Studieordning for Master i rehabilitering

Uddannelsen har til formål at bygge videre på de studerendes uddannelsesbaggrund og erhvervserfaring, så de bliver i stand til på videnskabeligt grundlag at vurdere, kvalificere og udvikle rehabilitering i det danske social- og sundhedsvæsen.

Aktuelle krav, tendenser og udfordringer i rehabiliteringspraksis fordrer viden, færdigheder og kompetencer, der kan fremme udvikling af rehabilitering som et samspil mellem brugeren, fagprofessionel praksis og organisering af rehabilitering. Viden, færdigheder og kompetencer skal relatere til de tre delkomponenter hver især og til det dynamiske samspil og samskabelse mellem de enkelte komponenter. 

De studerende skal blive i stand til selvstændigt at løse formidlings-, analyse- udviklingsopgaver, vejlede og undervise og medvirke ved forskning i rehabiliteringsfeltet. De studerende skal have viden, færdigheder og kompetencer til at løse opgaver på et akademisk niveau inden for rehabiliteringspraksis, evidensbasering, kvalitetsudvikling, brugerinddragelse, koordinering, samskabelse og sammenhængende forløb.     

Det er centralt for masteruddannelsen, at de studerende i alle faser af uddannelsen medinddrager deres egen erfaring og nuværende praksis i alle aspekter af undervisningen jf. masterbekendtgørelsen § 1 og 2: 

Ifølge Masterbekendtgørelsen skal masteruddannelsen tilrettelægges som fagligt afgrænsede moduler. Et modul er et fagelement eller en gruppe af fagelementer, der har som mål at give den studerende en helhed af faglige kvalifikationer inden for en nærmere fastsat tidsramme angivet i ECTS-point, og som afsluttes med en eller flere prøver.

Uddannelser ved Syddansk Universitet er baseret på bærende principper om aktiverende undervisning og aktiv læring. De studerende, medarbejderne og ledelsen har i fællesskab ansvaret for at principperne realiseres igennem hele uddannelsesforløbet.

Herudover bygger uddannelser ved Det Sundhedsvidenskabelige Fakultet på fakultetets pædagogiske strategi, der dels indebærer differentierede læringsformer, dels har et særskilt fokus på FAIR-princippet, dvs. feedback, aktivitet, individualisering og relevans. Uddannelsen er således planlagt og undervisningen tilrettelagt på en sådan måde, at der er gode muligheder for feedback mellem undervisere og studerende, høj aktivitet blandt studerende, mulighed for individualiserede læringsforløb og for at indhold og form fremtræder relevant for de fremtidige studier og det fremtidige virke. Endvidere er prøver og eksamener tilrettelagt under hensyntagen til anerkendte, forskningsbaserede principper om validitet, reliabilitet, impact på læring, økonomi og acceptabilitet. 

Det er kendetegnende ved masteruddannelsen i rehabilitering, at uddannelsen er forskningsbaseret og praksisrettet. 

En forskningsbaseret uddannelse involverer uddannelsens indhold og form, undervisernes aktiviteter og kvalifikationer, de studerendes aktiviteter og uddannelsens organisering. Forskningsbaseret undervisning betyder, at underviserne er aktive forskere, der inddrager sin forskning i undervisningen og eventuelt inddrager de studerende i sin forskning. På en forskningsbaseret uddannelse tilegner den studerende sig videnskabelig, herunder metodisk, viden, færdigheder og kompetencer, som kan anvendes både i forsknings- og praksismæssige sammenhænge. Den studerende involveres i diskussion af forskningsproblemer og forskningsresultater, og endelig udfordres den studerende til aktivt at udfordre teorier og benyttede forskningsmetoder indenfor rehabilitering. Endelig organiseres en forskningsbaseret uddannelse, så den studerende har adgang til relevante aktive forskningsmiljøer.

At uddannelsen er praksisrettet betyder, at alle læringsaktiviteter er valgt og anvendt med henblik på, at den studerende opnår viden og færdigheder der kan forbedre rehabiliteringspraksis. De studerendes kompetencer vil også kunne anvendes i mere teoretiske og forskningsmæssige sammenhænge, men Masteruddannelsen i rehabilitering har primært fokus på, at de studerende kan forbedre rehabiliteringspraksis.

