Studieordning for cand.mag. i international virksomhedskommunikation

Studienævn for International virksomhedskommunikation
Uddannelsestitler:
  • cand.mag. i international virksomhedskommunikation
  • Master of Arts (MA) in International Business Communication
ECTS-point: 120
Byer: Odense
Terminer: Efterårx
Ikrafttrædelsesdato: 01-09-2019
Gældende for studerende optaget fra og med: 01-09-2018

Version: Arkiv

§ 1 - Beskrivelse af uddannelsen

§ 1.1 - Stamblad

Bekendtgørelser

Bekendtgørelse om karakterskala og anden bedømmelse ved uddannelser på Uddannelses- og Forskningsministeriets område (karakterbekendtgørelsen) (BEK nr 114 af 03/02/2015)

Bekendtgørelse af lov om åben uddannelse (erhvervsrettet voksenuddannelse) m.v. (LBK nr 609 af 28/05/2019)

Bekendtgørelse om eksamen og censur ved universitetsuddannelser (eksamensbekendtgørelsen) (BEK nr 22 af 09/01/2020)

Bekendtgørelse om deltidsuddannelse ved universiteterne (deltidsbekendtgørelsen) (BEK nr 24 af 09/01/2020)

Sprog

Dansk, Engelsk

§ 1.2 - Uddannelsens formål, herunder evt. faglig profil og specialiseringer

Kandidatuddannelsen i International Virksomhedskommunikation er et heltidsstudium, der udgør 120 ECTS, tilrettelagt på deltid. Deltidsuddannelsen er strakt ud over 4 år.

Formålet med uddannelsen er at give den studerende en række fagspecifikke og fagrelaterede kompetencer – herunder fælles erhvervssproglige kompetencer.

Enhver kandidatuddannelse giver adgang til at søge ind på en ph.d.-uddannelse.

Kompetencebeskrivelse
Formålet med kandidatuddannelsen i International Virksomhedskommunikation er at give den studerende kvalifikationer gennem fagspecifik og fagrelateret kunnen, viden og metode.

Kandidatuddannelsen repræsenterer den fulde faglige udbygning af den studerendes samlede studieforløb. Den færdige kandidat vil have opnået faglige og erhvervsmæssige kompetencer, der kvalificerer den studerende til at varetage et bredt spektrum af erhvervsfunktioner.

Uddannelsens kompetencemål opdeles i generelle og fagspecifikke kompetencemål. De generelle kompetencemål er de overordnede kompetencemål dimittenden har efter afslutning af uddannelsen, mens de fagspecifikke kompetencemål relaterer sig til uddannelsens kernefaglighed. Iht. ”Ny dansk kvalifikationsramme for videregående uddannelse” opdeles kompetencemål i viden, færdigheder og kompetencer:

Generelle kompetencemål

Kandidaten skal

  1. kunne afgrænse og definere et fagligt problem på et højt videnskabeligt niveau
  2. udtømmende kunne undersøge, analysere og løse faglige problemer ved hjælp af relevante faglige teorier og metoder samt inddrage aktuel international forskning
  3. kunne systematisere kompleks viden og data samt kritisk udvælge og prioritere forhold, der er væsentlige for emnet
  4. kritisk kunne mestre fagets forskellige teorier og metoder
  5. have en præcis og konsekvent begrebsanvendelse
  6. kunne argumentere på et videnskabeligt niveau
  7. kunne igangsætte og gennemføre en faglig dialog
  8. kunne fokusere og skabe sammenhæng i løsning af opgaver
  9. tage kritisk stilling til benyttede kilder og dokumentere disse ved hjælp af referencer, noter og bibliografi
  10. anvende et sprog - skriftligt og/eller mundtligt - der er emneorienteret, præcist og korrekt
  11. formidle forskningsbaseret viden og diskutere komplekse videnskabelige problemstillinger, således at det bliver relevant og forståeligt for forskellige målgrupper
  12. kunne styre arbejds- og udviklingssituationer, der er komplekse og forudsætter nye løsningsmodeller samt kunne indgå i et samarbejde, herunder at kunne modtage og give konstruktiv kritik 
  13. kunne arbejde selvstændigt, disciplineret, struktureret og målrettet, herunder også kunne overholde deadlines og formalia 
  14. anvende IT som et redskab i forbindelse med såvel informationssøgning som mundtlig og skriftlig formidling
  15. kunne forstå og anvende faglige tekster på engelsk og på de skandinaviske sprog
  16. kunne formulere sig om faglige emner på et fremmedsprog

Sammenhængen mellem kvalifikationsrammen for videregående uddannelser, uddannelsens kompetencemål og de enkelte fagelementers læringsmål fremgår af bilag 1. Uddannelsens faglige kompetencemål fremgår under Profiler.

§ 1.3 - Didaktisk, pædagogisk grundlag og kontakt til forskningsmiljø

Studerendes mulighed for kontakt til relevant forskningsmiljø
Alle kandidatuddannelsens discipliner har en fagansvarlig forsker og er forankret i forskningsmiljøet på Institut for Sprog og Kommunikation. Forskernes aktuelle forskning inddrages hyppigt i undervisning og vejledning, forskningsgrupperne holder jævnligt møder, workshops og symposier, som de studerendes inviteres til at deltage i. På elitemodulet Forskning i virksomhedskommunikation samt i specialeforløbet har de studerende selv mulighed for at deltage i en forskningsgruppe. 


Humanioramodellen for aktiv læring og aktiverende undervisning
Humanioramodellen er en platform for udvikling og udformning af aktiverende undervisning og aktiv læring på det Humanistiske Fakultet. Hermed udmønter humanioramodellen Syddansk Universitets principper for uddannelse: aktiverende undervisning og aktiv læring. Modellen tager udgangspunkt i, at aktiv læring realiseres gennem deltagelse i flere forskellige former for undervisning og aktiviteter. Den viser samtidig, hvordan undervisningen kan være aktiverende på forskellig vis.

