Studieordning for Bachelor i farmaci

Studienævn for farmaci
Uddannelsestitler:
  • Bachelor i farmaci
  • Bachelor of Science (BSc) in Pharmacy
ECTS-point: 180
Byer: Odense
Terminer: Efterårx
Ikrafttrædelsesdato: 01-09-2019
Gældende for studerende optaget fra og med: 01-09-2016

Version: Arkiv

§ 1 - Beskrivelse af uddannelsen

§ 1.1 - Stamblad

Uddannelsestitler

Bachelor i farmaci (bachelor (BSc))

Bekendtgørelser

Bekendtgørelse om karakterskala og anden bedømmelse ved uddannelser på Uddannelses- og Forskningsministeriets område (karakterbekendtgørelsen) (BEK nr 114 af 03/02/2015)

Bekendtgørelse om ændring af bekendtgørelse om ankenævn for afgørelser om merit i universitetsuddannelser (meritankenævnsbekendtgørelsen) (BEK nr 880 af 26/08/2019)

Bekendtgørelse om ankenævn for afgørelser om merit i universitetsuddannelser (meritankenævnsbekendtgørelsen) (BEK nr 1517 af 16/12/2013)

Bekendtgørelse om universitetsuddannelser tilrettelagt på heltid (uddannelsesbekendtgørelsen) (BEK nr 20 af 09/01/2020)

Bekendtgørelse om eksamen og censur ved universitetsuddannelser (eksamensbekendtgørelsen) (BEK nr 22 af 09/01/2020)

Bekendtgørelse om adgang til universitetsuddannelser tilrettelagt på heltid (adgangsbekendtgørelsen) (BEK nr 23 af 09/01/2020)

Bekendtgørelse om karakterskala og anden bedømmelse (BEK nr 262 af 20/03/2007)

Bekendtgørelse om talentinitiativer på de videregående uddannelser på Uddannelses- og Forskningsministeriets område (talentbekendtgørelsen) (BEK nr 597 af 08/03/2015)

ECTS-point

180

Studienævn

Studienævn for farmaci

Sprog

Dansk

Byer

Odense

Terminer

Efterår

Niveau

Bachelor

§ 1.2 - Uddannelsens formål, herunder evt. faglig profil og specialiseringer

Jf. Uddannelsesbekendtgørelsen §§ 1-2

Bachelor- og kandidatuddannelser er selvstændigt afrundede forskningsbaserede uddannelsesforløb på et fastsat antal ECTS-point (European Credit Transfer System), der skal kvalificere den studerende til selvstændigt at varetage erhvervsfunktioner på baggrund af kundskaber og metodiske færdigheder inden for et eller flere fagområder. Et fagområde består af et fag eller en gruppe af beslægtede fag inden for naturvidenskab.

Formålet med bacheloruddannelserne er at:

  1. indføre den studerende i et eller flere fagområders videnskabelige discipliner, herunder fagområdet teori og metode, sådan at den studerende opnår en bred faglig viden og kunnen,
  2. give den studerende den faglige viden og de teoretiske og metodiske kvalifikationer og kompetencer, sådan at den studerende bliver i stand til selvstændigt at identificere, formulere og løse komplekse problemstillinger inden for fagområdets relevante bestanddele, og
  3. give den studerende grundlag for udøvelse af erhvervsfunktioner og for at kvalificere sig til optagelse på en kandidatuddannelse.

Studienævnets supplerende bestemmelser

Den farmaceutiske uddannelse under Det Naturvidenskabelige Fakultet og Sundhedsvidenskabelige Fakultet på Syddansk Universitet er en forskningsbaseret heltidsuddannelse, der kvalificerer den studerende til selvstændigt at varetage erhvervsfunktioner på baggrund af kundskaber og metodiske færdigheder inden for fagområdet Farmaci. Den farmaceutiske uddannelse beskæftiger sig med den videnskab, der er rettet mod forståelse og løsning af farmaceutiske og kemisk-biologiske problemstillinger, og som anvendes i udviklingen af nye lægemidler.

Formålet med bacheloruddannelsen er at: 

a) indføre den studerende i et fagområdes videnskabelige discipliner, herunder fagområdets teori og metode, så den studerende opnår en bred faglig viden og kunnen, 

b) give den studerende den faglige viden og de teoretiske og metodiske kvalifikationer, så den studerende bliver i stand til ved eksperimentelle og praktiske færdigheder at udøve erhvervsfunktioner inden for det farmaceutiske fagområde

c) kvalificere de studerende til optagelse på en kandidatuddannelse.


Læringsudbytte

Læringsudbyttet for uddannelser ved Det Naturvidenskabelige Fakultet beskrives i henhold til ”Kvalitetsrammen for videregående uddannelser” via tre overordnede kategorier:

  • Viden: Denne kategori er specifikt relateret til den enkelte uddannelse eller det enkelte fag og dækker forståelses- og refleksionsniveauet inden for et fagområde i relation til områdets begreber, teorier, metoder eller videnskabelige problemstillinger.
  • Færdigheder: Denne kategori er rettet eksplicit mod varetagelsen af praktiske færdigheder, professionel etik og ansvarlighed.
  • Kompetencer: Kategorien omhandler dimittendernes personlige og selvstændige anvendelse af viden og færdigheder. Disse kompetencer er almene kompetencer, der ikke er snævert koblet til den enkelte uddannelse eller det enkelte fag og dækker f.eks. evne til analyse og abstrakt tænkning, en vidensøgende indstilling, evne til at indgå i fagligt og tværfagligt samarbejde, kommunikative færdigheder og evne til at tilegne sig ny viden og strukturere egen læring.

§ 1.3 - Didaktisk og pædagogisk grundlag

Uddannelsens didaktiske og pædagogiske grundlag er baseret på SDU’s bærende principper om aktiverende undervisning og aktiv læring. Dette implementeres på naturvidenskab i praksis ved anvendelse af trefase-modellen for undervisning, hvor de tre faser er introfasen, træningsfasen og studiefasen.

  • I introfasen skabes den fælles faglige referenceramme for teori, modeller og begreber gennem underviserens brug af varierende undervisningsmetoder.
  • Træningsfasen bruges af de studerende til at danne egne erfaringer og fordybe sig i stoffet gennem aktivt arbejde og dialog med underviser.
  • Studiefasen er det underviser-uafhængige læringsrum der foregår uden undervisers tilstedeværelse og hvor den studerende selvstændigt opnår faglige, personlige og sociale kompetencer i forhold til forståelse af og fordybelse i det naturvidenskabelige fagområde.

Indhold, niveau og læringsaktiviteter for fagelementer på bacheloruddannelsernes førsteår er tilrettelagt under hensyntagen til uddannelsens adgangskrav. (Del)kursus-ansvarlige for kurser, som bygger direkte oven på viden fra den adgangsgivende ungdomsuddannelse, er altid informeret om uddannelsens adgangskrav og har adgang til information om det faglige indhold i de centrale adgangsgivende fag fra ungdomsuddannelsen.

Valg af prøveform i det enkelte fag sker under hensyntagen til flere faktorer. Der skal som udgangspunkt være en klar sammenhæng mellem det enkelte fags formål, indhold, læringsaktiviteter og prøveformen, således, at eksamensresultatet i det enkelte fag afspejler den studerendes grad af opfyldelse af fagets læringsmål. For uddannelsen i sin helhed tilstræbes en variation af prøveformer på tværs af fag, således at de studerende samlet set udprøves i de forskellige typer af viden, færdigheder og kompetencer, som er repræsenteret i uddannelsens kompetenceprofil. Dette skal sikre, at den studerendes samlede eksamensresultat afspejler den studerendes grad af opfyldelse af uddannelsens læringsmål.

§ 1.4 - Profiler

BA Centralt fag i Farmaci et-faglig - optag 1. september 2018 og 2019

BA Centralt fag i Farmaci et-faglig - optag 1. september 2016 og 2017

Ikke længere gældende per 31. august 2019: BA Centralt fag i Farmaci et-faglig - optag 1. september 2018

§ 2 - Indskrivning

§ 2.1 - Deltagerbetaling

Studienævnets supplerende bestemmelser:
Studienævnet henviser til de generelle sider på sdu.dk om takster for efter- og videreuddannelse 

§ 2.2 - Adgangskrav

Adganskrav til bacheloruddannelsen

Jf. Uddannelsesbekendtgørelsen § 10

Adgang til bacheloruddannelserne forudsætter en gymnasial uddannelse samt opfyldelse af specifikke adgangskrav, jf. bekendtgørelse om adgang til bacheloruddannelser ved universiteterne (bacheloradgangsbekendtgørelsen, § 2).

Studienævnets supplerende bestemmelser
De specifikke adgangskrav er følgende:

  • • Dansk niveau A
  • • Engelsk niveau B
  • • Matematik niveau A
  • • Samt én af følgende fagkombinationer:
            o Fysik niveau B og Kemi niveau B
            o Fysik niveau B og Bioteknologi niveau A
            o Geovidenskab A og Kemi B
            o Kemi B, Biologi A og Fysik C

Derudover skal ét af følgende krav opfyldes:

  • 6,0 i gennemsnit på den adgangsgivende eksamen. 
  • 6,0 i gennemsnit i én af følgende fagkombinationer:
           o Matematik A, Fysik B og Kemi B 
           o Matematik A, Fysik B og Bioteknologi A
           o Matematik A, Geovidenskab A og Kemi B
           o Matematik A, Biologi A, Fysik C og Kemi B
Opfyldes kravet om 6,0 ved et gennemsnit i fagkombinationen, skal den studerende dokumentere de nævnte fag/niveauer senest den 5. juli (dvs. at den studerende ikke kan supplere i sommerferien i disse fag, men godt kan supplere i Dansk A og Engelsk B).

