Studieordning for Bachelor i matematik og [sidefag]

Jf. Uddannelsesbekendtgørelsen §§ 1-2

Bachelor- og kandidatuddannelser er selvstændigt afrundede forskningsbaserede uddannelsesforløb på et fastsat antal ECTS-point (European Credit Transfer System), der skal kvalificere den studerende til selvstændigt at varetage erhvervsfunktioner på baggrund af kundskaber og metodiske færdigheder inden for et eller flere fagområder. Et fagområde består af et fag eller en gruppe af beslægtede fag inden for naturvidenskab.

Formålet med bacheloruddannelserne er at:

1. indføre den studerende i et eller flere fagområders videnskabelige discipliner, herunder fagområdet teori og metode, sådan at den studerende opnår en bred faglig viden og kunnen,
2. give den studerende den faglige viden og de teoretiske og metodiske kvalifikationer og kompetencer, sådan at den studerende bliver i stand til selvstændigt at identificere, formulere og løse komplekse problemstillinger inden for fagområdets relevante bestanddele, og
3. give den studerende grundlag for udøvelse af erhvervsfunktioner og forat kvalificere sig til optagelse på en kandidatuddannelse.

Studienævnets supplerende bestemmelser

Den naturvidenskabelige bachelor- og kandidatuddannelse i matematik beskæftiger sig med matematiske discipliner, som ofte har deres udspring i problemer fra naturvidenskab, teknik og økonomi. Et af fagets styrker er, at det formår at omsætte disse problemer til en abstrakt begrebsverden, hvor de kan løses ved hjælp af matematisk formalisme, som ultimativt kan reduceres til, hvilke konklusioner, der logisk kan udledes ud fra nogle få grundantagelser og ”aftalte spilleregler”. Ikke desto mindre spiller intuitionen fra ”den virkelige verden” en betydelig rolle i al matematisk teori. For de fleste kræver det både tid og en ihærdig indsats at tilegne sig den omtalte logiske måde at ræsonnere på. Til gengæld viser al erfaring, at netop en grundig oplæring i ”den matematiske tænkemåde” er en efterspurgt kompetence i store dele af erhvervslivet og af stor nytte indenfor de naturvidenskabelige, tekniske og økonomiske fag generelt.

Bacheloruddannelsen i matematik har til hovedformål at uddanne bachelorer, der har:

• grundlæggende kundskaber inden for det matematiske fagområde
• evne til at formulere og løse matematiske problemer og kan ræsonnere matematisk, herunder analysere og opstille matematiske beviser
• kvalifikationer, der retter sig mod et videre forskningsbaseret uddannelsesforløb

Læringsudbytte

Læringsudbyttet for uddannelser ved Det Naturvidenskabelige Fakultet beskrives i henhold til ”Kvalitetsrammen for videregående uddannelser” via tre overordnede kategorier:

• Viden: Denne kategori er specifikt relateret til den enkelte uddannelse eller det enkelte fag og dækker forståelses- og refleksionsniveauet inden for et fagområde i relation til områdets begreber, teorier, metoder eller videnskabelige problemstillinger.

• Færdigheder: Denne kategori er rettet eksplicit mod varetagelsen af praktiske færdigheder, professionel etik og ansvarlighed.

• Kompetencer: Kategorien omhandler dimittendernes personlige og selvstændige anvendelse af viden og færdigheder. Disse kompetencer er almene kompetencer, der ikke er snævert koblet til den enkelte uddannelse eller det enkelte fag og dækker f.eks. evne til analyse og abstrakt tænkning, en vidensøgende indstilling, evne til at indgå i fagligt og tværfagligt samarbejde, kommunikative færdigheder og evne til at tilegne sig ny viden og strukturere egen læring.

Uddannelsens didaktiske og pædagogiske grundlag er baseret på SDU’s bærende principper om aktiverende undervisning og aktiv læring. Dette implementeres på naturvidenskab i praksis ved anvendelse af trefase-modellen for undervisning, hvor de tre faser er introfasen, træningsfasen og studiefasen.

• I introfasen skabes den fælles faglige referenceramme for teori, modeller og begreber gennem underviserens brug af varierende undervisningsmetoder.

• Træningsfasen bruges af de studerende til at danne egne erfaringer og fordybe sig i stoffet gennem aktivt arbejde og dialog med underviser.