Humanioramodellen baserer sig på, at forskellige former for undervisningsaktiviteter foregår i forskellige ”rum”, der defineres af underviseres og studerendes respektive roller og ansvar. Modellen synliggør, at den studerende har forskellige opgaver og roller i løbet af sit studium, herunder at deltage i forskellige aktiviteter og bidrage med en varietet af leverancer.

Studerendes studieaktiviteter organiseres og rammesættes i fire rum:


Underviseren planlægger og gennemfører aktiverende undervisning, herunder

  • involverer alle fire rum under hensyntagen til det enkelte fags målbeskrivelse
  • tydeliggør hvilket ansvar studerende har i forhold til deltagelse i de forskellige rum
  • støtter studerendes tilegnelse af studiekompetence til at arbejde i de forskellige rum

Underviseren reflekterer således over hvilke aktiviteter, der kan foregå i de fire rum, og hvordan aktiviteterne hænger sammen med fagets mål og udprøvning. Uddannelsens ledelse sikrer, at de studerende samlet set har aktiviteter i alle fire rum i hvert semester, samt at undervisernes særlige kompetencer og styrkeområder udnyttes bedst muligt i implementeringen af modellen.

Modellen synliggør, at studerende har forskellige former for ansvar, opgaver og roller knyttet til deltagelse i de forskellige studieaktiviteter. Det forventes, at den studerende leverer forskellige typer produkter og ydelser i de forskellige rum. Den studerende bliver således bevidst om og fortrolig med forskellige studieaktiviteter og opgaveformer.

Undervisningsrum, hvor underviser har planlægningsansvar og er til stede
Dette undervisningsrum vil typisk indeholde forelæsninger og holdundervisning med aktiverende elementer, ekskursioner og workshops, hvor studerende deltager aktivt ved for eksempel at stille spørgsmål, reflektere, tage noter og bidrage til diskussioner i grupper og i plenum.
Her kan eksempelvis summemøder, refleksionsspørgsmål, quizzes, udfærdigelse af begrebskort, mm. være aktiverende elementer, som underviseren kan gøre brug af.

Studierum, hvor underviser har planlægningansvar, men ikke er til stede
Dette studierum vil typisk kunne indeholde gruppearbejde, øvelser, opgaveløsning og tilsvarende aktiviteter, som er rammesat af underviseren, og hvor den studerende deltager aktivt.
Eksempler på aktiviteter kan være arbejde med arbejdsspørgsmål til pensum, logbøger, bidrag til blogs eller wikier, indsamling af materiale til egen eller gruppes portfolio, feltarbejde mm.

Undervisningsrum, hvor underviser er til stede, men studerende har planlægningsansvar for konkrete delaktiviteter
Dette undervisningsrum vil typisk kunne indeholde gruppeoplæg, vejledning og spørgetimer og lignende aktiviteter inden for rammerne af kurset. Den studerende deltager aktivt ved for eksempel at afholde studenteroplæg, respondere på medstuderendes oplæg evt. med varierende opponentroller, tage initiativ til og forberede vejledning. I alle tilfælde kan der være tale om individuelt såvel som gruppebaseret arbejde.
Dette undervisningsrum kan eksempelvis rumme gruppeoplæg, flipped classroom, peerfeedback, case- og problembased learning, projektvejledning og spørgetimer.

Studierum, hvor studerende har planlægningsansvar, og underviser ikke er til stede
Dette studierum indeholder den studerendes selvstændige studier, aktiv deltagelse i selvorganiserede læsegrupper og fælles eksamensforberedelse, udarbejdelse af opgaver og andre studieprodukter.


Humanioramodellen er en overordnet model, som gælder for alle uddannelser, som er hjemmehørende under Det Humanistiske Fakultet. Modellen er både en beskrivelse af eksisterende praksis på de humanistiske uddannelser, hvor aktiverende pædagogiske former allerede spiller en stor rolle, og et pejlepunkt i forhold til den videre udvikling af undervisningen på fakultetet. Studienævnet for den enkelte uddannelse afgør i detaljen, hvordan modellen kommer til udtryk i den pågældende uddannelse.

§ 2 - Indskrivning

§ 2.1 - Retskrav på optagelse på kandidatuddannelse

Der er ingen bacheloruddannelser, der har retskrav til optagelse på kandidatuddannelsen i International Virksomhedskommunikation på deltid.

§ 2.2 - Direkte adgangsgivende grundlag til optagelse på kandidatuddannelse

Hovedadgangskravet til kandidatuddannelsen er en akademisk bacheloruddannelse.

Følgende bacheloruddannelser giver direkte adgang til kandidatuddannelsen i International Virksomhedskommunikation:

  • Bacheloruddannelsen i international virksomhedskommunikation med tysk og spansk, Odense
  • Bacheloruddannelsen i international virksomhedskommunikation med engelsk og spansk, Odense
  • Bacheloruddannelsen i international virksomhedskommunikation med engelsk og tysk, Odense
  • Bacheloruddannelsen i international virksomhedskommunikation med tysk/spansk/engelsk/arabisk og medier, Odense
  • Bacheloruddannelsen i international virksomhedskommunikation med tysk/spansk/arabisk og kommunikation, Odense
  • Bacheloruddannelsen i international virksomhedskommunikation med engelsk og medier, Odense
  • Bacheloruddannelsen i international virksomhedskommunikation med engelsk og kommunikation, Slagelse
  • Bacheloruddannelsen i international virksomhedskommunikation med engelsk og international marketing, Slagelse
  • Bacheloruddannelsen i international virksomhedskommunikation med sproglig og kulturelformidling tysk og engelsk, Sønderborg
  • Bacheloruddannelsen i international virksomhedskommunikation med sproglig og kulturel formidling dansk og engelsk, Sønderborg
  • Bacheloruddannelsen i spanske og spanskamerikanske studier og tilvalg (ikke-gymnasierettet)

    Adgang til kandidatuddannelsen i International Virksomhedskommunikation med specialisering i engelsk virksomhedskommunikation forudsætter engelsk som fremmedsprog på den adgangsgivende bacheloruddannelse.


