Studieordning for Tilvalg i Computational Thinking

Bacheloruddannelsen med tilvalg i Computational Thinking
Tilvalg i Computational Thinking er et 3/4-årigt fuldtidsstudium, der udgør 45 ECTS. 

1. kunne afgrænse og definere et fagligt problem på et videnskabeligt niveau
2. kunne undersøge, analysere og løse faglige problemer ved hjælp af relevante faglige teorier og metoder samt relatere dette til aktuel forskning
3. kunne systematisere kompleks viden og data samt selektere og prioritere forhold, der er væsentlige for emnet
4. kritisk kunne vurdere fagets forskellige teorier og metoder
5. have en præcis og konsekvent begrebsanvendelse
6. kunne argumentere på et grundlæggende videnskabeligt grundlag
7. kunne indgå i en dialog på et fagligt grundlag
8. kunne fokusere og skabe sammenhæng i løsning af opgaver
9. tage kritisk stilling til alle benyttede kilder og dokumentere disse ved hjælp af referen-cer, noter og bibliografi
10. anvende et sprog – skriftligt og/eller mundtligt – der er emneorienteret, klart, præcist og korrekt
11. formidle faglige problemstillinger og løsningsmodeller, således at det bliver relevant og forståeligt for forskellige målgrupper
12. kunne håndtere komplekse og udviklingsorienterede situationer og kunne indgå i et samarbejde, herunder at kunne modtage og give konstruktiv kritik 
13. kunne arbejde selvstændigt, disciplineret, struktureret og målrettet, herunder også kunne overholde deadlines og formalia
14. anvende IT som et redskab i forbindelse med såvel informationssøgning som mundtlig og skriftlig formidling

Sammenhængen mellem kvalifikationsrammen for videregående uddannelser, uddannelsens kompetencemål og de enkelte fagelementers læringsmål fremgår af bilag 1 [dybt link til webside]. Uddannelsens faglige kompetencemål fremgår under Studieforløb.

Studerendes mulighed for kontakt til relevant forskningsmiljø

Denne tilvalgsuddannelse er tæt knyttet til det faglige miljø omkring Institut for Design og Kommunikation. Forskerne fra Institut for Design og Kommunikation er undervisere på uddannelsen og bidrager ofte med egen forskning. Studerende deltager indimellem i forskningsprojekter og andre forskningsrelaterede aktiviteter. 

Humanioramodellen for aktiv læring og aktiverende undervisning
Humanioramodellen er en platform for udvikling og udformning af aktiverende undervisning og aktiv læring på det Humanistiske Fakultet. Hermed udmønter humanioramodellen Syddansk Universitets principper for uddannelse: aktiverende undervisning og aktiv læring. Modellen tager udgangspunkt i, at aktiv læring realiseres gennem deltagelse i flere forskellige former for undervisning og aktiviteter. Den viser samtidig, hvordan undervisningen kan være aktiverende på forskellig vis.

Humanioramodellen baserer sig på, at forskellige former for undervisningsaktiviteter foregår i forskellige ”rum”, der defineres af underviseres og studerendes respektive roller og ansvar. Modellen synliggør, at den studerende har forskellige opgaver og roller i løbet af sit studium, herunder at deltage i forskellige aktiviteter og bidrage med en varietet af leverancer.

Studerendes studieaktiviteter organiseres og rammesættes i fire rum: 

Underviseren planlægger og gennemfører aktiverende undervisning, herunder

• involverer alle fire rum under hensyntagen til det enkelte fags målbeskrivelse
• tydeliggør hvilket ansvar studerende har i forhold til deltagelse i de forskellige rum
• støtter studerendes tilegnelse af studiekompetence til at arbejde i de forskellige rum

Underviseren reflekterer således over hvilke aktiviteter, der kan foregå i de fire rum, og hvordan aktiviteterne hænger sammen med fagets mål og udprøvning. Uddannelsens ledelse sikrer, at de studerende samlet set har aktiviteter i alle fire rum i hvert semester, samt at undervisernes særlige kompetencer og styrkeområder udnyttes bedst muligt i implementeringen af modellen.

Modellen synliggør, at studerende har forskellige former for ansvar, opgaver og roller knyttet til deltagelse i de forskellige studieaktiviteter. Det forventes, at den studerende leverer forskellige typer produkter og ydelser i de forskellige rum. Den studerende bliver således bevidst om og fortrolig med forskellige studieaktiviteter og opgaveformer.

