Studieordning for cand.mag. i spanske og spanskamerikanske studier og [sidefag]

Studienævn for Tysk og Spansk
Uddannelsestitler:
  • cand.mag. i spanske og spanskamerikanske studier og [sidefag]
  • Master of Arts (MA) in Spanish and Spanish-American Studies and [minor subject]
ECTS-point: 120
Byer: Odense
Terminer: Efterårx
Ikrafttrædelsesdato: 01-09-2019
Gældende for studerende optaget fra og med: 01-09-2016

Version: Arkiv

§ 1 - Beskrivelse af uddannelsen

§ 1.1 - Stamblad

Bekendtgørelser

Bekendtgørelse om karakterskala og anden bedømmelse ved uddannelser på Uddannelses- og Forskningsministeriets område (karakterbekendtgørelsen) (BEK nr 114 af 03/02/2015)

Bekendtgørelse om ankenævn for afgørelser om merit i universitetsuddannelser (meritankenævnsbekendtgørelsen) (BEK nr 1517 af 16/12/2013)

Bekendtgørelse om ændring af bekendtgørelse om ankenævn for afgørelser om merit i universitetsuddannelser (meritankenævnsbekendtgørelsen) (BEK nr 880 af 26/08/2019)

Bekendtgørelse om talentinitiativer på de videregående uddannelser på Uddannelses- og Forskningsministeriets område (talentbekendtgørelsen) (BEK nr 597 af 08/03/2015)

Bekendtgørelse om universitetsuddannelser tilrettelagt på heltid (uddannelsesbekendtgørelsen) (BEK nr 20 af 09/01/2020)

Bekendtgørelse om eksamen og censur ved universitetsuddannelser (eksamensbekendtgørelsen) (BEK nr 22 af 09/01/2020)

Bekendtgørelse om adgang til universitetsuddannelser tilrettelagt på heltid (adgangsbekendtgørelsen) (BEK nr 23 af 09/01/2020)

Bekendtgørelse om ændring af bekendtgørelse om talentinitiativer på de videregående uddannelser på Uddannelses- og Forskningsministeriets område (talentbekendtgørelsen) (BEK nr 892 af 26/08/201)

Sprog

Dansk

§ 1.2 - Uddannelsens formål, herunder evt. faglig profil og specialiseringer

Kandidatuddannelsen i Spanske og spanskamerikanske studier

Kandidatuddannelsen i spanske og spanskamerikanske studier udbydes som en to-faglig kandidatuddannelse, således at 50 ECTS anvendes på et andet fag end spanske og spanskamerikanske studier og de 70 ECTS på Spanske og spanskamerikanske studier.

Kompetencebeskrivelse for den to-faglige kandidatuddannelse

Den to-faglige kandidatuddannelse med centralt fag i Spanske og spanskamerikanske studier er et fuldtidsstudium, der udgør 70 ECTS. Sideløbende hermed læses sidefag i et andet fag på 50 ECTS. 

Hvis kandidatuddannelsen med centralt fag i spanske og spanskamerikanske studier kombineres med et sidefag ved et andet fakultet ved SDU, udgør kandidatuddannelsen i spanske og spanskamerikanske studier 75 ECTS: 70 ECTS inden for det centrale fag og 5 ECTS valgfag, der er relevant for det centrale fag (spanske og spanskamerikanske studier). Valgfaget skal godkendes af studienævnet for det centrale fag.

Kandidatuddannelsen repræsenterer den fulde faglige udbygning af den studerendes samlede studieforløb. Den færdige kandidat vil have opnået faglige og erhvervsmæssige kompetencer, der kvalificerer den studerende til at varetage et bredt spektrum af erhvervsfunktioner.

Uddannelsens kompetencemål opdeles i generelle og fagspecifikke kompetencemål. De generelle kompetencemål er de overordnede kompetencemål dimittenden har efter afslutning af uddannelsen, mens de fagspecifikke kompetencemål relaterer sig til uddannelsens kernefaglighed. Iht. ”Ny dansk kvalifikationsramme for videregående uddannelse” opdeles kompetencemål i viden, færdigheder og kompetencer:

Generelle kompetencemål:

Kandidaten skal

  1. kunne afgrænse og definere et fagligt problem på et højt videnskabeligt niveau
  2. udtømmende kunne undersøge, analysere og løse faglige problemer ved hjælp af relevante faglige teorier og metoder samt inddrage aktuel international forskning
  3. kunne systematisere kompleks viden og data samt kritisk udvælge og prioritere forhold, der er væsentlige for emnet
  4. kritisk kunne mestre fagets forskellige teorier og metoder
  5. have en præcis og konsekvent begrebsanvendelse
  6. kunne argumentere på et videnskabeligt niveau
  7. kunne igangsætte og gennemføre en faglig dialog
  8. kunne fokusere og skabe sammenhæng i løsning af opgaver
  9. tage kritisk stilling til benyttede kilder og dokumentere disse ved hjælp af referencer, noter og bibliografi
  10. anvende et sprog - skriftligt og/eller mundtligt - der er emneorienteret, præcist og korrekt
  11. formidle forskningsbaseret viden og diskutere komplekse videnskabelige problemstillinger, således at det bliver relevant og forståeligt for forskellige målgrupper
  12. kunne styre arbejds- og udviklingssituationer, der er komplekse og forudsætter nye løsningsmodeller samt kunne indgå i et samarbejde, herunder at kunne modtage og give konstruktiv kritik
  13. kunne arbejde selvstændigt, disciplineret, struktureret og målrettet, herunder også kunne overholde deadlines og formalia
  14. anvende IT som et redskab i forbindelse med såvel informationssøgning som mundtlig og skriftlig formidling
  15. kunne forstå og anvende faglige tekster på engelsk og på de skandinaviske sprog
  16. kunne formulere sig om faglige emner på et fremmedsprog
  17. styre en analyseproces frem til et resultat
  18. omsætte viden til konkrete løsninger

Sammenhængen mellem kvalifikationsrammen for videregående uddannelser, uddannelsens kompetencemål og de enkelte fagelementers læringsmål fremgår af punktet Profiler.


Kompetencebeskrivelse for sidefag i Spanske og spanskamerikanske studier

Sidefag i Spanske og spanskamerikanske studier er et fuldtidsstudium, der udgør 50 ECTS på kandidatuddannelsen, og som er en naturlig fortsættelse af sidefaget på 45 ECTS på bacheloruddannelsen. En kandidatuddannelse med centralt fag på 70 ECTS og sidefag på 50 ECTS giver undervisningskompetence inden for gymnasiesektoren.

For studerende med centralt fag i et af gymnasiefagene inden for naturvidenskab, teknik (+ idræt) samt samfundsvidenskab består sidefaget i Spanske og spanskamerikanske studier af 75 ECTS. De 50 ECTS som nævnt ovenfor udvides med yderligere 25 ECTS, som er fordelt på disciplinerne Gymnasiepraktik (10 ECTS) samt Videnskabsteori, tværvidenskabelighed og forskningsformidling (15 ECTS).

