Studieordning for Bachelor i kemi- og bioteknologi

Studienævnet for uddannelserne ved Det Tekniske Fakultet
Uddannelsestitler:
  • Bachelor i kemi- og bioteknologi
  • Bachelor of Science in Engineering (Chemical Engineering and Biotechnology)
ECTS-point: 180
Byer: Odense
Terminer: Efterår
Ikrafttrædelsesdato:
Gældende for studerende optaget pr.: 01-09-2020

Version: Godkendt - aktiv

§ 1 - Beskrivelse af uddannelsen

§ 1.1 - Gældende for studerende optaget pr.

01-09-2020

§ 1.2 - Uddannelsens formål, herunder evt. faglig profil og specialiseringer

Formålet med bacheloruddannelsen er at

  • indføre den studerende i fagområdets videnskabelige discipliner, herunder fagområdets teori og metode, så den studerende opnår en bred faglig viden og kunnen
  • give den studerende den faglige viden og de teoretiske og metodiske kvalifikationer, så den studerende bliver i stand til selvstændigt at identificere, formulere og løse komplekse problemstillinger inden for fagområdets relevante bestanddele
  • og give den studerende grundlag for udøvelse af erhvervsfunktioner og kvalificere sig til optagelse på en kandidatuddannelse.

Bacheloruddannelsen er et selvstændigt afrundet forløb og uddannelsen tilrettelægges, så den faglige sammenhæng og progression er sikret. Uddannelsens opbygning sikrer, at den studerende har mulighed for at vælge mellem flere kandidatuddannelser eller afslutte bacheloruddannelsen med umiddelbar erhvervskompetence.

Bacheloruddannelsen er en heltidsuddannelse, som er normeret til 180 ECTS-point, svarende til en fuldtidsstuderendes arbejde i 34 måneder, ved studiestart i forårssemestret dog 36 måneder. Uddannelsen består af konstituerende fagelementer, andre obligatoriske fagelementer, herunder støttefag og indeholder fagområdets videnskabsteori, valgfag samt et bachelorprojekt.

§ 1.3 - Didaktisk og pædagogisk grundlag

Den Syddanske Model for Ingeniøruddannelser

Bachelor- og kandidatuddannelserne inden for det ingeniørvidenskabelige hovedområde er forskningsbaserede heltidsuddannelser, der kvalificerer den studerende til selvstændigt at varetage erhvervsfunktioner på baggrund af kundskaber og metodiske færdigheder inden for fagområdet.

Alle uddannelser på Syddansk Universitet er tilrettelagt i overensstemmelse med universitetets bærende principper for uddannelse. For diplom- og civilingeniøruddannelserne er principperne udmøntet i uddannelseskonceptet 'Den Syddanske Model for Ingeniøruddannelser', fremover benævnt DSMI.  

Ved at udbyde og gennemføre ingeniøruddannelser på basis af DSMI sikrer universitetet at de nyuddannede ingeniører fra universitetet er i besiddelse af en høj professionel standard baseret på beherskelse af en række centrale kompetencer, der efterspørges på arbejdsmarkedet såvel som inden for forskningsverdenen.

Nedenfor er hovedpunkterne fra uddannelseskonceptet gengivet - uddannelseskonceptet DSMI i sin fulde længde findes i elektronisk udgave på Det Tekniske Fakultets hjemmeside.

Indhold og kompetencer

  • Fagligheden står i centrum, og alle ingeniøruddannelser på Syddansk Universitet har derfor rod i forsknings- og udviklingsmiljøer med høj international standard. Der leveres forsknings- og undervisning på alle niveauer af uddannelserne, således at hensynet til både grundforskning og praksisnær anvendt forskning og udvikling i samarbejde med erhvervslivet bliver tilgodeset.
  • Uddannelserne skal skabe moderne, helstøbte ingeniører. Lærings- og evalueringsmiljøet er derfor baseret på aktiverende undervisning og aktiv læring, der stimulerer de studerende til at tænke og arbejde problemorienteret, projektorienteret og tværfagligt. Der arbejdes både i teams og selvstændigt, og der lægges vægt på innovation og refleksion.
  • Uddannelserne skal modne de studerende til at kunne løse opgaver i en international kontekst. De studerende færdes gennem hele studiet i et miljø med internationale undervisere og forskere, internationale medstuderende og i løbet af studiet vil de studerende også skulle indgå i projektgrupper på tværs af sproglige og kulturelle forskelle. Rammerne for uddannelserne er tilrettelagt, så det giver gode muligheder for udlandsophold ligesom der vil være krav til de studerende om at gennemføre undervisningsforløb på engelsk, jf. § 3.
  • For at sikre dimittendernes værdi på arbejdsmarkedet umiddelbart efter endt uddannelse, rummer uddannelserne en høj grad af erhvervsrelevans. Dette sikres primært via eksternt projektsamarbejde med virksomheder. Dette samarbejde sikrer, at de studerendes faglighed løbende bringes i anvendelse i konkret og tidssvarende kontekst.
  • Alle studerende anspores til iværksætteri - konkret gennem den i uddannelsen integrerede virksomheds- og forretningsforståelse - og mere generelt gennem et lærings- og evalueringsmiljø, som stimulerer de studerendes initiativ, kreativitet og ansvarlighed.
  • I løbet af studiet samarbejder alle studerende mindst én gang med studerende fra andre ingeniørretninger eller andre uddannelser om en løsning af en kompleks, tværfaglig problemstilling i tæt samarbejde med en virksomhed. Dette tværfaglige samarbejde organiseres ud fra princippet om 'experts in teams'.

Struktur og læringsmiljø

Overordnet kan samspillet mellem studiestruktur, kompetencer samt lærings- og evalueringsmiljøet i ingeniøruddannelserne ved Syddansk Universitet fremstilles således:

  • I den praktiske tilrettelæggelse af studieforløbet er der lagt afgørende vægt på, at undervisnings- og prøveformer er relevante og tidssvarende, og at disse understøtter de studerendes tilegnelse af de centrale kompetencer. Det tilstræbes herved, at de studerende får et meget dynamisk uddannelsesliv, hvor den enkelte forventes at være aktiv medspiller og tage ansvar for egen læring. Den studerende "lærer at lære", så han/hun senere hurtigt kan sætte sig ind i nye og komplekse problemstillinger ligesom de studerende igennem hele studiet anspores til selvstændighed såvel som til samarbejde.
  • Med det formål at styrke både den faglige fordybelse og anvendelsen af fagligheden samt den enkeltes fortsatte motivation for faglig og personlig udvikling på et arbejdsmarked under hastig forandring, er der i uddannelseskonceptet bevidst arbejdet med at integrere de teknisk-faglige og de bredere ingeniørkompetencer.
  • Med DSMI tilbyder Syddansk Universitet de studerende et attraktivt og relevant uddannelsesforløb med gode erhvervsmuligheder her og nu. Nøgleordene er aktiverende undervisning og aktiv læring som udmøntes gennem projektorienteret samarbejde og problembaseret læring. Formålet er at uddanne helstøbte ingeniører med høj faglighed og med de bedste forudsætninger for fortsat personlig og faglig udvikling.

§ 3 - Detaljeret information om uddannelsens opbygning og progression

§ 3 - Uddannelsens titel og profiler

Kemi- og Bioteknologi 2020

§ 3.1 - Overordnet opbygning og struktur

Uddannelsens fagsøjler 

Kemiingeniørernes faglige kompetencer kan primært henføres til otte faglige søjler 

  • Kemiteknik  
  • Almen, uorganisk og organisk kemi 
  • Bioteknologi 
  • Fysisk kemi og materialer 
  • Miljø og ledelse 
  • Matematiske og fysiske modeller 
  • IT og eksperimentel metode 
  • Personlige og læringsmæssige kompetencer 


Kemiteknik 

Formål: At sikre kemiingeniørernes kernekompetencer inden for udvikling, modellering, dimensionering, design og optimering af udstyr og processer til fremstilling af kemiske og biokemiske produkter. De samme metoder bruges endvidere ved industriel fødevareproduktion og til løsning af forureningsproblemer. 

Det er de kemitekniske kompetencer, der primært adskiller kemiingeniørerne fra beslægtede fag. Fagsøjlen Kemiteknik definerer således kemiingeniøren. Fagsøjlen danner endvidere fundament for videre studier på kandidatniveau. 

Emner 

Energi- og massebalancer for 

  • Rene stoffer, blandinger
  • Enkelt- og flerfasesystemer
  • Integrale og differentielle balancer

Varme- og stoftransport

  • Varmevekslere, inddampere 
  • Ikke-stationær varmetransport 
  • Køling
  • Termiske maskiner
  • Pumper, rørsystemer
  • Fluidmekanik

Separation og oprensning af blandinger

  • Sigtning, filtrering
  • Membranseparation 
  • Absorption, destillation, stripning 
  • Adsorption, ionbytning, chromatografiske metoder

Kemisk reaktionsteknik og reaktorlære

  • Reaktionskinetik
  • Batch, ideale og reale gennemstrømningsreaktorer 
  • Risikovurdering
  • Katalyse

Proces- og produktdesign 

  • Separationssekvenser 
  • Varmevekslernetværk, pinchmetoder 
  • Processimulering og -optimering
  • Materialevalg


Almen, uorganisk og organisk kemi 

Formål: At sikre kemiingeniørerne et tilstrækkeligt dybtgående kendskab til kemiske begreber og til metoder inden for analytisk kemi og kemisk syntese, så de på grundlag af relevant faglitteratur kan formulere og løse problemstillinger, der optræder i forbindelse med erhverv og videre studier. 

