translation.lazy-loading-fagbesks
0 /
translation.lazy-loading-profiler
0 /

Studieordning for Bachelor i Software Engineering

Studienævnet for uddannelserne ved Det Tekniske Fakultet
Uddannelsestitler:
  • Bachelor i Software Engineering
  • Bachelor of Science in Engineering (Software Engineering)
ECTS-point: 180
Byer: Odense
Terminer: Efterårx
Ikrafttrædelsesdato: 01-09-2018
Gældende for studerende optaget pr.: 01-09-2018

Version: Arkiv

§ 1 - Beskrivelse af uddannelsen

§ 1.1 - Stamblad

Uddannelsestitler

Bachelor i Software Engineering (BSc)

ECTS-point

180

Sprog

Dansk

Byer

Odense

Niveau

Bachelor

§ 1.2 - Gældende for studerende optaget pr.

01-09-2018

§ 1.3 - Uddannelsens formål, herunder evt. faglig profil og specialiseringer

Formålet med bacheloruddannelsen er at

  • indføre den studerende fagområdets videnskabelige discipliner, herunder fagområdets teori og metode, så den studerende opnår en bred faglig viden og kunnen
  • give den studerende den faglige viden og de teoretiske og metodiske kvalifikationer, så den studerende bliver i stand til selvstændigt at identificere, formulere og løse komplekse problemstillinger inden for fagområdets relevante bestanddele
  • og give den studerende grundlag for udøvelse af erhvervsfunktioner og kvalificere sig til optagelse på en kandidatuddannelse.

Bacheloruddannelsen er et sevlstændigt afrundet forløb og uddannelsen tilrettelægges, så den faglige sammenhæng og progression er sikret. Uddannelsens opbygning sikrer, at den studerende har mulighed for at vælge mellem flere kandidatuddannelser eller afslutte bacheloruddannelsen med umiddelbar erhvervskompetence.

Bacheloruddanneslen er en heltidsuddannelse, som er normeret til 180 ECTS-point, svarende til en fuldtidsstuderendes arbejde i 34 måneder, ved studiestart i forårssemestret dog 36 måneder. Udannelsen består af konstituerende fagelementer, andre obligatoriske fagelementer, herunder støttefag og indeholder fagområdets videnskabsteori, valgfag samt et bachelorprojekt.

§ 1.4 - Didaktisk og pædagogisk grundlag

Den Syddanske Model for Ingeniøruddannelser

Bachelor- og kandidatuddannelserne inden for det ingeniørvidenskabelige hovedområde er forskningsbaserede heltidsuddannelser, der kvalificerer den studerende til selvstændigt at varetage erhvervsfunktioner på baggrund af kundskaber og metodiske færdigheder inden for fagområdet.

Alle uddannelser på Syddansk Universitet er tilrettelagt i overensstemmelse med universitetets bærende principper for uddannelse. For diplom- og civilingeniøruddannelserne er principperne udmøntet i uddannelseskonceptet 'Den Syddanske Model for Ingeniøruddannelser', fremover benævnt DSMI.  

Ved at udbyde og gennemføre ingeniøruddannelser på basis af DSMI sikrer universitetet at de nyuddannede ingeniører fra universitetet er i besiddelse af en høj professionel standard baseret på beherskelse af en række centrale kompetencer, der efterspørges på arbejdsmarkedet såvel som inden for forskningsverdenen.

Nedenfor er hovedpunkterne fra uddannelseskonceptet gengivet -  uddannelseskonceptet DSMI i sin fulde længde findes i elektronisk udgave på Det Tekniske Fakultets hjemmeside.

Indhold og kompetencer

  • Fagligheden står i centrum, og alle ingeniøruddannelser på Syddansk Universitet har derfor rod i forsknings- og udviklingsmiljøer med høj international standard. Der leveres forsknings- og undervisning på alle niveauer af uddannelserne, således at hensynet til både grundforskning og praksisnær anvendt forskning og udvikling i samarbejde med erhvervslivet bliver tilgodeset.
  • Uddannelserne skal skabe moderne, helstøbte ingeniører. Lærings- og evalueringsmiljøet er derfor baseret på aktiverende undervisning og aktiv læring, der stimulerer de studerende til at tænke og arbejde problemorienteret, projektorienteret og tværfagligt. Der arbejdes både i teams og selvstændigt, og der lægges vægt på innovation og refleksion.
  • Uddannelserne skal modne de studerende til at kunne løse opgaver i en international kontekst. De studerende færdes gennem hele studiet i et miljø med internationale undervisere og forskere, internationale medstuderende og i løbet af studiet vil de studerende også skulle indgå i projektgrupper på tværs af sproglige og kulturelle forskelle. Rammerne for uddannelserne er tilrettelagt, så det giver gode muligheder for udlandsophold ligesom der vil være krav til de studerende om at gennemføre undervisningsforløb på engelsk, jf. § 3.
  • For at sikre dimittendernes værdi på arbejdsmarkedet umiddelbart efter endt uddannelse, rummer uddannelserne en høj grad af erhvervsrelevans. Dette sikres primært via eksternt projektsamarbejde med virksomheder. Dette samarbejde sikrer, at de studerendes faglighed løbende bringes i anvendelse i konkret og tidssvarende kontekst.
  • Alle studerende anspores til iværksætteri - konkret gennem den i uddannelsen integrerede virksomheds- og forretningsforståelse - og mere generelt gennem et lærings- og evalueringsmiljø, som stimulerer de studerendes initiativ, kreativitet og ansvarlighed.
  • I løbet af studiet samarbejder alle studerende mindst én gang med studerende fra andre ingeniørretninger eller andre uddannelser om en løsning af en kompleks, tværfaglig problemstilling i tæt samarbejde med en virksomhed. Dette tværfaglige samarbejde organiseres ud fra princippet om 'experts in teams'.

Struktur og læringsmiljø

Overordnet kan samspillet mellem studiestruktur, kompetencer samt lærings- og evalueringsmiljøet i ingeniøruddannelserne ved Syddansk Universitet fremstilles således:

  • I den praktiske tilrettelæggelse af studieforløbet er der lagt afgørende vægt på, at undervisnings- og prøveformer er relevante og tidssvarende, og at disse understøtter de studerendes tilegnelse af de centrale kompetencer. Det tilstræbes herved, at de studerende får et meget dynamisk uddannelsesliv, hvor den enkelte forventes at være aktiv medspiller og tage ansvar for egen læring. Den studerende "lærer at lære", så han/hun senere hurtigt kan sætte sig ind i nye og komplekse problemstillinger ligesom de studerende igennem hele studiet anspores til selvstændighed såvel som til samarbejde.
  • Med det formål at styrke både den faglige fordybelse og anvendelsen af fagligheden samt den enkeltes fortsatte motivation for faglig og personlig udvikling på et arbejdsmarked under hastig forandring, er der i uddannelseskonceptet bevidst arbejdet med at integrere de teknisk-faglige og de bredere ingeniørkompetencer.
  • Med DSMI tilbyder Syddansk Universitet de studerende et attraktivt og relevant uddannelsesforløb med gode erhvervsmuligheder her og nu. Nøgleordene er aktiverende undervisning og aktiv læring som udmøntes gennem projektorienteret samarbejde og problembaseret læring. Formålet er at uddanne helstøbte ingeniører med høj faglighed og med de bedste forudsætninger for fortsat personlig og faglig udvikling.

§ 3 - Detaljeret information om uddannelsens opbygning og progression

§ 3 - Uddannelsens titel og profiler

Software Engineering

§ 3.1 - Overordnet opbygning og struktur

Uddannelsens fagsøjler


De studerendes kompetencer udvikles gennem studiet af emner indenfor fem fagsøjler. Progressionen indenfor
fagsøjlerne og sammenkædningen af emner på tværs af fagsøjlerne på semestrene fører til de endelige
kompetencer.
Sidst i studiet er der mulighed for faglig fordybelse gennem valgfag og bachelorprojektet.

