Studieordning for Bachelor i matematik-økonomi

Studienævn for Markeds- og ledelsesantropologi, Økonomi, Matematik-Økonomi og Miljø- og Ressource management
Uddannelsestitler:
  • Bachelor i matematik-økonomi
  • Bachelor of Science in Mathematics-Economics
ECTS-point: 180
Byer: Odense
Terminer: Efterårx
Ikrafttrædelsesdato for studieordningen:
Gældende for studerende optaget fra og med:

§ 1 - Beskrivelse af uddannelsen

§ 1.1 - Stamblad

Uddannelsestitler

Bachelor i matematik-økonomi (BSc.scient.oecon)

Bekendtgørelser

Bekendtgørelse om karakterskala og anden bedømmelse ved uddannelser på Uddannelses- og Forskningsministeriets område (karakterbekendtgørelsen) (BEK nr 114 af 03/02/2015)

Bekendtgørelse om ankenævn for afgørelser om merit i universitetsuddannelser (meritankenævnsbekendtgørelsen) (BEK nr 1517 af 16/12/2013)

Bekendtgørelse om universitetsuddannelser tilrettelagt på heltid (uddannelsesbekendtgørelsen) (BEK nr 20 af 09/01/2020)

Bekendtgørelse om eksamen og censur ved universitetsuddannelser (eksamensbekendtgørelsen) (BEK nr 22 af 09/01/2020)

Bekendtgørelse af lov om universiteter (universitetsloven) (LBK nr 778 af 07/08/2019)

Bekendtgørelse om adgang til universitetsuddannelser tilrettelagt på heltid (BEK nr 153 af 26/02/2020)

Bekendtgørelse om talentinitiativer på de videregående uddannelser på Uddannelses- og Forskningsministeriets område (talentbekendtgørelsen) (BEK nr 597 af 08/03/2015)

ECTS-point

180

Studienævn

Studienævn for Markeds- og ledelsesantropologi, Økonomi, Matematik-Økonomi og Miljø- og Ressource management

Sprog

Dansk

Byer

Odense

Terminer

Efterår

Niveau

Bachelor

§ 1.2 - Uddannelsens formål, herunder evt. faglig profil og specialiseringer

Jf. Uddannelsesbekendtgørelsen §§ 1 og 2
Bacheloruddannelser er selvstændigt afrundede forskningsbaserede uddannelsesforløb på et fastsat antal ECTS-point, der skal kvalificere den studerende til selvstændigt at varetage erhvervsfunktioner på baggrund af kundskaber og metodiske færdigheder inden for et eller flere fagområder. Et fagområde består af et fag eller en gruppe af beslægtede fag inden for et af områderne: humaniora, teologi, samfundsvidenskab, naturvidenskab, sundhedsvidenskab eller teknisk videnskab.

60 ECTS-point svarer til 1 års heltidsstudier

Formålet med bacheloruddannelserne er at

•indføre den studerende i et eller flere fagområders videnskabelige discipliner, herunder fagområdets eller fagområdernes teori og metode, sådan at den studerende opnår en bred faglig viden og kunnen,

•give den studerende den faglige viden og de teoretiske og metodiske kvalifikationer og kompetencer, sådan at den studerende bliver i stand til selvstændigt at identificere, formulere og løse komplekse problemstillinger inden for fagområdets eller fagområdernes relevante bestanddele, og

•give den studerende grundlag for udøvelse af erhvervsfunktioner og kvalificere sig til optagelse på en kandidatuddannelse.

Studienævnets udfyldende bestemmelser:

§ 1.3 - Didaktisk og pædagogisk grundlag

De bærende principper for uddannelse på Syddansk Universitet er aktiverende undervisning og aktiv læring . Undervisningen ved Det Samfundsvidenskabelige Fakultet skal leve op til disse principper, og de studerende, medarbejderne og ledelsen har i fællesskab ansvaret for, at principperne realiseres igennem hele uddannelsesforløbet. Det overordnede mål er at øge de studerendes læringsudbytte med afsæt i faglighed, faglig udvikling og pædagogisk nytænkning i et forpligtende læringsfællesskab.

De bærende principper udmøntes på uddannelses- og underviserniveau. Udmøntningens betydning for uddannelsen som helhed fremgår af studieordningen, og betydningen for planlægning og afholdelse af undervisning og eksamen udfoldes i den enkelte fagbeskrivelse og lektionsplan. 

Studienævnets udfyldende beskrivelse af den lokale udmøntning af de bærende principper i forhold til uddannelsen:

Med afsæt i kompetenceprofilen vægter uddannelsen i [uddannelsens navn] i særlig grad undervisningsformer, der xxx

Eksempler på punkter til uddybelse:

-Undervisningsformer, -metoder og -værktøjer

-Forventninger til studerende

-Studerendes berettigede forventninger til underviserne

-Balance mellem teori og praksisorientering afhængig af uddannelsens genstandsfelt og sigte

§ 2 - Indskrivning

§ 2.1 - Sprogkrav og supplering

Supplerende prøver efter optagelse på kandidatuddannelsen
Jf. Uddannelsesbekendtgørelsen § 12 
Efter reglerne om deltidsuddannelse, jf. deltidsbekendtgørelsen, kan universitetet udbyde enkeltfag fra eksisterende bacheloruddannelser som supplerende uddannelsesaktivitet med henblik på, at en ansøger kan opfylde adgangskravene til en kandidatuddannelse. Tilbud om supplerende uddannelsesaktiviteter ved universitetet forudsætter, at den studerende samtidig med indskrivningen på enkeltfag bliver betinget optaget på den ansøgte kandidatuddannelse. Et bestået suppleringsforløb giver således ret til optagelse på den ansøgte kandidatuddannelse ved universitetet i direkte forlængelse af afsluttet suppleringsforløb. Et suppleringsforløb må have et omfang på højst 30 ECTS-point. Universitetet kan tillade, at suppleringen gennemføres ved et andet universitet.
Universitetet kan fastsætte regler om, at den supplerende uddannelsesaktivitet skal være gennemført inden studiestarten på kandidatuddannelsen, eller at suppleringen gennemføres sideløbende med kandidatuddannelsens første studieår, eller som en kombination heraf. Hvis suppleringen helt eller delvist skal være gennemført inden studiestarten på kandidatuddannelsen, kan universitetet fastsætte regler om, hvornår den studerende senest skal have afsluttet disse forløb for at kunne fastholde sin ret til optagelse på kandidatuddannelsen.

Deltidsbekendtgørelsen § 15
Universitetet opkræver betaling for deltagelse i undervisningen inkl. prøver og anden bedømmelse. Betalingen omfatter det antal eksamensforsøg, der er mulighed for efter reglerne for den enkelte uddannelse, medmindre universitetet i vilkårene udtrykkeligt har fastsat, at betalingen kun omfatter et lavere antal, dog mindst to forsøg.

