Studieordning for Bachelor (BA) i medievidenskab

Bacheloruddannelsen med centralt fag i medievidenskab

Bacheloruddannelsen med centralt fag i medievidenskab er et fuldtidsstudium, der udgør 135 ECTS. I kombination med et tilvalg/sidefag på 45 ECTS opnår den studerende en erhvervskompetence som bachelor (BA) og en faglig kompetence, der giver ret til at søge ind på en kandidatuddannelse.

Kompetencebeskrivelse
Formålet med bacheloruddannelsen med centralt fag i medievidenskab er at give den studerende kvalifikationer gennem fagspecifik og fagrelateret kunnen, viden og metode.

Uddannelsens kompetencemål opdeles i generelle og fagspecifikke kompetencemål. De generelle kompetencemål er de overordnede kompetencemål dimittenden har efter afslutning af uddannelsen, mens de fagspecifikke kompetencemål relaterer sig til uddannelsens kernefaglighed. Iht. ”Ny dansk kvalifikationsramme for videregående uddannelse” opdeles kompetencemål i viden, færdigheder og kompetencer:

Generelle kompetencemål:
Dimittenden skal

1. kunne afgrænse og definere et fagligt problem på et videnskabeligt niveau
   
2. kunne undersøge, analysere og løse faglige problemer ved hjælp af relevante faglige teorier og metoder samt relatere dette til aktuel forskning
3. kunne systematisere kompleks viden og data samt selektere og prioritere forhold, der er væsentlige for emnet
4. kritisk kunne vurdere fagets forskellige teorier og metoder
5. have en præcis og konsekvent begrebsanvendelse
6. kunne argumentere på et grundlæggende videnskabeligt grundlag
7. kunne indgå i en dialog på et fagligt grundlag
8. kunne fokusere og skabe sammenhæng i løsning af opgaver
9. tage kritisk stilling til alle benyttede kilder og dokumentere disse ved hjælp af referencer, noter og bibliografi
10. anvende et sprog – skriftligt og/eller mundtligt – der er emneorienteret, klart, præcist og korrekt
11. formidle faglige problemstillinger og løsningsmodeller, således at det bliver relevant og forståeligt for forskellige målgrupper
12. kunne håndtere komplekse og udviklingsorienterede situationer og kunne indgå i et samarbejde, herunder at kunne modtage og give konstruktiv kritik 
13. kunne arbejde selvstændigt, disciplineret, struktureret og målrettet, herunder også kunne overholde deadlines og formalia
14. anvende IT som et redskab i forbindelse med såvel informationssøgning som mundtlig og skriftlig formidling

Sammenhængen mellem kvalifikationsrammen for videregående uddannelser, uddannelsens kompetencemål og de enkelte fagelementers læringsmål fremgår af bilag 1. Uddannelsens faglige kompetencemål fremgår under punktet Studieforløb. 

Sidefag i medievidenskab
Sidefag i medievidenskab er et fuldtidsstudium, der udgør 95 ECTS, hvoraf 45 ECTS er på bachelorniveau, og 50 ECTS er på kandidatniveau. Sammen med en relevant kandidatuddannelse giver sidefaget på 95 ECTS undervisningskompetence inden for gymnasiesektoren.

Formålet med bachelorsidefag i medievidenskab er at give den studerende kvalifikationer gennem fagspecifik og fagrelateret kunnen, viden og metode.

Uddannelsens kompetencemål opdeles i generelle og fagspecifikke kompetencemål. De generelle kompetencemål er de overordnede kompetencemål dimittenden har efter afslutning af uddannelsen, mens de fagspecifikke kompetencemål relaterer sig til uddannelsens kernefaglighed. Iht. ”Ny dansk kvalifikationsramme for videregående uddannelse” opdeles kompetencemål i viden, færdigheder og kompetencer:

Generelle kompetencemål:
Se ovenfor under Generelle kompetencemål under Bacheloruddannelsen med centralt fag i medievidenskab

Studerendes mulighed for kontakt til relevant forskningsmiljø

Gennem undervisning, vejledning, studiegrupper og øvelser med tilknyttet underviser, gæsteforelæsninger o. lign. har den studerende mulighed for kontakt med forskere. Endvidere kan alle forskere kontaktes direkte enten via faste træffetider eller via mail. 

Humanioramodellen for aktiv læring og aktiverende undervisning

Humanioramodellen er en platform for udvikling og udformning af aktiverende undervisning og aktiv læring på det Humanistiske Fakultet. Hermed udmønter humanioramodellen Syddansk Universitets principper for uddannelse: aktiverende undervisning og aktiv læring. Modellen tager udgangspunkt i, at aktiv læring realiseres gennem deltagelse i flere forskellige former for undervisning og aktiviteter. Den viser samtidig, hvordan undervisningen kan være aktiverende på forskellig vis.

