Studieordning for Diplomingeniør i softwareteknologi

Studienævnet for uddannelserne ved Det Tekniske Fakultet
Uddannelsestitler:
  • Diplomingeniør i softwareteknologi
  • Bachelor of Engineering in Software Technology
ECTS-point: 210
Byer: Odense
Terminer: Efterår
Ikrafttrædelsesdato: 01-02-2020
Gældende for studerende optaget pr.: 01-09-2018

Version: Arkiv

§ 1 - Beskrivelse af uddannelsen

§ 1.1 - Gældende for studerende optaget pr.

01-09-2018

§ 1.2 - Uddannelsens formål, herunder evt. faglig profil og specialiseringer

Diplomingeniøruddannelsen har til formål at kvalificere den studerende til nationalt og internationalt at varetage erhvervsfunktioner, hvor han/hun skal: 

  • omsætte tekniske forskningsresultater samt naturvidenskabelig og teknisk viden til praktisk anvendelse ved udviklingsopgaver og ved løsning af tekniske problemer. 
  • Kritisk tilegne sig ny viden inden for relevante ingeniørmæssige områder.
  • Selvstændigt løse forekommende ingeniørmæssige arbejdsopgaver.
  • Planlægge, realisere og styre tekniske og teknologiske anlæg og herunder være i stand til at inddrage samfundsmæssige, økonomiske, miljø- og arbejdsmiljømæssige konsekvenser i løsningen af tekniske problemer.
  • Indgå i samarbejds- og ledelsesmæssige funktioner og sammenhænge på et kvalificeret niveau sammen med mennesker, der har forskellig uddannelsesmæssig, sproglig og kulturel baggrund.
  • Uddannelsen skal herudover kvalificere de studerende til at deltage i videre uddannelse.

Diplomingeniøruddannelsen er normeret til 3½ årsværk. Et årsværk er en fuldtidsstuderendes arbejde i 1 år og svarer til 60 ECTS-point. Uddannelsens længde svarer således til 210 ECTS-point. Herudover gennemføres værkstedspraktik. 

Diplomingeniøruddannelsen indeholder

  • obligatoriske fagelementer
  • tilvalgsfag
  • værkstedspraktik
  • ingeniørpraktik
  • bachelorprojekt (fremover benævnt afgangsprojekt). 

§ 1.3 - Didaktisk og pædagogisk grundlag

Den Syddanske Model for Ingeniøruddannelser

Diplomingeniøruddannelsen er en professions- og udviklingsbaseret videregående uddannelse, der kvalificerer den studerende til at udøve erhvervsfunktioner og fungere selvstændigt inden for det ingeniørfaglige område. Formålet med uddannelsen er desuden at kvalificere den studerende til videreuddannelse

Alle uddannelser på Syddansk Universitet er tilrettelagt i overensstemmelse med universitetets bærende principper for uddannelse. For diplom- og civilingeniøruddannelserne er principperne udmøntet i uddannelseskonceptet 'Den Syddanske Model for Ingeniøruddannelser', fremover benævnt DSMI.  

Ved at udbyde og gennemføre ingeniøruddannelser på basis af DSMI sikrer universitetet at de nyuddannede ingeniører fra universitetet er i besiddelse af en høj professionel standard baseret på beherskelse af en række centrale kompetencer, der efterspørges på arbejdsmarkedet såvel som inden for forskningsverdenen.

Nedenfor er hovedpunkterne fra uddannelseskonceptet gengivet - uddannelseskonceptet DSMI i sin fulde længde findes i elektronisk udgave på Det Tekniske Fakultets hjemmeside.

Indhold og kompetencer

  • Fagligheden står i centrum, og alle ingeniøruddannelser på Syddansk Universitet har derfor rod i forsknings- og udviklingsmiljøer med høj international standard. Der leveres forsknings- og undervisning på alle niveauer af uddannelserne, således at hensynet til både grundforskning og praksisnær anvendt forskning og udvikling i samarbejde med erhvervslivet bliver tilgodeset.
  • Uddannelserne skal skabe moderne, helstøbte ingeniører. Lærings- og evalueringsmiljøet er derfor baseret på aktiverende undervisning og aktiv læring, der stimulerer de studerende til at tænke og arbejde problemorienteret, projektorienteret og tværfagligt. Der arbejdes både i teams og selvstændigt, og der lægges vægt på innovation og refleksion.
  • Uddannelserne skal modne de studerende til at kunne løse opgaver i en international kontekst. De studerende færdes gennem hele studiet i et miljø med internationale undervisere og forskere, internationale medstuderende og i løbet af studiet vil de studerende også skulle indgå i projektgrupper på tværs af sproglige og kulturelle forskelle. Rammerne for uddannelserne er tilrettelagt, så det giver gode muligheder for udlandsophold ligesom der vil være krav til de studerende om at gennemføre undervisningsforløb på engelsk, jf. § 3.
  • For at sikre dimittendernes værdi på arbejdsmarkedet umiddelbart efter endt uddannelse, rummer uddannelserne en høj grad af erhvervsrelevans. Dette sikres primært gennem de studerendes deltagelse i den integrerede ingeniørpraktik og via eksternt projektsamarbejde med virksomheder. Disse aktiviteter sikrer, at de studerendes faglighed løbende bringes i anvendelse i konkret og tidssvarende kontekst.
  • Alle studerende anspores til iværksætteri - konkret gennem den i uddannelsen integrerede virksomheds- og forretningsforståelse - og mere generelt gennem et lærings- og evalueringsmiljø, som stimulerer de studerendes initiativ, kreativitet og ansvarlighed.
  • I løbet af studiet samarbejder alle studerende mindst én gang med studerende fra andre ingeniørretninger eller andre uddannelser om en løsning af en kompleks, tværfaglig problemstilling i tæt samarbejde med en virksomhed. Dette tværfaglige samarbejde organiseres ud fra princippet om 'experts in teams'.

Struktur og læringsmiljø

Overordnet kan samspillet mellem studiestruktur, kompetencer samt lærings- og evalueringsmiljøet i ingeniøruddannelserne ved Syddansk Universitet fremstilles således:

  • I den praktiske tilrettelæggelse af studieforløbet er der lagt afgørende vægt på, at undervisnings- og prøveformer er relevante og tidssvarende, og at disse understøtter de studerendes tilegnelse af de centrale kompetencer. Det tilstræbes herved, at de studerende får et meget dynamisk uddannelsesliv, hvor den enkelte forventes at være aktiv medspiller og tage ansvar for egen læring. Den studerende "lærer at lære", så han/hun senere hurtigt kan sætte sig ind i nye og komplekse problemstillinger ligesom de studerende igennem hele studiet anspores til selvstændighed såvel som til samarbejde.
  • Med det formål at styrke både den faglige fordybelse og anvendelsen af fagligheden samt den enkeltes fortsatte motivation for faglig og personlig udvikling på et arbejdsmarked under hastig forandring, er der i uddannelseskonceptet bevidst arbejdet med at integrere de teknisk-faglige og de bredere ingeniørkompetencer.
  • Med DSMI tilbyder Syddansk Universitet de studerende et attraktivt og relevant uddannelsesforløb med gode erhvervsmuligheder her og nu. Nøgleordene er aktiverende undervisning og aktiv læring som udmøntes gennem projektorienteret samarbejde og problembaseret læring. Formålet er at uddanne helstøbte ingeniører med høj faglighed og med de bedste forudsætninger for fortsat personlig og faglig udvikling.

§ 3 - Detaljeret information om uddannelsens opbygning og progression

§ 3 - Uddannelsens titel og profiler

Softwareteknologi, optag 2018

§ 3.1 - Overordnet opbygning og struktur

Konstituerende fagsøjler

IT - ingeniørens kompetencer opbygges ved at den studerende arbejder med emner fra 5 fagsøjler. Der er
en progression indenfor alle emner, der leder hen imod de endelige kompetencer.
De faglige emner bindes sammen på de enkelte semestre af semestertemaer, der danner rammen om et
semesterprojekt og en teoretisk gennemgang af de aktuelle emner.
Sidst i studiet er der mulighed for faglig fordybelse gennem valgfag, praktik og afgangsprojekt.

