Studieordning for HD Regnskab og økonomistyring
HD Organisation og ledelse
HD Finansiel rådgivning
HD Supply Chain Management
HD Salg og marketing

Formålet med HD 2. del er at give den uddannede viden om og forståelse af det erhvervsøkonomiske fagområdes praksis, teori og metode på et niveau, der kvalificerer den uddannede til selvstændigt at kunne identificere, reflektere over, analysere og vurdere erhvervsøkonomiske problemstillinger, løse praksisnære og komplekse opgaver samt kunne varetage specialistfunktioner inden for det erhvervsøkonomiske område, samt formidle faglige problemstillinger og løsningsmodeller til fagfæller og ikke-specialister eller samarbejdspartnere og brugere.

Studienævnets udfyldende bestemmelser:

Overordnet skal HD uddannelsen sikre et læringsudbytte i relation til:

• 
  Udførelse af arbejdsfunktioner i praksis baseret på kvalificeret praksisanvendelse af studiets teori og metode
  

• Udvikle den studerendes studieforudsætninger som et solidt grundlag for videre studier inden for voksenuddannelsessystemet samt eventuelt også det ordinære uddannelsessystem
  Uddannelsen skal på det metodiske og teoretiske plan sikre de studerende viden, færdigheder og kompetencer forankret i det erhvervsøkonomiske stofområdets teori, metode og praktik, således at de kan gennemføre studier på de videre niveauer i kvalifikationsrammen for videregående uddannelse.

Uddannelsen skal på det metodiske og teoretiske plan sikre de studerende viden, færdigheder og kompetencer forankret i det erhvervsøkonomiske stofområdets teori, metode og praktik, således at de kan gennemføre studier på de videre niveauer i kvalifikationsrammen for videregående uddannelse.

Uddannelsen skal medvirke til, at de studerende er i stand til at vurdere og reflektere over eget videns-, færdigheds- og kompetenceniveau og i forlængelse heraf egne behov for læring og videre uddannelse indenfor uddannelsessystemet.

Uddannelsen skal sætte de studerende i stand til selvstændigt eller i samspil med andre at kunne gennemføre samt deltage i ledelsen af projektforløb. I forbindelse hermed skal den studerende kunne kommunikere, argumentere samt reflektere over processen og selve resultatet heraf med fokus på de antagelser og forudsætninger, som projektgennemførelsen bygger på. Eksempelvis i relation til problemidentifikationsfasen, analysefasen, forslag til handling samt forslag til implementering.

Indgangsniveauet for HD 2.del fastlægges af HD 1.del. 

Læringsudbyttet, som sikres gennem HD 1. del som en del af den Handelsvidenskabelige Diplomuddannelse (HD), er således viden, færdigheder og faglige og personlige kompetencer til at kunne arbejde bevidst og reflekterende med de problemstillinger, som man kan møde i forbindelse med sit professionelle virke. 

Læringsudbyttet omfatter som nævnt også den væsentlige målsætning, at HD 1. del skal være studieforberedende med henblik på, at de studerende opnår et solidt samfundsvidenskabeligt og erhvervsøkonomisk grundlag for fortsatte studier på de følgende trin i videreuddannelsessystemet. Studieforløbet på HD 2. del er således en progression på HD 1. del. 

De bærende principper for uddannelse på SDU er aktiverende undervisning og aktiv læring. Undervisningen ved Det Samfundsvidenskabelige Fakultet skal leve op til disse principper, og de studerende, medarbejderne og ledelsen har i fællesskab ansvaret for, at principperne realiseres igennem hele uddannelsesforløbet. Det overordnede mål er at øge de studerendes læringsudbytte med afsæt i faglighed, faglig udvikling og pædagogisk nytænkning i et forpligtende læringsfællesskab.

De bærende principper udmøntes på uddannelses- og underviserniveau på initiativ af den enkelte studieleder og det enkelte studienævn med understøttelse fra institutniveau. Udmøntningens betydning for uddannelsen som helhed fremgår af studieordningen, og betydningen for planlægning og afholdelse af undervisning og eksamen udfoldes i den enkelte fagbeskrivelse og lektionsplan. 