Der kan ikke dispenseres fra karakterkravet. Studerende skal opfylde alle adgangskrav/karakterkrav, uanset om de søger optagelse i kvote 1 eller kvote 2. Opfyldelse af karakterkravet på 6,0 er ikke en garanti for optagelse.

De specifikke adgangskrav skal være bestået med minimum karakteren 02 i gennemsnit af karaktererne i det enkelte fag.

§ 3 - Struktur og progression

§ 3.1 - Overordnet opbygning og struktur

Jf. Uddannelsesbekendtgørelsen § 6
Bachelor- og kandidatuddannelserne opbygges af et antal moduler. Et modul er et fagelement eller en gruppe af fagelementer, der har som mål at give den studerende en helhed af faglige kvalifikationer og kompetencer inden for en nærmere fastsat tidsramme angivet i ECTS-point, og som afsluttes med en eller flere prøver inden for bestemte eksamensterminer, der er angivet og afgrænset i studieordningen. 

Studienævnets supplerende bestemmelser

Bacheloruddannelserne ved Det Naturvidenskabelige Fakultet på SDU er bygget op med en struktur bestående af et førsteår med fælles implementering af fakultetets pædagogiske og didaktiske principper, et centralt fag og et eventuelt sidefag placeret på 3. studieår. Uddannelserne tilrettelægges efter en af følgende opbygninger:

  1. En et-faglig uddannelse på 180 ECTS
  2. En to-faglig uddannelse på 180 ECTS med et centralt fag på 135 ECTS inden for det naturvidenskabelige fagområde, der      kombineres med et tilvalg inden for det naturvidenskabelige fagområde på 45 ECTS. 
  3. En to-faglig uddannelse på 180 ECTS med et centralt fag på 135 ECTS inden for det naturvidenskabelige fagområde, der kombineres med et sidefag på 45 ECTS inden for det naturvidenskabelige fagområde. Det centrale fag og sidefaget er inden for den gymnasiale fagrække. 
  4. En to-faglig uddannelse på 180 ECTS med et centralt fag på 135 ECTS inden for det naturvidenskabelige fagområde, der kombineres med et sidefag/tilvalg på 45 ECTS uden for det naturvidenskabelige fagområde. Det centrale fag og sidefaget er inden for den gymnasiale fagrække. 
  5. Et sidefag på 45 ECTS inden for det naturvidenskabelige fagområde, der kombineres med et centralt fag uden for det naturvidenskabelige fagområde. Sidefaget og det centrale fag er inden for den gymnasiale fagrække.
  6. Et tværfagligt tilvalg på 45 ECTS inden for det naturvidenskabelige fagområde, der kombineres med et centralt fag uden for det naturvidenskabelige fagområde.

Bacheloruddannelserne ved Det Naturvidenskabelige Fakultet på SDU opbygges af konstituerende fagelementer for uddannelsens faglige kompetence og identitet, herunder førsteårsprojekt, innovationsprojekt, fagspecifikke kurser og bachelorprojekt svarende til mindst 90 ECTS. De konstituerende fagelementer indeholder fagets videnskabsteori. Hertil kommer valgfag på mindst 10 ECTS og støttefag.

Studienævnets supplerende bestemmelser for Bacheloruddannelse i biologi: 

Bacheloruddannelsen i farmaci på SDU er et afrundet forløb, der bygger videre på de færdigheder, som den studerende har erhvervet i den adgangsgivende uddannelse. Det er en et-faglig uddannelse på 180 ECTS opbygget af konstituerende fagelementer for uddannelsens faglige kompetence og identitet, herunder bachelorprojekt, førsteårsprojekt, innovationsprojekt og fagspecifikke kurser, svarende til mindst 90 ECTS. De konstituerende fagelementer indeholder fagets videnskabsteori. Hertil kommer valgfag på mindst 10 ECTS og støttefag. 

Uddannelsen tilrettelægges, så den faglige sammenhæng og progression er sikret. Opbygningen sikrer, at den studerende har mulighed for at afslutte bacheloruddannelsen med umiddelbar erhvervskompetence eller optages på flere kandidatuddannelser.

Uddannelsen er opbygget i semesterstruktur.


Kursusbeskrivelser - generelt

Kursusbeskrivelserne er den del af studieordningen, der beskriver det enkelte fagelement. Kursusbeskrivelser kan opdateres to gange årligt efter studienævnets godkendelse.

De til enhver tid godkendte kursusbeskrivelser kan ses i læseplanen på Det Naturvidenskabelige Fakultets hjemmeside. 

Den til enhver tid gældende læseplan og de gældende modulbeskrivelser indeholder oplysning om:

  • Fagelementets danske og engelske titel
  • Fagelementets niveau (bachelor-, kandidat- eller ph.d.-kurser)
  • Ansvarligt institut og underviser
  • Omfang i ECTS-point 
  • Indgangskrav
  • Forventede forudsætninger
  • Formål
  • Målbeskrivelse
  • Indhold
  • Undervisningssprog
  • Prøveform
  • Undervisningsform
  • Tidsmæssig placering
  • Hvornår fagelementet sidst er opdateret

Kursusbeskrivelsens nummer angiver niveauet:

  • 2XX: Ph.d.-kurser
  • 5XX: Bachelorkurser
  • 8XX: Kandidatkurser

Ved mindre end fem tilmeldte studerende kan kurset have en anden undervisningsform, end der er angivet i den godkendte kursusbeskrivelse. Ved mindre end fem tilmeldte til et valgfrit kursus, kan kurset aflyses.

For at sikre uddannelsernes kvalitet, indeholder kursusbeskrivelserne en beskrivelse af hvordan det enkelte kursus relaterer sig til den enkelte uddannelsens øvrige kurser og bidrager til uddannelsens kompetenceprofil.



Overgangsregler

Studerende på ordinære- og deltidsuddannelser kan opleve, at undervisning eller prøver som er en del af uddannelsen ikke længere bliver udbudt. Ligeledes vil en studieordning kunne ophøre og erstattes af en ny studieordning. Den studerende vil blive informeret om, hvilke konsekvenser ophøret af undervisning, prøver eller studieordning vil have for deres videre studieforløb. I forbindelse med, at undervisning, prøver eller studieordning ophører, vil der blive opstillet en række overgangsregler.

Af overgangsreglerne vil der fremgå følgende:

  • Hvornår der udbydes undervisning for sidste gang.
  • Hvornår der udbydes prøver for sidste gang.
  • Hvilken undervisning du eventuelt skal følge i stedet for ophørt undervisning.
  • Hvilken/hvilke prøver du skal gennemføre i stedet for den/de prøver der ikke længere udbydes.
  • Eventuelle bestemmerlser om merit fra ophørte studieordninger til nyeste studieordning
  • Eventuelle bestemmelser om servicetilmelding til prøver.
  • Hvorvidt udmeldelse kan ske, hvis overgangsreglerne ikke følges.


§ 3.2 - Sammenhæng mellem adgangskrav og uddannelsens første år

Indhold, niveau og læringsaktiviteter for fagelementer på bacheloruddannelsernes førsteår er tilrettelagt under hensyntagen til uddannelsens adgangskrav. (Del)kursus-ansvarlige for kurser, som bygger direkte oven på viden fra den adgangsgivende ungdomsuddannelse, er informeret om uddannelsens adgangskrav og har adgang til information om det faglige indhold i de centrale adgangsgivende fag fra ungdomsuddannelsen.

§ 4 - Kursusbeskrivelser

§ 4.1 - Kursusbeskrivelser

Profilopdelte kursusbeskrivelser 

BA Centralt fag i Farmaci et-faglig - optag 1. september 2018 og 2019

BA Centralt fag i Farmaci et-faglig - optag 1. september 2016 og 2017

Ikke længere gældende per 31. august 2019: BA Centralt fag i Farmaci et-faglig - optag 1. september 2018

Kursusbeskrivelser i studieordningen 

FA502: Lægemiddelformulering og fremstilling A

FA501: Farmaci grundkursus

KE504: Analytisk spektroskopi

BMB504: Fundamental Molekylær Biologi

SU519: Fysiologi og farmakologi for farmaceuter - Modul 4: Hormoner, kirtler, knogler og nervesystem

FF500a: Studiestartsprøve

FA504: Lægemiddelformulering og fremstilling C

FA503: Lægemiddelformulering og fremstilling B

SU516: Fysiologi og farmakologi for farmaceuter - Modul 1: molekyler og celler

FA505: Naturstofkemi og farmakognosi

BB524: Toksikologi B

BB544: Toksikologi A

FA507: Instrumentel farmaceutisk analyse

SU517: Fysiologi og farmakologi for farmaceuter - Modul 2: hjerte, kar og nyrer

BMB530: Grundlæggende biokemi

FF503: Kemi, Biologi og Molekylær Biologi - Den empiriske eksperimentelle videnskab

NAT509: Farmaceutisk Innovationsprojekt

KE538: Fysisk kemi for farmaci

SU511: Samfundsfarmaci

BAFA500: Bachelorprojekt i farmaci

FF500: Introduktion til fag, forskning og fællesskab

SU515: Videnskabsteori for farmaci

KE505: Organisk Kemi

FF501: Førsteårsprojekt

BMB528: Mikrobiologi for farmaci

FY528: Fysik for Biologi og Farmaci

SU518: Fysiologi og farmakologi for farmaceuter – modul 3: Respiration, mave-tarm-system og immunologi

KE521: Grundstoffernes Kemi

MM556: Matematik og statistik for farmaci

FA506: Medicinalkemi A

§ 5 - Bestemmelser om prøver

§ 5.1 - Uddannelsens beståelseskrav

Bacheloruddannelsen er gennemført, når den studerende har opnået:

   a) karakteren 02 eller derover i alle prøver, som bedømmes efter 7-trinsskalaen 

   b) bedømmelsen bestået i alle prøver, som bedømmes med bestået/ikke bestået

   c) bedømmelsen godkendt i alle prøver, der bedømmes med godkendt/ikke godkendt og   

   d) godkendelse af alle prøver, der godkendes ved undervisningsdeltagelse. 