Uddannelsens kompetencemål opdeles i generelle og fagspecifikke kompetencemål. De generelle kompetencemål er de overordnede kompetencemål dimittenden har efter afslutning af uddannelsen, mens de fagspecifikke kompetencemål relaterer sig til uddannelsens kernefaglighed. Iht. ”Ny dansk kvalifikationsramme for videregående uddannelse” opdeles kompetencemål i viden, færdigheder og kompetencer:

Generelle kompetencemål:
Se ovenfor under Generelle kompetencemål under Kompetencebeskrivelse for den et-faglige kandidatuddannelse.

§ 1.3 - Didaktisk, pædagogisk grundlag og kontakt til forskningsmiljø

Studerendes mulighed for kontakt til relevant forskningsmiljø

Gennem undervisning, vejledning, gæsteforelæsninger o.lign. og igennem intenst vejledningsforløb i forbindelse med specialeskrivningen har den studerende mulighed for kontakt med forskere. Endvidere kan alle forskere kontaktes direkte via faste træffetider eller via mail.

Humanioramodellen for aktiv læring og aktiverende undervisning

Humanioramodellen er en platform for udvikling og udformning af aktiverende undervisning og aktiv læring på det Humanistiske Fakultet. Hermed udmønter humanioramodellen Syddansk Universitets principper for uddannelse: aktiverende undervisning og aktiv læring. Modellen tager udgangspunkt i, at aktiv læring realiseres gennem deltagelse i flere forskellige former for undervisning og aktiviteter. Den viser samtidig, hvordan undervisningen kan være aktiverende på forskellig vis.

Humanioramodellen baserer sig på, at forskellige former for undervisningsaktiviteter foregår i forskellige ”rum”, der defineres af underviseres og studerendes respektive roller og ansvar.  Modellen synliggør, at den studerende har forskellige opgaver og roller i løbet af sit studium, herunder at deltage i forskellige aktiviteter og bidrage med en varietet af leverancer.

Studerendes studieaktiviteter organiseres og rammesættes i fire rum:



Underviseren planlægger og gennemfører aktiverende undervisning, herunder

  • involverer alle fire rum under hensyntagen til det enkelte fags målbeskrivelse
  • tydeliggør hvilket ansvar studerende har i forhold til deltagelse i de forskellige rum
  • støtter studerendes tilegnelse af studiekompetence til at arbejde i de forskellige rum

Underviseren reflekterer således over hvilke aktiviteter, der kan foregå i de fire rum, og hvordan aktiviteterne hænger sammen med fagets mål og udprøvning. Uddannelsens ledelse sikrer, at de studerende samlet set har aktiviteter i alle fire rum i hvert semester, samt at undervisernes særlige kompetencer og styrkeområder udnyttes bedst muligt i implementeringen af modellen.
Modellen synliggør, at studerende har forskellige former for ansvar, opgaver og roller knyttet til deltagelse i de forskellige studieaktiviteter. Det forventes, at den studerende leverer forskellige typer produkter og ydelser i de forskellige rum. Den studerende bliver således bevidst om og fortrolig med forskellige studieaktiviteter og opgaveformer.

Undervisningsrum, hvor underviser har planlægningsansvar og er til stede
Dette undervisningsrum vil typisk indeholde forelæsninger og holdundervisning med aktiverende elementer, ekskursioner og workshops, hvor studerende deltager aktivt ved for eksempel at stille spørgsmål, reflektere, tage noter og bidrage til diskussioner i grupper og i plenum.
Her kan eksempelvis summemøder, refleksionsspørgsmål, quizzes, udfærdigelse af begrebskort, mm. være aktiverende elementer, som underviseren kan gøre brug af.

Studierum, hvor underviser har planlægningsansvar, men ikke er til stede

Dette studierum vil typisk kunne indeholde gruppearbejde, øvelser, opgaveløsning og tilsvarende aktiviteter, som er rammesat af underviseren, og hvor den studerende deltager aktivt.
Eksempler på aktiviteter kan være arbejde med arbejdsspørgsmål til pensum, logbøger, bidrag til blogs eller wikier, indsamling af materiale til egen eller gruppes portfolio, feltarbejde mm.

Undervisningsrum, hvor underviser er til stede, men studerende har planlægningsansvar for konkrete delaktiviteter

Dette undervisningsrum vil typisk kunne indeholde gruppeoplæg, vejledning og spørgetimer og lignende aktiviteter inden for rammerne af kurset. Den studerende deltager aktivt ved for eksempel at afholde studenteroplæg, respondere på medstuderendes oplæg evt. med varierende opponentroller, tage initiativ til og forberede vejledning. I alle tilfælde kan der være tale om individuelt såvel som gruppebaseret arbejde.
Dette undervisningsrum kan eksempelvis rumme gruppeoplæg, flipped classroom, peerfeedback, case- og problembased learning, projektvejledning og spørgetimer.

Studierum, hvor studerende har planlægningsansvar, og underviser ikke er til stede

Dette studierum indeholder den studerendes selvstændige studier, aktiv deltagelse i selvorganiserede læsegrupper og fælles eksamensforberedelse, udarbejdelse af opgaver og andre studieprodukter.

Humanioramodellen er en overordnet model, som gælder for alle uddannelser, som er hjemmehørende under Det Humanistiske Fakultet. Modellen er både en beskrivelse af eksisterende praksis på de humanistiske uddannelser, hvor aktiverende pædagogiske former allerede spiller en stor rolle, og et pejlepunkt i forhold til den videre udvikling af undervisningen på fakultetet. Studienævnet for den enkelte uddannelse afgør i detaljen, hvordan modellen kommer til udtryk i den pågældende uddannelse.

§ 2 - Indskrivning

§ 2.1 - Retskrav på optagelse på kandidatuddannelse

En bestået bacheloruddannelse ved universitetet giver ret til optagelse på den kandidatuddannelse, der er den naturlige overbygning af bacheloruddannelsens fagområde/fagområder, ved samme universitet i direkte forlængelse af den afsluttende bacheloruddannelse.

For den to-faglige kandidatuddannelse i spanske og spanskamerikanske studier(70 ECTS/75 ECTS) omfatter dette følgende bacheloruddannelser:

En bacheloruddannelse med centralt fag (135 ECTS) i spansk og et gymnasierettet sidefag (45 ECTS)

For kandidatuddannelsen med sidefag i spanske og spanskamerikanske studier omfatter dette følgende bacheloruddannelser:

En bacheloruddannelse med sidefag (45 ECTS) i spanske og spanskamerikanske studier.

