Studieordning for Master of Public Management (MPM)

Studienævn for efter- og videreuddannelse på samfundsvidenskab og sundhedsvidenskab
Uddannelsestitler:
  • Master of Public Management (MPM)
ECTS-point: 60
Byer: Odense
Terminer: Efterår, Forårx
Ikrafttrædelsesdato for studieordningen: 01-09-2019
Gældende for studerende optaget fra og med: 01-09-2019

§ 1 - Beskrivelse af uddannelsen

§ 1.1 - Stamblad

Uddannelsestitler

Master of Public Management (MPM) (Master)

Bekendtgørelser

Bekendtgørelse om karakterskala og anden bedømmelse ved uddannelser på Uddannelses- og Forskningsministeriets område (karakterbekendtgørelsen) (BEK nr 114 af 03/02/2015)

Bekendtgørelse om masteruddannelser ved universiteterne (masterbekendtgørelsen) (BEK nr 19 af 09/01/2020)

Bekendtgørelse om eksamen og censur ved universitetsuddannelser (eksamensbekendtgørelsen) (BEK nr 22 af 09/01/2020)

Bekendtgørelse om deltidsuddannelse ved universiteterne (deltidsbekendtgørelsen) (BEK nr 24 af 09/01/2020)

ECTS-point

60

Studienævn

Studienævn for efter- og videreuddannelse på samfundsvidenskab og sundhedsvidenskab

Sprog

Dansk

Byer

Odense

Terminer

Efterår, Forår

Niveau

Master

§ 1.2 - Uddannelsens formål, herunder evt. faglig profil og specialiseringer

M

Jf. Masterbekendtgørelsen §§ 1-2 

Masteruddannelser er forskningsbaserede videregående uddannelser inden for videreuddannelsessystemet for voksne, der har til formål at give studerende med praktisk erhvervserfaring og en forudgående uddannelsesbaggrund en videregående uddannelse inden for et specialiseret område eller i et bredere perspektiv på et fagligt eller flerfagligt område.

En masteruddannelse skal på videnskabeligt grundlag give de studerende viden, færdigheder og kompetencer, som kvalificerer til at kunne varetage højt kvalificerede funktioner i virksomheder, institutioner m.v. Den enkelte masteruddannelse skal sikre, at den studerende er i stand til at anvende fagområdets videnskabelige metoder og begreber i forbindelse med

  • vurdering og løsning af teoretiske og praktiske problemstillinger,
  • formidling af faglige problemstillinger og løsningsforslag til fagfæller og ikke-specialister,
  • styring og udvikling af komplekse arbejdssituationer,
  • selvstændig etablering af fagligt og tværfagligt samarbejde, og
  • egen faglige udvikling.

En masteruddannelse gennemføres på et niveau, der svarer til en kandidatuddannelse. En masteruddannelse udgør et selvstændigt afrundet uddannelsesforløb.

Uddannelsen giver ret til betegnelsen Master i Public Management (MPM). Uddannelsens engelske betegnelse er Master of Public Management (MPM).


§ 1.3 - Didaktisk og pædagogisk grundlag

De bærende principper for uddannelse på Syddansk Universitet er aktiverende undervisning og aktiv læring. Undervisningen ved Det Samfundsvidenskabelige Fakultet skal leve op til disse principper, og de studerende, medarbejderne og ledelsen har i fællesskab ansvaret for, at principperne realiseres igennem hele uddannelsesforløbet. Det overordnede mål er at øge de studerendes læringsudbytte med afsæt i faglighed, faglig udvikling og pædagogisk nytænkning i et forpligtende læringsfællesskab.

De bærende principper udmøntes på uddannelses- og underviserniveau på initiativ af den enkelte studieleder og det enkelte studienævn med understøttelse fra institutniveau. Udmøntningens betydning for uddannelsen som helhed fremgår af studieordningen, og betydningen for planlægning og afholdelse af undervisning og eksamen udfoldes i den enkelte fagbeskrivelse og lektionsplan.

Med afsæt i kompetenceprofilen vægter uddannelsen i Public Management i særlig grad undervisningsformer, der sikrer overførsel (transfer) af det lærte fra læringssituationen til den masterstuderendes egen praksis og de organisatoriske, styringsmæssige og ledelsesmæssige udfordringer, som denne møder i sit daglige arbejde som offentlig leder. Undervisningen på de længerevarende læringsforløb gennemføres i størst muligt omfang på baggrund af aktionslærings principper og med udgangspunkt i ledernes egne cases og problemstillinger. Undervisning og afprøvning vil koble konkrete problemstillinger og centrale udfordringer, som lederen står med i sin ledelsespraksis til teori og begreber, som kan hjælpe med at strukturere og styrke arbejdet med de specifikke organisatoriske, styringsmæssige og ledelsesmæssige udfordringer, som lederne står overfor.

Der vil gennemgående være fokus på at integrere de tillærte færdigheder og kompetencer i lederens egen daglige praksis. Undervisningen vil koble de konkrete problemstillinger og centrale udfordringer, som lederen står med i sin ledelsespraksis til teori og begreber, som kan hjælpe til at strukturere og styrke arbejdet med de specifikke organisatoriske, styringsmæssige og ledelsesmæssige udfordringer.

Denne undervisningsform forudsætter, at masteren er motiveret til at arbejde aktivt med egen praksis i løbet af uddannelsen, som dermed også kan forvente, at underviserne efter bedste evne sætter sig ind i de praktiske udfordringer, som den masterstuderende møder i sit daglige arbejde.

Der er til uddannelsen nedsat et aftagerpanel (Advisory Board), der rådgiver studieledelsen
• med bidrag til fremtidsvisioner og til udvikling af strategier, der matcher arbejdsmarkedets udvikling,
• med ændrede kompetencekrav til lederne,
• ved at stille kritiske spørgsmål til uddannelsens overordnede indholdsmæssige og strukturelle planlægning, og
• ved at forholde sig overordnet til interne og eksterne evalueringer af uddannelsen samt ved at give forslag til nye tiltag på uddannelsen.

§ 2 - Indskrivning

§ 2.1 - Uddannelsens faglige forudsætninger og krav til beskæftigelse/erhvervserfaring

Ansøgeren skal have sproglige færdigheder i engelsk, der gør det muligt at følge engelsksproget undervisning og læse og forstå engelsksproget pensum.