Undervisningsrum, hvor underviser har planlægningsansvar og er til stede
Dette undervisningsrum vil typisk indeholde forelæsninger og holdundervisning med aktiverende elementer, ekskursioner og workshops, hvor studerende deltager aktivt ved for eksempel at stille spørgsmål, reflektere, tage noter og bidrage til diskussioner i grupper og i plenum.
Her kan eksempelvis summemøder, refleksionsspørgsmål, quizzes, udfærdigelse af begrebskort, mm. være aktiverende elementer, som underviseren kan gøre brug af.

Studierum, hvor underviser har planlægningsansvar, men ikke er til stede
Dette studierum vil typisk kunne indeholde gruppearbejde, øvelser, opgaveløsning og tilsvarende aktiviteter, som er rammesat af underviseren, og hvor den studerende deltager aktivt.
Eksempler på aktiviteter kan være arbejde med arbejdsspørgsmål til pensum, logbøger, bidrag til blogs eller wikier, indsamling af materiale til egen eller gruppes portfolio, feltarbejde mm. 

Undervisningsrum, hvor underviser er til stede, men studerende har planlægningsansvar for konkrete delaktiviteter
Dette undervisningsrum vil typisk kunne indeholde gruppeoplæg, vejledning og spørgetimer og lignende aktiviteter inden for rammerne af kurset. Den studerende deltager aktivt ved for eksempel at afholde studenteroplæg, respondere på medstuderendes oplæg evt. med varierende opponentroller, tage initiativ til og forberede vejledning. I alle tilfælde kan der være tale om individuelt såvel som gruppebaseret arbejde.
Dette undervisningsrum kan eksempelvis rumme gruppeoplæg, flipped classroom, peerfeedback, case- og problembased learning, projektvejledning og spørgetimer.

Studierum, hvor studerende har planlægningsansvar, og underviser ikke er til stede
Dette studierum indeholder den studerendes selvstændige studier, aktiv deltagelse i selvorganiserede læsegrupper og fælles eksamensforberedelse, udarbejdelse af opgaver og andre studieprodukter.

Humanioramodellen er en overordnet model, som gælder for alle uddannelser, som er hjemmehørende under Det Humanistiske Fakultet. Modellen er både en beskrivelse af eksisterende praksis på de humanistiske uddannelser, hvor aktiverende pædagogiske former allerede spiller en stor rolle, og et pejlepunkt i forhold til den videre udvikling af undervisningen på fakultetet. Studienævnet for den enkelte uddannelse afgør i detaljen, hvordan modellen kommer til udtryk i den pågældende uddannelse.

Tilvalg i Computational Thinking består af

• Konstituterende fagelementer, 45 ECTS

Ved bedømmelsen af størrre skriftlige opgaver skal der ud over det faglige indhold også lægges vægt på den studerendes stave- og formuleringsevne, uanset hvilket sprog eksamenspræstationen er affattet på.

Sprogbehandlingen i de skriftlige prøver indgår i helhedsbedømmelsen af den pågældende præstation, idet det faglige indhold dog skal vægtes tungest. 

Prøverne kan enten være eksterne eller interne.

Eksterne prøver bedømmes af én eller flere eksaminatorer og af én eller flere censorer, der er beskikket af Styrelsen for Videregående Uddannelse.

Interne prøver bedømmes af én eller flere undervisere (eksaminatorer) udpeget af universitetet blandt underviserne på universitetet.

Undervisnings- og eksamenssproget er i udgangspunktet dansk for uddannelser der udbydes på dansk, med mindre andet er nævnt i eksamensbestemmelserne for den enkelte disciplin. Såfremt bemanding af undervisningen nødvendiggør dette, eller såfremt det er nødvendigt at tage hensyn til internationale studerendes deltagelse i undervisningen, kan studienævnet beslutte, at undervisnings- og/eller eksamenssproget i særlige tilfælde kan være engelsk/et fremmedsprog.

Undervisnings- og eksamenssproget er i udgangspunktet engelsk for uddannelser der udbydes på engelsk, med mindre andet er nævnt i eksamensbestemmelserne for den enkelte disciplin.

I uddannelser, der udbydes på dansk, aflægges prøverne på dansk, medmindre prøvens formål er at dokumentere den studerendes færdigheder i et fremmedsprog. Prøverne kan dog aflægges på svensk eller norsk i stedet for dansk, medmindre det er en del af prøvens formål at dokumentere færdigheder i dansk.