§ 2.2 - Direkte adgangsgivende grundlag til optagelse på kandidatuddannelse

Følgende bacheloruddannelser fra Syddansk Universitet og fra andre universiteter giver i øvrigt adgang til kandidatuddannelsen:

For den to-faglige kandidatuddannelse i spanske og spanskamerikanske studier (70 ECTS/75 ECTS) omfatter dette følgende bacheloruddannelser:

En bacheloruddannelse, hvor det faglige niveau og omfang inden for spansk svarer til en bacheloruddannelse med 135 ECTS centralt fag i spanske og spanskamerikanske studier fra Syddansk Universitet.

§ 2.3 - Andre adgangsgrundlag til optagelse på kandidatuddannelse

Generelle bestemmelser:

Universitetet kan optage ansøgere på et andet grundlag end dem, der er anført under 

såfremt det vurderes, at ansøgeren har faglige kvalifikationer, der kan sidestilles hermed, og universitetet skønner, at ansøgeren kan gennemføre uddannelsen.

§ 2.4 - Supplering

Generelle bestemmelser:

Universitetet kan bestemme,

  • at ansøgeren senest inden studiestarten skal bestå supplerende prøver
  • at ansøgeren skal gennemføre supplerende uddannelsesaktiviteter efter optagelsen

Der henvises til Kandidatbekendtgørelsens § 5. 

§ 3 - Struktur og progression

§ 3.1 - Overordnet opbygning og struktur

Den to-faglige kandidatuddannelse i Spanske og spanskamerikanske studier (70 ECTS) består af 

  • Konstituerende fagelementer 70 ECTS 

Herunder 

  • Karriereprofilkursus 10 ECTS
  • Kernefagligt tværkursus 10 ECTS
  • Speciale30 ECTS
Hvis den to-faglige kandidatuddannelse med centralt fag i spanske og spanskamerikanske studier kombi-neres med et sidefag ved et andet fakultet ved SDU, består kandidatuddannelsen i spanske og spansk-amerikanske studier af 75 ECTS:

  • Konstituerende fagelementer 60 ECTS 
 herunder
            - Speciale 30 ECTS

  • Valgfag, 10 ECTS
  • Valgfag der er relevant for det centrale fag5 ECTS
  • Valgfaget skal godkendes af studienævnet for det centrale fag.

Sidefag i Spanske og spanskamerikanske studier (50 ECTS) er placeret på kandidatuddannelsens 1. og 2. semester og består af 
  • Konstituerende fagelementer 40 ECTS 
  • Valgfag 10 ECTS

For studerende med centralt fag i et af gymnasiefagene inden for naturvidenskab, teknik (+ idræt) samt samfundsvidenskab består kandidatuddannelsen med sidefag i spanske og spanskamerikanske studier af 75 ECTS i henhold til følgende model:
  • Konstituerende fagelementer 65 ECTS 
  • Valgfag 10 ECTS

§ 3.2 - Studieforløb

KA Spanske og spanskamerikanske studier (70 ECTS) Optag 2019

KA Spanske og spanskamerikanske studier (70 ECTS) Optag 2018

KA Spanske og spanskamerikanske studier (75 ECTS) Optag 2019

KA Spanske og spanskamerikanske studier (75 ECTS) Optag 2018

Sidefag i Spanske og spanskamerikanske studier (50 ECTS)

Sidefag i Spanske og spanskamerikanske studier (75 ECTS)

§ 3.3 - Sammenhæng mellem adgangskrav og uddannelsens første år

Den to-faglige kandidatuddannelse i Spanske og spanskamerikanske studier (70/75 ECTS) bygger videre på de kompetencer, der er erhvervet på bacheloruddannelsen med centralt fag i spansk. Gennem kurset ”Kulturelt emne i kontekst” har den studerende mulighed for at gå i dybden med emner inden for litteratur, kulturhistorie og samfund. På lignende vis vil ”Sprogligt emne” give de studerende mulighed for mere intenst at beskæftige sig med den teoretiske side af det spanske sprog. I begge kurser forventes en meget selvstændig indsats, der kulminerer ved udarbejdelsen af specialet. Sprogfærdigheden trænes løbende gennem undervisning på spansk, læsning af spansk faglitteratur og gennem udarbejdelse af opgaver på spansk. I det kernefagligt relevante tværfag møder den studerende andre fagligheder, der beriger hans/hendes egne kernefaglige viden, færdigheder og kompetencer. Gennem Karriereprofil kursus får den studerende mulighed for at anvende sin kernefaglighed i praksis. 

Sidefag i Spanske og spanskamerikanske studier (50 ECTS/75 ECTS) bygger videre på de kompetencer, der er opnået i forbindelse med BA-sidefaget. Det brede kendskab til litteratur, kultur, samfund & historie og sprog udbygges i de to dimensionskurser ’samfund og historie’ og ’sprog’. Med ”Kulturelt emne i kontekst” får den studerende mulighed for at gå i dybde men de litterære og kulturelle aspekter af spanskstudiet. Sprogfærdighedskompetencen styrkes gennem ”Sprogproduktion” kombineret med ”Kontrastiv grammatik” samt ved undervisningen på spansk og udarbejdelsen af opgaver på spansk. I valgfaget kan den studerende perspektivere sin kernefaglighed inden for spansk. 

§ 4 - Fagbeskrivelser

§ 4.1 - Fagbeskrivelser

Profilopdelte fagbeskrivelser 

KA Spanske og spanskamerikanske studier (70 ECTS) Optag 2019

KA Spanske og spanskamerikanske studier (70 ECTS) Optag 2018

KA Spanske og spanskamerikanske studier (75 ECTS) Optag 2019

KA Spanske og spanskamerikanske studier (75 ECTS) Optag 2018

Sidefag i Spanske og spanskamerikanske studier (50 ECTS)

Sidefag i Spanske og spanskamerikanske studier (75 ECTS)

§ 5 - Bestemmelser om prøver

§ 5.1 - Stave- og formuleringsevne ved større opgaver

Ved bedømmelsen af kandidatspeciale og andre størrre skriftlige opgaver skal der ud over det faglige indhold også lægges vægt på den studerendes stave- og formuleringsevne, uanset hvilket sprog eksamenspræstationen er affattet på.
 
Sprogbehandlingen i de skriftlige prøver, specialeafhandlingen og specialeresumeet indgår i helhedsbedømmelsen af den pågældende præstation, idet det faglige indhold dog skal vægtes tungest.

§ 5.2 - Interne eller eksterne prøver

Prøverne kan enten være eksterne eller interne.

Eksterne prøver bedømmes af én eller flere eksaminatorer og af én eller flere censorer, der er beskikket af Styrelsen for Forskning og Uddannelse.

Interne prøver bedømmes af én eller flere undervisere (eksaminatorer) udpeget af universitetet blandt underviserne på universitetet.
 