Fakultetets udfyldende bestemmelse:
Studerende på en kandidatuddannelse, der skal gennemføre supplerende uddannelsesaktivitet, skal senest 6 måneder efter studiestart på første studieår deltage i og bestå den eller de prøver, der indgår i den supplerende uddannelsesaktivitet, for at kunne fortsætte uddannelsen. Prøven eller prøverne skal dokumentere, at den studerende har erhvervet de nødvendige faglige forudsætninger for fortsat optagelse på kandidatuddannelsen.

Studienævnets udfyldende bestemmelser:
Den studerende har 2 prøveforsøg til at bestå den eller de prøver, der indgår i den supplerende uddannelsesaktivitet.
Studienævnet kan dispensere fra ovenstående, hvis der foreligger usædvanlige forhold.


§ 2.2 - Adgangskrav

Jf. Uddannelsesbekendtgørelsen § 10, samt Bacheloradgangsbekendtgørelsen §§ 3-4
Adgang til bacheloruddannelsen forudsætter en gymnasial uddannelse samt opfyldelse af specifikke adgangskrav, jf. bekendtgørelse om adgang til bacheloruddannelser ved universiteterne (bacheloradgangsbekendtgørelsen).
 

§ 3 - Struktur og progression

§ 3.1 - Overordnet opbygning og struktur

Jf. Uddannelsesbekendtgørelsen § 16
Bacheloruddannelsen skal være et afrundet forløb, der bygger videre på det niveau, som den studerende har erhvervet i den adgangsgivende eksamen.

Universitetet tilrettelægger uddannelsesforløbet på en sådan måde, at den faglige sammenhæng og progression sikres. Uddannelsens modulopbygning skal sikre, at den studerende har mulighed for at vælge mellem flere kandidatuddannelser eller afslutte bacheloruddannelsen med umiddelbar erhvervskompetence. Optagelse på en kandidatuddannelse vil bl.a. være betinget af sammensætningen af fagelementerne i bacheloruddannelsen.

Universitetet fastsætter i studieordningen for den enkelte bacheloruddannelse følgende:

1.Konstituerende fagelementer for uddannelsens generelle faglige kompetence og identitet og andre obligatoriske fagelementer, herunder støttefag, svarende til mindst 120 ECTS-point. De konstituerende fagelementer skal udgøre mindst 90 ECTS-point og indeholde fagets eller fagområdets videnskabsteori samt et bachelorprojekt på mindst 10 ECTS-point og højst 20 ECTS-point
2.Valgfag på mindst 10 ECTS-point.

Bachelorprojektet placeres på uddannelsens tredje år og skal demonstrere den studerende evne til på kvalificeret vis at formulere, analysere og bearbejde problemstillinger inden for et afgrænset fagligt emne. Universitetet godkender emneafgrænsningen og fastsætter samtidig en afleveringsfrist for projektet.

Jf. Uddannelsesbekendtgørelsen § 17
Bacheloruddannelser, der giver adgang til kandidatuddannelser med centralt fag og sidefag, skal opbygges af et centralt fag og et sidefag, hvor det centrale fag udgør hovedvægten på uddannelsen. Det centrale fag og sidefaget skal være inden for den gymnasiale fagrække.


§ 3.2 - Studieforløb

BSc.scient.oecon

§ 3.3 - Sammenhæng mellem adgangskrav og uddannelsens første år

Der skal være sammenhæng mellem adgangskravene/ de studerendes faglige baggrund og uddannelsesstarten, således at uddannelsens første to semestre bygger videre på det faglige niveau, som de studerende har med sig i kraft af adgangskravene. 

Hvis der er forskellige mulige adgangsveje, så de studerende har forskellige forudsætninger, skal det være klart, hvordan uddannelsen imødekommer de forskellige udgangspunkter, så alle studerende kan nå uddannelsens samlede mål for læringsudbytte inden for den normerede studietid.

§ 4 - Fagbeskrivelser

§ 4.1 - Fagbeskrivelser

Profilopdelte fagbeskrivelser 

BSc.scient.oecon

Fagbeskrivelser i studieordningen 

Studiestartsprøve

Mikroøkonomi

DM545: Lineær og heltalsprogrammering

Mathematical Microeconomics

Regnskab

Bachelorprojekt

Operations Research

Makroøkonomi

Finansiering, investering og virksomhedsstrategi

Econometrics

MM533: Matematisk og numerisk analyse

MM536: Calculus for Matematik

DM507: Algoritmer og Datastrukturer

MM525: Konveks analyse

MM543: Mål- integralteori og Banachrum

MM560: Introduktion til programmering

MM540: Matematiske metoder for økonomi

MM544: Sandsynlighedsteori

ST521: Matematisk statistik

§ 5 - Bestemmelser om eksamener og prøver

§ 5.1 - Uddannelsens beståelseskrav

Jf. Karakterbekendtgørelsen §§ 15-18

En prøve er bestået, når der er opnået mindst karakteren 02 eller bedømmelsen Bestået. En bestået prøve kan ikke tages om.

Består en prøve af flere delprøver, skal karakteren for den samlede prøve være mindst 02. Hvis den samlede prøve er bestået, kan delprøver med karakteren 00 eller -3 ikke tages om. Selv om den samlede prøve ikke er bestået, kan delprøver med karakteren 02 eller derover ikke tages om.
Det kan fastsættes, at to eller flere prøver skal bestås i samme eksamenstermin. Det kan fastsættes, at to eller flere prøver bestås på et samlet karaktergennemsnit. I så fald skal gennemsnittet være mindst 2,0 uden oprunding.

Det fastsættes, hvilke karakterer der indgår i det samlede eksamensresultat. 

Det kan fastsættes, at det samlede eksamensresultat udtrykkes ved en gennemsnitskvotient. Ved beregningen af gennemsnitskvotienten medtages én decimal. En eksamen er bestået, når gennemsnitskvotienten er mindst 2,0 uden oprunding, og når alle prøver, der bedømmes med Bestået/ikke bestået, er bestået.
Hvis der ikke beregnes gennemsnit, skal alle prøver, der indgår i eksamen, være bestået.

Jf. Eksamensbekendtgørelsen § 25.

Ved bedømmelse gives karakterer efter 7-trins-skalaen eller bedømmelsen »Bestået« eller »Ikke bestået« eller bedømmelsen »Godkendt« eller »Ikke godkendt«, jf. karakterbekendtgørelsen. 

Bachelorprojekt bedømmes efter 7-trins-skalaen. For undervisningsdeltagelse, gives bedømmelsen »Bestået« eller »Ikke bestået« eller bedømmelsen »Godkendt« eller »Ikke godkendt«. 