• Studiefasen er det underviser-uafhængige læringsrum der foregår uden undervisers tilstedeværelse og hvor den studerende selvstændigt opnår faglige, personlige og sociale kompetencer i forhold til forståelse af og fordybelse i det naturvidenskabelige fagområde.

Studienævnets supplerende bestemmelser:
Studienævnet henviser til de generelle sider på sdu.dk om takster for efter- og videreuddannelse 

• Dansk A
• Engelsk B
• Matematik A

Jf. Uddannelsesbekendtgørelsen § 6
Bachelor- og kandidatuddannelserne opbygges af et antal moduler. Et modul er et fagelement eller en gruppe af fagelementer, der har som mål at give den studerende en helhed af faglige kvalifikationer og kompetencer inden for en nærmere fastsat tidsramme angivet i ECTS-point, og som afsluttes med en eller flere prøver inden for bestemte eksamensterminer, der er angivet og afgrænset i studieordningen. 

Studienævnets supplerende bestemmelser

Bacheloruddannelserne ved Det Naturvidenskabelige Fakultet på SDU er bygget op med en struktur bestående af et førsteår med fælles implementering af fakultetets pædagogiske og didaktiske principper, et centralt fag og et eventuelt sidefag placeret på 3. studieår. Uddannelserne tilrettelægges efter en af følgende opbygninger:

1. En et-faglig uddannelse på 180 ECTS
   
2. En to-faglig uddannelse på 180 ECTS med et centralt fag på 135 ECTS inden for det naturvidenskabelige fagområde, der      kombineres med et tilvalg inden for det naturvidenskabelige fagområde på 45 ECTS. 
3. En to-faglig uddannelse på 180 ECTS med et centralt fag på 135 ECTS inden for det naturvidenskabelige fagområde, der kombineres med et sidefag på 45 ECTS inden for det naturvidenskabelige fagområde. Det centrale fag og sidefaget er inden for den gymnasiale fagrække. 
4. En to-faglig uddannelse på 180 ECTS med et centralt fag på 135 ECTS inden for det naturvidenskabelige fagområde, der kombineres med et sidefag/tilvalg på 45 ECTS uden for det naturvidenskabelige fagområde. Det centrale fag og sidefaget er inden for den gymnasiale fagrække. 
5. Et sidefag på 45 ECTS inden for det naturvidenskabelige fagområde, der kombineres med et centralt fag uden for det naturvidenskabelige fagområde. Sidefaget og det centrale fag er inden for den gymnasiale fagrække.
6. Et tværfagligt tilvalg på 45 ECTS inden for det naturvidenskabelige fagområde, der kombineres med et centralt fag uden for det naturvidenskabelige fagområde.

Bacheloruddannelserne ved Det Naturvidenskabelige Fakultet på SDU opbygges af konstituerende fagelementer for uddannelsens faglige kompetence og identitet, herunder førsteårsprojekt, innovationsprojekt, fagspecifikke kurser og bachelorprojekt svarende til mindst 90 ECTS. De konstituerende fagelementer indeholder fagets videnskabsteori. Hertil kommer valgfag på mindst 10 ECTS og støttefag.

Studienævnets supplerende bestemmelser for bacheloruddannelse i matematik: 

Bacheloruddannelsen i matematik har som udgangspunkt har et fælles første år med anvendt matematik, hvor grundlæggende emner og redskaber inden for matematik læres, såsom calculus, algebra og analyse. På andet og tredje studieår undervises de studerende i øvrige matematiske discipliner såsom differentialligninger, statistik, programmering, videregående analyse, topologi og kompleks analyse. Der afsluttes med et bachelorprojekt, hvor en afgrænset videnskabelig problemstilling belyses forskningsmæssigt, i teoretisk og/eller eksperimentel kontekst.

Kursusbeskrivelser - generelt

Kursusbeskrivelserne er den del af studieordningen, der beskriver det enkelte fagelement. Kursusbeskrivelser kan opdateres to gange årligt efter studienævnets godkendelse.

De til enhver tid godkendte kursusbeskrivelser kan ses i læseplanen på Det Naturvidenskabelige Fakultets hjemmeside. 

