translation.lazy-loading-fagbesks
0 /
translation.lazy-loading-profiler
0 /

Studieordning for Diplomingeniør i maskinteknik

Studienævnet for uddannelserne ved Det Tekniske Fakultet
Uddannelsestitler:
  • Diplomingeniør i maskinteknik
  • Bachelor of Engineering in Mechanical Engineering
ECTS-point: 210
Byer: Odense
Terminer: Efterårx
Ikrafttrædelsesdato: 01-02-2020
Gældende for studerende optaget pr.: 01-09-2019

Version: Arkiv

§ 1 - Beskrivelse af uddannelsen

§ 1.1 - Stamblad

Uddannelsestitler

Diplomingeniør i maskinteknik (Professionsbachelor)

ECTS-point

210

Sprog

Dansk

Byer

Odense

Niveau

Diplomingeniør

§ 1.2 - Gældende for studerende optaget pr.

01-09-2019

§ 1.3 - Uddannelsens formål, herunder evt. faglig profil og specialiseringer

Diplomingeniøruddannelsen har til formål at kvalificere den studerende til nationalt og internationalt at varetage erhvervsfunktioner, hvor han/hun skal: 

  • omsætte tekniske forskningsresultater samt naturvidenskabelig og teknisk viden til praktisk anvendelse ved udviklingsopgaver og ved løsning af tekniske problemer. 
  • Kritisk tilegne sig ny viden inden for relevante ingeniørmæssige områder.
  • Selvstændigt løse forekommende ingeniørmæssige arbejdsopgaver.
  • Planlægge, realisere og styre tekniske og teknologiske anlæg og herunder være i stand til at inddrage samfundsmæssige, økonomiske, miljø- og arbejdsmiljømæssige konsekvenser i løsningen af tekniske problemer.
  • Indgå i samarbejds- og ledelsesmæssige funktioner og sammenhænge på et kvalificeret niveau sammen med mennesker, der har forskellig uddannelsesmæssig, sproglig og kulturel baggrund.
  • Uddannelsen skal herudover kvalificere de studerende til at deltage i videre uddannelse.

Diplomingeniøruddannelsen er normeret til 3½ årsværk. Et årsværk er en fuldtidsstuderendes arbejde i 1 år og svarer til 60 ECTS-point. Uddannelsens længde svarer således til 210 ECTS-point. Herudover gennemføres værkstedspraktik. 

Diplomingeniøruddannelsen indeholder

  • obligatoriske fagelementer
  • tilvalgsfag
  • værkstedspraktik
  • ingeniørpraktik
  • bachelorprojekt (fremover benævnt afgangsprojekt). 

§ 1.4 - Didaktisk og pædagogisk grundlag

Den Syddanske Model for Ingeniøruddannelser

Diplomingeniøruddannelsen er en professions- og udviklingsbaseret videregående uddannelse, der kvalifi-cerer den studerende til at udøve erhvervsfunktioner og fungere selvstændigt inden for det ingeniørfaglige område. Formålet med uddannelsen er desuden at kvalificere den studerende til videreuddannelse

Alle uddannelser på Syddansk Universitet er tilrettelagt i overensstemmelse med universitetets bærende principper for uddannelse. For diplom- og civilingeniøruddannelserne er principperne udmøntet i uddannelseskonceptet 'Den Syddanske Model for Ingeniøruddannelser', fremover benævnt DSMI.  

Ved at udbyde og gennemføre ingeniøruddannelser på basis af DSMI sikrer universitetet at de nyuddannede ingeniører fra universitetet er i besiddelse af en høj professionel standard baseret på beherskelse af en række centrale kompetencer, der efterspørges på arbejdsmarkedet såvel som inden for forskningsverdenen.

Nedenfor er hovedpunkterne fra uddannelseskonceptet gengivet -  uddannelseskonceptet DSMI i sin fulde længde findes i elektronisk udgave på Det Tekniske Fakultets hjemmeside.

Indhold og kompetencer

  • Fagligheden står i centrum, og alle ingeniøruddannelser på Syddansk Universitet har derfor rod i forsknings- og udviklingsmiljøer med høj international standard. Der leveres forsknings- og undervisning på alle niveauer af uddannelserne, således at hensynet til både grundforskning og praksisnær anvendt forskning og udvikling i samarbejde med erhvervslivet bliver tilgodeset.
  • Uddannelserne skal skabe moderne, helstøbte ingeniører. Lærings- og evalueringsmiljøet er derfor baseret på aktiverende undervisning og aktiv læring, der stimulerer de studerende til at tænke og arbejde problemorienteret, projektorienteret og tværfagligt. Der arbejdes både i teams og selvstændigt, og der lægges vægt på innovation og refleksion.
  • Uddannelserne skal modne de studerende til at kunne løse opgaver i en international kontekst. De studerende færdes gennem hele studiet i et miljø med internationale undervisere og forskere, internationale medstuderende og i løbet af studiet vil de studerende også skulle indgå i projektgrupper på tværs af sproglige og kulturelle forskelle. Rammerne for uddannelserne er tilrettelagt, så det giver gode muligheder for udlandsophold ligesom der vil være krav til de studerende om at gennemføre undervisningsforløb på engelsk, jf. § 3.
  • For at sikre dimittendernes værdi på arbejdsmarkedet umiddelbart efter endt uddannelse, rummer uddannelserne en høj grad af erhvervsrelevans. Dette sikres primært gennem de studerendes deltagelse i den integrerede ingeniørpraktik og via eksternt projektsamarbejde med virksomheder. Disse aktiviteter sikrer, at de studerendes faglighed løbende bringes i anvendelse i konkret og tidssvarende kontekst.
  • Alle studerende anspores til iværksætteri - konkret gennem den i uddannelsen integrerede virksomheds- og forretningsforståelse - og mere generelt gennem et lærings- og evalueringsmiljø, som stimulerer de studerendes initiativ, kreativitet og ansvarlighed.
  • I løbet af studiet samarbejder alle studerende mindst én gang med studerende fra andre ingeniørretninger eller andre uddannelser om en løsning af en kompleks, tværfaglig problemstilling i tæt samarbejde med en virksomhed. Dette tværfaglige samarbejde organiseres ud fra princippet om 'experts in teams'.

Struktur og læringsmiljø

Overordnet kan samspillet mellem studiestruktur, kompetencer samt lærings- og evalueringsmiljøet i ingeniøruddannelserne ved Syddansk Universitet fremstilles således:

  • I den praktiske tilrettelæggelse af studieforløbet er der lagt afgørende vægt på, at undervisnings- og prøveformer er relevante og tidssvarende, og at disse understøtter de studerendes tilegnelse af de centrale kompetencer. Det tilstræbes herved, at de studerende får et meget dynamisk uddannelsesliv, hvor den enkelte forventes at være aktiv medspiller og tage ansvar for egen læring. Den studerende "lærer at lære", så han/hun senere hurtigt kan sætte sig ind i nye og komplekse problemstillinger ligesom de studerende igennem hele studiet anspores til selvstændighed såvel som til samarbejde.
  • Med det formål at styrke både den faglige fordybelse og anvendelsen af fagligheden samt den enkeltes fortsatte motivation for faglig og personlig udvikling på et arbejdsmarked under hastig forandring, er der i uddannelseskonceptet bevidst arbejdet med at integrere de teknisk-faglige og de bredere ingeniørkompetencer.
  • Med DSMI tilbyder Syddansk Universitet de studerende et attraktivt og relevant uddannelsesforløb med gode erhvervsmuligheder her og nu. Nøgleordene er aktiverende undervisning og aktiv læring som udmøntes gennem projektorienteret samarbejde og problembaseret læring. Formålet er at uddanne helstøbte ingeniører med høj faglighed og med de bedste forudsætninger for fortsat personlig og faglig udvikling.

§ 3 - Detaljeret information om uddannelsens opbygning og progression

§ 3 - Uddannelsens titel og profiler

Diplomingeniøruddannelsen i Maskinteknik

§ 3.1 - Overordnet opbygning og struktur

Uddannelsens fagsøjler
Kompetencerne opbygges via den studerendes arbejde med emner fra 6 fagsøjler. Der er progression inden for det enkelte emne. En progression der op gennem studiet fører til de endelige kompetencer.

På det enkelte semester bindes de faglige emner sammen af et semestertema. Semestertemaet danner en fælles ramme for projektarbejdet og teoriundervisningen på det pågældende semester.

I den sidste del af studiet er der mulighed for faglig fordybelse og specialisering gennem valgfag, projekter, ingeniørpraktik og afgangsprojekt.

De 6 fagsøjler er:
  • Naturvidenskabeligt grundlag
  • Mekanisk konstruktion
  • Energiteknik
  • Måleteknik og styringsteknik
  • Virksomhed og samfund
  • Personlige og læringsmæssige kompetencer
Naturvidenskabeligt grundlag
Emnerne i denne fagsøjle virker dels som selvstændigt værktøj for maskiningeniøren i dennes job og dels som nødvendigt teoretisk grundlag for mange af de faglige discipliner, der indgår i de andre fagsøjler. Desuden giver denne fagsøjle meget af den teoretiske indsigt og forståelse, der er nødvendig, hvis den studerende ønsker at læse videre til f.eks. civilingeniør.