Emner 

Almen kemi 

  • Kemisk ligevægt
  • Termodynamik

Uorganisk kemi

  • De vigtigste grundstoffers kemiske forbindelser 
  • Elektronstruktur, kemisk binding
  • Reaktionstyper
  • Identifikation af uorganiske forbindelser 
  • Kvalitativ og kvantitativ analyse

Organisk kemi

  • Carbonhydrider
  • Funktionelle grupper
  • Stereokemi
  • Reaktionsmekanismer
  • Syntese og oprensning


Bioteknologi 

Formål: At sikre kemiingeniørerne et tilstrækkeligt dybtgående kendskab til begreber og metoder inden for fødevareproduktion og -kvalitet, bioteknologi og industrielle fermenteringsprocesser til formulering og løsning af vigtige, erhvervsrelevante problemstillinger. Fagsøjlen danner endvidere fundament for videre studier på kandidatniveau. 

Emner 

Grundlæggende bioteknologi

  • Biomolekyler
  • Enzymer
  • Cellebiologi og metabolisme
  • Mikrobiologisk vækst
  • Genetik

Fødevareteknologi

  • Fødevarers sammensætning
  • Fødevarers stabilitet, vandaktivitet
  • Varmebehandling, frysning og tørring

Fermenteringsteknologi 

  • Screeningsprocedurer til mikroorganismer
  • Industrielle substrater
  • Reaktortyper
  • Procesovervågning og –styring
  • Oprensning af fermenteringsprodukter 


Fysisk kemi og materialer 

Formål: At sikre kemiingeniørerne et tilstrækkeligt dybtgående kendskab til materialelærens og den fysiske kemis begreber, teorier og metoder, så de kan anvende denne viden ved materialevalg og til formulering og løsning af kemitekniske problemstillinger i industri og forskning. Fagsøjlen danner endvidere fundament for videre studier på kandidatniveau. 

Emner 

Energifunktioner

  • Tilstandsfunktioner og tilstandsligninger for ideale og reale systemer
  • Termodynamikkens hovedsætninger

Ligevægte

  • Kemisk reaktion og varmeeffekter

Kinetik

  • Reaktionsordner og hastighedsudtryk
  • Temperaturafhængighed

Blandinger

  • Faseforhold og stofseparation
  • Kolligative egenskaber
  • Kolloid- og kapilarkemi

Elektrokemi

  • Nernsts ligning
  • Ligevægtsdiagrammer
  • Reaktionshastighed
  • Elektrolytters egenskaber

Stoftransport

  • Diffusion og Ficks love

Materialer

  • Materialetyper
  • Mikrostrukturer
  • Faseforhold
  • Mekaniske og elektriske egenskaber
  • Korrosion


Miljø og ledelse 

Formål: At sikre kemiingeniørerne et tilstrækkeligt dybtgående kendskab til begreber og metoder inden for miljø og arbejdsmiljø samt et kendskab til økonomiske og kvalitetsstyringsmæssige forhold, så de kan vurdere, rådgive og træffe beslutninger inden for disse erhvervsrelevante områder.  

Emner 

Arbejdsmiljø

  • Risikovurdering og arbejdshygiejniske brugsanvisninger

Miljø

  • Stoffers påvirkning på miljøet
  • Identifikation og vurdering af miljøpåvirkninger
  • Bæredygtighedsmål og -principper
  • Optimering af ressource- og materialeforbrug

Kvalitetsstyring

  • Kvalitetsledelse ved laboratoriearbejde

Økonomi

  • Estimering af etablerings- og driftsomkostninger for procesanlæg


Matematiske og fysiske modeller 

Formål: At sikre kemiingeniørerne et tilstrækkeligt dybtgående kendskab til begreber, teorier og metoder inden for fagområder, som er nødvendige for at de kan udbygge deres faglige kompetencer og påtage sig de forventede erhvervsfunktioner. 

Emner 

Matematiske og fysiske modeller

  • Valg og anvendelse af matematiske metoder til løsning af ingeniørmæssige problemstillinger
  • Differentiations- og integrationsteknikker
  • Numeriske metoder
  • Laplace-transformationer
  • Lineær algebra
  • Komplekse tal
  • Statistiske metoder
  • Systemafgrænsning, modelopstilling, parametervurdering
  • Partikelmekanik
  • Fluidmekanik
  • Grundlæggende elektromagnetisme


IT og eksperimentel metode 

Formål: At sikre kemiingeniørerne et kendskab til begreber og metoder inden for fagområder, som er nødvendige for, at de kan udbygge deres faglige kompetencer og påtage sig de forventede erhvervsfunktioner. 

Emner 

IT 

  • Anvendelse af beregningsprogrammer til kemiingeniørmæssige beregninger
  • Processimulering, systemanalyse og –syntese
  • Dataanalyse, statistik
  • Modellering af molekylers struktur og egenskaber

Eksperimentelle metoder og færdigheder

  • Sikkert og selvstændigt laboratoriearbejde
  • Nøjagtighed og præcision i arbejdet med laboratorie- og pilotskalaudstyr
  • Forsøgsplanlægning
  • Slutninger på grundlag af eksperimentelt arbejde
  • Instrumentelle analysemetoder
  • Validering, dokumentation og vurdering af anvendelighed af instrumentelle metoder


Personlige og læringsmæssige kompetencer 

Formål: At sikre at den studerende gennem hele studieforløbet udvikler personlige og læringsmæssige kompetencer med henblik på, at bacheloren kan udfylde de forventede jobfunktioner 

Personlige kompetencer

  • Engagement 
  • Initiativ 
  • Ansvar 
  • Etik 
  • Dannelse 
  • Evne til at perspektivere egen læring 

Læringsmæssige kompetencer

  • Udvælgelse, indsamling, analyse og vurdering af datamateriale 
  • Formidling af arbejdsresultater under arbejdsformer, som fordrer refleksion, samarbejde og selvstændighed  

Udover de obligatoriske fag udbydes en vifte af valgfag til supplering af kompetencerne på ovenstående områder. 


Uddannelsens semestertemaer 

Kemiingeniørernes kompetencer opbygges gennem de studerendes arbejde med den tekniske og biotekniske kemis centrale problemstillinger og den tilhørende teoretiske baggrund. Her ud over har hvert enkelt semester fokus på andre af kemiingeniørfagets vigtige temaer. De faglige emner bindes sammen af semesterprojekter af stigende sværhedsgrad både med hensyn til faglig dybde og med hensyn til kravene til de studerendes selvstændige arbejde. 


Semestertemaer 

Semester          Semestertemaer 

      6.                 Bachelorprojekt og kandidatintroducerende fag 

      5.                 Innovation og iværksætteri i den kemiske industri 

      4.                 Instrumentel analytisk kemi og anvendt statistik 

      3.                 Bioteknologiske processer og kemiske enhedsoperationer 

      2.                 Energi og materialer 

      1.                 Kemisk produktion og miljø 


Igennem 1. 2. 3. og 5. semester arbejder de studerende med teori og projekter af stigende dybde og kompleksitet inden for industrielle fagområder. Samtidig stiger kravene til selvstændig projektformulering, informationssøgning og formidling. De studerendes arbejde på 4. semester er fokuseret på analysemetoder og anvendt statistik. Lovgivning, administrative rammer, miljø- og kvalitetsstandarder indgår i projekterne på de første fem semestre og i valgfag. 

På 6. semester udføres bachelorprojekt inden for et valgfrit kemiingeniørrelevant område, desuden er der mulighed for tilvalgsfag og for introduktionsfag til civilingeniøroverbygningerne. 


Semesterbeskrivelse for 1. semester 

SEMESTERTEMA  

Kemisk produktion og miljø. Semestrets centrale indhold udgøres af uddannelsens første semesterprojekt med tilhørende undervisning i teknisk kemi, bæredygtighedsmål, miljø, arbejdsmiljø og ingeniøretik. Endvidere undervises i grundlæggende fagligheder i kemi, matematik og fysik.   

VÆRDIARGUMENTATION 

Det er vigtigt, at de nye studerende tidligt får et indblik i uddannelsernes faglighed og i kemiingeniørernes typiske arbejds- og ansvarsområder. I semesterprojektet med temaet kemisk produktion og miljø, benyttes grundlæggende kemiske og matematiske færdigheder til at opstille masse- og energibalancer for kemiske procesanlæg. Sammen med den tilhørende undervisning i bæredygtighedsmål, miljø og arbejdsmiljø lærer den studerende om det vigtige samspil mellem samfundsmæssige forhold, teknisk produktion, miljø og miljølovgivning, samt ingeniøretiske forhold. Derudover introduceres grundlæggende fagetiske principper som en del af fagets videnskabelige grundlag.

I Grundlæggende uorganisk og organisk kemi styrkes den studerendes grundlæggende kemiske viden og denne videreudvikles gennem kurset og sættes i en ingeniørmæssig relevant sammenhæng. Dette fag danner grundlag for progressionen i fagsøjlen Almen, uorganisk og organisk kemi. 

Undervisningen i IFG1 Matematik og fysik bygger på begreber kendt fra gymnasiet, hvor begreberne udvides og kompleksiteten af problemerne øges. Faget træner specifikt opstilling af simple matematiske og fysiske modeller baseret på problemstillinger, der er relevante for kemiingeniører. Dette fag danner grundlag for progression i fagsøjlen Matematiske og fysiske modeller. 

KOMPETENCEMÅL  

Den studerende skal  

  • skaffe sig overblik over en større kemisk produktion
  • beskrive tekniske og miljømæssige forhold med relation til produktionen, ingeniøretik og bæredygtighed
  • opnå grundlæggende kendskab til uorganisk og organisk kemi
  • opnå forståelse af dele af den grundlæggende matematik og fysik
  • fremlægge resultaterne af projektarbejdet skriftligt og mundtligt
  • etablere arbejdsdygtige projektgrupper og strukturere projektarbejdet


SEMESTERINDHOLD  

Kemisk produktion og miljø (15 ECTS) 

IFG i matematik og fysik 1 (5 ECTS) 

Grundlæggende uorganisk og organisk kemi (10 ECTS) 

Modulerne er obligatoriske og udgør sammen med Energi og materialer (2. semester) førsteårsprøven. 