§ 5.2 - Studiestartsprøven

Jf. Eksamensbekendtgørelsen § 16
Universitetet kan bestemme, at studerende på en bacheloruddannelse skal deltage i og bestå en studiestartsprøve for at kunne fortsætte på uddannelsen. Studiestartsprøven har til formål at klarlægge, om den studerende reelt har påbegyndt uddannelsen. Prøven er intern, og der gives bedømmelsen »Godkendt« eller »Ikke godkendt«. Studiestartsprøven skal afholdes senest 2 måneder efter uddannelsens studiestart, og resultatet skal være meddelt den studerende senest 2 uger efter prøvens afholdelse. Hvis prøven ikke er bestået, har den studerende mulighed for at deltage i en omprøve, der afholdes senest 3 måneder efter uddannelsens studiestart. Den studerende har 2 prøveforsøg til at bestå. studiestartsprøven. Universitetet kan dispensere fra forhold omkring studiestartsprøven, hvis der foreligger usædvanlige forhold. Hvis universitetet modtager en klage over studiestartsprøven, træffer universitetet en afgørelse, der kan indbringes for Styrelsen for Videregående Uddannelser, når
klagen vedrører retlige spørgsmål.

Studienævnets supplerende bestemmelser
Studiestartsprøven FF500a består af en obligatorisk opgave, og prøven finder sted i september i tilknytning til kurset FF500 Introduktion til fag,forskning og fællesskab. Studerende har to prøveforsøg til at bestå studiestartsprøven. Andet prøveforsøg afvikles senest tre måneder efter
uddannelsens studiestart.

§ 5.3 - Førsteårsprøven

Jf. Eksamensbekendtgørelsen §§ 17-19
Universitetet fastsætter i studieordningen for bacheloruddannelsen, hvilke prøver den studerende skal deltage i inden udgangen af det første studieår efter studiestart (førsteårsprøven). Den studerende skal senest bestå de prøver, som indgår i førsteårsprøven, inden udgangen af den studerendes andet studieår efter studiestart, for at den studerende kan fortsætte uddannelsen. Universitetet kan fastsætte i studieordningen, at førsteårsprøven skal være bestået inden udgangen af første studieår efter studiestart, for at den studerende kan fortsætte uddannelsen, uanset om den studerende har gennemført tre prøveforsøg. Universitetet kan dispensere fra de fastsatte tidsfrister, hvis der foreligger usædvanlige forhold. 

Studienævnets supplerende bestemmelser
Den studerende skal bestå førsteårsprøven inden udgangen af første studieår for at kunne fortsætte på uddannelsen, også selv om der ikke har været mulighed for tre prøveforsøg. I august måned udbydes et tredje prøveforsøg i førsteårsprøven. Der kan dog være enkelte kurser hvor der kun udbydes to prøveforsøg, men det vil i så fald fremgå af det anbefalede studieforløb.  
Førsteårsprøven på bacheloruddannelsen i farmaci består af følgende fagelementer på i alt 34 ECTS:

  • FF500 Introduktion til fag, forskning og fællesskab (5 ECTS)
  • FF503 Kemi, biologi og molekylær biologi - den empiriske eksperimentelle videnskab (eksamenselement b, c og d) (15 ECTS)
  • FA501 Farmaci grundkursus (eksamenselement d) (4 ECTS)
  • FY528 Fysik for Biologi og Farmaci (5 ECTS)
  • MM556 Matematik og statistik for farmaci (5 ECTS)

Kommentar til evaluering af kurser i førsteårsprøven: Forudsætningsprøver og tilhørende eksamenselementer i FF503 og FA501 er ikke en del af førsteårsprøven. Derfor er den ECTS-værdi, der indgår i førsteårsprøven, lavere end kursets fulde ECTS-værdi.

§ 5.4 - Stave- og formuleringsevne ved større opgaver

Jf. Eksamensbekendtgørelsen § 26
Ved bedømmelsen af bachelorprojekt, kandidatspeciale og andre større skriftlige opgaver skal der ud over det faglige indhold også lægges vægt på den studerendes stave- og formuleringsevne. I studieordningen fastsættes regler om, hvorledes stave- og formuleringsevnen indgår i den samlede bedømmelse af eksamenspræstationen, idet det faglige indhold dog vægtes tungest. Universitetet kan dispensere for studerende, der dokumenterer en relevant specifik funktionsnedsættelse.

Studienævnets supplerende bestemmelser
Bedømmelsen af større skriftlige opgaver angår primært det faglige indhold. Den studerendes stave- og formuleringsevne indgår med begrænset vægt, medmindre der er tale om ganske omfattende markante afvigelser fra en normal faglig sprogbrug. Relevant dokumenteret funktionsnedsættelse kan gøre, at der dispenseres fra denne bestemmelse.

§ 5.5 - Bedømmelse af eksamen og prøver

Jf. Karakterbekendtgørelsen §§ 9 og 10
Bedømmelse af præstationer skal ske på grundlag af de faglige mål, der er opstillet for det pågældende fag, fag- eller uddannelseselement (absolut karaktergivning). Der må ikke tilstræbes nogen bestemt fordeling af karaktererne (relativ karaktergivning). Bedømmelsen sker på baggrund af en samlet vurdering af, i hvilken grad præstationen opfylder de mål for faget, fag- eller uddannelseselementet, som er fastsat i bekendtgørelsen for den enkelte uddannelse, studieordningen m.v.

Uddannelsesinstitutionen fastsætter i studieordningen præcise målbeskrivelser og kriterier for vurdering af målopfyldelsen, for de enkelte fag, fag- eller uddannelseselementer, som afsluttes med en prøve.

Ved bedømmelse af en eksamen gives enten karakter efter 7-trinsskalaen, bedømmelsen bestået/ikke bestået eller bedømmelsen godkendt/ikke godkendt. For at en karaktergivende eksamen er bestået, skal den mindst være vurderet til karakteren 02. 

Jf.Eksamensbekendtgørelsen § 20, 22 og 23
Karakter efter 7-trinsskalaen skal anvendes ved bedømmelse af mindst 2/3 af ECTS-point på uddannelsen, herunder ved bedømmelse af bachelorprojekt. Det gælder dog ikke meritoverførte prøver. 

Eksamen bedømmes enten med intern eller ekstern censur. 

Jf. Eksamensbekendtgørelsen § 22 og 20
Mindst 1/3 af uddannelsens samlede ECTS-point skal dokumenteres ved eksaminer med ekstern censur. De eksternt censurerede eksamener skal dække uddannelsens væsentlige områder, herunder bachelorprojekt. Det gælder dog ikke meritoverførte prøver.

Studienævnets supplerende bestemmelser
Målbeskrivelsen for det enkelte kursus svarer til, at den studerende får karakteren 12 for den fremragende præstation, der demonstrerer udtømmende opfyldelse af fagets, fag- eller uddannelseselementets mål, med ingen eller få uvæsentlige mangler. Målbeskrivelserne fremgår af de enkelte kursusbeskrivelser.


§ 5.6 - Prøvesprog

Jf. Eksamensbekendtgørelsen § 6
I uddannelser, der udbydes på dansk, aflægges prøverne på dansk. Har undervisningen i et fag været gennemført på et fremmedsprog, aflægges prøven på dette sprog. I uddannelser, der udbydes på engelsk, aflægges prøverne på det udbudte sprog. Universitetet kan fravige disse regler.

§ 5.7 - Prøveformer

De studerendes kvalifikationer bedømmes ved eksaminer. Bedømmelsen kan foretages på grundlag af:

   a) afsluttende mundtlig eksamen

   b) afsluttende skriftlig eksamen

   c) praktiske prøver

   d) en eller flere skriftlige eller mundtlige eksaminer afholdt i forbindelse med undervisningen

   e) en eller flere opgavebesvarelser, kursusarbejder eller rapporter afleveret til bedømmelse i forbindelse med undervisningen

   f) studieophold bedømmes bestået/ikke bestået ved intern prøve (portfolio)

   g) deltagelse i undervisning, øvelser, studiekredse, seminarer eller lignende

   eller en kombination af to eller flere af punkterne a – g.

