Studieordning for Bachelor i energiteknologi

Studienævnet for uddannelserne ved Det Tekniske Fakultet
Uddannelsestitler:
  • Bachelor i energiteknologi
  • Bachelor of Science in Engineering (Energy Technology)
ECTS-point: 180
Byer: Odense
Terminer: Efterår
Ikrafttrædelsesdato:
Gældende for studerende optaget pr.: 01-09-2018

Version: Godkendt - aktiv

§ 1 - Beskrivelse af uddannelsen

§ 1.1 - Gældende for studerende optaget pr.

01-09-2018

§ 1.2 - Uddannelsens formål, herunder evt. faglig profil og specialiseringer

Formålet med bacheloruddannelsen er at

  • indføre den studerende fagområdets videnskabelige discipliner, herunder fagområdets teori og metode, så den studerende opnår en bred faglig viden og kunnen
  • give den studerende den faglige viden og de teoretiske og metodiske kvalifikationer, så den studerende bliver i stand til selvstændigt at identificere, formulere og løse komplekse problemstillinger inden for fagområdets relevante bestanddele
  • og give den studerende grundlag for udøvelse af erhvervsfunktioner og kvalificere sig til optagelse på en kandidatuddannelse.

Bacheloruddannelsen er et selvstændigt afrundet forløb og uddannelsen tilrettelægges, så den faglige sammenhæng og progression er sikret. Uddannelsens opbygning sikrer, at den studerende har mulighed for at vælge mellem flere kandidatuddannelser eller afslutte bacheloruddannelsen med umiddelbar erhvervskompetence.

Bacheloruddannelsen er en heltidsuddannelse, som er normeret til 180 ECTS-point, svarende til en fuldtidsstuderendes arbejde i 34 måneder, ved studiestart i forårssemestret dog 36 måneder. Uddannelsen består af konstituerende fagelementer, andre obligatoriske fagelementer, herunder støttefag og indeholder fagområdets videnskabsteori, valgfag samt et bachelorprojekt.

§ 1.3 - Didaktisk og pædagogisk grundlag

Den Syddanske Model for Ingeniøruddannelser

Bachelor- og kandidatuddannelserne inden for det ingeniørvidenskabelige hovedområde er forskningsbaserede heltidsuddannelser, der kvalificerer den studerende til selvstændigt at varetage erhvervsfunktioner på baggrund af kundskaber og metodiske færdigheder inden for fagområdet.

Alle uddannelser på Syddansk Universitet er tilrettelagt i overensstemmelse med universitetets bærende principper for uddannelse. For diplom- og civilingeniøruddannelserne er principperne udmøntet i uddannelseskonceptet 'Den Syddanske Model for Ingeniøruddannelser', fremover benævnt DSMI.  

Ved at udbyde og gennemføre ingeniøruddannelser på basis af DSMI sikrer universitetet at de nyuddannede ingeniører fra universitetet er i besiddelse af en høj professionel standard baseret på beherskelse af en række centrale kompetencer, der efterspørges på arbejdsmarkedet såvel som inden for forskningsverdenen.

Nedenfor er hovedpunkterne fra uddannelseskonceptet gengivet - uddannelseskonceptet DSMI i sin fulde længde findes i elektronisk udgave på Det Tekniske Fakultets hjemmeside.

Indhold og kompetencer

  • Fagligheden står i centrum, og alle ingeniøruddannelser på Syddansk Universitet har derfor rod i forsknings- og udviklingsmiljøer med høj international standard. Der leveres forsknings- og undervisning på alle niveauer af uddannelserne, således at hensynet til både grundforskning og praksisnær anvendt forskning og udvikling i samarbejde med erhvervslivet bliver tilgodeset.
  • Uddannelserne skal skabe moderne, helstøbte ingeniører. Lærings- og evalueringsmiljøet er derfor baseret på aktiverende undervisning og aktiv læring, der stimulerer de studerende til at tænke og arbejde problemorienteret, projektorienteret og tværfagligt. Der arbejdes både i teams og selvstændigt, og der lægges vægt på innovation og refleksion.
  • Uddannelserne skal modne de studerende til at kunne løse opgaver i en international kontekst. De studerende færdes gennem hele studiet i et miljø med internationale undervisere og forskere, internationale medstuderende og i løbet af studiet vil de studerende også skulle indgå i projektgrupper på tværs af sproglige og kulturelle forskelle. Rammerne for uddannelserne er tilrettelagt, så det giver gode muligheder for udlandsophold ligesom der vil være krav til de studerende om at gennemføre undervisningsforløb på engelsk, jf. § 3.
  • For at sikre dimittendernes værdi på arbejdsmarkedet umiddelbart efter endt uddannelse, rummer uddannelserne en høj grad af erhvervsrelevans. Dette sikres primært via eksternt projektsamarbejde med virksomheder. Dette samarbejde sikrer, at de studerendes faglighed løbende bringes i anvendelse i konkret og tidssvarende kontekst.
  • Alle studerende anspores til iværksætteri - konkret gennem den i uddannelsen integrerede virksomheds- og forretningsforståelse - og mere generelt gennem et lærings- og evalueringsmiljø, som stimulerer de studerendes initiativ, kreativitet og ansvarlighed.
  • I løbet af studiet samarbejder alle studerende mindst én gang med studerende fra andre ingeniørretninger eller andre uddannelser om en løsning af en kompleks, tværfaglig problemstilling i tæt samarbejde med en virksomhed. Dette tværfaglige samarbejde organiseres ud fra princippet om 'experts in teams'.

Struktur og læringsmiljø

Overordnet kan samspillet mellem studiestruktur, kompetencer samt lærings- og evalueringsmiljøet i ingeniøruddannelserne ved Syddansk Universitet fremstilles således:

  • I den praktiske tilrettelæggelse af studieforløbet er der lagt afgørende vægt på, at undervisnings- og prøveformer er relevante og tidssvarende, og at disse understøtter de studerendes tilegnelse af de centrale kompetencer. Det tilstræbes herved, at de studerende får et meget dynamisk uddannelsesliv, hvor den enkelte forventes at være aktiv medspiller og tage ansvar for egen læring. Den studerende "lærer at lære", så han/hun senere hurtigt kan sætte sig ind i nye og komplekse problemstillinger ligesom de studerende igennem hele studiet anspores til selvstændighed såvel som til samarbejde.
  • Med det formål at styrke både den faglige fordybelse og anvendelsen af fagligheden samt den enkeltes fortsatte motivation for faglig og personlig udvikling på et arbejdsmarked under hastig forandring, er der i uddannelseskonceptet bevidst arbejdet med at integrere de teknisk-faglige og de bredere ingeniørkompetencer.
  • Med DSMI tilbyder Syddansk Universitet de studerende et attraktivt og relevant uddannelsesforløb med gode erhvervsmuligheder her og nu. Nøgleordene er aktiverende undervisning og aktiv læring som udmøntes gennem projektorienteret samarbejde og problembaseret læring. Formålet er at uddanne helstøbte ingeniører med høj faglighed og med de bedste forudsætninger for fortsat personlig og faglig udvikling.

§ 3 - Detaljeret information om uddannelsens opbygning og progression

§ 3 - Uddannelsens titel og profiler

Bachelor i Energiteknologi

§ 3.1 - Overordnet opbygning og struktur

Konstituerende fagsøjler

Den studerende på bacheloruddannelsen i Energiteknologi opbygger sine kompetencer ved at arbejde med en række forskellige emner og fagligheder indenfor uddannelsens fem fagsøjler. Indenfor hver fagsøjle er de forskellige emner placeret, så der sikres faglig progression igennem hele uddannelsen.

    De faglige søjler er:

    • Energisystemer, teknologier og samfund
    • Samfund og projektledelse
    • Grundlæggende ingeniørfagligheder
    • Almene akademiske fagligheder


    Indhold af fagsøjle: 

    Energisystemer, teknologier og samfund

    • Det samlede energisystem
    • Energikonvertering
    • Energitransmission og lager
    • Energisystemets miljø- og klimaaspekter
    • Lovgivningsmæssig regulering og energimarkeder

    Samfund og projektledelse

    • Samfunds- og selskabsøkonomi
    • Legale rammevilkår
    • Politisk regulering
    • Energimarkeder
    • Projektledelse.

    Grundlæggende ingeniørfagligheder

    • Matematik
    • Matematisk modellering
    • Internetteknologi
    • Programmering
    • Datahåndtering og analyse
    • Numeriske metoder
    • Statistik
    • Fysik
    • Termodynamik
    • Reguleringsteknik
    • Kredsløbsteori
    • Elektrofysik
    • Effektelektronik
    • Varmetransport
    • Fluidmekanik
    • Optimering

    Almene akademiske fagligheder

    • Videnskabsteori
    • Personlige kompetencer
    • Læringsmæssige kompetencer
    • ”Experts in Team Innovation”


    Uddannelsens semestertemaer

    1. semester - Energisystemet

    2. semester - Energikonvertering

    3. semester - El-systemer

    4. semester - Varme og flow systemer

    5. semester - Experts in Team Innovation samt Energi og omverdenen

    6. semester - Smart Energi og Specialisering


    Semesterbeskrivelse for 1. semester

    SEMESTERTEMA - Energisystemet

    VÆRDIARGUMENTATION

    Det er væsentligt for en energiteknologiingeniør at have overblikket over hele energisystemet fra udvinding af naturlige energiformer til omsætning af energi til energitjenester. Semesteret skal derfor bibringe den studerende kompetencer, der kan strukturere energisystemet således at den studerende får et overblik over det samlede energisystem på et overordnet niveau. Den studerende skal endvidere have kendskab til virkemåden af de vigtigste energiteknologier i energisystemet, og kunne modellere de danske energistrømme. Temaet introducerer den studerende til tre helt centrale kompetencer for energiteknologi-ingeniøren:

    •Overblik over værdikæden og modellering af energistrømme 

    •Indsamling, behandling, præsentation og evaluering af data fra eksterne databaser

    •Analyse og beskrivelse af teknologiernes og systemets virkemåde

    Det er vigtigt, at de nye studerende hurtigt får indblik i de personlige og læringsmæssige kompetencer, der er nødvendige for gennemførelse af studiet og for de jobs uddannelsen retter sig imod. 