Matematik
  • Vektorbegreber og regneregler
  • Funktioner med en eller flere variable
  • Differentiation og integration
  • Ekstremværdier og grænseværdier
  • Parameterfremstilling
  • Hyperbolske funktioner
  • Lineær algebra
  • Matrixregning
  • Egenværdiproblemer
  • Polære funktioner
  • Differentialligninger
  • Komplekse tal
  • Matematiske modeller

Statistik

  • Deskriptiv statistik (middelværdi, varians og spredning)
  • Tilfældige eksperimenter
  • Sandsynlighedsregning
  • Stokastiske variable og sandsynlighedsfordelinger
  • Usikkerhedsberegning
  • Regressionsanalyse
  • Statistisk forsøgsplanlægning

Fysik

  • Partiklers kinematik og dynamik
  • Stive legemers kinematik og dynamik
  • Relativ bevægelse for mekaniske systemer
  • Massemidtpunkt og masseinertimoment
  • Stive legemers energi
  • Arbejde og energi
  • Statik og styrkelære
  • Kraftsystemer og ligevægtsbetingelser
  • Belastningstyper og understøtningsreaktioner
  • Stangkræfter i gitterkonstruktioner
  • Snitkræfter og momenter i bjælke- og rammekonstruktioner
  • Statiske arealmomenter og arealinertimomenter
  • Normal-, bøjnings-, forskydnings- og vridningsspændinger
  • Spændingstilstand og transformation af spændingstilstand
  • Tøjninger og deformationer
  • Statisk ubestemte konstruktioner
  • Sammenhæng mellem spændings- og tøjningstilstand
  • Brudhypoteser
Mekanisk konstruktion
Emnerne i denne fagsøjle er et meget væsentligt bidrag til opbygning af maskiningeniørens faglige kompetencer inden for produktudvikling og konstruktion af mekaniske konstruktioner. Denne fagsøjle er i høj grad med til at adskille maskiningeniøren fra andre diplomingeniører.

  • Materialer og teknologi
  • Materialeegenskaber
  • Teknologiske processer
  • Støbeprocesser
  • Svejseprocesser
  • Hærdning
  • Korrosion
  • Overfladebehandling
  • Rustfrit stål
  • Aluminium
  • Legeringer
  • Plastmaterialer
  • Maskinelementer
  • Skruer og bolte
  • Fjedre
  • Aksler
  • Energitransmission
  • Lejer
  • Tandhjul
  • Elektriske maskiner
  • Elektriske kredsløb og magnetiske felter
  • Sinusformet vekselstrøm
  • Jævnstrømsmaskiner
  • Transformere
  • 1- og 3-faset induktionsmaskiner
  • Frekvensomformere
  • Computer Aided Engineering
  • Konstruktionsmetoder
  • Computer Aided Design, CAD-konstruktionsprincipper
  • Finite Element Method, FEM-elementtyper og FEM-analysetyper
  • Computerized Fluid Dynamics, CFD
  • Simulering af bevægelse og dynamik
  • Product Data Management System, PDM
Energiteknik
Emnerne i denne fagsøjle er et meget væsentligt bidrag til opbygning af maskiningeniørens faglige kompetencer inden for produktudvikling og konstruktion af energitekniske anlæg og maskiner. Denne fagsøjle er i høj grad med til at adskille maskiningeniøren fra andre diplomingeniører.

  • Termodynamiske systemer og tilstandsvariable
  • Lukkede og åbne termodynamiske systemer
  • Reversible og irreversible termodynamiske processer
  • Termodynamikkens 1. og 2. hovedsætning
  • Rene stoffers termodynamiske egenskaber
  • Entropi
  • Faseændringer
  • Køle- og varmepumpeprocesser
  • Fugtig luft
  • Strømningsprocesser i rør, dyser og diffusorer
  • Arbejdsprocesser, dampkraftanlæg og gasturbineanlæg
  • Forbrændingsprocesser og forbrændingsmotorer
  • Varmetransmission ved ledning, stråling og konvektion
Måleteknik og styringsteknik
Emnerne i denne fagsøjle giver maskiningeniøren en viden og forståelse inden for elektroteknik og elektronik og bidrager således til at give maskiningeniøren en bred faglig kompetenceprofil. Denne fagsøjle er desuden med til at sikre en anvendelsesorienteret profil.

  • Målemetoder
  • Måleudstyr, herunder Strain Gauges og andre elektriske sensorer
  • Målesignal og støj
  • Modstande, kondensatorer, transistorer og operationsforstærkere
  • Dataopsamling og behandling
  • Styrings- og reguleringssystemer
  • Blokdiagram, dets komponenter og overføringsfunktion
  • Reguleringsprincipper, reguleringssløjfens egenskaber og simulering
  • Centrifugalpumper og reguleringsventiler
  • Boolsk algebra herunder ladderdiagram
  • Forsøg med PLC-programmering og indstilling af PID-regulator

Virksomhed og samfund

Emnerne i denne fagsøjle bidrager med fagligheder ud over de rent maskintekniske fagligheder og giver dermed maskiningeniøren helhedsforståelse og overblik.

  • Produktudviklingsprocessens faser og værktøjer
  • Projektarbejdsformen
  • Projektstyring
  • Projektroller
  • Arbejdsmiljø og ergonomi
  • Normer, regler, standarder og lovgivning
  • Kalkulation
  • Virksomhedsforståelse
  • Skriftlig præsentation
  • Grafisk præsentation, herunder 3D- og 2D-CAD
  • Mundtlig præsentation
  • Videnskabsteori og videnskabelige metoder
  • Innovation og iværksætteri
Personlige og læringsmæssige kompetencer
Emnerne i denne fagsøjle bidrager dels til maskiningeniørens endelige kompetenceprofil, men er desuden nødvendige under studiet for en effektiv indlæring af emnerne i de øvrige fagsøjler.

Personlige kompetencer
  • Samarbejde
  • Engagement
  • Initiativ
  • Ansvar
  • Etik
  • Dannelse
  • Evne til at perspektivere egen læring

Læringsmæssige kompetencer
  • Udvælgelse, indsamling, analyse og vurdering af datamateriale
  • Formidling af arbejdsresultater under arbejdsformer, som fordrer refleksion, samarbejde og selvstændighed


Semesterbeskrivelse for 1. semester
SEMESTERTEMA
Temaet er ”Produktudvikling”.
Der produktudvikles et simpelt produkt ud fra et givent projektoplæg. Den faseopdelte produktudviklingsproces anvendes.

VÆRDIARGUMENTATION
Produktudvikling er i sig selv et vigtigt og centralt element i maskiningeniørens kompetenceprofil. Desuden er det vigtigt, at de nye studerende hurtigt får indblik i uddannelsens forskellige fagligheder og i maskiningeniørernes arbejds- og ansvarsområder. Dette opnås gennem produktudviklingsprojektet, idet dette på en helt naturlig måde inddrager en stor del af maskiningeniøruddannelsens fagligheder og discipliner. Dette overblik vil senere i studiet give den studerende en bedre forståelse for betydningen af de forskellige fagligheder og deres indbyrdes relationer.

KOMPETENCEMÅL
Den studerende
  • har overblik over produktudviklingsprocessens faser og værktøjer
  • kan beskrive, vurdere og vælge tekniske, økonomiske og miljømæssige sammenhænge i produktet, der udvikles
  • har grundlæggende kendskab til materialer og processer, statik og styrkelære samt produktionsøkonomi
  • har forståelse for grundlæggende matematik
  • kan etablere arbejdsdygtige projektgrupper samt strukturere projektarbejdet
  • kan fremlægge produktudviklingsprojektets resultat, såvel mundtligt som skriftligt og grafisk

MODULER
Semesteret indeholder:
  • M-IFG1- Ingeniørfagligt grundlag 1 (10 ECTS)
  • M-PTE1 - Produktudvikling (20 ECTS)

Begge moduler er obligatoriske og udgør sammen med M-PTE2 førsteårsprøven.

SAMMENHÆNG
Modulet M-IFG1 omhandler faglighederne matematik samt statik og styrkelære. Undervisningen i dette modul skal give grundlæggende færdigheder, der kan benyttes i forbindelse med styrkemæssige overvejelser i projektarbejdet i M-PTE1. Endvidere skal modulet fungere som et vigtigt fundament for undervisningen i de efterfølgende semestre. Desuden giver dette modul noget af den teoretiske indsigt og forståelse, der er nødvendig, hvis den studerende ønsker at læse videre til f.eks. civilingeniør.

Modulet M-PTE1 skal give forståelse for produktudviklingsprocessen samt projektarbejdsformen. Det centrale og engagerende element er de studerendes arbejde med et konkret produktudviklingsprojekt. I modulet undervises der i fagligheder, der giver de studerende en viden, der direkte kan anvendes i projektarbejdet. Da de studerende gennem projektarbejdet stifter bekendtskab med væsentlige ingeniørrelevante problemstillinger, der behandles yderligere på de efterfølgende semestre, bliver projektet på 1. semester således fundament og referenceramme for det videre studium og er således med til at sikre sammenhængen på langs i studiet.

Semesterbeskrivelse for 2 semester
SEMESTERTEMA
Temaet er ”Projektstyring”.
Der produktudvikles et simpelt produkt ud fra en åben problemstilling. De studerende planlægger og styrer selv projektforløbet.