Valg af prøveform i det enkelte kursus sker under hensyntagen til flere faktorer. Der skal som udgangspunkt være en klar sammenhæng mellem det enkelte kursus’ formål, indhold, læringsaktiviteter og prøveformen, således at eksamensresultatet i det enkelte kursus afspejler den studerendes grad af opfyldelse af kursets læringsmål. For uddannelsen i sin helhed tilstræbes en variation af prøveformer på tværs af kurser, således at de studerende samlet set udprøves i de forskellige typer af viden, færdigheder og kompetencer, som er repræsenteret i uddannelsens kompetenceprofil. Dette skal sikre, at den studerendes samlede eksamensresultat afspejler den studerendes grad af opfyldelse af uddannelsens læringsmål.

§ 5.8 - Ordinære prøver

Der afholdes som hovedregel ordinære prøver i tilknytning til undervisningens afslutning i henholdsvis efterårs- og forårssemestret. Kurser afviklet i efterårssemestret eksamineres som hovedregel i januar, mens kurser afviklet i forårssemestret som hovedregel eksamineres i juni. Den nøjagtige placering af prøver vil fremgå af eksamensplanen, som kan ses på fakultetets hjemmeside. Datoer for ordinær prøve for eksamenselementer, der afvikles i forbindelse med undervisningen, offentliggøres på kursets side i Blackboard.

Afmelding af prøver er ikke muligt efter tilmelding til undervisningen. Såfremt man ikke deltager i prøven, bruger man et prøveforsøg. Hvis den studerende er forhindret i at deltage i prøven på grund af sygdom, indsendes lægeerklæring til Studieservice (via SPOC). Accepteres lægeerklæring, tæller udeblivelsen ikke som et brugt prøveforsøg. Der henvises til SDU’s overordnede eksamensregler på universitetets hjemmeside.

§ 5.9 - Omprøver

Jf. Eksamensbekendtgørelsen § 14
Det kan fastsættes i studieordningen, at omprøven har en anden prøve- eller bedømmelsesform end den ordinære prøve. Det gælder dog ikke for bachelorprojektet og kandidatspecialet.

Studienævnets supplerende bestemmelser:
Omprøve afholdes for de studerende, der ikke har bestået, udeblevet eller har været syge ved den forudgående ordinære prøve. Omprøven tager dermed udgangspunkt i, at den studerende har fulgt undervisningen i kurset.

Datoer for omprøve i eksamenselementer, der afvikles i forbindelse med undervisningen, offentliggøres på kursets side i Blackboard.

For alle kurser under Studienævn for Farmaci med undtagelse af bachelorprojekt og speciale gælder det, at eksamens- og censurformen ved omprøve kan være en anden end ved den ordinære prøve. Studieleder eller Studienævn for Farmaci træffer afgørelse om ændring af prøve- og censurform efter anmodning fra institutterne. Institutterne har pligt til at orientere de studerende om ændringen.

Afmelding af omprøver er ikke muligt efter tilmelding. Såfremt man ikke deltager i omprøven, bruger man et prøveforsøg. Hvis den studerende er forhindret i at deltage i omprøven på grund af sygdom, indsendes lægeerklæring til Studieservice (via SPOC). Accepteres lægeerklæring, tæller udeblivelsen ikke som et brugt prøveforsøg. Der henvises til SDU’s overordnede eksamensregler på universitetets
hjemmeside.

Såfremt fakultetet har varslet, at et kursus nedlægges, angives det, hvornår den studerende senest skal aflægge sit tredje prøveforsøg.

§ 5.10 - Prøveforsøg

Jf. Eksamensbekendtgørelsen § 13

Den studerende har 3 prøveforsøg til at bestå en prøve. Universitetet kan tillade yderligere forsøg, hvis der foreligger usædvanlige forhold. I vurderingen af om der foreligger usædvanlige forhold, kan spørgsmålet om studieegnethed ikke indgå. En studerende, der anden gang skal have sin undervisningsdeltagelse bedømt, kan forlange at aflægge prøve i stedet. Universitetet kan dog fastsætte i studieordningen, at dette ikke gælder for studiestartsprøven. Undervisningsdeltagelse, hvortil der knytter sig praktiske øvelser, kan ikke erstattes af en prøve. 

Jf. Eksamensbekendtgørelsen § 17

Universitetet fastsætter i studieordningen for bacheloruddannelsen, hvilke prøver den studerende skal deltage i inden udgangen af det første studieår efter studiestart (førsteårsprøven). Den studerende skal senest bestå de prøver, som indgår i førsteårsprøven, inden udgangen af den studerendes andet studieår efter studiestart, for at den studerende kan fortsætte uddannelsen. Universitetet kan fastsætte i studieordningen, at førsteårsprøven skal være bestået inden udgangen af første studieår efter studiestart. Denne bestemmelse gælder, uanset om den studerende har gennemført tre prøveforsøg.

Studienævnets supplerende bestemmelser:

Den studerende kan søge Studienævn for Farmaci om yderligere prøveforsøg, såfremt der foreligger usædvanlige forhold. Der henvises til studienævnets vejledning om lægeerklæringer. Studerende har to prøveforsøg til at bestå studiestartsprøven. Førsteårsprøven skal være bestået inden udgangen af første studieår, også selv om der ikke har været mulighed for tre prøveforsøg.

§ 5.11 - Forudsætninger for deltagelse i prøver

Jf. Eksamensbekendtgørelsen § 3
Universitetet kan fastsætte i studieordningen, at krav om deltagelse i undervisningen eller aflevering af skriftlige opgavebesvarelser m.v. i løbet af undervisningen skal være en forudsætning for, at den studerende kan aflægge prøve i faget eller fagelementet.

Studienævnets supplerende bestemmelser:
Forudsætningsprøver i et kursus skal beståes inden den ordinære eksamen, som forudsætningsprøven er knyttet til. Består den studerende ikke forudsætningsprøven inden den ordinære prøve i kurset, kan den studerende ikke deltage i eksamen og har brugt et prøveforsøg. Forudsætningsprøver, der er bestået inden første ordinære eksamen, skal ikke gentages ved et eventuelt nyt prøveforsøg.

§ 5.12 - Digitale prøver og hjælpemidler

Jf. Eksamensbekendtgørelsen § 10
Universitetet kan fastsætte regler om anvendelse af computere ved prøverne i studieordningen.

Studienævnets supplerende bestemmelser:
Skriftlige stedprøver afvikles på den studerendes egen computer, medmindre andet er angivet i kursusbeskrivelsen. For skriftlige stedprøver gælder SDU's regelsæt for brug af computer ved skriftlige stedprøver.

§ 5.13 - Særlige prøvevilkår

Jf. Eksamensbekendtgørelsen § 7
Universitetet kan tilbyde særlige prøvevilkår til studerende med fysisk eller psykisk funktionsnedsættelse og til studerende med et andet modersmål end dansk, når universitetet vurderer, at det er nødvendigt for at ligestille disse studerende med andre i prøvesituationen. Det er en forudsætning, at der med tilbuddet ikke sker en ændring af prøvens niveau.

Studienævnets supplerende bestemmelser:
Den studerende skal fremsende en ansøgning til Studienævnet for Farmaci senest fire uger inden starten af den relevante eksamensperiode, hvor der ønskes særlige prøvevilkår. Studienævnet har mulighed for at tildele den studerende særlige prøvevilkår til en hel uddannelse af gangen.

Studienævnet kan ved skriftlige eksaminer efter ansøgning give en studerende 25 % forlænget tid til besvarelse i følgende tilfælde:

  1. ved ordblindhed, når denne er dokumenteret fra relevant myndighed 
  2. ved graviditet i graviditetens første to trimestre, når særlige graviditetsgener er dokumenteret ved lægeerklæring
  3. når den studerende skal amme et barn, som er under 6 måneder gammelt
  4. i andre tilfælde, hvor behov for ekstra tid er dokumenteret ved relevant erklæring
  5. ved graviditet i graviditetens tredje trimester, når det er dokumenteret ved vandrejournal
Forlænget tid kan kun meddeles hvis eksamens varighed er mindst 2½ time. Dette er dog ikke gældende for studerende, der er ordblinde. Ved enkelte prøveformer er det på grund af eksamensformen ikke muligt at tilbyde en studerende ekstra tid ved eksamen.

Det påhviler den studerende at kontakte instituttet, som afholder den pågældende eksamen senest 14 dage før eksamensdatoen og gøre opmærksom på, at hun/han ønsker at gøre brug af særlige prøvevilkår. Såfremt dette ikke overholdes, mister den studerende retten til særlige prøvevilkår.

§ 5.14 - Uregelmæssigheder i forbindelse med prøver

Jf. Eksamensbekendtgørelsen § 9
Universitetet fastsætter regler om disciplinære foranstaltninger i tilfælde af eksamenssnyd og forstyrrende adfærd ved eksamen.

Studienævnets supplerende bestemmelser
Eksamensuregelmæssigheder er en forseelse, som universitetet betragter som en alvorlig overtrædelse af de disciplinære regler. Der henvises til Regler om disciplinære foranstaltninger over for studerende ved SDU. 