Som grundlag for læringsaktiviteterne knyttet til det enkelte modul er der udarbejdet en detaljeret studieguide, som beskriver modulets mål og læringsudbytte, undervisningsformer og pædagogiske intentioner, prøven og kriterier for at bestå prøven, litteratur og en lektionsplan. Læringsudbyttet er udformet som specifikke mål. Disse mål giver undervisere, vejledere og eksaminatorer mulighed for at tilrettelægge og gennemføre undervisningen og prøven med henblik på at give den studerende optimale muligheder for at opnå det definerede læringsudbytte. Målene er desuden en forudsætning for, at graden af målopfyldelse reelt kan vurderes til eksamen. Den specifikke udformning af læringsudbyttet gør det tydeligt for den studerende, hvad de kan forvente at opnå gennem læringsaktiviteterne samt hvilke mål, de bliver vurderet på til prøven. Begge disse forhold knytter an til yderligere tre sammenhængende pædagogiske principper: 

Læringsmæssigt samarbejde: Uddannelsen er et læringsmæssigt samarbejde mellem de studerende og uddannelsens undervisere og forskere. Fra uddannelsens side stilles forskellige uddannelsesmæssige ressourcer og ekspertise (faglig såvel som pædagogisk og didaktisk) til rådighed for de studerende. De påtager sig rollen som selvstændige studerende med ansvar for egne læreprocesser og egen uddannelse. Uddannelsen tilrettelægges desuden, så de studerendes forskellighed qua faglige forudsætninger, baggrunde og erfaringer inddrages i læringsaktiviteter.  

Pædagogisk mangfoldighed: Uddannelsen er kendetegnet ved pædagogisk mangfoldighed, både hvad gælder undervisning, vejledning, andre arbejdsformer og læringsaktiviteter samt prøveformer, under hensyntagen til de bærende principper om aktiverende undervisning og aktiv læring. De studerende tilbydes via denne mangfoldighed mulighed for at lære på mange forskellige måder gennem uddannelsen, og således også at udvikle sig som lærende.

Anbefalet litteratur: Uddannelsen angiver til hver enkelt modul anbefalet litteratur. Dette er litteratur, som er velegnet i forhold til at opnå den del af mål for læringsudbytte, som kan opnås via læsning mv. Studerende har således mulighed for at benytte sig af den anbefalede litteratur i forhold til at opnå de definerede mål for læringsudbytte, eller at opnå disse på anden vis.

Der betales altid den til enhver tid gældende pris for et modul. Prisen er annonceret på uddannelsens hjemmeside. Betalingen dækker: Sommeruniversitet, undervisning på modulerne, workshops og vejledning samt højst tre indstillinger til prøve i det enkelte modul, dog én indstilling til masterprojektet med eventuel omprøve. 

De tre forsøg består af: 

- prøven der følger umiddelbart efter fagets gennemførelse

- den tilhørende omprøve (hvis du ikke består ved første prøve)

- det andet ordinære prøveforsøg (hvis du ikke består omprøven)

En fornyet betaling på 50% af fagets aktuelle pris giver adgang til deltagelse i eksamen efter betalingsperiodens udløb. Den fornyede betaling kan give adgang til undervisningen igen, hvis holdet oprettes, og der er ledige pladser på det pågældende hold. Du opnår ikke flere eksamensforsøg end de i studieordningen fastsatte tre forsøg ved fornyet betaling. 

Se øvrige betalingsbetingelser på studiets hjemmeside. 

• Erfaring med rehabilitering i mindst 2-5 år umiddelbart før optagelse på studiet, og hvor hovedparten af arbejdstiden har drejet sig om rehabilitering.
•  Erfaring med fagligt ansvar for rehabilitering enten i praksis eller som leder, udviklingsansvarlig eller underviser i rehabilitering. 

De 60 ECTS-point, masteruddannelsen i rehabilitering omfatter, er fordelt på introduktionsweekend, seks obligatoriske grundmoduler (30 ECTS), sommeruniversitet (5 ECTS), to valgfrie moduler (10 ECTS) samt masterprojekt inklusiv workshops (15 ECTS). I de obligatoriske grundmoduler opnås generelle kompetencer, mens de to valgfrie moduler og det afsluttende masterprojekt giver mulighed for specialisering.

Modulernes rækkefølge og den faglige progression

Masteruddannelsen i rehabilitering bygger på en dynamisk forståelse af rehabilitering som et samspil mellem brugerens aktive deltagelse, rehabiliteringsfaglig praksis og organisatoriske rammebetingelser. 