Videnskabsteori indgår i projektmodulet


SAMMENHÆNG 

Semestrets centrale aktivitet er de studerendes arbejde med semesterprojektet og den her tilknyttede undervisning og vejledning. De skal herved tilegne sig semestrets overordnede mål. Semesterprojektet inddrager endvidere dele af undervisningen i Grundlæggende uorganisk og organisk kemi. Modulerne Grundlæggende uorganisk og organisk kemi samt IFG i matematik og fysik 1 er fundamentet for de efterfølgende semestre.


Semesterbeskrivelse – 2. semester  

SEMESTERTEMA  

Energi og materialer. Semestrets centrale aktivitet er de studerendes arbejde med semesterprojektet og den hertil knyttede undervisning og vejledning. De skal herved opnå mulighed for at tilegne sig semestrets overordnede kompetencemål.  

På baggrund af et oplæg fra vejlederne udarbejdes et skitseprojekt til en del af et procesanlæg med hovedvægt på valg og dimensionering af udstyr til stof- og varmetransport samt materialevalg til udstyr.  


VÆRDIARGUMENTATION  

Det hører til kemiingeniørernes vigtigste opgaver at sikre en optimal udnyttelse af samfundets og virksomhedernes ressourcer. Det gælder såvel procesudstyr som råvarer og energi. I arbejdet med semesterprojektet fokuseres der på materialevalg, elektrokemien bag korrosion, grundlæggende termodynamiske begreber, termodynamiske egenskaber af rene komponenter, grundlæggende fluidmekanik, samt enhedsoperationer til energi- og stoftransport. Disse fagligheder bygger på 1. semesters kompetencer i indledende teknisk kemi. Undervisningen i Ingeniørfagligt Grundlag 2 bygger på færdighederne opnået i IFG i matematik og fysik 1, og den studerendes matematiske og fysiske færdigheder til opstilling og løsning af matematiske og fysiske problemstillinger videreudvikles. Kurset i Organisk kemi udbygger den studerendes kemiske forståelse og færdigheder i forbindelse organisk kemisk nomenklatur, moderne organisk syntese og stofproduktion. 

Der arbejdes på at styrke de studerendes kommunikation i projektgrupperne.  


KOMPETENCEMÅL  

Efter semestret er gennemført skal den studerende  

  • kunne dimensionere og vælge udstyr til dele af et procesanlæg på grundlag af tekniske beregninger og miljømæssige overvejelser
  • kunne redegøre for materialevalg til udstyr på baggrund af viden om udvalgte materialers egenskaber og struktur 
  • have opnået grundlæggende viden om mikrobiologi og biokemi
  • kunne opstille forenklede modeller for komplekse systemer under anvendelse af fysikkens teorier
  • kunne forstå og anvende dele af den grundlæggende matematik
  • kunne fremlægge resultater skriftligt og mundtligt
  • kunne styre projektarbejdet selvstændigt og kunne vurdere egen og andres indsats
  • kunne opstille synteseveje for og navngive organiske stoffer, samt forudsige vigtige kemiske egenskaber for disse


SEMESTERINDHOLD  

Energi og Materialer (15 ECTS) 

Grundlæggende biokemi og mikrobiologi (5 ECTS) 

Ingeniørfagligt Grundlag 2 (5 ECTS)

Organisk kemi (5 ECTS) 

Alle fire moduler er obligatoriske. Energi og materialer indgår sammen med modulerne på 1. semester i førsteårsprøven. 


SAMMENHÆNG 

Grundlæggende biokemi og mikrobiologi danner grundlag for progressionen i fagsøjlen bioteknologi. 

Undervisningen i Ingeniørfagligt grundlag 2 understøtter indlæringen af den kemitekniske teori. 


Semesterbeskrivelse – 3. semester 

SEMESTERTEMA 

Bioteknologiske processer og kemiske enhedsoperationer 

På 3. semester vil semesterprojekterne tage udgangspunkt i en erhvervsrelevant problemstilling fra det bioteknologiske område. Projekterne omhandler beskrivelse af en bioteknologisk proces samt løsning af en problemstilling inden for denne proces. Processerne kan være fermenteringsprocesser, enzymatiske processer eller processer til fremstilling af fødevarer. I projektet indgår også dimensionering af en eller flere enhedsoperationer fra den beskrevne proces, samt gennemførsel af eksperimentelt arbejde til belysning af problemstillingen. 


VÆRDIARGUMENTATION 

Forædling og produktudvikling på grundlag af biologiske råvarer er et stort potentiale for dansk erhvervsliv. Den bioteknologiske og fødevaretekniske produktion og udvikling i forbindelse hermed har stor betydning, og dette fagområde er derfor vigtigt for kemiingeniøruddannelsen. De hertil relaterede emner omfatter på 3. semester fødevareteknologi og –kemi, fermenteringsteknologi, dimensionering af kemiske og biokemiske procesenheder samt den termodynamiske baggrund relateret til reale faseligevægte og blandinger. Kurset Ingeniørfagligt Grundlag 3 videreudvikler den studerendes færdigheder til at opstille matematiske og fysiske modeller og anvende digitale værktøjer til løsning af disse. 

Endvidere arbejdes der med at styrke kompetencer i mundtlig præsentation og rapportskrivning samt kompetencer indenfor litteratur- og informationssøgning. 


KOMPETENCEMÅL 

Efter semestret er gennemført skal den studerende 

  • kunne dimensionere kemiske og bioteknologiske procesenheder til mekanisk og kemisk separation af suspensioner og homogene blandinger
  • have opnået viden om fødevarers sammensætning og betydningen af denne for holdbarhed og kvalitet
  • kunne foreslå egnede metoder til konservering af fødevarer og kunne dimensionere dynamiske varmetransmissionsprocesser
  • have opnået viden om fermenteringsteknologi
  • kunne opstille massebalancer for batch, fed-batch og kontinuerlige fermenteringer og anvende disse til beregninger af vækst og produktdannelse
  • kunne foreslå egnede mikroorganismer, reaktortyper og down-stream processer til en mikrobiel produktion
  • selvstændigt kunne afgrænse en bioteknologisk problemstilling
  • kunne foretage en litteratursøgning på bioteknologiske emner
  • kende almene mikrobiologiske analysemetoder og kunne udføre disse 
  • kunne planlægge og gennemføre mindre forsøg til belysning af en bioteknologisk problemstilling
  • kunne anvende CAS til løsning af relevante ingeniørmæssige problemstillinger


SEMESTERINDHOLD 

Bioteknologiske processer (15 ECT)

Fysisk Kemi (5 ECTS) 

Industrielle separationsprocesser (5 ECTS) 

Ingeniørfagligt Grundlag 3 (5 ECTS)

Modulerne er obligatoriske.  


SAMMENHÆNG 

Semestrets centrale aktivitet er de studerendes arbejde med den bioteknologiske problemstilling i deres semesterprojekt. I sammenhæng med undervisningen  i Fysisk Kemi, Industrielle separationsprocesser og Bioteknologiske processer kan de studerende hermed opnå de overordnede kompetencemål for semestret. Kurset Ingeniørfagligt Grundlag 3 understøtter indlæringen af den den biotekniske og kemitekniske teori samt forbereder den studerende til undervisningen på 4.semester, hvor elektriske felter benyttes i den instrumentelle analytiske kemi.


Semesterbeskrivelse – 4. semester 

SEMESTERTEMA 

Instrumentel analytisk kemi og anvendt statistik 

4. semester fokuserer på instrumentelle analytiske metoder, anvendelse af statistiske metoder, metodevalidering og god laboratoriepraksis (GLP) samt den videnskabelige metode generelt, eksemplificeret ved dens anvendelse i forbindelse med semesterprojektet. I semesterprojektet skal en ingeniørmæssig anvendelse af en eller flere analysemetoder udvikles og valideres, gerne i samarbejde med virksomheder. Der lægges vægt på de studerendes kvalitetsbevidsthed inden for laboratoriearbejde, litteratursøgning og dokumentation. Resultaterne præsenteres i form af en rapport indeholdende den fornødne dokumentation. 


VÆRDIARGUMENTATION 

Instrumentelle analytiske metoder anvendes i udstrakt grad inden for proceskontrol, miljøkontrol, råvarekontrol, produktkontrol, procesoptimering og metodeudvikling. Branchemæssigt kan det være inden for fødevarer, lægemidler, kemikalier, miljø og arbejdsmiljø eller materialeafprøvning. En kemiingeniør forventes at kunne medvirke ved både udvikling, validering og kvalitetssikring inden for ovennævnte områder baseret på et solidt kendskab til områdets videnskabelige teori og kunne udarbejde risikovurderinger i forbindelse med laboratoriearbejde.. 


KOMPETENCEMÅL 

Semestrets overordnede mål er, at de studerende skal kunne 

  • vælge analysemetode til et bestemt formål ud fra viden om principper for vigtige analytiske metoder (HPLC, AAS og GC)
  • udvikle og implementere analytiske metoder i en ingeniørmæssig sammenhæng
  • søge efter, vurdere og inddrage relevante tidsskriftsartikler, monografier og anden information
  • omsætte den teoretiske viden til praktiske metoder i laboratoriet
  • Opstille og teste hypoteser baseret på områdets videnskabelige praksis
  • benytte viden om metodevalidering til at fastlægge relevante parametre samt vælge egnede statistiske metoder ved gennemførsel af metodevalidering
  • benytte egnede statistiske metoder, herunder opstilling af forsøgsplaner til analyse af forsøgsdata
  • foretage statistiske konklusioner på baggrund af de opnåede resultater og vurdere metodens anvendelighed 
  • forstå og redegøre for begrebet GLP samt kende og kunne anvende relevante krav og standarder herfor 
  • foretage nødvendig dokumentation og fremlægge resultaterne klart og entydigt 
  • redegøre for grundprincipperne i den videnskabelige metode


SEMESTERINDHOLD 

Instrumentel analytisk kemi og anvendt statistik (15 ECTS) 

Naturstofkemi (5 ECTS) 

Teknisk Spektroskopi (5 ECTS)

Valgfag (5 ECTS) 

Modulerne Instrumentel analytisk kemi og anvendt statistik, Naturstofkemi og Teknisk Spektroskopi er obligatoriske.

