Studieordning for HD Regnskab og økonomistyring
HD Organisation og ledelse
HD Finansiel rådgivning
HD Supply Chain Management
HD Salg og marketing

Studienævn for efter- og videreuddannelse på samfundsvidenskab og sundhedsvidenskab
Uddannelsestitler:
  • HD Regnskab og økonomistyring
  • Graduate Diploma in Business Administration (Accounting)
  • HD Organisation og ledelse
  • Graduate Diploma in Business Administration (Organization)
  • HD Finansiel rådgivning
  • Graduate Diploma in Business Administration (Financial Counselling)
  • HD Supply Chain Management
  • Graduate Diploma in Business Administration (Supply Chain Management)
  • HD Salg og marketing
  • Graduate Diploma in Sales and Marketing
ECTS-point: 60
Byer: Esbjerg, Sønderborg, Slagelse, Roskilde, Næstved, Odense, Kolding
Terminer: Efterår, Forår
Ikrafttrædelsesdato for studieordningen:
Gældende for studerende optaget fra og med: 01-09-2020

§ 1 - Beskrivelse af uddannelsen

§ 1.1 - Stamblad

Uddannelsestitler

HD Regnskab og økonomistyring (HD), HD Organisation og ledelse (HD), HD Finansiel rådgivning (HD), HD Supply Chain Management (HD), HD Salg og marketing (HD)

Bekendtgørelser

Bekendtgørelse om den erhvervsøkonomiske diplomuddannelse (HD-uddannelsen) (BEK nr 774 af 12/06/2018)

Bekendtgørelse af lov om universiteter (universitetsloven) (LBK nr 778 af 07/08/2019)

Bekendtgørelse af lov om åben uddannelse (erhvervsrettet voksenuddannelse) m.v. (LBK nr 609 af 28/05/2019)

Bekendtgørelse om prøver i erhvervsrettede videregående uddannelser (eksamensbekendtgørelsen) (BEK nr 18 af 09/01/2020)

Bekendtgørelse om karakterskala og anden bedømmelse (BEK nr 262 af 20/03/2007)

ECTS-point

60

Studienævn

Studienævn for efter- og videreuddannelse på samfundsvidenskab og sundhedsvidenskab

Sprog

Dansk

Byer

Esbjerg, Sønderborg, Slagelse, Roskilde, Næstved, Odense, Kolding

Terminer

Efterår, Forår

Niveau

Bachelor

§ 1.2 - Uddannelsens formål, herunder evt. faglig profil og specialiseringer

Formålet med HD 2. del er at give den uddannede viden om og forståelse af det erhvervsøkonomiske fagområdes praksis, teori og metode på et niveau, der kvalificerer den uddannede til selvstændigt at kunne identificere, reflektere over, analysere og vurdere erhvervsøkonomiske problemstillinger, løse praksisnære og komplekse opgaver samt kunne varetage specialistfunktioner inden for det erhvervsøkonomiske område, samt formidle faglige problemstillinger og løsningsmodeller til fagfæller og ikke-specialister eller samarbejdspartnere og brugere.

Studienævnets udfyldende bestemmelser:

Overordnet skal HD uddannelsen sikre et læringsudbytte i relation til:


  • Udførelse af arbejdsfunktioner i praksis baseret på kvalificeret praksisanvendelse af studiets teori og metode

  • Udvikle den studerendes studieforudsætninger som et solidt grundlag for videre studier inden for voksenuddannelsessystemet samt eventuelt også det ordinære uddannelsessystem
    Uddannelsen skal på det metodiske og teoretiske plan sikre de studerende viden, færdigheder og kompetencer forankret i det erhvervsøkonomiske stofområdets teori, metode og praktik, således at de kan gennemføre studier på de videre niveauer i kvalifikationsrammen for videregående uddannelse.

Uddannelsen skal på det metodiske og teoretiske plan sikre de studerende viden, færdigheder og kompetencer forankret i det erhvervsøkonomiske stofområdets teori, metode og praktik, således at de kan gennemføre studier på de videre niveauer i kvalifikationsrammen for videregående uddannelse.


Uddannelsen skal medvirke til, at de studerende er i stand til at vurdere og reflektere over eget videns-, færdigheds- og kompetenceniveau og i forlængelse heraf egne behov for læring og videre uddannelse indenfor uddannelsessystemet.

Uddannelsen skal sætte de studerende i stand til selvstændigt eller i samspil med andre at kunne gennemføre samt deltage i ledelsen af projektforløb. I forbindelse hermed skal den studerende kunne kommunikere, argumentere samt reflektere over processen og selve resultatet heraf med fokus på de antagelser og forudsætninger, som projektgennemførelsen bygger på. Eksempelvis i relation til problemidentifikationsfasen, analysefasen, forslag til handling samt forslag til implementering.

Indgangsniveauet for HD 2.del fastlægges af HD 1.del. 

Læringsudbyttet, som sikres gennem HD 1. del som en del af den Handelsvidenskabelige Diplomuddannelse (HD), er således viden, færdigheder og faglige og personlige kompetencer til at kunne arbejde bevidst og reflekterende med de problemstillinger, som man kan møde i forbindelse med sit professionelle virke. 