Masteruddannelsen består af seks obligatoriske moduler; tre på første semester, to på andet semester og et på tredje semester. Hertil kommer Sommeruniversitetet som opstart på 3. semester og to valgfrie moduler på hhv. 2. og 3. semester. På 4. semester skrives afsluttende masterprojekt.

Modulerne: 

1. Videnskabsteori og metode (fælles med MPQM)
2. Rehabilitering - paradigmer og processer
3. Evidensbaseret rehabiliteringspraksis
4. Brugerperspektiver og rehabilitering
5. Kvalitetssikring og kvalitetsudvikling
6. Sommeruniversitet
   
7. Sammenhæng og samskabelse
8. Masterprojektet
9. To valgmoduler, fx selvvalgt emne, rehabilitering og palliation, strategisk kommunikation, evaluering, økonomisk forståelse og incitamenter, retlige rammer. 

Det første af de syv obligatoriske moduler (Videnskabsteori og metode) er målrettet videnskabsteori og forskningsmetodologi og udgør et generisk metodemodul, som bringes i anvendelse og suppleres i de resterende moduler under uddannelsesforløbet, især i sommeruniversitetet og masterprojektet.

Uddannelsen er tilrettelagt således, at de studerende i første og andet semester møder fag, der relaterer direkte til rehabiliteringspraksis og til brugeren af rehabilitering. Det drejer sig om fagene Rehabilitering - paradigmer og processer, Evidensbaseret rehabiliteringspraksis, Brugerperspektiver og rehabilitering, Kvalitetssikring og kvalitetsudvikling.  

De tillærte kompetencer fra de foregående moduler kommer i spil på Sommeruniversitetet. På sommeruniversitetet opøver de studerende færdigheder til at indkredse, afgrænse og argumentere for en flerfaglig problemstilling metodisk og teoretisk, udarbejde en projektplan (synopsis) og kritisk forholde sig til eget og andres arbejde.

Efter sommeruniversitetet møder de studerende faget Sammenhæng og samskabelse, der introducerer til innovative metoder med udgangspunkt i rehabiliteringens komplekse rammebetingelser. Både Sommeruniversitet og faget Sammenhæng og samskabelse er baseret på den læring, de studerende har opnået på første studieår. 

I andet og tredje semester er der valgmoduler, der giver den studerende mulighed for at specialisere sig. En samfundsvidenskabelig specialisering er mulig i eksisterende fag på de sundheds- og samfundsvidenskabelige masteruddannelser på SDU, der kan tages som valgfag på MR. Sundhedsfaglig specialisering er mulig dels gennem udbudte kliniske valgfag og dels gennem individuelt tilrettelagte forløb inden for rammen af fagbeskrivelsen Selvvalgt emne. 

Som afslutning på masteruddannelsen i rehabilitering skrives masterprojekt, der individuelt kan vinkles efter personlige præferencer med relevans for rehabiliteringspraksis.

Progression i en uddannelse kan ske på to forskellige måder. En vertikal progression giver den studerende en klar fornemmelse af hvilke forudsætninger, der er nødvendige for at kunne få det fulde udbytte af et undervisningsforløb. Dvs. at ét undervisningsforløb er en forudsætning for at kunne følge med og opnå målene for et andet undervisningsforløb. Vertikal progression kan således ske indenfor et enkelt modul, de enkelte moduler imellem og mellem uddannelsesniveauer (diplom, bachelor, master, kandidat osv.). En horisontal progression udvider den studerendes faglige viden og færdigheder på samme niveau set i forhold til den vertikale progression. Det vil også være relevant at forestille sig at gå et/flere niveau/er ned for at opnå specifik viden og færdigheder for fx en konkret praksis eller faglighed. Dette ses bl.a., når en ansøger med en kandidat og/eller en ph.d.-grad optages på en masteruddannelse.

Der henvises til bilag 1 for en beskrivelse af sammenhæng mellem uddannelsens kompetenceprofil, læringsmål og de enkelte fag. 

I henhold til Eksamensbekendtgørelsen §24 indgår stave- og formuleringsevne som en del af den samlede bedømmelse af eksamenspræstationen i større skriftlige opgaver såsom masterprojektet, idet det faglige indhold dog skal vægtes tungest. Studienævnet kan dispensere fra denne bestemmelse for studerende, der dokumenterer en relevant specifik funktionsnedsættelse, medmindre stave- og formuleringsevnen er en væsentlig del af prøvens formål.