De fem fagsøjler er:
  • Software engineering
  • Programmering
  • Informationsteknologi
  • Virksomhed og samfund
  • Ingeniørgrundlag og -praksis

Fagsøjlen Software engineering

Formålet med fagsøjlen er at give den studerende viden om de teorier, modeller og teknikker indenfor software
engineering som sætter den studerende i stand til at udvikle, tilpasse, integrere, videreudvikle og vedligeholde
software, som opfylder de stillede krav, overholder kvalitetsstandarder, leveres til tiden og overholder
budgettet, ved en systematisk og reflekteret anvendelse af metoder og værktøjer.
Fagsøjlen sætter den studerende i stand til at undersøge behovet for softwaren, udvikle eller anskaffe og
videreudvikle selve softwaren (softwaremodellering, krav, analyse, softwaredesign, interaktionsdesign, programmering
og test). Den studerende bliver herunder i stand til at arbejde med softwarearkitektur og komponentbaseret
softwareudvikling. Den studerende bliver i stand til at udføre kvalitetsstyring, projektstyring,
ændrings- og konfigurationsstyring og at anvende udviklingsværktøjer. Den studerende bliver også i stand
til at benytte og tilpasse aktuelle livscyklusprocesmodeller, herunder brugercentrerede modeller, evolutionære
modeller og agile modeller. Den studerende bliver endelig i stand til at analysere og vurdere softwarekvaliteter.

Fagsøjlen Programmering

Formålet med fagsøjlen er at give den studerende viden om grundlæggende begreber indenfor programmering
og det objektorienterede paradigme, kendskab til andre paradigmer og viden om algoritmer og datastrukturer.

Fagsøjlen sætter den studerende i stand til at programmere løsninger der er i overensstemmelse med et
givent design samt vælge et sprog der passer til den givne problemstilling og bruge dette sprog og dets indbyggede
faciliteter på en hensigtsmæssig og effektiv måde. Fagsøjlen sætter også den studerende i stand til
at foretage kvalificerede valg af algoritmer og datastrukturer i en implementering.

Fagsøjlen Informationsteknologi

Formålet med fagsøjlen er at give den studerende grundlæggende viden om computerarkitektur, operativsystemer,
netværk, kommunikation og databaser samt viden om konkrete distributions- og integrationsteknologier.
Fagsøjlen sætter den studerende i stand til at benytte denne viden i forbindelsen med softwareudvikling,
herunder kende forskellige platforme, herunder mobile platforme, og udnytte den konkrete tekniske platform
samt analysere dens betydning i den givne software engineering problemstilling. 

Fagsøjlen Virksomhed og Samfund

Formålet med fagsøjlen er at give den studerende grundlæggende viden om den menneskelige, organisatoriske
og samfundsmæssige kontekst for softwareudvikling og anskaffelse af software, herunder viden om
forundersøgelse, projektstyring, organisation og ledelse, innovation, virksomhedsstart og iværksætteri
samt tværkulturelle forhold i en global kontekst.

Fagsøjlen sætter den studerende i stand til at anvende denne viden til at forstå og beskrive brugerbehov,
samspil mellem organisation og softwareudvikling, innovation og globalisering

Fagsøjlen Ingeniørgrundlag og -praksis

Formålet med fagsøjlen er at give den studerende brede ingeniørmæssige kompetencer og indblik i ingeniørpraksis.

Fagsøjlen sætter den studerende i stand til at identificere egne læringsbehov og planlægge strategier for
effektiv læring. Den studerende bliver også i stand til effektive arbejdsvaner, til at kommunikere og forhandle
med interessenter og til at indgå i et effektivt samarbejde med andre. Den studerende bliver i stand
til at tilrettelægge, gennemføre, justere og evaluere projekter, den studerende får et relevant matematisk
fundament og endelig får den studerende viden om centrale videnskabsteoretiske begreber og positioner,
software engineering fagets historie, etiske problemstillinger og principper indenfor software engineering,
og hvorledes disse bør iagttages i forbindelse med ingeniørpraksis.

Uddannelsens struktur

Semestertemaer


6. Bachelor-semester
5. Distribuerede og integrerede systemer
4. Softwarekomponenter
3. Design af Softwaresystemer i en global kontekst
2. Organisationsorienteret Softwareudvikling
1. Objektorienteret programmering

Igennem 1. - 5. semester arbejder de studerende med teori og projekter af stigende dybde og kompleksitet
inden for software engineering. Samtidig stiger kravene til selvstændig projektformulering, informationssøgning
og formidling.
På 6. semester udføres bachelorprojekt indenfor et valgfrit relevant område, desuden er der mulighed for
tilvalgsfag.

 

Semesterbeskrivelse – 1. semester

SEMESTERTEMA
Objektorienteret programmering

VÆRDIARGUMENTATION
Semestret introducerer den studerende til software engineering som en helhed. Det gøres ved at sammenholde centrale emner indenfor software engineering og informationsteknologi med eksempler på eksisterede softwaresystemer, deres brugsmæssige, organisatoriske og samfundsmæssige kontekst, teknologiske fundament og opbygning samt deres udviklingsproces og hele levetid.
Herved får den studerende indblik i det teoretiske felt for deres uddannelse og praksisfeltet for deres kommende profession.

Semestret giver endvidere den studerende indsigt i grundlæggende programmering. Herved får den studerende fra første færd opmærksomhed på vigtigheden af at beherske de programmeringsmæssige kundskaber der er nødvendige for at kunne udvikle software.

KOMPETENCEMÅL
Den studerende skal kunne: 
  • Identificere egne læringsbehov og planlægge strategier for effektiv læring
  • Tilrettelægge, gennemføre og præsentere et projekt i et effektivt samarbejde
  • Beskrive de væsentligste problemstillinger, livscyklusprocesser, livscyklusprocesmodeller og kvaliteter indenfor software engineering
  • Forklare grundlæggende begreber i objektorienteret programmering og programmere simple applikationer ved brug af objektorienterede principper
  • Beskrive grundlæggende forhold vedr. datalagring, maskinarkitektur, operativsystemer og netværk og deres konkrete betydning for en softwareapplikation
SEMESTERINDHOLD
  • SI1-OOP Objektorienteret programmering (20 ECTS)
  • SI1-COS Computersystemer (5 ECTS)
  • SI1-ISE Introduktion til software engineering (5 ECTS)
Modulerne er obligatoriske og indgår i førsteårsprøven.

SAMMENHÆNG
I modulet SI1-OOP Objektorienteret programmering indgår fagligheden Programmering og semesterprojektet
Objektorienteret programmering.
Begge moduler på semesteret giver den studerende faglige kompetencer som bringes i anvendelse og udbygges
tværfagligt i semesterprojektet. 

Semesterbeskrivelse – 2. semester

SEMESTERTEMA
Organisationsorienteret softwareudvikling

VÆRDIARGUMENTATION
Semestret indfører den studerende i softwareudvikling i en organisatorisk kontekst. Det gøres ved at der
opnås indsigt i systematisk udvikling af et softwaresystem i en anvendelsesorienteret, iterativ, objektorienteret,
proces og i databasesystemer, samtidigt med indsigt i organisation og ledelse. Herved får den studerende
opmærksomhed på softwares betydning for organisationer og den gensidige vekselvirkning mellem
software og organisation. Der opnås endvidere indsigt i videregående programmering. Herved får den studerende
opmærksomhed på de muligheder og vanskeligheder der ligger i implementering af et givet design.

KOMPETENCEMÅL
  • Analysere og evaluere en organisations strukturelle og sociale elementer og foreslå ændringer heri
  • Tilrettelægge og gennemføre et projekt brugsmønsterstyret, iterativt og objektorienteret baseret på Unified Process med fokus på inceptionsfasen og elaborationsfasen og forklare de styrker og svagheder, der er ved at anvende Unified Process i et givet projekt
  • Programmere et softwareprodukt på grundlag af en designmodel og en implementeringsmodel og foretage et valg mellem forskellige programmeringssprog ved løsning af en bestemt problemtype
  • Designe og programmere en relationel database og benytte den i en organisatorisk kontekst
  • Planlægge og organisere projekter og reflektere over deres faktiske gennemførsel, herunder over egen og andres indsats i projektsamarbejdet
  • Skrive og reviewe teknisk dokumentation.