Den til enhver tid gældende læseplan og de gældende modulbeskrivelser indeholder oplysning om:

• Fagelementets danske og engelske titel
• Fagelementets niveau (bachelor-, kandidat- eller ph.d.-kurser)
• Ansvarligt institut og underviser
• Omfang i ECTS-point 
• Indgangskrav
• Forventede forudsætninger
• Formål
• Målbeskrivelse
• Indhold
• Undervisningssprog
• Prøveform
• Undervisningsform
• Tidsmæssig placering
• Hvornår fagelementet sidst er opdateret

Kursusbeskrivelsens nummer angiver niveauet:

• 2XX: Ph.d.-kurser
• 5XX: Bachelorkurser
• 8XX: Kandidatkurser

Ved mindre end fem tilmeldte studerende kan kurset have en anden undervisningsform, end der er angivet i den godkendte kursusbeskrivelse. Ved mindre end fem tilmeldte til et valgfrit kursus, kan kurset aflyses.

For at sikre uddannelsernes kvalitet, indeholder kursusbeskrivelserne en beskrivelse af hvordan det enkelte kursus relaterer sig til den enkelte uddannelsens øvrige kurser og bidrager til uddannelsens kompetenceprofil.

Overgangsregler

Studerende på ordinære- og deltidsuddannelser kan opleve, at undervisning eller prøver som er en del af uddannelsen ikke længere bliver udbudt. Ligeledes vil en studieordning kunne ophøre og erstattes af en ny studieordning. Den studerende vil blive informeret om, hvilke konsekvenser ophøret af undervisning, prøver eller studieordning vil have for deres videre studieforløb. I forbindelse med, at undervisning, prøver eller studieordning ophører, vil der blive opstillet en række overgangsregler.

Af overgangsreglerne vil der fremgå følgende:

• Hvornår der udbydes undervisning for sidste gang.
• Hvornår der udbydes prøver for sidste gang.
• Hvilken undervisning du eventuelt skal følge i stedet for ophørt undervisning.
• Hvilken/hvilke prøver du skal gennemføre i stedet for den/de prøver der ikke længere udbydes.
• Eventuelle bestemmerlser om merit fra ophørte studieordninger til nyeste studieordning
• Eventuelle bestemmelser om servicetilmelding til prøver.
• Hvorvidt udmeldelse kan ske, hvis overgangsreglerne ikke følges.

Indhold, niveau og læringsaktiviteter for fagelementer på bacheloruddannelsernes førsteår er tilrettelagt under hensyntagen til uddannelsens adgangskrav. (Del)kursus-ansvarlige for kurser, som bygger direkte oven på viden fra den adgangsgivende ungdomsuddannelse, er informeret om uddannelsens adgangskrav og har adgang til information om det faglige indhold i de centrale adgangsgivende fag fra ungdomsuddannelsen.

Bacheloruddannelsen er gennemført, når den studerende har opnået:

   a) karakteren 02 eller derover i alle prøver, som bedømmes efter 7-trinsskalaen 

   b) bedømmelsen bestået i alle prøver, som bedømmes med bestået/ikke bestået

   c) bedømmelsen godkendt i alle prøver, der bedømmes med godkendt/ikke godkendt og   

   d) godkendelse af alle prøver, der godkendes ved undervisningsdeltagelse. 

Jf. Eksamensbekendtgørelsen § 16

• FF500 Introduktion til fællesskab, fag og forskning (5 ECTS)
• MM505 Lineær algebra (5 ECTS)
• MM536 Calculus for matematik (10 ECTS)
• MM537 Introduktion til matematiske metoder (5 ECTS)
• MM551 Algebra 1 (5 ECTS)

Jf. Eksamensbekendtgørelsen § 26

Jf. Karakterbekendtgørelsen §§ 9 og 10

Jf. Eksamensbekendtgørelsen § 6

De studerendes kvalifikationer bedømmes ved eksaminer. Bedømmelsen kan foretages på grundlag af:

   a) afsluttende mundtlig eksamen

   b) afsluttende skriftlig eksamen

   c) praktiske prøver

   d) en eller flere skriftlige eller mundtlige eksaminer afholdt i forbindelse med undervisningen

   e) en eller flere opgavebesvarelser, kursusarbejder eller rapporter afleveret til bedømmelse i forbindelse med undervisningen

   f) studieophold bedømmes bestået/ikke bestået ved intern prøve (portfolio)

   g) deltagelse i undervisning, øvelser, studiekredse, seminarer eller lignende

   eller en kombination af to eller flere af punkterne a – g.