Ansøgeren skal have mindst to års relevant erhvervs- og ledelseserfaring efter adgangsgivende eksamen. Der lægges vægt på, at ansøgerens erhvervs- og ledelseserfaring som helhed er relevant for uddannelsen.

§ 2.2 - Deltagerbetaling

I henhold til reglerne i bekendtgørelsen om deltidsuddannelse ved universiteterne (deltidsbekendtgørelsen) opkræves der betaling for deltagelse i undervisningen inkl. prøver og anden bedømmelse. Oplysninger om betaling, prisstruktur, og hvad betalingen dækker, kan findes under www.sdu.dk på studiesiden for MPM. 

Se også § 5.14 i studieordningen for bestemmelser omkring prøveforsøg.

Studerende, der ikke ønsker at deltage i alle studiets elementer, kan optages som enkeltfagsstuderende, hvis adgangskravene er opfyldt. På grund af den faglige progression forventes enkeltfagsstuderende ved valg af fag at have tilegnet sig de samme faglige forudsætninger som de almindelige studerende. Der udstedes bevis for beståede fag.
 

§ 2.3 - Adgangskrav

Jf. Masterbekendtgørelsen § 9 
Adgang til uddannelserne er betinget af, at ansøgere har gennemført mindst 
1) en relevant bacheloruddannelse,
2) en relevant professionsbacheloruddannelse, 
3) en relevant mellemlang videregående uddannelse, 
4) en relevant diplomuddannelse gennemført som et reguleret forløb, eller 
5) en relevant udenlandsk uddannelse på samme niveau. 
Universitetet fastsætter i studieordningen regler om krav til ansøgerens relevante uddannelsesmæssige faglige forudsætninger. 

Ansøgere skal have mindst 2 års relevant erhvervserfaring efter gennemført adgangsgivende uddannelse. Universitetet fastsætter i studieordningen regler om krav til ansøgerens erhvervserfaring. 

Universitetet kan optage ansøgere, der ikke opfylder betingelserne ovenfor, men som ud fra en konkret vurdering skønnes at have uddannelsesmæssige forudsætninger, der kan sidestilles hermed, herunder ansøgere der har gennemført en diplomuddannelse som fleksibelt forløb. Universitetet kan fastsætte, at ansøgeren senest inden det tidspunkt, der er fastsat for studiestarten, skal aflægge supplerende prøver.

Studerende, der ikke ønsker at deltage i alle studiets elementer, kan optages som enkeltfagsstuderende, hvis forudsætningerne i henhold til adgang (se ovenfor) er opfyldte; hvis adgangskravene til det pågældende enkeltfag er opfyldt af den studerende, og hvis universitetet finder optagelsen hensigtsmæssig ud fra praktiske og pædagogiske hensyn. På grund af den faglige progression forventes den enkeltfagsstuderende at have tilegnet sig de samme faglige forudsætninger som den almindelige studerende. Der udstedes bevis for beståede fag.

§ 3 - Struktur og progression

§ 3.1 - Overordnet opbygning og struktur

Jf. Masterbekendtgørelsen § 6
En masteruddannelse udbydes efter reglerne om deltidsuddannelse. Uddannelsen er normeret til 60 ECTS- point, der svarer til 1 års heltidsstudier.
Uddannelsen tilrettelægges som deltidsundervisning inden for en tidsramme på indtil 3 år, men kan også tilrettelægges som heltidsundervisning inden for en tidsramme på 1 år.
Universitetet fastlægger i studieordningen regler for, hvornår den studerende senest skal have afsluttet uddannelsen efter at være påbegyndt den.

Jf. Masterbekendtgørelsen § 7
Uddannelsen tilrettelægges som fagligt afgrænsede moduler.
Et modul er et fagelement eller en gruppe af fagelementer, der har som mål at give den studerende en helhed af faglige kvalifikationer inden for en nærmere fastsat tidsramme angivet i ECTS-point, og som afsluttes med en eller flere prøver inden for bestemte eksamensterminer, der er angivet og afgrænset i studieordningen.

Jf. Masterbekendtgørelsen § 11

Den enkelte uddannelse omfatter efter regler fastsat i studieordningen: Et antal obligatoriske moduler svarende til mindst 30 ECTS-point, der er konstituerende for uddannelsens identitet og kompetenceprofil.
1)Et afsluttende masterprojekt svarende til mindst 12 ECTS-point og højst 20 ECTS-point, der inden for et af universitetet godkendt emne dokumenterer, at niveauet for uddannelsen er opnået.

Uddannelsen kan endvidere indeholde et antal valgfrie moduler eller egentlige specialiseringsmoduler. Hvis uddannelsen tilrettelægges med specialiseringer, skal masterprojektet udarbejdes inden for specialiseringen.

Studienævnets udfyldende bestemmelser:
De 60 ECTS, som MPM omfatter, er fordelt på tre længerevarende læringsforløb á 10 ECTS; Offentlig organisation og ledelse, Professionelt og personligt lederskab og Strategisk ledelse og kommunikation (i alt 30 ECTS) samt et antal kortere læringsforløb introduktionsweekend (2 ECTS), sommeruniversitet (3 ECTS), udviklingsprojekt (3 ECTS) samt to valgfag (som tilsammen udgør 10 ECTS) (i alt 18 ECTS). Uddannelsen afsluttes med et masterprojekt på 12 ECTS.

Fagbeskrivelserne er den del af studieordningen, og her beskrives de enkelte fag mere detaljeret. Fagbeskrivelser og prøveformer opdateres to gange årligt og offentliggøres på uddannelsens hjemmeside. 

De længerevarende læringsforløb strækker sig over to semestre for at understøtte overførelsen af det tillærte til den masterstuderendes egen praksis. De kortere læringsforløb vil typisk foregå inden for ét enkelt semester. I begge tilfælde vil undervisningen basere sig på såvel klasserumsbaseret undervisning, inddragelse af online-læringsaktiviteter samt kortere, intensive, forløb med internat.

De længerevarende læringsforløb sikrer den generelle ledelseskompetence, mens de kortere valgfrie læringsforløb, introduktionsweekenden, sommeruniversitetet, udviklingsprojektet samt det afsluttende masterprojekt rummer muligheden for en specialisering.