    Arbejds- og undervisningsformen skal derfor styrke de studerendes samarbejdsevne og evne til projektarbejde, samt deres studieteknik og evne til selvstændigt at opsøge, vurdere og formidle viden. Endelig er det væsentligt, at det ingeniørfaglige videnskabsteoretiske grundlag tilegnes.


    KOMPETENCEMÅL

    Faglige kompetencer:

    Den studerende skal på 1. semester

    • kunne redegøre for den samlede værdikæde fra udvinding af naturlige energiformer og til omsætning af energi til energitjenester
    • analysere og redegøre for de danske energistrømme, herunder at indsamle relevante forbrugs- og produktionsdata fra officielle databaser
    • på overordnet niveau kende virkemåden af de vigtigste teknologier i energisystemet, og kunne redegøre for deres styrker og svagheder 
    • kunne anvende basale kundskaber indenfor matematik, fysik og energibalancer på problematikker in-denfor energisystemet.
    • Kende, og kunne redegører for, basal repræsentation af data i computere samt fundamentale data-strukturer, programmeringsmetoder og data analyse og visualiserings teknikker.
    • Kunne anvende basale programmeringsværktøjer til data analyse og visualisering.
    • Anvende og fortolke centrale videnskabelige begreber og metoder, på og i det ingeniørfaglige område
    • Analysere det videnskabelige arbejde og strukturen indenfor ingeniørfaget såvel som i virksomheder

    Personlige kompetencer:

    Engagement, initiativ, ansvar, etik og dannelse samt evne til at perspektivere egen læring. 

    Den studerende kan: 

    • udføre et projekt efter projektfasemodel, specielt med fokus på problemanalyse, planlægning og formidling.
    • alene og i samarbejde med andre målsætte, planlægge og strukturere arbejdsopgaver, herunder i et gruppesamarbejde foretage en hensigtsmæssig arbejdsdeling af opgaverne
    • samarbejde i grupper, herunder have kende til processer som henholdsvis kan hæmme og fremme et gruppearbejde
    • formidle et projekts arbejdsresultater på en struktureret, forståelig og reproducerbar form, i såvel tekst, grafik som i mundtlig form. 

    Læringsmæssige kompetencer: 

    Udvælgelse, indsamling, analyse og vurdering af datamateriale samt formidling af arbejdsresultater under arbejdsformer, som fordrer refleksion, samarbejde og selvstændighed. 

    Den studerende kan: 

    • anvende den problemorienterede og projektorganiserede læringsform. Det indebærer, at den stude-rende udviser en høj grad af selvstændighed og initiativ
    • søge, vurdere og forvalte viden
    • vurdere relevansen og kvaliteten af eget og andres arbejde
    • Anvende og fortolke centrale videnskabelige begreber på og i det ingeniørfaglige område. 


    SEMESTERINDHOLD

    ET1-MPH Matematik og Fysik (10 ECTS)

    ET1- DEP Data Engineering and Programming (5 ECTS)

    ET1-ESY Energisystemer (15 ECTS)

    Modulerne er obligatoriske og indgår som en del af førsteårsprøven.


    SAMMENHÆNG

    Semesterets tema betinger en multidisciplinær sammensætning af semesteret, der består af fagsøjlerne: 

    • Energisystemer, teknologier og samfund
    • Grundlæggende ingeniørfagligheder
    • Almene akademiske fagligheder og videnskabsteori og praksis

    I modulet indgår et semesterprojektet, som har et omfang af 10 ECTS point og udføres i grupper. Projektgrupperne sammensættes af semesterkoordinatoren. Til hver projektgruppe tilknyttes en hovedvejleder, hvis opgave er at støtte projektgruppen i dens arbejde. Projektgruppen kan desuden søge faglig vejledning hos underviserne på semesteret.

    For at lette overgangen til den mere selvstændigt styrede studieform på universitetet videreudvikles de fra de gymnasiale uddannelser indlærte kompetencer indenfor projektsamarbejde og tværfaglighed under intensiv vejledning. Dette vil være særligt udpræget ved arbejdet med semesterprojektet. 

    For at sikre den faglige sammenhæng fra adgangsgrundlaget tager modulet på uddannelsens 1. semester udgangspunkt i den studerendes niveau i matematik og fysik og videreudvikler disse kompetencer både direkte i f.eks. faglighederne matematik og fysik og f.eks. i fagligheden Energisystemer der bringer de studerende kompetencer over i ingeniøranvendelser. En grundlæggende introduktion til data analyse og programmering sikre, sammen med de øvrige fagelementer på første semester og det tilhørende semesterprojekt, at den studerendes gymnasiale kompetencer bliver brugt som grundlag for det videre studium.


    Semesterbeskrivelse for 2. semester

    SEMESTERTEMA - Energikonvertering

    VÆRDIARGUMENTATION

    Bacheloren i energiteknologi skal kende virkemåden af de vigtigste energikonverteringsteknologier og kunne modellere og dimensionere forskellige typer anlæg, så de opfylder lovgivningsmæssige rammer og givne energibehov. Herudover skal bacheloren i energiteknologi kunne opstille beslutningsgrundlag for investeringer i energianlæg og teknologiudviklingsaktiviteter. Semestret skal derfor bibringe den studerende kompetencer, der gør det muligt at modellere og dimensionere energikonverteringer på fossile og vedvarende energianlæg samt viden om de lovgivningsmæssige og markedsmæssige rammer for denne konvertering. På 1. semester har den studerende fået et overordnet kendskab til el- og varmeproduktionsteknologierne. På 2. semester bliver der gået i dybden med en række udvalgte teknologier.


    KOMPETENCEMÅL

    Faglige kompetencer:

    Den studerende skal:

    • erhverve sig et grundlæggende kendskab til produktion af el og varme baseret på forskellige energikilder
    • modellere og dimensionere forskellige typer af energikonverteringsanlæg
    • kunne finde produktions-profiler for de vigtigste VE-teknologier i givne geografiske områder
    • kunne analysere beslutningsgrundlag i forbindelse med etablering af elproduktionsanlæg og teknologiudviklingsaktiviteter
    • anvende basale kundskaber indenfor matematik, termodynamik og fysik på problematikker indenfor energikonvertering
    • kunne redegøre for lovgivningsmæssige aspekter på dansk og EU-plan samt kende de vigtigste markedsrammer inden for energiområdet
    • kunne redegøre for hvordan elmarkedet og andre energimarkeder fungerer

    Personlige kompetencer: 

    Den studerende får øget viden og erfaring vedrørende: 

    • hvordan man gennemfører projekter fra idé-fase til slutdokumentation
    • hvordan man i samarbejde med andre foretage en hensigtsmæssig arbejdsdeling af opgaverne
    • hvordan man samarbejder i grupper om fælles mål, og hvordan man løser samarbejdsproblemer
    • hvordan man formidler et projekts arbejdsresultater på en struktureret, forståelig og reproducerbar form, i såvel tekst, grafik som i mundtlig form.

    Læringsmæssige kompetencer: 

    Den studerende får øget viden og erfaring om

    • hvordan man udvælger, indsamler, analyser og vurderer relevant datamateriale
    • hvordan man formidler arbejdsresultater under arbejdsformer, som fordrer refleksion, samarbejde og selvstændighed
    • hvordan man anvender en hensigtsmæssig studiestrategi ved at vælge den tilgang, der passer bedst til den givne problemstilling
    • hvordan man bedømmer andres arbejde og giver feed-back


    SEMESTERINDHOLD

    ET2-EKO – Energikonvertering (15 ECTS)

    ET2-PRE – Politisk regulering og energimarkeder (5 ECTS)

    ET-MMT – Matematisk Modellering og Termodynamik (10 ECTS)

    Modulerne er obligatoriske og ET2-EKO indgår som en del af førsteårsprøven.


    SAMMENHÆNG

    Semesterets tema betinger en multidisciplinær sammensætning af semesteret, som bygger på og videreudvikler elementer fra 1. semester, og som består af fagsøjlerne:

    • Energisystemer, teknologier og samfund
    • Grundlæggende ingeniørfagligheder
    • Almene akademiske fagligheder

    I modulet EKO indgår et semesterprojektet, som har et omfang af 10 ECTS point og udføres i grupper. Projektgrupperne sammensættes af semesterkoordinatoren i samarbejde med de studerende. Til hver projektgruppe tilknyttes en hovedvejleder, hvis opgave er at støtte projektgruppen i dens arbejde. Projektgruppen kan desuden søge faglig vejledning hos underviserne på semesteret.

    På 2. semester fortsættes processen med lede den studerende over i den selvstændigt styrede studieform på universitetet. Især arbejdet med semesterprojektet vil afspejle, at den studerende nu skal kunne formå både at arbejde selvstændigt og at fungere i projektgruppen. 

    For at sikre den faglige sammenhæng fra adgangsgrundlaget udvikles den studerendes kompetencer fortsat under hensyntagen til det gymnasiale niveau afspejlet i uddannelsens adgangskrav. Dette kommer især til udtryk i nye ingeniørfagligheder der introduceres, som f.eks. i faglighederne Matematik og modellering, Termodynamik og Politisk regulering og energimarkeder. Stærk progression mellem semestrets øvrige fagelementer og faglighederne på 1. semester sikrer at den studerende kommer sikkert over i resten af studiets semestre.