    Der henvises derudover til profilerne for henholdsvis:

    • International virksomhedskommunikation med specialisering i dansk virksomhedskommunikation
    • International virksomhedskommunikation med specialisering i engelsk virksomhedskommunikation

    § 2.3 - Andre adgangsgrundlag til optagelse på kandidatuddannelse

    Universitetet kan optage ansøgere på et andet grundlag end dem, der er anført under Direkte adgangsgivende grundlag til optagelse på kandidatuddannelse såfremt det vurderes, at ansøgeren har faglige kvalifikationer, der kan sidestilles hermed, og universitetet skønner, at ansøgeren kan gennemføre uddannelsen.

    § 2.4 - Uddannelsens faglige forudsætninger og krav til erhvervserfaring


    § 2.5 - Deltagerbetaling

    Deltidsuddannelser er betalingsuddannelser. Der kan tages et samlet forløb (hel uddannelse) eller enkeltfag/-moduler. 

    Både for studerende, der er indskrevet på en studieordning til at gennemføre det samlede studieforløb (hel uddannelse) og for studerende, der ønsker at tage enkeltmoduler/enkeltfag gælder det, at betalingen dækker den studerendes deltagelse i undervisningen én gang samt potentielt tre eksamensforsøg i det/de pågældende fag, som den studerende har tilmeldt sig.  

    De tre eksamensforsøg skal afholdes inden for 1 år efter undervisningens afslutning i henhold til følgende ramme:
    • 1. prøveforsøg: den ordinære eksamen, der følger i umiddelbar forlængelse af undervisningens afholdelse
    • 2. prøveforsøg: den tilhørende reeksamen i samme eksamenstermin, som den ordinære eksamen
    • 3. prøveforsøg: næste ordinære eksamenstermin (ved ordinær eksamen i sommereksamen betyder næste ordinære eksamenstermin den efterfølgende sommereksamen).
    For nogle uddannelser gælder, at der afholdes reeksamen i næste eksamenstermin (ved ordinær prøve i sommereksamen betyder næste eksamenstermin den efterfølgende vintereksamen). Gør dette sig gældende, vil den enkelte studerende kunne afvikle det 3. prøveforsøg ved denne eksamenstermin i stedet for ved næste ordinære eksamenstermin. For den enkelte studerende gælder dog, at der samlet set kun vil være 3 eksamensforsøg til rådighed, jf. eksamensbekendtgørelsens § 13 stk. 2.  

    Den studerende har mulighed for via et tilkøb at få adgang til deltagelse i prøveforsøg udover ovenstående tidsramme på 1 år. Et eventuelt tilkøb vil skulle ske senest 2 år efter afslutningen af undervisningen i det pågældende fag og eksamensforsøget skal være brugt senest 3 år efter afholdelsen af undervisningen. Såfremt undervisningen udbydes igen, dvs. hvis holdet oprettes og der er ledige pladser på holdet, kan den fornyede betaling give adgang til undervisningen igen. I fag hvor undervisningsdeltagelse indgår, vil den yderligere betaling omfatte reeksamen i den form, som i studieordningen er fastlagt som reeksamen for undervisningsdeltagelse i det enkelte fag. Fornyet betaling giver ikke adgang til flere eksamensforsøg end de tre forsøg i henhold til eksamensbekendtgørelsens § 13 stk. 2. Takster for tilkøb fremgår af uddannelsens hjemmeside.

    De aktuelle betalingstakster fremgår af SDU´s hjemmeside.
     
    Refusion af kursusudgiften vil kunne finde sted, hvis fristen for framelding til fag overholdes, se Til- og framelding til undervisning og prøver.

    § 3 - Struktur og progression

    § 3.1 - Overordnet opbygning og struktur

    Kandidatuddannelse i International Virksomhedskommunikation består af:

    • Konstituerende fag på 90 ECTS. Heraf udgør obligatoriske fag 60 ECTS, som er fordelt på:
              - fællesfag for alle studerende på kandidatuddannelsen (30 ECTS), og
              - specialiseringsfag i enten dansk eller engelsk virksomhedskommunikation (30 ECTS)
             samt
              - Kandidatspeciale på 30 ECTS.

    • Valgfag på 30 ECTS

    § 3.2 - Studieforløb

    KA International Virksomhedskommunikation deltid 120 ECTS dansk, Optag: 2019

    KA International Virksomhedskommunikation deltid 120 ECTS dansk, Optag: 2018

    KA International Virksomhedskommunikation deltid 120 ECTS engelsk, Optag: 2019

    KA International Virksomhedskommunikation deltid 120 ECTS engelsk, Optag: 2018

    § 3.3 - Sammenhæng mellem adgangskrav og uddannelsens første år

    Kandidatuddannelsens obligatoriske fag er placeret på 1. - 4. semester og danner grundlag for den studerendes efterfølgende valg på 5. – 8. semester.

    På kandidatuddannelsens 1. og 2. semester fokuseres på den organisationsinterne kontekst i Organisation og Kulturanalyse, den organisationseksterne kontekst i Corporate Communication samt de grundlæggende teorier og metoder, der arbejdes med inden for henholdsvis den danske og engelske sprogspecialisering. Især undervisningen i de sproglige specialiseringer bygger videre på de sproglige, kommunikative og metodiske kompetencer, som de studerende har med fra de adgangsgivende bacheloruddannelser.