Valgfag vil være tematiserede forløb, som svarer til eksisterende fag på masterniveau. Det kan være fag så- som Beslutnings- og forhandlingsprocesser i offentlige organisationer, Offentlig økonomistyring, Ledelse og psykisk arbejdsmiljø, Organisatorisk forandring og innovation i den offentlige sektor mv.). Det kan også være mere praksisorienterede forløb, der er målrettet aktuelle problemstillinger eksempelvis via certificerede forløb (som f.eks. Håndtering af ny persondataforordning).

Masterprojektet på MPM udgør 12 ECTS, og er nærmere beskrevet i fagbeskrivelsen. Masterprojektet kan udbydes på heltid efter studienævnets bestemmelse. Masterprojektet afslutter uddannelsen. 

Uddannelsen er tilrettelagt over 2½ år og skal være færdiggjort inden for maksimalt 4 år. Fleksibiliteten 
muliggør, at enkelte fagelementer kan udskydes og at valgfag kan skubbes til efter de længerevarende og 
korte læringsforløb er gennemført.

Det anbefales, at man i størst mulig grad følger det foreslåede studieforløb for at få de fordele, der er, ved at følge en sammenhængende uddannelse med progression i undervisningen, hvor man som studerende følges som et hold og dermed bliver del af et vedvarende fagligt netværk. Der er mulighed for at sprede arbejdsbelastningen over maksimalt 4 år, fx ved at udskyde de to valgfag.

Der eksamineres maksimalt 3 gange efter et fags afvikling, med mindre faget udbydes igen, og prøveformen samt pensum er altid den aktuelt gældende.

Andre fag udbudt i regi af Det Samfundsvidenskabelige eller Det Sundhedsvidenskabelige Fakultets masteruddannelser kan godkendes som valgfag af studienævnsformanden. Andre fag udbudt efter masterbekendtgørelsen kan søges som merit eller forhåndsmerit i studienævnet.

Der kan maksimalt opnås merit svarende til i alt 20 ECTS-point.

§ 3.2 - Studieforløb

Master of Public Management

§ 3.3 - Sammenhæng mellem adgangskrav og uddannelsens første år

Se venligst de pædagogiske og didaktiske overvejelser.

§ 4 - Fagbeskrivelser

§ 4.1 - Fagbeskrivelser

Profilopdelte fagbeskrivelser 

Master of Public Management

Fagbeskrivelser i studieordningen 

Professionelt og personligt lederskab

Introduktion

Strategisk ledelse og kommunikation

Offentlig organisation og ledelse

Sommeruniversitet og -seminar

Projektforløb

§ 5 - Bestemmelser om eksamener og prøver

§ 5.1 - Uddannelsens beståelseskrav

Jf. Karakterbekendtgørelsen §§ 15-18, Eksamensbekendtgørelsen § 25

En prøve er bestået, når den studerende opnår mindst karakteren 02 eller bedømmelsen »Bestået«. En bestået prøve kan ikke tages om.

Består en prøve af flere delprøver, skal karakteren for den samlede prøve, være mindst 02. Hvis den samlede prøve er bestået, kan delprøver med karakteren 00 eller -3 ikke tages om. Selv om den samlede prøve ikke er bestået, kan delprøver med karakteren 02 eller derover ikke tages om. Det kan fastsættes i studieordningen, at der ved en eller flere delprøver skal være opnået mindst en bestemt karakter i skalaen. Det kan fastsættes i studieordningen, at to eller flere prøver skal bestås i samme eksamenstermin.

Det kan fastsættes i studieordningen, at to eller flere prøver bestås på et samlet karaktergennemsnit. I så fald skal gennemsnittet være mindst 2,0 uden oprunding.

Det kan fastsættes i studieordningen, at en prøve med karakteren 00 eller -3 ikke kan tages om, hvis prøven er bestået efter regler fastsat efter ovenstående.

Det kan fastsættes i studieordningen, at der ved en eller flere prøver, der bestås på et samlet karaktergennemsnit, skal være opnået mindst en bestemt karakter i skalaen.

Det fastsættes i studieordningen, hvilke karakterer der indgår i det samlede eksamensresultat.
.
Det kan fastsættes i studieordningen, at de enkelte karakterer, der indgår i det samlede eksamensresultat, tæller med forskellig vægt ved beregningen af gennemsnitskvotienten. I så fald er gennemsnitskvotienten summen af de enkelte karakterer, hver multipliceret med karakterens vægt, divideret med summen af vægtene.

En eksamen er bestået, når gennemsnitskvotienten, er mindst 2,0 uden oprunding, og når alle prøver, der bedømmes med »Bestået« eller »Ikke bestået«, er bestået. Hvis der er fastsat særlige beståkrav i studieordningen efter ovenstående, skal de tillige være opfyldt. Hvis der ikke beregnes en gennemsnitskvotient, skal alle prøver, der indgår i eksamen, være bestået.
Det kan fastsættes i studieordningen, at der ved en eller flere prøver, som indgår i gennemsnitskvotienten, skal være opnået mindst en bestemt karakter i skalaen.

Ved bedømmelse gives karakterer efter 7-trins-skalaen eller bedømmelsen »Bestået« eller »Ikke bestået« eller bedømmelsen »Godkendt« eller »Ikke godkendt«, jf. karakterbekendtgørelsen. 
 
Bedømmelsen Bestået/ikke bestået eller Godkendt/ikke godkendt kan højst anvendes ved prøver, der dækker 1/3 af uddannelsens ECTS-point. Det gælder dog ikke for meritoverførte prøver.

Fakultetets udfyldende bestemmelser:
Som hovedregel kan karaktererne 00 eller -3 indgå i bedømmelsen i delprøver. Hvis den samlede prøve er bestået, kan karakteren 00 eller -3 ikke tages om. Hvis karakteren ikke kan indgå i bedømmelsen, vil det fremgå af fagbeskrivelsen.

Studienævnets udfyldende bestemmelser:
Uddannelsen er bestået, når der for hvert enkelt fag er opnået en karakter på 02 eller derover eller med bedømmelsen bestået. Såfremt et fag består af delprøver, fremgår det af de respektive fagbeskrivelser, hvorledes delprøverne vægter i fagets endelige karakter.

Der udregnes ikke et vægtet gennemsnit for uddannelsen. 