Læringsudbyttet omfatter som nævnt også den væsentlige målsætning, at HD 1. del skal være studieforberedende med henblik på, at de studerende opnår et solidt samfundsvidenskabeligt og erhvervsøkonomisk grundlag for fortsatte studier på de følgende trin i videreuddannelsessystemet. Studieforløbet på HD 2. del er således en progression på HD 1. del. 

§ 1.3 - Didaktisk og pædagogisk grundlag

De bærende principper for uddannelse på SDU er aktiverende undervisning og aktiv læring. Undervisningen ved Det Samfundsvidenskabelige Fakultet skal leve op til disse principper, og de studerende, medarbejderne og ledelsen har i fællesskab ansvaret for, at principperne realiseres igennem hele uddannelsesforløbet. Det overordnede mål er at øge de studerendes læringsudbytte med afsæt i faglighed, faglig udvikling og pædagogisk nytænkning i et forpligtende læringsfællesskab.

De bærende principper udmøntes på uddannelses- og underviserniveau på initiativ af den enkelte studieleder og det enkelte studienævn med understøttelse fra institutniveau. Udmøntningens betydning for uddannelsen som helhed fremgår af studieordningen, og betydningen for planlægning og afholdelse af undervisning og eksamen udfoldes i den enkelte fagbeskrivelse og lektionsplan. 

Studienævnets udfyldende bestemmelser:

HD 2. dels specialerne i Regnskab og økonomistyring og Organisation og ledelse har studienævnet implementeret undervisningskonceptet ”blended learning” for hermed bedst muligt at kunne bidrage til opfyldelsen af:

  • Uddannelsesbekendtgørelsen, hvor det overordnede formål er at tilføre de studerende faglig viden og kompetencer på et sådant niveau, at de selvstændigt kan anvende samme til løsning af komplekse og praksisnære opgaver samt varetage specialistfunktioner inden for det erhvervsøkonomiske område. Dette anvendelsesorienterede sigte understreges videre bl.a. gennem krav til de studerendes erhvervserfaring, samt at uddannelsen udbydes som en erhvervsrettet voksenuddannelse. (jf. bekendtgørelse nr. 774 af 12. juni 2018 om den erhvervsøkonomiske diplomuddannelse (HD), § 1-2).
  • Den for specialet udarbejdet kompetenceprofil (jf. nærværende studieordning, § 1.2).
  • Et undervisningsmiljø, der har sit afsæt i og understøtter kundernes (virksomhedernes og de studerendes) behov og muligheder for at kunne entrere/påbegynde og gennemføre en deltidsuddannelse.

Grundideen i konceptet er således, at den enkelte studerende selv og i fællesskab med andre konstruerer sin egen viden (’learning’), og at der i forbindelse med faciliteringen af disse læringsprocesser anvendes forskellige tidssvarende undervisningsformer, som tilgodeser forskellige læringsstile (’blended’); dette bl.a. konkretiseret ved:

  1. At undervisningsforløbene skal imødekomme den enkelte studerendes behov og muligheder for uafhængig af tid og sted at kunne tilegne sig den nødvendige faglige viden.
  2. At den pædagogiske tilrettelæggelse af undervisningsforløbene med afsæt i det enkelte fags identitet skal rumme muligheder for/tilgodese den enkeltes ’intellektuelle’ forudsætninger for indlæring af faglig viden.
  3. At der mellem fremmødelektioner sikres de studerende de bedst mulige betingelser for optimal læring; i.e. tilbud om aktiviteter der kan understøtte alle aspekter af læringsprocessen (at læse, kende, kunne og gøre).
  4. At det samlede undervisningskoncept skal bidrage til at styrke kvaliteten (og udviklingen i samme) såvel i det enkelte undervisningsforløb som på uddannelsen som helhed.
  5. At tilgodese de studerendes muligheder for (fortsat) at få dækket behovet for et fagligt og socialt netværk gennem hele uddannelsesforløbet.

Læringsprocessen i ’blended learning’ vil derfor være kendetegnet ved en høj grad af fokus på dels den studerendes ansvar for egen læring (at den studerende i langt højere grad selv og sammen med sine medstuderende arbejder med stoffet, løbende understøttet af underviseren), dels at dette indgår som en integreret del af det samlede undervisningsforløb. Konceptet er derfor bygget op som et samspil mellem:

1) En for alle studerende fælles e-læringsplatform (Blackboard) indeholdende bl.a. film, hvor de centrale teorier, metoder m.v. i de enkelte fag bliver gennemgået, supplerende undervisningsmaterialer og diverse opgaver og øvelser. Blackboard fungerer samtidig som kommunikationsplatform mellem fremmødelektioner, hvor den enkelte kan få råd og vejledning af sine undervisere samt deltage i faglige diskussioner med sine medstuderende.

2) E-læringsplatformen indeholder endvidere lektionsbreve/vejledninger op til de enkelte lektioner, hvor der gives nærmere information om, hvad den studerende skal nå i forbindelse med den enkelte lektion i form af pensum, videoklip, opgaver mv. samt en detaljeret ”lektionsbeskrivelse”.