De faglige søjler er:
  • Programmering
  • Systemudvikling (Software Engineering)
  • Informationsteknologi
  • Virksomhed og Samfund
  • Personlige og Læringskompetencer

Programmering

Formålet med fagsøjlen er, at den studerende gennem studiet lærer at beherske programmeringstekniske
metoder og det objektorienterede paradigme, og at den studerende gennem øvelser og projekter bliver i
stand til at programmere løsninger med et robust og gennemtænkt design til komplicerede problemer, evt.
med relativt stort teknisk indhold. Fagsøjlen sætter også den studerende i stand til at foretage kvalificerede
valg af algoritmer og datastrukturer i en implementering og introduktion til andre programmeringssprog
end det objektorienteret.

Systemudvikling

Formålet med fagsøjlen er at kvalificere den studerende til at udvikle og vedligeholde IT-systemer, som
opfylder de stillede krav, overholder kvalitetsstandarder, leveres til tiden og overholder budgettet, ved en
systematisk og reflekteret anvendelse af metoder og værktøjer.
Fagsøjlen sætter den studerende i stand til at undersøge behovet for softwaren, udvikle
(softwaremodellering, krav, analyse, design, interaktionsdesign, programmering og test) eller anskaffe selve
softwaren. Den studerende bliver endvidere i stand til at arbejde med softwarearkitektur. Den studerende
bliver i stand til at udføre projektstyring, at anvende udviklingsværktøjer og anvende en eller flere
systemudviklingsmodeller.

Informationsteknologi

Formålet med fagsøjlen er at give den studerende grundlæggende viden om computerarkitektur,
operativsystemer, netværk, kommunikation og databaser, viden om matematisk modellering af
information samt viden om automationsteknologier, der sætter den studerende i stand til at
udvikle/vedligeholde IT – systemer til produktionsvirksomheder.
Fagsøjlen sætter den studerende i stand til at benytte denne viden i forbindelsen med udvikling og
anskaffelse af IT - systemer, generelt og i forhold til produktionsvirksomheders særlige IT-mæssige behov.
Fagsøjlen giver også den studerende kendskab til forskellige platforme, herunder mobile platforme og
automationsteknologier, samt sætter den studerende i stand til at udnytte den konkrete tekniske platform
samt analysere dens betydning i en given kontekst.

Virksomhed og samfund

Formålet med fagsøjlen er at give den studerende grundlæggende viden om den menneskelige,
organisatoriske og samfundsmæssige kontekst for IT - udvikling og anskaffelse, herunder organisation og
ledelse, virksomhedsøkonomi, innovation, virksomhedsstart og iværksætteri samt tværfaglige og
internationale forhold.
Fagsøjlen sætter den studerende i stand til at anvende denne viden til at forstå og beskrive brugerbehov,
samspil mellem organisation og IT udvikling og anvendelse.
Personlige og læringsmæssige kompetencer
Formålet med fagsøjlen er at give den studerende brede ingeniørmæssige kompetencer og indblik i
ingeniørpraksis.
Fagsøjlen sætter den studerende i stand til at identificere egne læringsbehov, selvstændigt opsøge viden
samt planlægge egen læring. Den studerende bliver også i stand til at opnå effektive arbejdsvaner, til at
kommunikere og forhandle med interessenter og til at indgå i et effektivt samarbejde med andre. Den
studerende bliver i stand til at tilrettelægge, gennemføre, justere og evaluere projekter og endelig får den
studerende viden om centrale videnskabsteori, historie, begreber og positioner, Fagsøjlen hjælper
studerende til at arbejde i en tværfaglig og international sammenhæng specielt i forhold til automationsingeniører.


Semestertemaer

1. semester: Objektorienteret programmering
2. semester: Organisationsorienteret softwareudvikling
3. semester: Design af produktionssystemer
4. semester: Informationsteknologi i en automationskontekst
5. semester: Valgfag og ekspert in team
6. semester: Ingeniørpraktik
7. semester: Afgangsprojekt

Semesterbeskrivelse – 1. semester

SEMESTERTEMA
Objektorienteret programmering

VÆRDIARGUMENTATION
Semestret introducerer den studerende til software engineering og informations- og
kommunikationsteknologi som en helhed. Det gøres ved at sammenholde centrale emner inden for
software engineering og informationsteknologi med eksempler på eksisterede softwaresystemer, deres
brugsmæssige, organisatoriske og samfundsmæssige kontekst teknologiske fundament og opbygning samt
deres udviklingsproces og hele levetid.
Herved får den studerende indblik i det teoretiske felt for deres uddannelse og praksisfeltet for deres
kommende profession.
Semestret giver den studerende indsigt i brugercentreret design og grundlæggende programmering.
Herved får den studerende fra første færd opmærksomhed på vigtigheden af at software passer til
brugernes praksis og behov og på de programmeringsmæssige kundskaber der er nødvendige for at kunne
udvikle software.
Uddannelsen bygger videre på den studerendes evner til at bruge computeren som arbejdsredskab og
logisk (matematik) forståelse til at løse problemer med anvendelse af programmeringsteknikker. Senere i
uddannelse kommer fysik-forståelse i spil i f.eks. I-DPS3 eller når der skal laves software til konkrete
domæner.

KOMPETENCEMÅL
Den studerende skal kunne:
  • Identificere egne læringsbehov og planlægge strategier for effektiv læring
  • Tilrettelægge, gennemføre og præsentere et projekt i et effektivt samarbejde Beskrive devæsentligste problemstillinger inden for livscyklusprocesser og software kvalitet
  • Forklare grundlæggende begreber i objektorienteret programmering og programmere simple applikationer ved brug af objektorienterede principper
  • Udvikle en softwareapplikation under anvendelse af en brugercentreret metode.
  • Beskrive grundlæggende forhold vedr. datalagring, maskinarkitektur, operativsystemer og netværk og deres konkrete betydning for en softwareapplikation

MODULER
  • SI1-OOP – Objektorienteret programmering (20 ECTS)
  • SI1-COS – Computersystemer (5 ECTS)
  • SI1-ISE – Introduktion til Software Engineering (5 ECTS)
Modulerne er obligatoriske og indgår i førsteårsprøven.

SAMMENHÆNG
Alle aktiviteter på semestret er tilrettelagt, så faglighederne hænger sammen, og semestret opleves som
den helhed, der er defineret af semestertemaet.
I modulet SI1-OOP indgår udover semesterprojektet kurset Programmering.

Semesterbeskrivelse – 2. semester

SEMESTERTEMA
Organisationsorienteret softwareudvikling

VÆRDIARGUMENTATION
Semestret indfører den studerende i softwareudvikling i en organisatorisk kontekst. Det gøres ved at der
opnås indsigt i systematisk udvikling af et softwaresystem i en anvendelsesorienteret, iterativ,
objektorienteret, proces og i databasesystemer, samtidigt med indsigt i organisation og ledelse. Herved får
den studerende opmærksomhed på softwares betydning for organisationer og den gensidige vekselvirkning
mellem software og organisation. Der opnås endvidere indsigt i videregående programmering. Herved får
den studerende opmærksomhed på de muligheder og vanskeligheder der ligger i implementering af et
givet design.

KOMPETENCEMÅL
  • Analysere og evaluere en organisations strukturelle og sociale elementer og foreslå ændringer heri
  • Tilrettelægge og gennemføre et projekt brugsmønsterstyret, iterativt og objektorienteret baseret på Unified Process med fokus på inceptionsfasen og elaborationsfasen og forklare de styrker og svagheder, der er ved at anvende Unified Process i et givet projekt
  • Programmere et softwareprodukt på grundlag af en designmodel og en implementeringsmodel og foretage et valg mellem forskellige programmeringssprog ved løsning af en bestemt problemtype
  • Designe og programmere en relationel database og benytte den i en organisatorisk kontekst
  • Planlægge og organisere projekter og reflektere over deres faktiske gennemførsel, herunder over egen og andres indsats i projektsamarbejdet
  • Skrive og reviewe teknisk dokumentation.

MODULER
  • SI2-PDB – Programmering og Database (10 ECTS)
  • SI2-OSE – Organisation og Software Engineering (10 ECTS)
  • SI2-PRO – Organisationsorienteret Software Udvikling: Semesterprojekt (10 ECTS)
Modulet SI2-PRO indgår i førsteårsprøven.

SAMMENHÆNG
I modulet SI2-PDB – Programmering og Database indgår faglighederne:
  • Databasedesign og -programmering (DB)
  • Videregående objektorienteret programmering (VOP)
I modulet SI2-OSE – Organisation og Software Engineering indgår faglighederne:
  • Grundlæggende Software Engineering (GSE)
  • Organisation og Ledelse (OL)
Og semesterprojektet
  • SI2-PRO – Organisationsorienteret Software Udvikling: Semesterprojekt (10 ECTS)
Begge moduler på semestret giver den studerende faglige kompetencer som bringes i anvendelse og
udbygges tværfagligt i semesterprojektet.

