Studieordning for Diplomingeniør i bygningsteknik

Studienævnet for uddannelserne ved Det Tekniske Fakultet
Uddannelsestitler:
  • Diplomingeniør i bygningsteknik
  • Bachelor of Engineering in Civil Engineering
ECTS-point: 210
Byer: Odense
Terminer: Efterår
Ikrafttrædelsesdato:
Gældende for studerende optaget pr.: 01-09-2018

Version: Godkendt - aktiv

§ 1 - Beskrivelse af uddannelsen

§ 1.1 - Stamblad

Uddannelsestitler

Diplomingeniør i bygningsteknik (Professionsbachelor)

ECTS-point

210

Sprog

Dansk

Niveau

Diplomingeniør

§ 1.2 - Gældende for studerende optaget pr.

01-09-2018

§ 1.3 - Uddannelsens formål, herunder evt. faglig profil og specialiseringer

Diplomingeniøruddannelsen har til formål at kvalificere den studerende til nationalt og internationalt at varetage erhvervsfunktioner, hvor han/hun skal: 

  • omsætte tekniske forskningsresultater samt naturvidenskabelig og teknisk viden til praktisk anvendelse ved udviklingsopgaver og ved løsning af tekniske problemer. 
  • Kritisk tilegne sig ny viden inden for relevante ingeniørmæssige områder.
  • Selvstændigt løse forekommende ingeniørmæssige arbejdsopgaver.
  • Planlægge, realisere og styre tekniske og teknologiske anlæg og herunder være i stand til at inddrage samfundsmæssige, økonomiske, miljø- og arbejdsmiljømæssige konsekvenser i løsningen af tekniske problemer.
  • Indgå i samarbejds- og ledelsesmæssige funktioner og sammenhænge på et kvalificeret niveau sammen med mennesker, der har forskellig uddannelsesmæssig, sproglig og kulturel baggrund.
  • Uddannelsen skal herudover kvalificere de studerende til at deltage i videre uddannelse.

Diplomingeniøruddannelsen er normeret til 3½ årsværk. Et årsværk er en fuldtidsstuderendes arbejde i 1 år og svarer til 60 ECTS-point. Uddannelsens længde svarer således til 210 ECTS-point. Herudover gennemføres værkstedspraktik. 

Diplomingeniøruddannelsen indeholder

  • obligatoriske fagelementer
  • tilvalgsfag
  • værkstedspraktik
  • ingeniørpraktik
  • bachelorprojekt (fremover benævnt afgangsprojekt). 

§ 1.4 - Didaktisk og pædagogisk grundlag

Den Syddanske Model for Ingeniøruddannelser

Diplomingeniøruddannelsen er en professions- og udviklingsbaseret videregående uddannelse, der kvalificerer den studerende til at udøve erhvervsfunktioner og fungere selvstændigt inden for det ingeniørfaglige område. Formålet med uddannelsen er desuden at kvalificere den studerende til videreuddannelse

Alle uddannelser på Syddansk Universitet er tilrettelagt i overensstemmelse med universitetets bærende principper for uddannelse. For diplom- og civilingeniøruddannelserne er principperne udmøntet i uddannelseskonceptet 'Den Syddanske Model for Ingeniøruddannelser', fremover benævnt DSMI.  

Ved at udbyde og gennemføre ingeniøruddannelser på basis af DSMI sikrer universitetet at de nyuddannede ingeniører fra universitetet er i besiddelse af en høj professionel standard baseret på beherskelse af en række centrale kompetencer, der efterspørges på arbejdsmarkedet såvel som inden for forskningsverdenen.

Nedenfor er hovedpunkterne fra uddannelseskonceptet gengivet - uddannelseskonceptet DSMI i sin fulde længde findes i elektronisk udgave på Det Tekniske Fakultets hjemmeside.

Indhold og kompetencer

  • Fagligheden står i centrum, og alle ingeniøruddannelser på Syddansk Universitet har derfor rod i forsknings- og udviklingsmiljøer med høj international standard. Der leveres forsknings- og undervisning på alle niveauer af uddannelserne, således at hensynet til både grundforskning og praksisnær anvendt forskning og udvikling i samarbejde med erhvervslivet bliver tilgodeset.
  • Uddannelserne skal skabe moderne, helstøbte ingeniører. Lærings- og evalueringsmiljøet er derfor baseret på aktiverende undervisning og aktiv læring, der stimulerer de studerende til at tænke og arbejde problemorienteret, projektorienteret og tværfagligt. Der arbejdes både i teams og selvstændigt, og der lægges vægt på innovation og refleksion.
  • Uddannelserne skal modne de studerende til at kunne løse opgaver i en international kontekst. De studerende færdes gennem hele studiet i et miljø med internationale undervisere og forskere, internationale medstuderende og i løbet af studiet vil de studerende også skulle indgå i projektgrupper på tværs af sproglige og kulturelle forskelle. Rammerne for uddannelserne er tilrettelagt, så det giver gode muligheder for udlandsophold ligesom der vil være krav til de studerende om at gennemføre undervisningsforløb på engelsk, jf. § 3.
  • For at sikre dimittendernes værdi på arbejdsmarkedet umiddelbart efter endt uddannelse, rummer uddannelserne en høj grad af erhvervsrelevans. Dette sikres primært gennem de studerendes deltagelse i den integrerede ingeniørpraktik og via eksternt projektsamarbejde med virksomheder. Disse aktiviteter sikrer, at de studerendes faglighed løbende bringes i anvendelse i konkret og tidssvarende kontekst.
  • Alle studerende anspores til iværksætteri - konkret gennem den i uddannelsen integrerede virksomheds- og forretningsforståelse - og mere generelt gennem et lærings- og evalueringsmiljø, som stimulerer de studerendes initiativ, kreativitet og ansvarlighed.
  • I løbet af studiet samarbejder alle studerende mindst én gang med studerende fra andre ingeniørretninger eller andre uddannelser om en løsning af en kompleks, tværfaglig problemstilling i tæt samarbejde med en virksomhed. Dette tværfaglige samarbejde organiseres ud fra princippet om 'experts in teams'.

Struktur og læringsmiljø

Overordnet kan samspillet mellem studiestruktur, kompetencer samt lærings- og evalueringsmiljøet i ingeniøruddannelserne ved Syddansk Universitet fremstilles således:

  • I den praktiske tilrettelæggelse af studieforløbet er der lagt afgørende vægt på, at undervisnings- og prøveformer er relevante og tidssvarende, og at disse understøtter de studerendes tilegnelse af de centrale kompetencer. Det tilstræbes herved, at de studerende får et meget dynamisk uddannelsesliv, hvor den enkelte forventes at være aktiv medspiller og tage ansvar for egen læring. Den studerende "lærer at lære", så han/hun senere hurtigt kan sætte sig ind i nye og komplekse problemstillinger ligesom de studerende igennem hele studiet anspores til selvstændighed såvel som til samarbejde.
  • Med det formål at styrke både den faglige fordybelse og anvendelsen af fagligheden samt den enkeltes fortsatte motivation for faglig og personlig udvikling på et arbejdsmarked under hastig forandring, er der i uddannelseskonceptet bevidst arbejdet med at integrere de teknisk-faglige og de bredere ingeniørkompetencer.
  • Med DSMI tilbyder Syddansk Universitet de studerende et attraktivt og relevant uddannelsesforløb med gode erhvervsmuligheder her og nu. Nøgleordene er aktiverende undervisning og aktiv læring som udmøntes gennem projektorienteret samarbejde og problembaseret læring. Formålet er at uddanne helstøbte ingeniører med høj faglighed og med de bedste forudsætninger for fortsat personlig og faglig udvikling.

§ 3 - Detaljeret information om uddannelsens opbygning og progression

§ 3 - Uddannelsens titel og profiler

Diplomingeniør i Bygningsteknik

§ 3.1 - Overordnet opbygning og struktur

Uddannelsens fagsøjler
Bygningsingeniørens kompetencer opbygges ved, at den studerende arbejder med fagområder fra hhv. de grundlæggende- og specialiserede fagsøjler. 
Der er progression inden for alle emner, der leder hen mod de endelige kompetencer.
De faglige emner bindes sammen på de enkelte semestre af semestertemaer, der danner rammen om et semesterprojekt og en teoretisk gennemgang af de aktuelle emner.
Sidst i studiet er der mulighed for faglig fordybelse og specialisering gennem valgbare fag, ingeniørpraktik og afgangsprojekt.

De grundlæggende fagsøjler er:
  • Ingeniørfaglige grundfag
  • Virksomhed og samfund
  • Personlige og læringsmæssige kompetencer

De specialiserede fagsøjler er:
  • Bygningskonstruktioner
  • Indeklima, energi og miljø
  • Vej- og anlægskonstruktioner
  • Planlægning, økonomi og byggeledelse

Ingeniørfaglige grundfag
Emnerne i denne fagsøjle er dels værktøj for bygningsingeniøren i dennes job, og dels nødvendigt teoretisk grundlag for de faglige discipliner, der indgår i andre fagsøjler.

Matematik
  • Vektorregning
  • Differentiation og integration
  • Vektorfunktioner (parameterfremstilling)
  • Hyperbolske funktioner
  • Polære funktioner
  • Funktioner med flere variable
  • Komplekse tal
  • Lineær algebra, matrixregning
  • Differentialligninger
  • Matematiske modeller

Statistik
  • Elementær sandsynlighedsregning
  • Sandsynlighedsfordelinger
  • Deskriptiv statistik
  • Stokastiske variabel
  • Konfidensintervaller
  • Hypotesetest
  • Punkt estimation
  • Statistisk forsøgsplanlægning

Mekanik / statik / styrkelære
  • Laster og lastfordeling
  • Kraftsystemer og ligevægtsbetingelser
  • Stangkræfter i gitterkonstruktioner
  • Statisk ubestemte konstruktioner
  • Konstruktioners deformation
  • Snitkraftkurver for statisk bestemte og statisk ubestemte konstruktioner
  • Statiske areal- og inertimomenter
  • Tøjning og deformation
  • Normal-, bøjnings-, forskydnings- og vridningsspændinger
  • Hovedspændinger
  • Brudhypoteser
  • Søjler
  • Plasticitetsteori

Virksomhed og Samfund
Emnerne i denne fagsøjle bidrager med fagligheder ud over de rent bygningstekniske fagligheder og giver helhedsforståelse og overblik. 