    På kandidatuddannelsens 3. og 4. semester udbredes perspektiverne fra 1. og 2. semester ved at inddrage den globale kontekst i faget Kommunikation i en globaliseret verden, og i de sproglige specialiseringsfag bygges der videre på de sproglige, kommunikative og metodiske kompetencer fra 1. og 2. semester, når de studerende i 3. og 4. semester i praksis skal arbejde med at analysere, planlægge og løse kommunikationsopgaver for virksomheder inden for enten dansk eller engelsk.

    § 4 - Fagbeskrivelser

    § 4.1 - Fagbeskrivelser

    Profilopdelte fagbeskrivelser 

    KA International Virksomhedskommunikation deltid 120 ECTS dansk, Optag: 2019

    KA International Virksomhedskommunikation deltid 120 ECTS dansk, Optag: 2018

    KA International Virksomhedskommunikation deltid 120 ECTS engelsk, Optag: 2019

    KA International Virksomhedskommunikation deltid 120 ECTS engelsk, Optag: 2018

    § 5 - Bestemmelser om prøver

    § 5.1 - Stave- og formuleringsevne ved større opgaver

    Ved bedømmelsen af bachelorprojekt og andre større skriftlige opgaver skal der ud over det faglige indhold også lægges vægt på den studerendes stave- og formuleringsevne, uanset hvilket sprog eksamenspræstationen er affattet på. 

    Sprogbehandlingen i de skriftlige prøver eller i bachelorprojektet indgår i helhedsbedømmelsen af den pågældende præstation, idet det faglige indhold dog skal vægtes tungest.

    § 5.2 - Interne eller eksterne prøver

    Prøverne kan enten være eksterne eller interne.

    Eksterne prøver bedømmes af én eller flere eksaminatorer og af én eller flere censorer, der er beskikket af Styrelsen for Forskning og Uddannelse.

    Interne prøver bedømmes af én eller flere undervisere (eksaminatorer) udpeget af universitetet blandt underviserne på universitetet.

    For skriftlige stedprøver og skriftlige hjemmeopgaver, der bedømmes med bestået/ikke-bestået, gælder det, at der kun medvirker en medbedømmer, såfremt en underviser har bedømt opgaven til ikke-bestået, eller såfremt underviseren er i tvivl om bedømmelsen. Dette gælder uanset, at det af studieordningens faglige del fremgår, at det er en ”intern prøve med to eksaminatorer”.

    § 5.3 - Undervisnings- og eksamenssprog

    Undervisnings- og eksamenssproget er i udgangspunktet dansk for uddannelser der udbydes på dansk, med mindre andet er nævnt i fagbeskrivelsen for den enkelte disciplin. Såfremt bemanding af undervisningen nødvendiggør dette, eller såfremt det er nødvendigt at tage hensyn til internationale studerendes deltagelse i undervisningen, kan studienævnet beslutte, at undervisnings- og/eller eksamenssproget i særlige tilfælde kan være et fremmedsprog. 

    Undervisnings- og eksamenssproget er i udgangspunktet engelsk eller tysk for uddannelser der udbydes der udbydes på henholdsvis engelsk eller tysk, med mindre andet er nævnt i fagbeskrivelsen for den enkelte disciplin.

    I uddannelser, der udbydes på dansk, aflægges prøverne på dansk, medmindre prøvens formål er at dokumentere den studerendes færdigheder i et fremmedsprog. Prøverne kan dog aflægges på svensk eller norsk i stedet for dansk, medmindre det er en del af prøvens formål at dokumentere færdigheder i dansk. 

    Hvis undervisningen i et fag har været afholdt på et fremmedsprog, aflægges prøven på dette sprog, medmindre det er en del af prøvens formål at dokumentere den studerendes færdigheder i dansk. Studienævnet kan dog træffe anden beslutning herom, jf. eksamensbestemmelserne for det enkelte fag.

    Studienævnet kan i øvrigt, hvor forholdene gør det muligt, tillade studerende, der ønsker det, at aflægge en prøve på et fremmedsprog. Dette gælder dog ikke, hvis det er en del af prøvens formål at dokumentere færdigheder i dansk eller i et bestemt andet fremmedsprog.

    § 5.4 - Undervisnings- og prøveformer

    Principper for valg af undervisnings- og prøveformer
    Der arbejdes på uddannelsen med en række forskellige undervisnings- og prøveformer, som hver især er afstemt i forhold til de læringsmål, der er sat for de enkelte fag. I fag med et styrket fokus på tilegnelse af en specifik faglig viden, er undervisningen typisk holdundervisning eller forelæsninger kombineret med øvelser, og eksamensformen kan både være skriftlige opgaver og mundtlig eksamen, der udprøver de studerendes tilegnelse og selvstændige viderebearbejdelse af den pågældende viden. I fag med et tydeligt fokus på færdigheder (selvfølgelig understøttet af viden og kompetence), arbejdes der typisk løbende i undervisningen med disse færdigheder, fx i form af portefølje. Sigtet er at skabe sammenhæng mellem læringsmål, arbejdsformer, undervisningsformer og eksamenstype.

    Beskrivelse/definition af undervisnings- og prøveformer

    Undervisningsdeltagelse:
    Prøver, der aflægges ved undervisningsdeltagelse, forudsætter aktiv, regelmæssig og tilfredsstillende deltagelse i den pågældende undervisning. Ved aktiv forstås, at man deltager i de med undervisningen forbundne aktiviteter (almindelig forberedelse, mundtlige oplæg, mindre skriftlige opgaver, etc.). Underviseren specificerer ved undervisningens start, hvad der forstås ved aktiv deltagelse, herunder hvor mange opgaver, der skal udarbejdes. Med regelmæssig forstås deltagelse i mindst 80 % af de udbudte timer. Med tilfredsstillende forstås, at oplæg og opgaver bedømmes til bestået. 