Afholdelse og vurdering af prøver sker i henhold til den gældende Eksamensbekendtgørelse og Karakterbekendtgørelse. 

De eksterne prøver skal dække uddannelsens væsentlige områder, herunder masterprojektet. Mindst en trediedel af uddannelsens samlede ECTS-point skal dokumenteres ved eksterne prøver. På masteruddannelsen i rehabilitering betyder dette at mindst 20 ECTS-point skal dokumenteres ved eksterne prøver. Det fremgår af de enkelte modulbeskrivelser, om faget bedømmes med intern eller ekstern censur.

Alle prøver er enten interne eller eksterne. Ved interne prøver foretages bedømmelsen af en eller flere undervisere (eksaminatorer) udpeget af universitetet blandt underviserne på universitetet.

Ved eksterne prøver foretages bedømmelsen af en eller flere eksaminatorer og af en eller flere censorer, fra censorkorpset for folkesundhedsvidenskabelige og relaterede uddannelser ved SDU.

Prøvesprog fremgår af modulbeskrivelsen for faget. Prøver kan aflægges på dansk, engelsk, norsk eller svensk. Efter aftale med både eksaminator og censor kan studerende aflægge prøve på andet fremmedsprog.

Skriftlige prøver / opgaver

Krav til omfang af skriftlige opgaver angives i fagbeskrivelsen for det pågældende modul. Der kan angives omfang i antal typeenheder og /eller normalsider. Ved typeenhed forstås ethvert typografisk element, dvs. ikke blot bogstaver og tal, men også interpunktionstegn og mellemrum. Fodnoter tælles med som en typeenhed. Der medregnes ikke forside, indholdsfortegnelse, litteraturliste, resumé samt bilagsmateriale. Yderligere regler kan fastsættes i studieguiden.

Ikke-skriftligt analysemateriale som film, video, billeder m.v. kan opgives som litteratur ved skriftlige opgaver. Det nærmere omfang skal aftales og godkendes af underviser eller vejleder. For film- og video opgivelser gælder, at omfanget angives som 1 minut.

Den studerende skal påføre antal typeenheder på forsiden af skriftlige opgaver. 

Skriftlige opgaver, der ikke overholder de angivne omfangsbestemmelser, kan ikke antages til bedømmelse. 

Skriftlige opgaver afvises ved overskridelse af tidsfrist for aflevering.

Undervisning og prøveformer, herunder censur

På masteruddannelsen i rehabilitering anvendes varierende læringsaktiviteter, der omfatter dialogbaserede forelæsninger og en række studenteraktiverende metoder som f.eks. case undervisning, gruppearbejde, individuelle eller fælles fordybelsesopgaver samt opgaveforberedelse evt. under fortløbende vejledning. Alle læringsaktiviteter og prøver tager udgangspunkt i FAIR-principperne i Det Sundhedsvidenskabelige Fakultets pædagogiske strategi, og prøveformer er valgt efter principperne om ”constructive alignment”.

Prøveformer i de enkelte moduler er valgt med udgangspunkt i de tre overordnede prøveformer: skriftlig prøve, mundtlig prøve eller en kombination heraf. Udprøvning sker under hensyntagen til pågældende moduls læringsudbyttemål, til sammenhæng med uddannelsens overordnede kompetenceprofil samt til faglige og pædagogiske overvejelser for det pågældende modul. Alle moduler (både obligatoriske og valgfrie) og masterprojektet bedømmes efter 7-trins-skalaen. Videnskabsteori og metode, sommeruniversitetet og valgfrit modul og evt. selvvalgte emner bedømmes med bestået/ikke-bestået. Masterprojektet og Rehabiliteringsforløbet bedømmes med censur.

Sammenhængen mellem mål, læringsaktiviteter og prøveformer er beskrevet i de enkelte modulbeskrivelser.

Grundlæggende er det intentionen, at de prøver, som den studerende møder undervejs, opfylder følgende 4 krav:

(1) I videst muligt omfang anvendes metoder som den studerende vil kunne anvende i klinisk praksis efter endt uddannelse.