§ 5.2 - Særlige eksamener/prøver

Jf. Eksamensbekendtgørelsen § 8
Universitetet kan afholde prøver som videokonferencer eller ved hjælp af andre tekniske foranstaltninger. Universitetet skal sikre, at sikkerhedsforanstaltningerne i forbindelse med afholdelse af en sådan prøve svarer til, hvad der almindeligvis gælder for afvikling af prøven.  

Universitetet udpeger eller godkender tilsynsførende, der skal være hos den studerende under prøven. Eksaminator og censor kan opholde sig andre steder end den studerende, men skal eksaminere og give bedømmelsen efter gældende regler i øvrigt. 

Jf. Eksamensbekendtgørelsen § 11 Universitetet kan afholde prøver på en dansk repræsentation eller andre steder i udlandet, når det er begrundet i, at den studerende af praktiske eller økonomiske grunde ikke kan deltage i universitetets prøver i Danmark, og når den studerende og vedkommende prøvested er indforstået hermed. Afholdelse af danske prøver i udlandet skal finde sted efter bekendtgørelsens regler i øvrigt.  Universitetet udpeger eller godkender tilsynsførende og andre personer, som skal forestå den praktiske afvikling af prøven i udlandet. 

Jf. Eksamensbekendtgørelsen § 12 Universitetet afholder de særlige udgifter, der er forbundet med prøvens afholdelse i udlandet.  Universitetet kan lade den studerende helt eller delvist betale for de udgifter, som universitetet har afholdt i forbindelse med prøvens afholdelse. Det er en betingelse, at den studerende forud skriftligt har erklæret sig villig til at betale de pågældende udgifter. Universitetet kan betinge prøvens afholdelse af, at beløbet forudbetales.  


Fakultetets udfyldende bestemmelser: 
Masterprojektet og afsluttende prøver er ikke omfattet af ovenstående. Fakultetet kan kun i helt ekstraordinære tilfælde give tilladelse til, at et mundtligt forsvar afholdes uden for Syddansk Universitet.  

Studienævnets udfyldende bestemmelser: 
En studerende, enten bosat i udlandet eller som ved dokumenteret fx  tjenesterejse eller udstationering er forhindret i at møde op til en mundtlig prøve, kan ved ansøgning få tilladelse til at gennemføre prøven på en dansk repræsentation eller andre på forhånd fastsatte steder i udlandet. Ansøgning herom sker indsendes til studienævnet senest 6 uger før prøven afholdes.  

§ 5.3 - Stave- og formuleringsevne

Jf. Eksamensbekendtgørelsen § 26

Ved bedømmelse af bachelorprojekt og andre større skriftlige opgaver skal der ud over det faglige indhold også lægges vægt på den studerendes stave- og formuleringsevne. Universitetet kan dispensere fra reglerne for studerende, der dokumenterer en relevant specifik funktionsnedsættelse, medmindre stave- og formuleringsevnen er en væsentlig del af prøvens formål.  

Studienævnets udfyldende bestemmelser: 
Bedømmelsen af skriftlige arbejder angår primært det faglige indhold. Den studerendes stave- og formuleringsevne indgår med begrænset vægt, medmindre der er tale om ganske omfattende markante afvigelser fra en normal faglig sprogbrug. Dette vil særligt gøre sig gældende ved større skriftlige arbejder.

§ 5.4 - Interne eller eksterne eksamener/prøver

Jf. Eksamensbekendtgørelsen § 20
De eksterne prøver skal dække uddannelsens væsentlige områder, herunder bachelorprojekt. Mindst 1/3 af uddannelsens samlede ECTS-point skal dokumenteres ved eksterne prøver. Dette gælder dog ikke for meritoverførte prøver.

§ 5.5 - Eksaminationssprog

Jf. Eksamensbekendtgørelsen § 6 samt Bacheloradgangsbekendtgørelsen § 29 
I uddannelser, der udbydes på dansk, aflægges prøverne på dansk, med mindre det er en del af prøvens formål at dokumentere den studerendes færdigheder i et fremmedsprog. Prøverne kan dog aflægges på svensk og norsk i stedet for dansk, medmindre det er en del af prøvens formål at dokumentere færdigheder i dansk.

Universitetet kan i øvrigt, hvor forholdene gør det muligt, tillade studerende at aflægge en prøve på et fremmedsprog. Det gælder dog ikke, hvis det er en del af prøvens formål at dokumentere færdigheder i dansk eller i et bestemt andet fremmedsprog.

Har undervisningen i et fag været gennemført på et fremmedsprog, aflægges prøven på dette sprog, medmindre det er en del af prøvens formål at dokumentere den studerendes færdigheder i et andet sprog. Universitetet kan fravige den regel.

I uddannelser, der udbydes på engelsk eller et andet fremmedsprog, aflægges prøverne på det udbudte sprog, medmindre det er en del af prøvens formål at dokumentere den studerendes færdigheder i et andet sprog. Universitetet kan fravige denne regel.

Hvis en uddannelse udbydes med linjer med forskellige udbudssprog, skal den studerende have mulighed for
at gennemføre hovedparten af uddannelsens elementer på udbudssproget på den linje, som den studerende er
indskrevet på.

§ 5.6 - Eksamens- og prøveformer

Valg af prøveform i det enkelte fag skal ske under hensyntagen til flere faktorer. Der skal som udgangspunkt være en klar sammenhæng mellem det enkelte fags formål, indhold, læringsaktiviteter og prøveformen, således, at eksamensresultatet i det enkelte fag afspejler den studerendes grad af opfyldelse af fagets læringsmål. 

For uddannelsen i sin helhed tilstræbes en variation af prøveformer på tværs af fag, således at de studerende samlet set udprøves i de forskellige typer af viden, færdigheder og kompetencer, som er repræsenteret i uddannelsens kompetenceprofil. Dette skal sikre, at den studerendes samlede eksamensresultat afspejler den studerendes grad af opfyldelse af uddannelsens læringsmål.

§ 5.7 - Uregelmæssigheder i forbindelse med eksamener/prøver

Der kan træffes disciplinære foranstaltninger over for studerende ved eksamenssnyd eller forstyrrende adfærd ved eksaminer jf. Regler om disciplinære foranstaltninger over for de studerende ved Syddansk Universitet.