For skriftlige stedprøver og skriftlige hjemmeopgaver, der bedømmes med bestået/ikke-bestået, gælder det at der kun medvirker en medbedømmer, såfremt en underviser har bedømt opgaven til ikke-bestået, eller såfremt underviseren er i tvivl om bedømmelsen. Dette gælder uanset, at det af studieordningens faglige del fremgår, at det er en ”intern prøve med to eksaminatorer”.

§ 5.3 - Undervisnings- og eksamenssprog

Undervisnings- og eksamenssproget er i udgangspunktet dansk for uddannelser der udbydes på dansk, med mindre andet er nævnt i eksamensbestemmelserne for den enkelte disciplin. Såfremt bemanding af undervisningen nødvendiggør dette, eller såfremt det er nødvendigt at tage hensyn til internationale studerendes deltagelse i undervisningen, kan studienævnet beslutte, at undervisnings- og/eller eksamenssproget i særlige tilfælde kan være et fremmedsprog.

Undervisnings- og eksamenssproget er i udgangspunktet engelsk for uddannelser der udbydes på engelsk, med mindre andet er nævnt i fagbeskrivelsen for den enkelte disciplin.

I uddannelser, der udbydes på dansk, aflægges prøverne på dansk, medmindre prøvens formål er at dokumentere den studerendes færdigheder i et fremmedsprog. Prøverne kan dog aflægges på svensk eller norsk i stedet for dansk, medmindre det er en del af prøvens formål at dokumentere færdigheder i dansk.

Hvis undervisningen i et fag har været afholdt på et fremmedsprog, aflægges prøven på dette sprog, medmindre det er en del af prøvens formål at dokumentere den studerendes færdigheder i dansk. Studienævnet kan dog træffe anden beslutning herom, jf. eksamensbestemmelserne for det enkelte fag.

Studienævnet kan i øvrigt, hvor forholdene gør det muligt, tillade studerende, der ønsker det, at aflægge en prøve på et fremmedsprog. Dette gælder dog ikke, hvis det er en del af prøvens formål at dokumentere færdigheder i dansk eller i et bestemt andet fremmedsprog.

§ 5.4 - Undervisnings- og prøveformer

Grundlag for valg af undervisnings- og prøveformer

Centralt fag i spanske og spanskamerikanske studier

På den to-faglige kandidatuddannelse med centralt fag i spanske og spanskamerikanske studier får den studerende mulighed for at gå i dybden med de tre dimensioner, der blev præsenteret i løbet af BA-forløbet, dvs. den sproglige, den samfunds-historiske og den litterær-æstetiske. Samtidigt udbygges de skriftlige og mundtlige sprogfærdigheder i spansk igennem deltagelse i kurserne og ved at udarbejde såvel kortere som længere opgaver på spansk. Eksamensformerne afspejler de krav, der stilles med hen-syn til dels at arbejde selvstændigt med fagspecifikke problemstillinger, der tager udgangspunkt i aktuel forskning, dels at oparbejde en relevant (parat)viden om sproglige fænomener. På 3. semester kan den studerende vælge mellem et antal kurser, der fokuserer på erhvervsparathed og på tværfaglige aspekter. På 4. semester udarbejder den studerende under vejledning et speciale ud fra en selvvalgt faglig problemstilling inden for fagets tre dimensioner og under inddragelse af relevant og aktuel forskning.

Sidefag i spanske og spanskamerikanske studier

På den to-faglige kandidat med sidefag i spanske og spanskamerikanske studier udbygger den studerende sine kompetencer inden for fagets tre dimensioner, dvs. den sproglige, den samfunds-historiske og den litterær-æstetiske, dog således at de sproglige kurser indtager den største plads. Eksamensformerne understøtter dels det selvstændige arbejde ved at den studerende udarbejder opgaver ud fra en selvvalgt problemstillig, dels styrkes de sproglige kompetencer i spansk gennem en række skriftlige hjemmeopgaver, der udarbejdes på spansk og gennem deltagelse i kurser, der forelæses på spansk. 


§ 5.5 - Særlige bestemmelser vedr. prøver

Generelle bestemmelser
Hvis der til en prøve/eksamen ikke er angivet særlige bestemmelser om omprøve/reeksamen, gælder det, at omprøven afholdes som den ordinære prøve.

Overførsel af brugte prøveforsøg ved indskrivning på samme uddannelse på SDU 
Ved fornyet indskrivning på samme uddannelse på SDU vil tidligere brugte prøveforsøg blive overført, såfremt der er tale om identiske fag. Er der brugt 3 prøveforsøg i et fag, kan der ikke ske indskrivning på en uddannelse, hvor det samme identiske fag indgår, medmindre der foreligger en dispensation.

§ 5.6 - Uregelmæssigheder i forbindelse med prøver

Der kan træffes disciplinære foranstaltninger over for studerende ved eksamenssnyd eller forstyrrende adfærd ved eksaminer jf. Regler om disciplinære foranstaltninger over for de studerende ved Syddansk Universitet.

§ 5.7 - Særlige prøvevilkår

Universitetet kan tilbyde særlige prøvevilkår til studerende med fysisk eller psykisk funktionsnedsættelse og til studerende med et andet modersmål end dansk, når universitetet vurderer, at det er nødvendigt for at ligestille disse studerende med andre i prøvesituationen. Det er en forudsætning, at der med tilbuddet ikke sker en ændring af prøvens niveau. Der henvises til § 7 i eksamensbekendtgørelsen.

§ 5.8 - Forudsætninger for deltagelse i undervisning og prøver

Der er ingen forudsætninger for deltagelse i undervisningen eller prøver med mindre andet er nævnt i beskrivelsen af den enkelte disciplin.

§ 5.9 - Digitale prøver samt hjælpemidler

Digitale prøver
Alle skriftlige stedprøver på universitetet er digitale. Skriftlige stedprøver afvikles således på computer, medmindre andet er angivet i disciplinbeskrivelserne. For skriftlige stedprøver, der afvikles på computer, gælder Syddansk Universitets regelsæt for skriftlige stedprøver.


Hjælpemidler
Det fremgår af eksamensbestemmelserne for de enkelte fag, hvilke hjælpemidler der må anvendes.

Generelt gælder, at

  • alle fildelingstjenester (herunder fx Dropbox, Googledocs, Bb Content System)
  • alle sociale medier (herunder fx Facebook, Messenger)
  • al kommunikation

ALTID er forbudt at bruge under eksamen, uanset om internet er tilladt som hjælpemiddel.

Mundtlige prøver:

Det fremgår af eksamensbestemmelserne hvorvidt hjælpemidlerne må benyttes i forberedelsestiden og/eller under eksaminationen.