Humanioramodellen baserer sig på, at forskellige former for undervisningsaktiviteter foregår i forskellige ”rum”, der defineres af underviseres og studerendes respektive roller og ansvar.  Modellen synliggør, at den studerende har forskellige opgaver og roller i løbet af sit studium, herunder at deltage i forskellige aktiviteter og bidrage med en varietet af leverancer.

Studerendes studieaktiviteter organiseres og rammesættes i fire rum:

Underviseren planlægger og gennemfører aktiverende undervisning, herunder

• involverer alle fire rum under hensyntagen til det enkelte fags målbeskrivelse
• tydeliggør hvilket ansvar studerende har i forhold til deltagelse i de forskellige rum
• støtter studerendes tilegnelse af studiekompetence til at arbejde i de forskellige rum

Underviseren reflekterer således over hvilke aktiviteter, der kan foregå i de fire rum, og hvordan aktiviteterne hænger sammen med fagets mål og udprøvning. Uddannelsens ledelse sikrer, at de studerende samlet set har aktiviteter i alle fire rum i hvert semester, samt at undervisernes særlige kompetencer og styrkeområder udnyttes bedst muligt i implementeringen af modellen.

Modellen synliggør, at studerende har forskellige former for ansvar, opgaver og roller knyttet til deltagelse i de forskellige studieaktiviteter. Det forventes, at den studerende leverer forskellige typer produkter og ydelser i de forskellige rum. Den studerende bliver således bevidst om og fortrolig med forskellige studieaktiviteter og opgaveformer.

Undervisningsrum, hvor underviser har planlægningsansvar og er til stede
Dette undervisningsrum vil typisk indeholde forelæsninger og holdundervisning med aktiverende elementer, ekskursioner og workshops, hvor studerende deltager aktivt ved for eksempel at stille spørgsmål, reflektere, tage noter og bidrage til diskussioner i grupper og i plenum. 
Her kan eksempelvis summemøder, refleksionsspørgsmål, quizzes, udfærdigelse af begrebskort, mm. være aktiverende elementer, som underviseren kan gøre brug af.

Studierum, hvor underviser har planlægningsansvar, men ikke er til stede
Dette studierum vil typisk kunne indeholde gruppearbejde, øvelser, opgaveløsning og tilsvarende aktiviteter, som er rammesat af underviseren, og hvor den studerende deltager aktivt.
Eksempler på aktiviteter kan være arbejde med arbejdsspørgsmål til pensum, logbøger, bidrag til blogs eller wikier, indsamling af materiale til egen eller gruppes portfolio, feltarbejde mm.

Undervisningsrum, hvor underviser er til stede, men studerende har planlægningsansvar for konkrete delaktiviteter
Dette undervisningsrum vil typisk kunne indeholde gruppeoplæg, vejledning og spørgetimer og lignende aktiviteter inden for rammerne af kurset. Den studerende deltager aktivt ved for eksempel at afholde studenteroplæg, respondere på medstuderendes oplæg evt. med varierende opponentroller, tage initiativ til og forberede vejledning. I alle tilfælde kan der være tale om individuelt såvel som gruppebaseret arbejde.
Dette undervisningsrum kan eksempelvis rumme gruppeoplæg, flipped classroom, peerfeedback, case- og problembased learning, projektvejledning og spørgetimer.

Studierum, hvor studerende har planlægningsansvar, og underviser ikke er til stede
Dette studierum indeholder den studerendes selvstændige studier, aktiv deltagelse i selvorganiserede læsegrupper og fælles eksamensforberedelse, udarbejdelse af opgaver og andre studieprodukter.

Humanioramodellen er en overordnet model, som gælder for alle uddannelser, som er hjemmehørende under Det Humanistiske Fakultet. Modellen er både en beskrivelse af eksisterende praksis på de humanistiske uddannelser, hvor aktiverende pædagogiske former allerede spiller en stor rolle, og et pejlepunkt i forhold til den videre udvikling af undervisningen på fakultetet. Studienævnet for den enkelte uddannelse afgør i detaljen, hvordan modellen kommer til udtryk i den pågældende uddannelse.

Bacheloruddannelsen i medievidenskab består af

• Konstituerende fagelementer, 120 ECTS herunder
  - Videnskabsteori, 10 ECTS
  - Bachelorprojekt, 15 ECTS

samt

• Valgfag, 15 ECTS

Sidefag i medievidenskab (45 ECTS) består af

• Konstituerende fagelementer, 45 ECTS

Undervisningen på bacheloruddannelsen er lagt an på at lave en overgang fra de gymnasiale uddannelsers arbejdsformer og terminologi. Specielt tager medieteorifagene udgangspunkt i det kendskab til det moderne mediebillede og det arbejde med forskellige medier, som de studerende har været igennem i faget Dansk. Ligeledes bygges videre på den humanistiske og samfundsvidenskabelige tankegang samt de kritisk-analytiske evner, der er introduceret i f.eks. faget Historie. 

