translation.lazy-loading-fagbesks
0 /
translation.lazy-loading-profiler
0 /

Studieordning for Master i offentlig kvalitet og ledelse

Studienævn for efter- og videreuddannelse på samfundsvidenskab og sundhedsvidenskab
Uddannelsestitler:
  • Master i offentlig kvalitet og ledelse
  • Master of Public Quality Management
ECTS-point: 60
Byer: Odense
Terminer: Efterår
Ikrafttrædelsesdato: 01-09-2017
Gældende for studerende optaget pr.: 01-09-2017

§ 1 - Beskrivelse af uddannelsen

§ 1.1 - Stamblad

Uddannelsestitler

Master i offentlig kvalitet og ledelse (Master i offentlig kvalitet og ledelse, MPQM)

Bekendtgørelser

Bekendtgørelse af lov om universiteter (universitetsloven) (LBK nr 778 af 07/08/2019)

Bekendtgørelse om masteruddannelser ved universiteterne (masterbekendtgørelsen) (BEK nr 19 af 09/01/2020)

Bekendtgørelse om eksamen og censur ved universitetsuddannelser (eksamensbekendtgørelsen) (BEK nr 22 af 09/01/2020)

Bekendtgørelse om karakterskala og anden bedømmelse ved uddannelser på Uddannelses- og Forskningsministeriets område (karakterbekendtgørelsen) (BEK nr 114 af 03/02/2015)

Bekendtgørelse om ankenævn for afgørelser om merit i universitetsuddannelser (meritankenævnsbekendtgørelsen) (BEK nr 1517 af 16/12/2013)

Bekendtgørelse om ændring af bekendtgørelse om ankenævn for afgørelser om merit i universitetsuddannelser (meritankenævnsbekendtgørelsen) (BEK nr 880 af 26/08/2019)

ECTS-point

60

Startår

2006

Studienævn

Studienævn for efter- og videreuddannelse på samfundsvidenskab og sundhedsvidenskab

Sprog

Dansk

Byer

Odense

Terminer

Efterår

Niveau

Master

§ 1.2 - Uddannelsens formål

Uddannelsen har til formål at bygge videre på de studerendes uddannelsesbaggrund og erhvervserfaring, så de bliver i stand til på videnskabeligt og fagligt opdateret grundlag at analysere, vurdere, perspektivere og udvikle beslutningsorienterede og ledelsesmæssige forhold i relation til kvalitetsarbejdet i en offentlig sektor eller tilsvarende organisation, fx en NGO eller interesseorganisation.
Uddannelsen skal medvirke til øget forståelse af ligheder mellem sektorer eller sektorlignende organisationer samt skabe øget mobilitet herimellem.
Det er centralt for masteruddannelsen, at de studerende i alle faser af uddannelsen medinddrager deres egen erfaring og nuværende praksis i alle aspekter af undervisningen og i de andre læringsaktiviteter jf. Masterbekendtgørelsen:

§ 1: Masteruddannelser er forskningsbaserede videregående uddannelser inden for videreuddannelsessystemet for voksne, der har til formål at give studerende med praktisk erhvervserfaring og en forudgående uddannelsesbaggrund en videregående uddannelse inden for et specialiseret område eller i et bredere perspektiv på et fagligt eller flerfagligt område

§ 2: En masteruddannelse skal på videnskabeligt grundlag give de studerende viden, færdigheder og kompetencer, som kvalificerer til at kunne varetage højt kvalificerede funktioner i virksomheder, institutioner m.v.

§ 1.3 - Uddannelsens overordnede didaktiske og pædagogiske grundlag

Ifølge Masterbekendtgørelsen skal masteruddannelsen tilrettelægges som fagligt afgrænsede moduler. Et modul er et fagelement eller en gruppe af fagelementer, der har som mål at give den studerende en helhed af faglige kvalifikationer inden for en nærmere fastsat tidsramme angivet i ECTS-point, og som afsluttes med en eller flere prøver.

Uddannelser ved Syddansk Universitet er baseret på bærende principper om aktiverende undervisning og aktiv læring. De studerende, medarbejderne og ledelsen har i fællesskab ansvaret for at principperne realiseres igennem hele uddannelsesforløbet.

Herudover bygger uddannelser ved Det Sundhedsvidenskabelige Fakultet på fakultetets pædagogiske strategi, der dels indebærer differentierede læringsformer, dels har et særskilt fokus på FAIR-princippet, dvs. feedback, aktivitet, individualisering og relevans. Uddannelsen er således planlagt og undervisningen tilrettelagt på en sådan måde, at der er gode muligheder for feedback mellem undervisere og studerende, høj aktivitet blandt studerende, mulighed for individualiserede læringsforløb og for at indhold og form fremtræder relevant for de fremtidige studier og det fremtidige virke. Endvidere er prøver og eksamener tilrettelagt under hensyntagen til anerkendte, forskningsbaserede principper om validitet, reliabilitet, impact på læring, økonomi og acceptabilitet. 

Det kendetegnende ved masteruddannelsen i offentlig kvalitet og ledelse ved SDU er, at uddannelsen er forskningsbaseret, praksisorienteret, samt pædagogisk og didaktisk bygger på constructive alignment.

En forskningsbaseret uddannelse involverer uddannelsens indhold og form, undervisernes aktiviteter og kvalifikationer, de studerendes aktiviteter og uddannelsens organisering. Forskningsbaseret undervisning betyder, at underviserne er aktive forskere, der inddrager sin forskning i undervisningen og eventuelt inddrager de studerende i sin forskning. På en forskningsbaseret uddannelse tilegner den studerende sig videnskabelig, herunder metodisk, viden, færdigheder og kompetencer, som kan anvendes både i forsknings- og praksissammenhænge. Den studerende involveres i diskussion af forskningsproblemer og forskningsresultater, og endelig udfordres den studerende til aktivt at udfordre teorier og benyttede forskningsmetoder indenfor rehabilitering. Endelig organiseres en forskningsbaseret uddannelse, så den studerende har adgang til relevante aktive forskningsmiljøer.

At uddannelsen er praksisrettet betyder, at alle læringsaktiviteter er valgt og anvendt med henblik på, at den studerende opnår viden og færdigheder der kan forbedre egen praksis. De studerendes kompetencer vil også kunne anvendes i mere teoretiske og forskningsmæssige sammenhænge. 