SEMESTERINDHOLD
  • SI2-PDB – Programmering og Database (10 ECTS)
  • SI2-OSE – Organisation og Software Engineering (10 ECTS)
  • SI2-PRO – Organisationsorienteret Software Udvikling: Semesterprojekt (10 ECTS)
Modulet SI2-PRO indgår i førsteårsprøven.

SAMMENHÆNG
I modulet SI2-PDB – Programmering og Database indgår faglighederne:
  • Databasedesign og -programmering (DB)
  • Videregående objektorienteret programmering (VOP)

I modulet SI2-OSE – Organisation og Software Engineering indgår faglighederne:
  • Grundlæggende Software Engineering (GSE)
  • Organisation og Ledelse (OL)

Og semesterprojektet
  • SI2-PRO – Organisationsorienteret Software Udvikling: Semesterprojekt (10 ECTS)
Begge moduler på semestret giver den studerende faglige kompetencer som bringes i anvendelse og udbygges
tværfagligt i semesterprojektet.

Semesterbeskrivelse – 3. semester

SEMESTERTEMA
Design af softwaresystemer i en global kontekst

VÆRDIARGUMENTATION
Semestret indfører den studerende i arkitekturcentreret softwareudvikling i en global kontekst. Der opnås
indsigt i de elementer, der indgår i udvikling af en stabil softwarearkitektur samtidigt med indsigt i tværkulturel
ledelse og praktisk gennemførelse af et projekt i en tværnational sammenhæng. Herved får den studerende
opmærksomhed på de muligheder og udfordringer, der er i et projektarbejde på tværs af kultur, tid
og sted. Der opnås endvidere indsigt i operativsystemer og netværk samt diskret matematik. Herved får
den studerende opmærksomhed på de muligheder og vanskeligheder, der ligger i den underliggende tekniske
platform og vigtigheden af at arbejde med den præcision som det matematiske grundlag giver.

KOMPETENCEMÅL
Når semestret er færdigt forventes den studerende at kunne:
  • Designe en softwarearkitektur med bestemte kvaliteter i en arkitekturcentreret udviklingsproces og forklare fordele og ulemper ved den valgte arkitektur
  • Gennemføre projekter i en global kontekst
  • Forklare og udnytte operativsystem og netværk samt analysere deres indvirkning på konkrete IT-systemer
  • Benytte matematiske redskaber til forståelse og løsning af softwareproblemer
  • Benytte agil projektstyring
  • Planlægge, udføre og evaluere projektorganiseret arbejde

SEMESTERINDHOLD

  • SB-DES – Design af softwaresystemer (5 ECTS)
  • DM547– Diskret matematik (5 ECTS)
  • SB3-GLO – Design af Softwaresystemer i en global kontekst (20 ECTS)

SAMMENHÆNG
Modul SB3-GLO - Design af softwaresystemer omfatter faglighederne:
  • Operativsystemer og netværk (5 ECTS)
  • Cross Cultural Management (5 ECTS)
Og semesterprojektet:
  • Design af softwaresystemer i en global kontekst
Alle modulerne på semestret giver den studerende faglige kompetencer som bringes i anvendelse og udbygges
tværfagligt i semesterprojektet. 

Semesterbeskrivelse – 4. semester

SEMESTERTEMA
Softwarekomponenter

VÆRDIARGUMENTATION
Semestret indfører den studerende i komponentbaseret softwareudvikling, og giver samtidigt hermed den
studerende indsigt i kunstig intelligens, algoritmer og datastrukturer samt videnskabsteori. Herved får den
studerende opmærksomhed på betydningen af at udvikle komponenter og at benytte komponenter. Den
studerende får videre opmærksomhed på at søge mere intelligente løsninger, at arbejde præcist med algoritmer
og datastrukturer i den kode, der indgår i et softwareprojekt og endelig en videnskabsteoretisk forståelse
for sit professionelle område.

KOMPETENCEMÅL
Når semestret er færdigt forventes den studerende at kunne:
  • Specificere, implementere og evaluere software komponentbaseret, herunder identificere, evaluere og udvælge komponenter ud fra funktionelle og ikke-funktionelle krav
  • Anvende algoritmer og datastrukturer samt argumentere for valg af dem
  • Vælge en passende kunstig intelligens teknik til at løse et bestemt problem i projektet og argumentere for valget
  • Arbejde innovativt og kreativt med ingeniørfaglige problemstillinger

SEMESTERINDHOLD
  • SB4-KBS – Komponentbaseret softwareudvikling (12 ECTS)
  • RB-IFVT – Ingeniørfagets videnskabsteori (3 ECTS)
  • SB4-KI – Kunstig intelligens (5 ECTS)
  • DM507 – Algoritmer og datastrukturer (10 ECTS)

SAMMENHÆNG
Modul SB4-KBS Komponentbaseret softwareudvikling omfatter fagligheden:
  • Softwarekomponenter
og semesterprojektet:
  • Komponentbaseret softwareudvikling
Alle modulerne på semestret giver den studerende faglige kompetencer som bringes i anvendelse og udbygges
tværfagligt i semesterprojektet.

Semesterbeskrivelse – 5. semester

SEMESTERTEMA
Distribuerede og integrerede systemer

VÆRDIARGUMENTATION
Semestret indfører den studerende i hvordan software udvikles og vedligeholdes som et produkt. Der opnås
indsigt i de discipliner, der bruges, når software skal tilpasses, vedligeholdes og videreudvikles og samtidigt
hermed indsigt i distribution og integration samt empiriske metoder og statistik. Herved får den studerende
opmærksomhed på at nyudvikling er vigtig, men at vedligeholdelse, videreudvikling og integration af
eksisterende er tilsvarende vigtigt.

KOMPETENCEMÅL
Når semestret er færdigt forventes den studerende at kunne:
  • Udføre konfigurationsstyring, ændringsstyring og kvalitetskontrol i et projekt samt reflektere oversammenhængene mellem ændringer og kodens kvalitet og mellem softwarens struktur og densydeevne
  • Måle og dokumentere komplekse softwaresystemers ydeevne ved anvendelse af såvel kvantitative og kvalitative kriterier
  • Konstruere distribuerede applikationer
  • Deltage i tværfagligt, tværkulturelt samarbejde, innovation og iværksætteri, herunder udarbejdelse af en forretningsplan

SEMESTERINDHOLD
  • SB-MAI – Software Maintenance (5 ECTS)
  • SB5-SEM – Statistics and Experimental Methods (5 ECTS)
  • SB5-TEC – Distribution and Integration Technologies (5 ECTS)
  • F-EIT5 – Experts in Teams (10 ECTS)
Valgfag svarende til 5 ECTS.

INTERNATIONALISERING
Studerende opfordres til at afvikle 5. semester på et udenlandsk partneruniversitet. Vær opmærksom på at
kurserne skal godkendes af studienævnet. Alternativt kan studerende følge et IaH-forløb på SDU. Se i øvrigt
§ 5 for specifikke IaH-fag.

Semesterbeskrivelse - 6. semester

SEMESTERTEMA
Bachelorprojekt

VÆRDIARGUMENTATION
Uddannelsen afsluttes med et bachelorprojekt, hvor den studerende demonstrerer en selvstændig, eksperimentel
eller teoretisk behandling af en praktisk problemstilling i tilknytning til uddannelsens centrale emner.
Den studerende trænes i professionel problemløsning i samarbejde med en intern og en ekstern vejleder

KOMPETENCEMÅL
Når semestret er færdigt forventes den studerende at kunne:
  • Omsætte tekniske forskningsresultater og teknisk viden til praktisk anvendelse ved udviklingsopgaver og ved løsning af tekniske problemer.
  • Kritisk tilegne sig ny viden inden for relevante ingeniørmæssige områder og derigennem selvstændigt udvikle løsninger til praktiske ingeniørmæssige problemstillinger.
  • Sammenligne og perspektivere de opnåede resultater med den ved projektafgrænsningen udarbejdede problemformulering.
  • I skrift og tale formidle projektarbejdet til en foruddefineret målgruppe.
  • Arbejde i dybden med et afgrænset emne indenfor software engineering fagområdet.