Didaktisk møder den studerende på sit studium forskellige formidlings- og læringsformer, fra forelæsning til gruppearbejder. Det er læringsformer, som den studerende kender fra gymnasiet. Når undervisningen foregår på store hold tilrettelægges der i sammenhæng hermed typisk mindre sessioner med en instruktor, der giver mulighed for dialog og øvelser. I det hele taget lægges der ved Medievidenskab vægt på faglig aktivering af de studerende for eksempel i form af casestudier, øvelser og oplæg. Der arbejdes i undervisningen ofte med cases og projektorienterede aktiviteter/forløb, hvilket den studerende også vil kende fra gymnasiet og det alment studieforberedende forløb (AT). Sammenfald, hvad angår formidlings- og læringsformer, medvirker alt i alt til, at overgangen fra gymnasium til universitet opleves lettere.

Desuden er der på første og andet semester iværksat en række foranstaltninger, der skal lette overgangen fra de gymnasiale uddannelser til universitetet. Dette inkluderer mødet med instruktorer (ældre studerende) til faglig indføring og træning samt målrettede aktiviteter såsom skriveworkshops, feedbackaktiviteter, litteratursøgnings-kurser osv. 

På Medievidenskab afholdes studiestartsprøven kort efter studiestart. Hvis prøven ikke er godkendt, har den studerende mulighed for at deltage i en omprøve, der afholdes ugen efter (senest den 15. september)

Studiestartsprøven består af:

• Deltagelse og gennemførsel af e-læringsforløb
• Undervisningsdeltagelse i første undervisningsgang i semestret i faget:
  Medieteori I - Print og Audiovisuelle medier

Begge delelementer skal være bestået for, at Studiestartsprøven er bestået som helhed. For nærmere oplysninger om prøven henvises til § 4 Fagbeskrivelsen for studiestartsprøven. Såfremt den studerende ikke består studiestartsprøven, kan den studerende ikke fortsætte på uddannelsen.

Generelle bestemmelser om studiestartsprøven

Studiestartsprøven skal afholdes senest 2 måneder efter uddannelsens studiestart, og resultatet skal være meddelt den studerende senest 2 uger efter prøvens afholdelse. Hvis prøven ikke er godkendt, har den studerende mulighed for at deltage i en omprøve, der afholdes senest 3 måneder efter uddannelsens studiestart. Den studerende har 2 prøveforsøg til at bestå studiestartsprøven.

Prøver, som indgår i førsteårsprøven, skal senest bestås inden udgangen af den studerendes første studieår efter studiestart, for at den studerende kan fortsætte uddannelsen. 

I førsteårsprøven indgår følgende prøver:

• Medieteori I - Print & audiovisuelle medier (10 ECTS)
• Medieteori II - Digital kommunikation (10 ECTS)
• Metode og undersøgelsesdesign 1 (10 ECTS)

Generelle bestemmelser om førsteårsprøven

På studier udbudt af Det Humanistiske Fakultet skal førsteårsprøven være bestået senest inden udgangen af 1. studieår efter studiestart for at den studerende kan fortsætte uddannelsen. Der henvises til eksamensbekendtgørelsens §§ 17 – 19.

For de fag, der er placeret på uddannelsens 1. semester, udbydes 1. og 2. prøveforsøg ved vintereksamen, og 3. prøveforsøg i den efterfølgende sommertermin. 

Jf. § 17 stk. 3 i Eksamensbekendtgørelsen udbydes der udelukkende 1. og 2. prøveforsøg ved sommereksamen for de fag, der er placeret på uddannelsens 2. semester.

Ved bedømmelsen af bachelorprojekt og andre størrre skriftlige opgaver skal der ud over det faglige indhold også lægges vægt på den studerendes stave- og formuleringsevne, uanset hvilket sprog eksamenspræstationen er affattet på.
 
Sprogbehandlingen i de skriftlige prøver eller i bachelorprojektet indgår i helhedsbedømmelsen af den pågældende præstation, idet det faglige indhold dog skal vægtes tungest.

Prøverne kan enten være eksterne eller interne.

Eksterne prøver bedømmes af én eller flere eksaminatorer og af én eller flere censorer, der er beskikket af Styrelsen for Videregående Uddannelse.

Interne prøver bedømmes af én eller flere undervisere (eksaminatorer) udpeget af universitetet blandt underviserne på universitetet.
 
For skriftlige stedprøver og skriftlige hjemmeopgaver, der bedømmes med bestået/ikke-bestået, gælder det at der kun medvirker en medbedømmer, såfremt en underviser har bedømt opgaven til ikke-bestået, eller såfremt underviseren er i tvivl om bedømmelsen. Dette gælder uanset, at det fremgår af eksamensbestemmelserne i de individuelle disciplinbeskrivelser, at det er en ”intern prøve med to eksaminatorer”.