Som grundlag for læringsaktiviteterne knyttet til det enkelte modul er der udarbejdet en detaljeret studieguide, som beskriver modulets mål og læringsudbytte, undervisningsformer og pædagogiske intentioner, prøven og kriterier for at bestå prøven, litteratur og en lektionsplan. Læringsudbyttet er udformet som specifikke mål der på den ene side giver undervisere, vejledere og eksaminatorer mulighed for at tilrettelægge og gennemføre undervisningen og prøven med henblik på at give den studerende optimale muligheder for at opnå det definerede læringsudbytte samt at graden af målopfyldelse reelt kan vurderes til eksamen. På den anden side gør den specifikke udformning af læringsudbyttet det tydeligt for den studerende, hvad de kan forvente at opnå gennem læringsaktiviteterne samt, at graden af opfyldelse af disse mål, som de bliver vurderet på til prøven. Begge disse forhold knytter an til yderligere tre sammenhængende pædagogiske principper:

Læringsmæssigt samarbejde: Uddannelsen er et læringsmæssigt samarbejde mellem de studerende og uddannelsens undervisere og forskere. Fra uddannelsens side stilles forskellige uddannelsesmæssige ressourcer og ekspertise (faglig såvel som pædagogisk og didaktisk) til rådighed for de studerende. De studerende påtager sig rollen som selvstændige studerende med ansvar for egne læreprocesser og egen uddannelse.

Pædagogisk mangfoldighed: Uddannelsen er kendetegnet ved pædagogisk mangfoldighed, både hvad gælder undervisning, vejledning, andre arbejdsformer og læringsaktiviteter samt prøveformer, under hensyntagen til de bærende principper om aktiverende undervisning og aktiv læring. Studerende tilbydes via denne mangfoldighed mulighed for at lære på mange forskellige måder gennem uddannelsen, og således også at udvikle sig som lærende.

Anbefalet litteratur: Uddannelsen angiver til hver enkelt modul anbefalet litteratur. Dette er litteratur, som er velegnet i forhold til at opnå den del af mål for læringsudbytte, som kan opnås via læsning mv. Studerende har således mulighed for at benytte sig af den anbefalede litteratur i forhold til at opnå de definerede mål for læringsudbytte, eller at opnå disse på anden vis.


§ 1.4 - Profiler

Master i offentlig kvalitet og ledelse

§ 2 - Indskrivning

§ 2.1 - Uddannelsens faglige forudsætninger og krav til erhvervserfaring

Ansøgere skal have mindst 2 års relevant erhvervserfaring efter gennemført adgangsgivende uddannelse. Universitetet fastsætter i studieordningen regler om krav til ansøgerens erhvervserfaring.

Stk. 2 Studerende på masteruddannelsen i offentlig kvalitet og ledelse skal have sproglige færdigheder i engelsk, der gør det muligt at læse engelsksproget litteratur samt følge engelsksproget undervisning.

Stk. 3 Ved flere ansøgere end disponible pladser.
Hvis der er flere ansøgere, end der er disponible pladser, vil udvælgelsen blandt de kvalificerede ansøgere ske efter følgende kriterier:

1) Erfaring med kvalitet- og/eller ledelsesarbejde i mindst 2-5 år umiddelbart før optagelse på studiet, og hvor hovedparten af arbejdstiden har drejet sig om kvalitet og/eller ledelse.

2) Erfaring med ledende, udviklende, undervisende eller på anden måde fagligt ansvar, hvor kvalitet og/eller ledelse indgår som et væsentligt element.

Ud fra et pointsystem vil den ansøger med flest point opnå optagelse. Pointsystemet er opbygget således, at basis optagelseskravene giver 1 point. Kriterium 1 og 2 kan hver give yderligere 4 point, således at en ansøger højst kan få 9 point.

Stk. 4 Enkeltfagsstuderende: Studerende, der ikke ønsker at deltage i alle studiets elementer, kan optages som studerende på enkelte moduler, hvis forudsætningerne i stk.1 er opfyldte.

Stk. 5 Uddannelsen kan følges på heltid efter studienævnets bestemmelse og efter individuel ansøgning.


§ 2.2 - Deltagerbetaling

Der betales altid den til enhver tid gældende pris for et modul.Gældende pris er annonceret på uddannelsens hjemmeside. Læses der fag udenfor studieordningen, må der påregnes en højere eller lavere samlet pris for en hel MPQM uddannelse.

Betalingen dækker: Sommeruniversitet, undervisningen på modulerne, workshops og vejledning samt højst tre indstillinger til prøve i det enkelte modul, dog én indstilling til masterprojektet med eventuel omprøve. Der betales ikke separat for Introduktions-weekenden.

De tre forsøg består af:

- prøven, der følger umiddelbart efter fagets gennemførelse,
- den tilhørende omprøve (hvis du ikke består ved første ordinære eksamen) samt
- det andet ordinære prøveforsøg (hvis du ikke består omprøven)
 
En fornyet betaling på 50% af fagets aktuelle pris kan give adgang til undervisningen igen, hvis holdet oprettes, og der er ledige pladser på det pågældende hold. Du kan ikke ved fornyet betaling opnå flere eksamensforsøg end de i eksamensbekendtgørelsen fastsatte tre forsøg pr. modul. 

Se øvrige betalingsbetingelser på studiets hjemmeside. 

§ 2.3 - Adgangskrav

Jf. Masterbekendtgørelsen § 9. Adgang til uddannelserne er betinget af, at ansøgere har gennemført mindst
1) en relevant bacheloruddannelse
2) en relevant professionsbacheloruddannelse
3) en relevant mellemlang videregående uddannelse
4) en relevant diplomuddannelse gennemført som et reguleret forløb eller
5) en relevant udenlandsk uddannelse på samme niveau

Stk. 2 Universitetet fastsætter i studieordningen regler om krav til ansøgerens relevante uddannelsesmæssige faglige forudsætninger, jf. stk. 1.

Stk. 3 En relevant mellemlang eller lang videregående uddannelse kan eksempelvis være følgende: medicin, kiropraktik, odontologi, psykologi, folkesundhed, ergoterapi, fysioterapi, sygepleje, socialrådgiver, socialpædagog, lærer, diætist, logopæd, afspændingspædagog, statskundskab, samfundsvidenskab, statsvidenskab, naturvidenskab.

Stk. 4 Dispensation jf. Masterbekendtgørelsen § 9
Universitetet kan optage ansøgere, der ikke opfylder betingelserne i stk. 1, men som ud fra en konkret vurdering skønnes at have uddannelsesmæssige forudsætninger, der kan sidestilles hermed, herunder ansøgere der har gennemført en diplomuddannelse som fleksibelt forløb. Universitetet kan fastsætte, at ansøgeren senest inden det tidspunkt, der er fastsat for studiestarten, skal aflægge supplerende prøver.