    Hjemmeopgave
    Hjemmeopgaver kan være bundne eller frie hjemmeopgaver. Bundne hjemmeopgaver betyder, at opgaveformuleringen udarbejdes af eksaminator. Frie hjemmeopgaver betyder, at den studerende selv vælger emne og kommer med forslag til opgaveformulering, som dog skal godkendes af eksaminator. Se de nærmere beskrivelser for hjemmeopgaver under de pågældende discipliner. 

    § 5.5 - Særlige bestemmelser vedr. prøver

    Hvis der til en prøve/eksamen ikke er angivet særlige bestemmelser om omprøve/reeksamen, gælder det, at omprøven afholdes som den ordinære prøve.

    Overførsel af brugte prøveforsøg ved indskrivning på samme uddannelse på SDU 
    Ved fornyet indskrivning på samme uddannelse på SDU vil tidligere brugte prøveforsøg blive overført, såfremt der er tale om identiske fag. Er der brugt 3 prøveforsøg i et fag, kan der ikke ske indskrivning på en uddannelse, hvor det samme identiske fag indgår, medmindre der foreligger en dispensation.

    § 5.6 - Uregelmæssigheder i forbindelse med prøver

    Der kan træffes disciplinære foranstaltninger over for studerende ved eksamenssnyd eller forstyrrende adfærd ved eksaminer jf. Regler om disciplinære foranstaltninger over for de studerende ved Syddansk Universitet.

    § 5.7 - Særlige prøvevilkår

    Universitetet kan tilbyde særlige prøvevilkår til studerende med fysisk eller psykisk funktionsnedsættelse og til studerende med et andet modersmål end dansk, når universitetet vurderer, at det er nødvendigt for at ligestille disse studerende med andre i prøvesituationen. Det er en forudsætning, at der med tilbuddet ikke sker en ændring af prøvens niveau. Der henvises til § 7 i eksamensbekendtgørelsen.

    § 5.8 - Forudsætninger for deltagelse i undervisning og prøver

    Der er ingen forudsætninger for deltagelse i undervisningen eller prøver med mindre andet er nævnt i beskrivelsen af den enkelte disciplin.

    § 5.9 - Digitale prøver samt hjælpemidler

    Digitale prøver
    Alle skriftlige stedprøver på universitetet er digitale. Skriftlige stedprøver afvikles således på computer, medmindre andet er angivet i disciplinbeskrivelserne. For skriftlige stedprøver, der afvikles på computer, gælder Syddansk Universitets regelsæt for skriftlige stedprøver.

    Hjælpemidler
    Det fremgår af eksamensbestemmelserne for de enkelte fag, hvilke hjælpemidler der må anvendes.

    Generelt gælder, at

    • alle fildelingstjenester (herunder fx Dropbox, Googledocs, Bb Content System)
    • alle sociale medier (herunder fx Facebook, Messenger)
    • al kommunikation
    ALTID er forbudt at bruge under eksamen, uanset om internet er tilladt som hjælpemiddel.

    Mundtlige prøver:
    Det fremgår af eksamensbestemmelserne hvorvidt hjælpemidlerne må benyttes i forberedelsestiden og/eller under eksaminationen.

    • Ingen hjælpemidler: Man må medbringe skrivematerialer og lommeregner
    • Alle skriftlige hjælpemidler: Man må medbringe bøger, artikler, kompendier, noter, opgavebesvarelser, ordbøger (trykte), lommeregner
    • Alle hjælpemidler minus internet: Man må medbringe (trykte, skrevne og i elektronisk form) bøger, artikler, kompendier, noter, opgavebesvarelser, ordbøger (CD-rom og lignende samt trykte), computer, lommeregner
    • Alle hjælpemidler plus internet (dog ikke kommunikation): Man må medbringe (trykte, skrevne og i elektronisk form) bøger, artikler, kompendier, noter, opgavebesvarelser, ordbøger (CD-rom og lignende samt trykte og online-versioner), lommeregner, computer samt internet
    Skriftlige stedprøver:
    • Ingen hjælpemidler: Skrivematerialer (herunder PC uden internetadgang), lommeregner og digital pen
    • Alle hjælpemidler minus internet: (trykte, skrevne og i elektronisk form) Bøger, artikler, kompendier, noter, opgavebesvarelser, ordbøger (CD-rom og lignende samt trykte), lommeregner, digital pen
    • Alle hjælpemidler plus internet: (trykte, skrevne og i elektronisk form) Bøger, artikler, kompendier, noter, opgavebesvarelser, ordbøger (CD-rom og lignende samt trykte og online), lommeregner, digital pen samt internet

    § 5.10 - Individuelle og gruppeprøver

    Prøverne tilrettelægges som individuelle prøver eller som gruppeprøver. Ved såvel en individuel prøve som en gruppeprøve skal der foretages en individuel bedømmelse af de studerendes præstationer, og der skal gives individuelle karakterer. 

    Det fremgår af den enkelte fagbeskrivelse, hvis en prøve er tilrettelagt som en gruppeprøve. Såfremt en prøve er tilrettelagt som en gruppeprøve, fremgår det af fagbeskrivelsen, hvor mange studerende, der højst kan deltage i den enkelte gruppeprøve og om den studerende har mulighed for at vælge en individuel prøve. 

    Hvis en afleveret skriftlig opgavebesvarelse ikke opfylder krav om individualisering eller formkrav fastsat i studieordningens faglige del, kan opgavebesvarelsen afvises. Hvis opgavebesvarelsen afvises, skal der ikke gives en bedømmelse og den studerende har brugt et prøveforsøg, jfr. § 24 skt. 3 i eksamensbekendtgørelsen. 

    Der henvises til eksamensbekendtgørelsens § 4 og til eksamensbestemmelserne i de respektive fagbeskrivelser.

    § 5.11 - Generelle regler vedr. formalia

    Sideomfang
    Det fremgår af de enkelte fagbeskrivelser hvilket omfang de enkelte skriftlige eksamensbesvarelser skal have. Omfanget er angivet i normalsider eller antal typeenheder. En normalside svarer til 2400 typeenheder, se ovenfor.