Valg af prøveform i det enkelte kursus sker under hensyntagen til flere faktorer. Der skal som udgangspunkt være en klar sammenhæng mellem det enkelte kursus’ formål, indhold, læringsaktiviteter og prøveformen, således at eksamensresultatet i det enkelte kursus afspejler den studerendes grad af opfyldelse af kursets læringsmål. For uddannelsen i sin helhed tilstræbes en variation af prøveformer på tværs af kurser, således at de studerende samlet set udprøves i de forskellige typer af viden, færdigheder og kompetencer, som er repræsenteret i uddannelsens kompetenceprofil. Dette skal sikre, at den studerendes samlede eksamensresultat afspejler den studerendes grad af opfyldelse af uddannelsens læringsmål.

Der afholdes som hovedregel ordinære prøver i tilknytning til undervisningens afslutning i henholdsvis efterårs- og forårssemestret. Kurser afviklet i efterårssemestret eksamineres som hovedregel i januar, mens kurser afviklet i forårssemestret som hovedregel eksamineres i juni. Den nøjagtige placering af prøver vil fremgå af eksamensplanen, som kan ses på fakultetets hjemmeside. Datoer for ordinær prøve for eksamenselementer, der afvikles i forbindelse med undervisningen, offentliggøres på kursets side i Blackboard.

Afmelding af prøver er ikke muligt efter tilmelding til undervisningen. Såfremt man ikke deltager i prøven, bruger man et prøveforsøg. Hvis den studerende er forhindret i at deltage i prøven på grund af sygdom, indsendes lægeerklæring til Studieservice (via SPOC). Accepteres lægeerklæring, tæller udeblivelsen ikke som et brugt prøveforsøg. Der henvises til SDU’s overordnede eksamensregler på universitetets hjemmeside.

Jf. Eksamensbekendtgørelsen § 14

Jf. Eksamensbekendtgørelsen § 13

Den studerende har 3 prøveforsøg til at bestå en prøve. Universitetet kan tillade yderligere forsøg, hvis der foreligger usædvanlige forhold. I vurderingen af om der foreligger usædvanlige forhold, kan spørgsmålet om studieegnethed ikke indgå. En studerende, der anden gang skal have sin undervisningsdeltagelse bedømt, kan forlange at aflægge prøve i stedet. Universitetet kan dog fastsætte i studieordningen, at dette ikke gælder for studiestartsprøven. Undervisningsdeltagelse, hvortil der knytter sig praktiske øvelser, kan ikke erstattes af en prøve. 

Jf. Eksamensbekendtgørelsen § 17

Universitetet fastsætter i studieordningen for bacheloruddannelsen, hvilke prøver den studerende skal deltage i inden udgangen af det første studieår efter studiestart (førsteårsprøven). Den studerende skal senest bestå de prøver, som indgår i førsteårsprøven, inden udgangen af den studerendes andet studieår efter studiestart, for at den studerende kan fortsætte uddannelsen. Universitetet kan fastsætte i studieordningen, at førsteårsprøven skal være bestået inden udgangen af første studieår efter studiestart. Denne bestemmelse gælder, uanset om den studerende har gennemført tre prøveforsøg.

Studienævnets supplerende bestemmelser:

Den studerende kan søge Det Naturvidenskabelige Studienævn om yderligere prøveforsøg, såfremt der foreligger usædvanlige forhold. Der henvises til studienævnets vejledning om dispensationsansøgninger. Studerende har to prøveforsøg til at bestå studiestartsprøven. Førsteårsprøven skal være bestået inden udgangen af første studieår, også selv om der ikke har været mulighed for tre prøveforsøg.

Jf. Eksamensbekendtgørelsen § 3

Jf. Eksamensbekendtgørelsen § 10

Jf. Eksamensbekendtgørelsen § 7

Jf. Eksamensbekendtgørelsen § 9

Jf. Eksamensbekendtgørelsen § 4

Jf. Bacheloradgangsbekendtgørelsen § 17 og Kandidatadgangsbekendtgørelsen § 4

Jf. Uddannelsesbekendtgørelsen § 38

Jf. Uddannelsesbekendtgørelsen §§ 36 og 37

Jf. Uddannelsesbekendtgørelsen § 33

Jf. Uddannelsesbekendtgørelsen § 7

Jf. Uddannelsesbekendtgørelsen § 9

Jf. Uddannelsesbekendtgørelsen § 5

• En bacheloruddannelser skal være afsluttet på normeret tid + 1 år
• En 2-årige kandidatuddannelser skal være afsluttet på normeret tid + ½ år
• En 2½-årige kandidatuddannelser skal være afsluttet på normeret tid + ½ år

Jf. Bacheloradgangsbekendtgørelsen § 34 og Kandidatadgangsbekendtgørelsen § 20
Universitetet kan fastsætte regler om, at indskrivningen bringes til ophør for studerende, der ikke har bestået mindst én prøve i en sammenhængende periode på mindst 1 år.