Studienævnets udfyldende bestemmelser:

Afvises en opgave eller annulleres en prøve på grund af dokumenterede uregelmæssigheder, opkræves følgende betaling, såfremt den studerende ønsker at genoptage forløbet:

  • For masterprojektet betales 50% af den oprindelige pris.
  • For andre skriftlige eller mundtlige prøver opkræves en betaling på 1.500 kr. pr. prøveforsøg, uden at der gives adgang til undervisningen igen.

Der henvises desuden til SDU’s regelsæt om eksamener samt Eksamensbekendtgørelsen samt til de generelle regler for betaling på studiets hjemmeside.

§ 5.8 - Særlige vilkår

Jf. Eksamensbekendtgørelsen § 7
Universitetet kan tilbyde særlige prøvevilkår til studerende med fysisk eller psykisk funktionsnedsættelse og til studerende med et andet modersmål end dansk, når universitetet vurderer, at det er nødvendigt for at ligestille disse studerende med andre i prøvesituationen. Det er en forudsætning, at der med tilbuddet ikke sker en ændring af prøvens niveau.

Studienævnets udfyldende bestemmelser:
En studerende med dokumenteret fysisk og/eller psykisk funktionsnedsættelse kan ansøge studienævnet om særlige vilkår for at ligestille den studerende med andre studerende i prøvesituationen. Det er en forudsætning, at der med tilbuddet ikke sker en ændring af prøvens niveau. Ansøgningen skal være studienævnet i hænde senest 6 uger inden afvikling af prøven. Relevant dokumenteret funktionsnedsættelse kan gøre, at der dispenseres fra bestemmelser i modulbeskrivelser vedr. tilladte hjælpemidler. Ansøgning om særlige prøvevilkår behandles af studienævnet.

§ 5.9 - Individuelle eksamener/prøver og gruppeprøver

Der afholdes som hovedregel ordinære prøver ved afslutningen af et undervisningsforløb, hhv. januar og juni. Dette vil fremgå af de respektive fagbeskrivelser.

§ 5.10 - Omprøver

Jf. Eksamensbekendtgørelsen § 15
Inden for rammerne af bekendtgørelse om deltidsuddannelse ved universiteterne (deltidsbekendtgørelsen) og bekendtgørelse om masteruddannelser ved universiteterne (masterbekendtgørelsen) fastsætter universitetet, hvilke interne regler der gælder for tilmelding og framelding til prøver m.v. for studerende, der er optaget på en bachelor- og kandidatuddannelse efter reglerne om deltidsuddannelse og for studerende, der er optaget på en masteruddannelse og anden deltidsuddannelse.

Studienævnets udfyldende bestemmelser:
Omprøve afholdes som hovedregel for efterårsfagene i februar og for forårsfagene i august. Studienævnet kan beslutte at afholde yderligere omprøver i næstfølgende eksamenstermin. Dette vil fremgå af de respektive fagbeskrivelser. Deltagelse i omprøven kræver, at man har deltaget i ordinær prøve i samme eksamenstermin. Studienævnet kan beslutte at ændre prøveform og bedømmelsesform til omprøven. Dette vil i givet fald blive offentliggjort efter tilmeldingsfristens udløb.

Studerende, som har deltaget i en ordinær prøve uden at have bestået denne, har mulighed for at gå op til omprøve i samme prøvetermin. Bestås omprøven ikke, har den studerende mulighed for at deltage i næste ordinære prøve. For sen framelding eller udeblivelse fra prøven tæller som et prøveforsøg, og den studerende har ikke ret til at gå til omprøve.

Studienævnet kan give adgang til omprøve efter dispensationsansøgning, såfremt der er tale om usædvanlige forhold. Usædvanlige forhold vedrører konkrete, individuelle forhold hos den enkelte studerende, som man vanskeligt kunne forudse eller er uden skyld i. Travlhed på arbejde er fx ikke et usædvanligt forhold.
Bevilliger studienævnet dispensation, annulleres det brugte prøveforsøg. Bevilliger studienævnet ikke dispensation, har den studerende mulighed for at deltage i næste ordinære prøve.

Når sygdom forhindrer den studerende i at deltage i en prøve, har man mulighed for at gå til omprøve. Dette kræver at mastersekretariatet kontaktes senest på dagen for prøven, samt man fremskaffer lægelig dokumentation for sygdommen fra egen sædvanlige læge eller anden relevant instans hurtigst muligt. Erklæringen skal indeholde dato eller periode, hvor man har været syg, og denne skal falde inden for eksamensperioden. Betaling for lægeattest dækkes af den studerende. Dokumentationen sendes på mail til mastersekretariatet hurtigst muligt, dog senest inden en måned efter prøvedato. Ved langvarig sygdom kontaktes studienævnet.

Består den studerende ikke omprøven, er man ikke berettiget til ny omprøve, men man har mulighed for at deltage i næste ordinære prøve.

Omprøve afholdes efter samme bestemmelser, som gælder for den ordinære prøve, medmindre der i bestemmelserne for den pågældende prøve eksplicit er fastsat afvigende bestemmelser vedrørende omprøve, eller antallet af deltagere til en skriftlig omprøve tilsiger, at den mest hensigtsmæssigt kan afholdes som en mundtlig prøve.

For masterprojektet gælder, at studerende som opnår bedømmelsen 00 eller derunder, får lejlighed til at bearbejde projektet, så det kan bedømmes på ny.

§ 5.11 - Prøveforsøg

Jf. Eksamensbekendtgørelsen § 13
En bestået prøve kan ikke tages om, jf. karakterbekendtgørelsen.
Den studerende har 3 prøveforsøg til at bestå en prøve m.v. Universitetet kan tillade yderligere forsøg, hvis der foreligger usædvanlige forhold. I vurderingen af om der foreligger usædvanlige forhold, kan spørgsmålet om studieegnethed ikke indgå.
En studerende, der anden gang skal have sin undervisningsdeltagelse bedømt kan forlange at aflægge prøve i stedet. Universitetet kan dog fastsætte i studieordningen, at dette ikke gælder for studiestartsprøven, Undervisningsdeltagelse, hvortil der knytter sig praktiske øvelser, kan ikke erstattes af en prøve. En studerendes modtagelse af et tilbud om omprøve betragtes ikke som et prøveforsøg.

Studienævnets udfyldende bestemmelser:
Den studerende har 3 prøveforsøg til at bestå en prøve. For Masterprojektet gælder særlige regler, idet betalingen dækker 2 prøveforsøg; den ordinære prøve og en eventuel omprøve. Betalingen dækker deltagelse i undervisningen én gang samt potentielt 3 prøveforsøg, som skal afholdes inden for et studieår. 