VÆRDIARGUMENTATION
Projektstyring er i sig selv et vigtigt og centralt element i maskiningeniørens kompetenceprofil. Desuden har de studerende efter projektforløbet på 1. semester erkendt et behov for en større viden om projektstyring og projektstyringsværktøjer. Ligeledes er der et behov for at forstå nogle af de psykologiske forhold, der gør sig gældende i og omkring projektgruppen. Da der ligesom på 1. semester arbejdes med produktudvikling, er der desuden et naturligt behov for, at 1. semesters fagområder statik og styrkelære samt materialer og processer udbygges yderligere.

KOMPETENCEMÅL
Den studerende
  • behersker de forskellige metoder og værktøjer til planlægning og styring af produktudviklingsprocessen
  • har forståelse for sociologiske og psykologiske forhold i forbindelse med projektarbejdet
  • har et dyberegående kendskab til et afgrænset antal materialer og teknologiske processer
  • kan beregne og vurdere styrke- og deformationsforhold i statisk bestemte og statisk ubestemte konstruktioner
  • har matematisk indsigt og forståelse i et omfang, der er tilstrækkeligt til at forstå det matematiske grundlag for de forskellige maskintekniske fagområder
  • har grundlæggende kendskab til arbejdsmiljø
  • behersker 2D- og 3D-CAD som værktøj i forbindelse med teknisk dokumentation

MODULER
Semesteret indeholder:
  • M-IFG2 – Ingeniørfagligt grundlag 2: Matematik, Statik og Styrkelære (10 ECTS)
  • M-PTE2 – Projekttema 2: Projektstyring, Materialelære, Arbejdsmiljø, CAD, Projekt (20 ECTS)

Begge moduler er obligatoriske. M-PTE2 indgår i førsteårsprøven sammen med M-IFG1 og M-PTE1.

I uddannelsen indgår desuden værkstedskurser for studerende, der ikke har grundlæggende praktiske færdigheder i relation til diplomingeniøruddannelsen i Maskinteknik.

SAMMENHÆNG
Modulet M-IFG2 omhandler faglighederne matematik samt statik og styrkelære. Undervisningen i dette modul skal give færdigheder, der på overbevisende måde kan benyttes i forbindelse med styrkemæssige beregninger og vurderinger i projektarbejdet i M-PTE2. Endvidere skal modulet fungere som et vigtigt fundament for undervisningen i de efterfølgende semestre. Desuden giver dette modul den matematiske og styrkelæremæssige indsigt og forståelse, der er nødvendig, hvis den studerende ønsker at læse videre til civilingeniør.

Modulet M-PTE2 skal give forståelse for metoder og værktøjer til planlægning og styring af produktudviklingsprocessen. Det centrale og engagerende element er de studerendes arbejde med et konkret produktudviklingsprojekt. I modulet undervises der i fagligheder, der giver de studerende en viden, der direkte kan anvendes i projektarbejdet. Da der ligesom på 1. semester arbejdes med produktudvikling, vil viden og metoder fra 1. semester direkte kunne bruges som fundament for læringen på 2. semester.


Semesterbeskrivelse for 3. semester
SEMESTERTEMA
Temaet er ”Laboratorietest”.
Der gennemføres målinger på eksisterende maskinanlæg eller egne testopstillinger. Der laves dataopsamling, og data behandles og analyseres.

VÆRDIARGUMENTATION
Laboratorietest er et vigtigt og centralt element i maskiningeniørens kompetenceprofil. For at kunne udvikle, videreudvikle eller optimere produkter eller maskintekniske anlæg er det ofte nødvendigt at kunne gennemføre test. Det er vigtigt at kunne planlægge test med hensyn til målemetode og måleudstyr samt at kunne opsamle, behandle og analysere måleresultater. For at kunne gennemføre og konkludere på test er det desuden nødvendigt at have forståelse for dynamiske forhold samt maskinelementers funktion og anvendelse. Videnskabsteori og videnskabelige metoder falder også naturligt ind i denne sammenhæng.

KOMPETENCEMÅL
Den studerende
  • kan planlægge og gennemføre måling af mekaniske og elektriske størrelser på produkter eller maskintekniske anlæg
  • har grundlæggende kendskab til målemetoder og måleudstyr samt måleusikkerhed og målestøj
  • kan foretage dataopsamling, databehandling og datapræsentation
  • har grundlæggende kendskab til sandsynlighedsregning og statistik
  • har grundlæggende kendskab til elektriske maskiner og kredsløb
  • kan beregne og vurdere dynamiske forhold i mekaniske systemer
  • kan vælge og dimensionere maskinelementer ud fra krav til funktion og anvendelse.
  • har indblik i videnskabsteori og videnskabelige metoder

MODULER
Semesteret indeholder:
  • M-IFG3 – Ingeniørfagligt grundlag 3 (10 ECTS)
  • M-PTE3 – Laboratorietest (20 ECTS)

Begge moduler er obligatoriske.


SAMMENHÆNG
Modulet M-IFG3 omhandler faglighederne dynamik og maskinelementer. Undervisningen i dette modul skal give forståelse og færdigheder, der kan benyttes i projektarbejdet i M-PTE3. Endvidere skal modulet fungere som et vigtigt fundament for undervisningen i de efterfølgende semestre. Desuden giver dette modul noget af den teoretiske indsigt og forståelse, der er nødvendig, hvis den studerende ønsker at læse videre til civilingeniør.

Modulet M-PTE3 skal give indsigt i og forståelse for laboratorietest. Det centrale og engagerende element er de studerendes arbejde med en konkret fysisk laboratorieopstilling. I modulet undervises der i fagligheder, der giver de studerende en viden, der direkte kan anvendes i projektarbejdet. Samtidig benyttes modulet til at give indblik i videnskabsteori og forskellige videnskabelige metoder. Endelig giver modulet de studerende kendskab til laboratoriets faciliteter og medarbejdere. Et kendskab der kan benyttes i det videre studium.


Semesterbeskrivelse for 4. semester
SEMESTERTEMA
Temaet er ”Konstruktion”.
Der konstrueres et produkt, anlæg eller system ud fra en kompleks og åben problemstilling. Der samarbejdes med virksomhed eller andre projektgrupper.

VÆRDIARGUMENTATION
Konstruktion er i sig selv et vigtigt og centralt element i maskiningeniørens kompetenceprofil. Projektarbejdets komplekse og åbne problemstilling inddrager på naturlig måde de fagligheder, der er tilegnet på de foregående tre semestre. Ligeledes kan projektarbejdet naturligt inddrage dette semesters fagligheder. Herved tydeliggøres de forskellige fagligheders relevans og sammenhæng. Da der samarbejdes med virksomhed eller andre projektgrupper, og da der i alle projektgrupper deltager internationale studerende, styrkes de studerendes samarbejdskompetence.

KOMPETENCEMÅL
Den studerende
  • kan konstruere et komplekst produkt, anlæg eller system, herunder gennemføre ingeniørmæssige relevante beregninger og dimensioneringer
  • kan anvende forskellige CAE-værktøjer (Computer Aided Engineering) i konstruktionsprocessen
  • kan anvende CAD (Computer Aided Design) som værktøj i konstruktionsprocessen og til dokumentation af konstruktionsresultatet
  • kan dimensionere og analysere styrings- og reguleringssystemer i konkrete problemstillinger
  • kan analysere og optimere termodynamiske systemer og processer, der indgår i termiske maskiner og anlæg
  • kan fungere sammen med internationale studerende i et undervisningsforløb og en projektgruppe, hvor kommunikation og rapportering foregår på engelsk

MODULER
Semesteret indeholder:
•M-IFG4 – Ingeniørfagligt grundlag 4: Termodynamik, Reguleringsteknik (10 ECTS)
•M-PTE4 – Project Theme 4: Finite Element Analysis (FEA), Mechanical Design Project (15 ECTS – gennemføres på engelsk) 
•M-FLU – Grundlæggende Fluidmekanik (5 ECTS)

Alle semesterets moduler er obligatoriske.

SAMMENHÆNG
Modulet M-IFG4 omhandler faglighederne termodynamik samt styrings- og reguleringsteknik. Undervisningen i dette modul skal give forståelse og færdigheder, der kan benyttes i projektarbejdet i M-PTE4. Endvidere skal modulet fungere som et vigtigt fundament for de efterfølgende semestre. Desuden giver dette modul noget af den teoretiske indsigt og forståelse, der er nødvendig, hvis den studerende ønsker at læse videre til civilingeniør.

Modulet M-PTE4 skal give forståelse for konstruktionsprocessen. Det centrale og engagerende element er de studerendes arbejde med et konkret konstruktionsprojekt. I modulet undervises der i Finite Element Analysis, der giver den studerende en viden, der direkte kan anvendes i projektarbejdet. Da de studerende i projektarbejdet desuden benytter fagligheder fra de tidligere semestre, er modulet således med til at sikre sammenhængen på langs i studiet.


Semesterbeskrivelse for 5. semester
SEMESTERTEMA
Temaet er "Experts in Team Innovation".
Der arbejdes innovativt med en tværfaglig problemstilling. De studerende arbejder som "experts in team innovation" sammen med studerende fra andre uddannelser.

VÆRDIARGUMENTATION
Innovation og tværfagligt samarbejde er i sig selv vigtige og centrale elementer i maskiningeniørens kompetenceprofil. Begge disse kompetencer udbygges gennem projektsamarbejdet med studerende fra andre uddannelser. Samtidig giver semestret mulighed for, at den enkelte studerende gennem sit valg af valgfrie fag kan tilgodese specielle interesser og dermed sætte sit personlige præg på sin kompetenceprofil. Disse valgfrie fagligheder vil det være muligt at videreudvikle i ingeniørpraktikken og afgangsprojektet på de følgende semestre.

