fag i tysk er et fuldtidsstudium, der udgør 135 ECTS. I kombination med et tilvalg/sidefag på 45 ECTS opnår den studerende en erhvervskompetence som bachelor (BA) og en faglig kompetence, der giver ret til at søge ind på en kandidatuddannelse.

Kompetencebeskrivelse
Formålet med bacheloruddannelsen med centralt fag i tysk er at give den studerende kvalifikationer gennem fagspecifik og fagrelateret kunnen, viden og metode. Den studerende opnår en bred viden om kulturelle, samfundsmæssige og sproglige forhold i de tysksprogede områder samt en grundlæggende, velfunderet skriftlig og mundtlig sprogfærdighed. 

Uddannelsens kompetencemål opdeles i generelle og fagspecifikke kompetencemål. De generelle kompetencemål er de overordnede kompetencemål dimittenden har efter afslutning af uddannelsen, mens de fagspecifikke kompetencemål relaterer sig til uddannelsens kernefaglighed. Iht. ”Ny dansk kvalifikationsramme for videregående uddannelse” opdeles kompetencemål i viden, færdigheder og kompetencer:


Generelle kompetencemål:
Dimittenden skal

  1. kunne afgrænse og definere et fagligt problem på et videnskabeligt niveau
  2. kunne undersøge, analysere og løse faglige problemer ved hjælp af relevante faglige teorier og metoder samt relatere dette til aktuel forskning
  3. kunne systematisere kompleks viden og data samt udvælge og prioritere forhold, der er væsentlige for emnet
  4. kritisk kunne anvende fagets forskellige teorier og metoder
  5. have en præcis og konsekvent begrebsanvendelse
  6. kunne argumentere på et grundlæggende videnskabeligt niveau
  7. kunne indgå i en dialog på et fagligt grundlag
  8. kunne fokusere og skabe sammenhæng i løsning af opgaver
  9. tage kritisk stilling til benyttede kilder og dokumentere disse ved hjælp af referencer, noter og bibliografi
  10. anvende et sprog – skriftligt og/eller mundtligt – der er emneorienteret, præcist og korrekt
  11. formidle faglige problemstillinger og løsningsmodeller, således at det bliver relevant og forståeligt for forskellige målgrupper
  12. kunne håndtere komplekse og udviklingsorienterede situationer og kunne indgå i et samarbejde, herunder at kunne modtage og give konstruktiv kritik 
  13. kunne arbejde selvstændigt, disciplineret, struktureret og målrettet, herunder også kunne overholde deadlines og formalia
  14. anvende IT som et redskab i forbindelse med såvel informationssøgning som mundtlig og skriftlig formidling

Sammenhængen mellem kvalifikationsrammen for videregående uddannelser, uddannelsens kompetencemål og de enkelte fagelementers læringsmål fremgår af bilag 1. Uddannelsens faglige kompetencemål fremgår under punktet Studieforløb. 

Sidefag i tysk
Sidefag i tysk er et fuldtidsstudium, der udgør 95 ECTS, hvoraf 45 ECTS er på bachelorniveau, og 50 ECTS er på kandidatniveau. Sammen med en relevant kandidatuddannelse giver sidefaget på 95 ECTS undervisningskompetence inden for gymnasiesektoren.

Formålet med bachelorsidefag i tysk er at give den studerende kvalifikationer gennem fagspecifik og fagrelateret kunnen, viden og metode.Den studerende får overblik over kernefaglige områder i form af de tysksprogede landes samfund og historie, det tyske sprogs grammatiske opbygning samt analyse og fortolkning af litterære og visuelle tekster, indsigt i centrale problemstillinger inden for disse og grundlæggende kompetencer til at bearbejde disse problemstillinger. Derudover opnår den studerende en grundlæggende skriftlig og mundtlig sprogfærdighed.

Uddannelsens kompetencemål opdeles i generelle og fagspecifikke kompetencemål. De generelle kompetencemål er de overordnede kompetencemål dimittenden har efter afslutning af uddannelsen, mens de fagspecifikke kompetencemål relaterer sig til uddannelsens kernefaglighed. Iht. ”Ny dansk kvalifikationsramme for videregående uddannelse” opdeles kompetencemål i viden, færdigheder og kompetencer:

Generelle kompetencemål:
Se ovenfor under Generelle kompetencemål under Bacheloruddannelsen med centralt fag i tysk. 

§ 1.3 - Didaktisk, pædagogisk grundlag og kontakt til forskningsmiljø

Studerendes mulighed for kontakt til relevant forskningsmiljø

Gennem forskningsbaseret undervisning og vejledning samt deltagelse i faglige aktiviteter som fx gæsteforelæsninger, studiekredse og ekskursioner har den studerende mulighed for kontakt med forskere og deltagelse i forskningslignende aktiviteter. Endvidere kan alle forskere kontaktes direkte via faste træffetider eller via mail.

Humanioramodellen for aktiv læring og aktiverende undervisning
Humanioramodellen er en platform for udvikling og udformning af aktiverende undervisning og aktiv læring på det Humanistiske Fakultet. Hermed udmønter humanioramodellen Syddansk Universitets principper for uddannelse: aktiverende undervisning og aktiv læring. Modellen tager udgangspunkt i, at aktiv læring realiseres gennem deltagelse i flere forskellige former for undervisning og aktiviteter. Den viser samtidig, hvordan undervisningen kan være aktiverende på forskellig vis.

Humanioramodellen baserer sig på, at forskellige former for undervisningsaktiviteter foregår i forskellige ”rum”, der defineres af underviseres og studerendes respektive roller og ansvar.  Modellen synliggør, at den studerende har forskellige opgaver og roller i løbet af sit studium, herunder at deltage i forskellige aktiviteter og bidrage med en varietet af leverancer.

Studerendes studieaktiviteter organiseres og rammesættes i fire rum:



Underviseren planlægger og gennemfører aktiverende undervisning, herunder

  • involverer alle fire rum under hensyntagen til det enkelte fags målbeskrivelse
  • tydeliggør hvilket ansvar studerende har i forhold til deltagelse i de forskellige rum
  • støtter studerendes tilegnelse af studiekompetence til at arbejde i de forskellige rum

Underviseren reflekterer således over hvilke aktiviteter, der kan foregå i de fire rum, og hvordan aktiviteterne hænger sammen med fagets mål og udprøvning. Uddannelsens ledelse sikrer, at de studerende samlet set har aktiviteter i alle fire rum i hvert semester, samt at undervisernes særlige kompetencer og styrkeområder udnyttes bedst muligt i implementeringen af modellen.

Modellen synliggør, at studerende har forskellige former for ansvar, opgaver og roller knyttet til deltagelse i de forskellige studieaktiviteter. Det forventes, at den studerende leverer forskellige typer produkter og ydelser i de forskellige rum. Den studerende bliver således bevidst om og fortrolig med forskellige studieaktiviteter og opgaveformer.

Undervisningsrum, hvor underviser har planlægningsansvar og er til stede
Dette undervisningsrum vil typisk indeholde forelæsninger og holdundervisning med aktiverende elementer, ekskursioner og workshops, hvor studerende deltager aktivt ved for eksempel at stille spørgsmål, reflektere, tage noter og bidrage til diskussioner i grupper og i plenum. 
Her kan eksempelvis summemøder, refleksionsspørgsmål, quizzes, udfærdigelse af begrebskort, mm. være aktiverende elementer, som underviseren kan gøre brug af.