Semesterbeskrivelse – 3. semester


SEMESTERTEMA
Design af produktionssystemer

VÆRDIARGUMENTATION
Semestret indfører den studerende i arkitekturcentreret softwareudvikling i en automationskontekst. Der
opnås indsigt i de elementer, der indgår i udvikling af en stabil softwarearkitektur samtidigt med indsigt i
industrielle kontrolsystemer og praktisk gennemførelse af et projekt i en industriel
automationssammenhæng. Herved får den studerende opmærksomhed på de muligheder og udfordringer,
der er i et projektarbejde på tværs af kultur, tid og sted. Der opnås endvidere indsigt i operativsystemer og
netværk samt diskret matematik. Herved får den studerende opmærksomhed på de muligheder og
vanskeligheder, der ligger i den underliggende tekniske platform og vigtigheden af at arbejde med den
præcision som det matematiske grundlag giver.

KOMPETENCEMÅL
Når semestret er færdigt forventes den studerende at kunne:
  • Designe en softwarearkitektur med bestemte kvaliteter i en arkitekturcentreret udviklingsproces og forklare fordele og ulemper ved den valgte arkitektur
  • Gennemføre projekter i en automationskontekst og dermed kunne bidrage til den vertikale integration af IT-systemer i produktionssystemer
  • Forklare og udnytte operativsystem og netværk samt analysere deres indvirkning på konkrete ITsystemer
  • Benytte matematiske redskaber til forståelse og løsning af softwareproblemer
  • Benytte agil projektstyring
  • Selvstædig kunne tilegne sig ny viden inden for det domæne projektet omhandler
  • Planlægge, udføre og evaluere projektorganiseret arbejde

MODULER
Semestret består af disse obligatoriske moduler:
  • I-DPS3 – Design af produktionssystemer (20 ECTS)
  • I3-DES – Design af softwaresystemer (5 ECTS)
  • DM547 – Diskret matematik (5 ECTS)

SAMMENHÆNG
Alle aktiviteter på semestret er tilrettelagt, så faglighederne hænger sammen, og semestret opleves som
den helhed, der er defineret af semestertemaet.
I modulet I-DPS3 indgår udover semesterprojektet kurserne:
  • Operativsystemer og Netværk
  • Introduktion til automation og SCADA


Semesterbeskrivelse – 4. semester


SEMESTERTEMA
Informationsteknologi i en international kontekst

VÆRDIARGUMENTATION
Semesteret giver den studerende mulighed for at arbejde i internationale projektgrupper med engelsk som
arbejdssprog. Endvidere får den studerende kendskab til automationsingeniørens arbejdsfelt og
teknologier, hvilket skal kvalificerer den studerende til tværdisciplinært samarbejde i
produktionsvirksomheder. Projektets fokus er at implementere et Web baseret informationssystem med
anvendelse af informationer/data fra produktionsvirksomheder.
Den studerende får endvidere en videnskabsteoretisk forståelse for sit professionelle område.

KOMPETENCEMÅL
Den studerende skal kunne:
  • Udvikle Web baseret informationssystemer til automationssystemer.
  • Forstå videnskabsteori og kunne omsætte det til professionel praksis
  • Forstå og kunne anvende udvalgte teknologier fra automationens proces lag og anvende data herfra i informationssystemer

MODULER
  • I-IITI4 Informationsteknologi i en automations kontekst (22 ECTS)
  • RB-IFVT Ingeniørfagets videnskabsteori (3 ECTS)
Modulerne er obligatoriske. Derudover indgår der i semestret valgfag svarende til 5 ECTS.

SAMMENHÆNG
Alle aktiviteter undtagen valgfag på semestret er tilrettelagt, så faglighederne hænger sammen, og
semestret opleves som den helhed, der er defineret af semestertemaet.
I modulet indgår udover semesterprojektet kurserne:
  • Web teknologier
  • Proceskontrolsystemer
  • Agil proces modeller

Semesterbeskrivelse – 5. semester

SEMESTERTEMA
Valgfag og ”Expert in team Innovation”

VÆRDIARGUMENTATION
Da IT – ingeniøren ofte og specielt i produktionsvirksomheder arbejde tværdisciplinært er evnen til at forstå
andre faggruppers fagtermer vigtig, arbejdes med et tværdisciplinært projekt. Projektet indebærer også at
studerende skal arbejd med deres kreativitet og udvikle forretningsplaner. Samtidig er det vigtig at arbejde
i dybden inden for det specielle IT faglige område
På dette semester kan den studerende tage på udlandsophold for herigennem at styrke sine evner til at
arbejde tværkulturelt eller opnå international kulturerfaring gennem samarbejde med
udvekslingsstuderende.

KOMPETENCEMÅL
Den studerende skal kunne:
  • samarbejde med studerende fra andre uddannelser og lande om en kompleks og tværfaglig problemstilling
  • samarbejde tværfagligt om innovation og iværksætteri samt udarbejde forretningsplaner
  • bringe statistik i anvendelse til udførelse af empiriske undersøgelser
  • kunne udvælge algoritmer og datastrukturer til at løse komplekse datalogiske problemstillinger

MODULER
  • F-EIT5 – Experts in Teams (10 ECTS)
  • SB5-SEM – Statistics and Experimental Methods (5 ECTS)
  • RB-ADA5 – Algoritmer og datastrukturer (5 ECTS)
Ovenstående moduler er obligatoriske. Derudover indgår der i semestret valgfag svarende til 10 ECTS.

UDLANDSOPHOLD/IaH
Studerende opfordres til at afvikle 5. semester på et udenlandsk universitet. Vær opmærksom på at
kurserne skal godkendes i studienævnet.
Alternativt kan studerende følge et IaH-forløb på uddannelsen. Forløbet består af det obligatoriske modul
F-EIT5 (10 ECTS) og valgfag (op til 10 ECTS). IaH-forløbet skal kombineres med semesterets øvrige
obligatoriske og valgfrie moduler.

Semesterbeskrivelse – 6. semester

SEMESTERTEMA
Ingeniørpraktik
6. semester udgøres af ingeniørpraktikken. I semestret fokuseres på praktisk anvendelse af de under
studiet erhvervede kompetencer, en udvidelse af den studerendes virksomhedsforståelse og på at skabe
sammenhæng mellem teori, praksis og erfaring.
Den praktiske afvikling af praktikken er beskrevet i Fakultetets praktikkoncept, som findes på Fakultetets
hjemmeside.

VÆRDIARGUMENTATION
Den studerendes kompetencer udvikles ved at deltage i virksomhedens daglige drift og projekter for derved
at træne den praktiske anvendelse af den indlærte teori. Der opbygges personlige netværk som kan bruges
ved udarbejdelse af afgangsprojekt og jobsøgning.

KOMPETENCEMÅL
  • At uddybe den studerendes virksomhedsforståelse, udvikle den studerendes kreativitet, selvstændighed og samarbejdsevner og give den studerende flere af følgende kompetencer:
  • Erfaring med at transformere uddannelsens teoretiske kerneområder til praktisk gennemførligeprojekter.
  • Erfaring i at tilegne sig ny viden i forbindelse med gennemførelsen af projekter.
  • Forståelse af en virksomheds organisatoriske, økonomiske, sociale og arbejdsmæssige forhold.
  • Indsigt i en virksomheds sociale og administrative miljø, herunder kommunikationen og samarbejdet mellem medarbejdere på flere niveauer samt regler og administrative rutiner.
  • Erfaring med fremlæggelse af arbejdsresultater i såvel mundtlig som skriftlig form i forskellige fora bestående af modtagere med forskelligt arbejde, uddannelse og baggrund.
MODULER
  • I-IPD1 – Ingeniørpraktik (30 ECTS)
Modulet er obligatorisk.


Semesterbeskrivelse – 7. semester

SEMESTERTEMA
Afgangsprojekt
På uddannelsens 7. semester skal den studerende udarbejde sit afgangsprojekt
(professionsbachelorprojekt). Afgangsprojektet skrives i samarbejde med en virksomhed og skal give den
studerende mulighed for at demonstrere en selvstændig, eksperimentel eller teoretisk behandling af en
praktisk problemstilling i tilknytning til uddannelsens centrale emner.