Bedømmelsen »Bestået« eller »Ikke bestået« eller bedømmelsen »Godkendt« eller »Ikke godkendt« kan højst anvendes ved prøver, der dækker 1/3 af uddannelsens ECTS-point. Det gælder dog ikke for meritoverførte prøver.

Studienævnets udfyldende bestemmelser:
Beskriv beståelseskriterierne (skal hvert fag bestås for sig med karakteren 02 og derover eller bestået, eller bestås på gennemsnit i moduler ). 

§ 5.2 - Studiestartsprøven

Jf. Eksamensbekendtgørelsen § 16
Universitetet kan bestemme, at studerende på en bacheloruddannelse skal deltage i og bestå en studiestartsprøve for at kunne fortsætte på uddannelsen. 

Studiestartsprøven har til formål at klarlægge, om den studerende reelt har påbegyndt uddannelsen.
Prøven er intern og der gives bedømmelsen »Godkendt« eller »Ikke godkendt«.
Studiestartsprøven skal afholdes senest 2 måneder efter uddannelsens studiestart, og resultatet skal være meddelt den studerende senest 2 uger efter prøvens afholdelse. Hvis prøven ikke er bestået, har den studerende mulighed for at deltage i en omprøve, der afholdes senest 3 måneder efter uddannelsens studiestart. Den studerende har 2 prøveforsøg til at bestå studiestartsprøven.
Universitetet kan dispensere fra ovenstående, hvis der foreligger usædvanlige forhold.

Fakultetets udfyldende bestemmelser:

§ 5.3 - Førsteårsprøven

Jf. Eksamensbekendtgørelsen §§ 17-19
Universitetet fastsætter i studieordningen for bacheloruddannelsen, hvilke prøver den studerende skal deltage i inden udgangen af det første studieår efter studiestart (førsteårsprøven). Den studerende skal senest bestå de prøver, som indgår i førsteårsprøven, inden udgangen af den studerendes andet studieår efter studiestart, for at den studerende kan fortsætte uddannelsen. Universitetet kan fastsætte i studieordningen, at førsteårsprøven skal være bestået inden udgangen af første studieår efter studiestart, for at den studerende kan fortsætte uddannelsen. Dette gælder uanset, om den studerende har gennemført 3 prøveforsøg.

For bacheloruddannelser, der begyndes 1. september, skal resultatet af det første prøveforsøg senest være meddelt den studerende inden den 1. august det efterfølgende år. 
For bacheloruddannelser, der begyndes 1. februar, skal resultatet af det første prøveforsøg være meddelt den studerende senest inden den 1. februar det efterfølgende år.

Universitetet kan dispensere fra de fastsatte tidsfrister, hvis der foreligger usædvanlige forhold.

Førsteårsprøven skal være bestået inden udgangen af første studieår efter studiestart, for at den studerende kan fortsætte på uddannelsen.

Studienævnets udfyldende bestemmelser:
Studienævnet kan dispensere fra de fastsatte tidsfrister, hvis der foreligger usædvanlige forhold. Studienævnet kan tillige dispensere fra tidsfristerne, hvis den studerende er eliteidrætsudøver, formand i en forening under Danmarks Ungdoms Fællesråd eller iværksætter. Dispensation for sidstnævnte grupper kan kun bevilliges til og med udgangen af det andet studieår. 

Beskriv hvilke fag der indgår i 1. årsprøven, samt på hvilke vilkår de skal bestås;.

§ 5.4 - Stave- og formuleringsevne

Jf. Eksamensbekendtgørelsen § 26
Ved bedømmelse af bachelorprojekt og andre større skriftlige opgaver skal der ud over det faglige indhold også lægges vægt på den studerendes stave- og formuleringsevne. 

Universitetet kan dispensere fra reglerne for studerende, der dokumenterer en relevant specifik funktionsnedsættelse, medmindre stave- og formuleringsevnen er en væsentlig del af prøvens formål.

Større skriftlige opgaver er defineret som reporter eller lignende, hvor den enkelte studerendes bidrag har et omfang på 10 sider eller derover.

Den studerendes stave- og formuleringsevne indgår med begrænset vægt, medmindre der er tale om ganske omfattende markante afvigelser fra en normal faglig sprogbrug. 

§ 5.5 - Interne eller eksterne eksamener/prøver

Jf. Eksamensbekendtgørelsen § 22
Prøverne er enten interne eller eksterne.
Ved interne prøver foretages bedømmelsen af en eller flere undervisere (eksaminatorer) udpeget af universitetet blandt underviserne på universitetet.
Ved eksterne prøver foretages bedømmelsen af en eller flere eksaminatorer og af en eller flere censorer, der er beskikket af Styrelsen for Forskning og Uddannelse.
De eksterne prøver skal dække uddannelsens væsentlige områder, herunder kandidatspecialet. Mindst 1/3 af en uddannelses samlede ECTS-point (European Credit Transfer System) skal dokumenteres ved eksterne prøver. Det gælder dog ikke for meritoverførte prøver.
Bedømmelsen af en studerendes undervisningsdeltagelse, foretages af underviseren ved den pågældende undervisning.


§ 5.6 - Eksaminationssprog

Jf. Eksamensbekendtgørelsen § 6 samt Bacheloradgangsbekendtgørelsen § 29
I uddannelser, der udbydes på dansk, aflægges prøverne på dansk, med mindre det er en del af prøvens formål at dokumentere den studerendes færdigheder i et fremmedsprog. Prøverne kan dog aflægges på svensk og norsk i stedet for dansk, medmindre det er en del af prøvens formål at dokumentere færdigheder i dansk.

Universitetet kan i øvrigt, hvor forholdene gør det muligt, tillade studerende at aflægge en prøve på et fremmedsprog. Det gælder dog ikke, hvis det er en del af prøvens formål at dokumentere færdigheder i dansk eller i et bestemt andet fremmedsprog.

Har undervisningen i et fag været gennemført på et fremmedsprog, aflægges prøven på dette sprog, medmindre det er en del af prøvens formål at dokumentere den studerendes færdigheder i et andet sprog. Universitetet kan fravige den regel.

I uddannelser, der udbydes på engelsk eller et andet fremmedsprog, aflægges prøverne på det udbudte sprog, medmindre det er en del af prøvens formål at dokumentere den studerendes færdigheder i et andet sprog. Universitetet kan fravige denne regel.

Hvis en uddannelse udbydes med linjer med forskellige udbudssprog, skal den studerende have mulighed for at gennemføre hovedparten af uddannelsens elementer på udbudssproget på den linje, som den studerende er indskrevet på.

Evt. Fakultets udfyldende bestemmelser
Her angives kun evt. generelle regler for studiet. Regler på fagniveau angives i fagbeskrivelsen.