§ 3 - Struktur og progression

§ 3.1 - Overordnet opbygning, struktur og progression

De obligatoriske moduler, sommeruniversitetet og masterprojektet udgør uddannelsens konstituerende elementer på 55 ECTS og det valgfrie modul 5 ECTS.

De 60 ECTS, som Master i offentlig kvalitet og ledelse omfatter, er fordelt på syv obligatoriske grundmoduler (35 ECTS), et valgfrit modul (5 ECTS), introduktionsweekend, sommeruniversitet (5 ECTS) samt masterprojekt inklusiv tilhørende workshops (15 ECTS). I de obligatoriske grundmoduler opnås generelle kompetencer, mens valgfaget og det afsluttende masterprojekt giver mulighed for specialisering.

Modulernes rækkefølge og den faglige progression

Progression i en uddannelse kan ske på to forskellige måder. En vertikal progression giver den studerende en klar fornemmelse af hvilke forudsætninger, der er nødvendige for at kunne få det fulde udbytte af et undervisningsforløb. Dvs. at ét undervisningsforløb er en forudsætning for at kunne følge med og opnå målene for et andet undervisningsforløb. Vertikal progression kan således ske indenfor et enkelt modul, de enkelte moduler imellem og mellem uddannelsesniveauer (diplom, bachelor, master, kandidat osv). En horisontal progression udvider den studerendes faglige viden og færdigheder på samme niveau set i forhold til den vertikale progression. Det vil også være relevant at forestille sig at gå et/flere niveau/er ned for at opnå specifik viden og færdigheder for fx en konkret praksis eller faglighed. Dette ses bl.a. når en ansøger med en kandidat og/eller en ph.d.-grad optages på en masteruddannelse.

Stk. 2 Masteruddannelsen i offentlig kvalitet og ledelse består af syv obligatoriske moduler; tre på første semester, tre på andet semester og et på tredje semester. Hertil kommer Sommeruniversitetet som opstart på 3. semester og et valgfrit modul. På 4. semester skrives afsluttende masterprojekt.

Stk. 3 Det første af de syv obligatoriske moduler Videnskabsteori og metode er målrettet videnskabsteori og forskningsmetodologi og udgør et generisk metodemodul, som bringes i anvendelse i de resterende moduler under uddannelsesforløbet. De seks andre obligatoriske moduler er enten rettet mod kvalitetsdimensionen (Kvalitet og kvalitetsledelse) eller mod ledelsesdimensionen (Økonomisk forståelse og incitamenter; Moderne offentlig ledelse; Retlige rammer) eller mod begge dimensioner (Kvalitetsudvikling og implementering, Evaluering). Disse udgør grundmodulerne i uddannelsen.

Stk. 4 Uddannelsen er tilrettelagt således, at der for hver dimension er en logisk faglig progression, og modulernes rækkefølge er derefter bestemt ud fra det pædagogiske princip, at de studerende først skal have en grundig indføring i de begreber og metoder, der danner grundlag for kvalitet og kvalitetsledelse, hvilket gives i modulet Kvalitet og kvalitetsledelse. Dette efterfølges af moduler, som videreudvikler begreber og metoder samt udbreder fokus og spektrum for pågældende dimension.

Stk. 5 Modulet Kvalitet og kvalitetsledelse indleder samtidig uddannelsens kvalitetsdimension, hvor alle grundlæggende begreber og metoder præsenteres sammen med principperne bag, centrale modeller for og redskaber til kvalitetsudviklingsarbejde gennemgås. Kvalitetsdimensionen progredieres i modulet Kvalitetsudvikling og implementering, hvor de studerende erhverver sig deltaljeret kendskab til såvel kvalitative som kvantitative metoder til vedvarende kvalitetsudvikling, herunder kvalitetsvurdering og kvalitetsovervågning af offentlige ydelser.

Stk. 6 Modulet Kvalitet og kvalitetsledelse indleder også ledelsesdimensionen med præsentation af grundlæggende begreber og metoder indenfor kvalitetsledelse. Modulet giver de basale færdigheder, som videreføres i de efterfølgende ledelsesmoduler. I modulet Økonomisk forståelse og incitamenter præsenteres de studerende for centrale økonomiske styringsmæssige problemstillinger, og disse ledelsesmæssige perspektiver videreføres og videreudvikles i modulet Moderne offentlig ledelse, hvor de studerende ud over yderligere begreber, metoder og terminologi på ledelsesområdet også præsenteres for relevante teoretiske tilgangsvinkler. Yderligere begreber, metoder og teorier indenfor ledelsesdimensionen Kvalitetsudvikling og implementering, hvor flere ledelsesaspekter inddrages og kobles direkte på kvalitetsudviklings initiativer, ligesom juridiske aspekter og dimensioner præsenteres i Retlige rammer.

Stk. 7 Alle de tillærte kompetencer fra de seks første obligatoriske moduler kommer i spil på Sommeruniversitetet, hvor de studerende opøver færdigheder til at indkredse og afgrænse en flerfaglig problemstilling metodisk og teoretisk, samt gennemføre en analyse og kritisk forholde sig hertil. Sommeruniversitetet er baseret på den læring, de studerende har opnået på første studieår.

Stk. 8 Sommeruniversitetet efterfølges af modulet Evaluering, der yderligere perspektivere både kvalitets- og ledelsesdimensionen, samt et valgfrit modul, der på tilsvarende måde grupperes indenfor hhv. kvalitet og ledelse og giver derved de studerende mulighed for at vinkle deres individuelle uddannelse i den retning, som de har præferencer for

Stk. 9 Som afslutning på masteruddannelsen i offentlig kvalitet og ledelse skrives et masterprojekt, der individuelt kan vinkles efter personlige præferencer indenfor hhv. kvalitet eller ledelse eller begge.

§ 3.2 - Sammenhæng mellem adgangskrav og uddannelsens første år

Opstarten på masteruddannelsen i offentlig kvalitet og ledelse tager udgangspunkt i de studerendes forudgående professionsfaglige og akademiske forudsætninger samt deres praksiserfaringer opnået gennem deres forudgående erhvervserfaring. Denne kan være relativ bred, dækkende arbejde i offentlige, halvoffentlige og non-profit organisationer, som leverer serviceydelser til borgere, brugere, patienter og lign.