    Semesterbeskrivelse for 3. semester

    SEMESTERTEMA - El-systemer

    VÆRDIARGUMENTATION

    Det er væsentligt for bacheloren i energiteknologi at kunne arbejde med transmission og distribution og lagring af elektrisk energi, herunder transport og fordeling fra energikilden til det sted, hvor energien skal anvendes. Herudover skal bacheloren vide, hvordan man kontrollerer og regulerer balancen mellem elforbrug og -produktion. Semesteret skal derfor bibringe den studerende kompetencer, der gør ham/hende i stand til at håndtere fremtidens el-distribution og -lagring. På 1. semester har den studerende fået en overordnet viden om el-transmission og -distribution. På 3. semester bliver der gået i dybden inden for dette område.


    KOMPETENCEMÅL

    Den studerende får:

    • et grundlæggende kendskab til transport og lagring af elektrisk energi
    • basale kundskaber indenfor elektrofysik, kredsløbsteori og effektelektronik og forstår at anvende dem på problematikker inden for energitransport og lagring
    • kendskab til ”state-of-the-art” inden for de tekniske løsninger til energitransport og lagring

    Den studerende kan:

    • foretage systemberegninger på transport og distribution af elektrisk energi
    • beregne tab i de forskellige typer af el forsyningsnet
    • redegøre for de forskellige typer af forsyningsnets rolle i forbindelse med balancering af produktion og forbrug
    • analysere beslutningsgrundlag for investeringer i transmission, distribution og lagring af elektrisk energi.

    Personlige kompetencer: 

    Den studerende får øget viden og erfaring vedrørende:  

    • hvordan man gennemfører projekter fra idé-fase til slutdokumentation
    • hvordan man planlægger og gennemfører analyser
    • hvordan man i samarbejde med andre foretage en hensigtsmæssig arbejdsdeling af opgaverne
    • hvordan man samarbejder i grupper om fælles mål, og hvordan man løser samarbejdsproblemer
    • hvordan man formidler et projekts arbejdsresultater på en struktureret, forståelig og reproducerbar form, i såvel tekst, grafik som i mundtlig form.

    Læringsmæssige kompetencer: 

    Den studerende får øget viden og erfaring om

    • hvordan man udvælger, indsamler, analyser og vurderer relevant datamateriale
    • hvordan man evaluerer analyseresultater
    • hvordan man formidler projektresultater
    • hvordan man anvender en hensigtsmæssig studiestrategi ved at vælge den tilgang, der passer bedst til den givne problemstilling
    • hvordan man bedømmer andres arbejde og giver feedback


    SEMESTERINDHOLD

    ET3-EKE – Elektrofysik, kredsløbsteori og effektelektronik (10 ECTS)

    ET3-EPS – El-systemer (15 ECTS)

    ET3-LØK – Lovgivning & Økonomi (5 ECTS)

    Modulerne er obligatoriske.


    SAMMENHÆNG

    Semesterets omdrejningspunkt er modulet El-Systemer. Her arbejdes med el transmission og lager og specifikt med det danske el-system. Derudover indeholder semesteret ligeledes et samfundsfagligt element omkring lovgivning og økonomi, som støtter op omkring lovgivning på det danske energimarked, som er vigtig for distribution af lagerdelen på både 3. og 4. semester. Semesterets tema betinger en multidisciplinær sammensætning af semesteret, der består af fagsøjlerne: 

    • Energisystemer, teknologier og samfund
    • Grundlæggende ingeniørfagligheder
    • Almene akademiske fagligheder

    I modulet EPS indgår et semesterprojektet, som har et omfang af 10 ECTS point og udføres i mindre grupper af studerende. Projektgrupperne sammensættes af de studerende. Til hver projektgruppe tilknyttes en hovedvejleder, hvis opgave det er at støtte projektgruppen i dens arbejde. Projektgruppen kan desuden søge faglig vejledning hos underviserne på semesteret.


    Semesterbeskrivelse for 4. semester

    SEMESTERTEMA - Varme og Flow systemer 

    VÆRDIARGUMENTATION

    Det andet vigtige danske energitransmissions system er det strømningsbaserede som f.eks. fjernvarmenettet. Fagligt hører her også gasdistribution, og det er vigtigt at kunne arbejde med transmission og distribution og lagring af energi, som er flowbaseret. Som en generel grundlæggende faglighed er det også nødvendigt for energi bacheloren at kende til basal optimering af energisystemer, herunder at inddrage økonomiske parametre i sin optimering. På 1. og 2. semester har den studerende fået en overordnet viden om strømningsbaseret energitransmission og distribution. På 4. semester bliver der gået i dybden inden for dette område.


    KOMPETENCEMÅL

    Den studerende får:

    • et grundlæggende kendskab til transport og lagring af naturgas og fjernvarme
    • basale kundskaber indenfor flowberegninger og optimering og forstår at anvende dem på problematikker inden for flowbaseret transport og lagring
    • kendskab til ”state-of-the-art” inden for de tekniske løsninger til energitransport og lagring

    Den studerende kan:

    • foretage systemberegninger på transport og distribution af gas og fjernvarme
    • beregne tab i de forskellige typer af forsyningsnet
    • redegøre for de forskellige typer af forsyningsnets rolle i forbindelse med balancering af produktion og forbrug
    • analysere beslutningsgrundlag for investeringer i transmission, distribution og lagring af flow-baserede energibærere
    • Beregne nødvendige stikprøvestørrelser i simple set-ups
    • Beregne og fortolke simple statistiske størrelser, herunder gennemsnit, spredning, varians, median og fraktiler
    • Anvende og fortolke centrale statistiske begreber som model, estimation, konfidensinterval og hypotesetest
    • Anvende enkle grafiske eksplorative teknikker, herunder histogram normal-plot og box-plot 

    Personlige kompetencer: 

    Den studerende får øget viden og erfaring vedrørende: 

    • hvordan man planlægger og gennemfører analyser
    • hvordan man formidler et projekts arbejdsresultater på en struktureret, forståelig og reproducerbar form, i såvel tekst, grafik som i mundtlig form.

    Læringsmæssige kompetencer: 

    Den studerende får øget viden og erfaring om:

    • hvordan man udvælger, indsamler, analyser og vurderer relevant datamateriale
    • hvordan man evaluerer analyseresultater
    • hvordan man formidler projektresultater
    • hvordan man anvender en hensigtsmæssig studiestrategi ved at vælge den tilgang, der passer bedst til den givne problemstilling
    • hvordan man bedømmer eget og andres arbejde og giver feedback


    SEMESTERINDHOLD

    ET4-FHT Flow and Heat transfer (5 ECTS)

    ET4-EOP - Engineering Optimization (5 ECTS)

    ET4-SDA Statistics and Data Analysis (5 ECTS)

    ET4-VFS - Varme og Flow Systemer (15 ECTS)

    Modulerne er obligatoriske.


    SAMMENHÆNG

    Omdrejningspunktet på semestret er 15 ECTS modulet Varme og Flow Systemer. Kurset Flow and Heat Transfer støtter op om dette med grundlæggende ingeniørfagligheder. I Varme og Flow Systemer arbejdes med produktions, transmissions og lager teknologier og de kobles til kurset Engineering Optimization, som bibringer grundfagligheden optimering til uddannelsen. 

    Semesterets tema dækkes af følgende fagsøjler: 

    • Energisystemer, teknologier og samfund
    • Grundlæggende ingeniørfagligheder
    • Almene akademiske fagligheder

    I modulet indgår et semesterprojektet, som har et omfang af 10 ECTS point og udføres i mindre grupper af studerende. Projektgrupperne sammensættes af semesterkoordinatoren i samarbejde med de studerende. Til hver projektgruppe tilknyttes en hovedvejleder, hvis opgave er at støtte projektgruppen i dens arbejde. Projektgruppen kan desuden søge faglig vejledning hos underviserne på semesteret.


    Semesterbeskrivelse for 5. semester

    SEMESTERTEMA - Energi og omverdenen

    VÆRDIARGUMENTATION

    Den studerende skal på dette semester dels tilegne sig en ingeniørmæssig grundfaglighed, dels udvikle kompetencer i tværfagligt samarbejde. Endvidere giver semestret mulighed for specialisering gennem tre valgfrie moduler eller gennem mulighed for ophold ved et andet universitet. Denne specialisering ligger naturligt op til den yderligere specialisering, der kommer til at foregå på 6. semester med bachelorprojektet.


    KOMPETENCEMÅL

    Den studerende skal på 5. semester kunne: 

    • Vurdere og udvælge standardregulatorer og foretage dimensionering af standardregulatorer ved brug af analytiske metoder og gængse indstillingsregler
    • styre udviklingen og gennemførelsen af mindre projekter


    SEMESTERINDHOLD

    ET5-CTR - Reguleringsteknik (5 ECTS)

    F-EIT5 – Experts in Team Innovation (10 ECTS)

    Alle modulerne er obligatoriske. Derudover indgår der i semestret valgfag svarende til 15 ECTS.


    SAMMENHÆNG

    5. semesters tema understøttes hovedsagligt af modulet Experts in Team Innovation, hvori det er den studerendes opgave at bidrage med den energifaglige forståelse i integrerede løsninger i samspil med andre faggrupper. Den grundfaglige del understøttes af modulet Reguleringsteknik. Derudover har semesteret tre valgfrie fag, som sammen med den generelle karakter af det grundfaglige modul giver den studerende mulighed for at vælge at tage 5. semester ved et andet universitet.