§ 5.7 - Eksamens- og prøveformer

Valg af prøveform i det enkelte fag skal ske under hensyntagen til flere faktorer. Der skal som udgangspunkt være en klar sammenhæng mellem det enkelte fags formål, indhold, læringsaktiviteter og prøveformen, således, at eksamensresultatet i det enkelte fag afspejler den studerendes grad af opfyldelse af fagets læringsmål. 

For uddannelsen i sin helhed tilstræbes en variation af prøveformer på tværs af fag, således at de studerende samlet set udprøves i de forskellige typer af viden, færdigheder og kompetencer, som er repræsenteret i uddannelsens kompetenceprofil. Dette skal sikre, at den studerendes samlede eksamensresultat afspejler den studerendes grad af opfyldelse af uddannelsens læringsmål.

Fakultetets udfyldende bestemmelser:

§ 5.8 - Uregelmæssigheder i forbindelse med eksamener/prøver

Der kan træffes disciplinære foranstaltninger over for studerende ved eksamenssnyd eller forstyrrende adfærd ved eksaminer jf. Regler om disciplinære foranstaltninger over for de studerende ved Syddansk Universitet.

§ 5.9 - Særlige vilkår

Jf. Eksamensbekendtgørelsen § 7
Universitetet kan tilbyde særlige prøvevilkår til studerende med fysisk eller psykisk funktionsnedsættelse og til studerende med et andet modersmål end dansk, når universitetet vurderer, at det er nødvendigt for at ligestille disse studerende med andre i prøvesituationen. Det er en forudsætning, at der med tilbuddet ikke sker en ændring af prøvens niveau.

Fakultetets udfyldende bestemmelser:

§ 5.10 - Individuelle eksamener/prøver og gruppeprøver

Der afholdes som hovedregel ordinære prøver ved afslutningen af et undervisningsforløb, hhv. januar og juni. Dette vil fremgå af de respektive fagbeskrivelser.

§ 5.11 - Omprøver

Jf. Eksamensbekendtgørelsen § 14 og SDU- regelsæt vedr. Regler for tilmelding til fag og prøver på SDU §§ 6-8

Tilmelding til bacheloruddannelsens fag eller fagelementer sker efter interne regler fastsat af
universitetet, jf. bekendtgørelse om bachelor- og kandidatuddannelser ved universiteterne (uddannelsesbekendtgørelsen). Universitetet skal tillige fastsætte interne regler for placeringen af og tilmeldingen til uddannelsens ordinære prøver (1. prøveforsøg) og til omprøver (2. og 3. prøveforsøg). Universitetet fastsætter, om det er universitetet eller den studerende, der har ansvaret for tilmeldingen til prøverne, herunder om tilmelding til et fag eller fagelement samtidig er tilmelding til prøver og omprøver. Universitetet fastsætter endvidere, om den studerende har mulighed for at foretage rettidig framelding fra en prøve eller omprøve, herunder eventuelle frister herfor. Den studerende har brugt et
prøveforsøg, hvis den studerende ikke foretager rettidig framelding. 

På uddannelser, hvor der er eksamenstermin i slutningen af efterårssemesteret, kan studerende, der ikke har bestået den ordinære prøve, tilmelde sig til omprøve (2. prøveforsøg) i samme eksamenstermin eller i umiddelbar forlængelse heraf, dog senest sidste hverdag i april. På uddannelser, hvor der er eksamenstermin i slutningen af forårssemesteret, kan studerende, der ikke har bestået den ordinære prøve, tilmelde sig til omprøve (2. prøveforsøg) i samme eksamenstermin eller i umiddelbar forlængelse heraf, dog senest sidste hverdag i august. 
På uddannelser, hvor der er flere eksamensterminer end ovenstående, kan studerende, der ikke har bestået den ordinære prøve, tilmelde sig omprøve (2. prøveforsøg) snarest muligt, dog senest 6 måneder efter afholdelse af den ordinære prøve. 
Studerende kan ikke afmelde sig omprøve efter tilmeldingsperiodens udløb.
Det kan fastsættes i studieordningen, at omprøven har en anden prøve- eller bedømmelsesform end den ordinære prøve. Studerende vil i forbindelse med afvikling af ordinære prøver blive informeret om, hvornår de kan tilmelde sig omprøver. 
Universitetet kan dispensere fra ovenstående, såfremt den studerende er eliteidrætsudøver, formand i DUF, iværksætter eller hvis der foreligger usædvanlige forhold.

Ved sygdom bevilges omprøve på grundlag af ansøgning til Registrering og legalitet, vedlagt dokumentation for sygdommen. Ved bevilget omprøve pga. dokumenteret sygdom annulleres prøveforsøget for den ordinære prøve. Omprøverne afholdes i hhv. februar og august. 
Studienævnet kan beslutte at ændre prøveform- og bedømmelsesform til omprøven, eks. fra skriftlig til mundtlig. Dette vil i givet fald blive offentliggjort efter tilmeldingsfristens udløb.

I studieordningen fastsættes det, hvornår den studerende senest skal deltage i 2. og 3. prøveforsøg i et fag, der ikke længere udbydes.

§ 5.12 - Prøveforsøg

Jf. Eksamensbekendtgørelsen § 13
En bestået prøve kan ikke tages om, jf. karakterbekendtgørelsen.
Den studerende har 3 prøveforsøg til at bestå en prøve m.v. Universitetet kan tillade yderligere forsøg, hvis der foreligger usædvanlige forhold. I vurderingen af om der foreligger usædvanlige forhold, kan spørgsmålet om studieegnethed ikke indgå.
En studerende, der anden gang skal have sin undervisningsdeltagelse bedømt kan forlange at aflægge prøve i stedet. Universitetet kan dog fastsætte i studieordningen, at dette ikke gælder for studiestartsprøven, Undervisningsdeltagelse, hvortil der knytter sig praktiske øvelser, kan ikke erstattes af en prøve. En studerendes modtagelse af et tilbud om omprøve betragtes ikke som et prøveforsøg.

Særligt for studerende der tidligere har været indskrevet på samme uddannelse eller på en anden uddannelse på SDU. 