Videnskabsteori indgår i projektmodulet


SAMMENHÆNG 

Semestrets centrale aktivitet er de studerendes arbejde med semesterprojektet og den hertil knyttede undervisning og vejledning. Undervisningen i Instrumentel analytisk kemi og anvendt statistik i sammenhæng med semesterprojektet gør det muligt at tilegne sig semestrets overordnede kompetencemål. Undervisningen i Teknisk Spektroskopi bidrager også væsentligt til semestrets overordnede tema og mål. Undervisningen i Naturstofkemi introducerer den studerende til naturligt forekommende kemiske stoffers funktionelle egenskaber, hvordan de syntetiseres, og hvorfra de kan udvindes.


Semesterbeskrivelse – 5. semester 

SEMESTERTEMA 

Innovation og iværksætteri i den kemiske industri 

5. semesters tema har fokus på innovation og iværksætteri specifikt inden for produkt- eller procesudvikling i den kemiske og bioteknologiske industri. Semesterprojektet udføres i samarbejde mellem flere uddannelser (Experts in Team Innovation), hvor der i evalueringen lægges vægt på tværfagligt samarbejde, udvikling af ideer til tekniske løsninger, samt analyse af kommercielle muligheder. I I Chemical Product Design and CleanTech lægges vægten på design af et produkt med tilhørende ren bæredygtig produktion. I Design of Ideal Chemical reactors lægges vægt på energi- og råstofoptimering af produkter og processer samt en økonomisk vurdering af de valgte designløsninger.


VÆRDIARGUMENTATION 

Design af processer og produkter til kemisk eller bioteknologisk produktion er vigtige i forbindelse med innovation og udvikling i både små og store virksomheder. Det er derfor vigtigt, at kemiingeniører kan indgå i innovation og udvikling og kan bidrage til økonomisk vækst samt medvirke til optimering og effektivisering af energi- og ressourceforbrug, så en samfundsmæssig bæredygtig produktion opnås.


KOMPETENCEMÅL 

Semestrets overordnede mål er, at de studerende skal kunne 

  • beskrive og afgrænse et tværfagligt projektemne, blokopdele dette og definere snitfladerne mellem faglighederne
  • opnå indblik i andre fagligheder i en tværfaglig gruppe og anvende denne viden i det fælles projektarbejde
  • beskrive unikke forretningsideer i tekniske termer og fremlægge disse for ikke teknisk kyndige
  • analysere og dokumentere økonomiske muligheder gennem udarbejdelse af en forretningsplan
  • vurderer en produktions- og produkt i forhold til FN’s bærerdygtighedsmål og principper
  • udføre et overordnet design af et anlæg eller et produkt (kemiteknisk, bioteknologisk eller miljøteknisk)
  • estimere udgifter i forbindelse med opføring og drift af et produktionsanlæg
  • opstille og løse masse- og energibalancer for ideale reaktorsystemer
  • designe ideale reaktorsystemer for isoterme og ikke-isoterme reaktorer
  • beskrive, strukturere og perspektivere en innovationsproces fra ide til marked til forretningsplan
  • vurdere ideers anvendelighed i forhold til resultater fra markeds- eller brugerundersøgelser
  • forstå og anvende forskellige økonomistyringsmodeller og -teorier
  • vurdere og foreslå justeringer af organisationers organisationsdesign og strategier


SEMESTERINDHOLD 

Experts in Team Innovation (10 ECTS)

Chemical Product Design and CleanTech (5 ECTS)

Design of Ideal Chemical reactors (5 ECTS)

Valgfag (i alt 10 ECTS)

Modulerne Experts in Team Innovation, Chemical Product Design and CleanTech og Design of Ideal Chemical reactors er obligatoriske. Det er muligt at afvikle 5. semester på et udenlandsk universitet under forudsætning af, at kurserne kan godkendes af Studienævnet.


SAMMENHÆNG 

Semestrets centrale aktivitet er de studerendes arbejde i de tværfaglige projektgrupper, Experts in Team Innovation, kombineret med den hertil knyttede undervisning i produktdesign og ren teknologi, reaktordesign bærerdygtighedsprincipper, innovation og iværksætteri samt virksomhedsøkonomi bidrager væsentligt til at opnå de kemitekniske kompetencemål for semestret. Experts in Teams giver den studerende forståelse for det tværfaglige element i videnskabeligt arbejde.


UDLANDSOPHOLD  

Studerende opfordres til at afvikle 5. semester på et udenlandsk universitet. Vær opmærksom på, at kurserne skal godkendes af Studienævnet. Alternativt kan studerende følge et IaH-forløb på SDU. Se i øvrigt § 5 for specifikke IaH-fag. 


Semesterbeskrivelse – 6. semester 

SEMESTERTEMA 

Bachelorprojekt og kandidatintroducerende fag 

På uddannelsens 6. semester skal den studerende udarbejde sit bachelorprojekt. Bachelorprojektet skrives i samarbejde med en virksomhed eller en forskningsgruppe og skal give den studerende mulighed for at demonstrere en selvstændig, eksperimentel eller teoretisk behandling af en faglig problemstilling i tilknytning til uddannelsens centrale emner. Endvidere er der tilvalg af kurser efter den studerendes egen interesse, samt kurser der er forberedende for kandidatuddannelsen.  


VÆRDIARGUMENTATION  

Gennem udarbejdelse af et større projekt med støtte fra vejledere får den studerende mulighed for at opnå viden om og erfaring med professionel problemløsning, der er relevant for en bachelor i Kemi.   


KOMPETENCEMÅL  

Gennem arbejdet med bachelorprojektet udbygger den studerende sin viden og kritiske forståelse af ingeniørfagets teorier og principper og styrker sine færdigheder i professionel og innovativ problemløsning i forhold til en kompleks ingeniørfaglig problemstilling. Udarbejdelsen af bachelorprojektet styrker endvidere den studerendes kompetence til at forvalte et komplekst fagligt projekt, herunder  

  • at foretage en kompleks problemanalyse
  • at overskue et bredt sæt af løsningsstrategier 
  • at formulere og afgrænse et problem  
  • at planlægge sin tid og sine ressourcer  
  • at forene teori og praksis i udarbejdelse af en løsning på et konkret problem  
  • at formidle den opnåede viden og resultater at forholde sig kritisk og reflekterende til såvel arbejdsprocessen som løsningen


SEMESTERINDHOLD  

Bachelorprojekt Kemi (15 ECTS) 

Herudover valgfag i alt 15 ECTS  


SAMMENHÆNG  

Gennem udarbejdelse af et større projekt får den studerende mulighed for at opnå viden om og erfaring med professionel problemløsning og kan anvende de metoder og redskaber, der er indlært gennem studiet. Som en del af perspektiveringen er det vigtigt også at forholde sig til de rammer, som den grundlæggende ingeniørvidenskabelige tilgang giver. 

§ 3.1.1 - Sammenhæng mellem adgangskrav og uddannelsens første år

For at sikre den faglige sammenhæng fra adgangsgrundlaget tager modulerne på 1. semester (Kemisk produktion og miljø, Grundlæggende uorganisk og organisk kemi samt IFG i matematik og fysik 1) udgangspunkt i den studerendes niveau i kemi, matematik og fysik.

For at lette den studerendes overgang til den mere selvstændigt styrede studieform understøttes læring og udvikling på de første semestre med en intensiv vejledning til opgaveløsning, projektarbejde og til praktisk laboratoriearbejde.

Arbejds- og undervisningsformer, der kan styrke de studerendes samarbejdsevner og evner til selvstændigt at opsøge, vurdere og formidle information introduceres på 1. semester.

§ 4 - Fagbeskrivelser

§ 4 - Obligatoriske kurser

Profilopdelte fagbeskrivelser 

Kemi- og Bioteknologi 2020

Fagbeskrivelser i studieordningen 

IFG i matematik og fysik 1

Kemisk produktion og miljø

Grundlæggende organisk og uorganisk Kemi

Ingeniørfagligt Grundlag 2

Energi og materialer

Grundlæggende biokemi og mikrobiologi

Ingeniørfagligt Grundlag 3

Fysisk Kemi

Bioteknologiske processer

Industrielle separationsprocesser

Teknisk Spektroskopi

Instrumentel analytisk kemi og anvendt statistik

Experts in Team Innovation

Design of Ideal Chemical Reactors

Bachelorprojekt Kemi

§ 5 - Bestemmelser om prøver

§ 5.1 - Uddannelsens beståelseskrav

5.1.1 En prøve er bestået og et undervisningsforløb er
godkendt, når der er opnået bedømmelsen ’bestået’, ’godkendt’ eller karakteren
2 eller derover.

5.1.2 Ved bedømmelsen af en prøve gives karakter efter 7-trinsskalaen eller der gives bedømmelsen ’bestå-et/ikke-bestået’ eller ’Godkendt/ikke godkendt’. Bachelorprojektet bedømmes altid med karakter efter 7-trinsskalaen.

5.1.3 Bedømmelsesformerne ’bestået/ikke-bestået’ og ’godkendt/ikke-godkendt’ må højst omfatte ⅓ af uddannelsens samlede ECTS-point. Dette gælder ikke for meritoverførte prøver. 

5.1.4 Når en studieaktivitets bedømmelsesgrundlag er ’deltagelse i undervisningen’, foretages denne bedømmelse af underviser på baggrund af kriterier, som oplyses ved undervisningsforløbets begyndelse. Betingelsen for at opnå bedømmelsen ’godkendt’ er, at den studerende har nået de for forløbet fastsatte mål i en sådan grad, at der ved en prøve ville kunne gives bedømmelsen ’bestået’ eller mindst karakteren 02.

5.1.4.1 Godkendelsesgrundlaget ved deltagelse kan være et eller flere af følgende: 

  • tilstedeværelse i undervisningen og ved øvelser 
  • udførte laboratoriearbejder, porteføljer, rapporter og opgavebesvarelser samt andre praktiske eller teoretiske arbejder
  • deltagelse i vejledende interne prøver
  • deltagelse i seminarer. 
  • karakteren 2 eller derover i alle prøver, som bedømmes efter 7-trinsskalaen
  • bedømmelsen "Bestået" i alle prøver, som bedømmes "Bestået"/"Ikke bestået"
  • Bedømmelsen "Godkendt" i alle prøver, som bedømmes "Godkendt"/"Ikke godkendt".