VÆRDIARGUMENTATION
Gennem udarbejdelse af et større projekt med støtte fra såvel en intern vejleder som en ekstern
virksomhedsvejleder får den studerende mulighed for at opnå viden om og erfaring med professionel
problemløsning.

KOMPETENCEMÅL
Gennem arbejdet med afgangsprojektet udbygger den studerende sin viden og kritiske forståelse af
ingeniørfagets teorier og metoder. Den studerende styrker sine færdigheder i professionel og kreativ
problemløsning i forhold til en kompleks ingeniørfaglig problemstilling. Udarbejdelsen af afgangsprojektet
styrker endvidere den studerendes kompetence til at forvalte et komplekst fagligt projekt, herunder
  • at foretage en kompleks problemanalyse,
  • at overskue og prioritere et bredt sæt af løsningsstrategier
  • at formulere og afgrænse et problem
  • at planlægge sin tid og sine ressourcer
  • at inddrage den praktiske erfaring fra praktikken i problemløsningen
  • at forene teori og praksis i udarbejdelse af en løsning på et konkret problem
  • at formidle den opnåede viden og resultater
  • at forholde sig kritisk og reflekterende til såvel arbejdsprocessen som løsningen.
MODULER
  • I-AFP1 – Afgangsprojekt (30 ECTS)
Modulet er obligatorisk.

§ 4 - Fagbeskrivelser

§ 4 - Obligatoriske kurser

Profilopdelte fagbeskrivelser 

Softwareteknologi, optag 2018

Fagbeskrivelser i studieordningen 

Objektorienteret Programmering

Computersystemer

Introduktion til Software Engineering

Organisationsorienteret Softwareudvikling: Semesterprojekt

Programmering og Database

Organisation og Software Engineering

DM547: Diskret matematik

Design af produktionssystemer

Software System Design

Ingeniørfagets videnskabsteori

Informationsteknologi i en automationskontekst

Algoritmer og datastrukturer

Experts in Team Innovation

Statistics and Experimental Methods

Ingeniørpraktik

Afgangsprojekt

§ 5 - Bestemmelser om prøver

§ 5.1 - Uddannelsens beståelseskrav

5.1.1 En prøve er bestået og et undervisningsforløb er
godkendt, når der er opnået bedømmelsen ’bestået’, ’godkendt’ eller karakteren
2 eller derover.

5.1.2 Ved bedømmelsen af en prøve gives karakter efter 7-trinsskalaen eller der gives bedømmelsen ’bestået/ikke-bestået’ eller ’Godkendt/ikke godkendt’. Bachelorprojektet bedømmes altid med karakter efter 7-trinsskalaen.

5.1.3 Bedømmelsesformerne ’bestået/ikke-bestået’ og ’godkendt/ikke-godkendt’ må højst omfatte ⅓ af uddannelsens samlede ECTS-point. Dette gælder ikke for meritoverførte prøver. 

5.1.4 Når en studieaktivitets bedømmelsesgrundlag er ’deltagelse i undervisningen’, foretages denne bedømmelse af underviser på baggrund af kriterier, som oplyses ved undervisningsforløbets begyndelse. Betingelsen for at opnå bedømmelsen ’godkendt’ er, at den studerende har nået de for forløbet fastsatte mål i en sådan grad, at der ved en prøve ville kunne gives bedømmelsen ’bestået’ eller mindst karakteren 02.

5.1.4.1 Godkendelsesgrundlaget ved deltagelse kan være et eller flere af følgende:

  • tilstedeværelse i undervisningen og ved øvelser 
  • udførte laboratoriearbejder, porteføljer, rapporter og opgavebesvarelser samt andre praktiske eller teoretiske arbejde
  • deltagelse i vejledende interne prøver
  • deltagelse i seminarer.

5.1.4.2 Meddelelse til den studerende om, hvorvidt undervisningsforløbet er godkendt/ikke godkendt skal gives inden semestrets afslutning. 

5.1.5 Uddannelsen er fuldført, når den studerende har
opnået:

  • karakteren 2 eller derover i alle prøver, som bedømmes efter 7-trinsskalaen
  • bedømmelsen bestået i alle prøver, som bedømmes bestået/ikke bestået
  • bedømmelsen godkendedt i alle prøver, som bedømmes godkendt/ikke godkendt
  • godkendelse af værkstedspraktikken og
  • godkendelse af ingeniørpraktikken. 

§ 5.2 - Særlige prøver

5.2.0 Prøver i udlandet

5.2.0.1 Studienævnet kan bevilge dispensation til afholdelse af prøver på en dansk repræsentation eller andre steder i udlandet, når det er begrundet i usædvanlige forhold, som forhindrer den studerende i at deltage i prøver i Danmark. Prøven kan afholdes som videokonference eller ved hjælp af andre tekniske foranstaltninger.

5.2.0.2 Den studerende er ansvarlig for det praktiske arrangement af prøven.

5.2.0.3 Alle omkostninger ved afholdelse af prøven samt ved evt. aflysning af prøven grundet sygdom, problemer med opkobling til system eller andre forhold, som SDU ikke kan drages til ansvar for, skal den studerende selv afholde.

§ 5.2.1 - Studiestartsprøven

5.2.1.1 Studerende optaget på en diplomingeniøruddannelse skal deltage i og bestå en studiestartsprøve for at kunne fortsætte på uddannelsen. Studiestartsprøven har til formål at klarlægge, om den studerende reelt har påbegyndt uddannelsen.

5.2.1.2 Studiestartsprøven for studerende optaget i 2019: En intern prøve bedømt som bestået/Ikke bestået baseret på:

  • Fremmøde den 2.-6. september 2019 (alle dage).

5.2.1.3 Studiestartsprøven for studerende optaget i 2018: En intern prøve bedømt som bestået/Ikke bestået baseret på:

  • MCQ-test. Testen skal være bestået senest den 7. september 2018.
  • Fremmøde den 3.-7. september 2018 (alle dage).

5.2.1.4 Studiestartsprøven for studerende optaget i 2017: En intern prøve bedømt som bestået/ikke bestået baseret på:

  • fremmøde den 4.-8. september 2017.
  • Studerende i Odense: Fremmøde til fakultetets introduktionsforelæsning.

5.2.1.5 Den studerende har 2 prøveforsøg til at bestå studiestartsprøven.

  • Omprøven for studerende optaget i 2019 afholdes den 9.-13. september 2019. Omprøven er baseret på fremmøde.
  • Omprøven for studerende optaget i 2018 afholdes den 10.-14. september 2018. Omprøven er baseret på fremmøde og MCQ-test.
  • Omprøven for studerende optaget i 2017 afholdes den 11.-15. september 2017. Omprøven er baseret på fremmøde.

5.2.1.6 Studienævnet kan dispenere fra reglerne om studiestartsprøven, hvis der foreligger usædvanlige forhold.

§ 5.2.2 - Førsteårsprøven

5.2.2.1 Inden udgangen af 1. studieår skal den studerende deltage i de prøver, der indgår i førsteårsprøven. Førsteårsprøven skal i sin helhed være bestået senest inden udgangen af første studieår, for at den studerende kan fortsætte på uddannelsen. Dette gælder uanset, om den studerende har gennemført 3 prøveforsøg.

5.2.2.2 Førsteårsprøven på diplomingeniøruddannelserne ved Syddansk Universitet udgøres af fagene på den pågældende uddannelses 1. semester i sin helhed, samt projektfaget på 2. semester. Det nærmere indhold af førsteårsprøven fremgår af studieordningens semesterbeskrivelser og fagbeskrivelserne.

5.2.2.3 Der udbydes en prøve i 1. semesterfagene i forårssemestret forud for den ordinære prøve i projektfaget på 2. semester. Studerende, der ikke har bestået fagene på 1. semester i forbindelse med den ordinære prøve og omprøven, kan tilmelde sig til de ikke-beståede prøver fra 1. semester med henblik på at bestå førsteårsprøven.

5.2.2.4 Studienævnet kan dispensere fra reglerne om førsteårsprøven, hvis der foreligger usædvanlige forhold eller den studerende er eliteidrætsudøver, iværksætter eller formand i frivillige organisationer under Dansk Ungdoms Fællesråd. Det er en forudsætning for at følge fag på diplomingeniøruddannelsens 3. semester, at førsteårsprøven er bestået i sin helhed.

§ 5.3 - Stave- og formuleringsevne ved større opgaver

5.3.1 Ved bedømmelsen af afgangsprojektet og andre semesterprojekterne skal der ud over det faglige indhold også lægges vægt på den studerendes stave- og formuleringsevne, uanset hvilket sprog eksamenspræstationen er affattet på.