§ 5.13 - Forudsætninger for deltagelse i eksamener/prøver

Jf. Eksamensbekendtgørelsen § 3 og SDU-regelsæt vedr. Regler for tilmelding til fag og prøver §§ 7- 8
Universitetet kan fastsætte regler i studieordningen om:
1) At et fag eller fagelement, hvis indhold og arbejdsform begrunder det, helt eller delvis kan dokumenteres alene ved krav om deltagelse i undervisningen.
2) At krav om deltagelse i undervisningen skal være en forudsætning for, at den studerende kan aflægge prøve i faget eller fagelementet.
3) At krav om aflevering af skriftlige opgavebesvarelser og mundtlige fremlæggelser m.v. i løbet af undervisningen skal være en forudsætning for, at den studerende kan aflægge prøve i faget eller fagelementet.
4) At der forud for bedømmelsen af en skriftlig opgavebesvarelse skal afholdes mundtligt forsvar af besvarelsen. Bedømmelsen sker da på grundlag af en samlet vurdering af opgavebesvarelsen og den mundtlige præstation.
Universitetet kan tillige fastsætte regler i studieordningen om, at bedømmelsen af skriftlige opgavebesvarelser og mundtlige fremlæggelser m.v. i løbet af undervisningsforløbet indgår som en del af karakterfastsættelsen sammen med den afsluttende prøve i et fag eller fagelement. Det skal fremgå af eventuelle regler, hvorledes de skriftlige opgavebesvarelser og mundtlige fremlæggelser m.v. indgår i den samlede bedømmelse af faget eller fagelementet. Universitetet kan fastsætte, at den studerende ikke kan deltage i den afsluttende prøve, medmindre den studerende har bestået undervisningsforløbet. Klager over
en bedømmelse, der er afgivet under et undervisningsforløb, indgives af den studerende til universitetet.

Fakultetets udfyldende bestemmelse:
Forudsætninger for deltagelse i prøve anvendes udelukkende ved seminarrapporter, projektorienteret forløb, bachelorprojekter, specialer som godkendelse af vejlederkontrakter.
Såfremt den studerende ikke opfylder de af universitetet fastsatte forudsætninger for at deltage i prøven, er der brugt et prøveforsøg.

§ 5.14 - Digitale eksamener/prøver og hjælpemidler

Alle skriftlige stedprøver ved Samfundsvidenskab gennemføres med anvendelse af pc til besvarelsen. 
Det forventes, at de studerende kan medbringe egen pc, der kan gå på universitetets trådløse netværk, ligesom det forventes, at der på computeren er installeret programmer svarede til en standard office-pakke, herunder mulighed for at lave pdf-filer til indlevering af besvarelser.

Digitale stedprøver afvikles under hensyntagen til it-faciliteterne på den campus, prøven skal gennemføres på.

Tilladte hjælpemidler, herunder internetadgang, vil fremgå af fagbeskrivelsen. Der henvises i øvrigt til Regler ved eksamen på Samfundsvidenskab.


§ 5.15 - Pensumbeskrivelser

Fakultetets udfyldende bestemmelser:

Eksamenspensum udgives på studiets side på BlackBoard hvert semester. Eksamenspensum er en del af studieordningen. Der eksamineres altid i nyeste pensum.

§ 5.16 - Generelle regler vedr. formalia

Jf. Eksamensbekendtgørelsen §§ 4 og 5
Universitetet fastsætter ud fra faglige hensyn i studieordningen, om en prøve tilrettelægges som en individuel prøve eller som en gruppeprøve. Når en prøve tilrettelægges som en gruppeprøve, fastsætter universitetet samtidig, hvor mange studerende der højst kan deltage i den enkelte gruppeprøve, og om den studerende i stedet kan vælge en individuel prøve. Ved såvel en individuel prøve som en gruppeprøve skal der foretages en individuel bedømmelse af de studerendes præstationer og gives individuelle karakterer.
 Ved en mundtlig gruppeprøve skal den enkelte studerende eksamineres på en sådan måde, at det sikres, at der foretages en individuel bedømmelse af den studerendes præstation. Ved tilrettelæggelse af en mundtlig gruppeprøve skal universitetet sikre, at den tid, der er afsat til prøven, tilpasses antallet af studerende, der deltager i prøven.
Ved en skriftlig opgavebesvarelse, som er udarbejdet af flere studerende, kan der kun gives en selvstændig karakter eller anden bedømmelse, hvis den enkelte studerendes bidrag kan konstateres. Universitetet fastsætter krav om individualisering i studieordningen.
Når der ikke skal gives en selvstændig karakter eller anden bedømmelse for en skriftlig opgavebesvarelse, som er udarbejdet af flere studerende, kan opgavebesvarelsen indgå i bedømmelsen ved en efterfølgende mundtlig prøve.
Afholder universitetet en individuel, mundtlig prøve som opfølgning på en skriftlig opgavebesvarelse, der er udarbejdet af flere studerende, og som opfølgning på en eventuel mundtlig gruppeprøve, må disse studerende ikke være til stede i prøvelokalet, før de skal eksamineres i den individuelle, mundtlige prøve.
Fakultetets udfyldende bestemmelser:
Antallet af studerende i en gruppeprøve kan som hovedregel maksimalt være 4. Studienævnet kan beslutte at afvige reglen. Det vil i givet fald fremgå af fagbeskrivelsen.

§ 6 - Bestemmelser om merit og fritagelser

§ 6.1 - Startmerit

Jf. Bacheloradgangsbekendtgørelsen §§ 17-18
Ansøgere til en bacheloruddannelse ved et universitet skal oplyse om og søge merit for beståede uddannelseselementer fra alle tidligere uafsluttede uddannelsesforløb på samme niveau. Universitetet fastsætter regler om disciplinære foranstaltninger i tilfælde af afgivelse af urigtige eller mangelfulde oplysninger, jf. § 14, stk. 9, i universitetsloven.[…]
For ansøgere, som er optaget på en bacheloruddannelse, sikrer uddannelsesinstitutionen, at der snarest muligt træffes afgørelse om merit for beståede uddannelseselementer, jf. ovenstående.


§ 6.2 - Merit

Jf. Uddannelsesbekendtgørelsen §§ 36-38 og 40
Beståede uddannelseselementer efter denne bekendtgørelse ækvivalerer tilsvarende uddannelseselementer ved andre universiteter, der udbyder samme uddannelse efter denne bekendtgørelse.

Universitetet kan, i hvert enkelt tilfælde eller ved almindelige regler fastsat af universitetet, godkende, at beståede uddannelseselementer efter denne bekendtgørelse træder i stedet for uddannelseselementer i en anden uddannelse på samme niveau efter denne bekendtgørelse (merit). 

Universitetet kan tillige godkende, at beståede uddannelseselementer fra en anden dansk eller udenlandsk uddannelse på samme niveau træder i stedet for uddannelseselementer efter denne bekendtgørelse. 

Afgørelser træffes på grundlag af en faglig vurdering.
Studerende, der som en del af uddannelsen ønsker at gennemføre uddannelseselementer ved et andet universitet eller anden videregående uddannelsesinstitution i Danmark eller i udlandet, kan ansøge hjemuniversitetet om forhåndsmerit for planlagte uddannelseselementer.