SEMESTERINDHOLD
  • SB6-BP Bachelorprojekt (15 ECTS)
  • SB6-POM Forundersøgelse og projektstyring (5 ECTS)
  • Valgfag (10 ECTS)

§ 4 - Fagbeskrivelser

§ 4 - Obligatoriske kurser

Profilopdelte fagbeskrivelser 

Software Engineering

Fagbeskrivelser i studieordningen 

DM507: Algoritmer og Datastrukturer

Experts in Team Innovation

Computersystemer

Objektorienteret Programmering

Software Maintenance

Distribution and Integration Technologies

Introduktion til Software Engineering

Artificial Intelligence

Ingeniørfagets videnskabsteori

Organisationsorienteret Softwareudvikling: Semesterprojekt

GLO Design af softwaresystemer i en global kontekst

Project Organization & Management

Statistics and Experimental Methods

Organisation og Software Engineering

Programmering og Database

Komponentbaseret Softwareudvikling

Design of Software Systems

Bachelorprojekt

DM547: Diskret matematik

§ 5 - Bestemmelser om prøver

§ 5.1 - Uddannelsens beståelseskrav

5.1.1 En prøve er bestået og et undervisningsforløb er
godkendt, når der er opnået bedømmelsen ’bestået’, ’godkendt’ eller karakteren
2 eller derover.

5.1.2 Ved bedømmelsen af en prøve gives karakter efter 7-trinsskalaen eller der gives bedømmelsen ’bestå-et/ikke-bestået’ eller ’Godkendt/ikke godkendt’. Bachelorprojektet bedømmes altid med karakter efter 7-trinsskalaen.

5.1.3 Bedømmelsesformerne ’bestået/ikke-bestået’ og ’godkendt/ikke-godkendt’ må højst omfatte ⅓ af uddannelsens samlede ECTS-point. Dette gælder ikke for meritoverførte prøver. 

5.1.4 Når en studieaktivitets bedømmelsesgrundlag er ’deltagelse i undervisningen’, foretages denne bedømmelse af underviser på baggrund af kriterier, som oplyses ved undervisningsforløbets begyndelse. Betingelsen for at opnå bedømmelsen ’godkendt’ er, at den studerende har nået de for forløbet fastsatte mål i en sådan grad, at der ved en prøve ville kunne gives bedømmelsen ’bestået’ eller mindst karakteren 02.

5.1.4.1 Godkendelsesgrundlaget ved deltagelse kan være et eller flere af følgende: 

  • tilstedeværelse i undervisningen og ved øvelser 
  • udførte laboratoriearbejder, porteføljer, rapporter og opgavebesvarelser samt andre praktiske eller teoretiske arbejder
  • deltagelse i vejledende interne prøver
  • deltagelse i seminarer. 

5.1.4.2 Meddelelse til den studerende om, hvorvidt undervisningsforløbet er godkendt/ikke godkendt skal gives inden semestrets afslutning. 

5.1.5 Uddannelsen er fuldført, når den studerende har
opnået:

  • karakteren 2 eller derover i alle prøver, som bedømmes efter 7-trinsskalaen
  • bedømmelsen "Bestået" i alle prøver, som bedømmes "Bestået"/"Ikke bestået"
  • Bedømmelsen "Godkendt" i alle prøver, som bedømmes "Godkendt"/"Ikke godkendt".


§ 5.2 - Særlige eksamener

5.2.0 Prøver i udlandet

5.2.0.1 Studienævnet kan bevilge dispensation til afholdelse af prøver på en dansk repræsentation eller andre steder i udlandet, når det er begrundet i usædvanlige forhold, som forhindrer den studerende i at deltage i prøver i Danmark. Prøven kan afholdes som videokonference eller ved hjælp af andre tekniske foranstaltninger.

5.2.0.2 Den studerende er ansvarlig for det praktiske arrangement af prøven.

5.2.0.3 Alle omkostninger ved afholdelse af prøven samt ved evt. aflysning af prøven grundet sygdom, problemer med opkobling til system eller andre forhold, som SDU ikke kan drages til ansvar for, skal den studerende selv afholde.

§ 5.2.1 - Studiestartsprøven

5.2.1.1 Studerende optaget på en bacheloruddannelse skal deltage i og bestå en studiestartsprøve for at kunne fortsætte på uddannelsen. Studiestartsprøven har til formål at klarlægge, om den studerende reelt har påbegyndt uddannelsen.

5.2.1.2 Studiestartsprøven for studerende optaget i 2018: En intern prøve bedømt som bestået/ikke bestået baseret på: 

  • MCQ-test. Testen skal være bestået senest 7. september 2018.
  • Fremmøde den 3.-7. september 2018 (alle dage).

5.2.1.3 Studiestartsprøven for studerende optaget i 2017: En intern prøve bedømt som bestået/ikke bestået baseret på:

  • fremmøde den 4.-8. september 2017.
  • Studerende i Odense: Fremmøde til fakultetets introduktionsforelæsning.

5.2.1.4 Den studerende har 2 prøveforsøg til at bestå studiestartsprøven.

  • Omprøven for studerende optaget i 2018 afholdes den 10.-14. september 2018. Omprøven er baseret på fremmøde og MCQ-test.
  • Omprøven for studerende optaget i 2017 afholdes den 11.-15 september 2017. Omprøven er baseret på fremmøde.

5.2.1.5 Studienævnet kan dispenere fra reglerne om studiestartsprøven, hvis der foreligger usædvanlige forhold.

§ 5.2.2 - Førsteårsprøven

5.2.2.1 Inden udgangen af 1. studieår skal den studerende deltage i de prøver, der ifølge studieordningens uddannelsesspecifikke del indgår i førsteårsprøven. Førsteårsprøven skal i sin helhed være bestået senest inden udgagnen af første studieår, for at den studerende kan fortsætte på uddannelsen. Dette gælder uanset, om den studerende har gennemført 3 prøveforsøg.

5.2.2.2 Førsteårsprøven på de teknisk-videnskabelige bacheloruddannelser ved Syddansk Universitet udgøres af modulerne på den pågældende uddannelses 1. semester i sin helhed, samt projektmodulet på 2. semester. Det nærmere indhold af førsteårsprøven fremgår af studieordningens semesterbeskrivelserne og fagbeskrivelserne.

5.2.2.3 Der udbydes en prøve i 1. semesterfagene i forårssemestret forud for den ordinære prøve i projektmodulet på 2. semester. Studerende, der ikke har bestået modulerne på 1. semester i forbindelse med den ordinære prøve og omprøven, kan tilmelde sig til de ikke-beståede prøver fra 1. semester med henblik på at bestå førsteårsprøven.

5.2.2.4 Studienævnet kan dispensere fra reglerne om førsteårsprøven, hvis der foreligger usædvanlige forhold eller den studerende er eliteidrætesudøver, iværksætter eller formand i frivillige organisationer under Dansk Ungdoms Fællesråd. Det er en forudsætning for at følge fag på bacheloruddannelsens 3. semester, at førsteårsprøven er bestået i sin helhed.

§ 5.3 - Stave- og formuleringsevne

5.3.1 Ved bedømmelsen af bachelorprojektet og andre større skriftlige prøver skal der ud over det faglige indhold også lægges vægt på den studerendes stave- og formuleringsevne, uanset hvilket sprog eksamenspræstationen er affattet på.

5.3.2 Opgaverne skal være formuleret i et klart og forståeligt sprog. Sprogbehandlingen i de skriftlige prøver eller i bachelorprojektet kan påvirke den samlede karakter i op- eller nedadgående retning. Yderligere oplysninger om sprogbehandlingen fremgår af fagbeskrivelserne.

5.3.3 Studienævnet kan bevilge dispensation fra ovennævnte krav til stave- og formuleringsevne for studerende, der kan dokumentere en relevant, specifik funktionstnedsættelse (fx ordblindhed).

§ 5.4 - Interne eller eksterne eksamener

5.4.1 Prøverne er enten eksterne eller interne. Eksterne prøver bedømmes af underviser(e) og af en eller flere censorer udpeget af Styrelsen for Forsking og Uddannelse. Interne prøver bedømmes af en eller flere udervisere udpeget af universitetet blandt underviserne på universitetet.