Undervisnings- og eksamenssproget er i udgangspunktet dansk for uddannelser der udbydes på dansk, med mindre andet er nævnt i fagbeskrivelsen for den enkelte disciplin. Såfremt bemanding af undervisningen nødvendiggør dette, eller såfremt det er nødvendigt at tage hensyn til internationale studerendes deltagelse i undervisningen, kan studienævnet beslutte, at undervisnings- og/eller eksamenssproget i særlige tilfælde kan være et fremmedsprog.

Undervisnings- og eksamenssproget er i udgangspunktet engelsk for uddannelser der udbydes på engelsk, med mindre andet er nævnt i fagbeskrivelsen for den enkelte disciplin.

I uddannelser, der udbydes på dansk, aflægges prøverne på dansk, medmindre prøvens formål er at dokumentere den studerendes færdigheder i et fremmedsprog. Prøverne kan dog aflægges på svensk eller norsk i stedet for dansk, medmindre det er en del af prøvens formål at dokumentere færdigheder i dansk.

Hvis undervisningen i et fag har været afholdt på et fremmedsprog, aflægges prøven på dette sprog jf. studieordningens faglige del, medmindre det er en del af prøvens formål at dokumentere den studerendes færdigheder i dansk. Studienævnet kan dog træffe anden beslutning herom, jf. eksamensbestemmelserne for det enkelte fag.

Studienævnet kan i øvrigt, hvor forholdene gør det muligt, tillade studerende, der ønsker det, at aflægge en prøve på et fremmedsprog. Dette gælder dog ikke, hvis det er en del af prøvens formål at dokumentere færdigheder i dansk eller i et bestemt andet fremmedsprog.

Principper for valg af undervisnings- og prøveformer
Der arbejdes på uddannelsen med en række forskellige undervisnings- og prøveformer, som hver især er afstemt i forhold til de læringsmål, der er sat for de enkelte fag. I fag med et styrket fokus på tilegnelse af en specifik faglig viden, er undervisningen typisk holdundervisning eller forelæsninger kombineret med øvelser, og eksamensformen kan både være skriftlige opgaver og mundtlig eksamen, der udprøver de studerendes tilegnelse og selvstændige viderebearbejdelse af den pågældende viden. I fag med en praktisk, kreativ dimension prioriteres projektarbejde samt eksamensformer, hvor de studerende går til eksamen på baggrund af udarbejde medieprodukter og arbejdsdokumenter. Sigtet er at skabe sammenhæng mellem læringsmål, arbejdsformer, undervisningsformer og eksamenstype.

Beskrivelse/definition af undervisnings- og prøveformer

Undervisningsdeltagelse: 

Prøver, der aflægges ved undervisningsdeltagelse, forudsætter aktiv, regelmæssig og tilfredsstillende deltagelse i den pågældende undervisning. Ved aktiv forstås, at man deltager i de med undervisningen forbundne aktiviteter (almindelig forberedelse, mundtlige oplæg, mindre skriftlige opgaver, etc). Underviseren specificerer ved undervisningens start, hvad der forstås ved aktiv deltagelse, herunder hvor mange opgaver der skal udarbejdes. Med regelmæssig forstås deltagelse i mindst 80 % af de udbudte timer. Med tilfredsstillende forstås, at de skriftlige oplæg og opgaver bedømmes til bestået.

Registrering af deltagelse i undervisning sker enten via e-læringssystemet eller skriftlig protokol. Den foretrukne metode meddeles ved semesterstart. Som udgangspunkt kan der kun foretages registrering af tilstedeværelse ved en given undervisningsgang, såfremt den studerende har været fysisk tilstede i lokalet under hele undervisningsgangen.

Flere studerende kan bidrage til en opgave

Hvis der er mulighed for, at flere studerende kan bidrage til en opgave, vil dette være anført ved den enkelte disciplin. 

Forudsætninger for deltagelse i undervisningen

Der er ingen forudsætninger for deltagelse i undervisningen, med mindre andet er nævnt i beskrivelsen af den enkelte disciplin. 

Tekst og værk

Ved en original eller primær tekst forstås en teoretisk, historisk eller analytisk tekst, hvis forfatter er ophav til tekstens tema eller emne.

Ved en sekundær tekst forstås en teoretisk, historisk eller analytisk tekst, som er baseret på oplysninger fra en original eller primær tekst. Lærebogen er et eksempel på en sekundær tekst.

Et værk betegner en selvstændigt produceret eller opført tekst for eksempel en roman, en film, et teaterstykke, en tv-serie, en hjemmeside eller et computerspil. Et værk betegner således medietekster i bred forstand.

Bunden ugeopgave

Den studerende stilles af underviser et analytisk spørgsmål på baggrund af pensum og med udgangspunkt i et sæt af materialer. 

Fri skriftlig hjemmeopgave

Den frie skriftlige hjemmeopgave er en opgave, hvor fagets indhold og metoder bruges til at besvare en, inden for undervisningsfagets ramme, selvvalgt problemstilling. Den færdige opgave skal fremstå som en systematisk og afrundet behandling af den valgte problemstilling.