Den lokale fremmødeundervisning, der – i lyset af ovennævnte – primært vil have fokus rettet mod coaching/vejledning af de studerendes og opsamlinger i relation til de problemstillinger, pensum, øvelser m.v., der forinden er blevet formidlet gennem e-læringsplatformen.

Konceptet forudsætter følgelig implicit en række gensidige forventninger:

  • I forhold til de studerende:
  • At de har den fornødne bevidsthed om egen andel i læreprocessen.
  • At deres motivation for at lære kommer indefra, baseret på egne ønsker og behov.
  • At de aktivt udnytter den række af aktiviteter, som universitetet stiller til rådighed i forbindelse med hele læringsprocessen.
  • At deres forberedelse består dels af en individuel del med det primære formål at blive sat ind i stoffet gennem læsning, videoklip og løsning af enklere opgaver; dels en gruppebaseret del (primært forståelsesafklaring og anvendelse baseret på cases og/eller mere komplekse opgaver), hvor det lærte skal bringes i spil. Samarbejdet i gruppen har endvidere til formål at eliminere banale misforståelser og udbedre evt. manglende forståelse af pensum.

I forhold til universitetet:

  • At materialet på e-læringsplatformen opleves som relevant og velvalgt i forhold til de centrale områder i stoffet, samt at det i sin helhed skaber en sammenhæng i den studerendes arbejde uden for fremmødeundervisningen. At materialet med andre ord samlet set bidrager til en øget forståelse af fagets centrale dele og refleksion over samme
  • At den enkelte underviser understøtter de studerendes læring (’forberedelse’) uden for fremmødeundervisningen; dels ved at inspirere til etablering af studiegrupper, dels ved aktivt at deltage i holdets konferenceforum med henblik på iværksættelse og facilitering af læringsprocesser.
  • At selve fremmødeundervisningen primært har fokus på forståelse, anvendelse og perspektivering af det givne pensum. Dette eksempelvis gennem brugen af virksomhedsrelaterede cases o.l., igangsættelse af diskussioner, hvor alle studerende får lejlighed til at deltage, samt at bringe de studerendes arbejde i spil og få dette diskuteret. 

Med afsæt i kompetenceprofilen vægter HD 2. dels specialet Salg og marketing i særlig grad undervisningsformer, der understøtter en aktive læring. Uddannelsen består af en række undervisningsaktiviteter, der tilfører den studerende faglig viden og kompetencer, der kan omsættes til løsning af komplekse og praksisnære opgaver. Aktiviteterne omfatter bl.a. opgaveløsning, cases, gruppearbejde, diskussioner og refleksioner på holdet. 

Mellem lektionerne arbejder den studerende med film, artikler, opgaver mv., som enten perspektiverer det lærte eller uddyber og understøtter det pensum, som udgør fagene. Den studerende skal i præsentationer formidle f.eks. cases, perspektiver fra egen virksomhed og opgaver, hvilket følges op ad diskussioner og refleksioner med henblik på at styrke de studerendes læring og kritiske tilgang.

Aktiviteterne i undervisningen og imellem lektionerne er en central del af læringen. Dette stiller krav til den studerendes forberedelse, aktive deltagelse og engagement i undervisningsaktiviteterne. 

Den studerendes arbejdsliv og faglige erfaringer anses som værende et værdifuldt aktiv, der aktivt inddrages, diskuteres og udfordres i undervisningen. Den studerende kan sammenholde og reflektere over den lærte teori i forhold til egen såvel som medstuderendes arbejdsmæssig baggrund, hvilket øger motivationen, læringen hhv. giver læringen praktisk anvendelighed. 

Desuden orienterer læringspunkter i undervisningen sig mod den studerendes arbejdsliv. Undervisernes viden og erfaring med den virksomhedsnære kontekst skaber unikke rammer for at facilitere en udbytterig dialog og diskussion, der understøtter de studerendes læringen hhv., skaber læring, der kan omsættes i de studerendes arbejdsliv.


Med afsæt i kompetenceprofilen vægter HD 2. dels specialet i Finansiel Rådgivning i særlig grad undervisningsformer, der understøtter den aktive læring højt. Uddannelsen er bygget op, således at der er relativt få fremmødelektioner, og at lektionerne til gengæld er koncentreret i form af hele dage. Dette giver unikke muligheder for at arbejde med udvalgte temaer i grupper og løse faglige problemstillinger, der rækker bredt og dybt. Heldagsundervisningen gør det også muligt og relevant for både underviser og studerende at skabe aktiviteter, der understøtter læringen – det være sig f.eks. diskussioner og refleksioner på holdet, gruppearbejde samt løsning af konkrete opgaver. 

Mellem lektionerne er det muligt for de studerende at arbejde med og studere film, artikler, opgaver mv., som enten perspektiverer det lærte eller uddyber og understøtter det pensum, som udgør fagene. Der arbejdes bl.a. med såkaldte godkendelsesopgaver, hvor de studerende arbejder med faglige temaer fra lektionerne, der gennem opgaver skal relateres til den studerendes hverdag. Studenterpræsentationer inddrager i forlængelse heraf de studerende i formidlings- og læringsprocessen, hvor de med afsæt i deres opgaver skaber muligheder for kontekstuelle diskussioner og refleksioner på baggrund af udvalgte faglige temaer.