De tre ledelsesrettede moduler på første år indeholder på lignende vis akademisering af fagspecifik grunduddannelse og praksiserfaring og giver de studerende et teoretisk grundlag til analyse af praksisrelevante problemstillinger indenfor hhv. økonomi, jura og ledelse med forskellige tilgangsvinkler på et videnskabeligt niveau. Alle tre moduler bygger ovenpå de studerendes fagspecifikke grunduddannelse og eventuelle praksiserfaring med kvalitetsarbejde i form af akademisering, teoretisering og analytisk tilgang til kvalitetsarbejdet ved anvendelse af forskellige generiske ledelsesinstrumenter på teoretisk grundlag.

Fokus i de obligatoriske moduler på uddannelsens første år ligger således på det teoretiske og metodiske grundlag for arbejde med kvalitet og med ledelse med kontinuert inddragelse af de studerendes egen praksiserfaring samt det fremadrettede praksisrelevante kvalitets- og ledelsesarbejde både i undervisningen og i de efterfølgende prøver.

Uddannelsen indledes med en to-dages Introduktionsweekend, hvor de studerende præsenteres for uddannelsens indhold og forudsætningerne for at gennemføre en universitetsbaseret masteruddannelse.

Af de syv obligatoriske moduler på første studieår er det første målrettet videnskabsteori og forskningsmetoder, og det danner grundlag for yderligere akademisering af de studerendes faglige grunduddannelse samt praksiserfaring og udbygger således de studerendes generiske metodiske og videnskabelige kompetencer til universitetsniveau.

Dernæst følger fem andre obligatoriske moduler på første studieår, som hver især bygger ovenpå grunduddannelser og erhvervserfaring med forskellige fagområder, vinkler og varianter. Modulet Kvalitet og kvalitetsledelse danner grundlag for akademisk og videnskabeligt arbejde med emnet kvalitet i offentlige ydelser, og bibringer de studerende kompetencer til at analysere kvalitet og kvalitetsparametre. Dette udbygges yderligere med nye vinkler, facetter og varianter indenfor Kvalitetsudvikling og implementering. Begge disse moduler bibringer de studerende opkvalificering og akademisering af deres monofaglige baggrundsviden fra deres grunduddannelse og deres eventuelle praktiske erfaring med kvalitetsarbejde på grundlag af generisk videnskabelig teori og metode indenfor kvalitetsområdet, der sætter dem i stand til at anvende det i kvalitetsarbejde generelt og i gennemførelsen af kvalitetsudviklingsprojekter på et videnskabeligt niveau.

§ 4 - Modulbeskrivelser

§ 4.1 - Modulbeskrivelser

Profilopdelte fagbeskrivelser 

Master i offentlig kvalitet og ledelse

Modulbeskrivelser i studieordningen 

Kvalitet og kvalitetsledelse

Videnskabsteori og metode

Økonomisk forståelse og incitamenter

Moderne offentlig ledelse

Kvalitetsudvikling og implementering

Sundhedsjura

Brugerperspektiver og brugerinddragelse

Studieophold

Strategisk kommunikation

Sommeruniversitet

Evaluering

Masterprojekt

§ 5 - Bestemmelser om prøver

§ 5.1 - Uddannelsens beståelseskrav samt regler om gennemsnitskvotient

Såvel eksterne som interne prøver kan bedømmes ved enten karakter efter 7-trins-skalaen eller bestået/ikke bestået. Alle krav i et modul skal være bestået for at hele modulet er bestået.

Prøveresultater udtrykkes ved enkeltkarakterer. Der angives således ikke en gennemsnitskarakter for uddannelsens samlede resultat.

Uddannelsen er bestået, når alle uddannelsens moduler er bestået med minimum karakteren 02 eller har opnået bedømmelsen ”Bestået”.En bestået prøve kan ikke tages om, jf. Karakterbekendtgørelsen § 15

§ 5.2 - Stave- og formuleringsevne ved større opgaver

I henhold til Eksamensbekendtgørelsen §24 indgår stave- og formuleringsevne som en del af den samlede bedømmelse af eksamenspræstationen i større skriftlige opgaver såsom masterprojektet, idet det faglige indhold dog skal vægtes tungest.

Studienævnet kan dispensere fra denne bestemmelse for studerende, der dokumenterer en relevant specifik funktionsnedsættelse, medmindre stave- og formuleringsevnen er en væsentlig del af prøvens formål.

§ 5.3 - Interne eller eksterne prøver

Afholdelse og vurdering af prøver sker i henhold til de gældende bekendtgørelser,  fx Eksamensbekendtgørelsen og Karakterbekendtgørelsen. 

Alle prøver er enten interne eller eksterne. Ved interne prøver foretages bedømmelsen af en eller flere undervisere (eksaminatorer) udpeget af universitetet blandt underviserne på universitetet.

De eksterne prøver skal dække uddannelsens væsentlige områder, herunder masterprojektet. Mindst en tredjedel af uddannelsens samlede ECTS-point skal dokumenteres ved eksterne prøver. Det fremgår af de enkelte modulbeskrivelser, om faget bedømmes med intern eller ekstern censur. For masteruddannelsen i offentlig kvalitet og ledelse betyder dette, at mindst 20 ECTS-point skal dokumenteres ved eksterne prøver.

Ved eksterne prøver foretages bedømmelsen af en eller flere eksaminatorer og af en censor fra censorkorpset for statskundskab, samfundsfag, cand.soc. samt masteruddannelserne ved SDU.

§ 5.4 - Prøvesprog

Prøvesprog fremgår af modulbeskrivelsen for faget. Prøver kan aflægges på dansk, engelsk, norsk eller svensk. Efter aftale med både eksaminator og censor kan studerende aflægge prøve på andet fremmedsprog.

§ 5.5 - Undervisnings- og prøveformer

Skriftlige prøver / opgaver

Krav til omfang af skriftlige opgaver angives i fagbeskrivelsen for det pågældende modul. Der kan angives omfang i antal typeenheder. Ved typeenhed forstås ethvert typografisk element, dvs. ikke blot bogstaver og tal, men også interpunktionstegn og mellemrum. Fodnoter tælles med som en typeenhed. Der medregnes ikke forside, indholdsfortegnelse, litteraturliste, resumé samt bilagsmateriale. Yderligere regler kan fastsættes i studieguiden.

Ikke-skriftligt analysemateriale som film, video, billeder m.v. kan opgives som litteratur ved skriftlige opgaver. Det nærmere omfang skal aftales og godkendes af underviser eller vejleder. For film- og video opgivelser gælder, at omfanget angives som 1 minut.

Den studerende skal påføre antal typeenheder på forsiden af skriftlige opgaver. 

Skriftlige opgaver, der ikke overholder de angivne bestemmelser vedr. omfang, kan ikke antages til bedømmelse. 