Studienævnets udfyldende bestemmelser:

På HD 2. dels specialerne i Regnskab og økonomistyring og Organisation og ledelse har studienævnet implementeret undervisningskonceptet ”blended learning” for hermed bedst muligt at kunne bidrage til opfyldelsen af:

• Uddannelsesbekendtgørelsen, hvor det overordnede formål er at tilføre de studerende faglig viden og kompetencer på et sådant niveau, at de selvstændigt kan anvende samme til løsning af komplekse og praksisnære opgaver samt varetage specialistfunktioner inden for det erhvervsøkonomiske område. Dette anvendelsesorienterede sigte understreges videre bl.a. gennem krav til de studerendes erhvervserfaring, samt at uddannelsen udbydes som en erhvervsrettet voksenuddannelse. (jf. bekendtgørelse nr. 774 af 12. juni 2018 om den erhvervsøkonomiske diplomuddannelse (HD), § 1-2).
• Den for specialet udarbejdet kompetenceprofil (jf. nærværende studieordning, § 1.2).
• Et undervisningsmiljø, der har sit afsæt i og understøtter kundernes (virksomhedernes og de studerendes) behov og muligheder for at kunne entrere/påbegynde og gennemføre en deltidsuddannelse.

Grundideen i konceptet er således, at den enkelte studerende selv og i fællesskab med andre konstruerer sin egen viden (’learning’), og at der i forbindelse med faciliteringen af disse læringsprocesser anvendes forskellige tidssvarende undervisningsformer, som tilgodeser forskellige læringsstile (’blended’); dette bl.a. konkretiseret ved:

1. At undervisningsforløbene skal imødekomme den enkelte studerendes behov og muligheder for uafhængig af tid og sted at kunne tilegne sig den nødvendige faglige viden.
2. At den pædagogiske tilrettelæggelse af undervisningsforløbene med afsæt i det enkelte fags identitet skal rumme muligheder for/tilgodese den enkeltes ’intellektuelle’ forudsætninger for indlæring af faglig viden.
3. At der mellem fremmødelektioner sikres de studerende de bedst mulige betingelser for optimal læring; i.e. tilbud om aktiviteter der kan understøtte alle aspekter af læringsprocessen (at læse, kende, kunne og gøre).
4. At det samlede undervisningskoncept skal bidrage til at styrke kvaliteten (og udviklingen i samme) såvel i det enkelte undervisningsforløb som på uddannelsen som helhed.
5. At tilgodese de studerendes muligheder for (fortsat) at få dækket behovet for et fagligt og socialt netværk gennem hele uddannelsesforløbet.

Læringsprocessen i ’blended learning’ vil derfor være kendetegnet ved en høj grad af fokus på dels den studerendes ansvar for egen læring (at den studerende i langt højere grad selv og sammen med sine medstuderende arbejder med stoffet, løbende understøttet af underviseren), dels at dette indgår som en integreret del af det samlede undervisningsforløb. Konceptet er derfor bygget op som et samspil mellem:

1) En for alle studerende fælles e-læringsplatform (Blackboard) indeholdende bl.a. film, hvor de centrale teorier, metoder m.v. i de enkelte fag bliver gennemgået, supplerende undervisningsmaterialer og diverse opgaver og øvelser. Blackboard fungerer samtidig som kommunikationsplatform mellem fremmødelektioner, hvor den enkelte kan få råd og vejledning af sine undervisere samt deltage i faglige diskussioner med sine medstuderende.

2) E-læringsplatformen indeholder endvidere lektionsbreve/vejledninger op til de enkelte lektioner, hvor der gives nærmere information om, hvad den studerende skal nå i forbindelse med den enkelte lektion i form af pensum, videoklip, opgaver mv. samt en detaljeret ”lektionsbeskrivelse”.

Den lokale fremmødeundervisning, der – i lyset af ovennævnte – primært vil have fokus rettet mod coaching/vejledning af de studerendes og opsamlinger i relation til de problemstillinger, pensum, øvelser m.v., der forinden er blevet formidlet gennem e-læringsplatformen.