  • Informationssøgning og – formidling
  • Love, normer og standarder
  • Projektarbejdsform og Belbins teamroller
  • Planlægning af eget og andres arbejde
  • Metoder til en struktureret arbejdsform.
  • Metoder til en struktureret skriftlig præsentation
  • Metoder til mundtlig fremlæggelse af projektarbejdet.
  • Grafisk præsentation, herunder 3D-CAD
  • Arbejdsmiljø
  • Videnskabsteori
  • Byggeriet som branche

Personlige og læringsmæssige kompetencer
Fagsøjlen indeholder ingeniørrelevante personlige og læringsmæssige kompetencer.

  • Engagement
  • Initiativ
  • Ansvar
  • Etik
  • Dannelse
  • Evne til at perspektivere egen læring
  • Udvælgelse, indsamling, analyse og vurdering af datamateriale
  • Formidling af arbejdsresultater under arbejdsformer, som fordrer refleksion, samarbejde og selvstændighed

Bygningskonstruktioner
Denne fagsøjle er i høj grad med til at adskille diplomingeniøren i bygningsteknik fra de andre ingeniørretninger. Fagsøjlen er med til at give en bred faglig viden om bygningsmaterialer og deres anvendelse i konstruktioner.

Bygningsmaterialer
  • Træ
  • Beton
  • Stål
  • Murværk
  • Fremstillingsprocesser
  • Materialeegenskaber

Bygningselementer
  • Betonelementer
  • Gitterkonstruktioner
  • Træspærfag
  • Stålrammer
  • Murværk

Styrkelære
  • Relevante tilhørende Eurocodes
  • Statiske systemer
  • Finite Element Method
  • Stabilitet
  • Robusthed
  • BIM

Indeklima, energi og miljø
  • Lovgivning mht. indeklima og energi (BR/DS)
  • Stråling, varmeledning og konvektion
  • Bygningers varmetab og varmebehov
  • Bæredygtighed og bæredygtigt byggeri
  • Hydraulik
  • Afløbsinstallation
  • Vandinstallation
  • Varme- og køleanlæg
  • Ventilation og aircondition 
  • Energiramme
  • Brandtekniske foranstaltninger
  • Styring og automation
  • Indeklima
  • Energi og vedvarende energianlæg
  • Bygningssimulering 

Vej og anlægskonstruktioner
Infrastruktur
  • Stisystemer
  • Vejgeometri
  • Trafikteknik
  • Trafiksikkerhed
  • Vejkonstruktion
  • Vejbygningsmaterialer
  • Udførelsesmetoder
  • Flade og linjenivellement

Jord- og vandbygningskonstruktioner
  • Afløbssystemer
  • Overløbsbygværker
  • Regnvandsbassin
  • Geologi
  • Fundering
  • Geoteknik
  • Jord- og væsketryk
  • Spunsvægskonstruktioner
  • Havnekaj

Planlægning, økonomi og byggeledelse
  • Planlægning, prissætning og udførsel af bygge- og anlægsprojekter
  • Hoved- og detailtidsplanlægning med tilhørende faseregistrering
  • Redegøre for arbejdsprocesser på en byggeplads
  • Indretning af byggepladser
  • Produktionsfilosofier og ledelsesformer
  • Samarbejdsformer og aftaleforhold
  • Arbejdsmiljø, miljøledelse og kvalitetsledelse
  • Projekt- og totaløkonomi

Semestertemaer
1. semester
Lavt boligbyggeri - fra byggeprogram til dispositionsforslag

2. semester
Industribyggeri - fra dispositionsforslag til projektforslag

3. semester
Etagebyggeri - fra dispositionsforslag til projektforslag

4. semester
Anlægskonstruktioner - fra dispositionsforslag til projektforslag

5. semester
Experts in Team Innovation/specialisering

6. semester
Ingeniørpraktik

7. semester
Afgangsprojekt

Semesterbeskrivelse for 1. semester
SEMESTERTEMA 
Lavt boligbyggeri – fra byggeprogram til dispositionsforslag

VÆRDIARGUMENTATION
Det er vigtigt at de studerende hurtigt får indblik i uddannelsens faglighed, og i de typiske arbejds- og ansvarsområder, som en diplomingeniør i bygningsteknik må kunne bestride.
Semesterprojektet tager derfor udgangspunkt i en praktisk anvendelse af planloven og bygningsreglementet hvor de studerende skal arbejde med udviklingen af et boligområde. Der inddrages en stor del af bygningsingeniørens fagligheder i projektet, så den studerende opfatter fagligheder i deres rette sammenhæng.

KOMPETENCEMÅL 
Den studerende skal:
  • Kunne anvende grundlæggende matematik og statik / styrkelære
  • Kunne argumentere for udnyttelsen af arealet til boligbyggeri ved at referere til planrammerne for området samt Bygningsreglementets bebyggelsesregulerende bestemmelser
  • Kunne beskrive infrastrukturen i et boligområde og kunne anvende Vejreglerne til design af vejanlæg og ledninger i terræn i et lokalplanområde
  • Kunne sammenligne forskellige bygningsmaterialer og argumentere for valg af konstruktionsopbygninger
  • Kunne beskrive byggeriet som branche og kunne klassificere de forskellige aktørers roller i et byggeri
  • Kunne udføre en priskalkulation og produktionsplanlægning af et byggeprojekt
  • Kunne anvende IT-værktøjer til beregninger, rapportskrivning samt udarbejdelse af tegningsgrundlag
  • Kunne anvende byggeteknisk lovgivning og retningslinjer for indeklima og energi, herunder kunne forklare indeklimaets betydning for vores velbefindende og hvilke parametre der har betydning for energiforbruget
  • Kunne anvende metoder til bestemmelse af bygningers varmetab og varmebehov
  • Kunne beskrive termiske energioverførsler, som varmeoverføring ved stråling, ledning og konvektion
  • Kunne samarbejde med andre studerende, selv tilegne sig viden og kunne planlægge sit eget arbejde

SEMESTERINDHOLD 
B-IFG1 – Ingeniørfagligt grundfag 1 - matematik og mekanik (10 ECTS)
B-PTE1 – Projekttema 1 - Lavt boligbyggeri - fra byggeprogram til dispositionsforslag (20 ECTS)
Begge moduler er obligatoriske og udgør sammen med B-PTE2 på 2. semester tilsammen førsteårsprøven. 

SAMMENHÆNG
Semestret indeholder to moduler B-IFG1 Ingeniørfagligt grundfag 1 - matematik og mekanik og B-PTE1 Projekttema Lavt boligbyggeri – fra byggeprogram til dispositionsforslag.
Modulet B-IFG1 omhandler faglighederne matematik samt statik og styrkelære. Undervisningen i dette modul skal give grundlæggende færdigheder, som skal fungere som et vigtigt fundament for undervisningen i de efterfølgende semestre.
Modulet B-PTE1 skal give indsigt og forståelse for den proces, der ligger forud for et dispositionsforslag. Det centrale og engagerende element er de studerendes arbejde med et konkret projekt, der fører frem til et dispositionsforslag. De studerende møder fra første dag ingeniørrelevante problemstillinger og fagligheder.


Semesterbeskrivelse for 2. semester
SEMESTERTEMA 
Industribyggeri – fra dispositionsforslag til projektforslag

VÆRDIARGUMENTATION
For at forstå samspillet mellem forskellige faggrupper i en byggeproces, skal der i projektet sammenkædes Bygge- og anlægskonstruktioner, installationer, planlægning og kalkulation. Den studerende får herved mulighed for at opnå kompetencer inden for design af et byggeri, hvor der er tænkt på helheden.
Semesterprojektet tager derfor udgangspunkt i en praktisk anvendelse af bygningsreglementet, belastnings- og konstruktionsnormer, hvor de studerende skal arbejde med design af en industribygning med tilhørende administrationsbygning og omkringliggende parkerings- og tilkørselsforhold. Der inddrages flere ingeniørmæssige fagligheder, så den studerende opfatter faglighederne i deres rette sammenhæng.

KOMPETENCEMÅL 
Den studerende skal:
  • Opnå en dybere indsigt og forståelse for matematik og mekanik og kunne anvende den viden til løsning af statiske problemstillinger
  • Kunne anvende bygningsreglementet og planrammerne i forbindelse med indretningen af en industrigrund og design af et industribyggeri med tilhørende administrationsbygning
  • Kunne argumentere for forskellige statiske systemer og anvende disse i forbindelse med design af de bygningsdele der indgår i industribebyggelse
  • Kunne beskrive træ, metallers og betons materialeegenskaber
  • Kunne argumentere for valg af konstruktionsopbygning ud fra et bæredygtigt perspektiv
  • Kunne anvende teoretisk hydraulik i forbindelse med design af varme, vand- og afløbssystemer i byggeriet
  • Kunne beskrive bæredygtighed og systemer for bestemmelse af bæredygtighed inden for byggeri
  • Kunne anvende Vejreglerne til design af parkerings- og tilkørselsforhold
  • Kunne strukturere de arbejdsprocesser, som indgår i industribyggeriet samt anvende denne viden til udarbejdelse af byggepladslayout
  • Kunne anvende IT-værktøjer til beregninger, rapportskrivning samt udarbejdelse af tegningsgrundlag
  • Kunne samarbejde med andre studerende, selv tilegne sig viden og kunne planlægge sit eget arbejde

SEMESTERINDHOLD 
B-IFG2 – Ingeniørfagligt grundfag 2 – matematik og mekanik (10 ECTS)
B-PTE2 – Industribyggeri - fra dispositionsforslag til projektforslag (20 ECTS)
Begge moduler er obligatoriske. Modul B-PTE2 udgør sammen med modulerne B-IFG1 og B-PTE1 førsteårsprøven. 