Skriftlige opgaver afvises ved overskridelse af tidsfrist for aflevering.

Undervisning og prøveformer, herunder censur

På masteruddannelsen i offentlig kvalitet og ledelse anvendes varierende undervisningsformer og læringsaktiviteter omfattende dialogbaserede forelæsninger og en række studenteraktiverende metoder, som f.eks. case undervisning, gruppearbejde, individuelle eller fælles fordybelsesopgaver samt opgaveforberedelse evt. under fortløbende vejledning. Al undervisning og prøver tager udgangspunkt i FAIR-principperne i Det Sundhedsvidenskabelige Fakultets pædagogiske strategi, og prøveformer er valgt efter principperne om ”constructive alignment”.

Prøveformer i de enkelte moduler er valgt med udgangspunkt i de tre overordnede prøveformer: skriftlig prøve, mundtlig prøve eller en kombination heraf. Modultovholder har – i samarbejde med studieleder og med godkendelse i studienævnet – ansvaret for at udvælge den mest velegnede prøveform til pågældende modul. Dette sker under hensyntagen til udprøvning af pågældendes moduls læringsudbyttemål, til sammenhæng med uddannelsens overordnede kompetenceprofil samt til faglige og pædagogiske overvejelser for det pågældende modul.

Masterprojektet og alle obligatoriske moduler med undtagelse af Videnskabsteori og metode bedømmes ved 7-trin-skalaen. Videnskabsteori og metode, Sommeruniversitet samt Studieophold bedømmes ved Bestået/ikke bestået. Modulet Kvalitet og kvalitetsledelse samt Masterprojektet bedømmes med censur. Det valgfrie modul bedømmes enten ved Bestået/ikke bestået eller ved 7-trins-skalaen.

Af bilag 1 ses sammenhæng mellem læringsudbyttemål, undervisnings- og prøveform for de enkelte moduler.

Grundlæggende er det intentionen, at de prøver, den studerende møder, opfylder følgende seks krav:

  1. I videst muligt omfang anvendes metoder som den studerende vil kunne anvende i egen praksis efter endt uddannelse.
  2. Der er ”constructive alignment” mellem målet for faget, de anvendte læringsaktiviteter og den prøveform der vælges, dvs. det som den studerende testes i er det som den studerende har brugt tid på igennem undervisningsforløbet og de læringsaktiviteter der har været anvendt giver den studerende mulighed for at opnå det opstillede læringsudbytte.
  3. Prøveformen er valid, dvs. prøven er udformet så den rent faktisk måler det læringsudbytte som er målet for modulet.
  4. Prøveformen er reliabel, dvs. prøveformen giver det samme resultat uanset hvornår den studerende går op til prøven under den forudsætning at den studerendes kompetencer ikke har ændret sig.
  5. Prøveformen er omkostningseffektiv, dvs. omkostninger ved anvendelse af prøveformen står mål med prøvens betydning for den samlede uddannelse.
  6. Prøveformen skal være af en type og gennemføres på en måde så den studerende, eksaminator og evt. censor finder det acceptabelt og trygt at gennemføre prøven.

§ 5.6 - Uregelmæssigheder i forbindelse med prøver

Den studerende skal under studiet og prøverne efterleve principperne for videnskabelig redelighed og reglerne om eksamener som beskrevet i Regler for disciplinære foranstaltninger over for de studerende ved Syddansk Universitet. Konstateret prøvesnyd sanktioneres ved advarsel, manglende bedømmelse af prøve, bortvisning i en begrænset periode eller permanent bortvisning.

Særligt ved uregelmæssigheder på betalingsuddannelser

Afvises en opgave eller annulleres en prøve på grund af dokumenterede uregelmæssigheder, opkræves følgende betaling, såfremt den studerende ønsker at genoptage forløbet:

  • For masterprojektet betales 50% af den oprindelige pris.
  • For andre skriftlige eller mundtlige prøver opkræves en betaling på 1.500 kr. pr. prøveforsøg, uden at der gives adgang til undervisningen igen.

Der henvises desuden til SDU’s regelsæt om eksamener samt Eksamensbekendtgørelsen samt til de generelle regler for betaling på studiets hjemmeside.

§ 5.7 - Særlige prøvevilkår

En studerende med fysisk og/eller psykisk funktionsnedsættelse kan ansøge studienævnet om særlige vilkår for at ligestille den studerende med andre studerende i prøvesituationen. Det er en forudsætning, at der med tilbuddet ikke sker en ændring af prøvens niveau. Ansøgningen skal være studienævnet i hænde senest 6 uger inden afvikling af prøven. 

Relevant dokumenteret funktionsnedsættelse kan gøre, at der dispenseres fra bestemmelser i modulbeskrivelser vedr. tilladte hjælpemidler 

Ansøgning om særlige prøvevilkår behandles af studienævnet.

§ 5.8 - Ordinære prøver

Mundtlige prøver foregår som udgangspunkt ved fysisk fremmøde. Er man bosat udenfor Danmark eller forhindret i fremmøde som følge af tjenesteærinde på prøvetidspunktet, er det muligt at ansøge studienævnet om fjerneksamen. Ansøgningsfristen for dette er senest 1. november for vintereksamen og 1. april for sommereksamen.

Der er følgende prøverformer på masteruddannelsen: Hjemmeopgave; Masterprojekt med mundtligt forsvar; Projektrapport; Projektrapport med mundtligt forsvar; Synopsis med mundtlig prøve.

Emne, indhold, varighed og andre formelle krav fremgår af modulbeskrivelsen og studieguiden.

Alle skriftlige prøver og synopser afleveres elektronisk og tjekkes for plagiat.

§ 5.9 - Omprøver

Indenfor rammerne af bekendtgørelse om deltidsuddannelse ved universiteterne (deltidsbekendtgørelsen) og bekendtgørelse om masteruddannelser ved universiteterne (masterbekendtgørelsen) fastsætter universitetet, hvilke interne regler der gælder for tilmelding og framelding til prøver m.v. for studerende, der er optaget på en bachelor- og kandidatuddannelse efter reglerne om deltidsuddannelse og for studerende, der er optaget på en masteruddannelse og anden deltidsuddannelse. De interne regler fremgår også af uddannelsens hjemmeside.

Stk. 2 Ved prøver med eksamenstermin i slutningen af efterårssemesteret, skal studerende, der har deltaget i en ordinær prøve uden at bestå denne, have mulighed for at gå til omprøve i samme eksamenstermin eller i umiddelbar forlængelse heraf, dog senest i februar. Ved prøver hvor der er eksamenstermin i slutningen af forårssemesteret, skal studerende, der har deltaget i en ordinær prøve uden at bestå denne, have mulighed for at gå til omprøve i samme eksamenstermin eller i umiddelbar forlængelse heraf, dog senest i august.