    I beregningen af omfanget af normalsider i en given eksamensbesvarelse tælles fra første typeenhed i indledningen til og med sidste typeenhed i konklusionen. Fodnoter medtælles. Tabeller medtælles med antallet af typeenheder.

    Følgende medtælles ikke i omfanget:
    • Forside
    • Indholdsfortegnelse
    • Abstract (resumé)
    • Litteraturliste
    • Bilag
    Manglende opfyldelse af minimumsangivelsen eller en overskridelse af maksimumangivelsen jf. de enkelte fagbeskrivelser, medfører, at eksamensbesvarelsen afvises og den studerende har brugt et forsøg jf. § 24 stk. 3 i eksamensbekendtgørelsen.

    Standardforside
    Ved alle skriftlige prøver (herunder også hjemmeopgaver) skal der benyttes standardforsider. Forsiden er tilgængelig på SDU´s e-læringsplatform i forbindelse med aflevering. Manglende brug af forsiden medfører at eksamensbesvarelsen afvises og den studerende har brugt et forsøg jf. § 24 stk. 3 i Eksamensbekendtgørelsen.

    § 6 - Bestemmelser om merit og fritagelser

    § 6.1 - Startmerit

    Studienævnet skal i forbindelse med optagelse behandle ansøgninger om merit jf. henholdsvis § 17 i bekendtgørelse om adgang til bacheloruddannelserne ved universiteterne (bacheloradgangsbekendtgørelse) og § 4 i bekendtgørelse om adgang til kandidatuddannelserne ved universiteterne (kandidatadgangsbekendtgørelse).

    § 6.2 - Forhåndsmerit

    Studienævnet skal behandle ansøgninger om forhåndsmerit, såfremt en studerende som del af sin uddannelse ønsker

    • at tage fag på en udenlandsk videregående uddannelsesinstitution,
    • at tage fag på andre danske universiteter eller
    • at tage andre fag på SDU, end dem der indgår i den studieordning, hvorunder den studerende er indskrevet, og som ikke allerede er godkendt af studienævnet som en del af valgfagsudbuddet.
    Der henvises til § 38 i bekendtgørelse om bachelor- og kandidatuddannelser ved universiteterne (uddannelsesbekendtgørelsen).

    § 6.3 - Merit

    Studienævnet kan i enkelttilfælde bevilge meritoverførsel for fag taget f.eks. ved et andet universitet. Generelle bestemmelser om meritoverførsel skal forelægges dekanen.

    Der henvises til § 37 i bekendtgørelse om bachelor- og kandidatuddannelser ved universiteterne (uddannelsesbekendtgørelsen). 

    § 7 - Bestemmelser om uddannelsens tilrettelæggelse

    § 7.1 - Til- og framelding til undervisning og prøver

    Optagelse på hele uddannelser og enkeltfag (herunder enkeltfag/enkeltmoduler på hele uddannelser) sker via den enkelte uddannelses hjemmeside. 

    Fag udbydes altid i henhold til nyeste studieordning. Der udbydes en ordinær prøve og en omprøve i umiddelbar tilknytning til undervisningens udbud. Det tredje prøveforsøg udbydes efter næste ordinære udbud af undervisning. Der eksamineres altid efter nyeste studieordning, herunder nyeste pensum. 

    Optagelse og tilmelding til fag og prøver – enkeltfag 
    Optagelse på enkeltfag omfatter automatisk tilmelding til undervisning og eksamen. Det er den studerendes ansvar at tjekke, at tilmeldingen står registreret korrekt. Dette skal ske på SDU Studenterselvbetjening. 

    Se frister for betaling samt informationer om konsekvenserne af manglende betaling på efteruddannelses hjemmeside.

    Optagelse og tilmelding til fag og prøver – hel uddannelse
    Ved optagelse på en hel uddannelse angiver den studerende, hvilke fag vedkommende ønsker at blive tilmeldt på 1. semester. Herefter vil den studerende blive tilmeldt til undervisning og eksamen. Det er den studerendes ansvar at tjekke, at tilmeldingen står registreret korrekt og dette skal ske på SDU Studenterselvbetjening. Tilmelding til undervisning og eksamen på fag efter 1. semester er den enkelte studerendes eget ansvar og dette skal ske via SDU studenterselvbetjening. 

    Se frister for betaling samt informationer om konsekvenserne af manglende betaling på efteruddannelses hjemmeside.

    Framelding – fag
    Studerende, som er optaget på en hel uddannelse eller på enkeltfag og som alligevel ikke ønsker at deltage, kan framelde sig faget og/eller uddannelsen skriftligt senest inden 15. september for fag på efterårssemestre og 15. februar for fag på forårssemestre. Vedr. refusion af betaling, se Deltagerbetaling.

    Framelding – eksamen
    Ønsker en studerende at framelde sig eksamen skal dette ske senest 14 dage før første eksamensdag for det enkelte fag. Rettidig framelding fra eksamen betyder, at den studerende ikke har brugt et eksamensforsøg – betalingen for faget/eksamen vil ikke kunne refunderes. For sen framelding betyder, at den studerende vil blive registreret som udeblevet fra prøven og det vil tælle som et eksamensforsøg. Såfremt den studerende udebliver pga. sygdom vil forsøget ikke tælle som et eksamensforsøg, såfremt der foreligger dokumentation/lægeerklæring.

    § 7.2 - Tilladelse til at følge fag på kandidatniveau


    § 7.3 - Tidsfrist for gennemførsel af studiet

    Kandidatuddannelsen i International Virksomhedskommunikation på deltid skal være gennemført senest 6 år efter påbegyndelse, der henvises til § 4 stk. 1 i bekendtgørelse om deltidsuddannelse ved universiteterne (deltidsbekendtgørelsen) og til § 5 stk. 2 i bekendtgørelse om bachelor- og kandidatuddannelser ved universiteterne (uddannelsesbekendtgørelsen).