  • Ingen hjælpemidler: Man må medbringe skrivematerialer og lommeregner
  • Alle skriftlige hjælpemidler: Man må medbringe bøger, artikler, kompendier, noter, opgavebesvarelser, ordbøger (trykte), lommeregner
  • Alle hjælpemidler minus internet: Man må medbringe (trykte, skrevne og i elektronisk form) bøger, artikler, kompendier, noter, opgavebesvarelser, ordbøger (CD-rom og lignende samt trykte), computer, lommeregner
  • Alle hjælpemidler plus internet (dog ikke kommunikation): Man må medbringe (trykte, skrevne og i elektronisk form) bøger, artikler, kompendier, noter, opgavebesvarelser, ordbøger (CD-rom og lignende samt trykte og online-versioner), lommeregner, computer samt internet

Skriftlige stedprøver:

  • Ingen hjælpemidler: Skrivematerialer (herunder PC uden internetadgang), lommeregner og digital pen
  • Alle hjælpemidler minus internet: (trykte, skrevne og i elektronisk form) Bøger, artikler, kompendier, noter, opgavebesvarelser, ordbøger (CD-rom og lignende samt trykte), lommeregner, digital pen
  • Alle hjælpemidler plus internet: (trykte, skrevne og i elektronisk form) Bøger, artikler, kompendier, noter, opgavebesvarelser, ordbøger (CD-rom og lignende samt trykte og online), lommeregner, digital pen samt internet

§ 5.10 - Individuelle og gruppeprøver

Prøverne tilrettelægges som individuelle prøver eller som gruppeprøver. Ved såvel en individuel prøve som en gruppeprøve skal der foretages en individuel bedømmelse af de studerendes præstationer, og der skal gives individuelle karakterer.

Det fremgår af de enkelte fagbeskrivelser, hvis en prøve er tilrettelagt som en gruppeprøve. Såfremt en prøve er tilrettelagt som en gruppeprøve, fremgår det af fagbeskrivelsen, hvor mange studerende, der højst kan deltage i den enkelte gruppeprøve og om den studerende har mulighed for at vælge en individuel prøve.

Hvis en afleveret skriftlig opgavebesvarelse ikke opfylder krav om individualisering eller formkrav fastsat de enkelte fagbeskrivelser, kan opgavebesvarelsen afvises. Hvis opgavebesvarelsen afvises, skal der ikke gives en bedømmelse og den studerende har brugt et prøveforsøg, jfr. § 24 stk. 3 i eksamensbekendtgørelsen.

Der henvises til eksamensbekendtgørelsens § 4 og til eksamensbestemmelserne i de respektive fagbeskrivelser.

§ 5.11 - Generelle regler vedr. formalia

Sideomfang
Det fremgår af studieordningens faglige del hvilket omfang de enkelte skriftlige eksamensbesvarelser skal have. Omfanget er angivet i normalsider eller antal typeenheder. En normalside svarer til 2400 typeenheder, se ovenfor.

I beregningen af omfanget af normalsider i en given eksamensbesvarelse tælles fra første typeenhed i indledningen til og med sidste typeenhed i konklusionen. Fodnoter medtælles. Tabeller medtælles med antallet af typeenheder.

Følgende medtælles ikke i omfanget:

  • Forside
  • Indholdsfortegnelse
  • Abstract (resumé)
  • Litteraturliste
  • Bilag
Manglende opfyldelse af minimumsangivelsen eller en overskridelse af maksimumangivelsen jf. de enkelte fagbeskrivelser medfører, at eksamensbesvarelsen afvises og den studerende har brugt et forsøg jf. § 24 stk. 3 i Eksamensbekendtgørelsen.

Standardforside
Ved alle skriftlige prøver (herunder også hjemmeopgaver) skal der benyttes standardforsider. Forsiden er tilgængelig på SDU´s e-læringsplatform i forbindelse med aflevering. Manglende brug af forsiden medfører at eksamensbesvarelsen afvises og den studerende har brugt et forsøg jf. § 24 stk. 3 i Eksamensbekendtgørelsen. 

§ 6 - Bestemmelser om merit og fritagelser

§ 6.1 - Startmerit

Studienævnet skal i forbindelse med optagelse behandle ansøgninger om merit jf. henholdsvis § 17 i bacheloradgangsbekendtgørelsen og § 4 i kandidatadgangsbekendtgørelsen.

§ 6.2 - Forhåndsmerit

Studienævnet skal behandle ansøgninger om forhåndsmerit, såfremt en studerende som del af sin uddannelse ønsker

  1. at tage fag på en udenlandsk videregående uddannelsesinstitution,
  2. at tage fag på andre danske universiteter eller
  3. at tage andre fag på SDU, end dem der indgår i den studieordning, hvorunder den studerende er indskrevet, og som ikke allerede er godkendt af studienævnet som en del af valgfagsudbuddet.

Der henvises til § 38 i uddannelsesbekendtgørelsen.

§ 6.3 - Merit

Studienævnet kan i enkelttilfælde bevilge meritoverførsel for fag taget f.eks. ved et andet universitet. Generelle bestemmelser om meritoverførsel skal forelægges dekanen. 

Et kandidatspeciale, der danner grundlag for en betegnelse i en kandidatuddannelse, kan ikke meritoverføres til en ny betegnelse i en anden kandidatuddannelse.

Der henvises til § 37 i (uddannelsesbekendtgørelsen).

§ 7 - Bestemmelser om uddannelsens tilrettelæggelse

§ 7.1 - Til- og framelding til undervisning og prøver

For bachelor- og kandidatstuderende samt professionsbachelorstuderende på Det Humanistiske Fakultet gælder Regler for tilmelding til fag og prøver på SDU.

Herudover gælder følgende:
Kandidatstuderende på en kandidatuddannelse normeret til 120 ECTS bliver automatisk tilmeldt specialet på 30 ECTS, som ligger over 3. og 4. semester, når de har bestået 40 ECTS på kandidatuddannelsen jf. § 3 stk. 4 i Regler for tilmelding til fag og prøver på SDU. Framelding kan ikke finde sted. Se desuden fagbeskrivelsen for Kandidatspecialet.

Kandidatstuderende på en kandidatuddannelse normeret til 150 ECTS bliver automatisk tilmeldt specialet på 30 ECTS, som ligger over 4. og 5. semester, når de har bestået 70 ECTS på kandidatuddannelsen jf. § 3 stk. 4 i Regler om tilmelding til fag og prøver på SDU. Framelding kan ikke finde sted. Se desuden fagbeskrivelsen for Kandidatspecialet. 

Fag udbydes altid i henhold til nyeste studieordning. Der udbydes en ordinær prøve og en omprøve i umiddelbar tilknytning til undervisningens udbud.  Det tredje prøveforsøg udbydes efter næste ordinære udbud af undervisning. Der eksamineres altid efter nyeste studieordning, herunder nyeste pensum.