Konceptet forudsætter følgelig implicit en række gensidige forventninger:

• I forhold til de studerende:
• At de har den fornødne bevidsthed om egen andel i læreprocessen.
• At deres motivation for at lære kommer indefra, baseret på egne ønsker og behov.
• At de aktivt udnytter den række af aktiviteter, som universitetet stiller til rådighed i forbindelse med hele læringsprocessen.
• At deres forberedelse består dels af en individuel del med det primære formål at blive sat ind i stoffet gennem læsning, videoklip og løsning af enklere opgaver; dels en gruppebaseret del (primært forståelsesafklaring og anvendelse baseret på cases og/eller mere komplekse opgaver), hvor det lærte skal bringes i spil. Samarbejdet i gruppen har endvidere til formål at eliminere banale misforståelser og udbedre evt. manglende forståelse af pensum.

I forhold til universitetet:

• At materialet på e-læringsplatformen opleves som relevant og velvalgt i forhold til de centrale områder i stoffet, samt at det i sin helhed skaber en sammenhæng i den studerendes arbejde uden for fremmødeundervisningen. At materialet med andre ord samlet set bidrager til en øget forståelse af fagets centrale dele og refleksion over samme
• At den enkelte underviser understøtter de studerendes læring (’forberedelse’) uden for fremmødeundervisningen; dels ved at inspirere til etablering af studiegrupper, dels ved aktivt at deltage i holdets konferenceforum med henblik på iværksættelse og facilitering af læringsprocesser.
• At selve fremmødeundervisningen primært har fokus på forståelse, anvendelse og perspektivering af det givne pensum. Dette eksempelvis gennem brugen af virksomhedsrelaterede cases o.l., igangsættelse af diskussioner, hvor alle studerende får lejlighed til at deltage, samt at bringe de studerendes arbejde i spil og få dette diskuteret. 

Med afsæt i kompetenceprofilen vægter HD 2. dels specialet i Finansiel Rådgivning i særlig grad undervisningsformer, der understøtter den aktive læring højt. Uddannelsen er bygget op, således at der er relativt få fremmødelektioner, og at lektionerne til gengæld er koncentreret i form af hele dage. Dette giver unikke muligheder for at arbejde med udvalgte temaer i grupper og løse faglige problemstillinger, der rækker bredt og dybt. Heldagsundervisningen gør det også muligt og relevant for både underviser og studerende at skabe aktiviteter, der understøtter læringen – det være sig f.eks. diskussioner og refleksioner på holdet, gruppearbejde samt løsning af konkrete opgaver. 

Mellem lektionerne er det muligt for de studerende at arbejde med og studere film, artikler, opgaver mv., som enten perspektiverer det lærte eller uddyber og understøtter det pensum, som udgør fagene. Der arbejdes bl.a. med såkaldte godkendelsesopgaver, hvor de studerende arbejder med faglige temaer fra lektionerne, der gennem opgaver skal relateres til den studerendes hverdag. Studenterpræsentationer inddrager i forlængelse heraf de studerende i formidlings- og læringsprocessen, hvor de med afsæt i deres opgaver skaber muligheder for kontekstuelle diskussioner og refleksioner på baggrund af udvalgte faglige temaer.

Da aktiviteter i undervisningen og mellem lektionerne er en så central del af læringen, stilles herved krav til den enkelte studerende om forberedelse, deltagelse og engagement. For at understøtte ikke kun læringen, men også motivationen for forberedelse, deltagelse og engagement, er der i uddannelsen særligt fokus på at inddrage den praksisnære hverdag, som de studerende er en del af. Dette for at skabe det bedst mulige grundlag for dialog til selve undervisningen, men også for at perspektivere det faglige til den kontekst, som de studerende kommer fra. Dertil er der valgt undervisere, der kender den finansielle kontekst. De studerende kan således med rette forvente, at undervisningens læringspunkter/pointer orienteres mod den hverdag, som de studerende befinder sig i. Undervisernes viden og erfaring med den finansielle kontekst gør det således også muligt at skabe unikke rammer for dialog og diskussion, som igen er med til at understøtte den aktive læring. 

Med afsæt i kompetenceprofilen vægter HD 2. dels specialet i Supply Chain Management i særlig grad undervisningsformer, der understøtter den aktive læring højt. Uddannelsen er bygget op, så den udgøres af heldagsundervisning, hvilket gør det muligt og relevant for både underviser og studerende at skabe aktiviteter, der understøtter læringen – det være sig f.eks. diskussioner og refleksioner på holdet, cases, gruppearbejde samt løsning af konkrete opgaver. Dette giver ligeledes unikke muligheder for at arbejde med udvalgte temaer i grupper og løse faglige problemstillinger der rækker bredt og dybt.