Godkendelse af forhåndsmerit kan kun gives, hvis den studerende i forbindelse med ansøgningen om forhåndsmerit forpligter sig til, når de forhåndsmeriterede uddannelseselementer er gennemført, at fremsende den fornødne dokumentation for, hvorvidt uddannelseselementerne er bestået eller ikke bestået, til hjemuniversitetet. Desuden skal den studerende give sit samtykke til, at hjemuniversitetet kan indhente de nødvendige oplysninger hos værtsinstitutionen, hvis den studerende ikke selv kan fremskaffe dokumentationen.

Når der foreligger dokumentation for, at de forhåndsmeriterede uddannelseselementer er beståede, godkender hjemuniversitetet administrativt, at disse meriteres ind i uddannelsen ved universitetet.

Efter forslag fra den studerende kan universitetet i de tilfælde, hvor de forhåndsmeriterede uddannelseselementer f.eks. ikke udbydes af værtsinstitutionen, foretage ændringer i godkendelsen af forhåndsmerit. Den studerende har ansvaret for og initiativpligten til at sammensætte forslag til studieplan. Universitetet yder faglig støtte, hvis den studerende efterspørger dette.
Universitetets afgørelser, for så vidt angår afslag eller delvis afslag på merit for beståede danske uddannelseselementer og forhåndsmerit for danske eller udenlandske uddannelseselementer, kan indbringes for et meritankenævn efter reglerne i bekendtgørelse om ankenævn for afgørelser om merit i universitetsuddannelser (meritankenævnsbekendtgørelsen).

Universitetets afgørelser, for så vidt angår afslag eller delvis afslag på merit for beståede udenlandske uddannelseselementer, kan indbringes for Kvalifikationsnævnet efter reglerne i lov om vurdering af udenlandske uddannelseskvalifikationer. 

Studienævnets udfyldende bestemmelser:


§ 7 - Bestemmelser om uddannelsens tilrettelæggelse

§ 7.1 - Til- og framelding til undervisning og eksamener/prøver

Jf. Eksamensbekendtgørelsen § 14 og SDU-regelsæt vedr. Regler for tilmelding til fag og prøver på SDU §§ 1-5

Tilmelding til bacheloruddannelsens fag eller fagelementer sker efter interne regler fastsat af
universitetet. Universitetet skal tillige fastsætte interne regler for placeringen af og tilmeldingen til uddannelsens ordinære prøver (1. prøveforsøg) og til omprøver (2. og 3. prøveforsøg). Universitetet fastsætter, om det er universitetet eller den studerende, der har ansvaret for tilmeldingen til prøverne, herunder om tilmelding til et fag eller fagelement samtidig er tilmelding til prøver og omprøver. Universitetet fastsætter endvidere, om den studerende har mulighed for at foretage rettidig framelding fra en prøve eller omprøve, herunder eventuelle frister herfor. Den studerende har brugt et prøveforsøg, hvis den studerende ikke foretager rettidig framelding.

På Syddansk Universitet er der ikke krav om tilmelding til et bestemt antal ECTS pr. studieår. Den studerende er selv ansvarlig for at tilmelde sig undervisning, dog vil der ske en automatisk tilmelding til fag og første prøveforsøg på første semester af bacheloruddannelsen. 
En tilmelding til undervisning er automatisk en tilmelding til første prøveforsøg. Tilmelding til undervisning er bindende, og framelding kan ikke finde sted efter tilmeldingsperiodens udløb. 
Universitetet kan fravige ovenstående, såfremt den studerende er eliteidrætsudøver, formand for en forening under DUF, iværksætter eller der foreligger usædvanlige forhold.
Studerende kan dog bytte valgfag i de første tre uger af semestret under forudsætning af, at der er plads på det/de ønskede valgfag, og at valgfaget/valgfagene har samme ECTS-værdi, som det der byttes ud. Tilmelding til sommerskolefag er bindende.
Universitetet kan fravige ovenstående, såfremt den studerende er eliteidrætsudøver, formand for en forening under DUF, iværksætter eller der foreligger usædvanlige forhold.

Tilmelding til undervisning sker vis STADS-studenterselvbetjeningen inden for de fastsatte tilmeldingsperioder: til efterårssemestret: 20. - 30. maj og til forårssemestret: 20. - 30. november.

Studerende der ikke har bestået et fag ved 2. prøveforsøg, kan tilmelde sig 3. prøveforsøg næste gang prøven udbydes ordinært.
Studerende der i forbindelse med ordinær prøve i et fag, der udfases eller ikke længere udbydes ikke består faget, skal tilmelde sig omprøven i faget i samme eksamenstermin eller i umiddelbar forlængelse heraf. Studerende der ikke består omprøven skal tilmelde sig omprøve i faget (3. prøveforsøg), som angivet i fagbeskrivelsen for det pågældende fag. 
Studerende der ikke selv tilmelder sig, vil blive tilmeldt af universitetet. Framelding kan ikke finde sted.

Tilmeldingsfrister for omprøve offentliggøres på www.mitsdu.dk. 

§ 7.2 - Tilladelse til at følge fag på kandidatniveau

Jf. uddannelsesbekendtgørelsen § 9
Universitetet kan tilmelde studerende, som er optaget og indskrevet på en bacheloruddannelse ved universitetet, til fag, fagelementer og prøver i op til 30 ECTS-point på en kandidatuddannelse, hvis universitetet skønner, at den studerende har faglige forudsætninger for at gennemføre og bestå bacheloruddannelsen og samtidig gennemføre fag eller fagelementer på kandidatuddannelsen.

Studerende, der har gennemført fag eller fagelementer på en kandidatuddannelse, har ret til optagelse på den pågældende kandidatuddannelse ved samme universitet i direkte forlængelse af afsluttet bacheloruddannelse, jf. bekendtgørelse om adgang til kandidatuddannelser ved universiteterne (kandidatadgangsbekendtgørelsen).

§ 7.3 - Tidsfrist for gennemførsel af studiet

Jf. Uddannelsesbekendtgørelsen § 5 samt SDU-regelsæt vedr. Regler om tidsgrænser for afslutning af bachelor- og kandidatuddannelser §§ 1-2
Bacheloruddannelser skal tilrettelægges som heltidsuddannelse, sådan at den studerende kan fuldføre bacheloruddannelsen på 34 måneder, ved studiestart i forårssemestret dog 36 måneder.
Universitetet kan i studieordningen fastsætte regler for, hvornår den studerende senest skal have afsluttet bacheloruddannelsen, efter at den studerende har påbegyndt den enkelte uddannelse. Ved fastsættelse af maksimale studietider skal universitetet ved uddannelsens tilrettelæggelse sikre, at den studerende har mulighed for 3 prøveforsøg i uddannelsens fag eller fagelementer.