Stk. 3 I de tilfælde hvor der er flere eksamensterminer i samme semester, skal studerende, der har deltaget i en ordinær prøve uden at bestå denne, have mulighed for at gå til omprøve snarest muligt, dog senest 6 måneder efter afholdelse af den ordinære prøve. Tilsvarende gælder, hvis studerende har været forhindret i at deltage i en ordinær prøve på grund af sygdom.

Stk. 4 Stk. 2 gælder også hvis studerende har været forhindret i at deltage i en ordinær prøve på grund af sygdom.

Stk. 5 Hvis en studerende udebliver fra en prøve/ikke afleverer til ordinær afleveringsfrist opfattes det som udeblivelse og kan først tage omprøve ved næste ordinære prøve.

 Stk. 6 Hvis den studerende ikke afleverer til tiden eller ikke møder op til prøve på aftalt tidspunkt på grund af sygdom tildeles den studerende omprøve, jf. stk. 2.

Proceduren herfor er således:

  • Den studerende kontakter Mastersekretariatet senest på dagen for prøven
  • Den studerende fremskaffer lægelig dokumentation for sygdommen fra egen læge hurtigst muligt. Erklæringen skal indeholde dato og/eller periode for sygdom eller sygemelding samt stempel og underskrift fra pågældende læge. Betaling for lægeattest dækkes af den studerende.
  • Den studerende sender lægeerklæringen på mail til mastersekretariatet hurtigst muligt, dog senest indenfor 30 dage. 
  • Dette gælder også for sygdom opstået efter sidste rettidige afmeldingstidspunkt, sygdom opstået under prøven eller sygdom konstateret umiddelbart (samme dag) efter prøven og hvor det skønnes, at sygdommen har haft indflydelse på præstationen. Ved manglende lægeerklæring opfattes den ikke-beståede prøve som udeblivelse, og omprøve kan først finde sted ved næste ordinære prøve.

Stk. 7 En bestået prøve kan ikke tages om, jf. Karakterbekendtgørelsen § 15, stk. 1.

§ 5.10 - Prøveforsøg

En studerende har 3 prøveforsøg til at bestå en prøve. Studienævnet kan tillade yderligere prøveforsøg (4. gangsforsøg ect.), hvis der er tale om usædvanlige forhold, og der er betalingsdækning herfor.

Betalingen dækker tre forsøg for fag/moduler og to forsøg ved masterprojektet. 

§ 5.11 - Forudsætninger for deltagelse i prøver

Eventuelle forudsætninger for deltagelse i prøver fremgår af den enkelte modulbeskrivelse.

§ 5.12 - Digitale prøver og hjælpemidler

Hjælpemidler

Det fremgår af modulbeskrivelsen om der må benyttes hjælpemidler. Studienævnet kan, hvor der foreligger dokumentation for usædvanlige forhold, bevilge studerende særlige prøvevilkår i form af særlige hjælpemidler.


§ 6 - Bestemmelser om merit og fritagelser

§ 6.1 - Startmerit

Ikke relevant for studerende på en masteruddannelse.

§ 6.2 - Forhåndsmerit

Studerende har mulighed for at følge relevante moduler på universiteter i såvel Danmark eller i udlandet. Der skal søges forhåndsmerit herfor jf. 16 i masterbekendtgørelsen, dette inden den studerende søger optagelse på et andet universitet. Der kan i følge samme bekendtgørelse ikke meddeles forhåndsmerit for fag taget på en kandidatuddannelse.

Godkendelse og endelig registrering af forhåndsmerit kan kun gives, hvis den studerende i forbindelse med ansøgningen om forpligter sig til, når de forhåndsmeriterede uddannelseselementer er gennemført, at fremsende den fornødne dokumentation til Registrering og Legalitet.

§ 6.3 - Merit

Beståede uddannelseselementer fra en anden dansk eller udenlandsk uddannelse kan træde i stedet for uddannelseselementer fra master i offentlig kvalitet og ledelse (merit), jf. § 16 i masterbekendtgørelsen.Der kan i følge samme bekendtgørelse ikke meddeles merit for fag taget på en kandidatuddannelse.

Afgørelsen foretages af studienævnet efter ansøgning og træffes på grundlag af en individuel og faglig vurdering af ækvivalensen mellem de berørte uddannelseselementer. Ved mangelfuld eller ufuldstændig dokumentation kan studienævnet afslå merit.

Et masterprojekt fra en afsluttet masteruddannelse kan ikke meritoverføres til en ny masteruddannelse jf. § 16 i masterbekendtgørelsen.

Der er to muligheder for at få meritoverført et udlandsophold:

1. Den studerende kan følge den udenlandske uddannelsesinstitutions kurser på lige fod med stedets øvrige studerende og deltage i prøverne og få karakteren Bestået/Ikke bestået. Hvis det pågældende fagelement bedømmes efter 7-trinsskalaen ved begge uddannelsesinstitutioner, overføres bedømmelsen med karakterer.

2. Den studerende kan følge den udenlandske uddannelsesinstitutions kurser på lige fod med stedets øvrige studerende, men undlade at deltage i eksaminer på stedet. I stedet for skal den studerende udarbejde en projektrapport, der dokumenterer de færdigheder, der er opnået ved udlandsopholdet. Denne projektrapport bliver evalueret af Syddansk Universitet efter de almindelige regler for den uddannelsessøgendes uddannelse, når den studerende er vendt hjem. Ved et studieophold, hvor denne løsning vælges, får den studerende tildelt en vejleder fra Syddansk Universitet.

Universitetets afgørelser, for så vidt angår afslag eller delvis afslag på merit for beståede udenlandske uddannelseselementer, kan indbringes for Kvalifikationsnævnet, jf. masterbekendtgørelsen § 17, stk. 2..

§ 7 - Bestemmelser om uddannelsens tilrettelæggelse

§ 7.1 - Til- og framelding til undervisning og prøver

Tilmelding til undervisning og prøver

Ved undervisningstilmelding til et modul, hvortil der er knyttet en eller flere prøver, er den studerende automatisk tilmeldt til prøven jf.  Eksamensbekendtgørelsen §14. 

Stk. 2 Undervisningstilmelding sker til Mastersekretariatet, og tidsfristerne for undervisningstilmelding meddeles af studieadministrationen.