KOMPETENCEMÅL
Den studerende
  • kan samarbejde med studerende fra andre uddannelser om en innovativ og tværfaglig problemstilling
  • har forståelse for forretningsplan, innovation og iværksætteri. Herunder innovative processer og værktøjer
  • kan anvende CAE-værktøjer (Computer Aided Engineering) til forskellige former for simulering af mekaniske systemer og processer
  • kan planlægge egen læring, herunder udnytte valgfagenes og den efterfølgende ingeniørpraktiks muligheder optimalt

MODULER
Semesteret indeholder:
  • Experts in Team Innovation (10 ECTS-point)
  • Valgfag svarende til 20 ECTS-point
Modulet Experts in Team Innovation er obligatorisk

SAMMENHÆNG
Modulet Experts in Team Innovation er med til at udbygge samarbejdskompetencen, idet der i dette modul samarbejdes med studerende fra andre uddannelser. Desuden giver modulet viden om forretningsplan, innovation og iværksætteri samt innovative processer og værktøjer. 

De valgfrie moduler er sammen med ingeniørpraktikken og afgangsprojektet på de følgende semestre med til at give den studerende en speciel individuel kompetenceprofil.

UDLANDSOPHOLD/IaH
Studerende opfordres til at afvikle 5. semester på et udenlandsk universitet. Vær opmærksom på at kurserne skal godkendes i studienævnet. Alternativt kan studerende følge et IaH-forløb på SDU. 

 
Semesterbeskrivelse for 6. semester
SEMESTERTEMA
Temaet er ”Ingeniørpraktik”.
Der arbejdes i en dansk eller udenlandsk virksomhed med ingeniørmæssige problemstillinger. Den studerende indgår i virksomhedens daglige arbejdsgange.

VÆRDIARGUMENTATION
Ingeniørpraktikken er et vigtigt og centralt element i maskiningeniørens anvendelsesorienterede uddannelse. Praktikken giver den studerende indblik i og forståelse for de daglige rutiner, arbejdsgange og samarbejdsformer i en virksomhed. Samtidig erfarer den studerende, hvordan teori og metoder lært i de foregående semestre anvendes i en praktisk sammenhæng. Endelig giver praktikken den studerende en praktisk erfaring og viden, der kan benyttes i afgangsprojektet i uddannelsens sidste semester.

KOMPETENCEMÅL
Den studerende
  • kan udvise kreativitet, selvstændighed og samarbejdsevne
  • kan transformere uddannelsens teoretiske kerneområder til praktisk gennemførlige projekter
  • kan tilegne sig ny viden for gennemførelse af projekter.
  • har forståelse af en virksomheds organisatoriske, økonomiske og arbejdsmæssige forhold
  • har indsigt i en virksomheds sociale og administrative miljø (kommunikation og samarbejde mellem medarbejdere på flere niveauer, samt regler og administrative rutiner)
  • kan fremlægge arbejdsresultater i mundtlig såvel som skriftlig form i niveaumæssigt forskellige fora

MODULER
Semesteret indeholder:
  • M-IPR6 - Ingeniørpraktik (30 ECTS – gennemføres i dansk eller udenlandsk virksomhed)

Ingeniørpraktikmodulet er obligatorisk.

SAMMENHÆNG
Modulet sætter teori og metoder, der er erhvervet i de foregående semestre, i en anvendelsesorienteret og praktisk sammenhæng. Samtidig giver modulet praktisk erfaring med og viden om rutiner, arbejdsgange og samarbejdsformer i en virksomhed. Erfaring og viden der kan benyttes i afgangsprojektet i uddannelsens sidste semester. Praktikken gennemføres i en dansk eller udenlandsk virksomhed. I øvrigt henvises der til ”Praktikkonceptet”, der er gældende for alle diplomingeniøruddannelser på Syddansk Universitet.


Semesterbeskrivelse for 7. semester
SEMESTERTEMA
Temaet er ”Afgangsprojekt”.
Der arbejdes med en større og kompleks ingeniørmæssig problemstilling. Der samarbejdes med en virksomhed.

VÆRDIARGUMENTATION
At kunne arbejde anvendelsesorienteret med en større og kompleks ingeniørmæssig problemstilling er et vigtigt og centralt element i maskiningeniørens kompetenceprofil. Afgangsprojektets omfang inddrager på naturlig måde mange af de teoretiske fagligheder og praktiske erfaringer, der er tilegnet på de foregående semestre. Herved tydeliggøres de forskellige uddannelseselementers relevans og sammenhæng. Desuden giver afgangsprojektet mulighed for tilegnelse af viden inden for et eller flere afgrænsede specifikke fagområder.

KOMPETENCEMÅL
Den studerende
  • behersker et eller flere specielle fagområder samt demonstrerer selvstændig kritisk refleksion i forhold til uddannelsens samlede mål og indhold
  • kan anvende sin faglige viden på komplekse problemstillinger
  • har fuldstændig forståelse for og kan anvende ingeniørmæssige metoder og værktøjer på komplekse problemstillinger
  • har overblik og helhedsforståelse samt kan inddrage ikke-tekniske aspekter
  • kan inddrage erfaringer fra ingeniørpraktikken og andre praksisrelaterede uddannelseselementer
  • kan gennemføre et ingeniørmæssigt projekt for eller i samarbejde med en virksomhed


MODULER

Semesteret indeholder:
  • M-PRO7 - Afgangsprojekt (30 ECTS)
Afgangsprojektmodulet er obligatorisk.

SAMMENHÆNG
Afgangsprojektmodulet sætter teori, metoder og praktisk erfaring, der er erhvervet i de foregående semestre, i en anvendelsesorienteret sammenhæng. Samtidig udbygger den studerende sin viden og kritiske forståelse af ingeniørfagets teorier og principper og styrker sine færdigheder i professionel og innovativ problemløsning i forhold til en kompleks ingeniørfaglig problemstilling.

§ 3.1.1 - Sammenhæng mellem adgangskrav og uddannelsens første år

For at lette overgangen til den mere selvstændige studieform på universitetet understøttes den studerendes læring og udvikling på uddannelsens første semestre. Dette sker dels ved at skemalægge projektarbejde og projektvejledning samt at undervisere og studentermedhjælpere vejleder i forbindelse med opgaveregning. 

For at sikre den faglige sammenhæng fra adgangsgrundlaget er uddannelsen tilrettelagt således, at de faglige søjler starter, hvor adgangsniveauet slutter. Som eksempel på dette kan nævnes modulet M-IFG1, der bygger på den studerendes niveau i matematik og fysik og sætter eksisterende viden ind i en ingeniørmæssig relevant kontekst. Sammen med de øvrige fagelementer på første semester og det tilhørende semesterprojekt bliver den studerendes gymnasiale og praktiske kompetencer brugt som grundlag for det videre studium. 

I uddannelsen indgår desuden værkstedskurser for studerende, der ikke har grundlæggende praktiske færdigheder i relation til diplomingeniøruddannelsen i Maskinteknik.


§ 4 - Fagbeskrivelser

§ 4 - Obligatoriske kurser

Profilopdelte fagbeskrivelser 

Diplomingeniøruddannelsen i Maskinteknik

Fagbeskrivelser i studieordningen 

Experts in Team Innovation

Ingeniørfagligt grundlag 1

Ingeniørfagligt grundlag 3

Laboratory Tests

Værkstedskursus, Mekanik

Produktudvikling

Grundlæggende Fluidmekanik

Værkstedskursus, Teknologi

Ingeniørfagligt grundlag 2: Matematik, Statik og Styrkelære

Ingeniørfagligt grundlag 4: Termodynamik, Reguleringsteknik

Afgangsprojekt

Projekttema 2: Projektstyring, Materialelære, Arbejdsmiljø, CAD, Projekt

Project theme 4: Finite Element Analysis (FEA), Mechanical Design Project

Ingeniørpraktik

§ 5 - Bestemmelser om prøver

§ 5.1 - Uddannelsens beståelseskrav

5.1.1 En prøve er bestået og et undervisningsforløb er
godkendt, når der er opnået bedømmelsen ’bestået’, ’godkendt’ eller karakteren
2 eller derover.

5.1.2 Ved bedømmelsen af en prøve gives karakter efter 7-trinsskalaen eller der gives bedømmelsen ’bestå-et/ikke-bestået’ eller ’Godkendt/ikke godkendt’. Bachelorprojektet bedømmes altid med karakter efter 7-trinsskalaen.

5.1.3 Bedømmelsesformerne ’bestået/ikke-bestået’ og ’godkendt/ikke-godkendt’ må højst omfatte ⅓ af uddannelsens samlede ECTS-point. Dette gælder ikke for meritoverførte prøver. 

5.1.4 Når en studieaktivitets bedømmelsesgrundlag er ’deltagelse i undervisningen’, foretages denne bedømmelse af underviser på baggrund af kriterier, som oplyses ved undervisningsforløbets begyndelse. Betingelsen for at opnå bedømmelsen ’godkendt’ er, at den studerende har nået de for forløbet fastsatte mål i en sådan grad, at der ved en prøve ville kunne gives bedømmelsen ’bestået’ eller mindst karakteren 02.