Mellem lektionerne er det muligt for de studerende at arbejde med og studere film, artikler, opgaver, cases osv., der enten perspektiverer det lærte eller uddyber og understøtter det pensum, som udgør fagene. Ligeledes arbejdes med studenterpræsentationer, som inddrager de studerende i formidlings- og læringsprocessen, hvor de med afsæt i deres opgaver skaber muligheder for kontekstuelle diskussioner og refleksioner på bagrund af udvalgte faglige temaer.

Aktiviteterne i undervisningen og mellem lektionerne er en central del af læringen, der stiller krav til den studerende om forberedelse, aktiv deltagelse og engagement. For at skabe det bedst mulige grundlag for dialog samt perspektivering af det faglige til den kontekst, de studerende kommer fra, er der i uddannelsen fokus på den hverdag, som de studerende er en del af og bevæger sig i. Dette for at støtte læringen, men også motivationen for forberedelse og aktiv deltagelse. Foruden den teoretiske diskussion og refleksion, er det af stor læringsmæssig nytte, at de studerende får mulighed for at reflektere over medstuderendes praksis, hvorfor der skabes rum for dette i undervisningen.

De studerende kan således med rette forvente at undervisningens læringspunkter/pointer orienteres mod den hverdag som de studerende befinder sig i. Undervisernes viden og erfaring med den virksomhedsnære kontekst gør det ligeledes muligt at skabe unikke rammer for dialog og diskussion, som igen er med til at understøtte den aktiverende læring. 

I henhold til reglerne i bekendtgørelsen om åben uddannelse opkræves der betaling. Betalingen dækker deltagelse i undervisningen i fagene samt højst 2 indstillinger til prøve i de enkelte fag (prøven, der følger efter fagets gennemførelse samt den tilhørende omprøve). 

Følgende forløb/uddannelser giver adgang til HD 2. del:

1. HD 1. del.
2. Relevant erhvervsakademiuddannelse (KVU).
3. Relevant videregående voksenuddannelse (VVU).
4. Relevant uddannelse på mindst samme niveau som nr. 1-3.

Stk. 2. Institutionen kan optage ansøgere, der ikke opfylder adgangskravene i stk. 1, men som ud fra en konkret vurdering har uddannelsesmæssige forudsætninger, der kan sidestilles hermed.

Stk. 3. Ud over at opfylde kravet i stk. 1 eller 2 skal ansøgere have mindst 2 års relevant erhvervserfaring efter gennemført adgangsgivende forløb/uddannelse, jf. dog stk. 4.

Stk. 4. Relevant erhvervserfaring, der er opnået sideløbende med adgangsgivende forløb/uddannelser, medregnes ved optagelse i HD 2. del.

Der henvises til uddannelsesbekendtgørelsen § 6.

Studienævnets udfyldende bestemmelser:

Med henblik på HD 2. del som efteruddannelse kan der gives adgang til undervisningsmodulerne på 2. del under forudsætning af fornøden plads. Adgangskravene er i så fald minimum en bacheloruddannelse samt opfyldelse af adgangskravet om minimum 2 års relevant er-hvervserfaring. Adgangen gælder dog ikke til seminarier eller afgangsprojektet.

Ansøgere, der ikke måtte opfylde ovennævnte betingelser, kan søge om dispensation til at følge enkeltfag på uddannelsen. Såfremt der gives dispensation hertil, vil denne som ud-gangspunkt normalt kun gælde for et enkelt fag på HD 2. del.

Som følge af den faglige progression i studieforløbet, forventes enkeltfagsstuderende ved valg af fag at have tilegnet sig de samme faglige forudsætninger som de almindelige studerende.

De nærmere regler m.v. vedrørende HD 2. del som efteruddannelse forefindes på uddannelsens hjemmeside under ”HD som enkeltfag”.

• Obligatoriske fag [35] ECTS
  
• Valgfrie fag [10] ECTS
• Afgangsprojekt[15] ECTS.