    Semesterets tema dækkes af følgende fagsøjler: 

    • Energisystemer, teknologier og samfund
    • Samfund og projektledelse
    • Grundlæggende ingeniørfagligheder
    • Almene akademiske fagligheder


    INTERNATIONALISERING

    Studerende opfordres til at afvikle 5. semester på et udenlandsk universitet. Vær opmærksom på at kurserne skal godkendes af studienævnet. Alternativt kan studerende følge et IaH-forløb på SDU. Se § 5 for specifikke IaH-fag.


    Semesterbeskrivelse for 6. semester

    SEMESTERTEMA - Smart Energi og Specialisering

    VÆRDIARGUMENTATION

    I semesteret er der fokus på, at den studerende demonstrerer overblik, selvstændighed samt beherskelse af de centrale fagligheder i uddannelsen. Dette dokumenteres via bachelorprojektet. Overblikket over komponenter i et afgrænset energisystem ligger centralt i modulerne Microgrids og Demand Side Management, som vil bidrage til perspektivering af ethvert bachelorprojekt samt give et overblik over nye avancerede metoder i fremtidens energisystem. Derudover vil der blive arbejdet med brændstof produktion og integration, biomassebrændstof, herunder teknologier og muligheder samt Gasnettets integration i energisystemet.


    KOMPETENCEMÅL

    Gennem arbejdet med bachelorprojektet udbygger den studerende sin viden og kritiske forståelse af ingeniørfagets teorier og principper og styrker sine færdigheder i professionel og innovativ problemløsning i forhold til en kompleks ingeniørfaglig problemstilling. Udarbejdelsen af bachelorprojektet styrker endvidere den studerendes kompetence til at forvalte et komplekst fagligt projekt, herunder 

    • at foretage en kompleks problemanalyse
    • at overskue et bredt sæt af løsningsstrategier
    • at formulere og afgrænse et problem
    • at planlægge sin tid og sine ressourcer
    • at forene teori og praksis i udarbejdelse af en løsning på et konkret problem
    • at formidle resultaterne og den opnåede viden 

    Endvidere skal den studerende kunne gennemskue og forstå energisystemers integration i samfundet og forbinde produktion, distribution og forbrug af energi i en syntese af de forudgående semestres temaer.


    SEMESTERINDHOLD

    ET-BA – Bachelor Project (15 ECTS)

    ET6-MG – Microgrids (5 ECTS)

    ET6-DSM - Demand Side Management (5 ECTS)

    ET6-RHT - Renewable hydrocarbons and transport sector integration (5 ECTS)

    Ovenstående moduler er obligatoriske. 


    SAMMENHÆNG

    Gennem udarbejdelse af bachelorprojektet får den studerende mulighed for at opnå viden om og erfaring med professionel problemløsning. Bachelorprojektet giver den studerende mulighed for at profilere sin bacheloruddannelse og opbygger fundamentet for den studerendes overgang til kandidatuddannelsen.

    Semesterets tema dækkes af følgende fagsøjler: 

    • Almene akademiske fagligheder
    • Uddrag af de andre fagsøjler. 

    § 3.1.1 - Sammenhæng mellem adgangskrav og uddannelsens første år

    Det er vigtigt, at de nye studerende hurtigt får indblik i de personlige og læringsmæssige kompetencer, der er nødvendige for gennemførelse af studiet og for de jobs uddannelsen retter sig imod. 

    Arbejds- og undervisningsformen skal derfor styrke de studerendes samarbejdsevne og evne til projektarbejde, samt deres studieteknik og evne til selvstændigt at opsøge, vurdere og formidle viden. Endelig er det væsentligt, at det ingeniørfaglige videnskabsteoretiske grundlag tilegnes.

    For at lette overgangen til den mere selvstændigt styrede studieform på universitetet videreudvikles de fra de gymnasiale uddannelser indlærte kompetencer indenfor projektsamarbejde og tværfaglighed under intensiv vejledning. Dette vil være særligt udpræget ved arbejdet med semesterprojektet. 

    For at sikre den faglige sammenhæng fra adgangsgrundlaget tager modulet på uddannelsens 1. semester udgangspunkt i den studerendes niveau i matematik og fysik og videreudvikler disse kompetencer både direkte i f.eks. faglighederne matematik og fysik og f.eks. i fagligheden Energisystemer der bringer de studerende kompetencer over i ingeniøranvendelser. En grundlæggende introduktion til data analyse og programmering sikre, sammen med de øvrige fagelementer på første semester og det tilhørende semesterprojekt, at den studerendes gymnasiale kompetencer bliver brugt som grundlag for det videre studium.

    § 4 - Fagbeskrivelser

    § 4 - Obligatoriske kurser

    Energikonvertering

    Bachelorprojekt

    Matematisk Modellering og Termodynamik

    Experts in Team Innovation

    Control Engineering

    Data Engineering and Programming

    Energisystemer

    Elektrofysik, Kredsløbsteori og Effektelektronik

    Elsystemer

    Engineering Optimization

    Demand Side Management

    Microgrids

    Flow and Heat Transfer

    Matematik og Fysik

    Renewable hydrocarbons and transport sector integration

    Lovgivning & Økonomi

    Politisk regulering og Energimarkeder

    District Heating Systems

    Statistics and Data Analysis

    § 5 - Bestemmelser om prøver

    § 5.1 - Uddannelsens beståelseskrav

    5.1.1 En prøve er bestået og et undervisningsforløb er
    godkendt, når der er opnået bedømmelsen ’bestået’, ’godkendt’ eller karakteren
    2 eller derover.

    5.1.2 Ved bedømmelsen af en prøve gives karakter efter 7-trinsskalaen eller der gives bedømmelsen ’bestå-et/ikke-bestået’ eller ’Godkendt/ikke godkendt’. Bachelorprojektet bedømmes altid med karakter efter 7-trinsskalaen.

    5.1.3 Bedømmelsesformerne ’bestået/ikke-bestået’ og ’godkendt/ikke-godkendt’ må højst omfatte ⅓ af uddannelsens samlede ECTS-point. Dette gælder ikke for meritoverførte prøver. 

    5.1.4 Når en studieaktivitets bedømmelsesgrundlag er ’deltagelse i undervisningen’, foretages denne bedømmelse af underviser på baggrund af kriterier, som oplyses ved undervisningsforløbets begyndelse. Betingelsen for at opnå bedømmelsen ’godkendt’ er, at den studerende har nået de for forløbet fastsatte mål i en sådan grad, at der ved en prøve ville kunne gives bedømmelsen ’bestået’ eller mindst karakteren 02.

    5.1.4.1 Godkendelsesgrundlaget ved deltagelse kan være et eller flere af følgende: 

    • tilstedeværelse i undervisningen og ved øvelser 
    • udførte laboratoriearbejder, porteføljer, rapporter og opgavebesvarelser samt andre praktiske eller teoretiske arbejder
    • deltagelse i vejledende interne prøver
    • deltagelse i seminarer. 

    5.1.4.2 Meddelelse til den studerende om, hvorvidt undervisningsforløbet er godkendt/ikke godkendt skal gives inden semestrets afslutning. 

    5.1.5 Uddannelsen er fuldført, når den studerende har
    opnået:

    • karakteren 2 eller derover i alle prøver, som bedømmes efter 7-trinsskalaen
    • bedømmelsen "Bestået" i alle prøver, som bedømmes "Bestået"/"Ikke bestået"
    • Bedømmelsen "Godkendt" i alle prøver, som bedømmes "Godkendt"/"Ikke godkendt".


    § 5.2 - Særlige prøver

    5.2.0 Prøver i udlandet

    5.2.0.1 Studienævnet kan bevilge dispensation til afholdelse af prøver på en dansk repræsentation eller andre steder i udlandet, når det er begrundet i usædvanlige forhold, som forhindrer den studerende i at deltage i prøver i Danmark. Prøven kan afholdes som videokonference eller ved hjælp af andre tekniske foranstaltninger.

    5.2.0.2 Den studerende er ansvarlig for det praktiske arrangement af prøven.

    5.2.0.3 Alle omkostninger ved afholdelse af prøven samt ved evt. aflysning af prøven grundet sygdom, problemer med opkobling til system eller andre forhold, som SDU ikke kan drages til ansvar for, skal den studerende selv afholde.

    § 5.2.1 - Studiestartsprøven

    5.2.1.1 Studerende optaget på en bacheloruddannelse skal deltage i og bestå en studiestartsprøve for at kunne fortsætte på uddannelsen. Studiestartsprøven har til formål at klarlægge, om den studerende reelt har påbegyndt uddannelsen.

    5.2.1.2 Studiestartsprøven for studerende optaget i 2019: En intern prøve bedømt som bestået/ikke bestået baseret på: 

    • Fremmøde den 2.-6. september 2019 (alle dage).

    5.2.1.3 Studiestartsprøven for studerende optaget i 2018: En intern prøve bedømt som bestået/ikke bestået baseret på: 

    • MCQ-test. Testen skal være bestået senest 7. september 2018.
    • Fremmøde den 3.-7. september 2018 (alle dage).

    5.2.1.4 Studiestartsprøven for studerende optaget i 2017: En intern prøve bedømt som bestået/ikke bestået baseret på:

    • fremmøde den 4.-8. september 2017.
    • Studerende i Odense: Fremmøde til fakultetets introduktionsforelæsning.

    5.2.1.5 Den studerende har 2 prøveforsøg til at bestå studiestartsprøven.

    • Omprøven for studerende optaget i 2019 afholdes den 9.-13. september 2019. Omprøven er baseret på fremmøde.
    • Omprøven for studerende optaget i 2018 afholdes den 10.-14. september 2018. Omprøven er baseret på fremmøde og MCQ-test.
    • Omprøven for studerende optaget i 2017 afholdes den 11.-15 september 2017. Omprøven er baseret på fremmøde.