Da aktiviteter i undervisningen og mellem lektionerne er en så central del af læringen, stilles herved krav til den enkelte studerende om forberedelse, deltagelse og engagement. For at understøtte ikke kun læringen, men også motivationen for forberedelse, deltagelse og engagement, er der i uddannelsen særligt fokus på at inddrage den praksisnære hverdag, som de studerende er en del af. Dette for at skabe det bedst mulige grundlag for dialog til selve undervisningen, men også for at perspektivere det faglige til den kontekst, som de studerende kommer fra. Dertil er der valgt undervisere, der kender den finansielle kontekst. De studerende kan således med rette forvente, at undervisningens læringspunkter/pointer orienteres mod den hverdag, som de studerende befinder sig i. Undervisernes viden og erfaring med den finansielle kontekst gør det således også muligt at skabe unikke rammer for dialog og diskussion, som igen er med til at understøtte den aktive læring. 


Med afsæt i kompetenceprofilen vægter HD 2. dels specialet i Supply Chain Management i særlig grad undervisningsformer, der understøtter den aktive læring højt. Uddannelsen er bygget op, så den udgøres af heldagsundervisning, hvilket gør det muligt og relevant for både underviser og studerende at skabe aktiviteter, der understøtter læringen – det være sig f.eks. diskussioner og refleksioner på holdet, cases, gruppearbejde samt løsning af konkrete opgaver. Dette giver ligeledes unikke muligheder for at arbejde med udvalgte temaer i grupper og løse faglige problemstillinger der rækker bredt og dybt.

Mellem lektionerne er det muligt for de studerende at arbejde med og studere film, artikler, opgaver, cases osv., der enten perspektiverer det lærte eller uddyber og understøtter det pensum, som udgør fagene. Ligeledes arbejdes med studenterpræsentationer, som inddrager de studerende i formidlings- og læringsprocessen, hvor de med afsæt i deres opgaver skaber muligheder for kontekstuelle diskussioner og refleksioner på bagrund af udvalgte faglige temaer.

Aktiviteterne i undervisningen og mellem lektionerne er en central del af læringen, der stiller krav til den studerende om forberedelse, aktiv deltagelse og engagement. For at skabe det bedst mulige grundlag for dialog samt perspektivering af det faglige til den kontekst, de studerende kommer fra, er der i uddannelsen fokus på den hverdag, som de studerende er en del af og bevæger sig i. Dette for at støtte læringen, men også motivationen for forberedelse og aktiv deltagelse. Foruden den teoretiske diskussion og refleksion, er det af stor læringsmæssig nytte, at de studerende får mulighed for at reflektere over medstuderendes praksis, hvorfor der skabes rum for dette i undervisningen.

De studerende kan således med rette forvente at undervisningens læringspunkter/pointer orienteres mod den hverdag som de studerende befinder sig i. Undervisernes viden og erfaring med den virksomhedsnære kontekst gør det ligeledes muligt at skabe unikke rammer for dialog og diskussion, som igen er med til at understøtte den aktiverende læring. 

§ 2 - Indskrivning

§ 2.1 - Uddannelsens faglige forudsætninger og krav til erhvervserfaring

Der henvises til uddannelsesbekendtgørelsen og punktet Adgangskrav

§ 2.2 - Deltagerbetaling

I henhold til reglerne i bekendtgørelsen om åben uddannelse opkræves der betaling. Betalingen dækker deltagelse i undervisningen i fagene samt højst 2 indstillinger til prøve i de enkelte fag (prøven, der følger efter fagets gennemførelse samt den tilhørende omprøve). 

For evt. yderligere eksamensforsøg betales igen for hver eksamensdeltagelse i forbindelse med eksamenstilmeldingen.

Refundering af deltagerbetaling kan finde sted i forbindelse med afmelding af faget eller fritagelse/merit og skal skriftligt være Studienævnet for efter- og videreuddannelse på Samfunds- og Sundhedsvidenskab på SDU i hænde senest den 15. september/15. februar.

§ 2.3 - Adgangskrav

Følgende forløb/uddannelser giver adgang til HD 2. del:

  1. HD 1. del.
  2. Relevant erhvervsakademiuddannelse (KVU).
  3. Relevant videregående voksenuddannelse (VVU).
  4. Relevant uddannelse på mindst samme niveau som nr. 1-3.

Stk. 2. Institutionen kan optage ansøgere, der ikke opfylder adgangskravene i stk. 1, men som ud fra en konkret vurdering har uddannelsesmæssige forudsætninger, der kan sidestilles hermed.

Stk. 3. Ud over at opfylde kravet i stk. 1 eller 2 skal ansøgere have mindst 2 års relevant erhvervserfaring efter gennemført adgangsgivende forløb/uddannelse, jf. dog stk. 4.

Stk. 4. Relevant erhvervserfaring, der er opnået sideløbende med adgangsgivende forløb/uddannelser, medregnes ved optagelse i HD 2. del.

Der henvises til uddannelsesbekendtgørelsen § 6.