Rapport

Ved en eksamen i form af en rapport forstås en eksamen, hvor den studerende i samråd med en vejleder udarbejder en skriftlig rapport, typisk på baggrund af et projekt og/eller projektorienteret forløb. Længde af rapport fremgår af de enkelte eksamensbestemmelser. 

Generelle forhold ved skriftlig eksamen

Sideantallet angivet i eksamensbestemmelserne for de bundne opgaver, frie skriftlige hjemmeopgaver og rapport tæller kun selve opgaveteksten. Dvs. sideantallet er eksklusiv indholdsfortegnelse, litteraturliste, bilag og eventuelle resumeer.

Digital portefølje

I undervisningsforløbet og til eksamen udarbejder den studerende en digital portefølje, som indeholder udvalgte procesdokumenter (fx storyboard, skitser, tidlige prototyper, evalueringer, gruppeobservationer) samt en egenproduceret film eller prototype. Det skal ikke angives, hvem der er ansvarlig for de enkelte dele. Ved den individuelle mundtlige prøve eksamineres den studerende med udgangspunkt i den digitale portefølje og prototype, som dermed indgår i bedømmelsen. Der gives ikke karakter for digital portefølje og prototype. 

Mundtlig prøve med forberedelse

Den studerende trækker et spørgsmål på baggrund af pensum, som besvares i eksaminationen. Der er afsat forberedelsestid.

Generelle forhold ved mundtlige eksaminer

Til mundtlig eksamen skal alle studerende med formiddagstider møde op til den første tid om morgenen, og alle studerende med eftermiddagstider skal møde op til den første tid om eftermiddagen. Til eksamen medbringes dokumentation, hvoraf personnummer fremgår.

Sprog, stave- og formuleringsevne

Skriftlige opgaver og rapporter skal overholde normale formkrav til videnskabelig fremstilling, herunder grammatik og retskrivning. Fremstillingen skal være klar, idiomatisk og korrekt. Litteraturhenvisninger og noter skal være fyldestgørende og i overensstemmelse med international videnskabelig praksis.

I alle prøver indgår en bedømmelse af eksaminandens skriftlige og/eller mundtlige fremstillingsform. Denne bedømmelse kan påvirke karaktergivningen i både opad og nedadgående retning.

Der kan træffes disciplinære foranstaltninger over for studerende ved eksamenssnyd eller forstyrrende adfærd ved eksaminer jf. Regler om disciplinære foranstaltninger over for de studerende ved Syddansk Universitet.

Universitetet kan tilbyde særlige prøvevilkår til studerende med fysisk eller psykisk funktionsnedsættelse og til studerende med et andet modersmål end dansk, når universitetet vurderer, at det er nødvendigt for at ligestille disse studerende med andre i prøvesituationen. Det er en forudsætning, at der med tilbuddet ikke sker en ændring af prøvens niveau. Der henvises til § 7 i eksamensbekendtgørelsen.

Der er ingen forudsætninger for deltagelse i undervisningen eller prøver med mindre andet er nævnt i beskrivelsen af den enkelte disciplin.

Digitale prøver
Alle skriftlige stedprøver på universitetet er digitale. Skriftlige stedprøver afvikles således på computer, medmindre andet er angivet i disciplinbeskrivelserne. For skriftlige stedprøver, der afvikles på computer, gælder Syddansk Universitets regelsæt for skriftlige stedprøver.

Hjælpemidler
Det fremgår af eksamensbestemmelserne for de enkelte fag, hvilke hjælpemidler der må anvendes.

Generelt gælder, at

• alle fildelingstjenester (herunder fx Dropbox, Googledocs, Bb Content System)
• alle sociale medier (herunder fx Facebook, Messenger)
• al kommunikation

ALTID er forbudt at bruge under eksamen, uanset om internet er tilladt som hjælpemiddel.

Mundtlige prøver:

Det fremgår af eksamensbestemmelserne hvorvidt hjælpemidlerne må benyttes i forberedelsestiden og/eller under eksaminationen.

• Ingen hjælpemidler: Man må medbringe skrivematerialer og lommeregner
• Alle skriftlige hjælpemidler: Man må medbringe bøger, artikler, kompendier, noter, opgavebesvarelser, ordbøger (trykte), lommeregner
• Alle hjælpemidler minus internet: Man må medbringe (trykte, skrevne og i elektronisk form) bøger, artikler, kompendier, noter, opgavebesvarelser, ordbøger (CD-rom og lignende samt trykte), computer, lommeregner
• Alle hjælpemidler plus internet (dog ikke kommunikation): Man må medbringe (trykte, skrevne og i elektronisk form) bøger, artikler, kompendier, noter, opgavebesvarelser, ordbøger (CD-rom og lignende samt trykte og online-versioner), lommeregner, computer samt internet
  

Skriftlige stedprøver:

• Ingen hjælpemidler: Skrivematerialer (herunder PC uden internetadgang), lommeregner og digital pen
• Alle hjælpemidler minus internet: (trykte, skrevne og i elektronisk form) Bøger, artikler, kompendier, noter, opgavebesvarelser, ordbøger (CD-rom og lignende samt trykte), lommeregner, digital pen
• Alle hjælpemidler plus internet: (trykte, skrevne og i elektronisk form) Bøger, artikler, kompendier, noter, opgavebesvarelser, ordbøger (CD-rom og lignende samt trykte og online), lommeregner, digital pen samt internet

Prøverne tilrettelægges som individuelle prøver eller som gruppeprøver. Ved såvel en individuel prøve som en gruppeprøve skal der foretages en individuel bedømmelse af de studerendes præstationer, og der skal gives individuelle karakterer.

Det fremgår af de enkelte fagbeskrivelser, hvis en prøve er tilrettelagt som en gruppeprøve. Såfremt en prøve er tilrettelagt som en gruppeprøve, fremgår det af fagbeskrivelsen, hvor mange studerende, der højst kan deltage i den enkelte gruppeprøve og om den studerende har mulighed for at vælge en individuel prøve.

Hvis en afleveret skriftlig opgavebesvarelse ikke opfylder krav om individualisering eller formkrav fastsat de enkelte fagbeskrivelser, kan opgavebesvarelsen afvises. Hvis opgavebesvarelsen afvises, skal der ikke gives en bedømmelse og den studerende har brugt et prøveforsøg, jfr. § 24 stk. 3 i eksamensbekendtgørelsen.

Der henvises til eksamensbekendtgørelsens § 4 og til eksamensbestemmelserne i de respektive fagbeskrivelser.

• Forside
• Indholdsfortegnelse
• Abstract (resumé)
• Litteraturliste
• Bilag

Studienævnet skal i forbindelse med optagelse behandle ansøgninger om merit jf. adgangsbekendtgørelsens § 32.

Studienævnet skal behandle ansøgninger om forhåndsmerit, såfremt en studerende som del af sin uddannelse ønsker

1. at tage fag på en udenlandsk videregående uddannelsesinstitution,
2. at tage fag på andre danske universiteter eller
3. at tage andre fag på SDU, end dem der indgår i den studieordning, hvorunder den studerende er indskrevet, og som ikke allerede er godkendt af studienævnet som en del af valgfagsudbuddet.

Der henvises til § 47 i uddannelsesbekendtgørelsen.

Studienævnet kan i enkelttilfælde bevilge meritoverførsel for fag taget f.eks. ved et andet universitet. Generelle bestemmelser om meritoverførsel skal forelægges dekanen. Der henvises til § 46 i uddannelsesbekendtgørelsen.

For bachelor- og kandidatstuderende samt professionsbachelorstuderende på Det Humanistiske Fakultet gælder Regler for tilmelding til fag og prøver på SDU.

Herudover gælder følgende:
Bachelorstuderende tilmeldes fag på første semester jf. § 3 stk. 2 i Regler for tilmelding til fag og prøver på SDU.

Fag udbydes altid i henhold til nyeste studieordning. Der udbydes en ordinær prøve og en omprøve i umiddelbar tilknytning til undervisningens udbud. Det tredje prøveforsøg udbydes efter næste ordinære udbud af undervisning. Der eksamineres altid efter nyeste studieordning, herunder nyeste pensum.

Jf. § 8 i Regler om tilmelding til fag og prøver på SDU fastlægges 2. og 3. prøveforsøg i fag, der udfases eller ikke længere udbydes, således: studerende der ikke består faget ved den ordinære prøve skal tilmelde sig omprøven (2. prøveforsøg) i samme eksamenstermin eller i umiddelbar forlængelse heraf. Framelding kan ikke finde sted. Studerende der ikke selv tilmelder sig vil blive tilmeldt af universitetet. Studerende, der ikke består faget ved omprøven, skal tilmelde sig det 3. prøveforsøg ved den næstkommende eksamenstermin efter sidste ordinære undervisningsudbud (fx hvis sidste ordinære undervisningsudbud var foråret 2016 udbydes det tredje prøveforsøg ved eksamensterminen vinter 2016/2017). Framelding kan ikke finde sted. Studerende der ikke selv tilmelder sig vil blive tilmeldt af universitetet. Der eksamineres altid i henhold til nyeste studieordning, herunder nyeste pensum.

Reglerne om udfasning af fag og tilmelding til 2. og 3. prøveforsøg er gældende i henhold til ovenstående med mindre andet er fastsat i den enkelte fagbeskrivelse eller i overgangsbestemmelserne for uddannelsen. Se punktet Overgangsordninger.