Jf. § 8 i Regler om tilmelding til fag og prøver på SDU fastlægges 2. og 3. prøveforsøg i fag, der udfases eller ikke længere udbydes, således: studerende der ikke består faget ved den ordinære prøve skal tilmelde sig omprøven (2. prøveforsøg) i samme eksamenstermin eller i umiddelbar forlængelse heraf. Framelding kan ikke finde sted. Studerende der ikke selv tilmelder sig vil blive tilmeldt af universitetet. Studerende, der ikke består faget ved omprøven, skal tilmelde sig det 3. prøveforsøg ved den næstkommende eksamenstermin efter sidste ordinære undervisningsudbud (fx hvis sidste ordinære undervisningsudbud var foråret 2016 udbydes det tredje prøveforsøg ved eksamensterminen vinter 2016/2017). Framelding kan ikke finde sted. Studerende der ikke selv tilmelder sig vil blive tilmeldt af universitetet. Der eksamineres altid i henhold til nyeste studieordning, herunder nyeste pensum.

Reglerne om udfasning af fag og tilmelding til 2. og 3. prøveforsøg er gældende i henhold til ovenstående med mindre andet er fastsat i den enkelte fagbeskrivelse eller i overgangsbestemmelserne for uddannelsen. Se punktet Overgangsordninger.

I de tilfælde, hvor tilmelding til et fag forudsætter, at et tidligere fag er gennemført og bestået, skal den studerende, som ikke har bestået 1. og 2. prøveforsøg, have mulighed for at tilmelde sig omprøve i samme eksamenstermin (3. prøveforsøg). Universitetet skal sikre, at 3. prøveforsøg i forudsætningsfaget ligger forud for den ordinære prøve i det senere fag. 

§ 7.2 - Tilladelse til at følge fag på kandidatniveau

Studerende på to-faglige bacheloruddannelser kan få lov til at være tilmeldt kandidatfag mens bacheloruddannelsen afsluttes, såfremt følgende krav er opfyldt:

  1. Den studerende mangler max 15 ECTS fra sit sidefag/tilvalg.
  2. Propædeutisk sprog må ikke være en del af de manglende fag.

§ 7.3 - Tidsfrist for gennemførsel af studiet

Der henvises til § 5 stk. 2 i uddannelsesbekendtgørelsen.

For bachelor- og kandidatstuderende på Det Humanistiske Fakultet gælder SDU’s Regler for seneste afslutning af bachelor-, professionsbachelor og kandidatuddannelser.

§ 7.4 - Krav om studieaktivitet

Der henvises til § 20 i eksamensbekendtgørelsen.

For studerende optaget på en bachelor- og kandidatuddannelse på Det Humanistiske Fakultet den 1. september 2015 eller senere gælder SDU's Regler for studieaktivitet.

Det følger heraf, at studerende som minimum skal have bestået prøver på i alt 45 ECTS-point hvert studieår. Kravet administreres som et akkumuleret studieaktivitetskrav.

§ 7.5 - Kandidatspeciale

Kandidatspecialet er en større selvstændig hjemmeopgave, som skal dokumentere den studerendes færdigheder i at anvende videnskabelige teorier og metoder under arbejdet med et afgrænset fagligt emne.

Specialet udgør 30 ECTS og har et omfang af 60-80 sider. Se afsnittet Terminologi for nærmere bestemmelser om, hvad der er inkluderet i sideomfanget.

Specialet skal påbegyndes og afleveres inden for følgende tidsrammer:

  • Specialefristen løber fra semesterets begyndelse (1. september/1. februar), også selvom den studerende ikke har en godkendt opgaveformulering og vejledningsplan.
  • Såfremt den studerende ikke afleverer specialet inden for den fastsatte frist, bruger denne et eksamensforsøg. Der kan ikke ske afmelding.
  • Såfremt den studerende ikke består specialet eller ikke afleverer det inden for den fastsatte frist, fastsættes en nye afleveringsfrist på 3 måneder. Samtidig godkendes en ændret opgaveformulering, der skal ligge inden for samme em-neområde. Nærmere herom er fastsat nedenfor.  Afleveres specialet ikke inden for denne frist, bruger den studerende endnu et eksamensforsøg.
  • Herefter kan den studerende få et tredje eksamensforsøg efter samme regler, som gælder for andet eksamensforsøg.
  • Studienævnet kan dispensere fra ovenstående tidsfrister, hvis der foreligger usædvanlige forhold.

Der henvises til uddannelsesbekendtgørelsens § 22 stk. 7 og stk. 8 og eksamensbekendtgørelsens § 14.

Det er studielederen, der ifølge reglerne skal godkende opgaveformulering, afleveringstidspunkt og vejledningsplan.

Udmøntning af reglerne ved Det Humanistiske Fakultet
1. Tidsfrister
1a. Forårssemesteret
For studerende, der skal skrive speciale i forårssemesteret, gælder følgende tidsfrister:

a) Den studerende skal i tilmeldingsperioden vedr. 3. semester (maj) selv tilmelde sig specialet med en afleveringsfrist 1. juni det kommende år. Såfremt den studerende ikke selv har tilmeldt sig vil institutionen sørge for, at den studerende bliver tilmeldt jf. punktet Til- og framelding til undervisning og prøver. Dette gælder uanset, om der er indgået en kontrakt.

b) Den studerende skal senest 15. november søge om emne, herunder evt. tilkendegive ønske om vejleder i henhold til det enkelte studiums procedure. Hvis ansøgning ikke indsendes til deadline, kontaktes den studerende og oplyses om konsekvenserne af sit valg – herunder at muligheden for at få den ønskede specialevejleder forringes, at specialefristen løber automatisk fra den 1. februar uanset om kontrakten er indgået, samt at der automatisk bruges eksamensforsøg, hvis specialet ikke afleveres rettidigt.

c) Hurtigst muligt efter ansøgning om emne og senest 1. december tildeles den studerende en vejleder. Specialeemnet skal i den forbindelse godkendes af en vejleder.

d) Der skal senest 15. januar være indgået specialekontrakt. Hvis kontrakt ikke indgås til deadline kontaktes den studerende og oplyses om konsekvenserne af sit valg – herunder at specialefristen løber automatisk fra den 1. februar, og at der automatisk bruges eksamensforsøg, hvis specialet ikke afleveres rettidigt.  