Fakultetets udfyldende bestemmelser:

Studerende indskrevet på en bacheloruddannelse pr. 1. september 2015 og frem skal senest have afsluttet deres uddannelse 1 år efter den normerede studietid, det vil sige 4 år efter studiestart. For studerende på bacheloruddannelsen i Journalistik vil det være 4½ år efter studiestart.
For studerende indskrevet på en bacheloruddannelse før 1. september 2015 gælder følgende regler:
Bachelorstuderende indskrevet pr. 1. februar 2015 skal senest have afsluttet deres uddannelse 28. februar 2019.
Bachelorstuderende indskrevet før 1. februar 2015 skal senest have afsluttet deres uddannelse 31. august 2018.
Universitetet kan dispensere fra ovenstående, hvis der foreligger usædvanlige forhold eller hvis den studerende er eliteidrætsudøver, formand i en forening under Danmarks Ungdoms Fællesråd eller iværksætter.

Såfremt den studerende ikke opfylder betingelserne ovenfor, bringes indskrivningen til ophør.

§ 7.4 - Krav om studieaktivitet

Jf. Bacheloradgangsbekendtgørelsen § 32, § 34 
Uddannelsesinstitutionen kan fastsætte regler om, at indskrivningen bringes til ophør for studerende, der ikke har bestået mindst én prøve i en sammenhængende periode på mindst 1 år.
Regler fastsat af universitetet om studiestartsprøven og førsteårsprøven på bacheloruddannelsen, jf. bekendtgørelse om eksamen og censur ved universitetsuddannelser (eksamensbekendtgørelsen), gælder uanset ovenstående regler.
Universitetet bringer indskrivningen til ophør for den studerende, der er afskåret fra at fortsætte uddannelsen, fordi den pågældende ikke har opfyldt et studieaktivitetskrav fastsat af universitetet.
Universitetet kan dispensere fra ovenstående regler, hvis der foreligger usædvanlige forhold.

Universitetet bringer indskrivningen til ophør for studerende, der ikke har bestået mindst en prøve i en sammenhængende periode på mindst et år. Studiestartsprøven opfylder ikke dette krav til studieaktivitet.
Studienævnet kan dispensere fra ovenstående studieaktivitetskrav, hvis der foreligger usædvanlige forhold.
Hvis der konstateres manglende studieaktivitet efter 1. studieår, kontaktes den studerende med tilbud om vejledning og eventuelle støtteforanstaltninger med henblik på genoptagelse af studieaktiviteten.

Jf. Eksamensbekendtgørelsen § 20 samt SDU-regler vedr. Regler for studieaktivitet på SDU §§ 1-4

Universitetet kan fastsætte regler om, at studerende på bacheloruddannelsen løbende eller for enkelte studieår skal bestå prøver opgjort i ECTS-point (studieaktivitetskrav) for at kunne fortsætte på uddannelsen. Kravet kan fastsættes til prøver med et samlet omfang på højst 45 ECTS-point hvert studieår. Universitetet skal sikre, at den studerende får mulighed for 3 prøveforsøg, i de fag eller fagelementer, som indgår i et eventuelt studieaktivitetskrav.
Universitetet kan tillige fastsætte, at et studieaktivitetskrav fraviges, hvis den studerende er iværksætter eller formand i en frivillig organisation under Dansk Ungdoms Fællesråd (DUF), 
Universitetet kan dispensere fra et studieaktivitetskrav fastsat ovenfor, hvis den studerende er eliteidrætsudøver, eller hvis der foreligger usædvanlige forhold.
Regler om studieaktivitet skal være offentligt tilgængelige på universitetets hjemmeside.

Studerende indskrevet fra 1. september 2015 og frem skal som minimum bestå prøver på i alt 45 ECTS-point hvert studieår. 
Indskrivningen bringes til ophør, når en studerende ikke har været studieaktiv svarende til kravet om 45 beståede ECTS pr. studieår. Forud herfor sikrer universitetet, at den studerende har haft mulighed for tre prøveforsøg i de fag, der indgår i studieaktivitetskravet.
Hvis der konstateres utilstrækkelig studieaktivitet efter første studieår, kontaktes den studerende med tilbud om vejledning og eventuelle støtteforanstaltninger med henblik på genoptagelse af studieaktiviteten.

§ 7.5 - Bachelorprojekt

Jf. Uddannelsesbekendtgørelsen § 16, Eksamensbekendtgørelsen § 26
Bachelorprojektet placeres på uddannelsens tredje år og skal demonstrere den studerendes evne til på kvalificeret vis at formulere, analysere og bearbejde problemstillinger inden for et afgrænset fagligt emne. Universitetet godkender emneafgrænsningen og fastsætter samtidig en afleveringsfrist for projektet. 
Ved bedømmelsen af bachelorprojekt, kandidatspeciale, masterprojekt og andre større skriftlige opgaver skal der ud over det faglige indhold også lægges vægt på den studerendes stave- og formuleringsevne. I studieordningen fastsættes regler om, hvorledes stave- og formuleringsevnen indgår i den samlede bedømmelse af eksamenspræstationen, idet det faglige indhold dog vægtes tungest, medmindre faget eller fagelementet er sprog eller fremmedsprog. 
Bachelorprojektet skal forsynes med et resumé på et fremmedsprog. Hvis bachelorprojektet er skrevet på et fremmedsprog, bortset fra norsk og svensk, kan resuméet skrives på dansk. I studieordningen fastsættes, hvorledes resuméet indgår i den samlede bedømmelse af eksamenspræstationen, og hvilket sprog resuméet kan eller skal skrives på. 

Universitetet kan dispensere fra ovenstående for studerende, der dokumenterer en relevant specifik funktionsnedsættelse, medmindre stave- og formuleringsevnen er en væsentlig del af prøvens formål.

Studienævnets udfyldende bestemmelse:
Fra og med forårssemestret 2017 skal alle bachelorprojekter ved fakultetet skrives i grupper, jf. afsnit 5.5. vedr. gruppeprøver samt fagbeskrivelsen for bachelorprojektet.

§ 7.6 - Skift mellem linjer/profiler

[Kun relevant for uddannelser, hvor der indgår flere profiler - hvis der ikke indgår flere profiler, slettes den fulde tekst:] 

Den studerende kan frit skifte linje indtil starten af 2. semester på den campus, hvor den studerende er indskrevet.

Den studerende kan søge om skrift af linje og eventuelt campus senere end starten af 2. semester såfremt det på basis af merit er muligt at gennemføre uddannelsen indenfor de normerede 180 ECTS, og såfremt der er ledige pladser på den ansøgte linje. Ansøgning skal indleveres via spoc.sdu.dk Ansøgningsfrister fremgår af www.sdu.dk under siderne vedrørende optagelse. Det vurderes med udgangspunkt i den linje, som den studerende ønsker at skifte til, om det på basis af merit er muligt at gennemføre uddannelsen indenfor de normerede 180 ECTS og om der er plads på det studietrin, den studerende kan indskrives på. Det vurderes ligeledes, om der er mulighed for opnåelse af linjebetegnelse. Ansøger den studerende om studieskift indenfor 1. studieår, vil vurderingen af, om der er plads ske på baggrund af grænsekvotient for optagelse ved seneste optag. Ved senere studieskift vil vurderingen ske på baggrund af resultater for fag, den studerende har bestået på den bachelorlinje, som vedkommende er indskrevet på.