5.1.4.2 Meddelelse til den studerende om, hvorvidt undervisningsforløbet er godkendt/ikke godkendt skal gives inden semestrets afslutning. 

5.1.5 Uddannelsen er fuldført, når den studerende har
opnået:


§ 5.2 - Særlige prøver

5.2.0 Prøver i udlandet

5.2.0.1 Studienævnet kan bevilge dispensation til afholdelse af prøver på en dansk repræsentation eller andre steder i udlandet, når det er begrundet i usædvanlige forhold, som forhindrer den studerende i at deltage i prøver i Danmark. Prøven kan afholdes som videokonference eller ved hjælp af andre tekniske foranstaltninger.

5.2.0.2 Den studerende er ansvarlig for det praktiske arrangement af prøven.

5.2.0.3 Alle omkostninger ved afholdelse af prøven samt ved evt. aflysning af prøven grundet sygdom, problemer med opkobling til system eller andre forhold, som SDU ikke kan drages til ansvar for, skal den studerende selv afholde.

§ 5.2.1 - Studiestartsprøven

5.2.1.1 Studerende optaget på en bacheloruddannelse skal deltage i og bestå en studiestartsprøve for at kunne fortsætte på uddannelsen. Studiestartsprøven har til formål at klarlægge, om den studerende reelt har påbegyndt uddannelsen.

5.2.1.2 Studiestartsprøven for studerende optaget i 2019: En intern prøve bedømt som bestået/ikke bestået baseret på: 

  • Fremmøde den 2.-6. september 2019 (alle dage).

5.2.1.3 Studiestartsprøven for studerende optaget i 2018: En intern prøve bedømt som bestået/ikke bestået baseret på: 

  • MCQ-test. Testen skal være bestået senest 7. september 2018.
  • Fremmøde den 3.-7. september 2018 (alle dage).

5.2.1.4 Studiestartsprøven for studerende optaget i 2017: En intern prøve bedømt som bestået/ikke bestået baseret på:

  • fremmøde den 4.-8. september 2017.
  • Studerende i Odense: Fremmøde til fakultetets introduktionsforelæsning.

5.2.1.5 Den studerende har 2 prøveforsøg til at bestå studiestartsprøven.

  • Omprøven for studerende optaget i 2019 afholdes den 9.-13. september 2019. Omprøven er baseret på fremmøde.
  • Omprøven for studerende optaget i 2018 afholdes den 10.-14. september 2018. Omprøven er baseret på fremmøde og MCQ-test.
  • Omprøven for studerende optaget i 2017 afholdes den 11.-15 september 2017. Omprøven er baseret på fremmøde.

5.2.1.6 Studienævnet kan dispensere fra reglerne om studiestartsprøven, hvis der foreligger usædvanlige forhold.

§ 5.2.2 - Førsteårsprøven

5.2.2.1 Inden udgangen af 1. studieår skal den studerende deltage i de prøver, der ifølge studieordningens uddannelsesspecifikke del indgår i førsteårsprøven. Førsteårsprøven skal i sin helhed være bestået senest inden udgangen af første studieår, for at den studerende kan fortsætte på uddannelsen. Dette gælder uanset, om den studerende har gennemført 3 prøveforsøg.

5.2.2.2 Førsteårsprøven på de teknisk-videnskabelige bacheloruddannelser ved Syddansk Universitet udgøres af fagene på den pågældende uddannelses 1. semester i sin helhed, samt projektfaget på 2. semester, med undtagelse for bacheloruddannelsen i Fysik og Teknologi, hvor førsteårsprøven består af fagene på uddannelsens 1. semester. Det nærmere indhold af førsteårsprøven fremgår af studieordningens semesterbeskrivelser og fagbeskrivelserne.

5.2.2.3 Der udbydes en prøve i 1. semesterfagene i forårssemestret forud for den ordinære prøve i projektfaget på 2. semester. Studerende, der ikke har bestået fagene på 1. semester i forbindelse med den ordinære prøve og omprøven, kan tilmelde sig til de ikke-beståede prøver fra 1. semester med henblik på at bestå førsteårsprøven.

5.2.2.4 Studienævnet kan dispensere fra reglerne om førsteårsprøven, hvis der foreligger usædvanlige forhold eller den studerende er eliteidrætsudøver, iværksætter eller formand i frivillige organisationer under Dansk Ungdoms Fællesråd. Det er en forudsætning for at følge fag på bacheloruddannelsens 3. semester, at førsteårsprøven er bestået i sin helhed.

§ 5.3 - Stave- og formuleringsevne ved større opgaver

5.3.1 Ved bedømmelsen af bachelorprojektet og andre større skriftlige prøver skal der ud over det faglige indhold også lægges vægt på den studerendes stave- og formuleringsevne, uanset hvilket sprog eksamenspræstationen er affattet på.

5.3.2 Opgaverne skal være formuleret i et klart og forståeligt sprog. Sprogbehandlingen i de skriftlige prøver eller i bachelorprojektet kan påvirke den samlede karakter i op- eller nedadgående retning. Yderligere oplysninger om sprogbehandlingen fremgår af fagbeskrivelserne.

5.3.3 Studienævnet kan bevilge dispensation fra ovennævnte krav til stave- og formuleringsevne for studerende, der kan dokumentere en relevant, specifik funktionsnedsættelse (fx ordblindhed).

§ 5.4 - Interne eller eksterne prøver

5.4.1 Prøverne er enten eksterne eller interne. Eksterne prøver bedømmes af underviser(e) og af en eller flere censorer udpeget af Styrelsen for Forskning og Uddannelse. Interne prøver bedømmes af en eller flere undervisere udpeget af universitetet blandt underviserne på universitetet.

5.4.2 Mindst 1/3 af uddannelsens samlede ECTS-point dokumenteres ved ekstern bedømmelse. Denne del vil dække uddannelsens væsentlige områder, herunder bachelorprojektet. Det gælder dog ikke for meritoverførte prøver.

§ 5.5 - Prøvesprog

5.5.1 Uddannelser, der udbydes på dansk, tom. 2. semester: Undervisnings- og eksamenssproget er som udgangspunkt dansk. Prøverne kan aflægges på svensk eller norsk i stedet for dansk.

5.5.2 Uddannelser, der udbydes på dansk, tom. 4. semester: Undervisnings- og eksamenssproget er som udgangspunktet dansk. Prøverne kan aflægges på svensk eller norsk i stedet for dansk.

Hvis et enkeltfag udbydes på dansk, men har været meddelt på engelsk af en underviser, der taler dansk, aflægges prøven på den studerendes foretrukne sprog (dansk eller engelsk).

Hvis et enkeltfag udbydes på dansk, men har været meddelt på engelsk af en underviser, der ikke taler dansk, aflægges prøven på engelsk.

5.5.3 Uddannelser, der udbydes på dansk, 5.-6. semester: Udbuds-, undervisnings- og prøvesproget for alle fag er som udgangspunkt engelsk. Studienævnet kan dispensere fra denne regel.

Studienævnet kan i øvrigt, hvor forholdene gør det muligt, tillade studerende, der ønsker det, at aflægge en prøve på et fremmedsprog. Dette gælder dog ikke prøver, der forusætter fremstilling på dansk. Studienævnet kan dispensere fra denne regel.

5.5.4 Uddannelser der udbydes eller undervises på engelsk: Prøverne aflægges på engelsk. Studienævnet kan dispensere fra denne regel.

§ 5.6 - Prøveformer

Formål

5.6.1 Formålet med prøver er at bedømme, om og i hvilken grad den studerendes kvalifikationer er i overensstemmelse med de læringsmål, som er fastsat i uddannelsesbekendtgørelsen, studieordningen og de respektive semesterplaner. Den afsluttende prøve giver grundlag for udstedelse af eksamensbevis.

Prøveformer 

5.6.2 Uddannelsen indeholder en variation af prøveformer, der afspejler undervisningens indhold og arbejdsformer. Prøveformerne skal tilgodese det enkelte fags/fagelements formål og kan være fx

  • mundtlige, skriftlige og praktiske prøver, projektorienterede forløb samt kombinationer af de forskellige prøveform.

5.6.3 Evt. krav om deltagelse i undervisningen eller krav om aflevering af skriftlige opgavebesvarelser m.v. i løbet af undervisningen som forudsætning for, at den studerende kan aflægge prøve i faget/fagelementet, fremgår af den pågældende fagbeskrivelse.

5.6.4 Alle skriftlige stedprøver afvikles på computer, medmindre andet er angivet i fagbeskrivelserne, i henhold til Syddansk Universitets regelsæt for skriftlige stedprøver.

Bedømmelse af gruppearbejde

5.6.5 Projekter udføres normalt af grupper af studerende. Grupperne består som udgangspunkt af 6 studerende. Uddannelseslederen kan dog på baggrund af en individuel, faglig vurdering tillade, at der deltager færre, eller flere studerende i en gruppe. Disse regler gælder ikke for bachelorprojektet. 

5.6.6 Lyd- og billedoptagelser under en prøve er ikke tilladt, medmindre optagelserne indgår som en del af prøveforløbet. Optagelserne foretages da af universitetet.

Brug af hjælpemidler

5.6.7 Brug af hjælpemidler ved prøver fremgår af de enkelte fagbeskrivelser og/eller semesterplaner

§ 5.7 - Uregelmæssigheder i forbindelse med prøver

Disciplinære foranstaltninger

5.7.1 Der træffes disciplinære foranstaltninger over for en studerende, der

  • uretmæssigt skaffer sig eller giver en anden studerende hjælp til besvarelse af en skriftlig opgave eller
  • medbringer ikke-tilladte hjælpemidler til en prøve eller
  • udgiver en andens arbejde for sit eget eller
  • anvender eget tidligere bedømt arbeje uden henvisning eller
  • ellers gør sig skyldig i eksamenssnyd

jf. Regler om disciplinære foranstaltninger over for studerende ved SDU.