SAMMENHÆNG
Semestret indeholder to moduler B-IFG2 (Matematik og mekanik) og B-PTE Projekttema 2, Industribyggeri – fra dispositionsforslag til projektforslag. 
Modulet B-IFG2, som bygger videre på modulet B-IFG1 fra 1. semester, omhandler faglighederne matematik samt statik og styrkelære. Undervisningen i dette modul skal give færdigheder, der kan benyttes i forbindelse med statiske og styrkemæssige beregninger i projektarbejdet i B-PTE2 samt give et vigtigt fundament for undervisningen i de efterfølgende semestre.
Modulet B-PTE2 skal give indsigt og forståelse for den proces, der ligger fra et dispositionsforslag til et færdigt projektforslag. Det centrale og engagerende element er de studerendes arbejde med et konkret projekt, der fører frem til et projektforslag. De studerende møder fra første dag ingeniør-relevante problemstillinger og fagligheder.
I lighed med 1. semester, er der på 2. semester tilknyttet gruppevejledning til de enkelte projektgrupper. Vejledningen kan have forskellig karakter, men vil ofte være fokuseret omkring den enkelte faglighed eller samspillet mellem flere fagligheder.


Semesterbeskrivelse for 3. semester
SEMESTERTEMA
Etagebyggeri – fra dispositionsforslag til projektforslag
Semestertema på 3. semester består af to separate projekttemaer:
  • Projekttema 3.1 – Bygningskonstruktioner
  • Projekttema 3.2 – VVS og energi

VÆRDIARGUMENTATION
For at forstå samspillet mellem forskellige faggrupper i en byggeproces, skal der i projekttema 3.1 og 3.2 sammenkædes stål- og betonkonstruktioner, geoteknik, samt vand-, varme- og afløbsinstallationer. Den studerende får herved mulighed for at opnå kompetencer inden for design af et byggeri, hvor der er tænkt på helheden.
Projekttema 3.1 og 3.2 tager derfor udgangspunkt i en praktisk anvendelse af bygningsreglementet samt belastnings- og konstruktionsnormer, hvor de studerende skal arbejde med design af et etagebyggeri. Der inddrages flere ingeniørmæssige fagligheder så den studerende opfatter faglighederne i deres rette sammenhæng.

KOMPETENCEMÅL 
Den studerende skal:
  • Kunne forklare og anvende bygningsreglementet i forbindelse med design af et etagebyggeri
  • Kunne designe og beregne konstruktionselementer opbygget af stål
  • Kunne beskrive og anvende plasticitetsteori til beregning af stål- og betonkonstruktioner
  • Kunne designe og beregne konstruktionselementer opbygget af beton
  • Kunne analysere og forklare forskellige statiske systemer og anvende disse i forbindelse med design af de bygningsdele der indgår i etagebyggeri
  • Kunne forklare og anvende grundlæggende geoteknik, samt analysere geotekniske forudsætninger
  • Kunne forklare lovgivning inden for indeklima og energi og derigennem opnå kompetence til bestemmelse af indeklimaforhold
  • Kunne forklare og analysere varme og kølebehov samt varmebalancen i bygninger. 
  • Kunne forklare om bæredygtighed og systemer for bestemmelse af bæredygtigheds- certificering inden for byggeri
  • Kunne beskrive hensigten med energirammer og kunne foretage energirammeberegninger iht. bygningsreglementer
  • Kunne beskrive brandtekniske begreber, samt brandbekæmpende foranstaltninger. 
  • Kunne anvende teori til indregulering af vand og varmesystemer samt bygningsautomatik
  • Kunne beskrive el- og belysningsområdet og de energitekniske parametre som følger heraf 
  • Kunne anvende IT-værktøjer til beregninger, rapportskrivning samt udarbejdelse af tegningsgrundlag
  • Kunne samarbejde med andre studerende, selv tilegne sig viden og kunne planlægge sit eget arbejde

SEMESTERINDHOLD 
B-PTE31 – Projekttema 3.1 – Bygningskonstruktioner - fra dispositionsforslag til projektforslag (15 ECTS)
B-PTE32 – Projekttema 3.2 – VVS og Energi – fra dispositionsforslag til projektforslag (12 ECTS)
B-IFV – ingeniørfagets videnskabsteori (3 ECTS)

Alle 3 moduler er obligatoriske.

SAMMENHÆNG
Semestret indeholder tre moduler B-PTE3.1, B-PTE3.2 samt B-IFV 
Modulerne B-PTE31 og B-PTE32 omhandler faglighederne stål, beton, geoteknik samt vand-, afløb-, og varmeinstallationer. B-IFG1 og B-IFG2´s teoretiske emner inden for statik og styrkelære er centrale færdigheder som bringes i spil i B-PTE3.1. Den teoretiske hydraulik fra 2. semester danner fundamentet for modulet B-PTE3.2
Modulerne B-PTE31 og B-PTE32 skal give indsigt og forståelse for den proces, der går fra et dispositionsforslag til et færdigt projektforslag. Det centrale og engagerende element er de studerendes arbejde med de konkrete projekter, der fører frem til projektforslag, der indeholder de væsentligste konstruktioner og installationer i et etagebyggeri. De studerende møder fra første dag ingeniørrelevante problemstillinger og fagligheder.

Modulet B-IFV, ingeniørfagets videnskabsteori, skal give den studerende viden om og kunne redegøre for centrale videnskabsteoretiske begreber og positioner, 
herunder etiske problemstillinger, og hvorledes disse bør iagttages i forbindelse med ingeniørarbejde.


Semesterbeskrivelse for 4. semester
SEMESTERTEMA 
Anlægskonstruktioner – vejbygning og afløbsteknik

VÆRDIARGUMENTATION
For at forstå samspillet mellem forskellige faggrupper i forbindelse med anlægsprojekter, skal der i projektet sammenkædes vejbygning og afløbsteknik. Den studerende får herved mulighed for at opnå kompetencer inden for design af vejbygning og afløbskonstruktioner, hvor der er tænkt på helheden.
Semesterprojektet tager udgangspunkt i praktisk udførelse af et vej- og anlægsprojekt, hvor de studerende dels skal forholde sig til de lovgivningsmæssige aspekter samt de ingeniørmæssige fagområder inden for design af veje og stier samt afløbssystemer.

KOMPETENCEMÅL 
Den studerende skal:
  • Kunne anvende og beregne geometriske parametre i forbindelse med vejprojektering i henhold til gældende vejregler
  • Kunne beskrive og dimensionere befæstelser / belægninger, herunder vælge materialer
  • Kunne forklare materiel som anvendes i udførelsesfasen med tilhørende kapacitets-beregninger, tidsplan og priskalkulation
  • Kunne projektere hovedkloaksystemer i byområder og i åbent land, herunder beregne afstrømningsmængder for spildevand og for overfladevand
  • Kunne forklare anvendelsen af- og dimensionere pumpestationer, bassiner og overløbsbygværker 
  • Kunne beskrive renoveringsløsninger i forbindelse med udarbejdelse af kloakfornyelses-planer samt kunne udarbejde et grundlag, der viser, hvordan og med hvilke ressourcer man kan løse typiske udførelsestekniske opgaver for nyanlæg og renovering af afløbsledninger i jord
  • Kunne referere de lovgivningsmæssige aspekter i forbindelse med afløbsledninger og afløb til recipient
  • Kunne tilegne sig ny viden inden for fagområderne

SEMESTERINDHOLD 
B-PTE4 – Projekttema 4 - Vejbygning og afløbsteknik (15 ECTS).
B-PTE4 er obligatorisk. Derudover indgår der i semestret valgfag svarende til 15 ECTS.

SAMMENHÆNG
Semestret indeholder det obligatoriske modul B-PTE4 Projekttema 4 - Vejbygning og afløbsteknik samt nogle valgfag. 
Modulet B-PTE4 skal give indsigt og forståelse for den proces, der ligger i udarbejdelsen af et vej- og anlægsprojekt. Det centrale og engagerende element er de studerendes arbejde med et konkret projekt, der fører frem til et projektforslag, der indeholder de væsentlige elementer i et anlægsprojekt. De studerende møder fra første dag ingeniørrelevante problemstillinger og fagligheder.
Valgfagene tilfører den studerende viden inden for nogle specifikke faglige emner dels som fordybelse i faglige emner, som den studerende allerede har stiftet bekendtskab med eller nye faglige emner, som videreudbygger de faglige kompetencer inden for uddannelsens fire specialiserede fagsøjler.


Semesterbeskrivelse for 5. semester
SEMESTERTEMA 
Tværfaglighed, Experts in Team Innovation og specialisering

VÆRDIARGUMENTATION
Det er projektets formål at skabe en tværfaglig platform, hvor de studerende sammensættes på tværs af uddannelser/institutioner inden for det ingeniørmæssige fagområde. De studerende arbejder i en tværfaglig projektgruppe, dels med egne fagligheder, dels med et overordnet tema, som er fastlagt for hele gruppen. De studerende koordinerer i processen med resten af gruppen, således at snitfladerne eksplicit behandles (i fællesskab), og relaterede problemer løses. 