Studierum, hvor underviser har planlægningsansvar, men ikke er til stede
Dette studierum vil typisk kunne indeholde gruppearbejde, øvelser, opgaveløsning og tilsvarende aktiviteter, som er rammesat af underviseren, og hvor den studerende deltager aktivt.
Eksempler på aktiviteter kan være arbejde med arbejdsspørgsmål til pensum, logbøger, bidrag til blogs eller wikier, indsamling af materiale til egen eller gruppes portfolio, feltarbejde mm.

Undervisningsrum, hvor underviser er til stede, men studerende har planlægningsansvar for konkrete delaktiviteter
Dette undervisningsrum vil typisk kunne indeholde gruppeoplæg, vejledning og spørgetimer og lignende aktiviteter inden for rammerne af kurset. Den studerende deltager aktivt ved for eksempel at afholde studenteroplæg, respondere på medstuderendes oplæg evt. med varierende opponentroller, tage initiativ til og forberede vejledning. I alle tilfælde kan der være tale om individuelt såvel som gruppebaseret arbejde.
Dette undervisningsrum kan eksempelvis rumme gruppeoplæg, flipped classroom, peerfeedback, case- og problembased learning, projektvejledning og spørgetimer.

Studierum, hvor studerende har planlægningsansvar, og underviser ikke er til stede
Dette studierum indeholder den studerendes selvstændige studier, aktiv deltagelse i selvorganiserede læsegrupper og fælles eksamensforberedelse, udarbejdelse af opgaver og andre studieprodukter.


Humanioramodellen er en overordnet model, som gælder for alle uddannelser, som er hjemmehørende under Det Humanistiske Fakultet. Modellen er både en beskrivelse af eksisterende praksis på de humanistiske uddannelser, hvor aktiverende pædagogiske former allerede spiller en stor rolle, og et pejlepunkt i forhold til den videre udvikling af undervisningen på fakultetet. Studienævnet for den enkelte uddannelse afgør i detaljen, hvordan modellen kommer til udtryk i den pågældende uddannelse.

§ 2 - Indskrivning

§ 2.1 - Adgangskrav

De gældende adgangskrav for bacheloruddannelsen fremgår af adgangsbekendtgørelsen samt på sdu.dk.

§ 3 - Struktur og progression

§ 3.1 - Overordnet opbygning og struktur

Bacheloruddannelsen med centralt fag i tysk består af

  • Konstituerende fagelementer, 120 ECTS herunder
    - Videnskabsteori, 10 ECTS
    - Bachelorprojekt, 15 ECTS

samt

  • Valgfag, 15 ECTS

Sidefag i tysk (45 ECTS) består af

  • Konstituerende fagelementer, 45 ECTS

§ 3.2 - Studieforløb

BA tysk (135 ECTS) Optag 2020

BA tysk (135 ECTS) Optag 2019

BA tysk (135 ECTS) Optag 2018

BA tysk (135 ECTS) Optag 2017

Sidefag tysk (45 ECTS)

§ 3.3 - Sammenhæng mellem adgangskrav og uddannelsens første år

Bacheloruddannelsen med centralt fag i Tysk:

Uddannelsens struktur og indhold er tilpasset uddannelsens adgangsforudsætninger på følgende måde:

Undervisningen på bacheloruddannelsens første to semestre er i stort omfang lagt an på at skabe kontinuitet i forhold til den viden og terminologi og de arbejdsformer, den studerende kender fra sin gymnasiale uddannelse, samt de sproglige kompetencer, den studerende har tilegnet sig på sin gymnasiale uddannelse. I Introduktion til tyskstudiet introduceres der til tyskfagets historiske, kultur- og sprogvidenskabelige dimensioner, samt centrale studieteknikker og regler for akademisk arbejde. De sprogfærdighedsorienterede fag, Mundtlig kommunikation 1, Skriftlig kommunikation 1 og 2 tager udgangspunkt i den studerendes kendskab til det tyske sprog og udbygger dette, særligt i praktisk forstand. Indføring i litteratur- og kulturvidenskab giver en indføring i kulturelle kategorier og kulturanalytiske problemstillinger med særligt henblik på aktuelle udviklinger i Tyskland. Hertil kommer faget Det aktuelle Tyskland, der behandler et politisk, samfundsmæssigt og/eller kulturelt tema med aktuel relevans, fx flugt og migration, klima, overvågning eller politisk radikalisme. I Dansk og tysk i teori og praksis 1 indføres der til centrale forskelle og ligheder mellem dansk og tysk, samt metoder til beskrivelse af disse. Indføring i sprogvidenskab 1 og 2 indføres i de grundlæggende formale og funktionelle beskrivelses- og analyseværktøjer på forskellige sproglige niveauer. Samfund og historie 1 og 2 bygger videre på den studerendes metodekendskab og grundlæggende viden om de tysksprogede landes historie og samfundsmæssige opbygning.

Undervisningen foregår som udgangspunkt på tysk, hvorigennem den studerende får trænet og udbygget sine sproglige kompetencer.

På uddannelsens første to semestre benyttes velkendte læringsformer fra de gymnasiale uddannelser såsom forelæsninger, faste afleveringsopgaver, porteføljeafleveringer, øvelsesgennemgang, holddiskussioner og workshops. De studerende opfordres til at etablere studiegrupper, og forberedelsen til undervisningen er lagt an både på individuelt arbejde og arbejde i studiegrupper. Der indgår desuden en obligatorisk studietur i Det aktuelle Tyskland.

BA-uddannelsen med centralt fag i Tysk bygger på 4 søjler:

1) Sprogfærdighed og studieteknik: Gennem kurserne Introduktion til tyskstudiet, Mundtlig kommunikation 1, Skriftlig kommunikation 1 og 2, Tekstproduktion og Dansk og tysk i teori og praksis 1 og 2 sikres evnen til at identificere og formulere faglige problemer og overholde akademiske retningslinjer samt at tale og skrive et rimeligt korrekt, forståeligt og situationstilpasset standardtysk. I løbet af uddannelsen sikres en sprogfærdighedsmæssig progression fra et overvejende dagligdags sprog til et mere akademisk sprog. Denne progression sikres desuden gennem uddannelsens øvrige kurser, hvor undervisnings- og eksamenssproget altovervejende er tysk. Sideløbende med udviklingen af de praktiske færdigheder udvikles evnen til at beskrive det tyske sprog ved hjælp af et passende metasprog samt inddragelse af kontrastive aspekter. De studietekniske færdigheder og sprogfærdigheden udvikles ligeledes gennem uddannelsens øvrige discipliner.

2) Analyse og historisk forståelse af litterære tekster og andre former for kulturelle produkter: Gennem kurserne Indføring i litteratur- og kulturvidenskab 1 og 2, Kultur- og litteraturhistorie 1 og 2, Litterært seminarfag og Litterært/kulturhistorisk valgfag sikres evnen til at beskrive, analysere og fortolke kulturelle produkter, herunder litterære tekster, samt at sætte disse ind i en periodemæssig og tematisk sammenhæng. De obligatoriske kurser introduceres først til forskellige kulturbegreber og deres betydninger for tyske studier, hernæst introduceres analyseredskaber og genrebevidsthed, og herefter rettes perspektivet mod et overblik over centrale perioder, baseret på en høj grad af belæsthed inden for den tyske litteraturs centrale værker. I valgfagene gås der i dybden med enkelte værker, forfatterskaber, perioder, temaer eller genrer.

3) Overblik over det tyske samfund og den tyske historie: Gennem kurserne Samfund og Historie 1 og 2 sikres et grundlæggende kendskab til det tyske samfunds opbygning og det tysksprogede områdes historie. Gennem Historisk valgfag sikres et dybere kendskab til aktuelle eller historiske temaer.