§ 5.15 - Gruppeprøver

Jf. Eksamensbekendtgørelsen § 4
Universitetet fastsætter ud fra faglige hensyn, om en prøve tilrettelægges som en individuel prøve eller som en gruppeprøve. Når en prøve tilrettelægges som en gruppeprøve, fastsætter universitetet samtidig, hvor mange studerende der højst kan deltage i den enkelte gruppeprøve, og om den studerende i stedet kan vælge en individuel prøve. Ved såvel en individuel prøve som en gruppeprøve skal der foretages en individuel bedømmelse af de studerendes præstationer og gives individuelle karakterer.

Ved en mundtlig gruppeprøve skal den enkelte studerende eksamineres på en sådan måde, at det sikres, at der foretages en individuel bedømmelse af den studerendes præstation.

Ved en skriftlig opgavebesvarelse, som er udarbejdet af flere studerende, kan der kun gives en selvstændig karakter eller anden bedømmelse, hvis den enkelte studerendes bidrag kan konstateres.

Når der ikke skal gives en selvstændig karakter eller anden bedømmelse for en skriftlig opgavebesvarelse, som er udarbejdet af flere studerende, kan opgavebesvarelsen indgå i bedømmelsen ved en efterfølgende mundtlig prøve.

Studienævnets supplerende bestemmelser:
Det fremgår af kursusbeskrivelsen, hvorvidt der er gruppeprøve i det enkelte kursus. I forbindelse med individuelle studieaktiviteter, bachelorprojekter og specialer fastlægges det i samarbejde med vejlederen, hvorvidt der er mulighed for gruppeprøve. I tilfælde af gruppeprøve anføres alle studerende på kontrakten, og evalueringen tilpasses gruppeprøven.

§ 6 - Bestemmelser om merit og fritagelser

§ 6.1 - Startmerit

Jf. Bacheloradgangsbekendtgørelsen § 17 og Kandidatadgangsbekendtgørelsen § 4
Ansøgeren skal oplyse om og søge merit for beståede uddannelseselementer fra alle tidligere uafsluttede uddannelsesforløb på samme niveau.

Studienævnets supplerende bestemmelser:
Den studerende skal hurtigst muligt efter optagelse på studiet ansøge Studienævn for Farmaci om startmerit på baggrund af tidligere beståede uddannelseselementer fra afsluttede og uafsluttede uddannelser fra samme eller anden uddannelsesinstitution. Studienævnet foretager en konkret meritvurdering af den studerendes tidligere beståede fagelementer. Der kan kun gives merit, hvis fagelementet har faglig relevans for den uddannelse, den studerende er optaget på. Hvis Studienævnet vurderer, at meritten er studietidsforkortende, angives dette i afgørelsen som den studerende modtager fra Studienævnet.

§ 6.2 - Forhåndsmerit

Jf. Uddannelsesbekendtgørelsen § 38
Studerende, der som en del af uddannelsen ønsker at gennemføre uddannelseselementer ved et andet universitet eller anden videregående uddannelsesinstitution i Danmark eller i udlandet, kan ansøge hjemuniversitetet om forhåndsmerit for planlagte uddannelseselementer. Den studerende forpligter sig til at fremsende den fornødne dokumentation for, hvorvidt uddannelseselementerne er bestået eller ikke bestået, til hjemuniversitetet. Når der foreligger dokumentation for, at de forhåndsmeriterede uddannelseselementer er beståede, godkender hjemuniversitetet administrativt, at disse meriteres ind i
uddannelsen ved universitetet.

Studienævnets supplerende bestemmelser:
Den studerende skal ansøge Studienævn for Farmaci om forhåndsgodkendelse af merit. Det påhviler den studerende at ansøge i god tid, således at den studerende er sikret en afgørelse inden ansøgningsfrist på værtsuddannelsesinstitutionen. Den studerende kan få råd og vejledning om niveau og indhold i de påtænkte kurser hos fagmiljøet.
Der kan ikke gives forhåndsgodkendelse af merit, såfremt den studerende er tilmeldt til/har brugt et eller flere forsøg i det fag der ønskes forhåndsgodkendelse til. 

§ 6.3 - Merit

Jf. Uddannelsesbekendtgørelsen §§ 36 og 37
Beståede uddannelseselementer efter denne bekendtgørelse ækvivalerer tilsvarende uddannelseselementer ved andre universiteter, der udbyder samme uddannelse efter denne bekendtgørelse. 

Universitetet kan godkende, at beståede uddannelseselementer efter denne bekendtgørelse træder i stedet for uddannelseselementer i en anden uddannelse på samme niveau efter denne bekendtgørelse (merit). Universitetet kan tillige godkende, at beståede uddannelseselementer fra en anden dansk eller udenlandsk uddannelse på samme niveau træder i stedet for uddannelseselementer efter denne bekendtgørelse.

Studienævnets supplerende bestemmelser:
Den studerende kan ansøge Studienævn for Farmaci om merit. Det påhviler den studerende at dokumentere kursets indhold og niveau i form af en kursusbeskrivelse samt opnået resultat.
Der kan ikke gives merit til kurser, hvor den studerende har aflagt et eller flere prøveforsøg.

§ 6.4 - Fritagelser

Jf. Uddannelsesbekendtgørelsen § 33
Universitetet kan, når det er begrundet i usædvanlige forhold, dispensere fra de regler i studieordningen, der alene er fastsat af universitetet.

§ 7 - Bestemmelser om uddannelsens tilrettelæggelse

§ 7.1 - Til- og framelding til undervisning og prøver

Jf. Uddannelsesbekendtgørelsen § 7
Universitetet skal fastsætte interne regler for tilmelding af studerende til fag eller fagelementer på bachelor- og kandidatuddannelsen, herunder om det er universitetet eller den studerende, der har ansvaret for tilmeldingen. Universitetet kan fastsætte krav til tilmeldingen opgjort i ECTS-point. Tilmeldingskravet kan omfatte både nye fag og ikke beståede fag fra tidligere studieår. Ud over fag fra forudgående studieår kan tilmeldingskravet fastsættes til højst 60 ECTS-point hvert studieår.

Jf. Eksamensbekendtgørelsen § 14
Universitetet skal tillige fastsætte interne regler for placeringen af og tilmeldingen til uddannelsens ordinære prøver (1. prøveforsøg) og til omprøver (2. og 3. prøveforsøg). Universitetet fastsætter, om det er universitetet eller den studerende, der har ansvaret for tilmeldingen til prøverne, herunder om tilmelding til et fag eller fagelement samtidig er tilmelding til prøver og omprøver. Universitetet fastsætter endvidere, om den studerende har mulighed for at foretage rettidig framelding fra en prøve
eller omprøve.

Studienævnets supplerende bestemmelser:
Det tilstræbes at den enkelte studerende at tilmelde sig undervisning svarende til 30 ECTS pr. semester på det relevante studietrin. Det er tilladt at tilmelde sig mere end 30 ECTS pr. semester.

Der gennemføres to gange årligt tilmelding til undervisningen i kurser udbudt i henholdsvis efterårssemestret (20.-30. maj)og forårssemesteret (20.-30. november). Se nærmere om frister for tilmelding på fakultetets hjemmeside under Årets gang. Tilmeldingen foregår via SDU Student Selvbetjening (https://sso.sdu.dk/) inden for den fastsatte tidsfrist. Tilmelding til undervisningen giver adgang til kursets side i e-learn.sdu.dk.

En kursustilmelding er lig med tilmelding til første prøveforsøg i de prøver, der knytter sig til kurset. Framelding fra undervisning og prøver kan ikke finde sted efter tilmeldingsperiodens udløb. Deltager den studerende ikke i prøven er der brugt et prøveforsøg.

Universitetet tilmelder de studerende til hele første studieår på bacheloruddannelsen i forbindelse med den studerendes indskrivning på SDU. 

Tilmelding til andet og tredje prøveforsøg foregår, i fastsatte tilmeldingsperioder, eller ved henvendelse til Registrering og Legalitet via henvendelsesmodulet SPOC. Tilmelding til andet og tredje prøveforsøg er bindende, og framelding kan ikke finde sted.

Studerende, der ikke har bestået den ordinære prøve (første prøveforsøg), tilmelder sig omprøven (andet prøveforsøg) i samme eksamenstermin eller tilhørende reeksamensperiode. Studerende, der ikke har bestået andet prøveforsøg, kan tilmelde sig tredje prøveforsøg, næste gang prøven udbydes ordinært.

Den studerende tilmeldes automatisk yil prøver i kurser, når disse udbydes for sidste gang. 

Studerende kan søge Studienævn for Farmaci om dispensation for afmelding af tilmeldte kurser og prøver i et givent semester, hvis der foreligger usædvanlige forhold.

Studerende kan søge Studienævn for Farmaci om dispensation til deltagelse i omprøve uden at have aflagt forsøg ved den forudgående ordinære prøve. 

§ 7.2 - Tilladelse til at følge kurser på kandidatniveau

Jf. Uddannelsesbekendtgørelsen § 9
Universitetet kan tilmelde studerende, som er optaget og indskrevet på en bacheloruddannelse ved universitetet, til fag, fagelementer og prøver i op til 30 ECTS-point på en kandidatuddannelse, hvis universitetet skønner, at den studerende har faglige forudsætninger for at gennemføre og bestå bacheloruddannelsen og samtidig gennemføre fag eller fagelementer på kandidatuddannelsen. Studerende, der har gennemført fag eller fagelementer på en kandidatuddannelse efter denne bestemmelse, har ret til optagelse på den pågældende kandidatuddannelse ved samme universitet i direkte forlængelse af afsluttet bacheloruddannelse.