Studienævnets udfyldende bestemmelser:

Med henblik på HD 2. del som efteruddannelse kan der gives adgang til undervisningsmodulerne på 2. del under forudsætning af fornøden plads. Adgangskravene er i så fald minimum en bacheloruddannelse samt opfyldelse af adgangskravet om minimum 2 års relevant er-hvervserfaring. Adgangen gælder dog ikke til seminarier eller afgangsprojektet.

Ansøgere, der ikke måtte opfylde ovennævnte betingelser, kan søge om dispensation til at følge enkeltfag på uddannelsen. Såfremt der gives dispensation hertil, vil denne som ud-gangspunkt normalt kun gælde for et enkelt fag på HD 2. del.

Som følge af den faglige progression i studieforløbet, forventes enkeltfagsstuderende ved valg af fag at have tilegnet sig de samme faglige forudsætninger som de almindelige studerende.

De nærmere regler m.v. vedrørende HD 2. del som efteruddannelse forefindes på uddannelsens hjemmeside under ”HD som enkeltfag”.

§ 3 - Struktur og progression

§ 3.1 - Overordnet opbygning og struktur

HD 2. del udgør et selvstændigt afrundet uddannelsesforløb, der sammen med mindst 2 års relevant
erhvervserfaring, svarer til bachelorniveau. HD tilrettelægges som fagligt afgrænsede moduler.

HD 2. dels specialerne i Regnskab og økonomistyring og Supply Chain Managemenpå 60 ECTS-point er opdelt i følgende moduler: 
  • Obligatoriske fag [35] ECTS
  • Valgfrie fag [10] ECTS
  • Afgangsprojekt[15] ECTS.
HD 2. dels specialerne i Organisation og ledelse og Finansiel rådgivning på 60 ECTS-point er opdelt i følgende moduler: 
  • Obligatoriske fag [30] ECTS
  • Valgfrie fag [15] ECTS
  • Afgangsprojekt[15] ECTS

HD 2. dels specialet i Salg og marketing på 60 ECTS-point er opdelt i følgende moduler:

  • Obligatoriske fag [20] ECTS
  • Valgfrie fag [25] ECTS
  • Afgangsprojekt[15] ECTS.

§ 3.2 - Studieforløb

HD 2. del Regnskab og økonomistyring - gældende for studerende optaget pr. 1. september 2020

HD 2. del Organisation og ledelse - gældende for studerende optaget pr. 1. september 2020

HD 2. del Salg og marketing - gældende for studerende optaget pr. 1. september 2020

HD 2. del Finansiel rådgivning - gældende for studerende optaget pr. 1. september 2020

HD 2. del Supply Chain Management - gældende for studerende optaget pr. 1. september 2020

§ 4 - Fagbeskrivelser

§ 4.1 - Fagbeskrivelser

Profilopdelte fagbeskrivelser 

HD 2. del Regnskab og økonomistyring - gældende for studerende optaget pr. 1. september 2020

HD 2. del Organisation og ledelse - gældende for studerende optaget pr. 1. september 2020

HD 2. del Salg og marketing - gældende for studerende optaget pr. 1. september 2020

HD 2. del Finansiel rådgivning - gældende for studerende optaget pr. 1. september 2020

HD 2. del Supply Chain Management - gældende for studerende optaget pr. 1. september 2020

Fagbeskrivelser i studieordningen 

Salg og Marketing: begreber, principper og trends

Salgsledelse

Markedskommunikation og branding

Skatteret og juridisk metode

Eksternt regnskab

Operations and Supply Chain Management

Organisation og ledelse - grundmodul

Strategisk ledelse (HDR)

Investeringsrådgivning

Supply Chain Costing

Supply Chain Analytics

Supply Chain Design & Innovation

Strategisk ledelse (HDO)

Beslutningsprocesser

Organisationsanalyse

Skatteret

Økonomistyring

Styring af finansielle virksomheder

Finansielle virksomheders produkter og services

Praktisk seminar - HD-R

Praktisk seminar - HD-SCM

Afgangsprojekt (HDO)

Afgangsprojekt (HDFR)

Afgangsprojekt (HDR)

Afgangsprojekt (HDSCM)

§ 5 - Bestemmelser om prøver

§ 5.1 - Uddannelsens beståelseskrav

Uddannelsen er bestået, når der for hvert enkelt fag er opnået en karakter på 2 eller derover eller bedømmelsen bestået. Det samlede eksamensresultat udtrykkes ved en gennemsnitskvotient. Ved beregningen af gennemsnitskvotienten medtages én decimal (uden oprunding).

En prøve er bestået, når der er opnået bedømmelsen Bestået, eller karakteren 02 eller derover. Beståede prøver kan ikke tages om. Uddannelsen er bestået, når alle prøver er bestået.

Alle karakterer indgår i beregningen af det samlede eksamensresultat i forhold til fagets ECTS-vægt, medmindre andet fremgår af fagbeskrivelsen.

Studienævnets udfyldende bestemmelser:

En prøve er bestået, når der er opnået mindst karakteren 02 eller bedømmelsen bestået.

Består en prøve af flere delprøver, skal karakteren for den samlede prøve være mindst 02. Der rundes op, hvis gennemsnittet ligger midt imellem to karakterer. Karakteren 02 kan dog ikke opnås ved oprunding.