(2) Der er ”constructive alignment” mellem målet for faget, de anvendte læringsaktiviteter og den prøveform der vælges. Dvs. det som den studerende testes i, er det som den studerende har brugt tid på igennem undervisningsforløbet. Samt de læringsaktiviteter, der har været anvendt, giver den studerende mulighed for at opnå det opstillede læringsudbytte.

(3) Prøveformen er omkostningseffektiv, dvs. omkostninger ved anvendelse af prøveformen står mål med prøvens betydning for den samlede uddannelse.

(4) Prøveformen skal være af en type og gennemføres på en måde så den studerende, eksaminator og evt. censor finder det acceptabelt og trygt at gennemføre prøven.

Den studerende skal under studiet og prøverne efterleve principperne for videnskabelig redelighed og reglerne om eksaminer som beskrevet i Regler for disciplinære foranstaltninger overfor de studerende ved Syddansk Universitet. Konstateret prøvesnyd sanktioneres ved advarsel, manglede bedømmelse af prøve og bortvisning i en begrænset periode eller permanent bortvisning. 

Særligt ved uregelmæssigheder på betalingsuddannelser gælder:  

• Afvises en opgave eller annulleres en prøve på grund af dokumenterede uregelmæssigheder, opkræves følgende betaling, såfremt den studerende ønsker at genoptage forløbet.
• For masterprojektet betales 50% af den oprindelige pris. 
• For skriftlige eller mundtlige prøver opkræves en betaling på 1.500 kr pr prøveforsøg, uden at der gives adgang til undervisningen igen. 

Der henvises desuden til SDU’s regelsæt om eksamener samt Eksamensbekendtgørelsen samt til de generelle regler for betaling på studiets hjemmeside. 

En studerende med fysisk og/eller psykisk funktionsnedsættelse kan ansøge studienævnet om særlige vilkår for at ligestille den studerende med andre studerende i prøvesituationen. Det er en forudsætning, at der med tilbuddet ikke sker en ændring af prøvens niveau. Ansøgningen skal være studienævnet i hænde senest 6 uger inden afvikling af prøven. 

Relevant dokumenteret funktionsnedsættelse kan gøre, at der dispenseres fra bestemmelser i modulbeskrivelser vedr. tilladte hjælpemidler 

Ansøgning om særlige prøvevilkår behandles af studienævnet.

• Mundtlig prøve. Emne, indhold, varighed og andre formelle krav fremgår af modulbeskrivelsen og studieguiden.
• Skriftlig prøve. Emne, indhold, varighed, omfang og andre formelle krav fremgår af modulbeskrivelsen og studieguiden.
• Skriftlig prøve kombineret med mundtlig prøve/forsvar/opponage. Emne, indhold, varighed, omfang og andre formelle krav fremgår af modulbeskrivelsen og studieguiden.

Inden for rammerne af bekendtgørelse om deltidsuddannelse ved universiteterne (deltidsbekendtgørelsen) og bekendtgørelse om masteruddannelser ved universiteterne (masterbekendtgørelsen) fastsætter universitetet, hvilke interne regler der gælder for tilmelding og framelding til prøver m.v. for studerende, der er optaget på en bachelor- og kandidatuddannelse efter reglerne om deltidsuddannelse og for studerende, der er optaget på en masteruddannelse og anden deltidsuddannelse. De interne regler fremgår også af uddannelsens hjemmeside.

Stk. 2 Ved prøver med eksamenstermin i slutningen af efterårssemesteret, skal studerende, der har deltaget i en ordinær prøve uden at bestå denne, have mulighed for at gå til omprøve i samme eksamenstermin eller i umiddelbar forlængelse heraf, dog senest i februar. Ved prøver hvor der er eksamenstermin i slutningen af forårssemesteret, skal studerende, der har deltaget i en ordinær prøve uden at bestå denne, have mulighed for at gå til omprøve i samme eksamenstermin eller i umiddelbar forlængelse heraf, dog senest i august.

Stk. 3 I de tilfælde hvor der er flere eksamensterminer i samme semester, skal studerende, der har deltaget i en ordinær prøve uden at bestå denne, have mulighed for at gå til omprøve snarest muligt, dog senest 6 måneder efter afholdelse af den ordinære prøve. Tilsvarende gælder, hvis studerende har været forhindret i at deltage i en ordinær prøve på grund af sygdom.

Stk. 4 Stk. 2 gælder også hvis studerende har været forhindret i at deltage i en ordinær prøve på grund af sygdom.