5.4.2 Mindst 1/3 af uddannelsens samlede ECTS-points dokumenteres ved ekstern bedømmelse. Denne del vil dække uddannelsens væsentlige områder, herunder bachelorprojektet. Det gælder dog ikke for meritoverførte prøver.

§ 5.5 - Undervisnings- og eksamenssprog

5.5.1 Uddannelser, der udbydes på dansk, t.o.m. 2. semester: Undervisnings- og eksamenssproget er som udgangspunkt dansk. Prøverne kan aflægges på svensk eller norsk i stedet for dansk.

5.5.2 Uddannelser, der udbydes på dansk, t.o.m. 4. semester: Undervisnings- og eksamenssproget er som udgangspunktet dansk. Prøverne kan aflægges på svensk eller norsk i stedet for dansk.

Hvis et enkeltfag udbydes på dansk, men har været meddelt på engelsk af en underviser, der taler dansk, aflægges prøven på den studerendes foretrukne sprog (dansk eller engelsk).

Hvis et enkeltfag udbydes på dansk, men har været meddelt på engelsk af en underviser, der ikke taler dansk, aflægges prøven på engelsk.

5.5.3 Uddannelser, der udbydes på dansk, 5.-6. semester: Udbuds-, undervisnings- og prøvesproget for alle fag er som udgangspunkt engelsk. Studienævnet kan dispensere fra denne regel.

Studienævnet kan i øvrigt, hvor forholdene gør det muligt, tillade studerende, der ønsker det, at aflægge en prøve på et fremmedsprog. Dette gælder dog ikke prøver, der forusætter fremstilling på dansk. Studienævnet kan dispensere fra denne regel.

5.5.4 Uddannelser der udbydes eller undervises på engelsk: Prøvene aflægges på engelsk. Studienævnet kan dispensere fra denne regel.

§ 5.6 - Undervisnings- og eksamensformer

5.7.1 Formålet med eksamen er at bedømme, om og i hvilken grad den studerendes kvalifikationer er i overensstemmelse med de læringsmål, som er fastsat i uddannelsesbekendtgørelsen, studieordningen og de respektive semesterplaner. Den afsluttende prøve giver grundlag for udstedelse af eksamensbevis. 

5.7.2 Uddannelsen indeholder en variation af prøveformer, der afspejler undervisningens indhold og arbejdsformer. Prøveformerne skal tilgodese det enkelte fags/fagelements formål og kan være fx

  • mundtige, skriftlige og praktiske prøver, projektorienterede forløb samt kombinationer af de forskellige prøveform.

5.7.3 Evt. krav om deltagelse i undervisningen eller krav om aflevering af skriftlige opgavebesvarelser m.v. i løbet af undervisningen som forudsætning for, at den studerende kan aflægge prøve i faget/fagelementet, fremgår af den pågældende fagbeskrivelse.

5.7.4 Alle skriftlige stedprøver afvikles på computer, medmindre andet er angivet i fagbeskrivelserne, i henhold til Syddansk Universitets regelsæt for skriftlige stedprøver.

5.7.5 Projekter udføres normalt af grupper af studerende. Grupperne består som udgangspunkt af 6 studerende. Uddannelseskoordinatoren kan dog på baggrund af en individuel, faglig vurdering tillade, at der deltager færre, eller flere studerende i en gruppe. Disse regler gælder ikke for bachelorprojektet. 

5.7.6 Lyd- og billedoptagelser under en prøve er ikke tilladt, medmindre optagelserne indgår som en del af prøveforløbet. Optagelserne foretages da af universitetet.

5.7.7 Brug af hjælpemidler ved prøver fremgår af de enkelte fagbeskrivelser og/eller semesterplaner

§ 5.7 - Uregelmæssigheder i forbindelse med eksamener

5.8.1 Der træffes disciplinære foranstaltninger over for en studerende, der

  • uretmæssigt skaffer sig eller giver en anden studerende hjælp til besvarelse af en skriftlig opgave eller
  • medbringer ikke-tilladte hjælpemidler til en prøve eller
  • udgiver en andens arbejde for sit eget eller
  • anvender eget tidligere bedømt arbeje uden henvisning eller
  • ellers gør sig skyldig i eksamenssnyd

jf. Syddansk Universitets regler herom

5.8.2 Der kan ligeledes træffes disciplinære foranstaltninger over for en studerende, der udviser forstyrrende adfærd ved eksamen.

5.8.3 Opdager en studerende fejl og/eller mangler ved en prøve, skal vedkommende kontakte bedømmerne (ved mundtlige prøver) eller tilsynet (ved skriftlige prøver).

5.8.4 Ved fejl og mangler af særlig alvorlig karakter, eller hvor det må anses for den mest korrekte måde at afhælpe fejlen eller manglen på, kan universitetet annullere prøven og foranstalte en ekstraordinær prøve. Omprøve, der skyldes annullering af den oprindelige prøve, kan resultere i en lavere karakter.

5.8.5 Ved andre fejl og mangler kan universitetet give tilbud om en ekstraordinær prøve. Tilbuddet kan gives til alle studerende, hvis prøve lider af den pågældende fejl eller mangel. En studerende, der har deltaget i den ekstaordinære prøve, kan vælge at beholde den oprindeligt givne bedømmelse.

§ 5.8 - Særlige vilkår

5.9.1 Studerende med fysisk eller psykisk funktionsnedsættelse, et andet modersmål end dansk (kun ved uddannelser udbudt på dansk) eller andre tilsvarende vanskeligheder kan søge studienævnet om særlige prøvevilkår. Studienævnet bevilger dette, når det vurdere, at dette er nødvendigt for at ligestille den studerende med andre i prøvesituationen. Det er en forudsætning, at der med tilbuddet ikke sker en ændring af prøvens niveau.

5.9.2 Ansøgningsfristen for særlige prøvevilkår er hhv. den 1. september for vintereksamensperioden og den 1. februar for sommereksamensperioden.

5.9.3 Eksamensbeviset vil ikke indeholde oplysninger om særlige prøvevilkår.

§ 5.9 - Individuelle eksamener og gruppeeksamener

5.10.1 Ordinær prøve afholdes i umiddelbar forlængelse af det undervisningsforløb, der skal lede frem til prøven.

5.10.2 Den studerende skal kunne deltage i prøver i hele eksamensperioden, dog ikke i juli måned. Dette gælder også i situationer, hvor en planlægt prøve bliver flyttet pga. force majeure.

§ 5.10 - Reeksamener

5.11.1 Studerende, der ikke har bestået den ordinære prøve, samt studerende der har været forhindret i at deltage i den ordinære prøve pga. sygdom eller en anden uforudseelig grund, kan tilmelde sig omprøven/sygeprøven.

5.11.2 Sygeprøve afholdes samtidigt med omprøven

5.11.3 Sygeprøve/omprøve afholdes i samme eksamenstermin som den ordinære prøve. Eksamensterminen for efterårssemestret er den 2. januar - den 28./29. februar og for forårssemestret den 1. juni - den 31. august. Der afholdes dog ikke prøver i juli måned, med mindre særlige omstændigheder gør sig gældende.

5.11.4 Den studerende skal tilmelde sig til omprøven/sygeprøven senest 8 dage efter resultatet af den ordinære prøve er meddelt. Studerende, der er udeblevet fra den ordinære prøve, skal tilmelde sig til omprøven senest 8 dage efter at den ordinære prøve er afholdt.

5.11.5 Den studerende kan ikke framelde omprøven/sygeprøven, og der er brugt et prøveforsøg, hvis den studerende ikke deltager i prøven, medmindre studienævnet har dispenseret fra denne regel.

5.11.6 Omprøven/sygeprøven kan have en anden prøve- eller bedømmelsesform end den ordinære prøve. Evt. ændring i prøve- eller bedømmelsesformen meddeles de studerende inden prøvens afholdelse. Prøveformen for bachelorprojektet kan dog ikke ændres.

5.11.7 En studerende, der ikke har deltaget i eller bestået den ordinære prøve og den dertil hørende omprøve, kan tilmelde sig prøven, når den næste gang udbydes ordinært. Den studerende skal overholde tilmeldingsperioden.

5.11.8 Har den studerende ikke bestået en prøve ved 2. prøveforsøg, skal vedkommende deltage i undervisningen og genaflevere alle opgaver forud for næstkommende prøve, med mindre faget ikke længere udbydes. Studienævnet kan dispensere fra denne regel.