KOMPETENCEMÅL 
Den studerende skal kunne:
  • Konstituere sig i en gruppe, så denne er beslutningsdygtig, kan håndtere og løse konflikter samt kan identificere og beskrive tværfaglige problemstillinger
  • Opstille og følge en projektplan indeholdende milestones, detaljeret tidsplan og projekt-afgrænsning
  • Beskrive og afgrænse et tværfagligt projektemne, opdele dette og definere snitfladerne mellem faglighederne
  • Sætte sig ind i andre fagligheder i en tværfaglig gruppe og anvende denne viden i det fælles projektarbejde til at gennemtænke realiserbare løsninger på konkrete problemstillinger i projektet
  • Vælge, anvende og dokumentere modeller og værktøjer fra teorien, til løsning af opgaven 
  • Dokumentere resultater og konsekvenser ved den foreslåede løsning, særligt med henblik på de tværfaglige emner
  • Reflektere over egne oplevelser og erfaringer med tværfagligt samarbejde med henblik på anvendelse i fremtidige tværfaglige samarbejdssammenhænge
  • Beskrive, strukturere og perspektivere en innovationsproces fra ide til marked til forretningsplan
  • Beskrive grundlæggende idegenereringsteknikker
  • Beskrive grundlæggende overvejelser til gennemførelse af en markedsanalyse
  • Gennemføre en konkurrentanalyse
  • Vurdere barriere og muligheder for nye ideers overlevelse
  • Vurdere ideers anvendelighed i forhold til resultater fra markeds- eller brugerundersøgelser
  • Evaluere produktkonceptet i forhold til markedsbehov
  • Udvikle en business case, herunder beskrive det underliggende produktkoncept
  • Beskrive og opstille en forretningsmodel for produktkonceptet
  • Opstille budgetter og udføre en følsomhedsanalyse på dette
  • Redegøre for centrale videnskabsteoretiske begreber og positioner, herunder etiske problemstillinger, og hvorledes disse bør iagttages i forbindelse med ingeniørarbejde
  • Kunne tilegne sig ny viden inden for udvalgte fagområder

SEMESTERINDHOLD 
Experts in Team Innovation (10 ECTS)

B-JUR1 – Entrepriseret (5 ECTS)
Ovenstående moduler er obligatoriske. Derudover indgår der i semestret valgfag svarende til 15 ECTS.
Modulet Experts in Team Innovation, 10 ECTS, udgør IaH-forløb på diplomingeniøruddannelsen i Bygningsteknik.

SAMMENHÆNG
Semestret indeholder de obligatoriske moduler Experts in Team Innovation og B-JUR1 Entrepriseret.
Gennem modulet Experts in Team Innovation opnår den studerende indsigt og forståelse for de tværfaglige elementer i en projekteringsproces. Den studerende opnår indsigt og forståelse for den proces, der ligger til grund for etablering af virksomhed ”fra ide til forretningsplan til marked”.
Kompetencemålene for Experts in Team Innovation opnås ved gennemførsel af dette modul.
B-JUR1 Entrepriseret omhandler ”almindelige betingelser for arbejder og leverancer i bygge- og anlægsvirksomhed” AB 92 m.v. Undervisningen i faget skal give den studerende indsigt i erhvervsretslige problemstillinger inden for bygge- og anlægsvirksomheder.
Valgfagene tilfører den studerende viden inden for nogle specifikke faglige emner, som den studerende allerede har stiftet bekendtskab med, eller dels nye faglige emner, som videreudbygger de faglige kompetencer inden for uddannelsens 4 specialiserede fagsøjler.


Beskrivelse af 6. semester 
SEMESTERTEMA 
Temaet på 6. semester er ”Ingeniørpraktik” 

VÆRDIARGUMENTATION
Formålet med ingeniørpraktikken er at give den studerende viden om og forståelse for praktiske forhold og metoder, processer og ingeniørmæssige funktioner i en virksomhed, så den studerende kan sætte disse i relation til ingeniøruddannelsen og det senere arbejde som uddannet ingeniør. De studerendes kompetencer udvikles ved at deltage i virksomhedens projekter og derved træne den indlærte teori og projektarbejdsform. Der opbygges personlige netværk, som kan bruges ved etablering af virksomhedssamarbejde i forbindelse med afgangsprojektet og det første job. 

KOMPETENCEMÅL 
At uddybe den studerendes virksomhedsforståelse, udvikle den studerendes kreativitet, selvstændighed og samarbejdsevner og give den studerende flere af følgende kompetencer: 
  • Kompetence til transformation af uddannelsens teoretiske kerneområder til praktisk gennemførlige projekter
  • Kompetence der kræver tilegnelse af ny viden i forbindelse med gennemførelsen af projekter
  • Forståelse af en virksomheds organisationsmæssige, økonomiske, sociale og arbejdsmæssige forhold
  • Indsigt i en virksomheds sociale og administrative miljø (kommunikation og samarbejde mellem medarbejdere på flere niveauer samt regler og administrative rutiner)
  • Kompetence i at fremlægge arbejdsresultater i mundtlig såvel som skriftlig form i niveaumæssigt forskellige foraer
SEMESTERINDHOLD 
IPD-6B – Ingeniørpraktik (30 ECTS)
Modulet er obligatorisk.

SAMMENHÆNG
Semestret indeholder modulet IPD-6B (Ingeniørpraktik – 30 ECTS). 
I praktikken får den studerende mulighed for at arbejde med ingeniørmæssige problemstillinger inden for uddannelsens fire fagsøjler.
De fleste praktiksteder vil være at finde inden for rådgivende ingeniører, udførende entreprenører samt offentlige og statslige institutioner. 


Beskrivelse af 7. semester 
SEMESTERTEMA 
Temaet på 7. semester er ”Afgangsprojekt” Her er der fokus på problemorienteret projektarbejde med tilknytning til uddannelsens centrale emner. 

VÆRDIARGUMENTATION
Afgangsprojektet skal demonstrere en selvstændig, eksperimentel eller teoretisk behandling af en praktisk problemstilling i tilknytning til uddannelsens centrale emner. Den studerende trænes i samarbejde med en ekstern eller intern vejleder i professionel problemløsning. 

KOMPETENCEMÅL 
Afgangsprojektet skal demonstrere den studerendes evne til selvstændigt at beskrive, analysere og udvikle løsninger til praktiske, ingeniørmæssige problemstillinger. Den studerende skal iht. gældende bekendtgørelse vise evne til at kunne: 
  • Omsætte tekniske forskningsresultater samt naturvidenskabelig og teknisk viden til praktisk anvendelse ved udviklingsopgaver og ved løsning af tekniske problemer 
  • Forholde sig kritisk reflekterende til erfaringer fra ingeniørpraktikken 
  • Kritisk tilegne sig ny viden inden for relevante ingeniørmæssige områder og derigennem selvstændigt løse ingeniørmæssige problemstillinger 
  • Inddrage samfundsmæssige, økonomiske, miljø- og arbejdsmiljømæssige konsekvenser i løsningen af tekniske problemer 
  • Indgå i ledelses- og samarbejdsmæssige sammenhænge med mennesker med forskellig uddannelsesmæssig og kulturel baggrund 
  • Perspektivere projektets resultater til en bredere modtagergruppe

SEMESTERINDHOLD 
PRO-7B – Afgangsprojekt (30 ECTS)
Modulet er obligatorisk.

§ 3.1.1 - Sammenhæng mellem adgangskrav og uddannelsens første år

For at lette overgangen til den mere selvstændigt styrede studieform på universitetet understøttes den studerendes indlæring og udvikling på uddannelsens første semestre af intensiv vejledning fra undervisere i form af opgaveløsning i hold under vejledning samt via gruppebaseret vedledning undervejs.

 
For at sikre den faglige sammenhæng fra adgangsgrundlaget er uddannelsen tilrettelagt således, at de faglige søjler starter, hvor adgangsniveauet slutter. Som eksempel på dette kan nævnes fagelementet B-IFG1 (statik og styrkelære), der bygger på den studerendes niveau i matematik og fysik og sætter eksisterende viden ind i en ingeniørmæssig relevant kontekst. 
Sammen med de øvrige fagelementer på første semester og det tilhørende semesterprojekt bliver den studerendes gymnasiale og praktiske kompetencer brugt som grundlag for det videre studium. 

§ 4 - Fagbeskrivelser

§ 4 - Obligatoriske kurser

Projekttema 1 - Lavt boligbyggeri - fra byggeprogram til dispositionsforslag

Ingeniørfagligt grundfag 1 - matematik og mekanik

Ingeniørfaglig grundfag 2 Matematik og mekanik

Industribyggeri - fra dispositionsforslag til projektforslag

Værkstedskursus

Projekttema 3.2 - VVS og energi

Projekttema 3.1 - etagebyggeri - bygningskonstruktioner - fra dispositionsforslag til projektforslag

Ingeniørfagets videnskabsteori

Projekttema 4 - Vejbygning og afløbsteknik

Entrepriseret

Experts in Team Innovation

Ingeniørpraktik

Afgangsprojekt

§ 5 - Bestemmelser om prøver

§ 5.1 - Uddannelsens beståelseskrav

5.1.1 En prøve er bestået og et undervisningsforløb er
godkendt, når der er opnået bedømmelsen ’bestået’, ’godkendt’ eller karakteren
2 eller derover.

5.1.2 Ved bedømmelsen af en prøve gives karakter efter 7-trinsskalaen eller der gives bedømmelsen ’bestået/ikke-bestået’ eller ’Godkendt/ikke godkendt’. Bachelorprojektet bedømmes altid med karakter efter 7-trinsskalaen.

5.1.3 Bedømmelsesformerne ’bestået/ikke-bestået’ og ’godkendt/ikke-godkendt’ må højst omfatte ⅓ af uddannelsens samlede ECTS-point. Dette gælder ikke for meritoverførte prøver. 

5.1.4 Når en studieaktivitets bedømmelsesgrundlag er ’deltagelse i undervisningen’, foretages denne bedømmelse af underviser på baggrund af kriterier, som oplyses ved undervisningsforløbets begyndelse. Betingelsen for at opnå bedømmelsen ’godkendt’ er, at den studerende har nået de for forløbet fastsatte mål i en sådan grad, at der ved en prøve ville kunne gives bedømmelsen ’bestået’ eller mindst karakteren 02.