Jf. Eksamensbekendtgørelsen § 20
Universitetet kan fastsætte regler om, at studerende løbende eller for enkelte studieår skal bestå prøver opgjort i ECTS-point (studieaktivitetskrav) for at kunne fortsætte på uddannelsen. Kravet kan fastsættes til prøver med et samlet omfang på højst 45 ECTS-point for hvert studieår. Universitetet skal sikre, at den studerende får mulighed for 3 prøveforsøg i de fag eller fagelementer, som indgår i et eventuelt studieaktivitetskrav. Universitetet kan tillige fastsætte, at et studieaktivitetskrav fraviges, hvis den studerende er iværksætter eller formand i en frivillig organisation under Dansk Ungdoms Fællesråd (DUF). Universitetet kan dispensere fra et studieaktivitetskrav, hvis den studerende er eliteidrætsudøver, eller hvis der foreligger usædvanlige forhold.

Studienævnets supplerende bestemmelser
Indskrivningen bringes til ophør, når en studerende ikke har bestået mindst én prøve i en sammenhængende periode på mindst 1 år. Deltagelse i studiestartsprøven tæller ikke med som en del af studieaktivitetskravet om beståelse af mindst én prøve i en sammenhængende periode på mindst 1 år. 

Studerende der ikke optjener 30 ECTS pr. semester, varsles med tilbud om vejledning og eventuelle støtteforanstaltninger. Før indskrivningen bringes til ophør, adviseres den studerende herom med angivelse af dato for ophør af indskrivning. 

Studieaktivitetskravet på SDU udmøntes som et såkaldt akkumuleret studieaktivitetskrav. I henhold til SDU’s generelle regler for studieaktivitet skal bachelor- og kandidatstuderende bestå minimum 45 ECTS pr. studieår.

Bestemmelserne i dette afsnit omfatter ikke indskrivning under Åben Uddannelse.

Jf. Uddannelsesbekendtgørelsen § 16

Jf. Bacheloradgangsbekendtgørelsen § 36 og Kandidatadgangsbekendtgørelsen § 22
Studerende kan få orlov fra en uddannelse efter regler, der fastsættes af universitetet. Studerende kan i orlovsperioden ikke deltage i undervisningen inden for den pågældende uddannelse. Den studerende kan ikke deltage i eksaminer eller prøver inden for uddannelsen i det semester eller tilsvarende, hvor den studerende har eller har haft orlov.

Studienævnets supplerende bestemmelser:
Studienævnet henholder sig til, at studerende kan søge orlov fra uddannelsen efter ’Regler om orlov for studerende ved SDU’.

Jf. Uddannelsesbekendtgørelsen § 7
Universitetet fastsætter i studieordningen regler om tilmelding til fag eller fagelementer og om udvælgelseskriterier til valgfag. Universitetet anvender faglige kriterier som udvælgelseskriterier. Hvis det ikke er muligt at fastsætte faglige kriterier, kan universitetet anvende lodtrækning som udvælgelseskriterium. Universitetet må ikke anvende alder som udvælgelseskriterium.

Studienævnets supplerende bestemmelser:
Enkelte valgfri kurser, der udbydes af Det Naturvidenskabelige Fakultet, har deltagerbegrænsning. Hvis der er flere tilmeldte til et kursus, end begrænsningen angiver, prioriteres de rettidigt tilmeldte. Principperne for prioriteringen er angivet i den enkelte kursusbeskrivelse for kurser med deltagerbegrænsning.

For ph.d.-kurser gælder det, at ph.d.-studerende til enhver tid vil have førsteprioritet til kurset.

Gymnasierettede sidefag 

Jf. Uddannelsesbekendtgørelsen § 17

Bacheloruddannelser, der giver andgang til kandidatuddannelser, skal opbygges af et centralt fag og et sidefag, hvor det centrale fag udgør hovedvægten på uddannelsen. Det centrale fag og sidefaget skal være inden for den gymnasiale fagrække.