Stk. 5 Hvis en studerende udebliver fra en prøve/ikke afleverer til ordinær afleveringsfrist opfattes det som udeblivelse og kan først tage omprøve ved næste ordinære prøve.

 Stk. 6 Hvis den studerende ikke afleverer til tiden eller ikke møder op til prøve på aftalt tidspunkt på grund af sygdom tildeles den studerende omprøve, jf. stk. 2.

Proceduren herfor er således:

• Den studerende kontakter Mastersekretariatet senest på dagen for prøven
• Den studerende fremskaffer lægelig dokumentation for sygdommen fra egen læge hurtigst muligt. Erklæringen skal indeholde dato og/eller periode for sygdom eller sygemelding samt stempel og underskrift fra pågældende læge. Betaling for lægeattest dækkes af den studerende.
• Den studerende sender lægeerklæringen på mail til mastersekretariatet hurtigst muligt, dog senest indenfor 30 dage. 
• Dette gælder også for sygdom opstået efter sidste rettidige afmeldingstidspunkt, sygdom opstået under prøven eller sygdom konstateret umiddelbart (samme dag) efter prøven og hvor det skønnes, at sygdommen har haft indflydelse på præstationen. Ved manglende lægeerklæring opfattes den ikke-beståede prøve som udeblivelse, og omprøve kan først finde sted ved næste ordinære prøve.

Stk. 7 En bestået prøve kan ikke tages om, jf. Karakterbekendtgørelsen § 15, stk. 1.

En studerende har 3 prøveforsøg til at bestå en prøve. Studienævnet kan tillade yderligere prøveforsøg (4. gangsforsøg ect.), hvis der foreligger usædvanlige forhold, og der er betalingsdækning herfor. Betalingen dækker tre forsøg for fag/moduler og to forsøg ved masterprojektet. 

Eventuelle forudsætninger for deltagelse i prøver fremgår af den enkelte modulbeskrivelse.

Hjælpemidler

Det fremgår af modulbeskrivelsen om der må benyttes hjælpemidler. Studienævnet kan, hvor der foreligger dokumentation for usædvanlige forhold, bevilge studerende særlige prøvevilkår i form af særlige hjælpemidler

Studerende har mulighed for at følge relevante moduler på universiteter i såvel Danmark eller i udlandet. Der skal søges forhåndsmerit herfor jf. 16 i masterbekendtgørelsen, dette inden den studerende søger optagelse på et andet universitet. Der kan i følge samme bekendtgørelse ikke meddeles forhåndsmerit for fag taget på en kandidatuddannelse.

Formålet med internationale udvekslinger er at fremme de studerendes faglige, sproglige og/eller kulturelle forståelse indenfor masteruddannelsens hovedemne. Hvis et udlandsophold skal kunne erstatte dele af den studerendes uddannelse på masteruddannelsen i offentlig kvalitet og ledelse, skal studienævnet godkende opholdet og derved give forhåndsgodkendelse af merit. Udlandsopholdet bør fortrinsvis placeres på 3. semester.

Afgørelsen foretages af studienævnet efter ansøgning og træffes på grundlag af en individuel og faglig vurdering af ækvivalensen mellem de berørte uddannelseselementer. Ved mangelfuld eller ufuldstændig dokumentation kan studienævnet afslå forhåndsmerit.

Godkendelse og endelig registrering af forhåndsmerit kan kun gives, hvis den studerende i forbindelse med ansøgningen om forpligter sig til, når de forhåndsmeriterede uddannelseselementer er gennemført, at fremsende den fornødne dokumentation til Registrering og Legalitet.

Beståede uddannelseselementer fra en anden dansk eller udenlandsk uddannelse kan træde i stedet for uddannelseselementer fra masteruddannelsen i rehabilitering (merit), jf. § 16 i masterbekendtgørelsen. Elementer fra kandidatuddannelser kan ikke meriteres. 

Afgørelsen foretages af studienævnet efter ansøgning og træffes på grundlag af en individuel og faglig vurdering af ækvivalensen mellem de berørte uddannelseselementer. Ved mangelfuld eller ufuldstændig dokumentation kan studienævnet afslå merit.

Et masterprojekt fra en afsluttet masteruddannelse kan ikke meritoverføres til en ny masteruddannelse jf. § 16 i masterbekendtgørelsen.