§ 5.2 - Særlige prøver

Uddannelsesinstitutionen kan afholde prøve på en dansk repræsentation eller andre steder i udlandet, når det er begrundet i, at den studerende af praktiske eller økonomiske grunde ikke kan deltage i institutionens prøver i Danmark, og når den studerende og vedkommende prøvested er indforstået hermed. Afholdelse af danske prøver i udlandet skal finde sted efter bekendtgørelsens regler i øvrigt.

Institutionen kan bemyndige en person i udlandet til at forestå den praktiske afvikling af prøven.
Der henvises til eksamensbekendtgørelsen § 23.

Studienævnets udfyldende bestemmelser:

En studerende kan, når særlige forhold begrunder dette, få tilladelse til at gennemføre eksamen på en dansk repræsentation i udlandet, når vedkommende repræsentation er indforstået hermed. Afholdelse af eksamen andre steder end på repræsentationer, forudsætter en særlig ansøgning herom til Studienævnet for efter- og videreuddannelse på Samfunds- og Sundhedsvidenskab på SDU.

Eksamen i udlandet kan gennemføres i alle fag, undtagen den mundtlige del af Afgangsprojektet på
uddannelsen. De nærmere regler for afholdelse af eksamen i udlandet forefindes på uddannelsens hjemmeside mitSDU.dk under ”Love og regler”.

§ 5.3 - Stave- og formuleringsevne ved større opgaver

Ved bedømmelsen af afgangsprojekt skal der ud over det faglige indhold også lægges vægt på den studerendes formulerings- og staveevne.

Uddannelsesinstitutionen kan dispensere herfra for studerende, der dokumenterer en relevant specifik funktionsnedsættelse. Formulerings- og staveevne kan indgå i bedømmelsen af andre prøver.

Der henvises til eksamensbekendtgørelsen § 37, stk. 4, og fagbeskrivelsen.

Studienævnets udfyldende bestemmelser:

Et dårligt sprog og/eller mange stavefejl vil påvirke den samlede vurdering af alle skriftlige eksamensbesvarelser i nedadgående retning.


Studerende, der ønsker dispensation fra bestemmelserne vedrørende formulerings- og staveevne, skal senest 1 måned inden prøvens afholdelse indsende ansøgning herom til Studienævnet for efter- og videreuddannelse på Samfunds- og Sundhedsvidenskab på SDU. Ansøgningen skal være begrundet og bilagt nødvendig dokumentation.

§ 5.4 - Interne eller eksterne prøver

Prøver kan enten være eksterne eller interne.

Eksterne prøver bedømmes af én eller flere eksaminatorer og af én eller flere censorer, der er beskikket af Styrelsen for Forskning og Uddannelse. 

Interne prøver bedømmes af én eller flere undervisere (eksaminatorer) udpeget af universitetet blandt underviserne på universitetet.

De eksterne prøver skal dække uddannelsens væsentlige områder, herunder Afgangsprojekt. Mindst 1/3 af uddannelsens samlede ECTS-point skal dokumenteres ved eksterne prøver. Dette gælder dog ikke for meritoverførte prøver.

Det fremgår af den enkelte fagbeskrivelse om en prøve er internt eller eksternt bedømt.

§ 5.5 - Prøvesprog

I uddannelser, der udbydes på dansk, aflægges prøverne på dansk, med mindre det er en del af prøvens formål at dokumentere den studerendes færdigheder i et fremmedsprog. Prøverne kan dog aflægges på svensk og norsk i stedet for dansk, medmindre det er en del af prøvens formål at dokumentere færdigheder i dansk.

Uddannelsesinstitutionen kan i øvrigt, hvor forholdene gør det muligt, tillade en studerende, der ønsker det, at aflægge en prøve på et fremmedsprog, medmindre prøvens formål er at dokumentere den studerendes færdigheder i dansk.

Studienævnets udfyldende bestemmelser:

Studerende, der ønsker dispensation for prøvesproget, skal senest 1 måned før prøvens afholdelse, indsende ansøgning herom til Studienævnet for efter- og videreuddannelse på Samfunds- og Sundhedsvidenskab på SDU. Ansøgningen skal være begrundet og bilagt nødvendig dokumentation.

§ 5.6 - Prøveformer

Valg af prøveform i det enkelte fag skal ske under hensyntagen til flere faktorer. Der skal som udgangspunkt være en klar sammenhæng mellem det enkelte fags formål, indhold, læringsaktiviteter og prøveformen, således, at eksamensresultatet i det enkelte fag afspejler den studerendes grad af opfyldelse af fagets læringsmål. 

For uddannelsen i sin helhed tilstræbes en variation af prøveformer på tværs af fag, således at de studerende samlet set udprøves i de forskellige typer af viden, færdigheder og kompetencer, som er repræsenteret i uddannelsens kompetenceprofil. Dette skal sikre, at den studerendes samlede eksamensresultat afspejler den studerendes grad af opfyldelse af uddannelsens læringsmål.

Prøveformerne fremgår af de enkelte fagbeskrivelser. 