    5.2.1.6 Studienævnet kan dispensere fra reglerne om studiestartsprøven, hvis der foreligger usædvanlige forhold.

    § 5.2.2 - Førsteårsprøven

    5.2.2.1 Inden udgangen af 1. studieår skal den studerende deltage i de prøver, der ifølge studieordningens uddannelsesspecifikke del indgår i førsteårsprøven. Førsteårsprøven skal i sin helhed være bestået senest inden udgangen af første studieår, for at den studerende kan fortsætte på uddannelsen. Dette gælder uanset, om den studerende har gennemført 3 prøveforsøg.

    5.2.2.2 Førsteårsprøven på de teknisk-videnskabelige bacheloruddannelser ved Syddansk Universitet udgøres af fagene på den pågældende uddannelses 1. semester i sin helhed, samt projektfaget på 2. semester, med undtagelse for bacheloruddannelsen i Fysik og Teknologi, hvor førsteårsprøven består af fagene på uddannelsens 1. semester. Det nærmere indhold af førsteårsprøven fremgår af studieordningens semesterbeskrivelser og fagbeskrivelserne.

    5.2.2.3 Der udbydes en prøve i 1. semesterfagene i forårssemestret forud for den ordinære prøve i projektfaget på 2. semester. Studerende, der ikke har bestået fagene på 1. semester i forbindelse med den ordinære prøve og omprøven, kan tilmelde sig til de ikke-beståede prøver fra 1. semester med henblik på at bestå førsteårsprøven.

    5.2.2.4 Studienævnet kan dispensere fra reglerne om førsteårsprøven, hvis der foreligger usædvanlige forhold eller den studerende er eliteidrætsudøver, iværksætter eller formand i frivillige organisationer under Dansk Ungdoms Fællesråd. Det er en forudsætning for at følge fag på bacheloruddannelsens 3. semester, at førsteårsprøven er bestået i sin helhed.

    § 5.3 - Stave- og formuleringsevne ved større opgaver

    5.3.1 Ved bedømmelsen af bachelorprojektet og andre større skriftlige prøver skal der ud over det faglige indhold også lægges vægt på den studerendes stave- og formuleringsevne, uanset hvilket sprog eksamenspræstationen er affattet på.

    5.3.2 Opgaverne skal være formuleret i et klart og forståeligt sprog. Sprogbehandlingen i de skriftlige prøver eller i bachelorprojektet kan påvirke den samlede karakter i op- eller nedadgående retning. Yderligere oplysninger om sprogbehandlingen fremgår af fagbeskrivelserne.

    5.3.3 Studienævnet kan bevilge dispensation fra ovennævnte krav til stave- og formuleringsevne for studerende, der kan dokumentere en relevant, specifik funktionsnedsættelse (fx ordblindhed).

    § 5.4 - Interne eller eksterne prøver

    5.4.1 Prøverne er enten eksterne eller interne. Eksterne prøver bedømmes af underviser(e) og af en eller flere censorer udpeget af Styrelsen for Forskning og Uddannelse. Interne prøver bedømmes af en eller flere undervisere udpeget af universitetet blandt underviserne på universitetet.

    5.4.2 Mindst 1/3 af uddannelsens samlede ECTS-point dokumenteres ved ekstern bedømmelse. Denne del vil dække uddannelsens væsentlige områder, herunder bachelorprojektet. Det gælder dog ikke for meritoverførte prøver.

    § 5.5 - Prøvesprog

    5.5.1 Uddannelser, der udbydes på dansk, tom. 2. semester: Undervisnings- og eksamenssproget er som udgangspunkt dansk. Prøverne kan aflægges på svensk eller norsk i stedet for dansk.

    5.5.2 Uddannelser, der udbydes på dansk, tom. 4. semester: Undervisnings- og eksamenssproget er som udgangspunktet dansk. Prøverne kan aflægges på svensk eller norsk i stedet for dansk.

    Hvis et enkeltfag udbydes på dansk, men har været meddelt på engelsk af en underviser, der taler dansk, aflægges prøven på den studerendes foretrukne sprog (dansk eller engelsk).

    Hvis et enkeltfag udbydes på dansk, men har været meddelt på engelsk af en underviser, der ikke taler dansk, aflægges prøven på engelsk.

    5.5.3 Uddannelser, der udbydes på dansk, 5.-6. semester: Udbuds-, undervisnings- og prøvesproget for alle fag er som udgangspunkt engelsk. Studienævnet kan dispensere fra denne regel.

    Studienævnet kan i øvrigt, hvor forholdene gør det muligt, tillade studerende, der ønsker det, at aflægge en prøve på et fremmedsprog. Dette gælder dog ikke prøver, der forusætter fremstilling på dansk. Studienævnet kan dispensere fra denne regel.

    5.5.4 Uddannelser der udbydes eller undervises på engelsk: Prøverne aflægges på engelsk. Studienævnet kan dispensere fra denne regel.

    § 5.6 - Prøveformer

    Formål

    5.7.1 Formålet med prøver er at bedømme, om og i hvilken grad den studerendes kvalifikationer er i overensstemmelse med de læringsmål, som er fastsat i uddannelsesbekendtgørelsen, studieordningen og de respektive semesterplaner. Den afsluttende prøve giver grundlag for udstedelse af eksamensbevis.

    Prøveformer 

    5.7.2 Uddannelsen indeholder en variation af prøveformer, der afspejler undervisningens indhold og arbejdsformer. Prøveformerne skal tilgodese det enkelte fags/fagelements formål og kan være fx

    • mundtlige, skriftlige og praktiske prøver, projektorienterede forløb samt kombinationer af de forskellige prøveform.

    5.7.3 Evt. krav om deltagelse i undervisningen eller krav om aflevering af skriftlige opgavebesvarelser m.v. i løbet af undervisningen som forudsætning for, at den studerende kan aflægge prøve i faget/fagelementet, fremgår af den pågældende fagbeskrivelse.

    5.7.4 Alle skriftlige stedprøver afvikles på computer, medmindre andet er angivet i fagbeskrivelserne, i henhold til Syddansk Universitets regelsæt for skriftlige stedprøver.

    Bedømmelse af gruppearbejde

    5.7.5 Projekter udføres normalt af grupper af studerende. Grupperne består som udgangspunkt af 6 studerende. Uddannelseslederen kan dog på baggrund af en individuel, faglig vurdering tillade, at der deltager færre, eller flere studerende i en gruppe. Disse regler gælder ikke for bachelorprojektet. 

    5.7.6 Lyd- og billedoptagelser under en prøve er ikke tilladt, medmindre optagelserne indgår som en del af prøveforløbet. Optagelserne foretages da af universitetet.

    Brug af hjælpemidler

    5.7.7 Brug af hjælpemidler ved prøver fremgår af de enkelte fagbeskrivelser og/eller semesterplaner

    § 5.7 - Uregelmæssigheder i forbindelse med prøver

    Disciplinære foranstaltninger

    5.8.1 Der træffes disciplinære foranstaltninger over for en studerende, der

    • uretmæssigt skaffer sig eller giver en anden studerende hjælp til besvarelse af en skriftlig opgave eller
    • medbringer ikke-tilladte hjælpemidler til en prøve eller
    • udgiver en andens arbejde for sit eget eller
    • anvender eget tidligere bedømt arbeje uden henvisning eller
    • ellers gør sig skyldig i eksamenssnyd

    jf. Regler om disciplinære foranstaltninger over for studerende ved SDU.

    5.8.2 Der kan ligeledes træffes disciplinære foranstaltninger over for en studerende, der udviser forstyrrende adfærd ved eksamen.

    Fejl og mangler ved en prøve

    5.8.3 Opdager en studerende fejl og/eller mangler ved en prøve, skal vedkommende kontakte bedømmerne (ved mundtlige prøver) eller tilsynet (ved skriftlige prøver).

    5.8.4 Ved fejl og mangler af særlig alvorlig karakter, eller hvor det må anses for den mest korrekte måde at afhjælpe fejlen eller manglen på, kan universitetet annullere prøven og foranstalte en ekstraordinær prøve. Omprøve, der skyldes annullering af den oprindelige prøve, kan resultere i en lavere karakter.

    5.8.5 Ved andre fejl og mangler kan universitetet give tilbud om en ekstraordinær prøve. Tilbuddet kan gives til alle studerende, hvis prøve lider af den pågældende fejl eller mangel. En studerende, der har deltaget i den ekstraordinære prøve, kan vælge at beholde den oprindeligt givne bedømmelse.

    § 5.8 - Særlige prøvevilkår

    5.9.1 Studerende med fysisk eller psykisk funktionsnedsættelse, et andet modersmål end dansk (kun ved uddannelser udbudt på dansk) eller andre tilsvarende vanskeligheder kan søge studienævnet om særlige prøvevilkår. Studienævnet bevilger dette, når det vurderer, at dette er nødvendigt for at ligestille den studerende med andre i prøvesituationen. Det er en forudsætning, at der med tilbuddet ikke sker en ændring af prøvens niveau.

    5.9.2 Ansøgningsfristen for særlige prøvevilkår er hhv. den 1. september for vintereksamensperioden og den 1. februar for sommereksamensperioden. Ved kroniske funktionsnedsættelser kan Studienævnet godkende særlige prøvevilkår for resten af bacheloruddannelsen.