4) Analyse og forståelse af det tyske sprog: Gennem kurserne Indføring i sprogvidenskab 1 og 2 samt Dansk og tysk i teori og praksis 1 og 2 sikres et overblik over lingvistikkens discipliner samt centrale teorier og metoder samt et kontrastivt fokus på dansk og tysk. I de obligatoriske kurser sikres et overblik over lingvistikkens discipliner og metoder til beskrivelse af forskellige sproglige niveauer med et overvejende synkront perspektiv, et bredt kendskab til ligheder og forskelle på dansk og tysk, herunder metoder og redskaber til at beskrive disse fra et teoretisk perspektiv, samt træning i at oversætte mellem sprogene med udgangspunkt i forståelsen af forskelle og ligheder. Hertil kommer et diakront og variationslingvistisk fokus på det tyske sprog. I valgfagene nås en dybere forståelse af udvalgte lingvistiske emner med særligt fokus på disses teorier og metoder.

Sidefag i Tysk:

Uddannelsens struktur og indhold er tilpasset uddannelsens adgangsforudsætninger på følgende måde:

Undervisningen på bachelorsidefagets to semestre er i stort omfang lagt an på at bygge videre på den studerendes studietekniske færdigheder, som de er erhvervet på bacheloruddannelsens centralfag, samt på de sproglige kompetencer, den studerende har tilegnet sig i på sin gymnasiale uddannelse. De sprogfærdighedsorienterede fag, Mundtlig kommunikation 2, Skriftlig kommunikation 2 tager udgangspunkt i den studerendes kendskab til det tyske sprog og udbygger dette, særligt i praktisk forstand. Indføring i litteratur- og kulturvidenskab giver en indføring i kulturelle kategorier og kulturanalytiske problemstillinger med særligt henblik på aktuelle udviklinger i Tyskland. Samfund og historie 1 og 2 bygger videre på den studerendes metodekendskab og grundlæggende viden om de tysksprogede landes historie og samfundsmæssige opbygning. Indføring i sprogvidenskab 1 og 2 indføres i de grundlæggende formale og funktionelle beskrivelses- og analyseværktøjer på ordniveau og sætningsniveau. I Dansk og tysk i teori og praksis 1 indføres der til centrale forskelle og ligheder mellem dansk og tysk samt metoder til beskrivelse af disse.

Undervisningen foregår som udgangspunkt på tysk, hvorigennem den studerende får trænet og udbygget sine sproglige kompetencer.

På uddannelsens første to semestre benyttes læringsformer såsom forelæsninger, faste afleveringsopgaver, porteføljeafleveringer, øvelsesgennemgang, holddiskussioner og workshops. De studerende opfordres til at etablere studiegrupper, og forberedelsen til undervisningen er lagt an både på individuelt arbejde og arbejde i studiegrupper. 



§ 4 - Fagbeskrivelser

§ 4.1 - Fagbeskrivelser

Profilopdelte fagbeskrivelser 

BA tysk (135 ECTS) Optag 2020

BA tysk (135 ECTS) Optag 2019

BA tysk (135 ECTS) Optag 2018

BA tysk (135 ECTS) Optag 2017

Sidefag tysk (45 ECTS)

§ 5 - Bestemmelser om prøver

§ 5.1 - Studiestartsprøven

Studiestartsprøven består af følgende elementer:

  • Deltagelse og gennemførsel af e-læringsforløb
  • Undervisningsdeltagelse i faget Introduktion til Tyskstudiet
  • Deltagelse i elektronisk sprogtest

Alle delelementer skal være bestået for at Studiestartsprøven er bestået som helhed. For nærmere oplysninger om prøven henvises til § 4 Fagbeskrivelsen for studiestartsprøven. Såfremt den studerende ikke består studiestartsprøven, kan den studerende ikke fortsætte på uddannelsen.

Generelle bestemmelser om studiestartsprøven

Studiestartsprøven skal afholdes senest 2 måneder efter uddannelsens studiestart, og resultatet skal være meddelt den studerende senest 2 uger efter prøvens afholdelse. Hvis prøven ikke er godkendt, har den studerende mulighed for at deltage i en omprøve, der afholdes senest 3 måneder efter uddannelsens studiestart. Den studerende har 2 prøveforsøg til at bestå studiestartsprøven.

§ 5.2 - Førsteårsprøven

For studerende, der er optaget 1. september 2020 eller senere indgår følgende prøver i førsteårsprøven: 

  • Skriftlig kommunikation 1
  • Mundtlig kommunikation 1
  • Skriftlig kommunikation 2
  • Indføring i litteratur- og kulturvidenskab 2
  • Indføring i sprogbeskrivelse 2
  • Dansk og tysk i teori og praksis 1

Førsteårsprøven er bestået, når disse fag er bestået.

For studerende, der er optaget 1. september 2019 indgår følgende prøver i førsteårsprøven: 

  • Skriftlig kommunikation 1
  • Skriftlig kommunikation 2
  • Sprogbeskrivelse 2
  • Samfund og historie 2
  • Tekstanalyse 2

Førsteårsprøven er bestået, når disse fag er bestået.


Generelle bestemmelser om førsteårsprøven

På studier udbudt af Det Humanistiske Fakultet skal førsteårsprøven være bestået senest inden udgangen af 1. studieår efter studiestart for at den studerende kan fortsætte uddannelsen. Der henvises til eksamensbekendtgørelsens §§ 17 – 19.

For de fag, der er placeret på uddannelsens 1. semester, udbydes 1. og 2. prøveforsøg ved vintereksamen, og 3. prøveforsøg i den efterfølgende sommertermin. 

Jf. § 17 stk. 3 i Eksamensbekendtgørelsen udbydes der udelukkende 1. og 2. prøveforsøg ved sommereksamen for de fag, der er placeret på uddannelsens 2. semester.

§ 5.3 - Stave- og formuleringsevne ved større opgaver

Ved bedømmelsen af bachelorprojekt og andre størrre skriftlige opgaver skal der ud over det faglige indhold også lægges vægt på den studerendes stave- og formuleringsevne, uanset hvilket sprog eksamenspræstationen er affattet på.
 
Sprogbehandlingen i de skriftlige prøver eller i bachelorprojektet indgår i helhedsbedømmelsen af den pågældende præstation, idet det faglige indhold dog skal vægtes tungest.

§ 5.4 - Interne eller eksterne prøver

Prøverne kan enten være eksterne eller interne.

Eksterne prøver bedømmes af én eller flere eksaminatorer og af én eller flere censorer, der er beskikket af Styrelsen for Videregående Uddannelse.

Interne prøver bedømmes af én eller flere undervisere (eksaminatorer) udpeget af universitetet blandt underviserne på universitetet.
 
For skriftlige stedprøver og skriftlige hjemmeopgaver, der bedømmes med bestået/ikke-bestået, gælder det at der kun medvirker en medbedømmer, såfremt en underviser har bedømt opgaven til ikke-bestået, eller såfremt underviseren er i tvivl om bedømmelsen. Dette gælder uanset, at det fremgår af eksamensbestemmelserne i de individuelle disciplinbeskrivelser, at det er en ”intern prøve med to eksaminatorer”.

§ 5.5 - Undervisnings- og eksamenssprog

Undervisnings- og eksamenssproget er i udgangspunktet dansk for uddannelser der udbydes på dansk, med mindre andet er nævnt i fagbeskrivelsen for den enkelte disciplin. Såfremt bemanding af undervisningen nødvendiggør dette, eller såfremt det er nødvendigt at tage hensyn til internationale studerendes deltagelse i undervisningen, kan studienævnet beslutte, at undervisnings- og/eller eksamenssproget i særlige tilfælde kan være et fremmedsprog.