    § 7.4 - Masterprojekt


    § 7.5 - Kandidatspeciale

    Kandidatspecialet er en større selvstændig hjemmeopgave, som skal dokumentere den studerendes færdigheder i at anvende videnskabelige teorier og metoder under arbejdet med et afgrænset fagligt emne.

    Specialet udgør 30 ECTS og har et omfang af 60-80 sider. Se afsnittet Generelle regler vedr. formalia for nærmere bestemmelser om, hvad der er inkluderet i sideomfanget.

    1. Specialeprocessen
    Specialeprocessen opdeles i tre faser.

    Fase 1 Information og vejledning inden specialesemesteret 
    De studerende får tilbud om et undervisningsforløb/en workshop, hvor der både gives almen vejledning i specialeskrivning og vejledning om mulighederne for specifik emnevejledning. 

    Fase 2 Fastlæggelse af specialets emneområde og kontakt til specialevejleder
    I samarbejde med specialevejlederen fastlægges en projektbeskrivelse og en vejledningsplan med henblik på at indgå en specialekontrakt. 

    Projektbeskrivelsen indeholder følgende emner (ved Det Humanistiske Fakultet forstås en opgaveformulering som en projektbeskrivelse):

    • Arbejdstitel
    • Problemformulering
    • Disposition
    • Skitsering af teori/litteratur
    • Skitsering af empiri/data
    • Metodiske refleksioner
    • Arbejdsplan

    Den studerende og specialevejlederen skal på baggrund af arbejdsplanen udarbejde en vejledningsplan, der indeholder tidspunkter for vejledningsmøder og milepæle i specialeprojektet. 


    Fase 3 Specialekontrakt
    Specialekontrakten består af følgende elementer:

    • Kontraktforside
    • Vejledningsplan
    • Projektbeskrivelse
    Specialekontrakten skal indsendes via den digitale blanketunderstøttelse http://blanket.sdu.dk.

    Specialekontrakten skal godkendes af specialevejlederen, der indestår for, at specialets opgaveformulering lever op til kravene i studieordningen, ligesom det er specialevejlederens forpligtelse at sikre, at opgaveformulering og vejledningsplan ikke er for omfattende i forhold til, at specialet kan gennemføres på normeret tid. 

    Specialekontrakten skal godkendes af studielederen, der dermed godkender projektbeskrivelsen, afleveringstidspunktet og vejledningsplanen. 

    Studerende og specialevejleder kan efter aftale foretage mindre justeringer i projektbeskrivelse og vejledningsplan under forudsætning af, at specialet fortsat kan realiseres inden for den fastsatte tidsfrist. Ved større ændringer i projektbeskrivelse eller skift af vejleder skal den studerende søge studienævnet.


    2. Vejledning i forbindelse med specialet
    I henhold til § 22 stk. 7 i uddannelsesbekendtgørelsen skal der godkendes en vejledningsplan for specialevejledningen. På Humaniora gives der 10 timers vejledning inden aflevering. Udarbejdelse af projektbeskrivelse og vejledningsplan er inkluderet i de 10 timer.

    De 10 timer omfatter selve vejledningen såvel som den tid vejlederen skal bruge på at forberede sig.  

    Hvornår og hvordan vejledningen gives skal fastsættes i vejledningsplanen, som skal afleveres sammen med specialekontrakten. Vejlederen og den studerende skal i vejledningsplanen sikre, at vejledningen fordeles over hele perioden. 

    I de tilfælde, hvor den studerende ikke afleverer et speciale eller ikke består specialet har den studerende ret til ét vejledningsmøde med vejlederen med henblik på at udarbejde en revideret projektbeskrivelse.

    Specialet kan udarbejdes i en gruppe. Der gives 10 timers vejledning til den enkelte studerende.

    Eksempel på gruppe med to studerende:
    Når to studerende skriver speciale sammen, har de stadig 10 timers vejledning hver (10+10). Modtager den ene studerende vejledning i én time, er der forbrugt én time. Modtager to studerende vejledning sammen i én time, har de brugt én time hver (1+1). Forberedelse til vejledning tæller ikke dobbelt. Hvis vejleder fx forbereder sig 1 time til et vejledningsmøde, tæller dette 1 time, uanset om der deltager én eller flere studerende i vejledningsmødet.

    I de tilfælde, hvor en gruppe af studerende ikke afleverer specialet eller ikke består, har gruppen ret til et vejledningsmøde med vejlederen.

    Eksempler på hvordan vejledning kan planlægges:

    • Enten 5 møder af en times varighed spredt ud over hele perioden
    • Eller 1 møde af en times varighed før indgåelse af kontrakt, 4 møder af en times varighed spredt ud over perioden efter indgåelse af kontrakt
    • Eller 2 møder af 30 minutters varighed før indgåelse af kontrakt, 4 møder af en times varighed  

    3. Hvis specialet ikke afleveres inden for fristen, eller hvis specialet ikke bestås
    Hvis specialet ikke afleveres inden for fristen, bruges et eksamensforsøg. 

    Senest 14 dage efter afleveringsfristens udløb eller senest 14 dage efter offentliggørelse af bedømmelsen skal der indgås en ny kontrakt. Den studerende skal ikke begynde forfra med sit speciale, men universitetet skal ud fra en faglig vurdering ændre opgaveformuleringen i lyset af det enkelte speciale - der kan således være tale om en større eller mindre tilføjelse - ligesom det som udgangspunkt ej heller er hensigten, at den studerende skal begynde forfra med nye eksperimentelle forsøg. 

    Ifølge bekendtgørelsen skal universitetet godkende en ændret opgaveformulering, der ligger inden for samme emneområde. 

    I overensstemmelsen med dette skal den studerende således indgå en ny specialekontrakt og revidere projektbeskrivelsen i henhold til ovenstående.