Hvis undervisningen i et fag har været afholdt på et fremmedsprog, aflægges prøven på dette sprog jf. studieordningens faglige del, medmindre det er en del af prøvens formål at dokumentere den studerendes færdigheder i dansk. Studienævnet kan dog træffe anden beslutning herom, jf. eksamensbestemmelserne for det enkelte fag.

Studienævnet kan i øvrigt, hvor forholdene gør det muligt, tillade studerende, der ønsker det, at aflægge en prøve på et fremmedsprog. Dette gælder dog ikke, hvis det er en del af prøvens formål at dokumentere færdigheder i dansk eller i et bestemt andet fremmedsprog.

Principper for valg af undervisnings- og prøveformer
Der arbejdes på uddannelsen med en række forskellige undervisnings- og prøveformer, som hver især er afstemt i forhold til de læringsmål, der er sat for de enkelte fag. I fag med et styrket fokus på tilegnelse af en specifik faglig viden, er undervisningen typisk holdundervisning eller forelæsninger kombineret med øvelser, og eksamensformen kan både være skriftlige opgaver og mundtlig eksamen, der udprøver de studerendes tilegnelse og selvstændige viderebearbejdelse af den pågældende viden. I fag med et tydeligt fokus på færdigheder (selvfølgelig understøttet af viden og kompetence), arbejdes der typisk løbende i undervisningen med disse færdigheder, fx i form af portefølje. Sigtet er at skabe sammenhæng mellem læringsmål, arbejdsformer, undervisningsformer og eksamenstype.

Beskrivelse/definition af undervisnings- og prøveformer

Undervisningsdeltagelse: 

Prøver, der aflægges ved undervisningsdeltagelse, forudsætter aktiv, regelmæssig og tilfredsstillende deltagelse i den pågældende undervisning. Ved aktiv forstås, at man deltager i de med undervisningen forbundne aktiviteter (almindelig forberedelse, mundtlige oplæg, mindre skriftlige opgaver, etc). Underviseren specificerer ved undervisningens start, hvad der forstås ved aktiv deltagelse, herunder hvor mange opgaver der skal udarbejdes. Med regelmæssig forstås deltagelse i mindst 80 % af de udbudte timer. Med tilfredsstillende forstås, at de skriftlige oplæg og opgaver bedømmes til bestået.

Registrering af deltagelse i undervisning sker enten via e-læringssystemet eller skriftlig protokol. Den foretrukne metode meddeles ved semesterstart. Som udgangspunkt kan der kun foretages registrering af tilstedeværelse ved en given undervisningsgang, såfremt den studerende har været fysisk tilstede i lokalet under hele undervisningsgangen.

Case 

Case er en bunden opgave med ekstern censur. Opgaven stilles med udgangspunkt i en fiktiv eller ikke-fiktiv virksomhed. Den studerende skal til den mundtlige prøve præsentere sin løsning af opgaven og redegøre for de valg, der er truffet. Præsentationen skal ske ved hjælp af en disposition eller power-point præsentation, suppleret af bilag til udlevering til eksaminator og censor. Præsentationen må ikke have karakter af oplæsning fra et manuskript. Opgaven kan kun besvares individuelt.

Digital portefølje med efterfølgende mundtligt forsvar

I fag, der evalueres med denne evalueringsform, tilrettelægges undervisningen således, at den studerende løbende besvarer et antal opgaver i relation til det gennemgåede faglige pensum. De studerendes opgavebesvarelser diskuteres efterfølgende i tilstedeværelsesundervisningen, og den studerende forventes at revidere og supplere sin besvarelse på baggrund af kritiske kommentarer fra underviser og medstuderende. 

Hver studerende samler sine opgavebesvarelser i en mappe på fagets e-læringsplatform. Ved undervisningens afslutning udvælger den studerende et antal materialer fra denne mappe. Materialerne skal tilføjes porteføljen kontinuerligt i semestrets forløb. Dette udvalg udgør sammen med en introduktion til udvalget den studerendes digitale portefølje. I introduktionen til udvalget skal indgå en redegørelse for, hvorledes materialet eksemplificerer det faglige indhold, som der er blevet arbejdet med i faget. Ligeledes skal det ekspliciteres, ud fra hvilke kriterier udvalget er foretaget, herunder hvilke faglige, intellektuelle og praktiske færdigheder materialet skal illustrere. Herudover kan der, hvis dette aftales studerende og undervisere imellem, i introduktionen indgå en præsentation af den studerende og af dennes læringsmål for faget, samt en refleksion over, i hvilken udstrækning disse læringsmål er blevet opfyldt, og på hvilke måder det udvalgte materiale illustrerer denne opfyldelse.