De 3 prøveforsøg består af:
1. Prøven, der følger umiddelbart efter faget eller modulets gennemførelse,
2. Den tilhørende omprøve (hvis man ikke består ved ordinære prøve) samt
3. Det næste ordinære prøveforsøg, som afholdes inden for et år efter første ordinære eksamen

§ 5.12 - Forudsætninger for deltagelse i eksamener/prøver

Jf. Eksamensbekendtgørelsen § 3 
Universitetet kan fastsætte regler i studieordningen om:
1) At et fag eller fagelement, hvis indhold og arbejdsform begrunder det, helt eller delvis kan dokumenteres alene ved krav om deltagelse i undervisningen.
2) At krav om deltagelse i undervisningen skal være en forudsætning for, at den studerende kan aflægge prøve i faget eller fagelementet.
3) At krav om aflevering af skriftlige opgavebesvarelser og mundtlige fremlæggelser m.v. i løbet af undervisningen skal være en forudsætning for, at den studerende kan aflægge prøve i faget eller fagelementet.
4) At der forud for bedømmelsen af en skriftlig opgavebesvarelse skal afholdes mundtligt forsvar af besvarelsen. Bedømmelsen sker da på grundlag af en samlet vurdering af opgavebesvarelsen og den mundtlige præstation.
Universitetet kan tillige fastsætte regler i studieordningen om, at bedømmelsen af skriftlige opgavebesvarelser og mundtlige fremlæggelser m.v. i løbet af undervisningsforløbet indgår som en del af karakterfastsættelsen sammen med den afsluttende prøve i et fag eller fagelement. Det skal fremgå af eventuelle regler, hvorledes de skriftlige opgavebesvarelser og mundtlige fremlæggelser m.v. indgår i den samlede bedømmelse af faget eller fagelementet. Universitetet kan fastsætte, at den studerende ikke kan deltage i den afsluttende prøve, medmindre den studerende har bestået undervisningsforløbet. Klager over
en bedømmelse, der er afgivet under et undervisningsforløb, indgives af den studerende til universitetet.

Fakultetets udfyldende bestemmelse:
Det er udelukkende muligt at deltage i omprøven, hvis de af universitetet fastsatte forudsætninger er opfyldt, se nedenfor. Såfremt den studerende ikke opfylder de af universitetet fastsatte forudsætninger for at deltage i prøven, er der brugt et prøveforsøg. Forudsætninger for deltagelse i prøver, der er opfyldt før første ordinære prøve, skal ikke gentages ved et evt. nyt prøveforsøg.

§ 5.13 - Digitale eksamener/prøver og hjælpemidler

Alle skriftlige stedprøver ved samfundsvidenskab gennemføres med anvendelse af pc til besvarelsen. 
Det forventes, at de studerende kan medbringe egen pc, der kan gå på universitetets trådløse netværk, ligesom det forventes, at der på computeren er installeret programmer svarede til en standard office-pakke, herunder mulighed for at lave pdf-filer til indlevering af besvarelser.

Digitale stedprøver afvikles under hensyntagen til it-faciliteterne på den campus, prøven skal gennemføres på.

Tilladte hjælpemidler, herunder internetadgang, vil fremgå af fagbeskrivelsen. Der henvises i øvrigt til Regler ved eksamen på Samfundsvidenskab.

§ 5.14 - Pensumbeskrivelser

Eksamenspensum udgives på Black board. Eksamenspensum er en del af studieordningen.

Der eksamineres altid i nyeste pensum.

§ 5.15 - Generelle regler vedr. formalia

Jf. Eksamensbekendtgørelsen §§ 4 og 5
Universitetet fastsætter ud fra faglige hensyn i studieordningen, om en prøve tilrettelægges som en individuel prøve eller som en gruppeprøve. Når en prøve tilrettelægges som en gruppeprøve, fastsætter universitetet samtidig, hvor mange studerende der højst kan deltage i den enkelte gruppeprøve, og om den studerende i stedet kan vælge en individuel prøve. Ved såvel en individuel prøve som en gruppeprøve skal der foretages en individuel bedømmelse af de studerendes præstationer og gives individuelle karakterer.
 Ved en mundtlig gruppeprøve skal den enkelte studerende eksamineres på en sådan måde, at det sikres, at der foretages en individuel bedømmelse af den studerendes præstation. Ved tilrettelæggelse af en mundtlig gruppeprøve skal universitetet sikre, at den tid, der er afsat til prøven, tilpasses antallet af studerende, der deltager i prøven.
Ved en skriftlig opgavebesvarelse, som er udarbejdet af flere studerende, kan der kun gives en selvstændig karakter eller anden bedømmelse, hvis den enkelte studerendes bidrag kan konstateres. Universitetet fastsætter krav om individualisering i studieordningen.
Når der ikke skal gives en selvstændig karakter eller anden bedømmelse for en skriftlig opgavebesvarelse, som er udarbejdet af flere studerende, kan opgavebesvarelsen indgå i bedømmelsen ved en efterfølgende mundtlig prøve.
Afholder universitetet en individuel, mundtlig prøve som opfølgning på en skriftlig opgavebesvarelse, der er udarbejdet af flere studerende, og som opfølgning på en eventuel mundtlig gruppeprøve, må disse studerende ikke være til stede i prøvelokalet, før de skal eksamineres i den individuelle, mundtlige prøve.

Fakultetets udfyldende bestemmelser:
Antallet af studerende i en gruppeprøve kan som hovedregel maksimalt være 4. Studienævnet kan beslutte at afvige reglen. Det vil i givet fald fremgå af fagbeskrivelsen. Omfanget af skriftlige opgaver er fastsat således, at omfanget af sider eller tid til mundtlig prøve ved to personer +50 %, ved tre personer +75% og fire personer +100%. Afsnit skal markeres, så det tydeligt fremgår hvem der er ansvarlig for hvilke dele af opgaven.

Hvis det fremgår af fagbeskrivelsen, kan der erlægges gruppeprøve i stedet for individuel eksamination. Her gælder samme regler for omfang af sideantal og tid til mundtlig prøve ligesom afsnit skal markeres, så det tydeligt fremgår hvem, der er ansvarlig for hvilke dele af opgaven.