§ 5.11 - Eksamensforsøg

5.12.1 En bestået prøve kan ikke tages om.

5.12.2 En studerende har 3 prøveforsøg til at bestå en prøve. Studienævnet kan tillade yderligere prøveforsøg, hvis det findes begrundes usædvanlige forhold. I vurderingen af om der foreligger usædvanlige forhold kan spørgsmålet om studieegnethed ikke indgå. Førsteårsprøven og studiestartsprøven udgør en undtagelse fra denne regel.

5.12.3 Er der brugt 3 prøveforsøg i et fag aflagt på en tidligere uddannelse, kan der ikke ske indskrivning på en uddannelse, hvor samme identiske fag indgår, medmindre Studienævnet bevilger en dispensation til yderligere prøveforsøg. 

5.12.4 En studerende, der anden gang skal have sin undervisningsdeltagelse bedømt, kan forlange at aflægge en prøve i stedet. Undervisningsdeltagelse, hvortil der knytter sig praktiske øvelser, kan dog ikke erstattes af en prøve. Derudover gælder denne regel ikke for studiestartsprøven.

§ 5.12 - Forudsætninger for deltagelse i eksamener

5.13.1 Opfylder den studerende ikke eksamensbetingelserne, er der brugt et prøveforsøg medmindre studienævnet dispenserer fra denne regel p.g.a usædvanlige forhold.

5.13.2 Udebliver en studerende fra prøven, er der brugt et prøveforsøg. Hvis et modul bliver bedømt med en samlet karakter / på baggrund af en helhedsvurdering af flere eksamensaktiviteter, medfører udeblivelse fra én eksamensaktivitete, at den studerende registreres som "udeblevet" fra hele prøven. Studienævnet kan dispensere fra denne regel, hvis der foreligger usædvanlige forhold.

5.13.3 Gruppearbejdet fordrer den studerendes aktive deltagelse. Derfor udføres arbejdet under vejlederens tilsyn. Lever en studerende ikke op til kravet om aktiv deltagelse, kan den pågældende uddannelsesadministrator, efter vejlederens indstilling herom, beslutte, at den studerende bliver ekskluderet fra gruppen. De kriterier, der lægges til grund for vurderingen af, om gruppearbejdet er sket tilfredsstillende, fastsættes for det pågældende opgave ved vejledningens begyndelse. 

§ 5.13 - Digitale eksamener og hjælpemidler

5.15.1 Prøverne tilrettelægges som individuelle prøver eller som gruppeprøver.

5.15.2 Grundlaget for bedømmelse er altid individuelt, og der gives individuelle karakterer.

5.15.3 Det fremgår af fagbeskrivelsen, hvor mange studerende der højst kan deltage i den enkelte gruppeprøve. Der kan ikke vælges en individuel prøve i stedet for gruppeprøve.

§ 6 - Bestemmelser om merit og fritagelser

§ 6.1 - Startmerit

6.1.1 Den studerende skal søge om merit for beståede uddannelseselementer fra alle tidligere uafsluttede uddannelsesforløb på bachelorniveau umiddelbart efter indskrivningen på den pågældende uddannelse ved Det Tekniske Fakultet.

§ 6.2 - Forhåndsmerit

6.2.1 Studerende, der som en del af uddannelsen ønsker at gennemføre uddannelseselementer ved en anden uddannelse eller en anden videregående uddannelsesinstitution i Danmark eller i udlandet, skal ansøge studienævnet om forhåndsmerit for de planlagte uddannelseselementer.

6.2.2 Studerende, der ønsker at tage på udlandsophold af mindst et semesters varighed, skal have bestået fag svarende til mindst 90 ECTS-point på den pågældende bacheloruddannelse. Derudover må udlandsophold ikke lede til en studietidsforlængelse.

6.2.3 Forhåndsmerit for fag, som udbydes i efterårssemestret, og som skal indgå i den studerendes valgfagspulje, skal væregodkendt af Studienævnet senest ved Studienævnets møde i august. Modsvarende skal forhåndsmerit for fag, som udbydes i forårssemestret, og som skal indgå i den studerendes valgfagspulje, være godkendt af Studienævnet senest ved Studienævnets møde i januar.

6.2.4 Forhåndsmerit for fag, som udbydes i efterårssemestret, og som skal erstatte konstituerende fag i den studerendes studieordning, skal være godkendt af Studienævnet senest ved Studienævnets møde i april. Modsvarende skal forhåndsmerit for fag, som udbydes i forårssemestret, og som skal erstatte konstituerende fag i den studerendes studieordning, være godkendt af Studienævnet senest ved Studienævnets møde i november.

6.2.5 Godkendelsen af forhåndsmerit forpligter en studerende til at fremsende dokumentation for beståede studieaktiviteter til studienævnet.

6.2.6 Den studerende skal søge om forhåndsmerit på ny, hvis den studerende ikke kan følge en eller flere af de forhåndsmeriterede uddannelsesaktiviteter.

§ 6.3 - Merit

6.3.1 Studienævnet kan efter faglig vurdering bevilge meritoverførsel for fag gennemført ved en anden videregående uddannelse i Danmark eller i udlandet.

6.3.2 Mulighederne for merit vil altid afhænge af studienævnets vurdering af ækvivalensen mellem de berørte uddannelseselementer.

6.3.2.1 Beståede fagelementer kan kun meritoverføres i tilfælde, hvor fagelementerne er bachelor- elle kandidatniveau.

6.3.3 Fagelementer, hvor der er indholdsmæssigt sammenfald med konstituerende fagelementer på det pågældende studium, eller hvor der er indholdsmæssigt sammenfald mellem allerede beståede fagelementer, kan ikke godkendes som valgfag eller meritoverføres på uddannelsen. Valgfag omfatter alle fagelementer, der er godkendt af Studienævnet, og som ikke er obligatoriske på det studie, hvor den studerende er indskrevet.

6.3.4 Merit bevilges kun mod fremvisning af et originalt, officielt karakterbevis i papirformat eller en certificeret pdf-fil over de beståede studieaktiviteter.

6.3.5 Meritoverførsel med karakter sker kun i tilfælde, hvor karakteren er givet i henhold til 7-trinsskalaen og er er ækvivalens mellem den beståede studieaktivitet og den studieaktivitet, der skal erstattes. Ækvivalensen skal gælde både for det faglige indhold og omfanget målt i ECTS-points.

§ 7 - Bestemmelser om uddannelsens tilrettelæggelse

§ 7.1 - Til- og framelding til undervisning og eksamener

Tilmelding 

7.1.1 Tilmelding til undervisning og prøver sker i overensstemmelse med SDUs regler for tilmelding til fag og prøver.

7.1.2 Det er en betingelse for at kunne deltage i undervisning og prøver på de enkelte semestre, at den studerende tilmelder sig til semestrets aktiviteter rettidigt.

7.1.2.1 Optagelse på uddannelsen medfører samtidigt tilmelding til 1. og 2. semesters undervisning og ordinære prøver. Tilmeldng til undervisning og ordinære prøver på de øvrige semestre foregår elektronisk på studentselvbetjeningen, https://sso.sdu.dk.

7.1.2.2 Tilmeldingsperioderne er i hhv. maj måned for tilmeldingen til undervisningen i efterårssemestret og november/december måned for tilmelding til undervisningen i forårssemestret. Tilmeldingsperioderne offentliggøres som opslag på hjemmesiden samt pr. mail til de studerendes SDU-mailadresser. Det er den studerendes ansvar at holde sig orienteret om fristen for tilmelding.

7.1.3 Tilmelding til et fag eller valgfag medfører automatisk tilmelding til undervisning og en tilhørende ordinære prøve. Tilmeldingen til såvel obligatoriske fag som valgfag er bindende. Studienævnet kan dispensere fra denne regel, hvis usædvanlige forhold gør sig gældende. Det er dog muligt at skifte valgfag, jf. 7.1.4

7.1.3.1 Hvis den studerende tilmelder sig til fag ud over 30 ECTS-points pr. semester, er også denne tilmelding bindende.