5.3.2 Opgaverne skal være formuleret i et klart og forståeligt sprog. Sprogbehandlingen i de skriftlige prøver eller i afgangsprojektet kan påvirke den samlede karakter i op- eller nedadgående retning. Yderligere oplysninger om sprogbehandlingen fremgår af fagbeskrivelserne.

5.3.3 Studienævnet kan bevilge dispensation fra ovennævnte krav til stave- og formuleringsevne for studerende, der kan dokumentere en relevant, specifik funktionsnedsættelse (fx ordblindhed).

§ 5.4 - Interne eller eksterne prøver

5.4.1 Prøverne er enten eksterne eller interne. Eksterne prøver bedømmes af underviser(e) og af en eller flere censorer udpeget af Styrelsen for Forskning og Uddannelse. Interne prøver bedømmes af en eller flere undervisere udpeget af universitetet blandt underviserne på universitetet.

5.4.2 Mindst 1/3 af uddannelsens samlede ECTS-point dokumenteres ved ekstern bedømmelse. Denne del vil dække uddannelsens væsentlige områder, herunder afgangsprojektet. Det gælder dog ikke for meritoverførte prøver.

§ 5.5 - Prøvesprog

5.5.1 Uddannelser, der udbydes på dansk, tom. 2. semester: Undervisnings- og eksamenssproget er som udgangspunkt dansk. Prøverne kan aflægges på svensk eller norsk i stedet for dansk.

5.5.2 Uddannelser, der udbydes på dansk, tom. 4. semester: Undervisnings- og eksamenssproget er som udgangspunktet dansk. Prøverne kan aflægges på svensk eller norsk i stedet for dansk.

Hvis et enkeltfag udbydes på dansk, men har været meddelt på engelsk af en underviser, der taler dansk, aflægges prøven på den studerendes foretrukne sprog (dansk eller engelsk).

Hvis et enkeltfag udbydes på dansk, men har været meddelt på engelsk af en underviser, der ikke taler dansk, aflægges prøven på engelsk.

5.5.3 Uddannelser, der udbydes på dansk, 5.-6. semester: Udbuds-, undervisnings- og prøvesproget for alle fag er som udgangspunkt engelsk. Studienævnet kan dispensere fra denne regel.

Studienævnet kan i øvrigt, hvor forholdene gør det muligt, tillade studerende, der ønsker det, at aflægge en prøve på et fremmedsprog. Dette gælder dog ikke prøver, der forusætter fremstilling på dansk. Studienævnet kan dispensere fra denne regel.

5.5.4 Uddannelser der udbydes eller undervises på engelsk: Prøvene aflægges på engelsk. Studienævnet kan dispensere fra denne regel.

§ 5.6 - Prøveformer

Formål

5.6.1 Formålet med eksamen er at bedømme, om og i hvilken grad den studerendes kvalifikationer er i overensstemmelse med de læringsmål, som er fastsat i Uddannelsesbekendtgørelsen, studieordningen og de respektive semesterplaner. Den afsluttende prøve giver grundlag for udstedelse af eksamensbevis. 

Prøveformer

5.6.2 Uddannelsen indeholder en variation af prøveformer, der afspejler undervisningens indhold og arbejdsformer.

Prøveformerne skal tilgodese det enkelte fags/fagelements formål og kan være fx

  • mundtlige, skriftlige og praktiske prøver, projektorienterede forløb samt kombinationer af de forskellige prøveformer.

5.6.3 Evt. krav om deltagelse i undervisningen eller krav om aflevering af skriftlige opgavebesvarelser m.v. i løbet af undervisningen som forudsætning for, at den studerende kan aflægge prøve i faget/fagelementet, fremgår af den pågældende fagbeskrivelse.

5.6.4 Alle skriftlige stedprøver afvikles på computer, medmindre andet er angivet i fagbeskrivelserne, i henhold til Syddansk Universitets regelsæt for skriftlige stedprøver.

Bedømmelse af gruppearbejde

5.6.5 Projekter udføres normalt i grupper af studerende. Grupperne består som udgangspunkt af 6 studerende. Uddannelseslederen kan dog på baggrund af en individuel, faglig vurdering tillade, at der deltager færre, eller flere studerende i en gruppe. Disse regler gælder ikke for afgangsprojektet.

Lyd og/eller billedoptagelser

5.6.6 Lyd- og billedoptagelser under prøve er ikke tilladt, medmindre optagelserne indgår som en del af prøveforløbet. Optagelserne foretages da af universitetet.

Brug af hjælpemidler

5.6.7 Brug af hjælpemidler ved eksamen fremgår af de enkelte fagbeskrivelser og/eller semesterplaner. 

§ 5.7 - Uregelmæssigheder i forbindelse med prøver

Disciplinære foranstaltninger

5.7.1 Der træffes disciplinære foranstaltninger over for en studerende, der

  • uretmæssigt skaffer sig eller giver en anden studerende hjælp til besvarelse af en skriftlig opgave eller
  • medbringer ikke-tilladte hjælpemidler til en prøve eller
  • udgiver en andens arbejde for sit eget eller
  • anvender eget tidligere bedømt arbeje uden henvisning eller
  • ellers gør sig skyldig i eksamenssnyd

jf. Regler om disciplinære foranstaltninger over for studerende ved SDU.

5.7.2 Der kan ligeledes træffes disciplinære foranstaltninger over for en studerende, der udviser forstyrrende adfærd ved eksamen.

5.7.3 Opdager en studerende fejl og/eller mangler ved en prøve, skal vedkommende kontakte bedømmerne (ved mundtlige prøver) eller tilsynet (ved skriftlige prøver).

Fejl og mangler ved en prøve

5.7.4 Ved fejl og mangler af særlig alvorlig karakter, eller hvor det må anses for den mest korrekte måde at afhjælpe fejlen eller manglen på, kan universitetet annullere prøven og foranstalte en ekstraordinær prøve. Omprøve, der skyldes annullering af den oprindelige prøve, kan resultere i en lavere karakter.

5.7.5 Ved andre fejl og mangler kan universitetet give tilbud om en ekstraordinær prøve. Tilbuddet kan gives til alle studerende, hvis prøve lider af den pågældende fejl eller mangel. En studerende, der har deltaget i den ekstaordinære prøve, kan vælge at beholde den oprindeligt givne bedømmelse.

§ 5.8 - Særlige prøvevilkår

5.8.1 Studerende med fysisk eller psykisk funktionsnedsættelse, et andet modersmål end dansk (kun ved uddannelser udbudt på dansk) eller andre tilsvarende vanskeligheder kan søge studienævnet om særlige prøvevilkår. Studienævnet bevilger dette, når det vurdere, at dette er nødvendigt for at ligestille den studerende med andre i prøvesituationen. Det er en forudsætning, at der med tilbuddet ikke sker en ændring af prøvens niveau.

5.8.2 Ansøgningsfristen for særlige prøvevilkår er hhv. den 1. september for vintereksamensperioden og den 1. februar for sommereksamensperioden. Ved kroniske funktionsnedsættelser kan Studienævnet godkende særlige prøvevilkår for resten af diplomingeniøruddannelsen.

5.8.3 Eksamensbeviset vil ikke indeholde oplysninger om særlige prøvevilkår.

§ 5.9 - Ordinære prøver

5.9.1 Ordinær prøve afholdes i umiddelbar forlængelse af det undervisningsforløb, der skal lede frem til prøven.

5.9.2 Den studerende skal kunne deltage i prøver i hele eksamensperioden, dog ikke i juli måned. Dette gælder også i situationer, hvor en planlagt prøve bliver flyttet pga. force majeure.

§ 5.10 - Omprøver

Omprøve og sygeprøve

5.10.1 Studerende, der ikke har bestået den ordinære prøve, samt studerende der har været forhindret i at deltage i den ordinære prøve pga. sygdom eller en anden uforudseelig grund, kan tilmelde sig omprøven/sygeprøven.

5.10.2 Sygeprøve afholdes samtidigt med omprøven.

5.10.3 Sygeprøve/omprøve afholdes i samme eksamenstermin som den ordinære prøve. Eksamensterminen for efterårssemestret er den 2. januar - den 28./29. februar og for forårssemestret den 1. juni - den 31. august. I visse tilfælde kan nogle prøver afholdes i hhv. december og maj måned. Der afholdes ikke prøver i juli måned, med mindre særlige omstændigheder gør sig gældende.