Studienævnets supplerende bestemmelser
Ansøgning om tilladelse til at følge kurser fra kandidatuddannelsen før bacheloruddannelsen er bestået indsendes til Optagelse og Vejledning. Studienævnet henviser til de generelle retningslinjer på: http://www.sdu.dk/information_til/studerende_ved_sdu/vejledning/under_studiet/kombinationsmuligheder/generelle+regler/overgang_til_kand 

§ 7.3 - Tidsfrist for gennemførsel af studiet

Jf. Uddannelsesbekendtgørelsen § 5
Bachelor- og kandidatuddannelser skal tilrettelægges som heltidsuddannelse, sådan at den studerende kan fuldføre bacheloruddannelsen på 34 måneder, ved studiestart i forårssemestret dog 36 måneder, og fuldføre kandidatuddannelsen på 24 måneder i de tilfælde, hvor kandidatuddannelsen fortsætter i umiddelbar tilknytning til bacheloruddannelsen. Fortsætter kandidatuddannelsen ikke i umiddelbar tilknytning til bacheloruddannelsen, skal kandidatuddannelsen tilrettelægges sådan, at den studerende kan fuldføre kandidatuddannelsen på 22 måneder ved studiestart i efterårssemestret og 24 måneder ved studiestart i forårssemestret.Universitetet kan i studieordningen fastsætte regler for, hvornår den studerende senest skal have afsluttet uddannelsen, efter at den studerende har påbegyndt den enkelte uddannelse. 

Studienævnets supplerende bestemmelser
Studienævnet henviser til SDU’s regler om tidsgrænser.

En bacheloruddannelser skal være afsluttet på normeret tid + 1 år
En 2-årige kandidatuddannelser skal være afsluttet på normeret tid + ½ år
En 2½-årige kandidatuddannelser skal være afsluttet på normeret tid + ½ år

Studerende optaget på en 3-årige bacheloruddannelse den 1. februar 2015 skal afslutte uddannelsen inden 28. februar 2019.

§ 7.4 - Krav om studieaktivitet

Jf. Bacheloradgangsbekendtgørelsen § 34 og Kandidatadgangsbekendtgørelsen § 20
Universitetet kan fastsætte regler om, at indskrivningen bringes til ophør for studerende, der ikke har bestået mindst én prøve i en sammenhængende periode på mindst 1 år.

Jf. Eksamensbekendtgørelsen § 20
Universitetet kan fastsætte regler om, at studerende løbende eller for enkelte studieår skal bestå prøver opgjort i ECTS-point (studieaktivitetskrav) for at kunne fortsætte på uddannelsen. Kravet kan fastsættes til prøver med et samlet omfang på højst 45 ECTS-point for hvert studieår. Universitetet skal sikre, at den studerende får mulighed for 3 prøveforsøg i de fag eller fagelementer, som indgår i et eventuelt studieaktivitetskrav. Universitetet kan tillige fastsætte, at et studieaktivitetskrav fraviges, hvis den studerende er iværksætter eller formand i en frivillig organisation under Dansk Ungdoms Fællesråd (DUF). Universitetet kan dispensere fra et studieaktivitetskrav, hvis den studerende er eliteidrætsudøver, eller hvis der foreligger usædvanlige forhold.

Studienævnets supplerende bestemmelserIndskrivningen bringes til ophør, når en studerende ikke har bestået mindst én prøve i en sammenhængende periode på mindst 1 år. Inden etårsfristen udløber, kontaktes den studerende med tilbud om vejledning og eventuelle støtteforanstaltninger med henblik på genoptagelse af studieaktiviteten. Før indskrivningen bringes til ophør, adviseres den studerende herom med angivelse af dato for ophør af indskrivning. Hvis den studerende ikke reagerer på tilbud om vejledning, eller hvis den studerende udebliver fra en aftale om vejledning, bringes indskrivningen til ophør. Deltagelse i studiestartsprøven tæller ikke med som en del af studieaktivitetskravet om beståelse af mindst én prøve i en sammenhængende periode på mindst 1 år. 

Studieaktivitetskravet på SDU udmøntes som et såkaldt akkumuleret studieaktivitetskrav. I henhold til SDU’s generelle regler for studieaktivitet skal studerende bestå minimum 45 ECTS pr. studieår.

Bestemmelserne i dette afsnit omfatter ikke indskrivning under Åben Uddannelse.

§ 7.5 - Bachelorprojekt

Jf. Uddannelsesbekendtgørelsen § 16
De konstituerende fagelementer skal indeholde et bachelorprojekt på mindst 10 og højst 20 ECTS. Bachelorprojektet placeres på uddannelsens tredje år og skal demonstrere den studerendes evne til på kvalificeret vis at formulere, analysere og bearbejde problemstillinger inden for et afgrænset fagligt emne.

Jf. Eksamensbekendtgørelsen §§ 22 og 25
Bachelorprojektet bedømmes med karakter efter 7-trinsskalaen og ekstern censur.

Jf. Eksamensbekendtgørelsen § 4
Ved en skriftlig opgavebesvarelse, som er udarbejdet af flere studerende, kan der kun gives en selvstændig karakter eller anden bedømmelse, hvis den enkelte studerendes bidrag kan konstateres.

Jf. Eksamensbekendtgørelsen § 26
Bachelorprojektet skal forsynes med et resumé på et fremmedsprog. Hvis bachelorprojektet er skrevet på et fremmedsprog, bortset fra norsk og svensk, kan resuméet skrives på dansk.

Studienævnets supplerende bestemmelser:
Bachelorprojektet er placeret på uddannelsens tredje år og har et omfang af 10 ECTS. Projektet kan øges til 15 ECTS ved at inkludere 5 ECTS fra den valgfri pulje. Yderligere oplysninger vedrørende indhold og målsætninger findes i kursusbeskrivelsen for det enkelte bachelorprojekt.

Bachelorprojektet skal demonstrere den studerendes evne til på kvalificeret vis at formulere, analysere og bearbejde problemstillinger inden for et afgrænset fagligt emne, der afspejler hovedvægten i uddannelsen. Studienævnet godkender en bachelorprojektkontrakt. 

Tilmelding til bachelorprojektet foregår via SDU Student Selvbetjening (https://sso.sdu.dk/) inden for den fastsatte tidsfrist. Efter tilmelding – dog senest en uge inde i semestret – skal den studerende aflevere en bachelorprojektkontrakt via det elektroniske blanketsystem (https://blanket.sam.sdu.dk/form/101/submit). Bachelorprojektkontrakten skal udarbejdes i samarbejde med vejleder og evt. bivejleder og skal indeholde en projektbeskrivelse, som har farmacimæssig relevans. Afleveringsfristen for bachelorprojektet findes i kursusbeskrivelsen for det pågældende bachelorprojekt. 

Hver student har krav på vejledningsmøder med hovedvejleder fordelt over den periode, hvor den studerende arbejder med opgaven. Omfang og tidspunkt for vejledningsmøderne fastsættes i kontrakten. Den studerende skal skriftligt meddele vejleder, hvad den studerende ønsker at vejledningen skal omhandle i god tid før vejledningsmødet. Den studerende skal stille forberedt til vejledningsmøderne. Det er ikke muligt at få en samlet vurdering af den færdige opgave som en del af vejledningen.

Bacheloropgaven skal indeholde et resumé over rapportens indhold, jf. Eksamensbekendtgørelsen § 26. Såfremt rapporten er skrevet på dansk eller et andet skandinavisk sprog udfærdiges resuméet på engelsk. Såfremt rapporten er skrevet på engelsk, udfærdiges resuméet på dansk /skandinavisk. 

Bachelorprojektet afsluttes med en skriftlig del (opgave; rapport). Bachelorprojektet kan udarbejdes af højst 4 studerende i fællesskab. Udarbejdes bachelorprojektet af flere studerende i fællesskab, vil bachelorprojektet indgå i bedømmelsen ved en efterfølgende individuel mundtlig prøve, jf. Eksamensbekendtgørelsen § 4 stk. 4.

Gennem arbejdet med bacheloropgaven skal den studerende arbejde mod følgende mål:

• Mål 1: Kundskaber og forståelse
Den studerende skal vise kundskaber og forståelse for videnskabelige metoder brugt generelt i lægemiddelområdet. Den studerende skal særligt vise dybdegående kundskaber og indgående forståelse indenfor den valgte område. Dette indebærer, at den studerende er godt orienteret i the state of the art inden for det valgte forskningsområde.

• Mål 2: Færdigheder
Den studerende skal vise selvstændig tænkning. Denne skal kunne finde, formulere og løse en aktuel problemstilling på videnskabeligt grundlag tilknyttet til lægemiddelområdet. For at vise dette, skal den studerende vælge egnede metoder og vise forståelse for betydning af metodeudvikling. Den studerende skal søge, samle, vurdere og kritisk tolke information tilknyttet problemstillingen. 


• Mål 3: Dokumentation
Den studerende skal vise ved arbejdet med litteratur og/eller eksperimentelle resultater, at man har udviklet sin kompetence og styrket sin evne til at dokumentere effekt af egne forskning. Dette vises ved at den studerende reflekterer over egen informationsindsamling og relaterer resultaterne i henhold til den aktuelle viden i et præcist og forståelig sprog.