§ 6 - Bestemmelser om merit og fritagelser

§ 6.1 - Merit

Jf. Masterbekendtgørelsen § 16
Universitetet kan, i det enkelte tilfælde eller ved almindelige regler fastsat af universitetet, godkende, at beståede uddannelseselementer efter denne bekendtgørelse træder i stedet for uddannelseselementer i en anden masteruddannelse efter denne bekendtgørelse (merit). Universitetet kan tillige godkende, at beståede uddannelseselementer fra en anden godkendt dansk masteruddannelse eller tilsvarende udenlandsk uddannelse træder i stedet for uddannelseselementer efter denne bekendtgørelse. Et masterprojekt fra en afsluttet masteruddannelse kan ikke meritoverføres til en ny masteruddannelse. Afgørelse træffes på grundlag af en faglig vurdering. 

Jf. Masterbekendtgørelsen § 17
Universitetets afgørelse, for så vidt angår afslag eller delvis afslag på merit for beståede danske uddannelseselementer og forhåndsmerit for danske eller udenlandske uddannelseselementer, kan indbringes for et meritankenævn, jf. bekendtgørelse om ankenævn for afgørelse om merit i universitetsuddannelser (meritankenævnsbekendtgørelsen).

Universitetets afgørelse, for så vidt angår afslag eller delvis afslag på merit for beståede udenlandske uddannelseselementer, kan indbringes for Kvalifikationsnævnet, jf. lov om vurdering af udenlandske uddannelseskvalifikationer m.v.

Studienævnets udfyldende bestemmelser:
Forhåndsmerit og merit bevilliges efter ansøgning til studienævnet og søges gennem ansøgningsportalen SAGA 

Merit kan gives på baggrund af fag bestået fra en anden masteruddannelse. I vurderingen, som altid er individuel, indgår flere forhold, herunder omfanget og niveauet af pensum på det pågældende fag, den faglige relevans på MPM samt aktualiteten af faget. Der kan maksimalt opnås merit svarende til i alt 20 ECTS-point

§ 7 - Bestemmelser om uddannelsens tilrettelæggelse

§ 7.1 - Til- og framelding til undervisning og eksamener/prøver

Jf. Eksamensbekendtgørelsen § 15
Inden for rammerne af bekendtgørelse om deltidsuddannelse ved universiteterne (deltidsbekendtgørelsen) og bekendtgørelse om masteruddannelser ved universiteterne (masterbekendtgørelsen) fastsætter universitetet, hvilke interne regler der gælder for tilmelding og framelding til prøver m.v. for studerende, der er optaget på en bachelor- og kandidatuddannelse efter reglerne om deltidsuddannelse og for studerende, der er optaget på en masteruddannelse og anden deltidsuddannelse.

Studienævnets udfyldende bestemmelser:
Fra- og tilmeldingsfrister meddeles af Mastersekretariatet. Følgende internt fastsatte frister gælder for framelding til ordinær prøve og omprøve. Framelding til en ordinær prøve eller en omprøve skal ske senest ugedagen før første prøvedag for det enkelte fag eller modul. Afmelder man efter denne frist tæller det som et prøveforsøg.

Første prøvedag defineres således:
  • Skriftlig hjemmeopgave: Dato for aflevering.
  • Skriftlig hjemmeopgave med bundet emne: Dato for udlevering af opgaveformulering.
  • Skriftlig stedprøve: Dagen for prøvens afvikling
  • Mundtlig på baggrund af skriftligt produkt: Dato for aflevering af skriftlige produkt.
  • Mundtlig prøve: Dagen for prøven, dog første prøvedag, hvis prøven foregår over flere dage.

§ 7.2 - Tilladelse til at følge fag på kandidatniveau


§ 7.3 - Tidsfrist for gennemførsel af studiet

Jf. Masterbekendtgørelsen § 6
En masteruddannelse udbydes efter reglerne om deltidsuddannelse. Uddannelsen er normeret til 60 ECTS- point, der svarer til 1 års heltidsstudier.
Uddannelsen tilrettelægges som deltidsundervisning inden for en tidsramme på indtil 3 år, men kan også tilrettelægges som heltidsundervisning inden for en tidsramme på 1 år.
Universitetet fastlægger i studieordningen regler for, hvornår den studerende senest skal have afsluttet uddannelsen efter at være påbegyndt den.

Uddannelsen er tilrettelagt over 2½ år og skal være færdiggjort inden for maksimalt 4 år. Fleksibiliteten 
muliggør, at enkelte fagelementer kan udskydes og at valgfag kan skubbes til efter de længerevarende og korte læringsforløb er gennemført.

Det anbefales, at man i størst mulig grad følger det foreslåede studieforløb for at få de fordele, der er, ved at følge en sammenhængende uddannelse med progression i undervisningen, hvor man som studerende følges som et hold og dermed bliver del af et vedvarende fagligt netværk. Der er mulighed for at sprede arbejdsbelastningen over maksimalt 4 år, fx ved at udskyde de to valgfag.

§ 7.4 - Krav om studieaktivitet


§ 7.5 - Masterprojekt

Jf. Eksamensbekendtgørelsens § 26
Ved bedømmelsen af masterprojekt og andre større skriftlige opgaver skal der ud over det faglige indhold også lægges vægt på den studerendes stave- og formuleringsevne. I studieordningen fastsættes regler om, hvorledes stave- og formuleringsevnen indgår i den samlede bedømmelse af eksamenspræstationen, idet det faglige indhold dog vægtes tungest, medmindre faget eller fagelementet er sprog eller fremmedsprog. Masterprojektet skal forsynes med et resumé på et fremmedsprog. Hvis masterprojektet er skrevet på et frem- medsprog, bortset fra norsk og svensk, kan resuméet skrives på dansk. I studieordningen fastsættes, hvorledes resuméet indgår i den samlede bedømmelse af eksamenspræstationen, og hvilket sprog resuméet kan el- ler skal skrives på.

Universitetet kan dispensere fra ovenstående for studerende, der dokumenterer en relevant specifik funktionsnedsættelse, medmindre stave- og formuleringsevnen er en væsentlig del af prøvens formål.

Masterprojektet på MPM udgør 12 ECTS, og er nærmere beskrevet i fagbeskrivelsen. Masterprojektet kan udbydes på heltid efter studienævnets bestemmelse.