5.1.4.1 Godkendelsesgrundlaget ved deltagelse kan være et eller flere af følgende:

  • tilstedeværelse i undervisningen og ved øvelser 
  • udførte laboratoriearbejder, porteføljer, rapporter og opgavebesvarelser samt andre praktiske eller teoretiske arbejde
  • deltagelse i vejledende interne prøver
  • deltagelse i seminarer.

5.1.4.2 Meddelelse til den studerende om, hvorvidt undervisningsforløbet er godkendt/ikke godkendt skal gives inden semestrets afslutning. 

5.1.5 Uddannelsen er fuldført, når den studerende har
opnået:

  • karakteren 2 eller derover i alle prøver, som bedømmes efter 7-trinsskalaen
  • bedømmelsen bestået i alle prøver, som bedømmes bestået/ikke bestået
  • bedømmelsen godkendedt i alle prøver, som bedømmes godkendt/ikke godkendt
  • godkendelse af værkstedspraktikken og
  • godkendelse af ingeniørpraktikken. 

§ 5.2 - Særlige eksamener

5.2.0 Prøver i udlandet

5.2.0.1 Studienævnet kan bevilge dispensation til afholdelse af prøver på en dansk repræsentation eller andre steder i udlandet, når det er begrundet i usædvanlige forhold, som forhindrer den studerende i at deltage i prøver i Danmark. Prøven kan afholdes som videokonference eller ved hjælp af andre tekniske foranstaltninger.

5.2.0.2 Den studerende er ansvarlig for det praktiske arrangement af prøven.

5.2.0.3 Alle omkostninger ved afholdelse af prøven samt ved evt. aflysning af prøven grundet sygdom, problemer med opkobling til system eller andre forhold, som SDU ikke kan drages til ansvar for, skal den studerende selv afholde.

§ 5.2.1 - Studiestartsprøven

5.2.1.1 Studerende optaget på en diplomingeniøruddannelse skal deltage i og bestå en studiestartsprøve for at kunne fortsætte på uddannelsen. Studiestartsprøven har til formål at klarlægge, om den studerende reelt har påbegyndt uddannelsen.

5.2.1.2 Studiestartsprøven for studerende optaget i 2018: En intern prøve bedømt som bestået/Ikke bestået baseret på:

  • MCQ-test. Testen skal være bestået senest den 7. september 2018.
  • Fremmøde den 3.-7. september 2018 (alle dage).

5.2.1.3 Studiestartsprøven for studerende optaget i 2017: En intern prøve bedømt som bestået/ikke bestået baseret på:

  • fremmøde den 4.-8. september 2017.
  • Studerende i Odense: Fremmøde til fakultetets introduktionsforelæsning.

5.2.1.4 Den studerende har 2 prøveforsøg til at bestå studiestartsprøven.

  • Omprøven for studerende optaget i 2018 afholdes den 10.-14. september 2018. Omprøven er baseret på fremmøde og MCQ-test.
  • Omprøven for studerende optaget i 2017 afholdes den 11.-15. september 2017. Omprøven er baseret på fremmøde.

5.2.1.5 Studienævnet kan dispenere fra reglerne om studiestartsprøven, hvis der foreligger særlige forhold.

§ 5.2.2 - Førsteårsprøven

5.2.2.1 Inden udgangen af 1. studieår skal den studerende deltage i de prøver, der ifølge studieordningens uddannelsesspecifikke del indgår i førsteårsprøven. Førsteårsprøven skal i sin helhed være bestået senest inden udgagnen af første studieår, for at den studerende kan fortsætte på uddannelsen. Dette gælder uanset, om den studerende har gennemført 3 prøveforsøg.

5.2.2.2 Førsteårsprøven på diplomingeniøruddannelserne ved Syddansk Universitet udgøres af modulerne på den pågældende uddannelses 1. semester i sin helhed, samt projektmodulet på 2. semester. Det nærmere indhold af førsteårsprøven fremgår af studieordningens semesterbeskrivelserne og fagbeskrivelserne.

5.2.2.3 Der udbydes en prøve i 1. semesterfagene i forårssemestret forud for den ordinære prøve i projektmodulet på 2. semester. Studerende, der ikke har bestået modulerne på 1. semester i forbindelse med den ordinære prøve og omprøven, kan tilmelde sig til de ikke-beståede prøver fra 1. semester med henblik på at bestå førsteårsprøven.

5.2.2.4 Studienævnet kan dispensere fra reglerne om førsteårsprøven, hvis der foreligger usædvanlige forhold eller den studerende er eliteidrætesudøver, iværksætter eller formand i frivillige organisationer under Dansk Ungdoms Fællesråd. Det er en forudsætning for at følge fag på bacheloruddannelsens 3. semester, at førsteårsprøven er bestået i sin helhed.

§ 5.3 - Stave- og formuleringsevne

5.3.1 Ved bedømmelsen af afgangsprojektet og andre semesterprojekterne skal der ud over det faglige indhold også lægges vægt på den studerendes stave- og formuleringsevne, uanset hvilket sprog eksamenspræstationen er affattet på.

5.3.2 Opgaverne skal være formuleret i et klart og forståeligt sprog. Sprogbehandlingen i de skriftlige prøver eller i bachelorprojektet kan påvirke den samlede karakter i op- eller nedadgående retning. Yderligere oplysninger om sprogbehandlingen fremgår af fagbeskrivelserne.

5.3.3 Studienævnet kan bevilge dispensation fra ovennævnte krav til stave- og formuleringsevne for studerende, der kan dokumentere en relevant, specifik funktionstnedsættelse (fx ordblindhed).

§ 5.4 - Interne eller eksterne eksamener

5.4.1 Prøverne er enten eksterne eller interne. Eksterne prøver bedømmes af underviser(e) og af en eller flere censorer udpeget af Styrelsen for Forsking og Uddannelse. Interne prøver bedømmes af en eller flere udervisere udpeget af universitetet blandt underviserne på universitetet.

5.4.2 Mindst 1/3 af uddannelsens samlede ECTS-point dokumenteres ved ekstern bedømmelse. Denne del vil dække uddannelsens væsentlige områder, herunder afgangsprojektet. Det gælder dog ikke for meritoverførte prøver.

§ 5.5 - Undervisnings- og eksamenssprog

5.5.1 Uddannelser, der udbydes på dansk, t.o.m. 2. semester: Undervisnings- og eksamenssproget er som udgangspunkt dansk. Prøverne kan aflægges på svensk eller norsk i stedet for dansk.

5.5.2 Uddannelser, der udbydes på dansk, t.o.m. 4. semester: Undervisnings- og eksamenssproget er som udgangspunktet dansk. Prøverne kan aflægges på svensk eller norsk i stedet for dansk.

Hvis et enkeltfag udbydes på dansk, men har været meddelt på engelsk af en underviser, der taler dansk, aflægges prøven på den studerendes foretrukne sprog (dansk eller engelsk).

Hvis et enkeltfag udbydes på dansk, men har været meddelt på engelsk af en underviser, der ikke taler dansk, aflægges prøven på engelsk.

5.5.3 Uddannelser, der udbydes på dansk, 5.-6. semester: Udbuds-, undervisnings- og prøvesproget for alle fag er som udgangspunkt engelsk. Studienævnet kan dispensere fra denne regel.

Studienævnet kan i øvrigt, hvor forholdene gør det muligt, tillade studerende, der ønsker det, at aflægge en prøve på et fremmedsprog. Dette gælder dog ikke prøver, der forusætter fremstilling på dansk. Studienævnet kan dispensere fra denne regel.

5.5.4 Uddannelser der udbydes eller undervises på engelsk: Prøvene aflægges på engelsk. Studienævnet kan dispensere fra denne regel.

§ 5.6 - Undervisnings- og eksamensformer

5.7.1 Formålet med eksamen er at bedømme, om og i hvilken grad den studerendes kvalifikationer er i overensstemmelse med de læringsmål, som er fastsat i uddannelsesbekendtgørelsen, studieordningen og de respektive semesterplaner. Den afsluttende prøve giver grundlag for udstedelse af eksamensbevis. 

5.7.2 Uddannelsen indeholder en variation af prøveformer, der afspejler undervisningens indhold og arbejdsformer.

Prøveformerne skal tilgodese det enkelte fags/fagelements formål og kan være fx

  • mundtige, skriftlige og praktiske prøver, projektorienterede forløb samt kombinationer af de forskellige prøveform.

5.7.3 Evt. krav om deltagelse i undervisningen eller krav om aflevering af skriftlige opgavebesvarelser m.v. i løbet af undervisningen som forudsætning for, at den studerende kan aflægge prøve i faget/fagelementet, fremgår af den pågældende fagbeskrivelse.

5.7.4 Alle skriftlige stedprøver afvikles på computer, medmindre andet er angivet i fagbeskrivelserne, i henhold til Syddansk Universitets regelsæt for skriftlige stedprøver.

5.7.5 Projekter udføres normalt i grupper af studerende. Grupperne består som udgangspunkt af 6 studerende. Uddannelseskoordinatoren kan dog på baggrund af en individuel, faglig vurdering tillade, at der deltager færre, eller flere studerende i en gruppe. Disse regler gælder ikke for bachelorprojektet.

5.7.6 Lyd- og billedoptagelser under prøve er ikke tilladt, medmindre optagelserne indgår som en del af prøveforløbet. Optagelserne foretages da af universitetet.