I de tilfælde, hvor tilmelding til et fag forudsætter, at et tidligere fag er gennemført og bestået, skal den studerende, som ikke har bestået 1. og 2. prøveforsøg, have mulighed for at tilmelde sig omprøve i samme eksamenstermin (3. prøveforsøg). Universitetet skal sikre, at 3. prøveforsøg i forudsætningsfaget ligger forud for den ordinære prøve i det senere fag.

Studerende på bacheloruddannelsen kan få lov til at være tilmeldt kandidatfag, mens bacheloruddannelsen afsluttes. Se studieordningen for den relevante kandidatuddannelse for nærmere regler. 

Der henvises til § 6 stk. 2 i uddannelsesbekendtgørelsen.

For bachelor- og kandidatstuderende på Det Humanistiske Fakultet gælder SDU’s Regler for seneste afslutning af bachelor-, professionsbachelor og kandidatuddannelser.

Der henvises til § 20 i eksamensbekendtgørelsen.

For studerende optaget på en bachelor- og kandidatuddannelse på Det Humanistiske Fakultet den 1. september 2015 eller senere gælder SDU’s regler for studieaktivitet.

Det følger heraf, at studerende som minimum skal have bestået prøver på i alt 45 ECTS-point hvert studieår. Kravet administreres som et akkumuleret studieaktivitetskrav.

Udover ovennævnte regler for studieaktivitet gælder, at universitetet bringer indskrivningen til ophør for studerende, der ikke har bestået mindst en prøve i en sammenhængende periode på mindst et år. Studiestartsprøven opfylder ikke dette krav til studieaktivitet. Studienævnet kan dispensere fra ovenstående studieaktivitetskrav, hvis der foreligger usædvanlige forhold. Hvis der konstateres manglende studieaktivitet efter 1. studieår, kontaktes den studerende med tilbud om vejledning og eventuelle støtteforanstaltninger med henblik på genoptagelse af studieaktiviteten.

Bachelorprojektet skal demonstrere den studerendes evne til på kvalificeret vis at formulere, analysere og bearbejde problemstillinger inden for et afgrænset fagligt emne.

Emnet for bachelorprojektet godkendes af en vejleder.

Bachelorprojektet skal have en vægt på 15 ECTS. Sideomfanget fremgår af fagbeskrivelsen for bachelorprojektet. Se afsnittet Uddannelsens terminologi for nærmere bestemmelser om, hvad der er inkluderet i sideomfanget.

Bachelorprojektet skal forsynes med et resumé på et fremmedsprog. Der henvises til eksamensbekendtgørelsens § 26 stk. 2. Resuméets omfang og sprog fremgår af fagbeskrivelsen for bachelorprojektet.

Bachelorprojektet placeres på studiets 5. semester.

Den studerendes skal have valgt emne og vejleder i slutningen af 4. semester. Emnerne for projekterne godkendes af vejlederen, og der udbydes vejledningsforløb.

Såfremt der udbydes BA-seminar fremgår det af fagbeskrivelsen for bachelorprojektet.

Der udbydes to ordinære afleveringsfrister med tilhørende omprøve for BA-projekter. Afleveringsfristen for BA-projektet er henholdsvis 1. december ved vintereksamen og 15. maj ved sommereksamen. Der udbydes en omprøve ved henholdsvis vintereksamen med afleveringsfrist 1. februar og sommereksamen med afleveringsfrist 15. august. For begge eksamensterminer gælder det, at den studerende skal have deltaget i den ordinære prøve for at kunne deltage i omprøven.

Vejledning i forbindelse med BA-projektet 

På Humaniora gives der 6 timers vejledning inden aflevering.

De 6 timer omfatter selve vejledningen såvel som den tid vejlederen skal bruge på at forberede sig.  

Hvornår og hvordan vejledningen gives fastsættes i dialog mellem den studerende og vejlederen. Vejlederen skal sikre, at tilbuddet om vejledningen fordeles over hele perioden.

I de tilfælde, hvor den studerende ikke afleverer et BA-projekt eller ikke består BA-projektet, skal den studerende kontakte vejlederen med henblik på afklaring af det videre forløb.

Udarbejdes BA-projektet i gruppe gives der 6 timers vejledning til den enkelte studerende.

Eksempel på gruppe med to studerende:
Når to studerende skriver bachelorprojekt sammen, har de stadig 6 timers vejledning hver (6+6). Modtager den ene studerende vejledning i én time, er der forbrugt én time. Modtager to studerende vejledning sammen i én time, har de brugt én time hver (1+1). Forberedelse til vejledning tæller ikke dobbelt. Hvis vejleder fx forbereder sig 1 time til et vejledningsmøde, tæller dette 1 time, uanset om der deltager én eller flere studerende i vejledningsmødet.

I de tilfælde, hvor en gruppe af studerende ikke afleverer et BA-projekt eller ikke består BA-projektet, skal gruppen kontakte vejlederen med henblik på afklaring af det videre forløb.