5.1.4.1 Godkendelsesgrundlaget ved deltagelse kan være et eller flere af følgende:

  • tilstedeværelse i undervisningen og ved øvelser 
  • udførte laboratoriearbejder, porteføljer, rapporter og opgavebesvarelser samt andre praktiske eller teoretiske arbejde
  • deltagelse i vejledende interne prøver
  • deltagelse i seminarer.

5.1.4.2 Meddelelse til den studerende om, hvorvidt undervisningsforløbet er godkendt/ikke godkendt skal gives inden semestrets afslutning. 

5.1.5 Uddannelsen er fuldført, når den studerende har
opnået:

  • karakteren 2 eller derover i alle prøver, som bedømmes efter 7-trinsskalaen
  • bedømmelsen bestået i alle prøver, som bedømmes bestået/ikke bestået
  • bedømmelsen godkendedt i alle prøver, som bedømmes godkendt/ikke godkendt
  • godkendelse af værkstedspraktikken og
  • godkendelse af ingeniørpraktikken. 

§ 5.2 - Særlige prøver

5.2.0 Prøver i udlandet

5.2.0.1 Studienævnet kan bevilge dispensation til afholdelse af prøver på en dansk repræsentation eller andre steder i udlandet, når det er begrundet i usædvanlige forhold, som forhindrer den studerende i at deltage i prøver i Danmark. Prøven kan afholdes som videokonference eller ved hjælp af andre tekniske foranstaltninger.

5.2.0.2 Den studerende er ansvarlig for det praktiske arrangement af prøven.

5.2.0.3 Alle omkostninger ved afholdelse af prøven samt ved evt. aflysning af prøven grundet sygdom, problemer med opkobling til system eller andre forhold, som SDU ikke kan drages til ansvar for, skal den studerende selv afholde.

§ 5.2.1 - Studiestartsprøven

5.2.1.1 Studerende optaget på en diplomingeniøruddannelse skal deltage i og bestå en studiestartsprøve for at kunne fortsætte på uddannelsen. Studiestartsprøven har til formål at klarlægge, om den studerende reelt har påbegyndt uddannelsen.

5.2.1.2 Studiestartsprøven for studerende optaget i 2019: En intern prøve bedømt som bestået/Ikke bestået baseret på:

  • Fremmøde den 2.-6. september 2019 (alle dage).

5.2.1.3 Studiestartsprøven for studerende optaget i 2018: En intern prøve bedømt som bestået/Ikke bestået baseret på:

  • MCQ-test. Testen skal være bestået senest den 7. september 2018.
  • Fremmøde den 3.-7. september 2018 (alle dage).

5.2.1.4 Studiestartsprøven for studerende optaget i 2017: En intern prøve bedømt som bestået/ikke bestået baseret på:

  • fremmøde den 4.-8. september 2017.
  • Studerende i Odense: Fremmøde til fakultetets introduktionsforelæsning.

5.2.1.5 Den studerende har 2 prøveforsøg til at bestå studiestartsprøven.

  • Omprøven for studerende optaget i 2019 afholdes den 9.-13. september 2019. Omprøven er baseret på fremmøde.
  • Omprøven for studerende optaget i 2018 afholdes den 10.-14. september 2018. Omprøven er baseret på fremmøde og MCQ-test.
  • Omprøven for studerende optaget i 2017 afholdes den 11.-15. september 2017. Omprøven er baseret på fremmøde.

5.2.1.6 Studienævnet kan dispenere fra reglerne om studiestartsprøven, hvis der foreligger usædvanlige forhold.

§ 5.2.2 - Førsteårsprøven

5.2.2.1 Inden udgangen af 1. studieår skal den studerende deltage i de prøver, der indgår i førsteårsprøven. Førsteårsprøven skal i sin helhed være bestået senest inden udgangen af første studieår, for at den studerende kan fortsætte på uddannelsen. Dette gælder uanset, om den studerende har gennemført 3 prøveforsøg.

5.2.2.2 Førsteårsprøven på diplomingeniøruddannelserne ved Syddansk Universitet udgøres af fagene på den pågældende uddannelses 1. semester i sin helhed, samt projektfaget på 2. semester. Det nærmere indhold af førsteårsprøven fremgår af studieordningens semesterbeskrivelser og fagbeskrivelserne.

5.2.2.3 Der udbydes en prøve i 1. semesterfagene i forårssemestret forud for den ordinære prøve i projektfaget på 2. semester. Studerende, der ikke har bestået fagene på 1. semester i forbindelse med den ordinære prøve og omprøven, kan tilmelde sig til de ikke-beståede prøver fra 1. semester med henblik på at bestå førsteårsprøven.

5.2.2.4 Studienævnet kan dispensere fra reglerne om førsteårsprøven, hvis der foreligger usædvanlige forhold eller den studerende er eliteidrætsudøver, iværksætter eller formand i frivillige organisationer under Dansk Ungdoms Fællesråd. Det er en forudsætning for at følge fag på diplomingeniøruddannelsens 3. semester, at førsteårsprøven er bestået i sin helhed.

§ 5.3 - Stave- og formuleringsevne ved større opgaver

5.3.1 Ved bedømmelsen af afgangsprojektet og andre semesterprojekterne skal der ud over det faglige indhold også lægges vægt på den studerendes stave- og formuleringsevne, uanset hvilket sprog eksamenspræstationen er affattet på.

5.3.2 Opgaverne skal være formuleret i et klart og forståeligt sprog. Sprogbehandlingen i de skriftlige prøver eller i afgangsprojektet kan påvirke den samlede karakter i op- eller nedadgående retning. Yderligere oplysninger om sprogbehandlingen fremgår af fagbeskrivelserne.

5.3.3 Studienævnet kan bevilge dispensation fra ovennævnte krav til stave- og formuleringsevne for studerende, der kan dokumentere en relevant, specifik funktionsnedsættelse (fx ordblindhed).

§ 5.4 - Interne eller eksterne prøver

5.4.1 Prøverne er enten eksterne eller interne. Eksterne prøver bedømmes af underviser(e) og af en eller flere censorer udpeget af Styrelsen for Forskning og Uddannelse. Interne prøver bedømmes af en eller flere undervisere udpeget af universitetet blandt underviserne på universitetet.

5.4.2 Mindst 1/3 af uddannelsens samlede ECTS-point dokumenteres ved ekstern bedømmelse. Denne del vil dække uddannelsens væsentlige områder, herunder afgangsprojektet. Det gælder dog ikke for meritoverførte prøver.

§ 5.5 - Prøvesprog

5.5.1 Uddannelser, der udbydes på dansk, tom. 2. semester: Undervisnings- og eksamenssproget er som udgangspunkt dansk. Prøverne kan aflægges på svensk eller norsk i stedet for dansk.

5.5.2 Uddannelser, der udbydes på dansk, tom. 4. semester: Undervisnings- og eksamenssproget er som udgangspunktet dansk. Prøverne kan aflægges på svensk eller norsk i stedet for dansk.

Hvis et enkeltfag udbydes på dansk, men har været meddelt på engelsk af en underviser, der taler dansk, aflægges prøven på den studerendes foretrukne sprog (dansk eller engelsk).

Hvis et enkeltfag udbydes på dansk, men har været meddelt på engelsk af en underviser, der ikke taler dansk, aflægges prøven på engelsk.

5.5.3 Uddannelser, der udbydes på dansk, 5.-6. semester: Udbuds-, undervisnings- og prøvesproget for alle fag er som udgangspunkt engelsk. Studienævnet kan dispensere fra denne regel.

Studienævnet kan i øvrigt, hvor forholdene gør det muligt, tillade studerende, der ønsker det, at aflægge en prøve på et fremmedsprog. Dette gælder dog ikke prøver, der forusætter fremstilling på dansk. Studienævnet kan dispensere fra denne regel.

5.5.4 Uddannelser der udbydes eller undervises på engelsk: Prøvene aflægges på engelsk. Studienævnet kan dispensere fra denne regel.

§ 5.6 - Prøveformer

Formål

5.7.1 Formålet med eksamen er at bedømme, om og i hvilken grad den studerendes kvalifikationer er i overensstemmelse med de læringsmål, som er fastsat i Uddannelsesbekendtgørelsen, studieordningen og de respektive semesterplaner. Den afsluttende prøve giver grundlag for udstedelse af eksamensbevis. 

Prøveformer

5.7.2 Uddannelsen indeholder en variation af prøveformer, der afspejler undervisningens indhold og arbejdsformer.

Prøveformerne skal tilgodese det enkelte fags/fagelements formål og kan være fx

  • mundtlige, skriftlige og praktiske prøver, projektorienterede forløb samt kombinationer af de forskellige prøveformer.

5.7.3 Evt. krav om deltagelse i undervisningen eller krav om aflevering af skriftlige opgavebesvarelser m.v. i løbet af undervisningen som forudsætning for, at den studerende kan aflægge prøve i faget/fagelementet, fremgår af den pågældende fagbeskrivelse.

5.7.4 Alle skriftlige stedprøver afvikles på computer, medmindre andet er angivet i fagbeskrivelserne, i henhold til Syddansk Universitets regelsæt for skriftlige stedprøver.

Bedømmelse af gruppearbejde

5.7.5 Projekter udføres normalt i grupper af studerende. Grupperne består som udgangspunkt af 6 studerende. Uddannelseslederen kan dog på baggrund af en individuel, faglig vurdering tillade, at der deltager færre, eller flere studerende i en gruppe. Disse regler gælder ikke for afgangsprojektet.

Lyd og/eller billedoptagelser

5.7.6 Lyd- og billedoptagelser under prøve er ikke tilladt, medmindre optagelserne indgår som en del af prøveforløbet. Optagelserne foretages da af universitetet.