Såfremt den studerende ønsker at anke studienævnets afgørelser om afslag eller delvis afslag på merit, sker det jf. masterbekendtgørelsen § 17, stk. 1 og 2.

Der er to muligheder for at få meritoverført et udlandsophold:

1. Den studerende kan følge den udenlandske uddannelsesinstitutions kurser på lige fod med stedets øvrige studerende og deltage i prøverne og få karakteren Bestået/Ikke bestået. Hvis det pågældende fagelement bedømmes efter 7-trinsskalaen ved begge uddannelsesinstitutioner, overføres bedømmelsen med karakterer.

2. Den studerende kan følge den udenlandske uddannelsesinstitutions kurser på lige fod med stedets øvrige studerende, men undlade at deltage i eksaminer på stedet. I stedet for skal den studerende udarbejde en projektrapport, der dokumenterer de færdigheder, der er opnået ved udlandsopholdet. Denne projektrapport bliver evalueret af Syddansk Universitet efter de almindelige regler for den uddannelsessøgendes uddannelse, når den studerende er vendt hjem. Ved et studieophold, hvor denne løsning vælges, får den studerende tildelt en vejleder fra Syddansk Universitet.

Universitetets afgørelser, for så vidt angår afslag eller delvis afslag på merit for beståede udenlandske uddannelseselementer, kan indbringes for Kvalifikationsnævnet, jf. masterbekendtgørelsen § 17, stk. 2.

Tilmelding til undervisning og prøver

Ved undervisningstilmelding til et modul, hvortil der er knyttet en eller flere prøver, er den studerende automatisk tilmeldt til prøven, jf. Eksamensbekendtgørelsen §14. 

Stk. 2 Undervisningstilmelding sker til Mastersekretariatet, og tidsfristerne for undervisningstilmelding meddeles af studieadministrationen.

Stk. 3 For prøver, hvor der ikke er tilknyttet undervisningstilmelding, f.eks. ved 2. og 3. prøveforsøg, skal eksamenstilmelding ske til Mastersekretariatet.

Stk. 4 En studerende kan framelde sin prøvedeltagelse jf. Eksamensbekendtgørelsen §14 samt interne fastsatte regler, som kan ses på uddannelsens hjemmeside. Framelding skal ske til Mastersekretariatet senest ugedagen før prøven påbegyndes.

Stk. 5 Framelding for skriftlige prøver: 1 uge før prøven finder sted, 1 uge før en opgave udleveres (hjemmeopgaver) eller en prøven påbegyndes (datoen for aflevering af synopsis og mundtlige prøvers 1. eksamensdag). Den studerende kan ved afmelding først gå op til prøven, når modulet udbydes næste gang. Ikke-rettidig framelding (efter frameldingsfrist) medfører, at eksamen tæller som et eksamensforsøg.

Stk. 6 Prøveresultater offentliggøres senest fire uger efter prøvens afholdelse, juli måned undtaget. For masterprojekt senest to måneder efter dets indlevering, juli måned undtaget.

Stk. 7 En studerende har højst tre prøveforsøg til at bestå en prøve. Undtaget herfra er masterprojektet, hvor der tildeles to prøveforsøg. Studienævnet kan tillade yderligere prøveforsøg, hvis der foreligger usædvanlige forhold.

Uddannelsen skal være bestået indenfor en periode på seks år efter uddannelsen er påbegyndt.

Hvis en studerende ikke har færdiggjort sin uddannelse indenfor en seksårig periode, og den studerende ønsker at genoptage eller færdiggøre sin masteruddannelse, kan den studerende ansøge studienævnet om dispensation med henblik på forlængelse af uddannelsen (studietidsforlængelse). Ansøgningen skal vedlægges en realistisk plan over det resterende uddannelsesforløb.

Jf. deltidsbekendtgørelsen § 12, stk. 3-4 pkt. 2 kan indskrivningen bringes til ophør, når den studerende:

• Har gennemført masteruddannelsen
• Melder sig fra uddannelsen
• Deltagerbetalingen er udløbet
• Er afskåret fra at fortsætte uddannelsen som følge af, at den studerende har opbrugt sine prøveforsøg
• Er afskåret fra at fortsætte uddannelsen som følge af overskridelse af uddannelsens tidsfrist på maksimalt seks år
• Er varigt bortvist fra universitetet (Universitetslov § 14 stk. 9)

Hvis den studerende er udskrevet af uddannelsen, kan man søge studienævnet om genindskrivning og samtidig meritoverførsel til en evt. ny studieordning, jf. deltidsbekendtgørelsen § 12, stk. 5.