• Mål 4: Faglighed
Den studerende skal udvikle en konstruktiv og kritisk fagudøvelse. 

Der skal ved fastlæggelse af karakteren foretages en samlet vurdering af rapport og eventuel mundtlig præsentation. Problemstillingen skal godkendes på forhånd og kan derfor ikke være grundlag for karakter "ikke bestået". 

Kriterier for vurdering af den skriftlige del:
• Farmacifaglig relevans
Opgaven skal være relevant for farmaceuters virke. Dette indebærer at opgaven blandt andet skal indeholde en drøftelse af, hvilken betydning problemstillingen har i forhold til farmacifaglig praksis og/eller forskning. 

• Selvstændighed
Opgaven skal bære præg af selvstændige vurderinger og vise evne til at behandle stoffet sagligt, kritisk og analytisk med drøftelse af standpunkter og påstande.

• Grundighed
Opgaven skal identificere og afgrænse faktorer, som har betydning på det valge problemområde. Den studerende skal vise evne til at finde relevant kildestof og vise saglig kildekritik. Det kræves, at studenten anvender aktuelle lærebøger samt ny forskning indenfor problemstillingens temaområde. Opgaven skal have korrekte litteratur- og kildehenvisninger. Valg af metoder skal begrundes, data skal kritisk vurderes og der skal drages realistiske konklusioner.

• Fremstilling
Opgaven skal have en form, som er systematisk og overskuelig, og være udformet i et klart og tydelig sprog (dansk, et andet skandinavisk sprog eller engelsk). Bedømmelsen af rapportens mundtlige fremlæggelse angår primært det faglige indhold. Den studerendes stave- og formuleringsevne indgår med begrænset vægt, medmindre der er tale om ganske omfattende markante afvigelser fra en normal faglig sprogbrug. Relevant dokumenteret funktionsnedsættelse kan gøre, at der dispenseres fra denne bestemmelse. 

• Opgavelighed
Der må ikke være påfaldende lighed mellem to eller flere opgaver leveret nu eller tidligere.

• Indlevering
Opgaven skal være leveret inden for fristen i 3 eksemplarer i en kvalitet, der er let læselig.


Kriterier for vurdering af eventuel individuel mundtlig del:

  1. Den studerende skal kunne vurdere sit eget produkt. 
  2. Studenten skal kunne give yderligere faglig uddybning af det, som er taget op i den skriftlige opgave. 
  3. Studenten skal kunne give en forklaring på evt. uklarheder i sin opgave. 

Afleveringsfristen i bachelorprojektkontrakten er bindende, og en overskridelse vil betyde, at 
projektet betragtes som ikke bestået, og der er således brugt et eksamensforsøg. Hvis den studerende ikke afleverer bachelorprojektet inden for den fastsatte tidsfrist eller ikke består, tæller det som et brugt eksamensforsøg. I så fald skal den studerende genaflevere sit bachelorprojekt med uændret problemformulering i reeksamensperioden. 

Den studerende kan dog senest 4 uger inden afleveringsfristen søge studienævnet om udsættelse af afleveringsfristen, såfremt dette er begrundet i usædvanlige forhold. Usædvanlige forhold kan f.eks. være: sygdom, dødsfald eller anden force majeure. Ansøgningen skal inden fremsendelse til studienævnet godkendes af institutlederen efter indstilling fra den hovedansvarlige vejleder. 

§ 7.6 - Kandidatdelen af 4+4 ph.d.-ordningen

Jf. Ph.d.-bekendtgørelsen § 5
Universitetet kan bestemme, at ph.d.-uddannelsesforløbet påbegyndes i tilknytning til kandidatuddannelsesforløbet, men det skal sikres, at det samlede uddannelsesforløb er af samme omfang og på samme niveau som gældende regler for kandidat- og ph.d.-forløbene. Universitetet fastsætter regler herom. Studerende, der er optaget under disse vilkår, skal have mulighed for at afslutte kandidatuddannelsen.

Jf. Uddannelsesbekendtgørelsen § 7
Studerende, som sideløbende er indskrevet på en kandidat- og ph.d.-uddannelse, skal årligt tilmeldes uddannelseselementer på kandidat- og ph.d.-uddannelsen, så tilmeldingen samlet følger SDU’s regelsæt for tilmelding til fag og prøver. 

§ 7.7 - Orlov

Jf. Bacheloradgangsbekendtgørelsen § 36 og Kandidatadgangsbekendtgørelsen § 22
Studerende kan få orlov fra en uddannelse efter regler, der fastsættes af universitetet. Studerende kan i orlovsperioden ikke deltage i undervisningen inden for den pågældende uddannelse. Den studerende kan ikke deltage i eksaminer eller prøver inden for uddannelsen i det semester eller tilsvarende, hvor den studerende har eller har haft orlov.

Studienævnets supplerende bestemmelser:
Studienævnet henholder sig til, at studerende kan søge orlov fra uddannelsen efter ’Regler om orlov for studerende ved SDU’.

§ 7.8 - Deltagerbegrænsning

Jf. Uddannelsesbekendtgørelsen § 7
Universitetet fastsætter i studieordningen regler om tilmelding til fag eller fagelementer og om udvælgelseskriterier til valgfag. Universitetet anvender faglige kriterier som udvælgelseskriterier. Hvis det ikke er muligt at fastsætte faglige kriterier, kan universitetet anvende lodtrækning som udvælgelseskriterium. Universitetet må ikke anvende alder som udvælgelseskriterium.

Studienævnets supplerende bestemmelser:
Enkelte valgfri kurser, der udbydes af Det Naturvidenskabelige Fakultet, har deltagerbegrænsning. Hvis der er flere tilmeldte til et kursus, end begrænsningen angiver, prioriteres de rettidigt tilmeldte. Principperne for prioriteringen er angivet i den enkelte kursusbeskrivelse for kurser med deltagerbegrænsning.

For ph.d.-kurser gælder det, at ph.d.-studerende til enhver tid vil have førsteprioritet til kurset.

§ 7.9 - Sidefag, tilvalg og valgfag

Gymnasierettede sidefag 

Jf. Uddannelsesbekendtgørelsen § 17

Bacheloruddannelser, der giver andgang til kandidatuddannelser, skal opbygges af et centralt fag og et sidefag, hvor det centrale fag udgør hovedvægten på uddannelsen. Det centrale fag og sidefaget skal være inden for den gymnasiale fagrække.

Studienævnets supplerende bestemmelser

På bacheloruddannelserne under Det Naturvidenskabelige Fakultet er sidefag placeret på tredje studieår. På kandidatuddannelserne under Det Naturvidenskabelige Fakultet er sidefag placeret på andet og tredje semester. For studerende med et ikke-naturvidenskabeligt centralfag kan sidefaget være placeret anderledes.

Tilmelding til bachelorsidefag skal finde sted inden 1. april på andet studieår via https://dans.stads.dk. Studienævnet henviser til de generelle retningslinjer for tilmelding på http://www.sdu.dk/information_til/studerende_ved_sdu/vejledning/under_studiet/indskrivning_paa_tilvalg. Tilmelding til kandidatsidefag finder sted i forbindelse med ansøgning om optagelse på kandidatuddannelsen.


Tilvalg

Jf. Uddannelsesbekendtgørelsen § 24

Universitetet kan træffe bestemmelse om, at kandidatuddannelser, der består af et centralt fag, skal kombineres med et tilvalg inden for eller uden for det centrale fags fagområde. Tilvalget kan bestå enten af fagpakker sammensat af universitetet eller af valgfag sammensat af den studerende. Universitetet kan bestemme, at valgfag sammensat af den studerende skal godkendes af universitetet.

Studienævnet supplerende bestemmelser

Det Naturvidenskabelige Studienævn har sammensat ét bachelortilvalg i biologisk antropologi, rettet mod studerende med et ikke-naturvidenskabeligt centralfag, samt en række kandidattilvalg, rettet mod studerende med naturvidenskabeligt centralfag.  På de naturvidenskabelige uddannelser er der ikke mulighed for, at studerende kan sammensætte individuelle tilvalg.

Tilmelding til kandidattilvalg finder sted i forbindelse med ansøgning om optagelse på kandidatuddannelsen.


Valgfag

Jf. Uddannelsesbekendtgørelsen §§ 16 og 22

Universitetet fastsætter i studieordningen for den enkelte uddannelse valgfag på mindst 10 ECTS-point.

Studienævnets supplerende bestemmelser:
Uddannelserne under Det Naturvidenskabelige Studienævn omfatter valgfag på mindst 10 ECTS-point. Valgfag defineres som udgangspunkt som alle kurser, der udbydes af Det Naturvidenskabelige Fakultet, og som ikke er obligatoriske på det valgte studium. Valgfag kan defineres mere specifikt i de fagspecifikke studieordninger, ligesom der kan være anført begrænsninger i de enkelte kursusbeskrivelser.

Kurser, hvor der er sammenfald med konstituerende fagelementer (herunder støttefag), eller hvor der er sammenfald med allerede beståede fagelementer, kan ikke godkendes som valgfag eller meritoverføres til uddannelsen. 

Kurser på bachelorniveau, der ligger inden for det centrale fags område, kan ikke godkendes som valgfag eller meritoverføres til kandidatuddannelsen.