Stk. 3 For prøver, hvor der ikke er tilknyttet undervisningstilmelding, f.eks. ved 2. og 3. prøveforsøg, skal eksamenstilmelding ske til Mastersekretariatet.

Stk. 4 En studerende kan framelde sin prøvedeltagelse jf. Eksamensbekendtgørelsen § 14 samt interne fastsatte regler, som kan ses på uddannelsens hjemmeside. Framelding skal ske til Mastersekretariatet senest ugedagen før prøven påbegyndes.

tk. 5 Framelding for skriftlige prøver: 1 uge før prøven finder sted, 1 uge før en opgave udleveres (hjemmeopgaver) eller en prøven påbegyndes (datoen for aflevering af synopsis og mundtlige prøvers 1. eksamensdag). Den studerende kan ved afmelding først gå op til prøven, når modulet udbydes næste gang. Ikke-rettidig framelding (efter frameldingsfrist) medfører, at eksamen tæller som et eksamensforsøg.

Stk. 6 Prøveresultater offentliggøres senest fire uger efter prøvens afholdelse, juli måned undtaget.

Stk. 7 En studerende har højst tre prøveforsøg til at bestå en prøve. Undtaget herfra er masterprojektet, hvor der tildeles to prøveforsøg. Studienævnet kan tillade yderligere prøveforsøg, hvis der foreligger usædvanlige forhold.

§ 7.2 - Tidsfrist for gennemførsel af studiet

Uddannelsen skal være bestået indenfor en periode på seks år efter uddannelsen er påbegyndt.

Hvis en studerende ikke har færdiggjort sin uddannelse indenfor den seksårige periode, og den studerende ønsker at genoptage eller færdiggøre sin masteruddannelse, kan den studerende ansøge studienævnet om dispensation med henblik på forlængelse af uddannelsen (studietidsforlængelse). Ansøgningen skal vedlægges en realistisk plan over det resterende uddannelsesforløb.

Jf. deltidsbekendtgørelsen § 12, stk. 3-4 pkt. 2 kan indskrivningen bringes til ophør, når den studerende:

  • Har gennemført masteruddannelsen
  • Melder sig fra uddannelsen
  • Deltagerbetalingen er udløbet
  • Er afskåret fra at fortsætte uddannelsen som følge af, at den studerende har opbrugt sine prøveforsøg
  • Er afskåret fra at fortsætte uddannelsen som følge af overskridelse af uddannelsens tidsfrist på maksimalt seks år
  • Er varigt bortvist fra universitetet (Universitetslov § 14 stk. 9)

Hvis den studerende er udskrevet af uddannelsen, kan man søge studienævnet om genindskrivning og samtidig meritoverførsel til en evt. ny studieordning, jf. deltidsbekendtgørelsen § 12, stk. 5. der vedlægges en realistisk plan over studieforløbet.

Der udstedes eksamensbevis for Masteruddannelsen i offentlig kvalitet og ledelse senest to måneder efter uddannelsen er bestået. Udstedelse af eksamensbeviser for moduler som enkeltfagsstuderende sker ved henvendelse til Mastersekretariatet.

§ 7.3 - Krav om studieaktivitet

Der er ingen særlige krav om studieaktivitet på master i offentlig ledelse og kvalitet, udover tidsfrist for gennemførsel af hele uddannelsen, som er på 6 år, se ovenfor 7.3.

§ 7.4 - Masterprojekt

Alle prøver ved masteruddannelsen i offentlig kvalitet og ledelse skal være bestået for at kunne aflevere masterprojektet med henblik på aflæggelse af mundtligt forsvar (eksamen). Jf. masterbekendtgørelsen.§ 11, stk. 2 afslutter masterprojektet uddannelsen.

Stk. 2 Formålet med masterprojektet er at give den studerende anledning til at demonstrere selvstændig evne til at indkredse og afgrænse en problemstilling, at gennemføre en empirisk og/eller teoretisk undersøgelse, at foretage en kritisk analyse og en nuanceret diskussion samt en klar konklusion og en relevant perspektivering. Masterprojektet skal demonstrere det overblik og den indsigt, der er opnået gennem studieforløbet. Masterprojektet kan knyttes an til egen professionelle faglige udøvelse, der dermed gøres til genstand for teoretisk analyse og refleksion. Masterprojektet skal i alle situationer demonstrere en tydelig relevans for masteruddannelsens centrale fagområder og -metoder og være koblet til indhold og mål i de obligatoriske moduler.

Stk. 3 Indledende arbejde med et masterprojekt kan påbegyndes på alle tidspunkter i uddannelsesforløbet, og det anbefales at påbegynde masterprojektforløbet senest på tredje semester. For at påbegynde et masterprojektforløb kræves der en vejledningsaftale mellem den studerende og en SDU tilknyttet vejleder. Yderligere detaljer fremgår af studieguiden. 

Stk. 4 Masterprojektforløbet består dels af vejledningsworkshops, dels af et skriftligt masterprojekt samt et mundtligt forsvar. Masterprojektet bedømmes først og fremmest på sit faglige indhold, men stave- og formuleringsevne indgår også i bedømmelsen. Den skriftlige del af masterprojektet vægtes mest i bedømmelsen. Der gives en samlet karakter på basis af det skriftlige og den mundtlige præstation. Masterprojektet bedømmes med censur efter 7-trins-skalaen.

Stk. 5 Masterprojektets skriftlige og mundtlige del kan gennemføres på dansk, engelsk, norsk eller svensk.

Stk. 6 Masterprojektet kan kun forsvares i enten juni eller december/januar måned.

Stk. 7 Masterprojektet er enten et individuelt projekt eller et gruppeprojekt med maksimalt to studerende.

Stk. 8 Masterprojektet tildeles to prøveforsøg inden for betalingen. Den studerende kan ved 50% genindbetaling opnå et tredie og sidste eksamensforsøg indenfor eksamensbekendtgørelsens rammer. Studienævnet kan tillade yderligere prøveforsøg, hvis der foreligger usædvanlige forhold, og der er betalingsdækning herfor. 

§ 7.5 - Orlov

Ikke relevant for studerende på en masteruddannelse.

§ 7.6 - Deltagerbegrænsning

Se § 2.5

§ 7.7 - Valgfag

Forudsætninger for deltagelse: Opfylder optagelseskriterierne for masteruddannelser på Det Sundhedsvidenskabelige Fakultet, SDU.

Stk. 2 Den studerende kan vælge et valgfrit modul udbudt på de sundhedsvidenskabelige masteruddannelser svarende til 5 ECTS-point.