Eksempler på hvordan vejledning kan planlægges:

• Enten 3 møder af en times varighed spredt ud over hele periode.
• Eller 1 møde af en times varighed før godkendelse af emne, 2 møder af en times varighed spredt ud over perioden efter godkendelse af emne.
• Eller 2 møder af 30 minutters varighed før godkendelse af emne, 2 møder af en times varighed efter godkendelse af emne.
  

Individuelt tilrettelagte tilvalg
På bacheloruddannelser med 135 ECTS centralt fag inkl. bachelorprojekt (15 ECTS) + 45 ECTS sidefag/tilvalg kan der indgå et individuelt tilrettelagt tilvalg.

Tilvalget kan bestå af fag på bachelorniveau fra både SDU, andre universiteter i Danmark og i udlandet og evt. i kombination med et projektorienteret forløb. Endvidere kan tilvalget bestå af fag fra en tidligere uddannelse.

Tilvalget skal have et fagligt sammenhængende forløb.

Disciplinerne skal tilsammen vægte 45 ECTS. Minimum 15 ECTS af det samlede tilvalg skal være bedømt med ekstern censur, og 30 ECTS af tilvalget skal være bedømt efter 7-trinsskalaen.

Der må ikke være sammenfald mellem fag på centralfaget og de 45 ECTS på tilvalget.

Et projektorienteret forløb kan indgå i tilvalget. Det vægter 15 ECTS og bedømmes med bestået/ikke bestået.

Det er ikke muligt at ændre på forhåndsgodkendte fag i et tilvalg, hvis forløbet kan gennemføres som planlagt.

Fagsammensætningen må ikke være studietidsforlængende.

Bachelorer med et individuelt tilrettelagt tilvalg kan kun fortsætte på en et-faglig kandidatuddannelse på centralfaget eller en kandidatuddannelse i et andet fagområde.

Tilvalget skal navngives med en titel inkl. en engelsk oversættelse.

De nærmere frister for ansøgninger om individuelle tilrettelagte tilvalg fremgår af de enkelte uddannelsers studiesider.

Den studerende skal via valgfagene på uddannelsen

• uddybe sit kendskab til områder med relevans for medievidenskab
• opnå en bredere kompetence inden for medievidenskab
  

Valgfag kan principielt tages ved en hvilken som helst højere læreanstalt i Danmark eller udlandet, når blot indholdet er af relevans for medievidenskab. Hvis en studerende ønsker at tage et valgfag ved en anden højere læreanstalt eller et andet studienævn under det humanistiske fakultet, skal vedkommende henvende sig til studienævnet for Medievidenskab og sikre sig, at valgfaget kan godkendes.

Studienævnet kan, når det er begrundet i usædvanlige forhold, dispensere fra de regler i studieordningen, der alene er fastsat af universitetet.

Klage over prøver eller anden bedømmelse, der indgår i eksamen, skal indbringes for dekanen senest 2 uger efter, at resultatet af eksamen er bekendtgjort. Klagen skal være skriftlig og begrundet.

I henhold til § 52 i uddannelsesbekendtgørelsen kan universitetets afgørelser efter denne bekendtgørelse indbringes for Styrelsen for Forskning og Uddannelse af studerende, når klagen vedrører retlige spørgsmål. Fristen for indgivelse af klage er 2 uger fra den dag, afgørelsen er meddelt klageren. Klagen indgives til universitetet, der afgiver en udtalelse. Klageren skal have lejlighed til at kommentere universitetets udtalelse inden for en frist af mindst 1 uge. Universitetet sender klagen til styrelsen vedlagt udtalelsen og klagerens eventuelle kommentarer.

Uddannelsen udbydes i henhold til bekendtgørelse nr. 1328 af 15. november 2016 om bachelor- og kandidatuddannelser ved universiteterne.

Aktuelle overgangsordninger for uddannelsen fremgår af studieforløbene for de relevante årgange under punktet Studieforløb.

Afleveringsfrister
Alle afleveringsfrister for eksamensopgaver, specialer og BA-projekter offentliggøres i studiets samlede eksamensplan. Såfremt afleveringsfristen falder på en lørdag, søndag eller helligdag betragtes førstkommende hverdag som rettidig aflevering.

ECTS
ECTS, det europæiske meritoverførselssystem, er oprettet under Erasmus-programmet. ECTS-point er en værdi, der tillægges en kursusenhed med henblik på at beskrive den samlede arbejdsindsats, som kræves fra den studerende for at gennemføre denne, i form af undervisningsdeltagelse, forberedelse, evt. opgaveskrivning, eksamensforberedelse mv. 60 ECTS-points svarer til 1 årsværk og til 1680 arbejdstimer for den studerende. Et undervisningsfag på 10 ECTS-point svarer således til 280 arbejdstimer.

Normalside
1 normalside (ns.) = 2400 typeenheder

Time
1 undervisningstime er 45 minutter.

Typeenhed
Herved forstås ethvert typografisk element, dvs. ikke blot bogstaver og tal, men også interpunktionstegn og mellemrum.