5.7.2 Der kan ligeledes træffes disciplinære foranstaltninger over for en studerende, der udviser forstyrrende adfærd ved eksamen.

Fejl og mangler ved en prøve

5.7.3 Opdager en studerende fejl og/eller mangler ved en prøve, skal vedkommende kontakte bedømmerne (ved mundtlige prøver) eller tilsynet (ved skriftlige prøver).

5.7.4 Ved fejl og mangler af særlig alvorlig karakter, eller hvor det må anses for den mest korrekte måde at afhjælpe fejlen eller manglen på, kan universitetet annullere prøven og foranstalte en ekstraordinær prøve. Omprøve, der skyldes annullering af den oprindelige prøve, kan resultere i en lavere karakter.

5.7.5 Ved andre fejl og mangler kan universitetet give tilbud om en ekstraordinær prøve. Tilbuddet kan gives til alle studerende, hvis prøve lider af den pågældende fejl eller mangel. En studerende, der har deltaget i den ekstraordinære prøve, kan vælge at beholde den oprindeligt givne bedømmelse.

§ 5.8 - Særlige prøvevilkår

5.8.1 Studerende med fysisk eller psykisk funktionsnedsættelse, et andet modersmål end dansk (kun ved uddannelser udbudt på dansk) eller andre tilsvarende vanskeligheder kan søge studienævnet om særlige prøvevilkår. Studienævnet bevilger dette, når det vurderer, at dette er nødvendigt for at ligestille den studerende med andre i prøvesituationen. Det er en forudsætning, at der med tilbuddet ikke sker en ændring af prøvens niveau.

5.8.2 Ansøgningsfristen for særlige prøvevilkår er hhv. den 1. september for vintereksamensperioden og den 1. februar for sommereksamensperioden. Ved kroniske funktionsnedsættelser kan Studienævnet godkende særlige prøvevilkår for resten af bacheloruddannelsen.

5.8.3 Eksamensbeviset vil ikke indeholde oplysninger om særlige prøvevilkår.

§ 5.9 - Ordinære prøver

5.9.1 Ordinær prøve afholdes i umiddelbar forlængelse af det undervisningsforløb, der skal lede frem til prøven.

5.9.2 Den studerende skal kunne deltage i prøver i hele eksamensperioden, dog ikke i juli måned. Dette gælder også i situationer, hvor en planlagt prøve bliver flyttet pga. force majeure.

§ 5.10 - Omprøver

Omprøve og sygeprøve

5.10.1 Studerende, der ikke har bestået den ordinære prøve, samt studerende der har været forhindret i at deltage i den ordinære prøve pga. sygdom eller en anden uforudseelig grund, kan tilmelde sig omprøven/sygeprøven.

5.10.2 Sygeprøve afholdes samtidigt med omprøven

5.10.3 Sygeprøve/omprøve afholdes i samme eksamenstermin som den ordinære prøve. Eksamensterminen for efterårssemestret er den 2. januar - den 28./29. februar og for forårssemestret den 1. juni - den 31. august. I visse tilfælde kan nogle prøver afholdes i hhv. december og maj måned. Der afholdes ikke prøver i juli måned, med mindre særlige omstændigheder gør sig gældende.

5.10.4 Den studerende skal tilmelde sig til omprøven/sygeprøven senest 8 dage efter resultatet af den ordinære prøve er meddelt. Studerende, der er udeblevet fra den ordinære prøve, skal tilmelde sig til omprøven senest 8 dage efter at den ordinære prøve er afholdt.

5.10.5 Den studerende kan ikke framelde omprøven/sygeprøven, og der er brugt et prøveforsøg, hvis den studerende ikke deltager i prøven, medmindre studienævnet har dispenseret fra denne regel.

5.10.6 Omprøven/sygeprøven kan have en anden prøve- eller bedømmelsesform end den ordinære prøve. Evt. ændring i prøve- eller bedømmelsesformen meddeles de studerende inden prøvens afholdelse. Prøveformen for bachelorprojektet kan dog ikke ændres.

Konsekvenserne af, at en prøve ikke er bestået ved 2. prøveforsøg

5.10.7 En studerende, der ikke har deltaget i eller bestået den ordinære prøve og den dertil hørende omprøve, kan tilmelde sig prøven, når den næste gang udbydes ordinært. Den studerende skal overholde tilmeldingsperioden.

5.10.8 Har den studerende ikke bestået en prøve ved 2. prøveforsøg, skal vedkommende deltage i undervisningen og genaflevere alle opgaver forud for næstkommende prøve, med mindre faget ikke længere udbydes. Studienævnet kan dispensere fra denne regel.

§ 5.11 - Prøveforsøg

5.11.1 En bestået prøve kan ikke tages om.

5.11.2 En studerende har 3 prøveforsøg til at bestå en prøve. Studienævnet kan tillade yderligere prøveforsøg, hvis det findes begrundet i usædvanlige forhold. I vurderingen af om der foreligger usædvanlige forhold kan spørgsmålet om studieegnethed ikke indgå. Førsteårsprøven og studiestartsprøven udgør en undtagelse fra denne regel.

5.11.3 En studerende, der anden gang skal have sin undervisningsdeltagelse bedømt, kan forlange at aflægge en prøve i stedet. Undervisningsdeltagelse, hvortil der knytter sig praktiske øvelser, kan dog ikke erstattes af en prøve. Derudover gælder denne regel ikke for studiestartsprøven.

§ 5.12 - Forudsætninger for deltagelse i prøver

Manglende opfyldelse af eksamensbetingelser

5.12.1 Opfylder den studerende ikke eksamensbetingelserne, er der brugt et prøveforsøg medmindre studienævnet dispenserer fra denne regel pga usædvanlige forhold.

Udeblivelse fra eksamensaktiviteter

5.12.2 Udebliver en studerende fra prøven, er der brugt et prøveforsøg. Hvis et fag bliver bedømt med en samlet karakter / på baggrund af en helhedsvurdering af flere eksamensaktiviteter, medfører udeblivelse fra én eksamensaktivitet, at den studerende registreres som "udeblevet" fra hele prøven. Studienævnet kan dispensere fra denne regel, hvis der foreligger usædvanlige forhold.

Særligt vedr. gruppearbejde

5.12.3 Gruppearbejdet fordrer den studerendes aktive deltagelse. Derfor udføres arbejdet under vejlederens tilsyn. Lever en studerende ikke op til kravet om aktiv deltagelse, kan den pågældende studiekoordinator, efter vejlederens eller uddannelseslederens indstilling herom, beslutte, at den studerende bliver ekskluderet fra gruppen. De kriterier, der lægges til grund for vurderingen af, om gruppearbejdet er sket tilfredsstillende, fastsættes for det pågældende projekt ved vejledningens begyndelse. 

§ 5.13 - Gruppeprøver

5.13.1 Prøverne tilrettelægges som individuelle prøver eller som gruppeprøver.

5.13.2 Grundlaget for bedømmelse er altid individuelt, og der gives individuelle karakterer.

5.13.3 Det fremgår af fagbeskrivelsen, hvor mange studerende der højst kan deltage i den enkelte gruppeprøve. Der kan ikke vælges en individuel prøve i stedet for gruppeprøve. Denne regel gælder dog ikke for bachelorprojektet.

§ 6 - Bestemmelser om merit og fritagelser

§ 6.1 - Startmerit

6.1.1 Den studerende skal søge om merit for beståede uddannelseselementer fra alle tidligere uafsluttede uddannelsesforløb på bachelorniveau umiddelbart efter indskrivningen på den pågældende uddannelse ved Det Tekniske Fakultet.

§ 6.2 - Forhåndsmerit

6.2.1 Studerende, der som en del af uddannelsen ønsker at gennemføre uddannelseselementer ved en anden uddannelse eller en anden videregående uddannelsesinstitution i Danmark eller i udlandet, skal ansøge studienævnet om forhåndsmerit for de planlagte uddannelseselementer.

6.2.2 Studerende, der ønsker at tage på udlandsophold af mindst et semesters varighed, skal have bestået fag svarende til mindst 90 ECTS-point på den pågældende bacheloruddannelse. Derudover må udlandsophold ikke lede til en studietidsforlængelse.

6.2.3 Forhåndsmerit for fag, som udbydes i efterårssemestret, og som skal indgå i den studerendes valgfagspulje, skal være godkendt af Studienævnet senest ved Studienævnets møde i august. Modsvarende skal forhåndsmerit for fag, som udbydes i forårssemestret, og som skal indgå i den studerendes valgfagspulje, være godkendt af Studienævnet senest ved Studienævnets møde i januar.

6.2.4 Forhåndsmerit for fag, som udbydes i efterårssemestret, og som skal erstatte konstituerende fag i den studerendes studieordning, skal være godkendt af Studienævnet senest ved Studienævnets møde i april. Modsvarende skal forhåndsmerit for fag, som udbydes i forårssemestret, og som skal erstatte konstituerende fag i den studerendes studieordning, være godkendt af Studienævnet senest ved Studienævnets møde i november.

6.2.5 Godkendelsen af forhåndsmerit forpligter en studerende til at fremsende dokumentation for beståede studieaktiviteter til studienævnet.

6.2.6 Den studerende skal søge om forhåndsmerit på ny, hvis den studerende ikke kan følge en eller flere af de forhåndsmeriterede uddannelsesaktiviteter.

§ 6.3 - Merit

6.3.1 Studienævnet kan efter faglig vurdering bevilge meritoverførsel for fag gennemført ved en anden videregående uddannelse i Danmark eller i udlandet.

6.3.2 Mulighederne for merit vil altid afhænge af studienævnets vurdering af ækvivalensen mellem de berørte uddannelseselementer.