§ 7.7 - Deltagerbegrænsning

Såfremt der til et fag er deltagerbegrænsning, vil dette samt udvælgelse hertil fremgå af fagbeskrivelsen.

§ 7.8 - Valgfag

Studienævnets udfyldende bestemmelser:

§ 8 - Dispensation og klagemuligheder

§ 8.1 - Dispensation fra regler, fastsat af universitetet

Jf. Uddannelsesbekendtgørelsen § 33, stk. 8

Studienævnet kan, når det er begrundet i usædvanlige forhold, dispensere fra de regler i studieordningen, der alene er fastsat af universitetet. 

Jf. SDU-regler, § 4, stk. 6 (bindende tilmelding til fag), § 5, stk. 6 (bindende tilmelding til 1. prøveforsøg), § 6, stk. 5 (bindende tilmelding til 2. og 3. prøveforsøg), § 2, stk. 2 (krav om beståelse af 45 ECTS), § 2, stk. 3 (færdiggørelse inden for maksimale studietider)
Universitetet kan dispensere fra hovedbestemmelserne, hvis den studerende er eliteidrætsudøver, formand i en forening under Danmarks Ungdoms Fællesråd eller iværksætter, eller hvis der foreligger usædvanlige forhold, herunder funktionsnedsættelse.

§ 8.2 - Klage over eksamener/prøver

Jf. Eksamensbekendtgørelsen §§ 34 og 37
Klager over prøver eller anden bedømmelse, der indgår i eksamen, indgives af den studerende til universitetet. Klagen skal være skriftlig og begrundet. 

Klagen skal indgives senest 2 uger efter, at bedømmelsen er meddelt. Fristen løber dog tidligst fra den dato, der er meddelt for bedømmelsen. Universitetet kan dispensere fra klagefristen, hvis der foreligger usædvanlige forhold.

Klageren skal senest 2 uger efter, at universitetets afgørelse er meddelt klageren, acceptere tilbud om ombedømmelse eller omprøve. Ombedømmelse eller omprøve skal finde sted hurtigst muligt. Hvis eksamensbeviset er udstedt skal universitetet inddrage beviset, indtil bedømmelsen foreligger, og eventuelt udstede et nyt bevis. Ved ombedømmelse og omprøve udpeges nye eksaminatorer af universitetet og eventuelle censorer af censorformanden. Ved ombedømmelse skal bedømmerne have forelagt sagens akter, herunder opgaven, besvarelsen, klagen, de oprindelige bedømmeres udtalelse, klagerens kommentarer og universitetets afgørelse. 

Bedømmelsen ved ombedømmelse og omprøve, som kan resultere i en lavere karakter, meddeles til universitetet af bedømmerne. Ved ombedømmelse af skriftlige prøver vedlægger bedømmerne en skriftlig begrundelse for bedømmelsen. Bedømmelsen efter ombedømmelse og omprøve kan ikke indbringes for anden administrativ myndighed.
 

§ 8.3 - Klage over universitetets afgørelser

Jf. Uddannelsesbekendtgørelsen § 42
Universitetets afgørelser efter uddannelsesbekendtgørelse kan indbringes for Styrelsen for Forskning & Uddannelse af studerende, når klagen vedrører retlige spørgsmål. Fristen for indgivelse af klage er 2 uger fra den dag, afgørelsen er meddelt klageren.

Klagen indgives til universitetet, der afgiver en udtalelse. Klageren skal have lejlighed til at kommentere universitetets udtalelse inden for en frist af mindst 1 uge. Universitetet sender klagen til styrelsen vedlagt udtalelsen og klagerens eventuelle kommentarer

Jf. Eksamensbekendtgørelsen § 48
Universitetets endelige afgørelser efter afsnit I om eksamen i denne bekendtgørelse kan indbringes for Styrelsen for Forskning og Uddannelse af den, afgørelsen vedrører (klageren), når klagen vedrører retlige spørgsmål. Fristen for indgivelse af klage er 2 uger fra den dag, afgørelsen er meddelt klageren.
Klagen indgives til universitetet, der afgiver en udtalelse. Klageren skal have lejlighed til at kommentere universitetets udtalelse inden for en frist af mindst 1 uge. Universitetet sender klagen til styrelsen vedlagt udtalelsen og klagerens eventuelle kommentarer.

§ 9 - Uddannelsens forankring

§ 9.1 - Hjemmel

Denne studieordning er udarbejdet med hjemmel i

•Uddannelses- og Forskningsministeriet, bekendtgørelse af lov om universiteter nr. 172 af 27. februar 2018 (universitetsloven)

•Uddannelses- og Forskningsministeriet, bekendtgørelse nr. 1328 af 15. november 2016 om bachelor- og kandidatuddannelser ved universiteterne (uddannelsesbekendtgørelsen) som ændret i nr. 902 af 20. juni 2017 og nr. 258 af 19. marts 2019

•Uddannelses- og Forskningsministeriet, bekendtgørelse nr. 1062 af 30. juni 2016 om eksamen og censur ved universitetsuddannelser (eksamensbekendtgørelsen), samt ændringsbekendtgørelse nr. 1503 af 28. november 2017 om eksamen og censur ved universitetsuddannelser (eksamensbekendtgørelsen).

•Uddannelse og Forskningsministeriet, bekendtgørelse nr. 114 af 3. februar 2015 om karakterskala og anden bedømmelse ved uddannelser på Uddannelses- og Forskningsministeriets område (karakterbekendtgørelsen)

•Uddannelses- og Forskningsministeriet, bekendtgørelse nr. 107 af 12. februar 2018 om adgang til bacheloruddannelser ved universiteterne og de videregående kunstneriske uddannelsesinstitutioner på Uddannelses- og Forskningsministeriets område (bacheloradgangsbekendtgørelsen) som ændret i nr. 256 af 19. marts 2019

•SDUs regler om studiefremdrift af 1. september 2016

§ 9.2 - Studienævn

Studienævn for Markeds- og ledelsesantropologi, Økonomi, Matematik-Økonomi og Miljø- og Ressource management

§ 9.3 - Censorkorps

§ 9.4 - Ikrafttrædelsesdato for studieordningen

§ 9.5 - Gældende for studerende optaget fra og med

§ 9.6 - Dato for godkendelse i studienævnet

05-05-2020

§ 9.7 - Dato for Dekanens godkendelse

06-05-2020