5.10.4 Den studerende skal tilmelde sig til omprøven/sygeprøven senest 8 dage efter resultatet af den ordinære prøve er meddelt. Studerende, der er udeblevet fra den ordinære prøve, skal tilmelde sig til omprøven senest 8 dage efter at den ordinære prøve er afholdt.

5.10.5 Den studerende kan ikke framelde omprøven/sygeprøven, og der er brugt et prøveforsøg, hvis den studerende ikke deltager i prøven, medmindre studienævnet har dispenseret fra denne regel.

5.10.6 Omprøven/sygeprøven kan have en anden prøve- eller bedømmelsesform end den ordinære prøve. Evt. ændring i prøve- eller bedømmelsesformen meddeles de studerende inden prøvens afholdelse. Prøveformen for afgangsprojektet kan dog ikke ændres.

Konsekvenserne af, at en prøve ikke er bestået ved 2. prøveforsøg

5.10.7 En studerende, der ikke har deltaget i eller bestået den ordinære prøve og den dertil hørende omprøve, kan tilmelde sig prøven, når den næste gang udbydes ordinært. Den studerende skal overholde tilmeldingsperioden.

5.10.8 Har den studerende ikke bestået en prøve ved 2. prøveforsøg, skal vedkommende deltage i undervisningen og genaflevere alle opgaver forud for næstkommende prøve, med mindre faget ikke længere udbydes. Studienævnet kan dispensere fra denne regel.

§ 5.11 - Prøveforsøg

5.11.1 En bestået prøve kan ikke tages om.

5.11.2 En studerende har 3 prøveforsøg til at bestå en prøve. Studienævnet kan tillade yderligere prøveforsøg, hvis det findes begrundet i usædvanlige forhold. I vurderingen af 

5.11.3 En studerende, der anden gang skal have sin undervisningsdeltagelse bedømt, kan forlange at aflægge en prøve i stedet. Undervisningsdeltagelse, hvortil der knytter sig praktiske øvelser, kan dog ikke erstattes af en prøve. Derudover gælder denne regel ikke for studiestartsprøven.

§ 5.12 - Forudsætninger for deltagelse i prøver

Manglende opfyldelse af eksamensbetingelser

5.12.1 Opfylder den studerende ikke eksamensbetingelserne, er der brugt et prøveforsøg medmindre studienævnet dispenserer fra denne regel pga usædvanlige forhold.

Udeblivelse fra eksamensaktiviteter

5.12.2 Udebliver en studerende fra prøven, er der brugt et prøveforsøg. Hvis et modul bliver bedømt med en samlet karakter / på baggrund af en helhedsvurdering af flere eksamensaktiviteter, medfører udeblivelse fra én eksamensaktivitet, at den studerende registreres som "udeblevet" fra hele prøven. Studienævnet kan dispensere fra denne regel, hvis der foreligger usædvanlige forhold.

Særligt vedr. gruppearbejde

5.12.3 Gruppearbejdet fordrer den studerendes aktive deltagelse. Derfor udføres arbejdet under vejlederens tilsyn. Lever en studerende ikke op til kravet om aktiv deltagelse, kan den pågældende studiekoordinator, efter vejlederens eller uddannelseslederens indstilling herom, beslutte, at den studerende bliver ekskluderet fra gruppen. De kriterier, der lægges til grund for vurderingen af, om gruppearbejdet er sket tilfredsstillende, fastsættes for det pågældende projekt ved vejledningens begyndelse. 

§ 5.13 - Gruppeprøver

5.13.1 Prøverne tilrettelægges som individuelle prøver eller som gruppeprøver.

5.13.2 Grundlaget for bedømmelse er altid individuelt, og der gives individuelle karakterer.

5.13.3 Det fremgår af fagbeskrivelsen, hvor mange studerende der højst kan deltage i den enkelte gruppeprøve. Der kan ikke vælges en individuel prøve i stedet for gruppeprøve. Denne regel gælder dog ikke for afgangsprojektet.

§ 6 - Bestemmelser om merit og fritagelser

§ 6.1 - Startmerit

6.1.1 Den studerende skal søge om merit for beståede uddannelseselementer fra alle tidligere uddannelsesforløb på samme uddannelsesniveau umiddelbart efter indskrivningen på den pågældende uddannelse ved Det Tekniske Fakultet. 

§ 6.2 - Forhåndsmerit

6.2.1 Studerende, der som en del af uddannelsen ønsker at gennemføre uddannelseselementer ved en anden uddannelse eller en anden videregående uddannelsesinstitution i Danmark eller i udlandet, skal ansøge studienævnet om forhåndsmerit for de planlagte uddannelseselementer.

6.2.2. Studerende, der ønsker at tage på udlandsophold af mindst et semesters varighed, skal have bestået fag svarende til mindst 90 ECTS-point på den pågældende diplomingeniøruddannelse. Derudover må udlandsophold ikke lede til en studietidsforlængelse.

6.2.3 Forhåndsmerit for fag, som udbydes i efterårssemestret, og som skal indgå i den studerendes valgfagspulje, skal være godkendt af Studienævnet senest ved Studienævnets møde i august. Modsvarende skal forhåndsmerit for fag, som udbydes i forårssemestret, og som skal indgå i den studerendes valgfagspulje, være godkendt af Studienævnet senest ved Studienævnets møde i januar.

6.2.4 Forhåndsmerit for fag, som udbydes i efterårssemestret, og som skal erstatte konstituerende fag i den studerendes studieordning, skal være godkendt af Studienævnet senest ved Studienævnets møde i april. Modsvarende skal forhåndsmerit for fag, som udbydes i forårssemestret, og som skal erstatte konstituerende fag i den studerendes studieordning, være godkendt af Studienævnet senest ved Studienævnets møde i november

6.2.5 Godkendelsen af forhåndsmerit forpligter en studerende til at fremsende dokumentation for beståede studieaktiviteter til studienævnet.

6.2.5 Den studerende skal søge om forhåndsmerit på ny, hvis den studerende ikke kan følge en eller flere af de forhåndsmeriterede uddannelsesaktiviteter.

§ 6.3 - Merit

6.3.1 Studienævnet kan efter faglig vurdering bevilge meritoverførsel for fag gennemført ved en anden videregående uddannelse i Danmark eller i udlandet.

6.3.2 Mulighederne for merit vil altid afhænge af studienævnets vurdering af ækvivalensen mellem de berørte uddannelseselementer.

6.3.3 Fagelementer, hvor der er indholdsmæssigt sammenfald med konstituerende fagelementer på det pågældende studium, eller hvor der er indholdsmæssigt sammenfald mellem allerede beståede fagelementer, kan ikke godkendes som valgfag eller meritoverføres på uddannelsen. Valgfag omfatter alle fagelementer, der er godkendt af Studienævnet, og som ikke er obligatoriske på det studie, hvor den studerende er indskrevet.

6.3.4 Merit bevilges kun mod fremvisning af et originalt, officielt karakterbevis i papirformat eller en certificeret pdf-fil over de beståede studieaktiviteter.

6.3.5 Meritoverførsel med karakter sker kun i tilfælde, hvor karakteren er givet i henhold til 7-trinsskalaen og der er ækvivalens mellem den beståede studieaktivitet og den studieaktivitet, der skal erstattes. Ækvivalensen skal gælde både for det faglige indhold og omfanget målt i ECTS-point.

§ 6.4 - Fritagelser

6.4.1 Værkstedskurserne

6.4.1.1 Den enkelte uddannelse kan bestemme, at studerende med en afsluttet erhvervsuddannelse, der er relevant for det pågældende optagelsesområde, samt studerende der er optaget på ingeniøruddannelsen på grundlag af htx med teknikfag, der er relevante for det pågældende optagelsesområde, får deres praktiske erfaringer meritoverført til værkstedspraktikken og således ikke skal deltage i værkstedspraktikken. Disse studerende informeres skriftligt herom fra universitetet. Andre studerende, som måtte ønske fritagelse er henvist til den pågældende uddannelsesleder.

6.4.2 Ingeniørpraktik

6.4.2.1 Ingeniørpraktikken udgør en integreret del af diplomingeniøruddannelsen, og derfor gives der under normale omstændigheder ikke fritagelse for deltagelse heri. Skulle helt særlige forhold gøre sig gældende, kan en ansøgning om fritagelse for deltagelse i ingeniørpraktikken stiles til studienævnet, som efter en individuel vurdering vil træffe den endelige afgørelse. 