6.3.2.1 Beståede fagelementer kan kun meritoverføres i tilfælde, hvor fagelementerne er bachelor- eller kandidatniveau.

6.3.3 Fagelementer, hvor der er indholdsmæssigt sammenfald med konstituerende fagelementer på det pågældende studium, eller hvor der er indholdsmæssigt sammenfald mellem allerede beståede fagelementer, kan ikke godkendes som valgfag eller meritoverføres på uddannelsen. Valgfag omfatter alle fagelementer, der er godkendt af Studienævnet, og som ikke er obligatoriske på det studie, hvor den studerende er indskrevet.

6.3.4 Merit bevilges kun mod fremvisning af et originalt, officielt karakterbevis i papirformat eller en certificeret pdf-fil over de beståede studieaktiviteter.

6.3.5 Meritoverførsel med karakter sker kun i tilfælde, hvor karakteren er givet i henhold til 7-trinsskalaen og er er ækvivalens mellem den beståede studieaktivitet og den studieaktivitet, der skal erstattes. Ækvivalensen skal gælde både for det faglige indhold og omfanget målt i ECTS-point.

§ 7 - Bestemmelser om uddannelsens tilrettelæggelse

§ 7.1 - Til- og framelding til undervisning og prøver

Tilmelding 

7.1.1 Tilmelding til undervisning og prøver sker i overensstemmelse med SDUs regler for tilmelding til fag og prøver.

7.1.2 Det er en betingelse for at kunne deltage i undervisning og prøver på de enkelte semestre, at den studerende tilmelder sig til semestrets aktiviteter rettidigt.

7.1.2.1 Optagelse på uddannelsen medfører samtidigt tilmelding til 1. og 2. semesters undervisning og ordinære prøver. Tilmelding til undervisning og ordinære prøver på de øvrige semestre foregår elektronisk på studentselvbetjeningen, https://sso.sdu.dk.

7.1.2.2 Tilmeldingsperioderne er i hhv. maj måned for tilmeldingen til undervisningen i efterårssemestret og november/december måned for tilmelding til undervisningen i forårssemestret. Tilmeldingsperioderne offentliggøres som opslag på hjemmesiden samt pr. mail til de studerendes SDU-mailadresser. Det er den studerendes ansvar at holde sig orienteret om fristen for tilmelding.

7.1.3 Tilmelding til et fag eller valgfag medfører automatisk tilmelding til undervisning og en tilhørende ordinære prøve. Tilmeldingen til såvel obligatoriske fag som valgfag er bindende. Studienævnet kan dispensere fra denne regel, hvis usædvanlige forhold gør sig gældende. Det er dog muligt at skifte valgfag, jf. 7.1.4

7.1.3.1 Hvis den studerende tilmelder sig til fag ud over 30 ECTS-point pr. semester, er også denne tilmelding bindende.

7.1.4 Studerende kan skifte et valgfag, vedkommende ikke har aflagt prøveforsøg i, ud med et andet valgfag inden for de første tre uger fra semesterstart.

7.1.5 Den studerende skal senest tilmelde sig til undervisning og prøverne i et fag, når faget sidste gang udbydes.

7.1.6 Det er den studerendes ansvar at kontrollere sine tilmeldinger ved semesterstart.

7.1.7 Studerende kan ikke tilmelde sig til fag ud over uddannelsens ramme, med mindre den pågældende studerende er optaget på et af SDUs talentprogrammer, jf. talentbekendtgørelsen.

Framelding

7.1.8 Framelding fra eksamen kan ikke finde sted, og der er brugt et prøveforsøg hvis den studerende ikke deltager i prøven, med mindre Studienævnet bevilger dispensation til framelding af et eller flere fag. En dispensation forudsætter, at der foreligger usædvanlige forhold. Den studerende skal søge om framelding, før vedkommende aflægger et prøveforsøg i det pågældende fag. 

§ 7.2 - Tilladelse til at følge fag på kandidatniveau

7.2.1 Studerende, der er optaget og indskrevet på en bacheloruddannelse ved SDU, kan søge om dispensation til at følge fag, fagelementer og prøver i op til 30 ECTS-point på en kandidatuddannelse, hvis studienævnet skønner, at den studerende har faglige forudsætninger for at gennemføre og bestå bacheloruddannelsen og samtidig gennemføre fag eller fagelementer på kandidatuddannelsen. 

7.2.1.1 Den studerende skal, som udgangspunkt, have bestået alle fag på 1.-4. semester af bacheloruddannelsen ved SDU. Den studerende kan højst følge fag svarende til 30 ECTS-point samlet pr. semester, inklusive ikke-beståede bachelorfag. 

§ 7.3 - Tidsfrist for gennemførsel af studiet

Maksimal studietid

7.3.1 Bacheloruddannelsen skal senest være afsluttet 4 år efter studiestart, jf. SDUs regler for seneste afslutning af bachelor-, professionsbachelor- og kandidatuddannelser. Bevilget orlov medregnes ikke i denne tid.

7.3.2 Studienævnet kan dispensere fra reglen om maksimal studietid, hvis der foreligger usædvanlige forhold eller den studerende er eliteidrætsudøver, iværksætter eller formand i frivillige organisationer under Dansk Ungdoms Fællesråd.

§ 7.4 - Krav om studieaktivitet

7.4.1 Minimumsbeståkrav: Den studerende skal bestå mindst én ECTS-udløsende prøve i løbet af en sammenhængende periode på et år. Hvis kravet ikke opfyldes, vil den studerende blive udmeldt af sin uddannelse.

7.4.1.1 Studienævnet kan dispensere fra minimumsbeståkravet, hvis der foreligger usædvanlige forhold.

7.4.2 Aktivitetskrav: Se SDUs regler for studieaktivitet

7.4.2.1 Studienævnet kan dispensere fra SDUS regler om studieaktivitet, hvis der foreligger usædvanlige forhold eller den studerende er eliteidrætsudøver, iværksætter eller formand i frivillige organisationer under Dansk Ungdoms Fællesråd.

§ 7.5 - Bachelorprojekt

7.5.1 Bachelorprojektet placeres på uddannelsens 6. semester. Det skal demonstrere den studerendes evne til på kvalificeret vis at formulere, analysere og bearbejde problemstillinger inden for et afgrænset fagligt emne, der afspejler hovedvægten i uddannelsen.

7.5.2 Bachelorprojektet kan skrives individuelt eller af to studerende. Den pågældende uddannelsesleder kan tillade, at bachelorprojektet udarbejdes af maksimalt tre studerende i fællesskab.

7.5.3 Bachelorprojektet udarbejdes hen over et semester. Startdatoen og afleveringsfristen her hhv. den første hverdag i september og januar i efterårssemestret, og den første hverdag i hhv. februar og juni måned i forårssemestret. Studienævnet kan dispensere fra de fastlagte frister, hvis usædvanlige forhold gør sig gældende.

7.5.4 Projektkontrakten godkendes af vejleder og pågældende uddannelsesleder. En kontrakt, der er godkendt af vejleder og uddannelsesleder, kan efter startdatoen kun ændres ved en dispensation bevilget af Studienævnet. Titelændringer, der ikke medfører udsættelse af afleveringsfristen, godkendes af vejleder.

7.5.5 Afleveringsfristen for bachelorprojektrapporten er bindende og en overskridelse af fristen vil betyde, at projektet betragtes som ikke bestået, og den studerende må tilmelde sig til undervisning i bachelorprojekt i det efterfølgende semester, indgå en ny bachelorprojektkontrakt og udarbejde et nyt bachelorprojekt. Et nyt projekt defineres som en ny projektbeskrivelse med en ny titel.

7.5.6 Bachelorprojektet skal forsynes med et resumé på et fremmedsprog. Det er fastsat i fagbeskrivelsen, hvilket sprog resuméet skal affattes på. Hvis bachelorprojektet er skrevet på et fremmedsprog, bortset fra norsk og svensk, kan resuméet skrives på dansk. Resuméet indgår i bedømmelsen af bachelorprojektet.

§ 7.6 - Skift mellem linjer/profiler

7.6.1 Hvis der er profiler på bacheloruddannelsen, kan Studienævnet bevilge dispensation til profil- eller specialiseringsskift. Evt. profil- eller specialiseringsskift må ikke lede til en forlængelse af den samlede studietid.

§ 7.7 - Individuelt tilrettelagt aktiviteter

Individuelle studieaktiviteter

7.7.1 En studerende kan efter aftale med en vejleder søge Studienævnet om en individuel studieaktivitet.

7.7.2 Individuelle studieaktiviteter skal indeholde en beskrivelse af læringsudbytte i form af viden, færdigheder og kompetencer, samt bedømmelsesform.

7.7.3 En individuel studieaktivitet må ikke bruges til at reducere bredden i uddannelsen, og den må ikke overlappe bachelorprojektet indholdsmæssigt.

7.7.4 En individuel studieaktivitet må som udgangspunkt højst have et omfang på 5 ECTS-point. Studienævnet kan i særlige situationer afvige fra dette. 

7.7.5 Individuelle studieaktiviteter, som gennemføres i efterårssemestret og som ikke indgår i studieordningen, og som skal indgå i den studerendes valgfagspulje, skal være godkendt af Studienævnet senest ved Studienævnets møde i august. Modsvarende skal individuelle studieaktiviteter, som gennemføres i forårssemestret, og som ikke indgår i den studerendes studieordning, og som skal indgå i den studerendes valgfagspulje, være godkendt af Studienævnet senest ved Studienævnets møde i januar.

7.7.6 Individuelle studieaktiviteter, som gennemføres i efterårssemestret og som ikke indgår i studieordningen, og som skal erstatte et konstituerende fag i den studerendes studieordning, skal være godkendt af Studienævnet senest ved Studienævnets møde i april. Modsvarende skal individuelle studieaktiviteter, som gennemføres i forårssemestret og som ikke indgår i den studerendes studieordning, og som skal erstatte et konstituerende fag i den studerendes studieordning, være godkendt af Studienævnet senest ved Studienævnets møde i november. Som udgangspunkt kan individuelle studieaktiviteter kun erstatte konstituerende (obligatoriske) fag i situationer, hvor det konstituerende (obligatoriske) fag ikke længere udbydes, den studerende ikke har aflagt prøveforsøg i pågældende fag, og det ikke er muligt at følge et modsvarende fag (forhåndsmerit). 