§ 7.6 - Speciale


§ 7.7 - Bachelorprojekt


§ 7.8 - Deltagerbegrænsning

Såfremt der til et fag er deltagerbegrænsning, vil dette samt udvælgelse hertil fremgå af fagbeskrivelsen.

§ 7.9 - Valgfag

Valgfag vil være tematiserede forløb, som svarer til eksisterende fag på masterniveau. Det kan være fag så- som Beslutnings- og forhandlingsprocesser i offentlige organisationer, Offentlig økonomistyring, Ledelse og psykisk arbejdsmiljø, Organisatorisk forandring og innovation i den offentlige sektor mv.). Det kan også være mere praksisorienterede forløb, der er målrettet aktuelle problemstillinger eksempelvis via certificerede forløb (som f.eks. Håndtering af ny persondataforordning). 

§ 8 - Dispensation og klagemuligheder

§ 8.1 - Klage over eksamener/prøver

Jf. Eksamensbekendtgørelsen §§ 34 og 37 og 48
Klager over prøver eller anden bedømmelse, der indgår i eksamen, indgives af den studerende til universitetet. Klagen skal være skriftlig og begrundet. Klagen skal indgives senest 2 uger efter, at bedømmelsen er offentliggjort. Fristen løber dog tidligst fra den dato, der er oplyst for meddelelsen af bedømmelsen.
Universitetet kan dispensere fra klagefristen, hvis der foreligger usædvanlige forhold.

Ved ombedømmelse skal bedømmerne have forelagt sagens akter, herunder opgaven, besvarelsen, klagen, de oprindelige bedømmeres udtalelse, klagerens kommentarer og universitetets afgørelse.

Bedømmelsen ved ombedømmelse og omprøve, som kan resultere i en lavere karakter, meddeles til
universitetet af bedømmerne. Ved ombedømmelse af skriftlige prøver vedlægger bedømmerne en skriftlig begrundelse for bedømmelsen. Bedømmelsen kan ikke indbringes for anden administrativ myndighed, jf. dog § 44.

Universitetets endelige afgørelser efter afsnit I om eksamen i denne bekendtgørelse kan indbringes for Styrelsen for Videregående Uddannelser af den, afgørelsen vedrører (klageren), når klagen vedrører retlige spørgsmål. Fristen for indgivelse af klage er 2 uger fra den dag, afgørelsen er meddelt klageren.
Klagen indgives til universitetet, der afgiver en udtalelse. Klageren skal have lejlighed til at kommentere universitetets udtalelse inden for en frist af mindst 1 uge. Universitetet sender klagen til Styrelsen vedlagt udtalelsen og klagerens eventuelle kommentarer.

§ 8.2 - Klage over universitetets afgørelser

Jf. Uddannelsesbekendtgørelsen § 42 
Universitetets afgørelser efter uddannelsesbekendtgørelsen kan indbringes for Styrelsen for Forskning og Uddannelse af studerende, når klagen vedrører retlige spørgsmål. Fristen for indgivelse af klage er 2 uger fra den dag, afgørelsen er meddelt klageren. 

Klagen indgives til universitetet, der afgiver en udtalelse. Klageren skal have lejlighed til at kommentere universitetets udtalelse inden for en frist af mindst 1 uge. Universitetet sender klagen til styrelsen vedlagt udtalelsen og klagerens eventuelle kommentarer.

Jf. Eksamensbekendtgørelsen § 44. 
Klage over afgørelser, som er truffet i medfør af § 35, stk. 3, § 37, stk. 4, eller § 40, stk. 3, kan indbringes for universitetet, hvis klagen vedrører retlige spørgsmål.
Klagen skal indgives til universitetet senest 2 uger efter, at afgørelsen er meddelt den studerende.
Universitetet kan dispensere fra stk. 2, hvis der foreligger usædvanlige forhold.
Universitetets afgørelse i henhold til stk. 1 kan indbringes for Styrelsen for Videregående Uddannelser, jf. § 48.

§ 9 - Uddannelsens forankring

§ 9.1 - Hjemmel

Denne studieordning er udarbejdet med hjemmel i

• Uddannelses- og Forskningsministeriet, lovbekendtgørelse nr. 172 af 27. februar 2018 af lov om universiteter (universitetsloven)

• Uddannelses- og Forskningsministeriet, bekendtgørelse nr. 1187 af 7. december 2009 om masteruddan- nelser ved universiteterne (masterbekendtgørelsen)

• Uddannelses- og Forskningsministeriet, bekendtgørelse nr. 1188 af 7. december 2009 om deltidsuddan- nelse ved universiteterne (deltidsbekendtgørelsen), samt bekendtgørelse nr. 1533 af 16. december 2013 om ændring af bekendtgørelse om deltidsuddannelse ved universiteterne og bekendtgørelse nr. 260 af 18. marts 2015 om ændring af bekendtgørelse om deltidsuddannelse ved universiteterne.

• Uddannelses- og Forskningsministeriet, bekendtgørelse nr. 1062 af 30. juni 2016 om eksamen og censur ved universitetsuddannelser (eksamensbekendtgørelsen), og bekendtgørelse nr. 1503 af 28. november 2017 og bekendtgørelse nr. 1080 af 28. august 2018 om ændring af eksamensbekendtgørelsen.

• Uddannelses- og Forskningsministeriet, bekendtgørelse nr. 114 af 3. februar 2015 om karakterskala og anden bedømmelse ved uddannelser på Uddannelses- og Forskningsministeriets område (karakterbekendtgørelsen).


§ 9.2 - Studienævn

Studienævn for efter- og videreuddannelse på samfundsvidenskab og sundhedsvidenskab

§ 9.3 - Censorkorps

Censorkorpset for Statskundskab

§ 9.4 - Ikrafttrædelsesdato for studieordningen

01-09-2019

§ 9.5 - Gældende for studerende optaget fra og med

01-09-2019

§ 9.6 - Dato for godkendelse i studienævnet

29-11-2019

§ 9.7 - Dato for Dekanens godkendelse

14-04-2020

§ 9.8 - Overgangsordninger og studieordningsændringer

Studerende, der er optaget med studiestart 1. september 2018 eller tidligere på uddannelsen, fortsætter efter den tidligere studieordning. Studerende, der mangler fag, vil blive tilbudt en individuel vurdering og løsning ift. gennemførsel af MPM uddannelsen.