    5.9.3 Eksamensbeviset vil ikke indeholde oplysninger om særlige prøvevilkår.

    § 5.9 - Ordinære prøver

    5.10.1 Ordinær prøve afholdes i umiddelbar forlængelse af det undervisningsforløb, der skal lede frem til prøven.

    5.10.2 Den studerende skal kunne deltage i prøver i hele eksamensperioden, dog ikke i juli måned. Dette gælder også i situationer, hvor en planlagt prøve bliver flyttet pga. force majeure.

    § 5.10 - Omprøver

    Omprøve og sygeprøve

    5.11.1 Studerende, der ikke har bestået den ordinære prøve, samt studerende der har været forhindret i at deltage i den ordinære prøve pga. sygdom eller en anden uforudseelig grund, kan tilmelde sig omprøven/sygeprøven.

    5.11.2 Sygeprøve afholdes samtidigt med omprøven

    5.11.3 Sygeprøve/omprøve afholdes i samme eksamenstermin som den ordinære prøve. Eksamensterminen for efterårssemestret er den 2. januar - den 28./29. februar og for forårssemestret den 1. juni - den 31. august. I visse tilfælde kan nogle prøver afholdes i hhv. december og maj måned. Der afholdes ikke prøver i juli måned, med mindre særlige omstændigheder gør sig gældende.

    5.11.4 Den studerende skal tilmelde sig til omprøven/sygeprøven senest 8 dage efter resultatet af den ordinære prøve er meddelt. Studerende, der er udeblevet fra den ordinære prøve, skal tilmelde sig til omprøven senest 8 dage efter at den ordinære prøve er afholdt.

    5.11.5 Den studerende kan ikke framelde omprøven/sygeprøven, og der er brugt et prøveforsøg, hvis den studerende ikke deltager i prøven, medmindre studienævnet har dispenseret fra denne regel.

    5.11.6 Omprøven/sygeprøven kan have en anden prøve- eller bedømmelsesform end den ordinære prøve. Evt. ændring i prøve- eller bedømmelsesformen meddeles de studerende inden prøvens afholdelse. Prøveformen for bachelorprojektet kan dog ikke ændres.

    Konsekvenserne af, at en prøve ikke er bestået ved 2. prøveforsøg

    5.11.7 En studerende, der ikke har deltaget i eller bestået den ordinære prøve og den dertil hørende omprøve, kan tilmelde sig prøven, når den næste gang udbydes ordinært. Den studerende skal overholde tilmeldingsperioden.

    5.11.8 Har den studerende ikke bestået en prøve ved 2. prøveforsøg, skal vedkommende deltage i undervisningen og genaflevere alle opgaver forud for næstkommende prøve, med mindre faget ikke længere udbydes. Studienævnet kan dispensere fra denne regel.

    § 5.11 - Prøveforsøg

    5.12.1 En bestået prøve kan ikke tages om.

    5.12.2 En studerende har 3 prøveforsøg til at bestå en prøve. Studienævnet kan tillade yderligere prøveforsøg, hvis det findes begrundet i usædvanlige forhold. I vurderingen af om der foreligger usædvanlige forhold kan spørgsmålet om studieegnethed ikke indgå. Førsteårsprøven og studiestartsprøven udgør en undtagelse fra denne regel.

    5.12.3 En studerende, der anden gang skal have sin undervisningsdeltagelse bedømt, kan forlange at aflægge en prøve i stedet. Undervisningsdeltagelse, hvortil der knytter sig praktiske øvelser, kan dog ikke erstattes af en prøve. Derudover gælder denne regel ikke for studiestartsprøven.

    § 5.12 - Forudsætninger for deltagelse i prøver

    Manglende opfyldelse af eksamensbetingelser

    5.13.1 Opfylder den studerende ikke eksamensbetingelserne, er der brugt et prøveforsøg medmindre studienævnet dispenserer fra denne regel pga usædvanlige forhold.

    Udeblivelse fra eksamensaktiviteter

    5.13.2 Udebliver en studerende fra prøven, er der brugt et prøveforsøg. Hvis et fag bliver bedømt med en samlet karakter / på baggrund af en helhedsvurdering af flere eksamensaktiviteter, medfører udeblivelse fra én eksamensaktivitet, at den studerende registreres som "udeblevet" fra hele prøven. Studienævnet kan dispensere fra denne regel, hvis der foreligger usædvanlige forhold.

    Særligt vedr. gruppearbejde

    5.13.3 Gruppearbejdet fordrer den studerendes aktive deltagelse. Derfor udføres arbejdet under vejlederens tilsyn. Lever en studerende ikke op til kravet om aktiv deltagelse, kan den pågældende studiekoordinator, efter vejlederens eller uddannelseslederens indstilling herom, beslutte, at den studerende bliver ekskluderet fra gruppen. De kriterier, der lægges til grund for vurderingen af, om gruppearbejdet er sket tilfredsstillende, fastsættes for det pågældende projekt ved vejledningens begyndelse. 

    § 5.13 - Gruppeprøver

    5.15.1 Prøverne tilrettelægges som individuelle prøver eller som gruppeprøver.

    5.15.2 Grundlaget for bedømmelse er altid individuelt, og der gives individuelle karakterer.

    5.15.3 Det fremgår af fagbeskrivelsen, hvor mange studerende der højst kan deltage i den enkelte gruppeprøve. Der kan ikke vælges en individuel prøve i stedet for gruppeprøve. Denne regel gælder dog ikke for bachelorprojektet.

    § 6 - Bestemmelser om merit og fritagelser

    § 6.1 - Startmerit

    6.1.1 Den studerende skal søge om merit for beståede uddannelseselementer fra alle tidligere uafsluttede uddannelsesforløb på bachelorniveau umiddelbart efter indskrivningen på den pågældende uddannelse ved Det Tekniske Fakultet.

    § 6.2 - Forhåndsmerit

    6.2.1 Studerende, der som en del af uddannelsen ønsker at gennemføre uddannelseselementer ved en anden uddannelse eller en anden videregående uddannelsesinstitution i Danmark eller i udlandet, skal ansøge studienævnet om forhåndsmerit for de planlagte uddannelseselementer.

    6.2.2 Studerende, der ønsker at tage på udlandsophold af mindst et semesters varighed, skal have bestået fag svarende til mindst 90 ECTS-point på den pågældende bacheloruddannelse. Derudover må udlandsophold ikke lede til en studietidsforlængelse.

    6.2.3 Forhåndsmerit for fag, som udbydes i efterårssemestret, og som skal indgå i den studerendes valgfagspulje, skal være godkendt af Studienævnet senest ved Studienævnets møde i august. Modsvarende skal forhåndsmerit for fag, som udbydes i forårssemestret, og som skal indgå i den studerendes valgfagspulje, være godkendt af Studienævnet senest ved Studienævnets møde i januar.

    6.2.4 Forhåndsmerit for fag, som udbydes i efterårssemestret, og som skal erstatte konstituerende fag i den studerendes studieordning, skal være godkendt af Studienævnet senest ved Studienævnets møde i april. Modsvarende skal forhåndsmerit for fag, som udbydes i forårssemestret, og som skal erstatte konstituerende fag i den studerendes studieordning, være godkendt af Studienævnet senest ved Studienævnets møde i november.

    6.2.5 Godkendelsen af forhåndsmerit forpligter en studerende til at fremsende dokumentation for beståede studieaktiviteter til studienævnet.

    6.2.6 Den studerende skal søge om forhåndsmerit på ny, hvis den studerende ikke kan følge en eller flere af de forhåndsmeriterede uddannelsesaktiviteter.

    § 6.3 - Merit

    6.3.1 Studienævnet kan efter faglig vurdering bevilge meritoverførsel for fag gennemført ved en anden videregående uddannelse i Danmark eller i udlandet.

    6.3.2 Mulighederne for merit vil altid afhænge af studienævnets vurdering af ækvivalensen mellem de berørte uddannelseselementer.

    6.3.2.1 Beståede fagelementer kan kun meritoverføres i tilfælde, hvor fagelementerne er bachelor- eller kandidatniveau.

    6.3.3 Fagelementer, hvor der er indholdsmæssigt sammenfald med konstituerende fagelementer på det pågældende studium, eller hvor der er indholdsmæssigt sammenfald mellem allerede beståede fagelementer, kan ikke godkendes som valgfag eller meritoverføres på uddannelsen. Valgfag omfatter alle fagelementer, der er godkendt af Studienævnet, og som ikke er obligatoriske på det studie, hvor den studerende er indskrevet.

    6.3.4 Merit bevilges kun mod fremvisning af et originalt, officielt karakterbevis i papirformat eller en certificeret pdf-fil over de beståede studieaktiviteter.

    6.3.5 Meritoverførsel med karakter sker kun i tilfælde, hvor karakteren er givet i henhold til 7-trinsskalaen og er er ækvivalens mellem den beståede studieaktivitet og den studieaktivitet, der skal erstattes. Ækvivalensen skal gælde både for det faglige indhold og omfanget målt i ECTS-point.

    § 7 - Bestemmelser om uddannelsens tilrettelæggelse

    § 7.1 - Til- og framelding til undervisning og prøver

    Tilmelding 

    7.1.1 Tilmelding til undervisning og prøver sker i overensstemmelse med SDUs regler for tilmelding til fag og prøver.

    7.1.2 Det er en betingelse for at kunne deltage i undervisning og prøver på de enkelte semestre, at den studerende tilmelder sig til semestrets aktiviteter rettidigt.

    7.1.2.1 Optagelse på uddannelsen medfører samtidigt tilmelding til 1. og 2. semesters undervisning og ordinære prøver. Tilmelding til undervisning og ordinære prøver på de øvrige semestre foregår elektronisk på studentselvbetjeningen, https://sso.sdu.dk.