§ 7 - Bestemmelser om uddannelsens tilrettelæggelse

§ 7.1 - Til- og framelding til undervisning og prøver

Tilmelding

7.1.1 Tilmelding til undervisning og prøver sker i overensstemmelse med SDUs regler for tilmelding til fag og prøver.

7.1.2 Det er en betingelse for at kunne deltage i undervisning og prøver på de enkelte semestre, at den studerende tilmelder sig til semestrets aktiviteter rettidigt.

7.1.2.1 Optagelse på uddannelsen medfører samtidigt tilmelding til 1. og 2. semesters undervisning og ordinære prøver. Tilmelding til undervisning og ordinære prøver på de øvrige semestre foregår elektronisk på studentselvbetjeningen, https://sso.sdu.dk.

7.1.2.2 Tilmeldingsperioderne er i hhv. maj måned for tilmeldingen til undervisningen i efterårssemestret og november/december måned for tilmelding til undervisningen i forårssemestret. Tilmeldingsperioderne offentliggøres som opslag på hjemmesiden samt pr. mail til de studerendes SDU-mailadresser. Det er den studerendes ansvar at holde sig orienteret om fristen for tilmelding.

7.1.3 Tilmelding til et fag eller valgfag medfører automatisk tilmelding til undervisning og en tilhørende ordinære prøve. Tilmeldingen til såvel obligatoriske fag som valgfag er bindende. Studienævnet kan dispensere fra denne regel, hvis usædvanlige forhold gør sig gældende. Det er dog muligt at skifte valgfag, jf. 7.1.4

7.1.3.1 Hvis den studerende tilmelder sig til fag ud over 30 ECTS-point pr. semester, er også denne tilmelding bindende.

7.1.4 Studerende kan skifte et valgfag, vedkommende ikke har aflagt prøveforsøg i, ud med et andet valgfag inden for de første tre uger fra semesterstart.

7.1.5 Den studerende skal senest tilmelde sig til undervisning og prøverne i et fag, når faget sidste gang udbydes.

7.1.6 Det er den studerendes ansvar at kontrollere sine tilmeldinger ved semesterstart.

7.1.7 Studerende kan ikke tilmelde sig til fag ud over uddannelsens ramme, med mindre den pågældende studerende er optaget på et af SDUs talentprogrammer, jf. talentbekendtgørelsen.

Framelding

7.1.8 Framelding fra eksamen kan ikke finde sted, og der er brugt et prøveforsøg, hvis den studerende ikke deltager i prøven, med mindre Studienævnet bevilger dispensation til framelding af et eller flere fag. En dispensation forudsætter, at der foreligger usædvanlige forhold. Den studerende skal søge om framelding, før vedkommende aflægger et prøveforsøg i det pågældende fag.

§ 7.2 - Tilladelse til at følge fag på kandidatniveau


§ 7.3 - Tidsfrist for gennemførsel af studiet

Maksimal studietid

7.3.1 Diplomingeniøruddannelsen skal senest være afsluttet 4½ år efter studiestart, jf. SDUs regler for seneste afslutning af bachelor-, professionsbachelor- og kandidatuddannelser. Bevilget orlov medregnes ikke i denne tid.

7.3.2 Studienævnet kan dispensere fra reglen om maksimal studietid, hvis der foreligger usædvanlige forhold eller den studerende er eliteidrætsudøver, iværksætter eller formand i frivillige organisationer under Dansk Ungdoms Fællesråd.

§ 7.4 - Krav om studieaktivitet

7.4.1 Minimumsbeståkrav: Den studerende skal bestå mindst én ECTS-udløsende prøve i løbet af en sammenhængende periode på et år. Hvis kravet ikke opfyldes, vil den studerende blive udmeldt af sin uddannelse.

7.4.1.1 Studienævnet kan dispensere fra minimumsbeståkravet, hvis der foreligger usædvanlige forhold.

7.4.2 Aktivitetskrav: Se SDUs regler for studieaktivitet

7.4.2.1 Studienævnet kan dispensere fra SDUS regler om studieaktivitet, hvis der foreligger usædvanlige forhold eller den studerende er eliteidrætsudøver, iværksætter eller formand i frivillige organisationer under Dansk Ungdoms Fællesråd.

§ 7.5 - Afgangsprojekt

7.5.1 Afgangsprojektet er normalt placeret på uddannelsens 7. semester. Afgangsprojektet skal indeholde en selvstændig, eksperimentel eller teoretisk behandling af en praktisk problemstilling i tilknytning til uddannelsens centrale emner. 

7.5.2 Projektet udføres normalt af to studerende i fællesskab. Den pågældende uddannelsesleder kan tillade, at afgangsprojektet udarbejdes af en studerende alene eller af maksimalt tre studerende i fællesskab.

7.5.3 Afgangsprojektet afslutter uddannelsen. Studienævnet kan dispensere denne regel.

7.5.4 Valg af emne til afgangsprojektet skal senest have fundet sted, når 7. semester påbegyndes. 

7.5.5 Afgangsprojektet udarbejdes hen over et semester. Startdatoen og afleveringsfristen for afgangsprojektet er hhv. den første hverdag i september og januar i efterårssemestret, og den første hverdag i hhv. februar og juni måned i forårssemestret. Studienævnet kan dispensere fra de fastlagte frister, hvis usædvanlige forhold gør sig gældende. 

7.5.6 Projektkontrakten godkendes af vejleder og pågældende uddannelsesleder. En kontrakt, der er godkendt af vejleder og uddannelsesleder kan efter startdatoen kun ændres ved en dispensation bevilget af studienævnet.Titelændringer, der ikke medfører udsættelse af afleveringsfristen, godkendes af vejleder.

7.5.7 Afleveringsfristen i afgangsprojektkontrakten er bindende og en overskridelse vil betyde, at projektet betragtes som ikke bestået, og den studerende må tilmelde sig til undervisning i det efterfølgende semester, indgå en ny afgangsprojektkontrakt og udarbejde et nyt afgangsprojekt. Et nyt projekt defineres som en ny projektbeskrivelse med ny titel. Studienævnet kan dispensere fra denne regel, hvis særlige omstændigheder gør sig gældende.  

7.5.8 Afgangsprojekt skal forsynes med et resumé på et fremmedsprog. Det er fastsat i fagbeskrivelsen, hvilket sprog resuméet skal affattes på. Hvis afgangsprojektet er skrevet på et fremmedsprog, bortset fra norsk og svensk, kan resuméet skrives på dansk. Resuméet indgår i bedømmelsen af afgangsprojektet.

§ 7.6 - Skift mellem linjer/profiler

Hvis der er profiler på diplomingeniøruddannelsen, kan Studienævnet bevilge dispensation til profil- eller specialiseringsskift. Evt. profil- eller specialiseringsskift må ikke lede til en forlængelse af den samlede studietid.

§ 7.7 - Individuelt tilrettelagt aktiviteter

Individuelle studieaktiviteter

7.7.1 En studerende kan efter aftale med en vejleder søge Studienævnet om en individuel studieaktivitet.

7.7.2 Individuelle studieaktiviteter skal indeholde en beskrivelse af læringsudbytte i form af viden, færdigheder og kompetencer, samt bedømmelsesform.

7.7.3 En individuel studieaktivitet må ikke bruges til at reducere bredden i uddannelsen, og den må ikke overlappe afgangsprojektetet indholdsmæssigt.

7.7.4 En indviduel studieaktivitet må som udgangspunkt højst have et omfang på 5 ECTS-point. Studienævnet kan i særlige situationer afvige fra dette.

7.7.5 Individuelle studieaktiviteter, som gennemføres i efterårssemestret og som ikke indgår i studieordningen, og som skal indgå i den studerendes valgfagspulje, skal være godkendt af Studienævnet senest ved Studienævnets møde i august. Modsvarende skal individuelle studieaktiviteter, som gennemføres i forårssemestret, og som ikke indgår i den studerendes studieordning, og som skal indgå i den studerendes valgfagspulje, være godkendt af Studienævnet senest ved Studienævnets møde i januar.