1b. Efterårssemesteret
For studerende, der skal skrive speciale i efterårssemesteret, gælder følgende tidsfrister:

a) Den studerende skal i tilmeldingsperioden vedr. forårssemesteret (november) selv tilmelde sig specialet med en afleveringsfrist 2. januar det efterfølgende år (fx tilmelding til F2017 fører frem til en speciale aflevering 2. januar 2018). Såfremt den studerende ikke selv har tilmeldt sig vil institutionen sørge for, at den studerende bliver tilmeldt jf. punktet Til- og framelding til undervisning og prøver. Dette gælder uanset, om der er indgået en kontrakt.

b) Den studerende skal senest 1. juni søge om emne, herunder evt. tilkendegive ønske om vejleder i henhold til det enkelte studiums procedure. Hvis ansøgning ikke indsendes til deadline, kontaktes den studerende og oplyses om konsekvenserne af sit valg – herunder at muligheden for at få den ønskede specialevejleder forringes, at specialefristen løber automatisk fra den 1. september uanset om kontrakten er indgået, samt at der automatisk bruges eksamensforsøg, hvis specialet ikke afleveres rettidigt.

c) Hurtigst muligt efter ansøgning om emne og senest 15. juni tildeles den studerende en vejleder.  Specialeemnet skal i den forbindelse godkendes af en vejleder.

d) Der skal senest 15. august være indgået specialekontrakt. Hvis kontrakt ikke indgås til deadline kontaktes den studerende og oplyses om konsekvenserne af sit valg – at specialefristen løber automatisk fra den 1. september, og at der automatisk bruges eksamensforsøg, hvis specialet ikke afleveres rettidigt.

2. Specialeprocessen

Specialeprocessen opdeles i tre faser.

Fase 1 Information og vejledning inden specialesemesteret
De studerende får senest på 3. semester af kandidatstudiet tilbud om et undervisningsforløb/en workshop, hvor der både gives almen vejledning i specialeskrivning og vejledning om mulighederne for specifik emnevejledning.

Fase 2 Fastlæggelse af specialets emneområde og kontakt til specialevejleder
I samarbejde med specialevejlederen fastlægges en projektbeskrivelse og en vejledningsplan med henblik på at indgå en specialekontrakt.

Projektbeskrivelsen indeholder følgende emner (ved Det Humanistiske Fakultet forstås en opgaveformulering som en projektbeskrivelse):

  • Arbejdstitel
  • Problemformulering
  • Disposition
  • Skitsering af teori/litteratur
  • Skitsering af empiri/data
  • Metodiske refleksioner
  • Arbejdsplan

Den studerende og specialevejlederen skal på baggrund af arbejdsplanen udarbejde en vejledningsplan, der indeholder tidspunkter for vejledningsmøder og milepæle i specialeprojektet.

Fase 3 Specialekontrakt

Specialekontrakten består af følgende elementer:

  • Kontraktforside
  • Vejledningsplan
  • Projektbeskrivelse

Specialekontrakten skal indsendes via den digitale blanketunderstøttelse http://blanket.sdu.dk.

Specialekontrakten skal godkendes af specialevejlederen, der indestår for, at specialets opgaveformulering lever op til kravene i studieordningen, ligesom det er specialevejlederens forpligtelse at sikre, at opgaveformulering og vejledningsplan ikke er for omfattende i forhold til, at specialet kan gennemføres på normeret tid.

Specialekontrakten skal godkendes af studielederen, der dermed godkender projektbeskrivelsen, afleveringstidspunktet og vejledningsplanen.

Studerende og specialevejleder kan efter aftale foretage mindre justeringer i projektbeskrivelse og vejledningsplan under forudsætning af, at specialet fortsat kan realiseres inden for den fastsatte tidsfrist. Ved større ændringer i projektbeskrivelse eller skift af vejleder skal den studerende søge studienævnet.

3. Vejledning i forbindelse med specialet
I henhold til § 22 stk. 7 i Uddannelsesbekendtgørelse skal der godkendes en vejledningsplan for specialevejledningen. På Humaniora gives der 10 timers vejledning inden aflevering. Udarbejdelse af projektbeskrivelse og vejledningsplan er inkluderet i de 10 timer.

De 10 timer omfatter selve vejledningen såvel som den tid vejlederen skal bruge på at forberede sig.  

Hvornår og hvordan vejledningen gives skal fastsættes i vejledningsplanen, som skal afleveres sammen med specialekontrakten. Vejlederen og den studerende skal i vejledningsplanen sikre, at vejledningen fordeles over hele perioden.

I de tilfælde, hvor den studerende ikke afleverer et speciale eller ikke består specialet har den studerende ret til ét vejledningsmøde med vejlederen med henblik på at udarbejde en revideret projektbeskrivelse.

Specialet kan udarbejdes i en gruppe. Der gives 10 timers vejledning til den enkelte studerende.

Eksempel på gruppe med to studerende:
Når to studerende skriver speciale sammen, har de stadig 10 timers vejledning hver (10+10). Modtager den ene studerende vejledning i én time, er der forbrugt én time. Modtager to studerende vejledning sammen i én time, har de brugt én time hver (1+1). Forberedelse til vejledning tæller ikke dobbelt. Hvis vejleder fx forbereder sig 1 time til et vejledningsmøde, tæller dette 1 time, uanset om der deltager én eller flere studerende i vejledningsmødet.

I de tilfælde, hvor en gruppe af studerende ikke afleverer specialet eller ikke består, har gruppen ret til et vejledningsmøde med vejlederen.

Eksempler på hvordan vejledning kan planlægges:

  • Enten 5 møder af en times varighed spredt ud over hele perioden
  • Eller 1 møde af en times varighed før indgåelse af kontrakt, 4 møder af en times varighed spredt ud over perioden efter indgåelse af kontrakt
  • Eller 2 møder af 30 minutters varighed før indgåelse af kontrakt, 4 møder af en times varighed  

4. Hvis specialet ikke afleveres inden for fristen, eller hvis specialet ikke bestås
Hvis specialet ikke afleveres inden for fristen, bruges et eksamensforsøg.

Senest 14 dage efter afleveringsfristens udløb eller senest 14 dage efter offentliggørelse af bedømmelsen skal der indgås en ny kontrakt med en varighed på 3 måneder.

Uanset om den studerende indgår en ny kontrakt eller ej løber 3 måneders fristen fra den dato, hvor den nye kontrakt senest skulle være indgået.

Ifølge bekendtgørelsen skal universitetet godkende en ændret opgaveformulering, der ligger inden for samme emneområde.

Ministeriet har i brev af 13. juli 2007 udtalt, at der med »ændret opgaveformulering« forstås, »at den studerende ikke skal begynde forfra med sit speciale, hvis afleveringsfristen ikke overholdes, men at universitetet ud fra en faglig vurdering skal ændre opgaveformuleringen på en sådan måde, at det svarer til en arbejdsbelastning på yderligere 3 måneder. Dette gælder uanset specialets normering. Den ændrede opgaveformulering skal således justeres i lyset af indholdet af det enkelte speciale – og kan fx være en større eller mindre tilføjelse, ligesom det (som udgangspunkt) ikke er hensigten, at studerende skal begynde forfra med nye eksperimentelle forsøg.«

I overensstemmelsen med dette skal den studerende således indgå en ny specialekontrakt og revidere projektbeskrivelsen i henhold til ovenstående.