    7.1.2.2 Tilmeldingsperioderne er i hhv. maj måned for tilmeldingen til undervisningen i efterårssemestret og november/december måned for tilmelding til undervisningen i forårssemestret. Tilmeldingsperioderne offentliggøres som opslag på hjemmesiden samt pr. mail til de studerendes SDU-mailadresser. Det er den studerendes ansvar at holde sig orienteret om fristen for tilmelding.

    7.1.3 Tilmelding til et fag eller valgfag medfører automatisk tilmelding til undervisning og en tilhørende ordinære prøve. Tilmeldingen til såvel obligatoriske fag som valgfag er bindende. Studienævnet kan dispensere fra denne regel, hvis usædvanlige forhold gør sig gældende. Det er dog muligt at skifte valgfag, jf. 7.1.4

    7.1.3.1 Hvis den studerende tilmelder sig til fag ud over 30 ECTS-point pr. semester, er også denne tilmelding bindende.

    7.1.4 Studerende kan skifte et valgfag, vedkommende ikke har aflagt prøveforsøg i, ud med et andet valgfag inden for de første tre uger fra semesterstart.

    7.1.5 Den studerende skal senest tilmelde sig til undervisning og prøverne i et fag, når faget sidste gang udbydes.

    7.1.6 Det er den studerendes ansvar at kontrollere sine tilmeldinger ved semesterstart.

    7.1.7 Studerende kan ikke tilmelde sig til fag ud over uddannelsens ramme, med mindre den pågældende studerende er optaget på et af SDUs talentprogrammer, jf. talentbekendtgørelsen.

    Framelding

    7.1.8 Framelding fra eksamen kan ikke finde sted, og der er brugt et prøveforsøg hvis den studerende ikke deltager i prøven, med mindre Studienævnet bevilger dispensation til framelding af et eller flere fag. En dispensation forudsætter, at der foreligger usædvanlige forhold. Den studerende skal søge om framelding, før vedkommende aflægger et prøveforsøg i det pågældende fag. 

    § 7.2 - Tilladelse til at følge fag på kandidatniveau

    7.2.1 Studerende, der er optaget og indskrevet på en bacheloruddannelse ved SDU, kan søge om dispensation til at følge fag, fagelementer og prøver i op til 30 ECTS-point på en kandidatuddannelse, hvis studienævnet skønner, at den studerende har faglige forudsætninger for at gennemføre og bestå bacheloruddannelsen og samtidig gennemføre fag eller fagelementer på kandidatuddannelsen. 

    7.2.1.1 Den studerende skal, som udgangspunkt, have bestået alle fag på 1.-4. semester af bacheloruddannelsen ved SDU. Den studerende kan højst følge fag svarende til 30 ECTS-point samlet pr. semester, inklusive ikke-beståede bachelorfag. 

    § 7.3 - Tidsfrist for gennemførsel af studiet

    Maksimal studietid

    7.3.1 Bacheloruddannelsen skal senest være afsluttet 4 år efter studiestart, jf. SDUs regler for seneste afslutning af bachelor-, professionsbachelor- og kandidatuddannelser. Bevilget orlov medregnes ikke i denne tid.

    7.3.2 Studienævnet kan dispensere fra reglen om maksimal studietid, hvis der foreligger usædvanlige forhold eller den studerende er eliteidrætsudøver, iværksætter eller formand i frivillige organisationer under Dansk Ungdoms Fællesråd.

    § 7.4 - Krav om studieaktivitet

    7.4.1 Minimumsbeståkrav: Den studerende skal bestå mindst én ECTS-udløsende prøve i løbet af en sammenhængende periode på et år. Hvis kravet ikke opfyldes, vil den studerende blive udmeldt af sin uddannelse.

    7.4.1.1 Studienævnet kan dispensere fra minimumsbeståkravet, hvis der foreligger usædvanlige forhold.

    7.4.2 Aktivitetskrav: Se SDUs regler for studieaktivitet

    7.4.2.1 Studienævnet kan dispensere fra SDUS regler om studieaktivitet, hvis der foreligger usædvanlige forhold eller den studerende er eliteidrætsudøver, iværksætter eller formand i frivillige organisationer under Dansk Ungdoms Fællesråd.

    § 7.5 - Bachelorprojekt

    7.8.1 Bachelorprojektet placeres på uddannelsens 6. semester. Det skal demonstrere den studerendes evne til på kvalificeret vis at formulere, analysere og bearbejde problemstillinger inden for et afgrænset fagligt emne, der afspejler hovedvægten i uddannelsen.

    7.8.2 Bachelorprojektet kan skrives individuelt eller af to studerende. Den pågældende uddannelsesleder kan tillade, at bachelorprojektet udarbejdes af maksimalt tre studerende i fællesskab.

    7.8.3 Bachelorprojektet udarbejdes hen over et semester. Startdatoen og afleveringsfristen her hhv. den første hverdag i september og januar i efterårssemestret, og den første hverdag i hhv. februar og juni måned i forårssemestret. Studienævnet kan dispensere fra de fastlagte frister, hvis usædvanlige forhold gør sig gældende.

    7.8.4 Projektkontrakten godkendes af vejleder og pågældende uddannelsesleder. En kontrakt, der er godkendt af vejleder og uddannelsesleder, kan efter startdatoen kun ændres ved en dispensation bevilget af Studienævnet. Titelændringer, der ikke medfører udsættelse af afleveringsfristen, godkendes af vejleder.

    7.8.5 Afleveringsfristen for bachelorprojektrapporten er bindende og en overskridelse af fristen vil betyde, at projektet betragtes som ikke bestået, og den studerende må tilmelde sig til undervisning i bachelorprojekt i det efterfølgende semester, indgå en ny bachelorprojektkontrakt og udarbejde et nyt bachelorprojekt. Et nyt projekt defineres som en ny projektbeskrivelse med en ny titel.

    7.8.6 Bachelorprojektet skal forsynes med et resumé på et fremmedsprog. Det er fastsat i fagbeskrivelsen, hvilket sprog resuméet skal affattes på. Hvis bachelorprojektet er skrevet på et fremmedsprog, bortset fra norsk og svensk, kan resuméet skrives på dansk. Resuméet indgår i bedømmelsen af bachelorprojektet.

    § 7.6 - Skift mellem linjer/profiler

    7.9.1 Hvis der er profiler på bacheloruddannelsen, kan Studienævnet bevilge dispensation til profil- eller specialiseringsskift. Evt. profil- eller specialiseringsskift må ikke lede til en forlængelse af den samlede studietid.

    § 7.7 - Individuelt tilrettelagt aktiviteter

    Individuelle studieaktiviteter

    7.11.1 En studerende kan efter aftale med en vejleder søge Studienævnet om en individuel studieaktivitet.

    7.11.2 Individuelle studieaktiviteter skal indeholde en beskrivelse af læringsudbytte i form af viden, færdigheder og kompetencer, samt bedømmelsesform.

    7.11.3 En individuel studieaktivitet må ikke bruges til at reducere bredden i uddannelsen, og den må ikke overlappe bachelorprojektet indholdsmæssigt.

    7.11.4 En individuel studieaktivitet må som udgangspunkt højst have et omfang på 5 ECTS-point. Studienævnet kan i særlige situationer afvige fra dette. 

    7.11.5 Individuelle studieaktiviteter, som gennemføres i efterårssemestret og som ikke indgår i studieordningen, og som skal indgå i den studerendes valgfagspulje, skal være godkendt af Studienævnet senest ved Studienævnets møde i august. Modsvarende skal individuelle studieaktiviteter, som gennemføres i forårssemestret, og som ikke indgår i den studerendes studieordning, og som skal indgå i den studerendes valgfagspulje, være godkendt af Studienævnet senest ved Studienævnets møde i januar.

    7.11.6 Individuelle studieaktiviteter, som gennemføres i efterårssemestret og som ikke indgår i studieordningen, og som skal erstatte et konstituerende fag i den studerendes studieordning, skal være godkendt af Studienævnet senest ved Studienævnets møde i april. Modsvarende skal individuelle studieaktiviteter, som gennemføres i forårssemestret og som ikke indgår i den studerendes studieordning, og som skal erstatte et konstituerende fag i den studerendes studieordning, være godkendt af Studienævnet senest ved Studienævnets møde i november. Som udgangspunkt kan individuelle studieaktiviteter kun erstatte konstituerende (obligatoriske) fag i situationer, hvor det konstituerende (obligatoriske) fag ikke længere udbydes, den studerende ikke har aflagt prøveforsøg i pågældende fag, og det ikke er muligt at følge et modsvarende fag (forhåndsmerit). 

    § 7.8 - Deltagerbegrænsning

    7.13.1 Universitetet kan fastsætte begrænsninger for valg af fag og for valg af emner til projektarbejderne. Universitetet anvender faglige kriterier som udvælgelseskriterier, hvis der er et begrænset antal pladser til at følge et fag. Hvis det ikke er muligt at fastsætte faglige kriterier, kan universitetet anvende lodtrækning som udvælgelseskriterium.

    § 8 - Dispensation og klagemuligheder

    § 8.1 - Dispensation fra regler, fastsat af universitetet

    8.1.1 Studienævnet kan, når det er begrundet i usædvanlige forhold, dispensere fra de regler i studieordningen, der alene er fastsat af universitetet. I visse tilfælde kan Studienævnet dispensere studerende, der er eliteidrætsudøvere, iværksættere eller formænd i frivillige organisationer under Dansk Ungdoms Fællesråd, fra reglerne i studieordningen og/eller SDUs regler. Studienævnet må i alle vurderinger af dispensationer, undtaget dispensation for ekstra prøveforsøg, inddrage studieegnethed.