§ 7.8 - Deltagerbegrænsning

7.13.1 Universitetet kan fastsætte begrænsninger for valg af fag og for valg af emner til projektarbejderne. Universitetet anvender faglige kriterier som udvælgelseskriterier, hvis der er et begrænset antal pladser til at følge et fag. Hvis det ikke er muligt at fastsætte faglige kriterier, kan universitetet anvende lodtrækning som udvælgelseskriterium.

§ 8 - Dispensation og klagemuligheder

§ 8.1 - Dispensation fra regler, fastsat af universitetet

8.1.1 Studienævnet kan, når det er begrundet i usædvanlige forhold, dispensere fra de regler i studieordningen, der alene er fastsat af universitetet. I visse tilfælde kan Studienævnet dispensere studerende, der er eliteidrætsudøvere, iværksættere eller formænd i frivillige organisationer under Dansk Ungdoms Fællesråd, fra reglerne i studieordningen og/eller SDUs regler. Studienævnet må i alle vurderinger af dispensationer, undtaget dispensation for ekstra prøveforsøg, inddrage studieegnethed.

8.1.2 Eventuelle ansøgninger om dispensation fra reglerne i studieordningen skal være skriftlige, begrundende og vedlagt relevant dokumentation. Den studerende skal afholde evt. udgifter i forbindelse med fremskaffelse af dokumentation. Studienævnet skal have den fuldstændige ansøgning i hænde senest 8 dage inden afholdelse af det møde, på hvilket ansøgningen ønskes behandlet.

§ 8.2 - Klage over eksamen

8.2.1 Den studerende kan klage over eksamen eller anden bedømmelse, der indgår i eksamen. Klagen kan vedrøre

  • retlige spørgsmål (dvs. om sagen er behandlet i overensstemmelse med gældende ret og almindelige forvaltningsretlige principper);
  • eksaminationsgrundlag;
  • eksaminationsforløb; og/eller
  • bedømmelse

og skal indgives af den studerende til universitetet senest 14 dage efter at resultatet af eksamen er meddelt. Klagen skal være skriftlig og begrundet. Klagen stiles til Det Tekniske Fakultetssekretariat og sendes til tek@tek.sdu.dk.

8.2.2 Universitetet afgør klagen på grundlag af bedømmernes faglige udtalelse og klagerens kommentarer til udtalelsen. Afgørelsen kan gå ud på tilbud om ombedømmelse, tilbud om omprøve eller at klageren ikke får medhold i klagen. Ombedømmelse og omprøve kan resultere i lavere karakter. Der kan ikke klages over eksaminationsgrundlag, eksamensforløb eller bedømmelse i forbindelse med studiestartsprøven.

§ 8.3 - Klage over universitetets afgørelser

8.3.1 Klager over retlige forhold

8.3.1.1 Den studerende kan klage over retlige forhold (dvs. om sagen er behandlet i overensstemmelse med gældende ret og almindelige forvaltningsretlige principper) i forbindelse med universitetets afgørelse, herunder afgørelser truffet af Studienævnet. Klager vedrørende retlige forhold kan indbringes for Styrelsen for Forskning og Uddannelse.

8.3.1.2 Klagen skal indgives til universitetet senest 14 dage efter at den studerende er blevet gjort bekendt med den afgørelse, der klages over. Klagen skal være skriftlig. Klagen stiles til Studienævnssekretariatet ved Det Tekniske Fakultet og sendes til studienaevn@tek.sdu.dk.

8.3.2 Klager over merit og forhåndsmerit

8.3.2.1 Klager over afslag eller delvis afslag over

  • forhåndsmerit for danske eller udenlandske uddannelseselementer; og
  • merit for beståede danske eller udenlandske uddannelseselementer

kan indbringes for et meritankenævn efter reglerne i Bekendtgørelse om ankenævn for afgørelser om merit i universitetsuddannelser (meritankenævnsbekendtgørelsen). Klagen skal indgives til universitetet senest 14 dage efter at den studerende er blevet gjort bekendt med den afgørelse, der klages over. Klagen skal være skriftlig og begrundet. Klagen stiles til Studienævnssekretariatet ved Det Tekniske Fakultet og sendes til studienaevn@tek.sdu.dk


§ 9 - Uddannelsens forankring

§ 9 - Overgangsordninger

9.7.1 Studerende optaget og indskrevet på bacheloruddannelsen før den 1. september 2015 vil blive overført til denne studieordnings bestemmelser (kun kapitel 1-8).

9.7.2. Studerende optaget og/eller indskrevet før september 2015 er omfattet af reglerne for førsteårsprøven i overensstemmelse med reglerne, der var gældende på det tidspunkt, hvor de påbegyndte uddannelsen.

9.7.3 Studerende optaget og/eller indskrevet før den 1. september 2015 er ikke omfattet af reglerne om studiestartsprøven og SDUs regler for studieaktivitet.

9.7.4 Studerende optaget og/eller indskrevet før den 1. september 2015 er omfattet af reglerne for maksimal studietid gældende for disse studerende pr. den 1. september 2015. Mao. skal disse studerende have afsluttet deres bacheloruddannelse inden for 4,5 år efter studiestart, svarende til hhv. 55 måneder ved studiestart i efterårssemestret og 56 måneder ved studiestart i forårssemestet. Bachelorstudeende optaget pr. 1. februar 2015 skal dog have afsluttet deres uddannelse senest den 28. februar 2019.

9.7.5 Studiespecifik overgangsordning 

Ved ikrafttrædelse af denne studieordning udfases tidligere studieordninger, og prøver og undervisning i de berørte fag gennemføres sidste gang i takt med udfasningen. For detaljer henvises til den enkelte fagbeskrivelse. 

Studerende på tidligere studieordninger vil fortsat være indskrevet på den gamle studieordning, og vil således ikke blive påvirket af en ny studieordning, med mindre de kommer bagud eller af anden grund søger om overflytning til denne studieordning.

Studerende på tidligere studieordninger, som ikke følger det normerede studieforløb, vil ikke blive tilbudt særlig undervisning. Studerende der mangler fag, der ikke længere udbydes, skal således erstatte disse fag med fag fra den nye studieordning. Dette kan kun ske ved skriftlig ansøgning til Studienævnet ved Det Tekniske Fakultet, og ansøgningen skal være vedlagt en studieplan lagt i samråd med uddannelsen. Alternativt kan studerende søge studienævnet om overflytning til en nyere studieordning. 

Orlov og genindskrivning: 
Ved genindskrivning på uddannelsen bestemmer uddannelsen, om den studerende bliver overflyttet på denne studieordning, eller om vedkommende kan fortsætte på den oprindelige studieordning. Efter endt orlov vil den studerende blive indskrevet på sin oprindelige studieordning, med mindre den studerende søger om overflytning. 

Meritskema: 
Når en studerende skifter studieordning, vil beståede fag give faglig dækning for obligatoriske fag efter den nye studieordning (jf. nedenstående oversigt). Der vil ikke ske overførsel af eller ændringer i antallet af ECTS point. Dette gælder også, hvis et bestået fag efter en tidligere studieordning ikke har det samme antal point som de fag, der dækkes fagligt. Der overføres kun fag, der er fuldstændigt gennemført og bestået. 

Følgende fag fra tidligere studieordninger 

  • 2014-15: K-IFG3-U2 (10 ECTS) )/ KE505 – Organisk kemi (10 ECTS)
  • 2015: 10009701 / KE504 (5 ECTS), 2013-14: 10008001 / KE504 (5 ECTS), 2007-12: 10002101 / KE504 (5 ECTS)/ KE505 – Organisk kemi (10 ECTS)
  • 2016-2019: K-TESP-U1 (5 ECTS)/KE501 (10ECTS)/ KE528 - Indledende uorganisk kemi (5 ECTS)/ KE505 – Organisk kemi (10 ECTS)

Erstatter følgende fag fra denne studieordning 

  • Grundlæggende uorganisk og organisk (10 ECTS) + Industrielle separationsprocesser (5 ECTS), Fysisk Kemi (5 ECTS), Teknisk Spektroskopi (5 ECTS), Organisk Kemi (5 ECTS), Naturstofkemi (5 ECTS)

§ 9.1 - Hjemmel

Denne
studieordning er udarbejdet med hjemmel i bestemmelserne i:

  • Bekendtgørelse nr 778 af 7. august 2019 af lov om universiteter (Universitetsloven) 
  • Bekendtgørelse nr 23 af 9. januar 2020 om adgang til universitetsuddannelser tilrettelagt på heltid (adgangsbekendtgørelsen) 
  • Bekendtgørelse nr 20 af 9. januar 2020 om universitetsuddannelser tilrettelagt på heltid (uddannelsesbekendtgørelsen)
  • Bekendtgørelse nr 22 af 9. januar 2020 om eksamen og censur ved universitetsuddannelser (Eksamensbekendtgørelsen)
  • Bekendtgørelse nr 114 af 3. februar 2015 om karakterskala og anden bedømmelse ved uddannelser på Uddannelses- og Forskningsministeriets område (karakterbekendtgørelsen)
  • Bekendtgørelse nr 1517 af 16. december 2013 om ankenævn for afgørelser om merit i universitetsuddannelser (meritankenævnsbekendtgørelsen), som ændret ved bekendtgørelse nr 880 af 26. august 2019
  • Bekendtgørelse nr 597 af 8. marts 2015 om talentinitiativer på de videregående uddannelser på Uddannelses- og Forskningsministeriets område (talentbekendtgørelsen) , som ændret ved bekendtgørelse nr 892 af 26 august 2019

§ 9.2 - Studienævn

Studienævnet for uddannelserne ved Det Tekniske Fakultet

§ 9.5 - Dato for godkendelse i studienævnet

08-09-2020

§ 9.6 - Dato for Dekanens godkendelse

15-06-2020