Såfremt den studerende til 1. forsøg har fået godkendt en kontrakt og en projektbeskrivelse fastlægges omfanget af arbejdsbelastningen svarende til 3 måneders yderligere arbejde på baggrund af en faglig vurdering af vejlederen og studielederen i fællesskab.

Såfremt den studerende til 1. forsøg ikke har fået godkendt en kontrakt og en projektbeskrivelse fastlægges omfanget af arbejdsbelastningen svarende til 3 måneders yderligere arbejde i henhold til nedenstående:

2. forsøg: Specialets omfang øges til mellem 90 og 110 sider

3. forsøg: Specialets omfang øges til mellem 120 og 130 sider


5. Aflevering af speciale:
Specialet afleveres digitalt. Standardiseret forside til speciale skal benyttes. Et afleveret speciale kan ikke trækkes tilbage fra bedømmelse.

Feedback efter aflevering:
Den studerende kan efter henvendelse til specialevejlederen få 30 minutters mundtlig feedback på specialet. Henvendelsen kan normalt ske inden for fire uger (juli undtagen) efter offentliggørelsen af karakteren.

Feedbacken kan omfatte:

  • den faglige kvalitet, specialets styrker og svagheder og en begrundelse for specialekarakteren
  • en diskussion af bestemte temaer eller argumenter i specialet
  • at give tilbagemeldinger på specialeprocessen. Her kan inddrages fx arbejds-formen, brugen af vejledning eller tilrettelæggelse af arbejdet, med henblik på at give den studerende feedback på, om der var uhensigtsmæssige elementer i måden at arbejde på
  • den sproglige udformning af specialet, herunder den sproglige kvalitet og sprogets karakter i forhold til målgruppen.
  • potentialer i specialet, som fx muligheden for at publicere dele af det eller at give input til, hvilke jobfunktioner eller erhvervsrettede perspektiver, specialet lægger op til.

§ 7.6 - Skift mellem linjer/profiler


§ 7.7 - Individuelt tilrettelagte aktiviteter


§ 7.8 - Valgfag

Den studerende skal

  • uddybe sit kendskab til områder med relevans for kandidatsidefaget i spansk og spanskamerikanske studier
  • opnå en bredere kompetence inden for kandidatsidefaget i spansk og spanskamerikanske studier

Valgfag kan principielt tages ved en hvilken som helst højere læreanstalt i Danmark eller udlandet, når blot indholdet er af relevans for kandidatsidefaget i spansk og spanskamerikanske studier. Hvis en studerende ønsker at tage et valgfag ved en anden højere læreanstalt eller et andet studienævn under det humanistiske fakultet, skal vedkommende henvende sig til studienævnet for tysk og spansk og sikre sig, at valgfaget kan godkendes.

§ 8 - Dispensation og klagemuligheder

§ 8.1 - Dispensation fra regler, fastsat af universitetet

Studienævnet kan, når det er begrundet i usædvanlige forhold, dispensere fra de regler i studieordningen, der alene er fastsat af universitetet.

§ 8.2 - Klage over prøver mv.

Klage over prøver eller anden bedømmelse, der indgår i eksamen, skal indbringes for dekanen senest 2 uger efter, at resultatet af eksamen er bekendtgjort. Klagen skal være skriftlig og begrundet.

§ 8.3 - Klage over universitetets afgørelser

I henhold til § 42 i uddannelsesbekendtgørelsen kan universitetets afgørelser efter denne bekendtgørelse indbringes for Styrelsen for Forskning og Uddannelse af studerende, når klagen vedrører retlige spørgsmål. Fristen for indgivelse af klage er 2 uger fra den dag, afgørelsen er meddelt klageren. Klagen indgives til universitetet, der afgiver en udtalelse. Klageren skal have lejlighed til at kommentere universitetets udtalelse inden for en frist af mindst 1 uge. Universitetet sender klagen til styrelsen vedlagt udtalelsen og klagerens eventuelle kommentarer.

§ 9 - Uddannelsens forankring

§ 9.1 - Hjemmel

Uddannelsen udbydes i henhold til bekendtgørelse nr. 1328 af 15. november 2016 om bachelor- og kandidatuddannelser ved universiteterne.

§ 9.2 - Studienævn

Studienævn for Tysk og Spansk

§ 9.3 - Censorkorps

Spansk

§ 9.4 - Ikrafttrædelsesdato

01-09-2019

§ 9.5 - Gældende for studerende optaget fra og med

01-09-2016

§ 9.6 - Dato for godkendelse i studienævnet

25-04-2019

§ 9.7 - Dato for Dekanens godkendelse

26-04-2019

§ 9.8 - Overgangsordninger

Aktuelle overgangsordninger for uddannelsen fremgår af studieforløbene for de relevante årgange under punktet Profiler.

§ 10 - Terminologi

§ 10.1 - Uddannelsens terminologi

Afleveringsfrister
Alle afleveringsfrister for eksamensopgaver, specialer og BA-projekter offentliggøres i studiets samlede eksamensplan. Såfremt afleveringsfristen falder på en lørdag, søndag eller helligdag betragtes førstkommende hverdag som rettidig aflevering.

ECTS
ECTS, det europæiske meritoverførselssystem, er oprettet under Erasmus-programmet. ECTS-point er en værdi, der tillægges en kursusenhed med henblik på at beskrive den samlede arbejdsindsats, som kræves fra den studerende for at gennemføre denne, i form af undervisningsdeltagelse, forberedelse, evt. opgaveskrivning, eksamensforberedelse mv. 60 ECTS-points svarer til 1 årsværk og til 1680 arbejdstimer for den studerende. Et undervisningsfag på 10 ECTS-point svarer således til 280 arbejdstimer.

Normalside
1 normalside (ns.) = 2400 typeenheder

Sideomfang
Det fremgår af studieordningens faglige del hvilket omfang de enkelte skriftlige eksamensbesvarelser skal have. Omfanget er angivet i normalsider eller antal typeenheder. En normalside svarer til 2400 typeenheder, se ovenfor.

I beregningen af omfanget af normalsider i en given eksamensbesvarelse tælles fra første typeenhed i indledningen til og med sidste typeenhed i konklusionen. Fodnoter medtælles. Tabeller medtælles med antallet af typeenheder.

Følgende medtælles ikke i omfanget:

  • Forside
  • Indholdsfortegnelse
  • Abstract (resumé)
  • Litteraturliste
  • Bilag

Manglende opfyldelse af minimumsangivelsen eller en overskridelse af maksimumangivelsen jf. de enkelte fagbeskrivelser medfører, at eksamensbesvarelsen afvises og den studerende har brugt et forsøg jf. § 24 stk. 3 i Eksamensbekendtgørelsen.

Time
1 undervisningstime er 45 minutter.

Typeenhed
Herved forstås ethvert typografisk element, dvs. ikke blot bogstaver og tal, men også interpunktionstegn og mellemrum.