• Obligatoriske fag [30] ECTS
• Valgfrie fag [15] ECTS
• Afgangsprojekt[15] ECTS

HD 2. dels specialet i Salg og marketing på 60 ECTS-point er opdelt i følgende moduler:

• Obligatoriske fag [20] ECTS
• Valgfrie fag [25] ECTS
• Afgangsprojekt[15] ECTS.

Uddannelsen er bestået, når der for hvert enkelt fag er opnået en karakter på 2 eller derover eller bedømmelsen bestået. Det samlede eksamensresultat udtrykkes ved en gennemsnitskvotient. Ved beregningen af gennemsnitskvotienten medtages én decimal (uden oprunding).

En prøve er bestået, når der er opnået bedømmelsen Bestået, eller karakteren 02 eller derover. Beståede prøver kan ikke tages om. Uddannelsen er bestået, når alle prøver er bestået.

Alle karakterer indgår i beregningen af det samlede eksamensresultat i forhold til fagets ECTS-vægt, medmindre andet fremgår af fagbeskrivelsen.

Studienævnets udfyldende bestemmelser:

En prøve er bestået, når der er opnået mindst karakteren 02 eller bedømmelsen bestået.

Består en prøve af flere delprøver, skal karakteren for den samlede prøve være mindst 02. Der rundes op, hvis gennemsnittet ligger midt imellem to karakterer. Karakteren 02 kan dog ikke opnås ved oprunding.

Ved bedømmelsen af afgangsprojekt skal der ud over det faglige indhold også lægges vægt på den studerendes formulerings- og staveevne.

Uddannelsesinstitutionen kan dispensere herfra for studerende, der dokumenterer en relevant specifik funktionsnedsættelse. Formulerings- og staveevne kan indgå i bedømmelsen af andre prøver.

Der henvises til eksamensbekendtgørelsen § 37, stk. 4, og fagbeskrivelsen.

Studienævnets udfyldende bestemmelser:

Et dårligt sprog og/eller mange stavefejl vil påvirke den samlede vurdering af alle skriftlige eksamensbesvarelser i nedadgående retning.

Studerende, der ønsker dispensation fra bestemmelserne vedrørende formulerings- og staveevne, skal senest 1 måned inden prøvens afholdelse indsende ansøgning herom til Studienævnet for efter- og videreuddannelse på Samfunds- og Sundhedsvidenskab på SDU. Ansøgningen skal være begrundet og bilagt nødvendig dokumentation.

I uddannelser, der udbydes på dansk, aflægges prøverne på dansk, med mindre det er en del af prøvens formål at dokumentere den studerendes færdigheder i et fremmedsprog. Prøverne kan dog aflægges på svensk og norsk i stedet for dansk, medmindre det er en del af prøvens formål at dokumentere færdigheder i dansk.

Uddannelsesinstitutionen kan i øvrigt, hvor forholdene gør det muligt, tillade en studerende, der ønsker det, at aflægge en prøve på et fremmedsprog, medmindre prøvens formål er at dokumentere den studerendes færdigheder i dansk.

Studienævnets udfyldende bestemmelser:

Studerende, der ønsker dispensation for prøvesproget, skal senest 1 måned før prøvens afholdelse, indsende ansøgning herom til Studienævnet for efter- og videreuddannelse på Samfunds- og Sundhedsvidenskab på SDU. Ansøgningen skal være begrundet og bilagt nødvendig dokumentation.

Der kan træffes disciplinære foranstaltninger over for studerende ved sager om uregelmæssigheder eller forstyrrende adfærd ved eksaminer jf. Regler om disciplinære foranstaltninger over for de studerende ved Syddansk Universitet.

Uddannelsesinstitutionen tilbyder særlige prøvevilkår til studerende med fysisk eller psykisk funktionsnedsættelse, til studerende med tilsvarende vanskeligheder samt til studerende med et andet modersmål end dansk, når institutionen vurderer, at dette er nødvendigt for at ligestille disse studerende med andre i prøvesituationen. Det er en forudsætning, at der med tilbuddet ikke sker en ændring af prøvens niveau. Der henvises til eksamensbekendtgørelsen § 21.

Studienævnets udfyldende bestemmelser:

Studerende, der ønsker tilladelse til at aflægge en prøve på særlige vilkår, skal senest 1 måned inden prøvens afholdelse indsende ansøgning herom til Studienævnet for efter- og videreuddannelse på Samfunds- og Sundhedsvidenskab på SDU. Ansøgningen skal være begrundet og bilagt nødvendig dokumentation.