Brug af hjælpemidler

5.7.7 Brug af hjælpemidler ved eksamen fremgår af de enkelte fagbeskrivelser og/eller semesterplaner. 

§ 5.7 - Uregelmæssigheder i forbindelse med prøver

Disciplinære foranstaltninger

5.8.1 Der træffes disciplinære foranstaltninger over for en studerende, der

  • uretmæssigt skaffer sig eller giver en anden studerende hjælp til besvarelse af en skriftlig opgave eller
  • medbringer ikke-tilladte hjælpemidler til en prøve eller
  • udgiver en andens arbejde for sit eget eller
  • anvender eget tidligere bedømt arbeje uden henvisning eller
  • ellers gør sig skyldig i eksamenssnyd

jf. Regler om disciplinære foranstaltninger over for studerende ved SDU.

5.8.2 Der kan ligeledes træffes disciplinære foranstaltninger over for en studerende, der udviser forstyrrende adfærd ved eksamen.

5.8.3 Opdager en studerende fejl og/eller mangler ved en prøve, skal vedkommende kontakte bedømmerne (ved mundtlige prøver) eller tilsynet (ved skriftlige prøver).

Fejl og mangler ved en prøve

5.8.4 Ved fejl og mangler af særlig alvorlig karakter, eller hvor det må anses for den mest korrekte måde at afhjælpe fejlen eller manglen på, kan universitetet annullere prøven og foranstalte en ekstraordinær prøve. Omprøve, der skyldes annullering af den oprindelige prøve, kan resultere i en lavere karakter.

5.8.5 Ved andre fejl og mangler kan universitetet give tilbud om en ekstraordinær prøve. Tilbuddet kan gives til alle studerende, hvis prøve lider af den pågældende fejl eller mangel. En studerende, der har deltaget i den ekstaordinære prøve, kan vælge at beholde den oprindeligt givne bedømmelse.

§ 5.8 - Særlige prøvevilkår

5.9.1 Studerende med fysisk eller psykisk funktionsnedsættelse, et andet modersmål end dansk (kun ved uddannelser udbudt på dansk) eller andre tilsvarende vanskeligheder kan søge studienævnet om særlige prøvevilkår. Studienævnet bevilger dette, når det vurdere, at dette er nødvendigt for at ligestille den studerende med andre i prøvesituationen. Det er en forudsætning, at der med tilbuddet ikke sker en ændring af prøvens niveau.

5.9.2 Ansøgningsfristen for særlige prøvevilkår er hhv. den 1. september for vintereksamensperioden og den 1. februar for sommereksamensperioden. Ved kroniske funktionsnedsættelser kan Studienævnet godkende særlige prøvevilkår for resten af diplomingeniøruddannelsen.

5.9.3 Eksamensbeviset vil ikke indeholde oplysninger om særlige prøvevilkår.

§ 5.9 - Ordinære prøver

5.10.1 Ordinær prøve afholdes i umiddelbar forlængelse af det undervisningsforløb, der skal lede frem til prøven.

5.10.2 Den studerende skal kunne deltage i prøver i hele eksamensperioden, dog ikke i juli måned. Dette gælder også i situationer, hvor en planlagt prøve bliver flyttet pga. force majeure.

§ 5.10 - Omprøver

Omprøve og sygeprøve

5.11.1 Studerende, der ikke har bestået den ordinære prøve, samt studerende der har været forhindret i at deltage i den ordinære prøve pga. sygdom eller en anden uforudseelig grund, kan tilmelde sig omprøven/sygeprøven.

5.11.2 Sygeprøve afholdes samtidigt med omprøven.

5.11.3 Sygeprøve/omprøve afholdes i samme eksamenstermin som den ordinære prøve. Eksamensterminen for efterårssemestret er den 2. januar - den 28./29. februar og for forårssemestret den 1. juni - den 31. august. I visse tilfælde kan nogle prøver afholdes i hhv. december og maj måned. Der afholdes ikke prøver i juli måned, med mindre særlige omstændigheder gør sig gældende.

5.11.4 Den studerende skal tilmelde sig til omprøven/sygeprøven senest 8 dage efter resultatet af den ordinære prøve er meddelt. Studerende, der er udeblevet fra den ordinære prøve, skal tilmelde sig til omprøven senest 8 dage efter at den ordinære prøve er afholdt.

5.11.5 Den studerende kan ikke framelde omprøven/sygeprøven, og der er brugt et prøveforsøg, hvis den studerende ikke deltager i prøven, medmindre studienævnet har dispenseret fra denne regel.

5.11.6 Omprøven/sygeprøven kan have en anden prøve- eller bedømmelsesform end den ordinære prøve. Evt. ændring i prøve- eller bedømmelsesformen meddeles de studerende inden prøvens afholdelse. Prøveformen for afgangsprojektet kan dog ikke ændres.

Konsekvenserne af, at en prøve ikke er bestået ved 2. prøveforsøg

5.11.7 En studerende, der ikke har deltaget i eller bestået den ordinære prøve og den dertil hørende omprøve, kan tilmelde sig prøven, når den næste gang udbydes ordinært. Den studerende skal overholde tilmeldingsperioden.

5.11.8 Har den studerende ikke bestået en prøve ved 2. prøveforsøg, skal vedkommende deltage i undervisningen og genaflevere alle opgaver forud for næstkommende prøve, med mindre faget ikke længere udbydes. Studienævnet kan dispensere fra denne regel.

§ 5.11 - Prøveforsøg

5.12.1 En bestået prøve kan ikke tages om.

5.12.2 En studerende har 3 prøveforsøg til at bestå en prøve. Studienævnet kan tillade yderligere prøveforsøg, hvis det findes begrundet i usædvanlige forhold. I vurderingen af 

5.12.3 En studerende, der anden gang skal have sin undervisningsdeltagelse bedømt, kan forlange at aflægge en prøve i stedet. Undervisningsdeltagelse, hvortil der knytter sig praktiske øvelser, kan dog ikke erstattes af en prøve. Derudover gælder denne regel ikke for studiestartsprøven.

§ 5.12 - Forudsætninger for deltagelse i prøver

Manglende opfyldelse af eksamensbetingelser

5.13.1 Opfylder den studerende ikke eksamensbetingelserne, er der brugt et prøveforsøg medmindre studienævnet dispenserer fra denne regel pga usædvanlige forhold.

Udeblivelse fra eksamensaktiviteter

5.13.2 Udebliver en studerende fra prøven, er der brugt et prøveforsøg. Hvis et modul bliver bedømt med en samlet karakter / på baggrund af en helhedsvurdering af flere eksamensaktiviteter, medfører udeblivelse fra én eksamensaktivitet, at den studerende registreres som "udeblevet" fra hele prøven. Studienævnet kan dispensere fra denne regel, hvis der foreligger usædvanlige forhold.

Særligt vedr. gruppearbejde

5.13.3 Gruppearbejdet fordrer den studerendes aktive deltagelse. Derfor udføres arbejdet under vejlederens tilsyn. Lever en studerende ikke op til kravet om aktiv deltagelse, kan den pågældende studiekoordinator, efter vejlederens eller uddannelseslederens indstilling herom, beslutte, at den studerende bliver ekskluderet fra gruppen. De kriterier, der lægges til grund for vurderingen af, om gruppearbejdet er sket tilfredsstillende, fastsættes for det pågældende projekt ved vejledningens begyndelse. 

§ 5.13 - Gruppeprøver

5.15.1 Prøverne tilrettelægges som individuelle prøver eller som gruppeprøver.

5.15.2 Grundlaget for bedømmelse er altid individuelt, og der gives individuelle karakterer.

5.15.3 Det fremgår af fagbeskrivelsen, hvor mange studerende der højst kan deltage i den enkelte gruppeprøve. Der kan ikke vælges en individuel prøve i stedet for gruppeprøve. Denne regel gælder dog ikke for afgangsprojektet.

§ 6 - Bestemmelser om merit og fritagelser

§ 6.1 - Startmerit

6.1.1 Den studerende skal søge om merit for beståede uddannelseselementer fra alle tidligere uddannelsesforløb på samme uddannelsesniveau umiddelbart efter indskrivningen på den pågældende uddannelse ved Det Tekniske Fakultet. 

§ 6.2 - Forhåndsmerit

6.2.1 Studerende, der som en del af uddannelsen ønsker at gennemføre uddannelseselementer ved en anden uddannelse eller en anden videregående uddannelsesinstitution i Danmark eller i udlandet, skal ansøge studienævnet om forhåndsmerit for de planlagte uddannelseselementer.

6.2.2. Studerende, der ønsker at tage på udlandsophold af mindst et semesters varighed, skal have bestået fag svarende til mindst 90 ECTS-point på den pågældende diplomingeniøruddannelse. Derudover må udlandsophold ikke lede til en studietidsforlængelse.

6.2.3 Forhåndsmerit for fag, som udbydes i efterårssemestret, og som skal indgå i den studerendes valgfagspulje, skal være godkendt af Studienævnet senest ved Studienævnets møde i august. Modsvarende skal forhåndsmerit for fag, som udbydes i forårssemestret, og som skal indgå i den studerendes valgfagspulje, være godkendt af Studienævnet senest ved Studienævnets møde i januar.

6.2.4 Forhåndsmerit for fag, som udbydes i efterårssemestret, og som skal erstatte konstituerende fag i den studerendes studieordning, skal være godkendt af Studienævnet senest ved Studienævnets møde i april. Modsvarende skal forhåndsmerit for fag, som udbydes i forårssemestret, og som skal erstatte konstituerende fag i den studerendes studieordning, være godkendt af Studienævnet senest ved Studienævnets møde i november

6.2.5 Godkendelsen af forhåndsmerit forpligter en studerende til at fremsende dokumentation for beståede studieaktiviteter til studienævnet.

6.2.5 Den studerende skal søge om forhåndsmerit på ny, hvis den studerende ikke kan følge en eller flere af de forhåndsmeriterede uddannelsesaktiviteter.