7.1.4 Studerende kan skifte et valgfag, vedkommende ikke har aflagt prøveforsøg i, ud med et andet valgfag inden for de første tre uger fra semesterstart.

7.1.5 Den studerende skal senest tilmelde sig til undervisning og prøverne i et fag, når faget sidste gang udbydes.

7.1.6 Det er den studerendes ansvar at kontrollere sine tilmeldinger ved semesterstart.

7.1.7 Studerende kan ikke tilmelde sig til fag ud over uddannelsens ramme, med mindre den pågældende studerende er optaget på et af SDUs talentprogrammer, jf. talentbekendtgørelsen.

Framelding

7.1.8 Framelding fra eksamen kan ikke finde sted, og der er brugt et prøveforsøg hvis den studerende ikke deltager i prøven, med mindre Studienævnet bevilger dispensation til framelding af et eller flere fag. En dispen-sation forudsætter, at der foreligger usædvanlige forhold. Den studerende skal søge om framelding, før vedkommende aflægger et prøveforsøg i det pågældende fag. 

§ 7.2 - Tilladelse til at følge fag på kandidatniveau

7.2.1 Studerende, der er optaget og indskrevet på en bacheloruddannelse ved SDU, kan søge om dispensation til at følge fag, fagelementer og prøver i op til 30 ECTS-point på en kandidatuddannelse, hvis studienævnet skønner, at den studerende har faglige forudsætninger for at gennemføre og bestå bacheloruddannelsen og samtidig gennemføre fag eller fagelementer på kandidatuddannelsen. 

7.2.1.1 Den studerende skal, som udgangspunkt, have bestået alle fag på 1.-4. semester af bacheloruddannelsen ved SDU. Den studerende kan højst følge fag svarende til 30 ECTS-points samlet pr. semester, inklusive ikke-beståede bachelorfag. 

§ 7.3 - Tidsfrist for gennemførsel af studiet (Maksimal studietid)

7.3.1 Bacheloruddannelsen skal senest være afsluttet 4 år efter studiestart, jf. SDUs regler for seneste afslutning af bachelor-, professionsbachelor- og kandidatuddannelser. Bevilget orlov medregnes ikke i denne tid.

7.3.2 Studienævnet kan dispensere fra reglen om maksimal studietid, hvis der foreligger usædvanlige forhold eller den studerende er eliteidrætsudøver, iværksætter eller formand i frivillige organisationer under Dansk Ungdoms Fællesråd.

§ 7.4 - Krav om studieaktivitet

7.4.1 Minimumsbeståkrav: Den studerende skal bestå mindst én ECTS-udløsende prøve i løbet af en sammenhængende periode på et år. Hvis kravet ikke opfyldes, vil den studerende blive udmeldt af sin uddannelse.

7.4.1.1 Studienævnet kan dispensere fra minimumsbeståkravet, hvis der foreligger usædvanlige forhold.

7.4.2 Aktivitetskrav: Se SDUs regler for studieaktivitet

7.4.2.1 Studienævnet kan dispensere fra SDUS regler om studieaktivitet, hvis der foreligger usædvanlige forhold eller den studerende er eliteidrætsudøver, iværksætter eller formand i frivillige organisationer under Dansk Ungdoms Fællesråd.

§ 7.5 - Bachelorprojekt

7.8.1 Bachelorprojektet placeres på uddannelsens 6. semester. Det skal demonstrere den studerendes evne til på kvalificeret vis at formulere, analysere og bearbejde problemstillinger inden for et afgrænset fagligt emne, der afspejler hovedvægten i uddannelsen.

7.8.2 Bachelorprojektet kan skrives individuelt eller af to studerende. Den pågældende uddannelseskoordinator kan tillade, at bachelorprojektet udarbejdes af maksimalt tre studerende i fællesskab.

7.8.3 Bachelorprojektet udarbejdes hen over et semester. Startdatoen og afleveringsfristen her hhv. den første hverdag i september og januar i efterårssemestret, og den første hverdag i hhv. februar og juni måned i forårssemestret. Studienævnet kan dispensere fra de fastlagte frister, hvis usædvanlige forhold gør sig gældende.

7.8.4 Projektkontrakten godkendes af vejleder og pågældende uddannelseskoordinator. En kontrakt, der er godkendt af vejleder og uddannelseskoordinator, kan efter startdatoen kun ændres ved en dispensation bevilget af Studienævnet.

7.8.5 Afleveringsfristen for bachelorprojektrapporten er bindende og en overskridelse af fristen vil betyde, at projektet betragtes som ikke bestået, og den studerende må tilmelde sig til undervisning i bachelorprojekt i det efterfølgende semester, indgå en ny bachelorprojektkontrakt og udarbejde et nyt bachelorprojekt. Et nyt projekt defineres som en ny projektbeskrivelse med en ny titel.

7.8.6 Bachelorprojektet skal forsynes med et resumé på et fremmedsprog. Det er fastsat i fagbeskrivelsen, hvilket sprog resuméet skal affattes på. Hvis bachelorprojektet er skrevet på et fremmedsprog, bortset fra norsk og svensk, kan resuméet skrives på dansk. Resuméet indgår i bedømmelsen af bachelorprojektet.

§ 7.6 - Skift mellem linjer/profiler

7.9.1 Hvis der er profiler på bacheloruddannelsen, kan Studienævnet bevilge dispensation til profil- eller specialiseringsskift. Evt. profil- eller specialiseringsskift må ikke lede til en forlængelse af den samlede studietid.

§ 7.7 - Individuelle studieaktiviteter

7.11.1 En studerende kan efter aftale med en vejleder søge Studienævnet om en individuel studieaktivitet.

7.11.2 Individuelle studieaktiviteter skal indeholde en beskrivelse af læringsudbytte i form af viden, færdigheder og kompetencer, samt bedømmelsesform.

7.11.3 En individuel studieaktivitet må ikke bruges til at reducere bredden i uddannelsen, og den må ikke overlappe bachelorprojektet indholdsmæssigt.

7.11.4 En individuel studieaktivitet må som udgangspunkt højst have et omfang på 5 ECTS-point. Studienævnet kan i særlige situationer afvige fra dette. 

7.11.5 Individuelle studieaktiviteter, som gennemføres i efterårssemestret og som ikke indgår i studieordningen, og som skal indgå i den studerendes valgfagspulje, skal være godkendt af Studienævnet senest ved Studienævnets møde i august. Modsvarende skal individuelle studieaktiviteter, som gennemføres i forårssemestret, og som ikke indgår i den studerendes studieordning, og som skal indgå i den studerendes valgfagspulje, være godkendt af Studienævnet senest ved Studienævnets møde i januar.

7.11.6 Individuelle studieaktiviteter, som gennemføres i efterårssemestret og som ikke indgår i studieordningen, og som skal erstatte et konstituerende fag i den studerendes studieordning, skal være godkendt af Studienævnet senest ved Studienævnets møde i april. Modsvarende skal individuelle studieaktiviteter, som gennemføres i forårssemestret og som ikke indgår i den studerendes studieordning, og som skal erstatte et konstituerende fag i den studerendes studieordning, være godkendt af Studienævnet senest ved Studienævnets møde i november. Som udgangspunkt kan individuelle studieaktiviteter kun erstatte konstituerende (obligatoriske) fag i situationer, hvor det konstituerende (obligatoriske) fag ikke længere udbydes, og det ikke er muligt at følge et modsvarende fag (forhåndsmerit). 

§ 7.8 - Deltagerbegrænsning

7.13.1 Universitetet kan fastsætte begrænsninger for valg af fag og for valg af emner til projektarbejderne. Universitetet anvender faglige kriterier som udvalgelseskriterier, hvis der er et begrænset antal pladser til at følge et fag. Hvis det ikke er muligt at fastsætte faglige kriterier, kan universitetet anvende lodtrækning som udvælgelseskriterium.

§ 8 - Dispensation og klagemuligheder

§ 8.1 - Dispensation fra regler, fastsat af universitetet

8.1.1 Studienævnet kan, når det er begrundet i usædvanlige forhold, dispensere fra de regler i studieordningen, der alene er fastsat af universitetet. I visse tilfælde kan Studienævnet dispensere studerende, der er eliteidrætsudøvere, iværksættere eller formænd i frivillige organisationer under Dansk Ungdoms Fællesråd, fra reglerne i studieordningen og/eller SDUs regler. Studienævnet må i alle vurderinger af dispensationer, undtaget dispensation for ekstra prøveforsøg, inddrage studieegnethed.