§ 5.7 - Uregelmæssigheder i forbindelse med prøver

Der kan træffes disciplinære foranstaltninger over for studerende ved sager om uregelmæssigheder eller forstyrrende adfærd ved eksaminer jf. Regler om disciplinære foranstaltninger over for de studerende ved Syddansk Universitet.

§ 5.8 - Særlige prøvevilkår

Uddannelsesinstitutionen tilbyder særlige prøvevilkår til studerende med fysisk eller psykisk funktionsnedsættelse, til studerende med tilsvarende vanskeligheder samt til studerende med et andet modersmål end dansk, når institutionen vurderer, at dette er nødvendigt for at ligestille disse studerende med andre i prøvesituationen. Det er en forudsætning, at der med tilbuddet ikke sker en ændring af prøvens niveau. Der henvises til eksamensbekendtgørelsen § 21.

Studienævnets udfyldende bestemmelser:

Studerende, der ønsker tilladelse til at aflægge en prøve på særlige vilkår, skal senest 1 måned inden prøvens afholdelse indsende ansøgning herom til Studienævnet for efter- og videreuddannelse på Samfunds- og Sundhedsvidenskab på SDU. Ansøgningen skal være begrundet og bilagt nødvendig dokumentation.

§ 5.9 - Individuelle og gruppeprøver

Prøverne tilrettelægges som individuelle prøver eller som gruppeprøver. Ved såvel en individuel prøve som en gruppeprøve skal der foretages en individuel bedømmelse af de studerendes præstationer, og der skal gives individuelle karakterer.

Det fremgår af den enkelte fagbeskrivelse, hvis en prøve er tilrettelagt som en gruppeprøve. Såfremt en prøve er tilrettelagt som en gruppeprøve, fremgår det af fagbeskrivelsen, hvor mange studerende, der højst kan deltage i den enkelte gruppeprøve og om den studerende har mulighed for at vælge en individuel prøve.

Hvis en afleveret skriftlig opgavebesvarelse ikke opfylder krav om individualisering eller formkrav fastsat i de enkelte fagbeskrivelser, kan opgavebesvarelsen afvises. Hvis opgavebesvarelsen afvises, skal der ikke gives en bedømmelse og den studerende har brugt et prøveforsøg, jf. § 12, stk. 3 i eksamensbekendtgørelsen.

Der henvises til eksamensbekendtgørelsens § 13 og til eksamensbestemmelserne i fagbeskrivelserne.

§ 5.10 - Omprøver

Hvis der til en prøve/eksamen ikke er angivet særlige bestemmelser om omprøven/reeksamen, gælder det, at omprøven/reeksamen afholdes som den ordinære prøve. Det vil af fagbeskrivelserne fremgå, hvornår omprøve afholdes. 

Studienævnets udfyldende bestemmelser:

Studerende, der har deltaget i en ordinær eksamen og som har opnået karakteren 00 eller derunder eller bedømmelsen ”Ikke bestået”, har adgang til at deltage i en reeksamen. Det vil af fagbeskrivelserne fremgå, hvornår reeksamen afholdes.

Reeksamen afholdes efter samme eksamensfordringer, som er gældende for den ordinære eksamen i faget med mindre der i eksamensbestemmelserne for dette eksplicit er fastsat afvigende bestemmelser vedrørende reeksamen; jf. fagbeskrivelsen for det pågældende fag.

Endvidere gælder, at skriftlige reeksaminer kan afholdes som mundtlig eksamen, såfremt antallet af tilmeldte eksaminander tilsiger denne eksamensform som den mest hensigtsmæssige.

§ 5.11 - Prøveforsøg

En bestået prøve kan ikke tages om, jf. eksamensbekendtgørelsen.

Indgår der flere delprøver i en prøve, kan delprøver, hvor der ikke er opnået bestået karakter, ikke tages om, når den samlede prøve er bestået, medmindre andet er bestemt i bekendtgørelsen eller studieordningen for uddannelsen.

Den studerende kan være tilmeldt 3 gange til samme prøve. Uddannelsesinstitutionen kan tillade yderligere prøvegange, hvis det er begrundet i usædvanlige forhold. I vurderingen af om der foreligger usædvanlige forhold, kan spørgsmålet om studieegnethed ikke indgå.

Studienævnets udfyldende bestemmelser:

Dispensation til ekstra prøveforsøg gives af Studienævnet for efter- og videreuddannelse på Samfunds- og Sundhedsvidenskab på SDU på baggrund af en begrundet skriftlig ansøgning herom.   

§ 5.12 - Digitale prøver og hjælpemidler

Alle skriftlige prøver på Det Samfundsvidenskabelige Fakultet er digitale. 

Tilladte hjælpemidler vil fremgå af fagbeskrivelsen. Der henvises i øvrigt til SDU’s regelsæt for skriftlige stedprøver og Regler ved eksamen på Samfundsvidenskab.

§ 5.13 - Pensumbeskrivelser

Eksamenspensum/litteratur er angivet i fagbeskrivelsen, som er en del af studieordningen. Der eksamineres altid i nyeste pensum.