Undervisnings- og eksamenssproget er i udgangspunktet engelsk for uddannelser der udbydes på engelsk, med mindre andet er nævnt i fagbeskrivelsen for den enkelte disciplin.

I uddannelser, der udbydes på dansk, aflægges prøverne på dansk, medmindre prøvens formål er at dokumentere den studerendes færdigheder i et fremmedsprog. Prøverne kan dog aflægges på svensk eller norsk i stedet for dansk, medmindre det er en del af prøvens formål at dokumentere færdigheder i dansk.

Hvis undervisningen i et fag har været afholdt på et fremmedsprog, aflægges prøven på dette sprog jf. studieordningens faglige del, medmindre det er en del af prøvens formål at dokumentere den studerendes færdigheder i dansk. Studienævnet kan dog træffe anden beslutning herom, jf. eksamensbestemmelserne for det enkelte fag.

Studienævnet kan i øvrigt, hvor forholdene gør det muligt, tillade studerende, der ønsker det, at aflægge en prøve på et fremmedsprog. Dette gælder dog ikke, hvis det er en del af prøvens formål at dokumentere færdigheder i dansk eller i et bestemt andet fremmedsprog.

§ 5.6 - Undervisnings- og prøveformer

Principper for valg af undervisnings- og prøveformer
Der arbejdes på uddannelsen med en række forskellige undervisnings- og prøveformer, som hver især er afstemt i forhold til de læringsmål, der er sat for de enkelte fag. I fag med et styrket fokus på tilegnelse af en specifik faglig viden, er undervisningen typisk holdundervisning eller forelæsninger kombineret med øvelser, og eksamensformen kan både være skriftlige hjemmeopgaver og mundtlig eksamen, der udprøver de studerendes tilegnelse og selvstændige viderebearbejdelse af den pågældende viden. I introduktionskurserne forekommer også undervisningsdeltagelse som udprøvningsform, hvor der lægges særligt vægt på studenteraktivitet i undervisningen fx i form af mundtlige oplæg og mindre skriftlige opgaver. I sprogfærdighedsdiscipliner lægges der vægt på, at de studerende løbende bruger og udvikler sproget gennem aktiv deltagelse og porteføljeopgaver. På trods af disciplinernes forskellige fokus sigtes der i alle discipliner løbende efter en integration af sproglige og fagfaglige færdigheder, og på at såvel undervisning som eksamen af samme grund fortrinsvis finder sted på tysk.

Beskrivelse/definition af undervisnings- og prøveformer
Undervisningsdeltagelse: 

Prøver, der aflægges ved undervisningsdeltagelse, forudsætter aktiv, regelmæssig og tilfredsstillende deltagelse i den pågældende undervisning. Ved aktiv forstås, at man deltager i de med undervisningen forbundne aktiviteter (almindelig forberedelse, mundtlige oplæg, mindre skriftlige opgaver, etc). Underviseren specificerer ved undervisningens start, hvad der forstås ved aktiv deltagelse, herunder hvor mange opgaver der skal udarbejdes. Med regelmæssig forstås deltagelse i mindst 80 % af de udbudte timer. Med tilfredsstillende forstås, at de skriftlige oplæg og opgaver bedømmes til bestået.

Registrering af deltagelse i undervisning sker enten via e-læringssystemet eller skriftlig protokol. Den foretrukne metode meddeles ved semesterstart. Som udgangspunkt kan der kun foretages registrering af tilstedeværelse ved en given undervisningsgang, såfremt den studerende har været fysisk tilstede i lokalet under hele undervisningsgangen.


Fri hjemmeopgave:

Frie hjemmeopgaver betyder, at den studerende med udgangspunkt i semestrets pensum behandler et selvstuderet emne med inddragelse af relevant litteratur. Hjemmeopgaver afprøver foruden de fagfaglige kompetencer også den studerendes evne til skriftlig fremstilling og formidling. Opgaveformuleringen skal godkendes af underviseren. Se de nærmere beskrivelser for hjemmeopgaverne under de pågældende discipliner. 


Bunden hjemmeopgave:

Bundne hjemmeopgaver betyder, at opgaveformuleringen udarbejdes af underviseren, og at formuleringen tager udgangspunkt i semestrets pensum. Den studerende skal besvare i den for disciplinen gældende tidsramme. 


Mundtlig prøve: 

Mundtlige prøver kan være med og uden forberedelsestid, samt med og uden synopsis. Ved mundtlige prøver med forberedelsestid trækker den studerende et spørgsmål/en opgave relateret til kursets pensum, som er formuleret af underviser/eksaminator. Ved mundtlige prøver uden forberedelsestid vælger den studerende et emne og forbereder en præsentation, der sammen med kursets øvrige indhold danner udgangspunkt for en diskussion. En synopsis er en »udvidet disposition«, som den studerende skriver med udgangspunkt i et selvvalgt delemne. Delemnet skal godkendes af underviseren, og det skal ligge inden for rammerne af det i undervisningen behandlede stof. Se de nærmere beskrivelser for aflevering af synopsis under de pågældende discipliner. Denne eksamensform afprøver foruden de fagfaglige kompetencer også den studerendes evne til mundtlig fremstilling og formidling.


Eksamensopgivelser:

Se omfangsbestemmelser, pensum og petitum.


Portefølje:

En portefølje er en samling af opgaver, der viser den studerendes indsats, udvikling og præstationer inden for et eller flere områder. De enkelte opgaver bedømmes løbende gennem kurset, og den samlede portefølje bedømmes af underviseren ved kursets afslutning. For vægtning af de enkelte opgaver, se beskrivelserne under de pågældende discipliner.


Skriftlig stedprøve

En skriftlig stedprøve kan være med eller uden hjælpemidler. Underviseren stiller et eller flere spørgsmål indenfor kursets pensum, som skal besvares af den studerende indenfor den gældende tidsramme.

 


Undervisnings- og eksamenssprog

Undervisnings- og eksamenssproget er tysk, med mindre andet er nævnt i eksamensbestemmelserne for den enkelte disciplin. 


Samlæsning

Valgfag udbudt af Tysk samlæses som følgende discipliner:

Historisk valgfag i efterårssemestret:

  • BA-centralfag
  • KA-sidefag
  • Et-faglig kandidat
  • To-faglig kandidat

Litterært- kulturhistorisk valgfag i efterårssemestret:

  • BA-centralfag
  • KA-sidefag
  • Et-faglig kandidat
  • To-faglig kandidat

Sprogligt valgfag i forårssemestret:

  • BA-centralfag
  • Et-faglig kandidat
  • To-faglig kandidat

§ 5.7 - Særlige bestemmelser vedr. prøver

Generelle bestemmelser
Hvis der til en prøve/eksamen ikke er angivet særlige bestemmelser om omprøve/reeksamen, gælder det, at omprøven afholdes som den ordinære prøve.

Overførsel af brugte prøveforsøg ved indskrivning på samme uddannelse på SDU 
Ved fornyet indskrivning på samme uddannelse på SDU vil tidligere brugte prøveforsøg blive overført, såfremt der er tale om identiske fag. Er der brugt 3 prøveforsøg i et fag, kan der ikke ske indskrivning på en uddannelse, hvor det samme identiske fag indgår, medmindre der foreligger en dispensation.

§ 5.8 - Uregelmæssigheder i forbindelse med prøver

Der kan træffes disciplinære foranstaltninger over for studerende ved eksamenssnyd eller forstyrrende adfærd ved eksaminer jf. Regler om disciplinære foranstaltninger over for de studerende ved Syddansk Universitet.