Prøverne tilrettelægges som individuelle prøver eller som gruppeprøver. Ved såvel en individuel prøve som en gruppeprøve skal der foretages en individuel bedømmelse af de studerendes præstationer, og der skal gives individuelle karakterer.

Hvis der til en prøve/eksamen ikke er angivet særlige bestemmelser om omprøven/reeksamen, gælder det, at omprøven/reeksamen afholdes som den ordinære prøve. Det vil af fagbeskrivelserne fremgå, hvornår omprøve afholdes. 

Studienævnets udfyldende bestemmelser:

Studerende, der har deltaget i en ordinær eksamen og som har opnået karakteren 00 eller derunder eller bedømmelsen ”Ikke bestået”, har adgang til at deltage i en reeksamen. Det vil af fagbeskrivelserne fremgå, hvornår reeksamen afholdes.

Reeksamen afholdes efter samme eksamensfordringer, som er gældende for den ordinære eksamen i faget med mindre der i eksamensbestemmelserne for dette eksplicit er fastsat afvigende bestemmelser vedrørende reeksamen; jf. fagbeskrivelsen for det pågældende fag.

Endvidere gælder, at skriftlige reeksaminer kan afholdes som mundtlig eksamen, såfremt antallet af tilmeldte eksaminander tilsiger denne eksamensform som den mest hensigtsmæssige.

En bestået prøve kan ikke tages om, jf. eksamensbekendtgørelsen.

Alle skriftlige prøver på Det Samfundsvidenskabelige Fakultet er digitale. 

Eksamenspensum/litteratur er angivet i fagbeskrivelsen, som er en del af studieordningen. Der eksamineres altid i nyeste pensum.

Normalside: 2.400 anslag (inkl. mellemrum)

Forside, forord, indholdsfortegnelse, figuroversigter, kildeoversigt og lignende oversigter over opgavens indhold samt bilag indgår ikke i opgørelsen af antallet af anslag i opgaven.

Layout generelt:

Margener (minimumskrav):

Venstre: 3 cm.

Højre: 2 cm.

Top: 2 cm.

Bund 1,5 cm.

Andet:

Linjeafstand: 1,5 pkt. anbefales

Skrifttype: Calibri anbefales

Skriftstr.: Svarende til Calibri 11 punkt.

Universitetet kan – Afgangsprojekt undtaget – godkende, at beståede/gennemførte uddannelseselementer fra en anden dansk eller fra en udenlandsk videregående uddannelse træder i stedet for uddannelseselementer, der er omfattet af denne studieordning. Ved godkendelse anses uddannelseselementet for gennemført, hvis det er bestået efter reglerne i den pågældende anden uddannelse.

Der henvises til § 14 i uddannelsesbekendtgørelsen og studienævnets hjemmeside om merit på mitSDU.dk

Studienævnets udfyldende bestemmelser:

Godkendte uddannelseselementer udenfor uddannelsesbekendtgørelsen overføres som ”Bestået” og den pågældende prøve indgår ikke i beregningen af karaktergennemsnittet. 

Studienævnets udfyldende bestemmelser:

Projektet skal have hovedvægt inden for specialiseringen og har til formål at dokumentere den studerendes viden og færdigheder i forbindelse med at identificere, reflektere over, analysere og vurdere løsningsforslag til en praksisnær, kompleks erhvervsøkonomisk problemstilling ved anvendelse af fagområdets teori og metode.

De nærmere bestemmelser omkring indhold, formål m.v. for afgangsprojektet er beskrevet i fagbeskrivelsen og i vejledingen for afgangsprojektet, som forefindes på Blackboard.

Studienævnet kan, når det er begrundet i usædvanlige forhold, dispensere fra de regler i studieordningen, der alene er fastsat af universitetet.

Klage over prøver eller anden bedømmelse, der indgår i eksamen, skal indbringes for universitetet senest 2 uger efter, at resultatet af eksamen er bekendtgjort. Klagen skal være skriftlig og begrundet.

For nærmere information og vejledning om klager over eksamen henvises til studiets hjemmeside på mitSDU.dk og eksamensbekendtgørelsens kap.10.