Studienævnets supplerende bestemmelser

På bacheloruddannelserne under Det Naturvidenskabelige Fakultet er sidefag placeret på tredje studieår. På kandidatuddannelserne under Det Naturvidenskabelige Fakultet er sidefag placeret på andet og tredje semester. For studerende med et ikke-naturvidenskabeligt centralfag kan sidefaget være placeret anderledes.

Tilmelding til bachelorsidefag skal finde sted inden 1. april på andet studieår via https://dans.stads.dk. Studienævnet henviser til de generelle retningslinjer for tilmelding på http://www.sdu.dk/information_til/studerende_ved_sdu/vejledning/under_studiet/indskrivning_paa_tilvalg. Tilmelding til kandidatsidefag finder sted i forbindelse med ansøgning om optagelse på kandidatuddannelsen.

Tilvalg

Jf. Uddannelsesbekendtgørelsen § 24

Universitetet kan træffe bestemmelse om, at kandidatuddannelser, der består af et centralt fag, skal kombineres med et tilvalg inden for eller uden for det centrale fags fagområde. Tilvalget kan bestå enten af fagpakker sammensat af universitetet eller af valgfag sammensat af den studerende. Universitetet kan bestemme, at valgfag sammensat af den studerende skal godkendes af universitetet.

Studienævnet supplerende bestemmelser

Det Naturvidenskabelige Studienævn har sammensat ét bachelortilvalg i biologisk antropologi, rettet mod studerende med et ikke-naturvidenskabeligt centralfag, samt en række kandidattilvalg, rettet mod studerende med naturvidenskabeligt centralfag.  På de naturvidenskabelige uddannelser er der ikke mulighed for, at studerende kan sammensætte individuelle tilvalg.

Tilmelding til kandidattilvalg finder sted i forbindelse med ansøgning om optagelse på kandidatuddannelsen.

Valgfag

Jf. Uddannelsesbekendtgørelsen §§ 16 og 22

Universitetet fastsætter i studieordningen for den enkelte uddannelse valgfag på mindst 10 ECTS-point.

Studienævnets supplerende bestemmelser:
Uddannelserne under Det Naturvidenskabelige Studienævn omfatter valgfag på mindst 10 ECTS-point. Valgfag defineres som udgangspunkt som alle kurser, der udbydes af Det Naturvidenskabelige Fakultet, og som ikke er obligatoriske på det valgte studium. Valgfag kan defineres mere specifikt i de fagspecifikke studieordninger, ligesom der kan være anført begrænsninger i de enkelte kursusbeskrivelser.

Kurser, hvor der er sammenfald med konstituerende fagelementer (herunder støttefag), eller hvor der er sammenfald med allerede beståede fagelementer, kan ikke godkendes som valgfag eller meritoverføres til uddannelsen. 

Kurser på bachelorniveau, der ligger inden for det centrale fags område, kan ikke godkendes som valgfag eller meritoverføres til kandidatuddannelsen.

Den studerende har pligt til at tilmelde sig valgfag på det relevante studietrin svarende til det antal ECTS, der fremgår af det fagspecifikke studieforløb. Tilmeldingen foregår via SDU Student Selvbetjening (https://sso.sdu.dk/) inden for den fastsatte tidsfrist. Tilmelding til undervisningen giver adgang til kursets side i e-learn.sdu.dk.

Studerende har mulighed for at foretage omvalg af valgfag efter tilmeldingsperioden, dog senest tre uger efter semesterstart. Omvalg forudsætter, at det nye valgfag har samme ECTS-værdi som det oprindeligt valgte valgfag, at der er plads på det ønskede kursus og at der endnu ikke har været afviklet prøve i en eller flere dele af kurset.

Tilmelding til valgfag er bindende, og der er brugt et prøveforsøg, hvis den studerende ikke deltager i prøven. Den studerende har mulighed for at søge studienævnet om afmelding af valgfag for et givent semester. Valgfaget vil dog fortsat være en del af den studerendes forløb og skal bestås inden afslutning af uddannelsen. 

Udskiftning kan ikke finde sted, hvis den studerende har aflagt et prøveforsøg i en eller flere dele af valgfaget, som der søges udskiftning af. Studienævnet har ikke kompetence til at behandle sådanne ansøgninger fra de studerende. Studienævnet henviser til universitetets generelle information herom: Tilmelding til fag og prøver. 