§ 5.9 - Særlige prøvevilkår

Universitetet kan tilbyde særlige prøvevilkår til studerende med fysisk eller psykisk funktionsnedsættelse og til studerende med et andet modersmål end dansk, når universitetet vurderer, at det er nødvendigt for at ligestille disse studerende med andre i prøvesituationen. Det er en forudsætning, at der med tilbuddet ikke sker en ændring af prøvens niveau. Der henvises til § 7 i eksamensbekendtgørelsen.

§ 5.10 - Forudsætninger for deltagelse i undervisning og prøver

Der er ingen forudsætninger for deltagelse i undervisningen eller prøver med mindre andet er nævnt i beskrivelsen af den enkelte disciplin.

§ 5.11 - Digitale prøver samt hjælpemidler

Digitale prøver
Alle skriftlige stedprøver på universitetet er digitale. Skriftlige stedprøver afvikles således på computer, medmindre andet er angivet i disciplinbeskrivelserne. For skriftlige stedprøver, der afvikles på computer, gælder Syddansk Universitets regelsæt for skriftlige stedprøver.

Hjælpemidler
Det fremgår af eksamensbestemmelserne for de enkelte fag, hvilke hjælpemidler der må anvendes.

Generelt gælder, at

  • alle fildelingstjenester (herunder fx Dropbox, Googledocs, Bb Content System)
  • alle sociale medier (herunder fx Facebook, Messenger)
  • al kommunikation

ALTID er forbudt at bruge under eksamen, uanset om internet er tilladt som hjælpemiddel.

Mundtlige prøver:

Det fremgår af eksamensbestemmelserne hvorvidt hjælpemidlerne må benyttes i forberedelsestiden og/eller under eksaminationen.

  • Ingen hjælpemidler: Man må medbringe skrivematerialer og lommeregner
  • Alle skriftlige hjælpemidler: Man må medbringe bøger, artikler, kompendier, noter, opgavebesvarelser, ordbøger (trykte), lommeregner
  • Alle hjælpemidler minus internet: Man må medbringe (trykte, skrevne og i elektronisk form) bøger, artikler, kompendier, noter, opgavebesvarelser, ordbøger (CD-rom og lignende samt trykte), computer, lommeregner
  • Alle hjælpemidler plus internet (dog ikke kommunikation): Man må medbringe (trykte, skrevne og i elektronisk form) bøger, artikler, kompendier, noter, opgavebesvarelser, ordbøger (CD-rom og lignende samt trykte og online-versioner), lommeregner, computer samt internet

Skriftlige stedprøver:

  • Ingen hjælpemidler: Skrivematerialer (herunder PC uden internetadgang), lommeregner og digital pen
  • Alle hjælpemidler minus internet: (trykte, skrevne og i elektronisk form) Bøger, artikler, kompendier, noter, opgavebesvarelser, ordbøger (CD-rom og lignende samt trykte), lommeregner, digital pen
  • Alle hjælpemidler plus internet: (trykte, skrevne og i elektronisk form) Bøger, artikler, kompendier, noter, opgavebesvarelser, ordbøger (CD-rom og lignende samt trykte og online), lommeregner, digital pen samt internet

§ 5.12 - Individuelle og gruppeprøver

Prøverne tilrettelægges som individuelle prøver eller som gruppeprøver. Ved såvel en individuel prøve som en gruppeprøve skal der foretages en individuel bedømmelse af de studerendes præstationer, og der skal gives individuelle karakterer.

Det fremgår af de enkelte fagbeskrivelser, hvis en prøve er tilrettelagt som en gruppeprøve. Såfremt en prøve er tilrettelagt som en gruppeprøve, fremgår det af fagbeskrivelsen, hvor mange studerende, der højst kan deltage i den enkelte gruppeprøve og om den studerende har mulighed for at vælge en individuel prøve.

Hvis en afleveret skriftlig opgavebesvarelse ikke opfylder krav om individualisering eller formkrav fastsat de enkelte fagbeskrivelser, kan opgavebesvarelsen afvises. Hvis opgavebesvarelsen afvises, skal der ikke gives en bedømmelse og den studerende har brugt et prøveforsøg, jfr. § 24 stk. 3 i eksamensbekendtgørelsen.

Der henvises til eksamensbekendtgørelsens § 4 og til eksamensbestemmelserne i de respektive fagbeskrivelser.

§ 5.13 - Generelle regler vedr. pensum

Pensumopgivelser anføres på særlige formularer (petita). De skal godkendes af faglæreren og indleveres digitalt. Afleveringsfrist for petitum 1. december/1. maj. Afleveringstidspunkter for reeksamen er hhv. 1. februar og 1. juli.  Er petitum ikke indleveret rettidigt, kan den studerende ikke deltage i eksamen. 

Der indleveres petitum til følgende eksaminer:

BA-centralfag
  • Litterært seminarfag
  • Historisk valgfag
  • Tværfagligt valgfag
  • Videnskabsteori 2

§ 5.14 - Generelle regler vedr. formalia

Sideomfang
Det fremgår af studieordningens faglige del hvilket omfang de enkelte skriftlige eksamensbesvarelser skal have. Omfanget er angivet i normalsider eller antal typeenheder. En normalside svarer til 2400 typeenheder, se nedenfor.

I beregningen af omfanget af normalsider i en given eksamensbesvarelse tælles fra første typeenhed i indledningen til og med sidste typeenhed i konklusionen. Fodnoter medtælles. Tabeller medtælles med antallet af typeenheder. Billeder medtælles som én typeenhed. Billeder af tabeller medtælles som én typeenhed

Følgende medtælles ikke i omfanget:

  • Forside
  • Indholdsfortegnelse
  • Abstract (resumé)
  • Litteraturliste
  • Bilag
Manglende opfyldelse af minimumsangivelsen eller en overskridelse af maksimumangivelsen jf. de enkelte fagbeskrivelser medfører, at eksamensbesvarelsen afvises og den studerende har brugt et forsøg jf. § 24 stk. 3 i eksamensbekendtgørelsen.

Standardforside
Ved alle skriftlige prøver (herunder også hjemmeopgaver) skal der benyttes standardforsider. Forsiden er tilgængelig på SDU´s e-læringsplatform i forbindelse med aflevering. Manglende brug af forsiden medfører at eksamensbesvarelsen afvises og den studerende har brugt et forsøg jf. § 24 stk. 3 i eksamensbekendtgørelsen. 

§ 6 - Bestemmelser om merit og fritagelser

§ 6.1 - Startmerit

Studienævnet skal i forbindelse med optagelse behandle ansøgninger om merit jf. adgangsbekendtgørelsens § 32.

§ 6.2 - Forhåndsmerit

Studienævnet skal behandle ansøgninger om forhåndsmerit, såfremt en studerende som del af sin uddannelse ønsker

  1. at tage fag på en udenlandsk videregående uddannelsesinstitution,
  2. at tage fag på andre danske universiteter eller
  3. at tage andre fag på SDU, end dem der indgår i den studieordning, hvorunder den studerende er indskrevet, og som ikke allerede er godkendt af studienævnet som en del af valgfagsudbuddet.

Der henvises til § 47 i uddannelsesbekendtgørelsen.

§ 6.3 - Merit

Studienævnet kan i enkelttilfælde bevilge meritoverførsel for fag taget f.eks. ved et andet universitet. Generelle bestemmelser om meritoverførsel skal forelægges dekanen. Der henvises til § 46 i uddannelsesbekendtgørelsen.

§ 7 - Bestemmelser om uddannelsens tilrettelæggelse

§ 7.1 - Til- og framelding til undervisning og prøver

For bachelor- og kandidatstuderende samt professionsbachelorstuderende på Det Humanistiske Fakultet gælder Regler for tilmelding til fag og prøver på SDU.