Der udstedes eksamensbevis for Masteruddannelsen i rehabilitering senest to måneder efter uddannelsen er bestået. Udstedelse af eksamensbeviser for moduler som enkeltfagsstuderende sker ved henvendelse til Mastersekretariatet.

Der er ingen særlige krav om studieaktivitet på master i rehabilitering, udover tidsfrist for gennemførsel af hele uddannelsen, som er på 6 år.

SDU's generelle studieregler er gældende for forhold, der ikke er nævnt i Eksamensbekendtgørelsen.

Studienævnet kan, hvis der foreligger usædvanlige forhold, dispensere fra regler i studieordningen, der alene er fastsat af universitetet.

Klager over prøver eller anden bedømmelse, der indgår i eksamen, indgives af den studerende og stiles til Dekanen for det Sundhedsvidenskabelige Fakultet. Klagen skal være skriftlig og begrundet. Der skal anvendes særligt skema til indgivelse af eksamensklages, som findes på fakultetets hjemmeside.

En studerende kan bl.a. klage over:

• Retlige spørgsmål
• Eksaminationsgrundlaget
• Prøveforløbet
• Bedømmelsen

Klagen skal indgives senest to uger efter, at bedømmelsen er offentliggjort. Fristen løber dog tidligst fra den dato, der er meddelt for offentliggørelsen. Universitetet kan i særlige tilfælde dispensere fra tidsfristkravet. Der henvises i øvrigt til Eksamensbekendtgørelsen kapitel 7 samt klagevejledningen, som fremgår af Det Sundhedsvidenskabelige Fakultets hjemmeside.

Fakultetet kan ikke træffe afgørelse om at ændre et resultat. Fakultetet kan kun træffe afgørelse i form af følgende:

• Ombedømmelse ved nye bedømmere (skriftlig eksamen)
• Tilbud om ny prøve (omprøve) ved nye bedømmere (mundtlig eksamen)
• Afvisning af klagen
  

Resultatet af en omprøve eller ombedømmelse kan resultere i en lavere karakter end den oprindelige.

Klager over andre forhold end eksamen, f.eks. vejledning og undervisning, skal stiles til studieledelsen.

Afgørelser om merit.

Universitetets/studienævnets afgørelser efter masterbekendtgørelsen § 16 for så vidt angår afslag eller delvist afslag på merit for beståede danske uddannelseselementer og forhåndsmerit for danske eller udenlandske uddannelseselementer, kan indbringes for et meritankenævn efter reglerne i masterbekendtgørelsen § 17, stk. 1.

Universitetets afgørelser efter masterbekendtgørelsen § 16 for så vidt angår afslag og delvist afslag på merit for beståede udenlandske uddannelseselementer, kan indbringes for Kvalifikationsnævnet efter reglerne i masterbekendtgørelsen § 17, stk. 2.

Klage vedrørende retlige spørgsmål

Studienævnets afgørelser efter gældende love og bekendtgørelser samt denne studieordning kan af studerende indbringes for Styrelsen for Forskning og uddannelse, når klagen vedrører retlige spørgsmål.

Klagen skal være begrundet og skal indgives til universitetet senest to uger efter at studienævnets afgørelse er meddelt den studerende. Universitetet afgiver en udtalelse, som klageren skal have lejlighed til at kommentere på inden for en frist af mindst 1 uge. Universitetet sender derefter klagen til Styrelsen for Forskning og uddannelse vedlagt udtalelsen og klagerens eventuelle kommentarer hertil.

Studerende indskrevet på tidligere studieordninger færdiggør efter samme studieordning. Overflytning til nyere studieordning søges ved studienævnet og merit tildeles i forhold til 2019-studieordning således:

Rehabiliteringsparadigmet overføres til Rehabilitering, paradigmer og praksis

Rehabiliteringsforløbet overføres til Rehabilitering, paradigmer og praksis

Kvalitetsudvikling og implementering overføres til Kvalitetssikring og kvalitetsudvikling

Retlige rammer, Økonomisk forståelse og incitamenter, og Evaluering kan overføres som valgfag, hvis ønsket.