5.7.7 Brug af hjælpemidler ved eksamen fremgår af de enkelte fagbeskrivelser og/eller semesterplaner. 

§ 5.7 - Uregelmæssigheder i forbindelse med eksamener

5.8.1 Der træffes disciplinære foranstaltninger over for en studerende, der

  • uretmæssigt skaffer sig eller giver en anden studerende hjælp til besvarelse af en skriftlig opgave eller
  • medbringer ikke-tilladte hjælpemidler til en prøve eller
  • udgiver en andens arbejde for sit eget eller
  • anvender eget tidligere bedømt arbeje uden henvisning eller
  • ellers gør sig skyldig i eksamenssnyd

jf. Syddansk Universitets regler herom.

5.8.2 Der kan ligeledes træffes disciplinære foranstaltninger over for en studerende, der udviser forstyrrende adfærd ved eksamen.

5.8.3 Opdager en studerende fejl og/eller mangler ved en prøve, skal vedkommende kontakte bedømmerne (ved mundtlige prøver) eller tilsynet (ved skriftlige prøver).

5.8.4 Ved fejl og mangler af særlig alvorlig karakter, eller hvor det må anses for den mest korrekte måde at afhælpe fejlen eller manglen på, kan universitetet annullere prøven og foranstalte en ekstraordinær prøve. Omprøve, der skyldes annullering af den oprindelige prøve, kan resultere i en lavere karakter.

5.8.5 Ved andre fejl og mangler kan universitetet give tilbud om en ekstraordinær prøve. Tilbuddet kan gives til alle studerende, hvis prøve lider af den pågældende fejl eller mangel. En studerende, der har deltaget i den ekstaordinære prøve, kan vælge at beholde den oprindeligt givne bedømmelse.

§ 5.8 - Særlige vilkår

5.9.1 Studerende med fysisk eller psykisk funktionsnedsættelse, et andet modersmål end dansk (kun ved uddannelser udbudt på dansk) eller andre tilsvarende vanskeligheder kan søge studienævnet om særlige prøvevilkår. Studienævnet bevilger dette, når det vurdere, at dette er nødvendigt for at ligestille den studerende med andre i prøvesituationen. Det er en forudsætning, at der med tilbuddet ikke sker en ændring af prøvens niveau.

5.9.2 Ansøgningsfristen for særlige prøvevilkår er hhv. den 1. september for vintereksamensperioden og den 1. februar for sommereksamensperioden.

5.9.3 Eksamensbeviset vil ikke indeholde oplysninger om særlige prøvevilkår.

§ 5.9 - Individuelle eksamener og gruppeeksamener

5.10.1 Ordinær prøve afholdes i umiddelbar forlængelse af det undervisningsforløb, der skal lede frem til prøven.

5.10.2 Den studerende skal kunne deltage i prøver i hele eksamensperioden, dog ikke i juli måned. Dette gælder også i situationer, hvor en planlægt prøve bliver flyttet pga. force majeure.

§ 5.10 - Reeksamener

5.11.1 Studerende, der ikke har bestået den ordinære prøve, samt studerende der har været forhindret i at deltage i den ordinære prøve pga. sygdom eller en anden uforudseelig grund, kan tilmelde sig omprøven/sygeprøven.

5.11.2 Sygeprøve afholdes samtidigt med omprøven.

5.11.3 Sygeprøve/omprøve afholdes i samme eksamenstermin som den ordinære prøve. Eksamensterminen for efterårssemestret er den 2. januar - den 28./29. februar og for forårssemestret den 1. juni - den 31. august. Der afholdes dog ikke prøver i juli måned, med mindre særlige omstændigheder gør sig gældende.

5.11.4 Den studerende skal tilmelde sig til omprøven/sygeprøven senest 8 dage efter resultatet af den ordinære prøve er meddelt. Studerende, der er udeblevet fra den ordinære prøve, skal tilmelde sig til omprøven senest 8 dage efter at den ordinære prøve er afholdt.

5.11.5 Den studerende kan ikke framelde omprøven/sygeprøven, og der er brugt et prøveforsøg, hvis den studerende ikke deltager i prøven, medmindre studienævnet har dispenseret fra denne regel.

5.11.6 Omprøven/sygeprøven kan have en anden prøve- eller bedømmelsesform end den ordinære prøve. Evt. ændring i prøve- eller bedømmelsesformen meddeles de studerende inden prøvens afholdelse. Prøveformen for bachelorprojektet kan dog ikke ændres.

5.11.7 En studerende, der ikke har deltaget i eller bestået den ordinære prøve og den dertil hørende omprøve, kan tilmelde sig prøven, når den næste gang udbydes ordinært. Den studerende skal overholde tilmeldingsperioden.

5.11.8 Har den studerende ikke bestået en prøve ved 2. prøveforsøg, skal vedkommende deltage i undervisningen og genaflevere alle opgaver forud for næstkommende prøve, med mindre faget ikke længere udbydes. Studienævnet kan dispensere fra denne regel.

§ 5.11 - Eksamensforsøg

5.12.1 En bestået prøve kan ikke tages om.

5.12.2 En studerende har 3 prøveforsøg til at bestå en prøve. Studienævnet kan tillade yderligere prøveforsøg, hvis det findes begrundes usædvanlige forhold. I vurderingen af om der foreligger usædvanlige forhold kan spørgsmålet om studieegnethed ikke indgå. Førsteårsprøven og studiestartsprøven udgør en undtagelse fra denne regel.

5.12.3 Er der brugt 3 prøveforsøg i et fag aflagt på en tidligere uddannelse, kan der ikke ske indskrivning på en uddannelse, hvor samme identiske fag indgår, medmindre Studienævnet bevilger en dispensation til yderligere prøveforsøg.

5.12.4 En studerende, der anden gang skal have sin undervisningsdeltagelse bedømt, kan forlange at aflægge en prøve i stedet. Undervisningsdeltagelse, hvortil der knytter sig praktiske øvelser, kan dog ikke erstattes af en prøve. Derudover gælder denne regel ikke for studiestartsprøven.

§ 5.12 - Forudsætninger for deltagelse i eksamener

5.13.1 Opfylder den studerende ikke eksamensbetingelserne, er der brugt et prøveforsøg medmindre studienævnet dispenserer fra denne regel p.g.a usædvanlige forhold.

5.13.2 Udebliver en studerende fra prøven, er der brugt et prøveforsøg. Hvis et modul bliver bedømt med en samlet karakter / på baggrund af en helhedsvurdering af flere eksamensaktiviteter, medfører udeblivelse fra én eksamensaktivitet, at den studerende registreres som "udeblevet" fra hele prøven. Studienævnet kan dispensere fra denne regel, hvis der foreligger usædvanlige forhold.

5.13.3 Gruppearbejdet fordrer den studerendes aktive deltagelse. Derfor udføres arbejdet under vejlederens tilsyn. Lever en studerende ikke op til kravet om aktiv deltagelse, kan den pågældende uddannelsesadministrator, efter vejlederens indstilling herom, beslutte, at den studerende bliver ekskluderet fra gruppen. De kriterier, der lægges til grund for vurderingen af, om gruppearbejdet er sket tilfredsstillende, fastsættes for det pågældende opgave ved vejledningens begyndelse. 

§ 5.13 - Digitale eksamener og hjælpemidler

5.15.1 Prøverne tilrettelægges som individuelle prøver eller som gruppeprøver.

5.15.2 Grundlaget for bedømmelse er altid individuelt, og der gives individuelle karakterer.

5.15.3 Det fremgår af fagbeskrivelsen, hvor mange studerende der højst kan deltage i den enkelte gruppeprøve. Der kan ikke vælges en individuel prøve i stedet for gruppeprøve.

§ 6 - Bestemmelser om merit og fritagelser

§ 6.1 - Startmerit

6.1.1 Den studerende skal søge om merit for beståede uddannelseselementer fra alle tidligere uddannelsesforløb på samme uddannelsesniveau umiddelbart efter indskrivningen på den pågældende uddannelse ved Det Tekniske Fakultet. 

§ 6.2 - Forhåndsmerit

6.2.1 Studerende, der som en del af uddannelsen ønsker at gennemføre uddannelseselementer ved en anden uddannelse eller en anden videregående uddannelsesinstitution i Danmark eller i udlandet, skal ansøge studienævnet om forhåndsmerit for de planlagte uddannelseselementer.

6.2.2. Studerende, der ønsker at tage på udlandsophold af mindst et semesters varighed, skal have bestået fag svarende til mindst 90 ECTS-point på den pågældende diplomingeniøruddannelse. Derudover må udlandsophold ikke lede til en studietidsforlængelse.

6.2.3 Forhåndsmerit for fag, som udbydes i efterårssemestret, og som skal indgå i den studerendes valgfagspulje, skal være godkendt af Studienævnet senest ved Studienævnets møde i august. Modsvarende skal forhåndsmerit for fag, som udbydes i forårssemestret, og som skal indgå i den studerendes valgfagspulje, være godkendt af Studienævnet senest ved Studienævnets møde i januar.

6.2.4 Forhåndsmerit for fag, som udbydes i efterårssemestret, og som skal erstatte konstituerende fag i den studerendes studieordning, skal være godkendt af Studienævnet senest ved Studienævnets møde i april. Modsvarende skal forhåndsmerit for fag, som udbydes i forårssemestret, og som skal erstatte konstituerende fag i den studerendes studieordning, være godkendt af Studienævnet senest ved Studienævnets møde i november

6.2.5 Godkendelsen af forhåndsmerit forpligter en studerende til at fremsende dokumentation for beståede studieaktiviteter til studienævnet.