    8.1.2 Eventuelle ansøgninger om dispensation fra reglerne i studieordningen skal være skriftlige, begrundende og vedlagt relevant dokumentation. Den studerende skal afholde evt. udgifter i forbindelse med fremskaffelse af dokumentation. Studienævnet skal have den fuldstændige ansøgning i hænde senest 8 dage inden afholdelse af det møde, på hvilket ansøgningen ønskes behandlet.

    § 8.2 - Klage over eksamen

    8.2.1 Den studerende kan klage over eksamen eller anden bedømmelse, der indgår i eksamen. Klagen kan vedrøre

    • retlige spørgsmål (dvs. om sagen er behandlet i overensstemmelse med gældende ret og almindelige forvaltningsretlige principper);
    • eksaminationsgrundlag;
    • eksaminationsforløb; og/eller
    • bedømmelse

    og skal indgives af den studerende til universitetet senest 14 dage efter at resultatet af eksamen er meddelt. Klagen skal være skriftlig og begrundet. Klagen stiles til Det Tekniske Fakultetssekretariat og sendes til tek@tek.sdu.dk.

    8.2.2 Universitetet afgør klagen på grundlag af bedømmernes faglige udtalelse og klagerens kommentarer til udtalelsen. Afgørelsen kan gå ud på tilbud om ombedømmelse, tilbud om omprøve eller at klageren ikke får medhold i klagen. Ombedømmelse og omprøve kan resultere i lavere karakter. Der kan ikke klages over eksaminationsgrundlag, eksamensforløb eller bedømmelse i forbindelse med studiestartsprøven.

    § 8.3 - Klage over universitetets afgørelser

    8.3.1 Klager over retlige forhold

    8.3.1.1 Den studerende kan klage over retlige forhold (dvs. om sagen er behandlet i overensstemmelse med gældende ret og almindelige forvaltningsretlige principper) i forbindelse med universitetets afgørelse, herunder afgørelser truffet af Studienævnet. Klager vedrørende retlige forhold kan indbringes for Styrelsen for Forskning og Uddannelse.

    8.3.1.2 Klagen skal indgives til universitetet senest 14 dage efter at den studerende er blevet gjort bekendt med den afgørelse, der klages over. Klagen skal være skriftlig. Klagen stiles til Studienævnssekretariatet ved Det Tekniske Fakultet og sendes til studienaevn@tek.sdu.dk.

    8.3.2 Klager over merit og forhåndsmerit

    8.3.2.1 Klager over afslag eller delvis afslag over

    • forhåndsmerit for danske eller udenlandske uddannelseselementer; og
    • merit for beståede danske eller udenlandske uddannelseselementer

    kan indbringes for et meritankenævn efter reglerne i Bekendtgørelse om ankenævn for afgørelser om merit i universitetsuddannelser (meritankenævnsbekendtgørelsen). Klagen skal indgives til universitetet senest 14 dage efter at den studerende er blevet gjort bekendt med den afgørelse, der klages over. Klagen skal være skriftlig og begrundet. Klagen stiles til Studienævnssekretariatet ved Det Tekniske Fakultet og sendes til studienaevn@tek.sdu.dk


    § 9 - Uddannelsens forankring

    § 9 - Overgangsordninger

    9.7.1 Studerende optaget og indskrevet på bacheloruddannelsen før den 1. september 2015 vil blive overført til denne studieordnings bestemmelser (kun kapitel 1-8).

    9.7.2. Studerende optaget og/eller indskrevet før september 2015 er omfattet af reglerne for førsteårsprøven i overensstemmelse med reglerne, der var gældende på det tidspunkt, hvor de påbegyndte uddannelsen.

    9.7.3 Studerende optaget og/eller indskrevet før den 1. september 2015 er ikke omfattet af reglerne om studiestartsprøven og SDUs regler for studieaktivitet.

    9.7.4 Studerende optaget og/eller indskrevet før den 1. september 2015 er omfattet af reglerne for maksimal studietid gældende for disse studerende pr. den 1. september 2015. Mao. skal disse studerende have afsluttet deres bacheloruddannelse inden for 4,5 år efter studiestart, svarende til hhv. 55 måneder ved studiestart i efterårssemestret og 56 måneder ved studiestart i forårssemestet. Bachelorstudeende optaget pr. 1. februar 2015 skal dog have afsluttet deres uddannelse senest den 28. februar 2019.

    9.7.5 Studiespecifik overgangsordning 

    Ved ikrafttrædelse af denne studieordning udfases tidligere studieordninger, og prøver og undervisning i de berørte fag gennemføres sidste gang i takt med udfasningen. For detaljer henvises til den enkelte fagbeskrivelse

    Studerende på tidligere studieordninger vil fortsat være indskrevet på den gamle studieordning, og vil således ikke blive påvirket af en ny studieordning, med mindre de kommer bagud eller af anden grund søger om overflytning til denne studieordning.

    Studerende på tidligere studieordninger, som ikke følger det normerede studieforløb, vil ikke blive tilbudt særlig undervisning. Studerende der mangler fag, der ikke længere udbydes, skal således erstatte disse fag med fag fra den nye studieordning. Dette kan kun ske ved skriftlig ansøgning til Studienævnet ved Det Tekniske Fakultet, og ansøgningen skal være vedlagt en studieplan lagt i samråd med uddannelsen. Alternativt kan studerende søge studienævnet om overflytning til en nyere studieordning. 

    Orlov og genindskrivning: Ved genindskrivning på uddannelsen bestemmer uddannelsen, om den studerende bliver overflyttet på denne studieordning, eller om vedkommende kan fortsætte på den oprindelige studieordning. Efter endt orlov vil den studerende blive indskrevet på sin oprindelige studieordning, med mindre den studerende søger om overflytning. 

    Meritoversigt: 

    Når en studerende skifter studieordning, vil beståede fag give faglig dækning for obligatoriske fag efter den nye studieordning (jf. nedenstående tabel). Der vil ikke ske overførsel af eller ændringer i antallet af ECTS point. Dette gælder også, hvis et bestået fag efter en tidligere studieordning ikke har det samme antal point som de fag, der dækkes fagligt. Der overføres kun fag, der er fuldstændigt gennemført og bestået. 

    Følgende fag fra tidligere studieordninger 

    • 2010-2014: ET-EEEE-U1 (30 ECTS) + ET-VT-U1 (5 ECTS)
    • 2014: ET3-ECT-U1 (10 ECTS) + ET4-EFE-U1 (5 ECTS)
    • 2014: SB-SEM5-U1 (5 ECTS)
    • 2015-2016: ET-EKO-U1 (20 CTS)
    • 2015-2016: ET3-EPS-U1 (20 ECTS)
    • 2015-2016: ET4-VFS-U1 (20 ECTS)

    Erstatter fag fra denne studieordning 

    • 2015-2016: ET1-MPH-U1 (10 ECTS) + ET1-ESY-U1 (20 ECTS)
    • 2015-2016: ET3-EKE-U1 (10 ECTS)
    • 2015-2016 ET5-STA5-U1 (5 ECTS)
    • 2017: ET2-PRE-U1 (5 ECTS) + ET2-EKO-U1 (15 ECTS)
    • 2017: ET3-LØK-U1 (5 ECTS) + ET3-EPS-U2 (15 ECTS)
    • 2017: ET4-FHF-U1 (5 ECTS) + ET4-VFS-U2 (15 ECTS)

    § 9.1 - Hjemmel

    Denne
    studieordning er udarbejdet med hjemmel i bestemmelserne i:

    • Lovbekendtgørelse
      nr. 778 af 7. august 2019 af lov om universiteter (Universitetsloven) 
    • Bekendtgørelse
      nr. 107 af 12. februar 2018 om adgang til bacheloruddannelser ved
      universiteterne og de videregående kunstneriske uddannelsesinstitutioner på
      Uddannelses- og Forskningsministeriets område, samt ændringsbekendtgørelserne nr 256 af 19. marts 2019, nr 263 af 19. marts 2019 og nr 861 af 26. august 2019 (Bacheloradgangsbekendtgørelsen)
    • Bekendtgørelse
      nr. 1328 af 15. november 2016 om bachelor- og kandidatuddannelser ved
      universiteterne, samt ændringsbekendtgørelserne nr 902 af 27. juni 2017, nr 258 af 19. marts 2019 og nr 876 af 26 august 2019 (Uddannelsesbekendtgørelsen)
    • Bekendtgørelse
      nr. 1062 af 30. juni 2016 om eksamen og censur ved universitetsuddannelser, samt ændringsbekendtgørelserne nr 1503 af 28. november 2017, nr 1080 af 28. august 2018 og nr 878 af 26 august 2019 (Eksamensbekendtgørelsen)
    • Bekendtgørelse nr 1517 af 16. december 2013 om ankenævn for afgørelser om merit i universitetsuddannelser (Meritankenævnsbekendtgørelsen), samt ændringsbekendtgørelsen nr 880 af 26. august 2019 
    • Bekendtgørelse
      nr. 114 af 3. februar 2015 om karakterskala og anden bedømmelse ved uddannelser
      på Uddannelses- og Forskningsministeriets område (Karakterbekendtgørelsen) 
    • Bekendtgørelse nr 597 af 8. marts 2015 om talentinitiativer på de videregående uddannelser på Uddannelses- og Forskningsministeriets område, samt ændringsbekendtgørelsen nr 892 af 26. august 2019, samt ændringsbekendtgørelsen nr. 892 af 26. august 2019  (Talentbekendtgørelsen)

    § 9.2 - Studienævn

    Studienævnet for uddannelserne ved Det Tekniske Fakultet

    § 9.5 - Dato for godkendelse i studienævnet

    28-10-2019

    § 9.6 - Dato for Dekanens godkendelse

    28-10-2019