8.1.2 Eventuelle ansøgninger om dispensation fra reglerne i studieordningen skal være skriftlige, begrundende og vedlagt relevant dokumentation. Den studerende skal afholde evt. udgifter i forbindelse med fremskaffelse af dokumentation. Studienævnet skal have den fuldstændige ansøgning i hænde senest 8 dage inden afholdelse af det møde, på hvilket ansøgningen ønskes behandlet.

§ 8.2 - Klage over eksamener

8.2.1 Den studerende kan klage over eksamen eller anden bedømmelse, der indgår i eksamen. Klagen kan vedrøre

  • retlige spørgsmål (dvs. om sagen er behandlet i overensstemmelse med gældende ret og almindelige forvaltningsretlige principper);
  • eksaminationsgrundlag;
  • eksaminationsforløb; og/eller
  • bedømmelse

og skal indgives af den studerende til universitetet senest 14 dage efter at resultatet af eksamen er meddelt. Klagen skal være skriftlig og begrundet. Klagen stiles til Det Tekniske Fakultetssekretariat og sendes til avh@tek.sdu.dk.

8.2.2 Universitetet afgør klagen på grundlag af bedømmernes faglige udtalelse og klagerens kommentarer til udtalelsen. Afgørelsen kan gå ud på tilbud om ombedømmelse, tilbud om omprøve eller at klageren ikke får medhold i klagen. Ombedømmelse og omprøve kan resultere i lavere karakter. Der kan ikke klages over eksaminationsgrundlag, eksamensforløb eller bedømmelse i forbindelse med studiestartsprøven.

§ 8.3 - Klage over universitetets afgørelser

8.3.1 Klager over retlige forhold

8.3.1.1 Den studerende kan klage over retlige forhold (dvs. om sagen er behandlet i overensstemmelse med gældende ret og almindelige forvaltningsretlige principper) i forbindelse med universitetets afgørelse, herunder afgørelser truffet af Studienævnet. Klager vedrørende retlige forhold kan indbringes for Styrelsen for Forskning og Uddannelse.

8.3.1.2 Klagen skal indgives til universitetet senest 14 dage efter at den studerende er blevet gjort bekendt med den afgørelse, der klages over. Klagen skal være skriftlig. Klagen stiles til Studienævnssekretariatet ved Det Tekniske Fakultet og sendes til studienaevn@tek.sdu.dk.

8.3.2 Klager over merit og forhåndsmerit

8.3.2.1 Klager over afslag eller delvis afslag over

  • forhåndsmerit for danske eller udenlandske uddannelseselementer; og
  • merit for beståede danske uddannelseselementer

kan indbringes for et meritankenævn efter reglerne i Bekendtgørelse om ankenævn for afgørelser om merit i universitetsuddannelser (meritankenævnsbekendtgørelsen). Klagen skal indgives til universitetet senest 14 dage efter at den studerende er blevet gjort bekendt med den afgørelse, der klages over. Klagen skal være skriftlig og begrundet. Klagen stiles til Studienævnssekretariatet ved Det Tekniske Fakultet og sendes til studienaevn@tek.sdu.dk

8.3.2.2 Klager over afslag eller delvis afslag over

  • merit for beståede udenlandske uddannelseselementer

kan indbringes for Kvalifikationsnævenet efter reglerne i lov om vurdering af udenlandske uddannelseskvalifikationer m.v. Klagen skal indgives til universitetet senest 4 uger efter at den studerende er blevet gjort bekendt med den afgørelse, der klages over. Klagen skal være skriftlig og begrundet. Klagen stiles til Studienævnssekretariatet ved Det Tekniske Fakultet og sendes til studienaevn@tek.sdu.dk.

§ 9 - Uddannelsens forankring

§ 9 - Overgangsordninger

9.7.1 Studerende optaget og indskrevet på bacheloruddannelsen før den 1. september 2015 vil blive overført til denne studieordnings bestemmelser (kun kapitel 1-8).

9.7.2. Studerende optaget og/eller indskrevet før september 2015 er omfattet af reglerne for førsteårsprøven i overensstemmelse med reglerne, der var gældende på det tidspunkt, hvor de påbegyndte uddannelsen.

9.7.3 Studerende optaget og/eller indskrevet før den 1. september 2015 er ikke omfattet af reglerne om studiestartsprøven og SDUs regler for studieaktivitet.

9.7.4 Studerende optaget og/eller indskrevet før den 1. september 2015 er omfattet af reglerne for maksimal studietid gældende for disse studerende pr. den 1. september 2015. Mao. skal disse studerende have afsluttet deres bacheloruddannelse inden for 4,5 år efter studeistart, svarende til hhv. 55 måneder ved studiestart i efterårssemestret og 56 måneder ved studiestart i forårssemestet. Bachelorstudeende optaget pr. 1. februar 2015 skal dog have afsluttet deres uddannelse senest den 28. februar 2019.

9.7.5 Studiespecifik overgangsordning 

Studieordningen er gældende fra 1. september 2017. Tidligere studieordninger udfases, og prøver og undervisning i de berørte fag gennemføres sidste gang i takt med udfasningen. For detaljer henvises til den enkelte fagbeskrivelse. 

Studerende på tidligere studieordninger vil fortsat være indskrevet på den gamle studieordning, og vil således ikke blive påvirket af en ny studieordning, med mindre de kommer bagud eller af anden grund søger om overflytning til denne studieordning.

Studerende på tidligere studieordninger, som ikke følger det normerede studieforløb, vil ikke blive tilbudt særlig undervisning. Studerende der mangler fag, der ikke længere udbydes, skal således erstatte disse fag med fag fra den nye studieordning. Dette kan kun ske ved skriftlig ansøgning til Studienævnet ved Det Tekniske Fakultet, og ansøgningen skal være vedlagt en studieplan lagt i samråd med uddannelsen. Alternativt kan studerende søge studienævnet om overflytning til en nyere studieordning. 

Orlov og genindskrivning: Ved genindskrivning på uddannelsen bestemmer uddannelsen, om den studerende bliver overflyttet på denne studieordning, eller om vedkommende kan fortsætte på den oprindelige studieordning. Efter endt orlov vil den studerende blive indskrevet på sin oprindelige studieordning, med mindre den studerende søger om overflytning. 

Når en studerende skifter studieordning, vil beståede fag give faglig dækning for obligatoriske fag efter den nye studieordning (jf. nedenstående tabel). Der vil ikke ske overførsel af eller ændringer i antallet af ECTS point. Dette gælder også, hvis et bestået fag efter en tidligere studieordning ikke har det samme antal point som de fag, der dækkes fagligt. Der overføres kun fag, der er fuldstændigt gennemført og bestået. 


Følgende fag fra tidligere studieordninger 

  • 2013-2015: SB1-BCD-U2 (25 ECTS) 

Erstatter fag fra denne studieordning 

  • 2016: SI1-ISE-U1 (5 ECTS) + SI1-COS-U1 (5 ECTS)


Følgende fag fra tidligere studieordninger 

  • 2013-2015: SB2-ORG-U1 (25 ECTS)

Erstatter fag fra denne studieordning

  • SB-OL-U2 (5 ECTS) + SI2-DB-U1 (5 ECTS)


Følgende fag fra tidligere studieordninger 

  • 2012-2014: SB4-KBS-U1 (15 ECTS)

Erstatter fag fra denne studieordning

  • SB4-KBS-U2 (12 ECTS) + RB-IFVT-U1 (3 ECTS)

§ 9.1 - Studienævn

Studienævnet for uddannelserne ved Det Tekniske Fakultet

§ 9.2 - Censorkorps

Ingeniøruddannelsernes landsdækkende censorkorps

§ 9.3 - Ikrafttrædelsesdato

01-09-2018

§ 9.4 - Dato for godkendelse i studienævnet

29-10-2018

§ 9.5 - Dato for Dekanens godkendelse

29-10-2018