Herudover gælder følgende:
Bachelorstuderende tilmeldes fag på første semester jf. § 3 stk. 2 i Regler for tilmelding til fag og prøver på SDU.

Fag udbydes altid i henhold til nyeste studieordning. Der udbydes en ordinær prøve og en omprøve i umiddelbar tilknytning til undervisningens udbud. Det tredje prøveforsøg udbydes efter næste ordinære udbud af undervisning. Der eksamineres altid efter nyeste studieordning, herunder nyeste pensum.

Jf. § 8 i Regler om tilmelding til fag og prøver på SDU fastlægges 2. og 3. prøveforsøg i fag, der udfases eller ikke længere udbydes, således: studerende der ikke består faget ved den ordinære prøve skal tilmelde sig omprøven (2. prøveforsøg) i samme eksamenstermin eller i umiddelbar forlængelse heraf. Framelding kan ikke finde sted. Studerende der ikke selv tilmelder sig vil blive tilmeldt af universitetet. Studerende, der ikke består faget ved omprøven, skal tilmelde sig det 3. prøveforsøg ved den næstkommende eksamenstermin efter sidste ordinære undervisningsudbud (fx hvis sidste ordinære undervisningsudbud var foråret 2016 udbydes det tredje prøveforsøg ved eksamensterminen vinter 2016/2017). Framelding kan ikke finde sted. Studerende der ikke selv tilmelder sig vil blive tilmeldt af universitetet. Der eksamineres altid i henhold til nyeste studieordning, herunder nyeste pensum.

Reglerne om udfasning af fag og tilmelding til 2. og 3. prøveforsøg er gældende i henhold til ovenstående med mindre andet er fastsat i den enkelte fagbeskrivelse eller i overgangsbestemmelserne for uddannelsen. Se punktet Overgangsordninger.

I de tilfælde, hvor tilmelding til et fag forudsætter, at et tidligere fag er gennemført og bestået, skal den studerende, som ikke har bestået 1. og 2. prøveforsøg, have mulighed for at tilmelde sig omprøve i samme eksamenstermin (3. prøveforsøg). Universitetet skal sikre, at 3. prøveforsøg i forudsætningsfaget ligger forud for den ordinære prøve i det senere fag.

§ 7.2 - Tilladelse til at følge fag på kandidatniveau

Studerende på bacheloruddannelsen kan få lov til at være tilmeldt kandidatfag, mens bacheloruddannelsen afsluttes. Se studieordningen for den relevante kandidatuddannelse for nærmere regler. 

§ 7.3 - Tidsfrist for gennemførsel af studiet

Der henvises til § 6 stk. 2 i uddannelsesbekendtgørelsen.

For bachelor- og kandidatstuderende på Det Humanistiske Fakultet gælder SDU’s Regler for seneste afslutning af bachelor-, professionsbachelor og kandidatuddannelser.

§ 7.4 - Krav om studieaktivitet

Der henvises til § 20 i eksamensbekendtgørelsen.

For studerende optaget på en bachelor- og kandidatuddannelse på Det Humanistiske Fakultet den 1. september 2015 eller senere gælder SDU’s regler for studieaktivitet.

Det følger heraf, at studerende som minimum skal have bestået prøver på i alt 45 ECTS-point hvert studieår. Kravet administreres som et akkumuleret studieaktivitetskrav.

Udover ovennævnte regler for studieaktivitet gælder, at universitetet bringer indskrivningen til ophør for studerende, der ikke har bestået mindst en prøve i en sammenhængende periode på mindst et år. Studiestartsprøven opfylder ikke dette krav til studieaktivitet. Studienævnet kan dispensere fra ovenstående studieaktivitetskrav, hvis der foreligger usædvanlige forhold. Hvis der konstateres manglende studieaktivitet efter 1. studieår, kontaktes den studerende med tilbud om vejledning og eventuelle støtteforanstaltninger med henblik på genoptagelse af studieaktiviteten.

§ 7.5 - Bachelorprojekt

Bachelorprojektet skal demonstrere den studerendes evne til på kvalificeret vis at formulere, analysere og bearbejde problemstillinger inden for et afgrænset fagligt emne.

Emnet for bachelorprojektet godkendes af en vejleder.

Bachelorprojektet skal have en vægt på 15 ECTS. Sideomfanget fremgår af fagbeskrivelsen for bachelorprojektet. Se afsnittet Generelle regler vedr. formalia for nærmere bestemmelser om, hvad der er inkluderet i sideomfanget.

Bachelorprojektet skal forsynes med et resumé på et fremmedsprog. Der henvises til eksamensbekendtgørelsens § 26 stk. 2. Resuméets omfang og sprog fremgår af fagbeskrivelsen for bachelorprojektet.

Bachelorprojektet placeres på studiets 5. semester.

Den studerendes skal have valgt emne og vejleder i slutningen af 4. semester. Emnerne for projekterne godkendes af vejlederen, og der udbydes vejledningsforløb.

Såfremt der udbydes BA-seminar fremgår det af fagbeskrivelsen for bachelorprojektet.

Der udbydes to ordinære afleveringsfrister med tilhørende omprøve for BA-projekter. Afleveringsfristen for BA-projektet er henholdsvis 1. december ved vintereksamen og 15. maj ved sommereksamen. Der udbydes en omprøve ved henholdsvis vintereksamen med afleveringsfrist 1. februar og sommereksamen med afleveringsfrist 15. august. For begge eksamensterminer gælder det, at den studerende skal have deltaget i den ordinære prøve for at kunne deltage i omprøven.


Vejledning i forbindelse med BA-projektet 

På Humaniora gives der 6 timers vejledning inden aflevering.

De 6 timer omfatter selve vejledningen såvel som den tid vejlederen skal bruge på at forberede sig.  

Hvornår og hvordan vejledningen gives fastsættes i dialog mellem den studerende og vejlederen. Vejlederen skal sikre, at tilbuddet om vejledningen fordeles over hele perioden.

I de tilfælde, hvor den studerende ikke afleverer et BA-projekt eller ikke består BA-projektet, skal den studerende kontakte vejlederen med henblik på afklaring af det videre forløb.

Udarbejdes BA-projektet i gruppe gives der 6 timers vejledning til den enkelte studerende.

Eksempel på gruppe med to studerende:
Når to studerende skriver bachelorprojekt sammen, har de stadig 6 timers vejledning hver (6+6). Modtager den ene studerende vejledning i én time, er der forbrugt én time. Modtager to studerende vejledning sammen i én time, har de brugt én time hver (1+1). Forberedelse til vejledning tæller ikke dobbelt. Hvis vejleder fx forbereder sig 1 time til et vejledningsmøde, tæller dette 1 time, uanset om der deltager én eller flere studerende i vejledningsmødet.

I de tilfælde, hvor en gruppe af studerende ikke afleverer et BA-projekt eller ikke består BA-projektet, skal gruppen kontakte vejlederen med henblik på afklaring af det videre forløb.

Eksempler på hvordan vejledning kan planlægges:

  • Enten 3 møder af en times varighed spredt ud over hele periode.
  • Eller 1 møde af en times varighed før godkendelse af emne, 2 møder af en times varighed spredt ud over perioden efter godkendelse af emne.
  • Eller 2 møder af 30 minutters varighed før godkendelse af emne, 2 møder af en times varighed efter godkendelse af emne.

§ 7.6 - Skift mellem linjer/profiler


§ 7.7 - Individuelt tilrettelagte aktiviteter

Individuelt tilrettelagte tilvalg
På bacheloruddannelser med 135 ECTS centralt fag inkl. bachelorprojekt (15 ECTS) + 45 ECTS sidefag/tilvalg kan der indgå et individuelt tilrettelagt tilvalg.