7.7.6 Individuelle studieaktiviteter, som gennemføres i efterårssemestret og som ikke indgår i studieordningen, og som skal erstatte et konstituerende fag i den studerendes studieordning, skal være godkendt af Studienævnet senest ved Studienævnets møde i april. Modsvarende skal individuelle studieaktiviteter, som gennemføres i forårssemestret og som ikke indgår i den studerendes studieordning, og som skal erstatte et konstituerende fag i den studerendes studieordning, være godkendt af Studienævnet senest ved Studienævnets møde i november. Som udgangspunkt kan individuelle studieaktiviteter kun erstatte konstituerende (obligatoriske) fag i situationer, hvor det konstituerende (obligatoriske) fag ikke længere udbydes, den studerende ikke har aflagt prøveforsøg i pågældende fag, og det ikke er muligt at følge et modsvarende fag (forhåndsmerit).

§ 7.8 - Deltagerbegrænsning

7.8.1 Universitetet kan fastsætte begrænsninger for valg af fag og for valg af emner til projektarbejderne. Universitetet anvender faglige kriterier som udvælgelseskriterier, hvis der er et begrænset antal pladser til at følge et fag. Hvis det ikke er muligt at fastsætte faglige kriterier, kan universitetet anvende lodtrækning som udvælgelseskriterium.

§ 8 - Dispensation og klagemuligheder

§ 8.1 - Dispensation fra regler, fastsat af universitetet

8.1.1 Studienævnet kan, når det er begrundet i usædvanlige forhold, dispensere fra de regler i studieordningen, der alene er fastsat af universitetet. I visse tilfælde kan Studienævnet dispensere studerende, der er eliteidrætsudøvere, iværksættere eller formænd i frivillige organisationer under Dansk Ungdoms Fællesråd, fra reglerne i studieordningen og/eller SDUs regler. Studienævnet må i alle vurderinger af dispensationer, undtaget dispensation for ekstra prøveforsøg, inddrage studieegnethed.

8.1.2 Eventuelle ansøgninger om dispensation fra reglerne i studieordningen skal være skriftlige, begrundende og vedlagt relevant dokumentation. Den studerende skal afholde evt. udgifter i forbindelse med fremskaffelse af dokumentation. Studienævnet skal have den fuldstændige ansøgning i hænde senest 8 dage inden afholdelse af det møde, på hvilket ansøgningen ønskes behandlet.

§ 8.2 - Klage over eksamen

8.2.1 Den studerende kan klage over eksamen eller anden bedømmelse, der indgår i eksamen. Klagen kan vedrøre

  • retlige spørgsmål (dvs. om sagen er behandlet i overensstemmelse med gældende ret og almindelige forvaltningsretlige principper);
  • eksaminationsgrundlag;
  • eksaminationsforløb; og/eller
  • bedømmelse

og skal indgives af den studerende til universitetet senest 14 dage efter at resultatet af eksamen er meddelt. Klagen skal være skriftlig og begrundet. Klagen stiles til Det Tekniske Fakultetssekretariat og sendes til tek@tek.sdu.dk.  

8.2.2 Universitetet afgør klagen på grundlag af bedømmernes faglige udtalelse og klagerens kommentarer til udtalelsen. Afgørelsen kan gå ud på tilbud om ombedømmelse, tilbud om omprøve eller at klageren ikke får medhold i klagen. Ombedømmelse og omprøve kan resultere i lavere karakter. Der kan ikke klages over eksaminationsgrundlag, eksamensforløb eller bedømmelse i forbindelse med studiestartsprøven.

§ 8.3 - Klage over universitetets afgørelser

8.3.1 Klager over retlige forhold

8.3.1.1 Den studerende kan klage over retlige forhold (dvs. om sagen er behandlet i overensstemmelse med gældende ret og almindelige forvaltningsretlige principper) i forbindelse med universitetets afgørelse, herunder afgørelser truffet af Studienævnet. Klager vedrørende retlige forhold kan indbringes for Styrelsen for Forskning og Uddannelse.

8.3.1.2 Klagen skal indgives til universitetet senest 14 dage efter at den studerende er blevet gjort bekendt med den afgørelse, der klages over. Klagen skal være skriftlig. Klagen stiles til Studienævnssekretariatet ved Det Tekniske Fakultet og sendes til studienaevn@tek.sdu.dk.

8.3.2 Klager over merit og forhåndsmerit

8.3.2.1 Klager over afslag eller delvis afslag på forhåndsmerit eller merit for beståede danske eller udenlandske uddannelseselementer, kan indbringes for Kvalifikationsnævnet, når klagen vedrører faglige spørgsmål, efter reglerne i lov om vurdering af udenlandske uddannelseskvalifikationer m.v.

8.3.2.2 Klagen skal indgives til universitetet senest 4 uger efter, at den studerende er blevet gjort bekendt med den afgørelse, der klages over. Klagen skal være skriftlig. Klagen stiles til Studienævnssekretariatet ved Det Tekniske Fakultet og sendes til studienaevn@tek.sdu.dk.

§ 9 - Uddannelsens forankring

§ 9 - Overgangsordninger

9.7.1 Studerende optaget og/eller indskrevet før september 2015 er omfattet af reglerne for førsteårsprøven i overensstemmelse med reglerne, der var gældende på det tidspunkt, hvor de påbegyndte uddannelsen.

9.7.2 Studerende optaget og/eller indskrevet før den 1. september 2015 er ikke omfattet af reglerne om studiestartsprøven og SDUs regler for studieaktivitet.

9.7.3 Studerende optaget og/eller indskrevet før den 1. september 2016 er omfattet af reglerne for maksimal studietid gældende for disse studerende pr. den 1. september 2015. Mao. skal disse studerende have afsluttet deres diplomingeniøruddannelse inden for 7 år efter studiestart, svarende til dobbelt normeret studietid.

9.7.4 Studiespecifik overgangsordning 

Ved ikrafttrædelse af denne studieordning udfases tidligere studieordninger, og prøver og undervisning i de berørte fag gennemføres sidste gang i takt med udfasningen. For detaljer henvises til den enkelte fagbeskrivelse. 

Studerende på tidligere studieordninger vil fortsat være indskrevet på den gamle studieordning, og vil således ikke blive påvirket af en ny studieordning, med mindre de kommer bagud eller af anden grund søger om overflytning til denne studieordning.

Studerende på tidligere studieordninger, som ikke følger det normerede studieforløb, vil ikke blive tilbudt særlig undervisning. Studerende der mangler fag, der ikke længere udbydes, skal således erstatte disse fag med fag fra den nye studieordning. Dette kan kun ske ved skriftlig ansøgning til Studienævnet ved Det Tekniske Fakultet, og ansøgningen skal være vedlagt en studieplan lagt i samråd med uddannelsen. Alternativt kan studerende søge studienævnet om overflytning til en nyere studieordning. 

Orlov og genindskrivning: Ved genindskrivning på uddannelsen bestemmer uddannelsen, om den studerende bliver overflyttet på denne studieordning, eller om vedkommende kan fortsætte på den oprindelige studieordning. Efter endt orlov vil den studerende blive indskrevet på sin oprindelige studieordning, med mindre den studerende søger om overflytning. 

§ 9.1 - Hjemmel

Denne studieordning er udarbejdet med hjemmel i bestemmelserne i
  • Bekendtgørelse nr. . 778 af 7. august 2019  af lov om universiteter (Universitetsloven) 
  • Bekendtgørelse nr 1343 af 10. december 2019 om lov om erhvervsakademiuddannelser og professionsbacheloruddannelser, (kun kapitel 1 – dog ikke § 5, stk. 1-2 – samt kapitlerne 3-4 og 6-7) (LEP-bekendtgørelsen)
  • Bekendtgørelse nr. 17 af 9. januar 2020 om adgang til erhvervsakademiuddannelser og professionsbacheloruddannelser
  • Bekendtgørelse nr. 1160 af 7. september 2016 om uddannelserne til professionsbachelor som diplomingeniør  
  • Bekendtgørelse nr 22 af 9. januar 2020 om eksamen og censur ved universitetsuddannelser (Eksamensbekendtgørelsen)
  • Bekendtgørelse nr. 18 af 9. januar 2020 om prøver i erhvervsrettede videregående uddannelser (kun kapitel 6)
  • Bekendtgørelse nr. 114 af 3. februar 2015 om karakterskala og anden bedømmelse ved uddannelser på Uddannelses- og Forskningsministeriets område (Karakterbekendtgørelsen)  

§ 9.2 - Studienævn

Studienævnet for uddannelserne ved Det Tekniske Fakultet

§ 9.4 - Ikrafttrædelsesdato

01-02-2020

§ 9.5 - Dato for godkendelse i studienævnet

29-04-2020

§ 9.6 - Dato for Dekanens godkendelse

29-04-2020