6.2.5 Den studerende skal søge om forhåndsmerit på ny, hvis den studerende ikke kan følge en eller flere af de forhåndsmeriterede uddannelsesaktiviteter.

§ 6.3 - Merit

6.3.1 Studienævnet kan efter faglig vurdering bevilge meritoverførsel for fag gennemført ved en anden videregående uddannelse i Danmark eller i udlandet.

6.3.2 Mulighederne for merit vil altid afhænge af studienævnets vurdering af ækvivalensen mellem de berørte uddannelseselementer.

6.3.3 Fagelementer, hvor der er indholdsmæssigt sammenfald med konstituerende fagelementer på det pågældende studium, eller hvor der er indholdsmæssigt sammenfald mellem allerede beståede fagelementer, kan ikke godkendes som valgfag eller meritoverføres på uddannelsen. Valgfag omfatter alle fagelementer, der er godkendt af Studienævnet, og som ikke er obligatoriske på det studie, hvor den studerende er indskrevet.

6.3.4 Merit bevilges kun mod fremvisning af et originalt, officielt karakterbevis i papirformat eller en certificeret pdf-fil over de beståede studieaktiviteter.

6.3.5 Meritoverførsel med karakter sker kun i tilfælde, hvor karakteren er givet i henhold til 7-trinsskalaen og er er ækvivalens mellem den beståede studieaktivitet og den studieaktivitet, der skal erstattes. Ækvivalensen skal gælde både for det faglige indhold og omfanget målt i ECTS-point.

§ 6.4 - Fritagelser

6.4.1 Værkstedskurserne

6.4.1.1 Den enkelte uddannelse kan bestemme, at studerende med en afsluttet erhvervsuddannelse, der er relevant for det pågældende optagelsesområde, samt studerende der er optaget på ingeniøruddannelsen på grundlag af htx med teknikfag, der er relevante for det pågældende optagelsesområde, får deres praktiske erfaringer meritoverført til værkstedspraktikken og således ikke skal deltage i værkstedspraktikken. Disse studerende informeres skriftligt herom fra universitetet. Andre studerende, som måtte ønske fritagelse er henvist til den pågældende uddannelseskoordinator.

6.4.2 Ingeniørpraktik

6.4.2.1 Ingeniørpraktikken udgør en integreret del af diplomingeniøruddannelsen, og derfor gives der under normale omstændigheder ikke fritagelse for deltagelse heri. Skulle helt særlige forhold gøre sig gældende, kan en ansøgning om fritagelse for deltagelse i ingeniørpraktikken stiles til studienævnet, som efter en individuel vurdering vil træffe den endelige afgørelse. 

§ 7 - Bestemmelser om uddannelsens tilrettelæggelse

§ 7.1 - Til- og framelding til undervisning og eksamener

Tilmelding

7.1.1 Tilmelding til undervisning og prøver sker i overensstemmelse med SDUs regler for tilmelding til fag og prøver.

7.1.2 Det er en betingelse for at kunne deltage i undervisning og prøver på de enkelte semestre, at den studerende tilmelder sig til semestrets aktiviteter rettidigt.

7.1.2.1 Optagelse på uddannelsen medfører samtidigt tilmelding til 1. og 2. semesters undervisning og ordinære prøver. Tilmeldng til undervisning og ordinære prøver på de øvrige semestre foregår elektronisk på studentselvbetjeningen, https://sso.sdu.dk.

7.1.2.2 Tilmeldingsperioderne er i hhv. maj måned for tilmeldingen til undervisningen i efterårssemestret og november/december måned for tilmelding til undervisningen i forårssemestret. Tilmeldingsperioderne offentliggøres som opslag på hjemmesiden samt pr. mail til de studerendes SDU-mailadresser. Det er den studerendes ansvar at holde sig orienteret om fristen for tilmelding.

7.1.3 Tilmelding til et fag eller valgfag medfører automatisk tilmelding til undervisning og en tilhørende ordinære prøve. Tilmeldingen til såvel obligatoriske fag som valgfag er bindende. Studienævnet kan dispensere fra denne regel, hvis usædvanlige forhold gør sig gældende. Det er dog muligt at skifte valgfag, jf. 7.1.4

7.1.3.1 Hvis den studerende tilmelder sig til fag ud over 30 ECTS-point pr. semester, er også denne tilmelding bindende.

7.1.4 Studerende kan skifte et valgfag, vedkommende ikke har aflagt prøveforsøg i, ud med et andet valgfag inden for de første tre uger fra semesterstart.

7.1.5 Den studerende skal senest tilmelde sig til undervisning og prøverne i et fag, når faget sidste gang udbydes.

7.1.6 Det er den studerendes ansvar at kontrollere sine tilmeldinger ved semesterstart.

7.1.7 Studerende kan ikke tilmelde sig til fag ud over uddannelsens ramme, med mindre den pågældende studerende er optaget på et af SDUs talentprogrammer, jf. talentbekendtgørelsen.

Framelding

7.1.8 Framelding fra eksamen kan ikke finde sted, og der er brugt et prøveforsøg, hvis den studerende ikke deltager i prøven, med mindre Studienævnet bevilger dispensation til framelding af et eller flere fag. En dispensation forudsætter, at der foreligger usædvanlige forhold. Den studerende skal søge om framelding, før vedkommende aflægger et prøveforsøg i det pågældende fag.

§ 7.2 - Tilladelse til at følge fag på kandidatniveau

7.2.1 Studerende, der er optaget og indskrevet på en diplomingeniøruddannelse ved SDU, kan søge om dispensation til at følge fag, fagelementer og prøver i op til 30 ECTS-point på en kandidatuddannelse, hvis studienævnet skønner, at den studerende har faglige forudsætninger for at gennemføre og bestå diplomingeniøruddannelsen og samtidig gennemføre fag eller fagelementer på kandidatuddannelsen. 

7.2.1.1 Den studerende skal, som udgangspunkt, have bestået alle fag på 1.-4. semester af diplomingeniøruddannelsen ved SDU. Den studerende kan højst følge fag svarende til 30 ECTS-point samlet pr. semester, inklusive ikke-beståede bachelorfag. 

§ 7.3 - Tidsfrist for gennemførsel af studiet (Maksimal studietid)

7.3.1 Bacheloruddannelsen skal senest være afsluttet 4½ år efter studiestart, jf. SDUs regler for seneste afslutning af bachelor-, professionsbachelor- og kandidatuddannelser. Bevilget orlov medregnes ikke i denne tid.

7.3.2 Studienævnet kan dispensere fra reglen om maksimal studietid, hvis der foreligger usædvanlige forhold eller den studerende er eliteidrætsudøver, iværksætter eller formand i frivillige organisationer under Dansk Ungdoms Fællesråd.

§ 7.4 - Krav om studieaktivitet

7.4.1 Minimumsbeståkrav: Den studerende skal bestå mindst én ECTS-udløsende prøve i løbet af en sammenhængende periode på et år. Hvis kravet ikke opfyldes, vil den studerende blive udmeldt af sin uddannelse.

7.4.1.1 Studienævnet kan dispensere fra minimumsbeståkravet, hvis der foreligger usædvanlige forhold.

7.4.2 Aktivitetskrav: Se SDUs regler for studieaktivitet

7.4.2.1 Studienævnet kan dispensere fra SDUS regler om studieaktivitet, hvis der foreligger usædvanlige forhold eller den studerende er eliteidrætsudøver, iværksætter eller formand i frivillige organisationer under Dansk Ungdoms Fællesråd.

§ 7.5 - Afgangsprojekt

7.7.1 Afgangsprojektet er normalt placeret på uddannelsens 7. semester. Afgangsprojektet skal indeholde en selvstændig, eksperimentel eller teoretisk behandling af en praktisk problemstilling i tilknytning til uddannelsens centrale emner. 

7.7.2 Projektet udføres normalt af to studerende i fællesskab. Den pågældende uddannelseskoordinator kan tillade, at afgangsprojektet udarbejdes af en studerende alene eller af maksimalt tre studerende i fælles-skab.

7.7.3 Afgangsprojektet afslutter uddannelsen. Studienævnet kan dispensere denne regel.

7.7.4 Valg af emne til afgangsprojektet skal senest have fundet sted, når 7. semester påbegyndes. 

7.7.5 Afgangsprojektet udarbejdes hen over et semester. Startdatoen og afleveringsfristen for afgangsprojektet er hhv. den første hverdag i september og januar i efterårssemestret, og den første hverdag i hhv. februar og juni måned i forårssemestret. Studienævnet kan dispensere fra de fastlagte frister, hvis usædvanlige forhold gør sig gældende. 

7.7.6 Projektkontrakten godkendes af vejleder og pågældende uddannelseskoordinator. En kontrakt, der er godkendt af vejleder og uddannelseskoordinator kan efter startdatoen kun ændres ved en dispensation bevilget af studienævnet.

7.7.7 Afleveringsfristen i afgangsprojektkontrakten er bindende og en overskridelse vil betyde, at projektet betragtes som ikke bestået, og den studerende må tilmelde sig til undervisning i det efterfølgende semester, indgå en ny afgangsprojektkontrakt og udarbejde et nyt afgangsprojekt. Et nyt projekt defineres som en ny projektbeskrivelse med ny titel. Studienævnet kan dispensere fra denne regel, hvis særlige omstændigheder gør sig gældende.  