Tilvalget kan bestå af fag på bachelorniveau fra både SDU, andre universiteter i Danmark og i udlandet og evt. i kombination med et projektorienteret forløb. Endvidere kan tilvalget bestå af fag fra en tidligere uddannelse.

Tilvalget skal have et fagligt sammenhængende forløb.

Disciplinerne skal tilsammen vægte 45 ECTS. Minimum 15 ECTS af det samlede tilvalg skal være bedømt med ekstern censur, og 30 ECTS af tilvalget skal være bedømt efter 7-trinsskalaen.

Der må ikke være sammenfald mellem fag på centralfaget og de 45 ECTS på tilvalget.

Et projektorienteret forløb kan indgå i tilvalget. Det vægter 15 ECTS og bedømmes med bestået/ikke bestået.

Det er ikke muligt at ændre på forhåndsgodkendte fag i et tilvalg, hvis forløbet kan gennemføres som planlagt.

Fagsammensætningen må ikke være studietidsforlængende.

Bachelorer med et individuelt tilrettelagt tilvalg kan kun fortsætte på en et-faglig kandidatuddannelse på centralfaget eller en kandidatuddannelse i et andet fagområde.

Tilvalget skal navngives med en titel inkl. en engelsk oversættelse.

De nærmere frister for ansøgninger om individuelle tilrettelagte tilvalg fremgår af de enkelte uddannelsers studiesider.


§ 7.8 - Obligatoriske fagelementer med skiftende indhold

På bacheloruddannelsen i tysk (135 ECTS) indgår et fagelement med skiftende indhold: Tværfagligt valgfag på 4. semester. Tværfagligt valgfag tager udgangspunkt i et tyskfagligt relevant emne, der behandles med udgangspunkt i historiske, kultur- og sprogvidenskabelige tilgange. Litteraturvidenskabelig tilgang kan ligeledes være en del af kurset. Fokus ligger på, hvordan disse tilgange kan belyse emnet, og hvordan de i kombination kan afdække forskellige aspekter af dette og dermed supplere hinanden i en fagligt funderet beskrivelse og analyse.

§ 7.9 - Valgfag

Den studerende skal via valgfagene på uddannelsen

  • uddybe sit kendskab til områder med relevans for kultur, litteratur, sprog og historie

Valgfag kan principielt tages ved en hvilken som helst højere læreanstalt i Danmark eller udlandet, når blot indholdet er af relevans for tyskfaget. Hvis en studerende ønsker at tage et valgfag ved en anden højere læreanstalt eller et andet studienævn under det humanistiske fakultet, skal vedkommende henvende sig til studienævnet for Tysk og Spansk og sikre sig, at valgfaget kan godkendes.


Bacheloruddannelsen med centralt fag i tysk:

Der indgår 15 ECTS valgfag:

  • Litterært- kulturhistorisk valgfag (5 ECTS)
  • Historisk valgfag  (5 ECTS)
  • Sprogligt valgfag (5 ECTS)


Litterært- kulturhistorisk valgfag:

Målbeskrivelse - viden


Den studerende skal efter endt undervisning have:

  • et bredt kendskab til faglige problemstillinger inden for det behandlede emneområde 
  • et overordnet kendskab til det behandlede emneområdes teori og metoder 
  • et indgående kendskab til et delområde inden for det behandlede emneområde 


Målbeskrivelse - færdigheder

Den studerende skal efter endt undervisning kunne:

  • indkredse et fagligt relevant delområde inden for emneområdet og formulere en problemstilling i forhold til dette
  • beskrive delområdets position inden for emneområdet
  • fremsøge relevant sekundærlitteratur til delområdet


Målbeskrivelse - kompetencer

Den studerende kan efter endt undervisning kunne:

  • foretage en struktureret og metodisk reflekteret analyse af det valgte delområde med udgangspunkt i problemformuleringen 
  • sammenfatte og perspektivere sine iagttagelser til emneområdet
  • kommentere sin undersøgelses styrker og svagheder
  • forholde sig diskuterende til den valgte sekundærlitteratur 


Afsluttende prøve

 EKA

H600044102

 Navn

Afsluttende prøve

 Beskrivelse

Under hensyntagen til eksamensformen og det konkrete studietrin lægges vægt på, i hvilken grad den studerendes præstation lever op til målbeskrivelsen, samt i hvilken grad den studerende behersker de i studieordningens punkt Uddannelsens formål, herunder evt. faglig profil og specialiseringer nævnte generelle kompetencemål, især nr. 1, 2, 3, 4, 5, 6, 8, 9, 10, og 13 som faget i særlig grad understøtter.

Det er en forudsætning for at deltage i den afsluttende prøve på normale vilkår, at den studerende har deltaget regelmæssigt, aktivt og tilfredsstillende i den pågældende undervisning, se nedenfor. 

Ved aktiv forstås, at man deltager i de med undervisningen forbundne aktiviteter (almindelig forbredelse, mundtlige oplæg, mindre skriftlige opgaver, etc.). Underviseren specificerer ved undervisningens start, hvad der forstås ved aktiv deltagelse. Med regelmæssig forstås deltagelse i mindst 80 % af de udbudte gange. Med tilfredsstillende forstås, at de oplæg og opgaver bedømmes til bestået.

Registrering af deltagelse i undervisning sker enten via e-læringssystemet eller skriftlig protokol. Den foretrukne metode meddeles ved semesterstart. Som udgangspunkt kan der kun foretages registrering af tilstedeværelse ved en given undervisningsgang, såfremt den studerende har været fysisk tilstede i lokalet under hele undervisningsgangen.

Studerende, der ikke har deltaget regelmæssigt, aktivt og tilfredsstillende i undervisningen, skal på anden vis opnå og dokumentere det faglige niveau, som studerende har opnået gennem regelmæssig, aktiv og tilfredsstillende deltagelse i undervisningen. Dette gøres ved at man til den afsluttende prøve skal op i ekstra sideomfang (se punktet Omfang), og at man skal udarbejde besvarelsen individuelt.

Det er i forbindelse med den afsluttende prøve den studerendes eget ansvar at vide, om vedkommende har indfriet de med undervisningen forbundne krav om regelmæssig, aktiv og tilfredsstillende undervisning og dermed på hvilke vilkår den skriftlige hjemmeopgave skal afvikles.

Ved undervisningens start oplyser underviseren de studerende om, hvilke af ovenstående aktiviteter, den studerende skal deltage i for at opfylde kravet om aktiv undervisningsdeltagelse.


 Prøveform

Hjemmeopgave

 Censur

Intern prøve, en bedømmer

 Bedømmelse

7-trinsskala

 Identifikation

Fulde navn og SDU brugernavn

 Sprog

Tysk

 Omfang

Ved opfyldelse af kravet om regelmæssig, aktiv og tilfredsstillende deltagelse (normale vilkår): Sideomfang pr. studerende: 10-15 normalsider (24.000-36.000 typeenheder) inkl. noter, ekskl. bibliografi og bilag

- Ved to studerende: 17-27 normalsider i alt (40.800-64.800 typeenheder). Dvs. 8,5-13,5 normalsider pr. studerende (20.400-32.400 typeenheder) inkl. noter, ekskl. bibliografi og bilag.

- Ved tre studerende: 22,5-37,5 normalsider i alt (54.000-90.000 typeenheder). Dvs. 7,5-12,5 normalsider pr. studerende (18.000-30.000 typeenheder) inkl. noter, ekskl. bibliografi og bilag.