§ 5.14 - Generelle regler vedr. formalia

Normalside: 2.400 anslag (inkl. mellemrum)

Forside, forord, indholdsfortegnelse, figuroversigter, kildeoversigt og lignende oversigter over opgavens indhold samt bilag indgår ikke i opgørelsen af antallet af anslag i opgaven.

Layout generelt:

Margener (minimumskrav):

Venstre: 3 cm.

Højre: 2 cm.

Top: 2 cm.

Bund 1,5 cm.

Andet:

Linjeafstand: 1,5 pkt. anbefales

Skrifttype: Calibri anbefales

Skriftstr.: Svarende til Calibri 11 punkt.

§ 6 - Bestemmelser om merit og fritagelser

§ 6.1 - Merit

Universitetet kan – Afgangsprojekt undtaget – godkende, at beståede/gennemførte uddannelseselementer fra en anden dansk eller fra en udenlandsk videregående uddannelse træder i stedet for uddannelseselementer, der er omfattet af denne studieordning. Ved godkendelse anses uddannelseselementet for gennemført, hvis det er bestået efter reglerne i den pågældende anden uddannelse.

Der henvises til § 14 i uddannelsesbekendtgørelsen og studienævnets hjemmeside om merit på mitSDU.dk

Studienævnets udfyldende bestemmelser:

Godkendte uddannelseselementer udenfor uddannelsesbekendtgørelsen overføres som ”Bestået” og den pågældende prøve indgår ikke i beregningen af karaktergennemsnittet. 

§ 7 - Bestemmelser om uddannelsens tilrettelæggelse

§ 7.1 - Til- og framelding til undervisning og prøver

Studienævnets udfyldende bestemmelser:

Studerende, der er tilmeldt et fag, vil også automatisk være tilmeldt den ordinære prøve i faget samt evt. førstkommende omprøve (indenfor det samme undervisningsår). 

Såfremt deltagelsen i den enkelte prøve forudsætter, at obligatoriske aktiviteter i undervisningsforløbet forinden er blevet godkendt og/eller er betinget af forudsætningsbindinger (jf. fagbeskrivelserne), vil studieadministrationen informere herom på studiets hjemmeside.

For afmelding til prøve, gælder specifikt for HD: 
At fristen for rettidig afmelding er ugedagen før en prøve finder sted (ved skriftlige prøver), alternativt ugedagen før en opgavetekst bliver udleveret eller godkendt (ved hjemmeopgaver). Såfremt en hjemmeopgave skrives uden oplæg, vil fristen være ugedagen før den udmeldte afleveringsdato. Ved mundtlige prøver er fristen ugedagen før den 1. prøvedag for holdet. Afholdes en prøve eksempelvis en mandag, vil sidste rettidige afmeldingsfrist således være mandagen før.

§ 7.2 - Afgangsprojekt

Projektet skal have hovedvægt inden for specialiseringen og har til formål at dokumentere den studerendes viden og færdigheder i forbindelse med at identificere, reflektere over, analysere og vurdere løsningsforslag til en praksisnær, kompleks erhvervsøkonomisk problemstilling ved anvendelse af fagområdets teori og metode.

De nærmere bestemmelser omkring indhold, formål m.v. for afgangsprojektet er beskrevet i fagbeskrivelsen og i vejledingen for afgangsprojektet, som forefindes på Blackboard.

§ 8 - Dispensation og klagemuligheder

§ 8.1 - Dispensation fra regler, fastsat af universitetet

Studienævnet kan, når det er begrundet i usædvanlige forhold, dispensere fra de regler i studieordningen, der alene er fastsat af universitetet.

§ 8.2 - Klage over eksamen

Klage over prøver eller anden bedømmelse, der indgår i eksamen, skal indbringes for universitetet senest 2 uger efter, at resultatet af eksamen er bekendtgjort. Klagen skal være skriftlig og begrundet.

For nærmere information og vejledning om klager over eksamen henvises til studiets hjemmeside på mitSDU.dk og eksamensbekendtgørelsens kap.10.

§ 8.3 - Klage over universitetets afgørelser

I henhold til § 15 i uddannelsesbekendtgørelsen kan universitetets afgørelser efter denne bekendtgørelse indbringes for Styrelsen for Forskning og Uddannelse af studerende, når klagen vedrører retlige spørgsmål.

Fristen for indgivelse af klage er 2 uger fra den dag, afgørelsen er meddelt klageren. Klagen indgives til universitetet, der afgiver en udtalelse. Klageren skal have lejlighed til at kommentere universitetets udtalelse inden for en frist af mindst 1 uge. Universitetet sender klagen til styrelsen vedlagt udtalelsen og klagerens eventuelle kommentarer.

§ 9 - Uddannelsens forankring

§ 9.1 - Studienævn

Studienævn for efter- og videreuddannelse på samfundsvidenskab og sundhedsvidenskab

§ 9.2 - Censorkorps

Censorkorpset for HD-uddannelserne

§ 9.4 - Gældende for studerende optaget fra og med

01-09-2020

§ 9.5 - Dato for godkendelse i studienævnet

20-04-2020

§ 9.6 - Dato for Dekanens godkendelse

05-05-2020

§ 9.7 - Overgangsordninger

Aktuelle overgangsordninger for uddannelsen fremgår af studieforløbene for de relevante årgange.