7.7.8 Afgangsprojekt skal forsynes med et resumé på et fremmedsprog. Det er fastsat i fagbeskrivelsen, hvilket sprog resuméet skal affattes på. Hvis afgangsprojektet er skrevet på et fremmedsprog, bortset fra norsk og svensk, kan resumeet skrives på dansk. Resuméet indgår i bedømmelsen af afgangsprojektet.

§ 7.6 - Skift mellem linjer/profiler

Hvis der er profiler på diplomingeniøruddannelsen, kan Studienævnet bevilge dispensation til profil- eller specialiseringsskift. Evt. profil- eller specialiseringsskift må ikke lede til en forlængelse af den samlede studietid.

§ 7.7 - Individuelle studieaktiviteter

7.11.1 En studerende kan efter aftale med en vejleder søge Studienævnet om en individuel studieaktivitet.

7.11.2 Individuelle studieaktiviteter skal indeholde en beskrivelse af læringsudbytte i form af viden, færdigheder og kompetencer, samt bedømmelsesform.

7.11.3 En individuel studieaktivitet må ikke bruges til at reducere bredden i uddannelsen, og den må ikke overlappe afgangsprojektetet indholdsmæssigt.

7.11.4 En indviduel studieaktivitet må som udgangspunkt højst have et omfang på 5 ECTS-point. Studienævnet kan i særlige situationer afvige fra dette.

7.11.5 Individuelle studieaktiviteter, som gennemføres i efterårssemestret og som ikke indgår i studieordningen, og som skal indgå i den studerendes valgfagspulje, skal være godkendt af Studienævnet senest ved Studienævnets møde i august. Modsvarende skal individuelle studieaktiviteter, som gennemføres i forårssemestret, og som ikke indgår i den studerendes studieordning, og som skal indgå i den studerendes valgfagspulje, være godkendt af Studienævnet senest ved Studienævnets møde i januar.

7.11.6 Individuelle studieaktiviteter, som gennemføres i efterårssemestret og som ikke indgår i studieordningen, og som skal erstatte et konstituerende fag i den studerendes studieordning, skal være godkendt af Studienævnet senest ved Studienævnets møde i april. Modsvarende skal individuelle studieaktiviteter, som gennemføres i forårssemestret og som ikke indgår i den studerendes studieordning, og som skal erstatte et konstituerende fag i den studerendes studieordning, være godkendt af Studienævnet senest ved Studienævnets møde i november. Som udgangspunkt kan individuelle studieaktiviteter kun erstatte konstituerende (obligatoriske) fag i situationer, hvor det konstituerende (obligatoriske) fag ikke længere udydes, og det ikke er muligt at følge et modsvarende fag (forhåndsmerit).

§ 7.8 - Deltagerbegrænsning

7.13.1 Universitetet kan fastsætte begrænsninger for valg af fag og for valg af emner til projektarbejderne. Universitetet anvender faglige kriterier som udvalgelseskriterier, hvis der er et begrænset antal pladser til at følge et fag. Hvis det ikke er muligt at fastsætte faglige kriterier, kan universitetet anvende lodtrækning som udvælgelseskriterium.

§ 8 - Dispensation og klagemuligheder

§ 8.1 - Dispensation fra regler, fastsat af universitetet

8.1.1 Studienævnet kan, når det er begrundet i usædvanlige forhold, dispensere fra de regler i studieordningen, der alene er fastsat af universitetet. I visse tilfælde kan Studienævnet dispensere studerende, der er eliteidrætsudøvere, iværksættere eller formænd i frivillige organisationer under Dansk Ungdoms Fællesråd, fra reglerne i studieordningen og/eller SDUs regler. Studienævnet må i alle vurderinger af dispensationer, undtaget dispensation for ekstra prøveforsøg, inddrage studieegnethed.

8.1.2 Eventuelle ansøgninger om dispensation fra reglerne i studieordningen skal være skriftlige, begrundende og vedlagt relevant dokumentation. Den studerende skal afholde evt. udgifter i forbindelse med fremskaffelse af dokumentation. Studienævnet skal have den fuldstændige ansøgning i hænde senest 8 dage inden afholdelse af det møde, på hvilket ansøgningen ønskes behandlet.

§ 8.2 - Klage over eksamener

8.2.1 Den studerende kan klage over eksamen eller anden bedømmelse, der indgår i eksamen. Klagen kan vedrøre

  • retlige spørgsmål (dvs. om sagen er behandlet i overensstemmelse med gældende ret og almindelige forvaltningsretlige principper);
  • eksaminationsgrundlag;
  • eksaminationsforløb; og/eller
  • bedømmelse

og skal indgives af den studerende til universitetet senest 14 dage efter at resultatet af eksamen er meddelt. Klagen skal være skriftlig og begrundet. Klagen stiles til Det Tekniske Fakultetssekretariat og sendes til avh@tek.sdu.dk.  

8.2.2 Universitetet afgør klagen på grundlag af bedømmernes faglige udtalelse og klagerens kommentarer til udtalelsen. Afgørelsen kan gå ud på tilbud om ombedømmelse, tilbud om omprøve eller at klageren ikke får medhold i klagen. Ombedømmelse og omprøve kan resultere i lavere karakter. Der kan ikke klages over eksaminationsgrundlag, eksamensforløb eller bedømmelse i forbindelse med studiestartsprøven.

§ 8.3 - Klage over universitetets afgørelser

8.3.1 Klager over retlige forhold

8.3.1.1 Den studerende kan klage over retlige forhold (dvs. om sagen er behandlet i overensstemmelse med gældende ret og almindelige forvaltningsretlige principper) i forbindelse med universitetets afgørelse, herunder afgørelser truffet af Studienævnet. Klager vedrørende retlige forhold kan indbringes for Styrelsen for Forskning og Uddannelse.

8.3.1.2 Klagen skal indgives til universitetet senest 14 dage efter at den studerende er blevet gjort bekendt med den afgørelse, der klages over. Klagen skal være skriftlig. Klagen stiles til Studienævnssekretariatet ved Det Tekniske Fakultet og sendes til studienaevn@tek.sdu.dk.

8.3.2 Klager over merit og forhåndsmerit

8.3.2.1 Klager over afslag eller delvis afslag på forhåndsmerit eller merit for beståede danske eller udenlandske uddannelseselementer, kan indbringes for Kvalifikationsnævnet, når klagen vedrører faglige spørgsmål, efter reglerne i lov om vurdering af udenlandske uddannelseskvalifikationer m.v.

8.3.2.2 Klagen skal indgives til universitetet senest 4 uger efter, at den studerende er blevet gjort bekendt med den afgørelse, der klages over. Klagen skal være skriftlig. Klagen stiles til Studienævnssekretariatet ved Det Tekniske Fakultet og sendes til studienaevn@tek.sdu.dk.

§ 9 - Uddannelsens forankring

§ 9 - Overgangsordninger

9.7.1 Studerende optaget og/eller indskrevet før september 2015 er omfattet af reglerne for førsteårsprøven i overensstemmelse med reglerne, der var gældende på det tidspunkt, hvor de påbegyndte uddannelsen.

9.7.2 Studerende optaget og/eller indskrevet før den 1. september 2015 er ikke omfattet af reglerne om studiestartsprøven og SDUs regler for studieaktivitet.

9.7.3 Studerende optaget og/eller indskrevet før den 1. september 2016 er omfattet af reglerne for maksimal studietid gældende for disse studerende pr. den 1. september 2015. Mao. skal disse studerende have afsluttet deres diplomingeniøruddannelse inden for 7 år efter studiestart, svarende til dobbelt normeret studietid.

9.7.4 Studiespecifik overgangsordning 

Studieordningen er gældende fra 1. september 2017. Tidligere studieordninger udfases, og prøver og undervisning i de berørte fag gennemføres sidste gang i takt med udfasningen. For detaljer henvises til den enkelte fagbeskrivelse. 

Studerende på tidligere studieordninger vil fortsat være indskrevet på den gamle studieordning, og vil således ikke blive påvirket af en ny studieordning, med mindre de kommer bagud eller af anden grund søger om overflytning til denne studieordning.

Studerende på tidligere studieordninger, som ikke følger det normerede studieforløb, vil ikke blive tilbudt særlig undervisning. Studerende der mangler fag, der ikke længere udbydes, skal således erstatte disse fag med fag fra den nye studieordning. Dette kan kun ske ved skriftlig ansøgning til Studienævnet ved Det Tekniske Fakultet, og ansøgningen skal være vedlagt en studieplan lagt i samråd med uddannelsen. Alternativt kan studerende søge studienævnet om overflytning til en nyere studieordning. 

Orlov og genindskrivning: Ved genindskrivning på uddannelsen bestemmer uddannelsen, om den studerende bliver overflyttet på denne studieordning, eller om vedkommende kan fortsætte på den oprindelige studieordning. Efter endt orlov vil den studerende blive indskrevet på sin oprindelige studieordning, med mindre den studerende søger om overflytning. 

§ 9.1 - Studienævn

Studienævnet for uddannelserne ved Det Tekniske Fakultet

§ 9.2 - Censorkorps

Ingeniøruddannelsernes landsdækkende censorkorps

§ 9.3 - Ikrafttrædelsesdato

01-02-2020

§ 9.4 - Dato for godkendelse i studienævnet

08-11-2019

§ 9.5 - Dato for Dekanens godkendelse

23-04-2019