§ 6.3 - Merit

6.3.1 Studienævnet kan efter faglig vurdering bevilge meritoverførsel for fag gennemført ved en anden videregående uddannelse i Danmark eller i udlandet.

6.3.2 Mulighederne for merit vil altid afhænge af studienævnets vurdering af ækvivalensen mellem de berørte uddannelseselementer.

6.3.3 Fagelementer, hvor der er indholdsmæssigt sammenfald med konstituerende fagelementer på det pågældende studium, eller hvor der er indholdsmæssigt sammenfald mellem allerede beståede fagelementer, kan ikke godkendes som valgfag eller meritoverføres på uddannelsen. Valgfag omfatter alle fagelementer, der er godkendt af Studienævnet, og som ikke er obligatoriske på det studie, hvor den studerende er indskrevet.

6.3.4 Merit bevilges kun mod fremvisning af et originalt, officielt karakterbevis i papirformat eller en certificeret pdf-fil over de beståede studieaktiviteter.

6.3.5 Meritoverførsel med karakter sker kun i tilfælde, hvor karakteren er givet i henhold til 7-trinsskalaen og der er ækvivalens mellem den beståede studieaktivitet og den studieaktivitet, der skal erstattes. Ækvivalensen skal gælde både for det faglige indhold og omfanget målt i ECTS-point.

§ 6.4 - Fritagelser

6.4.1 Værkstedskurserne

6.4.1.1 Den enkelte uddannelse kan bestemme, at studerende med en afsluttet erhvervsuddannelse, der er relevant for det pågældende optagelsesområde, samt studerende der er optaget på ingeniøruddannelsen på grundlag af htx med teknikfag, der er relevante for det pågældende optagelsesområde, får deres praktiske erfaringer meritoverført til værkstedspraktikken og således ikke skal deltage i værkstedspraktikken. Disse studerende informeres skriftligt herom fra universitetet. Andre studerende, som måtte ønske fritagelse er henvist til den pågældende uddannelsesleder.

6.4.2 Ingeniørpraktik

6.4.2.1 Ingeniørpraktikken udgør en integreret del af diplomingeniøruddannelsen, og derfor gives der under normale omstændigheder ikke fritagelse for deltagelse heri. Skulle helt særlige forhold gøre sig gældende, kan en ansøgning om fritagelse for deltagelse i ingeniørpraktikken stiles til studienævnet, som efter en individuel vurdering vil træffe den endelige afgørelse. 

§ 7 - Bestemmelser om uddannelsens tilrettelæggelse

§ 7.1 - Til- og framelding til undervisning og prøver

Tilmelding

7.1.1 Tilmelding til undervisning og prøver sker i overensstemmelse med SDUs regler for tilmelding til fag og prøver.

7.1.2 Det er en betingelse for at kunne deltage i undervisning og prøver på de enkelte semestre, at den studerende tilmelder sig til semestrets aktiviteter rettidigt.

7.1.2.1 Optagelse på uddannelsen medfører samtidigt tilmelding til 1. og 2. semesters undervisning og ordinære prøver. Tilmelding til undervisning og ordinære prøver på de øvrige semestre foregår elektronisk på studentselvbetjeningen, https://sso.sdu.dk.

7.1.2.2 Tilmeldingsperioderne er i hhv. maj måned for tilmeldingen til undervisningen i efterårssemestret og november/december måned for tilmelding til undervisningen i forårssemestret. Tilmeldingsperioderne offentliggøres som opslag på hjemmesiden samt pr. mail til de studerendes SDU-mailadresser. Det er den studerendes ansvar at holde sig orienteret om fristen for tilmelding.

7.1.3 Tilmelding til et fag eller valgfag medfører automatisk tilmelding til undervisning og en tilhørende ordinære prøve. Tilmeldingen til såvel obligatoriske fag som valgfag er bindende. Studienævnet kan dispensere fra denne regel, hvis usædvanlige forhold gør sig gældende. Det er dog muligt at skifte valgfag, jf. 7.1.4

7.1.3.1 Hvis den studerende tilmelder sig til fag ud over 30 ECTS-point pr. semester, er også denne tilmelding bindende.

7.1.4 Studerende kan skifte et valgfag, vedkommende ikke har aflagt prøveforsøg i, ud med et andet valgfag inden for de første tre uger fra semesterstart.

7.1.5 Den studerende skal senest tilmelde sig til undervisning og prøverne i et fag, når faget sidste gang udbydes.

7.1.6 Det er den studerendes ansvar at kontrollere sine tilmeldinger ved semesterstart.

7.1.7 Studerende kan ikke tilmelde sig til fag ud over uddannelsens ramme, med mindre den pågældende studerende er optaget på et af SDUs talentprogrammer, jf. talentbekendtgørelsen.

Framelding

7.1.8 Framelding fra eksamen kan ikke finde sted, og der er brugt et prøveforsøg, hvis den studerende ikke deltager i prøven, med mindre Studienævnet bevilger dispensation til framelding af et eller flere fag. En dispensation forudsætter, at der foreligger usædvanlige forhold. Den studerende skal søge om framelding, før vedkommende aflægger et prøveforsøg i det pågældende fag.

§ 7.2 - Tilladelse til at følge fag på kandidatniveau


§ 7.3 - Tidsfrist for gennemførsel af studiet

Maksimal studietid

7.3.1 Diplomingeniøruddannelsen skal senest være afsluttet 4½ år efter studiestart, jf. SDUs regler for seneste afslutning af bachelor-, professionsbachelor- og kandidatuddannelser. Bevilget orlov medregnes ikke i denne tid.

7.3.2 Studienævnet kan dispensere fra reglen om maksimal studietid, hvis der foreligger usædvanlige forhold eller den studerende er eliteidrætsudøver, iværksætter eller formand i frivillige organisationer under Dansk Ungdoms Fællesråd.

§ 7.4 - Krav om studieaktivitet

7.4.1 Minimumsbeståkrav: Den studerende skal bestå mindst én ECTS-udløsende prøve i løbet af en sammenhængende periode på et år. Hvis kravet ikke opfyldes, vil den studerende blive udmeldt af sin uddannelse.

7.4.1.1 Studienævnet kan dispensere fra minimumsbeståkravet, hvis der foreligger usædvanlige forhold.

7.4.2 Aktivitetskrav: Se SDUs regler for studieaktivitet

7.4.2.1 Studienævnet kan dispensere fra SDUS regler om studieaktivitet, hvis der foreligger usædvanlige forhold eller den studerende er eliteidrætsudøver, iværksætter eller formand i frivillige organisationer under Dansk Ungdoms Fællesråd.

§ 7.5 - Afgangsprojekt

7.7.1 Afgangsprojektet er normalt placeret på uddannelsens 7. semester. Afgangsprojektet skal indeholde en selvstændig, eksperimentel eller teoretisk behandling af en praktisk problemstilling i tilknytning til uddannelsens centrale emner. 

7.7.2 Projektet udføres normalt af to studerende i fællesskab. Den pågældende uddannelsesleder kan tillade, at afgangsprojektet udarbejdes af en studerende alene eller af maksimalt tre studerende i fællesskab.

7.7.3 Afgangsprojektet afslutter uddannelsen. Studienævnet kan dispensere denne regel.

7.7.4 Valg af emne til afgangsprojektet skal senest have fundet sted, når 7. semester påbegyndes. 

7.7.5 Afgangsprojektet udarbejdes hen over et semester. Startdatoen og afleveringsfristen for afgangsprojektet er hhv. den første hverdag i september og januar i efterårssemestret, og den første hverdag i hhv. februar og juni måned i forårssemestret. Studienævnet kan dispensere fra de fastlagte frister, hvis usædvanlige forhold gør sig gældende. 

7.7.6 Projektkontrakten godkendes af vejleder og pågældende uddannelsesleder. En kontrakt, der er godkendt af vejleder og uddannelsesleder kan efter startdatoen kun ændres ved en dispensation bevilget af studienævnet.Titelændringer, der ikke medfører udsættelse af afleveringsfristen, godkendes af vejleder.

7.7.7 Afleveringsfristen i afgangsprojektkontrakten er bindende og en overskridelse vil betyde, at projektet betragtes som ikke bestået, og den studerende må tilmelde sig til undervisning i det efterfølgende semester, indgå en ny afgangsprojektkontrakt og udarbejde et nyt afgangsprojekt. Et nyt projekt defineres som en ny projektbeskrivelse med ny titel. Studienævnet kan dispensere fra denne regel, hvis særlige omstændigheder gør sig gældende.  

7.7.8 Afgangsprojekt skal forsynes med et resumé på et fremmedsprog. Det er fastsat i fagbeskrivelsen, hvilket sprog resuméet skal affattes på. Hvis afgangsprojektet er skrevet på et fremmedsprog, bortset fra norsk og svensk, kan resuméet skrives på dansk. Resuméet indgår i bedømmelsen af afgangsprojektet.

§ 7.6 - Skift mellem linjer/profiler

Hvis der er profiler på diplomingeniøruddannelsen, kan Studienævnet bevilge dispensation til profil- eller specialiseringsskift. Evt. profil- eller specialiseringsskift må ikke lede til en forlængelse af den samlede studietid.

§ 7.7 - Individuelt tilrettelagt aktiviteter

Individuelle studieaktiviteter

7.11.1 En studerende kan efter aftale med en vejleder søge Studienævnet om en individuel studieaktivitet.

7.11.2 Individuelle studieaktiviteter skal indeholde en beskrivelse af læringsudbytte i form af viden, færdigheder og kompetencer, samt bedømmelsesform.

7.11.3 En individuel studieaktivitet må ikke bruges til at reducere bredden i uddannelsen, og den må ikke overlappe afgangsprojektetet indholdsmæssigt.