Underviseren specificerer ved undervisningens start hvor mange opgaver, der skal udarbejdes i løbet af semestret, og hvor mange besvarelser, der ved undervisningens afslutning skal udvælges til den digitale portefølje. Indholdet og formen for opgaverne afgøres af underviseren, evt. i samråd med de studerende. 

Ved det mundtlige forsvar skal den studerende kunne redegøre for, hvorledes porteføljen eksemplificerer fagets teori og metoder, samt reflektere over i hvilken udstrækning porteføljens materiale lever op til de kriterier, der sættes af fagets målbeskrivelse og af de generelle, akademiske kompetencer. 

Den studerende modtager en samlet karakter for den digitale portefølje og det mundtlige forsvar.

Hjemmeopgave

En hjemmeopgave er en fri eller bunden skriftlig opgave med eller uden et efterfølgende mundtligt forsvar. 

Hvis hjemmeopgaven er fulgt af et mundtligt forsvar, gives én karakter, der er udtryk for en samlet vurdering af den mundtlige og den skriftlige præstation.

Der er ikke vejledning i forbindelse med udarbejdelse af opgavebesvarelsen. 

Hjemmeopgaven kan enten være en skriftlig opgave over et emne eller en case, der har til-knytning til undervisningen, eller en applikationsopgave, hvor projektet består i udvikling af en it-applikation med udarbejdelse af tilhørende dokumentation i form af en redegørelse for fagets problemstillinger i forbindelse med udviklingsarbejdet. 

Omfanget fremgår af eksamensbestemmelserne. 

Den mundtlige prøve former sig som en dialog mellem den studerende, eksaminator (eksaminatorer) og censor. Formålet med prøven er dels at give den studerende lejlighed til at forklare og uddybe besvarelsen af hjemmeopgaven, dels at efterprøve den studerendes forståelse af det stof, der er gennemgået i faget. 

Portefølje

Portefølje betyder ”mappe”, dvs. en mappe med opgaver, som den studerende afleverer ved kursets afslutning. 

Skriftlig prøve

En skriftlig prøve er en bunden skriftlig opgave under tilsyn. Alle skriftlige prøver afvikles på computer, medmindre andet er angivet i disciplinbeskrivelserne.

Undervisnings- og eksamenssprog

Undervisnings- og eksamenssproget er dansk, med mindre andet er nævnt i eksamensbe-stemmelserne for den enkelte disciplin. 

Vægtning af karakterer

Alle karakterer, der gives ved de enkelte prøver, vægtes ens ved beregningen af eksamensgennemsnittet.

Computational Thinking

På uddannelsen arbejder vi med Computational Thinking på forskellige måder i forskellige fag. Grundlæggende er Computational Thinking en problemløsningsmetode, der involverer faserne dekomposition af problemet i mindre dele, abstraktion af de vigtigste elementer, datagenerering og -behandling, modellering af disse elementer, algoritmedesign til trin-for-trinløsning af problemet og automatisering af algoritmen. Man kan arbejde analogt med disse faser, anvende digitale redskaber til understøttelse af processerne (fx ved modellering og visualisering af problemløsningens data), og man kan arbejde med at kode digitale redskaber (programmere), se figur. I nogle fag har man ligeledes fokus på afgrænsning af Computational Thinking – hvad det kan bruges til, og hvad ikke – og på, hvordan CT-problemløsning indgår i praksis sammen med andre handle- og fortolkemåder. Læs gerne yderligere her: https://www.sdu.dk/en/om_sdu/institutter_centre/c_lct  

• alle fildelingstjenester (herunder fx Dropbox, Googledocs, Bb Content System)
• alle sociale medier (herunder fx Facebook, Messenger)
• al kommunikation

ALTID er forbudt at bruge under eksamen, uanset om internet er tilladt som hjælpemiddel.