Efter perioden for omvalg af valgfag, kan den studerende søge Det Naturvidenskabelige Studienævn om udskiftning af valgfag ved særlige omstændigheder, og at den studerende endnu ikke har aflagt prøveforsøg i en eller flere af kursets dele.

I tilfælde af, at et valgfag ikke længere udbydes, vil den studerende få særskilt besked om, at undervisningen ophører, og at udbuddet af prøver ligeledes har en tidsmæssig begrænsning. Information herom vil ligeledes fremgå af kursusbeskrivelsen. 

Jf. Talentbekendtgørelsen §§ 1 og 2

Uddannelsesinstitutioner på Uddannelses- og Forskningsministeriets område kan udbyde talentinitiativer i form af ekstra uddannelsesaktiviteter til talentfulde studerende, der er optaget på en videregående heltidsuddannelse ved institutionen, og enkeltfag fra en bachelor-, professionsbachelor- eller erhvervsakademiuddannelse ved institutionen til talentfulde elever på ungdomsuddannelser og øvrige maritime uddannelser. De enkelte institutioner fastsætter regler om talentinitiativer inden for bekendtgørelsens rammer.

Formålet med udbud af ekstra uddannelsesaktiviteter er at understøtte og styrke indsatsen for særligt talentfulde studerende på de videregående uddannelsesinstitutioner, sådan at en begrænset andel af de dygtigste og højt motiverede studerende får større faglige udfordringer end gennem de krav, der stilles ved den uddannelse, de er optaget på, samt får anerkendelse herfor på eksamensbeviset.

Studienævnets supplerende bestemmelser
Studerende under Det Naturvidenskabelige Studienævn har mulighed for at deltage i tværfakultære talentprogrammer, ekstracurriculære aktiviteter eller for at opnå udmærkelser på eksamensbeviset. Studienævnet henviser til SDU’s side om talentprogram.

Ordensregler 

Der henvises til SDU’s ordensregler og bestemmelser om disciplinære foranstaltninger. 

For laboratoriearbejde specificeres endvidere, at studerende, der deltager i laboratoriearbejde, af sikkerhedsmæssige årsager ikke må indtage eller være påvirket af alkohol eller andre rusmidler. 

De studerende har, jf. Regler om disciplinære foranstaltninger over for de studerende ved SDU § 1 stk. 6, pligt til at rette sig efter anvisninger og påbud fra universitetets ansatte, herunder bortvisning fra laboratoriet.

Overtrædelse af retningslinjerne kan i henhold til Regler om disciplinære foranstaltninger over for de studerende ved SDU § 5 medføre sanktioner.

Jf. Uddannelsesbekendtgørelsen § 33

Jf. Eksamensbekendtgørelsen § 34

Jf. Uddannelsesbekendtgørelsen § 40

Uddannelserne under Det Naturvidenskabelige Fakultet er tilrettelagt med hjemmel i følgende bekendtgørelser:

• Uddannelsesbekendtgørelsen: Bekendtgørelse nr. 1328 af 15. november 2016 om bachelor- og kandidatuddannelser ved universiteterne
• Eksamensbekendtgørelsen: Bekendtgørelse nr. 1062 af 30. juni 2016 om eksamen og censur ved universitetsuddannelser
• Karakterbekendtgørelsen: Bekendtgørelse nr. 114 af 3. februar 2015 om karakterskala og anden bedømmelse ved uddannelser på Uddannelses- og Forskningsministeriets område
• Bacheloradgangsbekendtgørelsen: Bekendtgørelse nr. 107 af 12. februar 2018 om adgang til bacheloruddannelser ved universiteterne 
• Kandidatadgangsbekendtgørelsen: Bekendtgørelse nr. 106 af 12. februar 2018 om adgang til kandidatuddannelser ved universiteterne
• Talentbekendtgørelsen: Bekendtgørelse nr. 597 af 8. marts 2015 om talentinitiativer på Uddannelses- og Forskningsministeriets område
• Ph.d.-bekendtgørelsen: Bekendtgørelse nr. 1039 af 27. august 2013 om ph.d.-uddannelsen ved universiteterne og visse kunstneriske uddannelsesinstitutioner
• Meritankenævnsbekendtgørelsen: Bekendtgørelse nr. 1517 af 16. december 2013 om ankenævn for afgørelser om merit i universitetsuddannelser