Ved manglende opfyldelse af kravet om regelmæssig, aktiv og tilfredsstillende deltagelse: 15-20 normalsider (36.000-48.000 typeenheder), inkl. noter, ekskl. bibliografi og bilag


Historisk valgfag:

Overordnet målbeskrivelse

De beskrevne mål for viden, færdigheder og kompetencer understøttes af de specifikke undervisnings- og arbejdsformer beskrevet nedenfor. Samtidig er undervisnings- og arbejdsformer tilrettelagt i overensstemmelse med prøveformen, som beskrevet under Eksamensbestemmelser, der vurderes at udgøre den mest hensigtsmæssige ramme for udprøvning af den studerendes opnåelse af fagets mål.


Målbeskrivelse - viden

Den studerende har efter endt undervisning have:

  • et bredt kendskab til faglige problemstillinger inden for det behandlede emneområde
  • et overordnet kendskab til det behandlede emneområdes teori og metoder


Målbeskrivelse - færdigheder

Den studerende kan efter endt undervisning kunne:

  • indkredse et fagligt relevant delområde inden for emneområdet og formulere en problemstilling i forhold til dette
  • beskrive delområdets position inden for emneområdet 


Målbeskrivelse - kompetencer

Den studerende kan efter endt undervisning kunne:

  • sammenfatte og perspektivere sine iagttagelser til emneområdet
  • kommentere det behandlede emneområdes teori og metoder
  • forholde sig diskuterende til problemstillinger inden for det behandlede emneområde


Afsluttende prøve

 EKA

H600045102

 Navn

Afsluttende prøve

 Beskrivelse

Det historiske valgfag udprøves ved en mundtlig prøve.

Prøveform

Mundtlig prøve med forberedelse

 Censur

Intern prøve, to eller flere bedømmere

 Bedømmelse

7-trinsskala

 Identifikation

Fulde navn og SDU brugernavn

 Sprog

Tysk

 Forberedelse

50 min.

 Varighed

25 min. inkl. censur

 Hjælpemidler

Alle hjælpemidler. Opgivne tekster og notater fra forberedelsen må medbringes ved eksamensbordet. 


Sprogligt valgfag:

Overordnet målbeskrivelse:

Efter end undervisning skal den studerende kunne forholde sig kritisk ovenfor hoveddimensionerne inden for sprog og politik analysere og kunne analysere forskellige relevante genrer med hjælp af egnede analyseinstrumenter.


Målbeskrivelse - viden

Den studerende har/skal efter endt undervisning have:

  • et bredt kendskab til faglige problemstillinger inden for det behandlede emneområde 
  • et overordnet kendskab til det behandlede emneområdes teori og metoder 
  • et indgående kendskab til et delområde inden for det behandlede emneområde 


Målbeskrivelse - færdigheder

Den studerende skal efter endt undervisning kunne:

  • indkredse et fagligt relevant delområde inden for emneområdet og formulere en problemstilling i forhold til dette
  • beskrive delområdets position inden for emneområdet
  • fremsøge relevant sekundærlitteratur til delområdet


Målbeskrivelse - kompetencer

Den studerende skal efter endt undervisning kunne:

  • foretage en struktureret og metodisk reflekteret analyse af det valgte delområde med udgangspunkt i problemformuleringen
  • sammenfatte og perspektivere sine iagttagelser til emneområdet
  • kommentere sin undersøgelses styrker og svagheder
  • forholde sig diskuterende til den valgte sekundærlitteratur 


Afsluttende prøve

EKA

H600062102

 Navn

Afsluttende prøve

 Beskrivelse

Eksamen i sprogligt valgfag afvikles som en fri hjemmeopgave. Opgavens emne og materiale aftales med faglæreren.

 Prøveform

Hjemmeopgave

 Censur

Intern prøve, en bedømmer

 Bedømmelse

7-trinsskala

 Identifikation

Fulde navn og SDU brugernavn

 Sprog

Tysk

 Omfang

Sideomfang pr. studerende: 10-15 normalsider (24.000-36.000 typeenheder) inkl. noter, ekskl. bibliografi og bilag

Ved to studerende: 17-27 normalsider i alt (40.800-64.800 typeenheder). Dvs. 8,5-13,5 normalsider pr. studerende (20.400-32.400 typeenheder) inkl. noter, ekskl. bibliografi og bilag.

Ved tre studerende: 22,5-37,5 normalsider i alt (54.000-90.000 typeenheder). Dvs. 7,5-12,5 normalsider pr. studerende (18.000-30.000 typeenheder) inkl. noter, ekskl. bibliografi og bilag.

§ 7.10 - Talent


§ 8 - Dispensation og klagemuligheder

§ 8.1 - Dispensation fra regler, fastsat af universitetet

Studienævnet kan, når det er begrundet i usædvanlige forhold, dispensere fra de regler i studieordningen, der alene er fastsat af universitetet.

§ 8.2 - Klage over prøver mv.

Klage over prøver eller anden bedømmelse, der indgår i eksamen, skal indbringes for dekanen senest 2 uger efter, at resultatet af eksamen er bekendtgjort. Klagen skal være skriftlig og begrundet.

§ 8.3 - Klage over universitetets afgørelser

I henhold til § 52 i uddannelsesbekendtgørelsen kan universitetets afgørelser efter denne bekendtgørelse indbringes for Styrelsen for Forskning og Uddannelse af studerende, når klagen vedrører retlige spørgsmål. Fristen for indgivelse af klage er 2 uger fra den dag, afgørelsen er meddelt klageren. Klagen indgives til universitetet, der afgiver en udtalelse. Klageren skal have lejlighed til at kommentere universitetets udtalelse inden for en frist af mindst 1 uge. Universitetet sender klagen til styrelsen vedlagt udtalelsen og klagerens eventuelle kommentarer.

§ 9 - Uddannelsens forankring

§ 9.1 - Studienævn

Studienævn for Tysk og Spansk

§ 9.2 - Censorkorps

Tysk og Nederlandsk

§ 9.3 - Ikrafttrædelsesdato

01-09-2020

§ 9.4 - Gældende for studerende optaget fra og med

01-09-2017

§ 9.5 - Dato for godkendelse i studienævnet

19-02-2020

§ 9.6 - Dato for Dekanens godkendelse

03-11-2020

§ 9.7 - Overgangsordninger

Aktuelle overgangsordninger for uddannelsen fremgår af studieforløbene for de relevante årgange under punktet Studieforløb.

§ 10 - Terminologi

§ 10.1 - Uddannelsens terminologi

Afleveringsfrister
Alle afleveringsfrister for eksamensopgaver, specialer og BA-projekter offentliggøres i studiets samlede eksamensplan. Såfremt afleveringsfristen falder på en lørdag, søndag eller helligdag betragtes førstkommende hverdag som rettidig aflevering.

ECTS
ECTS, det europæiske meritoverførselssystem, er oprettet under Erasmus-programmet. ECTS-point er en værdi, der tillægges en kursusenhed med henblik på at beskrive den samlede arbejdsindsats, som kræves fra den studerende for at gennemføre denne, i form af undervisningsdeltagelse, forberedelse, evt. opgaveskrivning, eksamensforberedelse mv. 60 ECTS-points svarer til 1 årsværk og til 1680 arbejdstimer for den studerende. Et undervisningsfag på 10 ECTS-point svarer således til 280 arbejdstimer.

Normalside
1 normalside (ns.) = 2400 typeenheder

Time
1 undervisningstime er 45 minutter.

Typeenhed
Herved forstås ethvert typografisk element, dvs. ikke blot bogstaver og tal, men også interpunktionstegn og mellemrum.