• Ingen hjælpemidler: Man må medbringe skrivematerialer og lommeregner
• Alle skriftlige hjælpemidler: Man må medbringe bøger, artikler, kompendier, noter, opgavebesvarelser, ordbøger (trykte), lommeregner
• Alle hjælpemidler minus internet: Man må medbringe (trykte, skrevne og i elektronisk form) bøger, artikler, kompendier, noter, opgavebesvarelser, ordbøger (CD-rom og lignende samt trykte), computer, lommeregner
• Alle hjælpemidler plus internet (dog ikke kommunikation): Man må medbringe (trykte, skrevne og i elektronisk form) bøger, artikler, kompendier, noter, opgavebesvarelser, ordbøger (CD-rom og lignende samt trykte og online-versioner), lommeregner, computer samt internet

• Ingen hjælpemidler: Skrivematerialer (herunder PC uden internetadgang), lommeregner og digital pen
• Alle hjælpemidler minus internet: (trykte, skrevne og i elektronisk form) Bøger, artikler, kompendier, noter, opgavebesvarelser, ordbøger (CD-rom og lignende samt trykte), lommeregner, digital pen
• Alle hjælpemidler plus internet: (trykte, skrevne og i elektronisk form) Bøger, artikler, kompendier, noter, opgavebesvarelser, ordbøger (CD-rom og lignende samt trykte og online), lommeregner, digital pen samt internet

Prøverne tilrettelægges som individuelle prøver eller som gruppeprøver. Ved såvel en individuel prøve som en gruppeprøve skal der foretages en individuel bedømmelse af de studerendes præstationer, og der skal gives individuelle karakterer.

Det fremgår af de enkelte fagbeskrivelser, hvis en prøve er tilrettelagt som en gruppeprøve. Såfremt en prøve er tilrettelagt som en gruppeprøve, fremgår det af fagbeskrivelsen, hvor mange studerende, der højst kan deltage i den enkelte gruppeprøve og om den studerende har mulighed for at vælge en individuel prøve.

Der kan kun gives en bedømmelse for en skriftlig opgavebesvarelse, som er udarbejdet af flere studerende, såfremt opgaven er individualiseret, således at den enkelte studerendes bidrag kan konstateres. Krav til individualisering fremgår af eksamensbestemmelserne i de enkelte fagbeskrivelser.

Hvis en afleveret skriftlig opgavebesvarelse ikke opfylder krav om individualisering eller formkrav fastsat de enkelte fagbeskrivelser, kan opgavebesvarelsen afvises. Hvis opgavebesvarelsen afvises, skal der ikke gives en bedømmelse og den studerende har brugt et prøveforsøg, jfr. § 24 stk. 3 i eksamensbekendtgørelsen.

Der henvises til eksamensbekendtgørelsens § 4 og til eksamensbestemmelserne i de respektive fagbeskrivelser. 

• Forside
• Indholdsfortegnelse
• Abstract (resumé)
• Litteraturliste
• Bilag

• at tage fag på en udenlandsk videregående uddannelsesinstitution,
  
• at tage fag på andre danske universiteter eller
• at tage andre fag på SDU, end dem der indgår i den studieordning, hvorunder den studerende er indskrevet, og som ikke allerede er godkendt af studienævnet som en del af valgfagsudbuddet.

Der henvises til § 47 i uddannelsesbekendtgørelsen.

For bachelor- og kandidatstuderende samt professionsbachelorstuderende på Det Humanistiske Fakultet gælder Regler for tilmelding til fag og prøver på SDU.

Herudover gælder følgende:

Studerende på to-faglige bacheloruddannelser kan få lov til at være tilmeldt kandidatfag mens bacheloruddannelsen afsluttes, såfremt følgende krav er opfyldt:

• Den studerende mangler max 15 ECTS fra sit sidefag/tilvalg.
• Propædeutisk sprog må ikke være en del af de manglende fag.

NB: Hvis en studerende søger ind på kandidatuddannelsen i international virksomhedskommunikation eller cand.merc.int. må vedkommende max mangle 5 ECTS på sin bacheloruddannelse.

Der henvises til § 20 i eksamensbekendtgørelsen.

For studerende optaget på en bachelor- og kandidatuddannelse på Det Humanistiske Fakultet den 1. september 2015 eller senere gælder SDU’s regler for studieaktivitet.

Det følger heraf, at studerende som minimum skal have bestået prøver på i alt 45 ECTS-point hvert studieår. Kravet administreres som et akkumuleret studieaktivitetskrav. 

Udover ovennævnte regler for studieaktivitet gælder, at Universitetet bringer indskrivningen til ophør for studerende, der ikke har bestået mindst en prøve i en sammenhængende periode på mindst et år. Studiestartsprøven opfylder ikke dette krav til studieaktivitet. Studienævnet kan dispensere fra ovenstående studieaktivitetskrav, hvis der foreligger usædvanlige forhold. Hvis der konstateres manglende studieaktivitet efter 1. studieår, kontaktes den studerende med tilbud om vejledning og eventuelle støtteforanstaltninger med henblik på genoptagelse af studieaktiviteten.