7.11.4 En indviduel studieaktivitet må som udgangspunkt højst have et omfang på 5 ECTS-point. Studienævnet kan i særlige situationer afvige fra dette.

7.11.5 Individuelle studieaktiviteter, som gennemføres i efterårssemestret og som ikke indgår i studieordningen, og som skal indgå i den studerendes valgfagspulje, skal være godkendt af Studienævnet senest ved Studienævnets møde i august. Modsvarende skal individuelle studieaktiviteter, som gennemføres i forårssemestret, og som ikke indgår i den studerendes studieordning, og som skal indgå i den studerendes valgfagspulje, være godkendt af Studienævnet senest ved Studienævnets møde i januar.

7.11.6 Individuelle studieaktiviteter, som gennemføres i efterårssemestret og som ikke indgår i studieordningen, og som skal erstatte et konstituerende fag i den studerendes studieordning, skal være godkendt af Studienævnet senest ved Studienævnets møde i april. Modsvarende skal individuelle studieaktiviteter, som gennemføres i forårssemestret og som ikke indgår i den studerendes studieordning, og som skal erstatte et konstituerende fag i den studerendes studieordning, være godkendt af Studienævnet senest ved Studienævnets møde i november. Som udgangspunkt kan individuelle studieaktiviteter kun erstatte konstituerende (obligatoriske) fag i situationer, hvor det konstituerende (obligatoriske) fag ikke længere udbydes, den studerende ikke har aflagt prøveforsøg i pågældende fag, og det ikke er muligt at følge et modsvarende fag (forhåndsmerit).

§ 7.8 - Deltagerbegrænsning

7.13.1 Universitetet kan fastsætte begrænsninger for valg af fag og for valg af emner til projektarbejderne. Universitetet anvender faglige kriterier som udvælgelseskriterier, hvis der er et begrænset antal pladser til at følge et fag. Hvis det ikke er muligt at fastsætte faglige kriterier, kan universitetet anvende lodtrækning som udvælgelseskriterium.

§ 7.9 - Valgfag


§ 8 - Dispensation og klagemuligheder

§ 8.1 - Dispensation fra regler, fastsat af universitetet

8.1.1 Studienævnet kan, når det er begrundet i usædvanlige forhold, dispensere fra de regler i studieordningen, der alene er fastsat af universitetet. I visse tilfælde kan Studienævnet dispensere studerende, der er eliteidrætsudøvere, iværksættere eller formænd i frivillige organisationer under Dansk Ungdoms Fællesråd, fra reglerne i studieordningen og/eller SDUs regler. Studienævnet må i alle vurderinger af dispensationer, undtaget dispensation for ekstra prøveforsøg, inddrage studieegnethed.

8.1.2 Eventuelle ansøgninger om dispensation fra reglerne i studieordningen skal være skriftlige, begrundende og vedlagt relevant dokumentation. Den studerende skal afholde evt. udgifter i forbindelse med fremskaffelse af dokumentation. Studienævnet skal have den fuldstændige ansøgning i hænde senest 8 dage inden afholdelse af det møde, på hvilket ansøgningen ønskes behandlet.

§ 8.2 - Klage over eksamen

8.2.1 Den studerende kan klage over eksamen eller anden bedømmelse, der indgår i eksamen. Klagen kan vedrøre

  • retlige spørgsmål (dvs. om sagen er behandlet i overensstemmelse med gældende ret og almindelige forvaltningsretlige principper);
  • eksaminationsgrundlag;
  • eksaminationsforløb; og/eller
  • bedømmelse

og skal indgives af den studerende til universitetet senest 14 dage efter at resultatet af eksamen er meddelt. Klagen skal være skriftlig og begrundet. Klagen stiles til Det Tekniske Fakultetssekretariat og sendes til tek@tek.sdu.dk.  

8.2.2 Universitetet afgør klagen på grundlag af bedømmernes faglige udtalelse og klagerens kommentarer til udtalelsen. Afgørelsen kan gå ud på tilbud om ombedømmelse, tilbud om omprøve eller at klageren ikke får medhold i klagen. Ombedømmelse og omprøve kan resultere i lavere karakter. Der kan ikke klages over eksaminationsgrundlag, eksamensforløb eller bedømmelse i forbindelse med studiestartsprøven.

§ 8.3 - Klage over universitetets afgørelser

8.3.1 Klager over retlige forhold

8.3.1.1 Den studerende kan klage over retlige forhold (dvs. om sagen er behandlet i overensstemmelse med gældende ret og almindelige forvaltningsretlige principper) i forbindelse med universitetets afgørelse, herunder afgørelser truffet af Studienævnet. Klager vedrørende retlige forhold kan indbringes for Styrelsen for Forskning og Uddannelse.

8.3.1.2 Klagen skal indgives til universitetet senest 14 dage efter at den studerende er blevet gjort bekendt med den afgørelse, der klages over. Klagen skal være skriftlig. Klagen stiles til Studienævnssekretariatet ved Det Tekniske Fakultet og sendes til studienaevn@tek.sdu.dk.

8.3.2 Klager over merit og forhåndsmerit

8.3.2.1 Klager over afslag eller delvis afslag på forhåndsmerit eller merit for beståede danske eller udenlandske uddannelseselementer, kan indbringes for Kvalifikationsnævnet, når klagen vedrører faglige spørgsmål, efter reglerne i lov om vurdering af udenlandske uddannelseskvalifikationer m.v.

8.3.2.2 Klagen skal indgives til universitetet senest 4 uger efter, at den studerende er blevet gjort bekendt med den afgørelse, der klages over. Klagen skal være skriftlig. Klagen stiles til Studienævnssekretariatet ved Det Tekniske Fakultet og sendes til studienaevn@tek.sdu.dk.

§ 9 - Uddannelsens forankring

§ 9 - Overgangsordninger

9.0.1 Studerende optaget og/eller indskrevet før september 2015 er omfattet af reglerne for førsteårsprøven i overensstemmelse med reglerne, der var gældende på det tidspunkt, hvor de påbegyndte uddannelsen.

9.0.2 Studerende optaget og/eller indskrevet før den 1. september 2015 er ikke omfattet af reglerne om studiestartsprøven og SDUs regler for studieaktivitet.

9.0.3 Studerende optaget og/eller indskrevet før den 1. september 2016 er omfattet af reglerne for maksimal studietid gældende for disse studerende pr. den 1. september 2015. Mao. skal disse studerende have afsluttet deres diplomingeniøruddannelse inden for 7 år efter studiestart, svarende til dobbelt normeret studietid.

9.0.4 Studiespecifik overgangsordning 

Ved ikrafttrædelse af denne studieordning udfases tidligere studieordninger, og prøver og undervisning i de berørte fag gennemføres sidste gang i takt med udfasningen. For detaljer henvises til den enkelte fagbeskrivelse. 

Studerende på tidligere studieordninger vil fortsat være indskrevet på den gamle studieordning, og vil således ikke blive påvirket af en ny studieordning, med mindre de kommer bagud eller af anden grund søger om overflytning til denne studieordning.

Studerende på tidligere studieordninger, som ikke følger det normerede studieforløb, vil ikke blive tilbudt særlig undervisning. Studerende der mangler fag, der ikke længere udbydes, skal således erstatte disse fag med fag fra den nye studieordning. Dette kan kun ske ved skriftlig ansøgning til Studienævnet ved Det Tekniske Fakultet, og ansøgningen skal være vedlagt en studieplan lagt i samråd med uddannelsen. Alternativt kan studerende søge studienævnet om overflytning til en nyere studieordning. 

Orlov og genindskrivning: Ved genindskrivning på uddannelsen bestemmer uddannelsen, om den studerende bliver overflyttet på denne studieordning, eller om vedkommende kan fortsætte på den oprindelige studieordning. Efter endt orlov vil den studerende blive indskrevet på sin oprindelige studieordning, med mindre den studerende søger om overflytning. 

§ 9.1 - Hjemmel

Denne studieordning er udarbejdet med hjemmel i bestemmelserne i
  • Bekendtgørelse nr. . 778 af 7. august 2019  af lov om universiteter (Universitetsloven) 
  • Bekendtgørelse nr 9790 af 9. august 2019 af lov om erhvervsakademiuddannelser og professionsbacheloruddannelser (LEP-loven)
  • Bekendtgørelse nr 841 af 24. juni 2018 om lov om erhvervsakademiuddannelser og professionsbacheloruddannelser, (kun kapitel 1 – dog ikke § 5, stk. 1-2 – samt kapitlerne 3-4 og 6-7)  (LEP-bekendtgørelsen)
  • Bekendtgørelse nr. 211 af 27. februar 2019  om adgang til erhvervsakademiuddannelser og professionsbacheloruddannelser, som ændret ved Bekendtgørelse nr 663 af 28. juni 2019
  • Bekendtgørelse nr. 1160 af 7. september 2016 om uddannelserne til professionsbachelor som diplomingeniør 
  • Bekendtgørelse nr. 1062 af 30. juni 2016 om eksamen og censur ved universitetsuddannelser, som ændret ved Bekendtgørelserne nr 1503 af 28. november 2017, nr. 1080 af 28. august 2018 og nr. 878 af 26. august 2019 (Eksamensbekendtgørelsen) 
  • Bekendtgørelse nr. 1500 af 2. december 2016 om prøver i erhvervsrettede videregående uddannelser (kun kapitel 6), som ændret ved bekendtgørelserne nr 1502 af 28. november 2017 og nr 1081 af 28. august 2018
  • Bekendtgørelse nr. 114 af 3. februar 2015 om karakterskala og anden bedømmelse ved uddannelser på Uddannelses- og Forskningsministeriets område (Karakterbekendtgørelsen)  

§ 9.2 - Studienævn

Studienævnet for uddannelserne ved Det Tekniske Fakultet

§ 9.5 - Dato for godkendelse i studienævnet

17-10-2019

§ 9.6 - Dato for Dekanens godkendelse

30-08-2019