Den studerende har pligt til at tilmelde sig valgfag på det relevante studietrin svarende til det antal ECTS, der fremgår af det fagspecifikke studieforløb. Tilmeldingen foregår via SDU Student Selvbetjening (https://sso.sdu.dk/) inden for den fastsatte tidsfrist. Tilmelding til undervisningen giver adgang til kursets side i e-learn.sdu.dk.

Studerende har mulighed for at foretage omvalg af valgfag efter tilmeldingsperioden, dog senest tre uger efter semesterstart. Omvalg forudsætter, at det nye valgfag har samme ECTS-værdi som det oprindeligt valgte valgfag, at der er plads på det ønskede kursus og at der endnu ikke har været afviklet prøve i en eller flere dele af kurset.

Tilmelding til valgfag er bindende, og der er brugt et prøveforsøg, hvis den studerende ikke deltager i prøven. Den studerende har mulighed for at søge studienævnet om afmelding af valgfag for et givent semester. Valgfaget vil dog fortsat være en del af den studerendes forløb og skal bestås inden afslutning af uddannelsen. 

Udskiftning kan ikke finde sted, hvis den studerende har aflagt et prøveforsøg i en eller flere dele af valgfaget, som der søges udskiftning af. Studienævnet har ikke kompetence til at behandle sådanne ansøgninger fra de studerende. Studienævnet henviser til universitetets generelle information herom: Tilmelding til fag og prøver. 

Efter perioden for omvalg af valgfag, kan den studerende søge Det Naturvidenskabelige Studienævn om udskiftning af valgfag ved særlige omstændigheder, og at den studerende endnu ikke har aflagt prøveforsøg i en eller flere af kursets dele.

I tilfælde af, at et valgfag ikke længere udbydes, vil den studerende få særskilt besked om, at undervisningen ophører, og at udbuddet af prøver ligeledes har en tidsmæssig begrænsning. Information herom vil ligeledes fremgå af kursusbeskrivelsen. 

§ 7.10 - Talent

Jf. Talentbekendtgørelsen §§ 1 og 2

Uddannelsesinstitutioner på Uddannelses- og Forskningsministeriets område kan udbyde talentinitiativer i form af ekstra uddannelsesaktiviteter til talentfulde studerende, der er optaget på en videregående heltidsuddannelse ved institutionen, og enkeltfag fra en bachelor-, professionsbachelor- eller erhvervsakademiuddannelse ved institutionen til talentfulde elever på ungdomsuddannelser og øvrige maritime uddannelser. De enkelte institutioner fastsætter regler om talentinitiativer inden for bekendtgørelsens rammer.

Formålet med udbud af ekstra uddannelsesaktiviteter er at understøtte og styrke indsatsen for særligt talentfulde studerende på de videregående uddannelsesinstitutioner, sådan at en begrænset andel af de dygtigste og højt motiverede studerende får større faglige udfordringer end gennem de krav, der stilles ved den uddannelse, de er optaget på, samt får anerkendelse herfor på eksamensbeviset.

Studienævnets supplerende bestemmelser
Studerende under Studienævn for Farmaci har mulighed for at deltage i tværfakultære talentprogrammer, ekstracurriculære aktiviteter eller for at opnå udmærkelser på eksamensbeviset. Studienævnet henviser til SDU’s side om talentprogram.

§ 8 - Dispensation og klagemuligheder

§ 8.1 - Dispensation fra regler, fastsat af universitetet samt ordensregler

Ordensregler 

Der henvises til SDU’s ordensregler og bestemmelser om disciplinære foranstaltninger. 

For laboratoriearbejde specificeres endvidere, at studerende, der deltager i laboratoriearbejde, af sikkerhedsmæssige årsager ikke må indtage eller være påvirket af alkohol eller andre rusmidler. 

De studerende har, jf. Regler om disciplinære foranstaltninger over for de studerende ved SDU § 1 stk. 6, pligt til at rette sig efter anvisninger og påbud fra universitetets ansatte, herunder bortvisning fra laboratoriet.

Overtrædelse af retningslinjerne kan i henhold til Regler om disciplinære foranstaltninger over for de studerende ved SDU § 5 medføre sanktioner.


Jf. Uddannelsesbekendtgørelsen § 33

Universitetet kan, når det er begrundet i usædvanlige forhold, dispensere fra de regler i studieordningen, der alene er fastsat af universitetet.

§ 8.2 - Klage over eksamen

Jf. Eksamensbekendtgørelsen § 34
Klager over prøver eller anden bedømmelse, der indgår i eksamen, indgives af den studerende til universitetet. Klagen skal være skriftlig og begrundet. Klagen skal indgives senest 2 uger efter, at bedømmelsen er meddelt. Fristen løber dog tidligst fra den dato, der er oplyst for meddelelsen af bedømmelsen.

Studienævnets supplerende bestemmelser
Klager indsendes til nat-klager@sdu.dk. Der henvises til Det Naturvidenskabelige Fakultets informationsside om eksamensklager.

§ 8.3 - Klage over universitetets afgørelser

Jf. Uddannelsesbekendtgørelsen § 40
Universitetets afgørelser, for så vidt angår afslag eller delvis afslag på merit for beståede danske uddannelseselementer og forhåndsmerit for danske eller udenlandske uddannelseselementer, kan indbringes for et meritankenævn efter reglerne i bekendtgørelse om ankenævn for afgørelser om merit i universitetsuddannelser (meritankenævnsbekendtgørelsen).

Jf. Uddannelsesbekendtgørelsen § 42
Universitetets afgørelser efter denne bekendtgørelse kan indbringes for Styrelsen for Videregående Uddannelser af studerende, når klagen vedrører retlige spørgsmål. Fristen for indgivelse af klage er 2 uger fra den dag, afgørelsen er meddelt klageren. Klagen indgives til universitetet, der afgiver en udtalelse. Klageren skal have lejlighed til at kommentere universitetets udtalelse inden for en frist af mindst 1 uge. Universitetet sender klagen til styrelsen vedlagt udtalelsen og klagerens eventuelle kommentarer.

Jf. Eksamensbekendtgørelsen §§ 38, 39 og 43
En klager, der ikke har fået medhold i en eksamensklage, kan indbringe universitetets afgørelse af faglige spørgsmål for et af universitetet nedsat ankenævn, der træffer afgørelse. Klageren indgiver anken til universitetet. Anken skal være skriftlig og begrundet, og den skal indgives senest 2 uger efter, at universitetets afgørelse er meddelt klageren. Universitetet giver hurtigst muligt klageren meddelelse om ankenævnets afgørelse. Går afgørelsen ud på tilbud om ombedømmelse eller omprøve, skal klageren informeres om, at ombedømmelse eller omprøve kan resultere i en lavere karakter. Ankenævnets afgørelse kan ikke indbringes for anden administrativ myndighed.


§ 9 - Uddannelsens forankring

§ 9.1 - Hjemmel

Uddannelserne under Det Naturvidenskabelige Fakultet er tilrettelagt med hjemmel i følgende bekendtgørelser:

  • Uddannelsesbekendtgørelsen: Bekendtgørelse nr. 1328 af 15. november 2016 om bachelor- og kandidatuddannelser ved universiteterne
  • Eksamensbekendtgørelsen: Bekendtgørelse nr. 1062 af 30. juni 2016 om eksamen og censur ved universitetsuddannelser
  • Karakterbekendtgørelsen: Bekendtgørelse nr. 114 af 3. februar 2015 om karakterskala og anden bedømmelse ved uddannelser på Uddannelses- og Forskningsministeriets område
  • Bacheloradgangsbekendtgørelsen: Bekendtgørelse nr. 107 af 12. februar 2018 om adgang til bacheloruddannelser ved universiteterne 
  • Kandidatadgangsbekendtgørelsen: Bekendtgørelse nr. 106 af 12. februar 2018 om adgang til kandidatuddannelser ved universiteterne
  • Talentbekendtgørelsen: Bekendtgørelse nr. 597 af 8. marts 2015 om talentinitiativer på Uddannelses- og Forskningsministeriets område
  • Ph.d.-bekendtgørelsen: Bekendtgørelse nr. 1039 af 27. august 2013 om ph.d.-uddannelsen ved universiteterne og visse kunstneriske uddannelsesinstitutioner
  • Meritankenævnsbekendtgørelsen: Bekendtgørelse nr. 1517 af 16. december 2013 om ankenævn for afgørelser om merit i universitetsuddannelser 

§ 9.2 - Studienævn

Studienævn for farmaci

§ 9.3 - Censorkorps

Censorkorps for de famaceutiske uddannelser i Danmark

§ 9.4 - Koder

Ingen STO-kode fundet

§ 9.5 - Ikrafttrædelsesdato

01-09-2019

§ 9.6 - Gældende for studerende optaget fra og med

01-09-2016

§ 9.7 - Dato for godkendelse i studienævnet

05-02-2020

§ 9.8 - Dato for Dekanens godkendelse

§ 10 - Terminologi

§ 10.1 - Uddannelsens terminologi

ECTS står for European Credit Transfer System. ECTS-point er en angivelse af den tids- eller arbejdsmæssige belastning ved et uddannelsesforløb. 

60 ECTS-point svarer til ét års fuldtidsstudium. 1 ECTS-point svarer til en arbejdsbelastning mellem 25-30 timer. ECTS- point kan meritoverføres både nationalt og internationalt.