Stk. 3 Den studerende kan også vælge det valgfrie modul fra andre masteruddannelser udbudt af Syddansk Universitet eller andre bekendtgørelsesbelagte masteruddannelser, godkendt af Ministeriet for Uddannelse og Forskning. Ved ønsker om valgfrit modul, der ikke udbydes af masteruddannelsen i offentlig kvalitet og ledelsen, kontaktes Mastersekretariatet.

Stk. 4 Moduler, udbudt af tilsvarende anerkendte udenlandske uddannelsesinstitutioner, kan indgå som valgfrit modul, såfremt det enkelte modul forud er godkendt af studienævnet for Efter- og videreuddannelse på samfunds- og sundhedsvidenskab ved SDU på baggrund af en ansøgning.

Stk. 5 Antallet og emner for valgfrie moduler udbudt på masteruddannelsen i offentlig kvalitet og ledelse varierer fra år til år. Aktuelle valgfrie moduler fremgår af uddannelsens oversigt på hjemmesiden. Mål, indhold, prøveform mv. fremgår af studieguiden for de enkelte moduler.

Stk. 6 For at oprette et valgfag kræves et tilstrækkeligt antal deltagere.

Stk. 7 Vælger man valgfrie moduler fra andre masteruddannelser, betales den aktuelle pris for faget.

§ 8 - Dispensation og klagemuligheder

§ 8.1 - Dispensation fra regler, fastsat af universitetet

SDU's generelle studieregler er gældende for forhold, der ikke er nævnt i Eksamensbekendtgørelsen.

Studienævnet kan, hvis der foreligger usædvanlige forhold, dispensere fra regler i studieordningen, der alene er fastsat af universitetet.

§ 8.2 - Klage over eksamen

Klager over prøver eller anden bedømmelse, der indgår i eksamen, indgives af den studerende og stiles til Dekanen for det Sundhedsvidenskabelige Fakultet. Klagen skal være skriftlig og begrundet. Der skal anvendes særligt skema til indgivelse af eksamensklages, som findes på fakultetets hjemmeside.

En studerende kan bl.a. klage over:

  • Retlige spørgsmål
  • Eksaminationsgrundlaget
  • Prøveforløbet
  • Bedømmelsen

Klagen skal indgives senest to uger efter, at bedømmelsen er offentliggjort. Fristen løber dog tidligst fra den dato, der er meddelt for offentliggørelsen. Universitetet kan i særlige tilfælde dispensere fra tidsfristkravet. Der henvises i øvrigt til Eksamensbekendtgørelsen kapitel 7 samt klagevejledningen, som fremgår af Det Sundhedsvidenskabelige Fakultets hjemmeside.


Fakultetet kan ikke træffe afgørelse om at ændre et resultat. Fakultetet kan kun træffe afgørelse i form af følgende:

  • Ombedømmelse ved nye bedømmere (skriftlig eksamen)
  • Tilbud om ny prøve (omprøve) ved nye bedømmere (mundtlig eksamen)
  • Afvisning af klagen

Resultatet af en omprøve eller ombedømmelse kan resultere i en lavere karakter end den oprindelige.

Klager over andre forhold end eksamen, f.eks. vejledning og undervisning, skal stiles til studieledelsen.

§ 8.3 - Klage over universitetets afgørelser

Afgørelser om merit.

Universitetets/studienævnets afgørelser efter masterbekendtgørelsen § 16 for så vidt angår afslag eller delvist afslag på merit for beståede danske uddannelseselementer og forhåndsmerit for danske eller udenlandske uddannelseselementer, kan indbringes for et meritankenævn efter reglerne i masterbekendtgørelsen § 17, stk. 1.

Universitetets afgørelser efter masterbekendtgørelsen § 16 for så vidt angår afslag og delvist afslag på merit for beståede udenlandske uddannelseselementer, kan indbringes for Kvalifikationsnævnet efter reglerne i masterbekendtgørelsen § 17, stk. 2.

Klage vedrørende retlige spørgsmål

Studienævnets afgørelser efter gældende love og bekendtgørelser samt denne studieordning kan af studerende indbringes for Styrelsen for Forskning og uddannelse, når klagen vedrører retlige spørgsmål.

Klagen skal være begrundet og skal indgives til universitetet senest to uger efter at studienævnets afgørelse er meddelt den studerende. Universitetet afgiver en udtalelse, som klageren skal have lejlighed til at kommentere på inden for en frist af mindst 1 uge. Universitetet sender derefter klagen til Styrelsen for Forskning og uddannelse vedlagt udtalelsen og klagerens eventuelle kommentarer hertil.

§ 9 - Uddannelsens forankring

§ 9.1 - Studienævn

Studienævn for efter- og videreuddannelse på samfundsvidenskab og sundhedsvidenskab

§ 9.2 - Censorkorps

Censorkorpset for Statskundskab

§ 9.3 - Ikrafttrædelsesdato

01-09-2017

§ 9.4 - Gældende for studerende optaget pr.

01-09-2017

§ 9.5 - Dato for godkendelse i studienævnet

05-11-2019

§ 9.6 - Dato for Dekanens godkendelse

06-11-2019

§ 9.7 - Overgangsordninger

Studerende som har påbegyndt deres masteruddannelse før september 2017, og som har afbrudt masteruddannelsen, men ønsker at genoptage masteruddannelsen, skal indskrives under denne studieordning.

Stk.2 Studerende, som er optaget på masteruddannelsen i offentlig kvalitet og ledelse før 1. september 2017, fortsætter uddannelsen efter pågældende studieordning, men kan overflyttes til denne nye studieordning efter ansøgning jf. følgende meritovergange:

Moduler fra tidligere studieordninger tildeles i 2017-studieordning merit som følger

Samfunds- og sundhedsvidenskabelig metode til 
Videnskabsteori og metode

Moderne økonomi-, kontrakt- og incitamentstyring til
Økonomisk forståelse og incitamenter
 
Moderne incitament- og økonomistyring til
Økonomisk forståelse og incitamenter

Kvalitetsmonitorering og sikkerhed til 
Kvalitetsudvikling og implementering

Projektarbejde og projektledelse til 
Valgfrit modul

Implementerings- og forandringsledelse i offentlige virksomheder til
Moderne offentlig ledelse

Brugerorientering og borgerinddragelse til
Brugerperspektiver og brugerinddragelse

Effektmåling og anden evaluering af offentlige ydelser til
Evaluering (obligatorisk modul)

Evaluering og effektmåling til
Evaluering (obligatorisk modul) 

Ledelse til
Moderne offentlig ledelse