    Såfremt den studerende til 1. forsøg har fået godkendt en kontrakt og en projektbeskrivelse fastlægges omfanget af arbejdsbelastningen på baggrund af en faglig vurdering af vejlederen og studielederen i fællesskab. 

    Såfremt den studerende til 1. forsøg ikke har fået godkendt en kontrakt og en projektbeskrivelse fastlægges omfanget af arbejdsbelastningen i henhold til nedenstående:

    • 2. forsøg: Specialets omfang øges til mellem 90 og 110 sider
    • 3. forsøg: Specialets omfang øges til mellem 120 og 130 sider 

    4. Aflevering af speciale
    Specialet afleveres digitalt. Standardiseret forside til speciale skal benyttes. Et afleveret speciale kan ikke trækkes tilbage fra bedømmelse.

    Feedback efter aflevering:
    Den studerende kan efter henvendelse til specialevejlederen få 30 minutters mundtlig feedback på specialet. Henvendelsen kan normalt ske inden for fire uger (juli undtagen) efter offentliggørelsen af karakteren. 

    Feedbacken kan omfatte:

    • den faglige kvalitet, specialets styrker og svagheder og en begrundelse for specialekarakteren
    • en diskussion af bestemte temaer eller argumenter i specialet
    • at give tilbagemeldinger på specialeprocessen. Her kan inddrages fx arbejds-formen, brugen af vejledning eller tilrettelæggelse af arbejdet, med henblik på at give den studerende feedback på, om der var uhensigtsmæssige elementer i måden at arbejde på
    • den sproglige udformning af specialet, herunder den sproglige kvalitet og sprogets karakter i forhold til målgruppen.
    • potentialer i specialet, som fx muligheden for at publicere dele af det eller at give input til, hvilke jobfunktioner eller erhvervsrettede perspektiver, specialet lægger op til.

    § 7.6 - Bachelorprojekt


    § 7.7 - Skift mellem linjer/profiler


    § 7.8 - Individuelt tilrettelagte aktiviteter

    Selvstuderede emner
    Studienævnet kan godkende selvstuderede emner til erstatning af valgfag. Det selvstuderede emne skal opfylde krav til generelle og fagspecifikke kompetencemål inden for viden, færdigheder og kompetencer.

    Den enkelte studerende skal indsende ansøgning om godkendelse af selvstuderede emner til studienævnet.

    § 7.9 - Valgfag

    Den studerende skal have 30 ECTS valgfag. Valgfagene er normalt placeret på uddannelsens 5. og 6. semester.

    Formålet med valgfagene er, at den studerende kan give sin kandidatuddannelse en særlig toning og/ eller uddybe enkelte elementer af uddannelsen. Valgfag skal for at kunne godkendes være relevante i forhold til formålet for kandidatuddannelsen i International Virksomhedskommunikation.

    Valgfag kan have følgende former:
    • Valgfag, der er udbudt af Studienævn for International Virksomhedskommunikation
    • Åbne fag, der er udbudt under Det Humanistiske Fakultet, og som er godkendt af studienævnet 
    • Fag, der er udbudt under et andet fakultet på Syddansk Universitet eller på en anden højere læreanstalt i Danmark eller udlandet. Sådanne fag skal forhåndsgodkendes af studienævnet, som også fastsætter, hvilket antal ECTS faget/fagene kan overføres med
    • Projektorienteret forløb der kan meritoverføres. Et projektorienteret forløb meritoverføres med 20 ECTS
    • Ophold på et udenlandsk universitet, hvorfra relevante beståede fag kan meritoverføres
    • Selvstuderet emne. Målbeskrivelse, indhold, foreløbig litteraturliste på min. 800 siders litteratur og eksamensbestemmelser anbefalet af en vejleder blandt uddannelsens videnskabelige personale. Det skal godkendes af studienævnet, inden emnet kan påbegyndes
    Antal timer, målbeskrivelser, indhold, undervisnings- og arbejdsformer, bedømmelseskriterier og eksamensbestemmelser afhænger af det valgte fag, men der skal altid foreligge en beskrivelse med disse informationer, for at studienævnet kan godkende valgfaget.

    Bemærk venligst: Studerende på kandidatuddannelsen i International Virksomhedskommunikation, der også er tilmeldt projektorienterede forløb (praktik), skal ikke deltage i den obligatoriske Career Management Skills undervisning i forbindelse med deres valgfag (karriereprofilfag), da denne undervisning i stedet indgår som en del af deres projektorienterede forløb.

    § 7.10 - Talent

    Elitemodul: Forskning i Virksomhedskommunikation
    Elite module: Research in Business Communication

    Formålet med elitemodulet er at fremme forskning og udvikling i danske virksomheder ved at uddanne dygtige kandidater med særlig indsigt i de erhvervsmæssige aspekter af forskning og udvikling inden for virksomhedskommunikationsfaget og at opbygge personlige netværk til udveksling af viden mellem virksomheder og universitet.

    Den studerende på elitemodulet tilknyttes både til et relevant forskningsmiljø på universitetet og en virksomhed og skal gennemføre et mindre forskningsprojekt. Den studerendes arbejdstid fordeles ligeligt mellem universitet og virksomhed.

    På universitetet skal den studerende:
    • deltage i undervisning, der har form som særlige forskningsseminarer for elitestuderende 
    • deltage i relevante møder og aktiviteter i det forskningsmiljø, den studerende tilknyttes
    • modtage individuel vejledning fra en forsker
    I virksomheden skal den studerende:
    • arbejde med et mindre forskningsprojekt, som er aftalt mellem den studerende, virksomhed og universitet
    • indgå i arbejdet i virksomhedens kommunikationsafdeling, HR-afdeling eller lignende
    • modtage individuel vejledning fra en virksomhedsvejleder
    Studerende fra kandidatuddannelsen i International Virksomhedskommunikation samt studerende, der på Syddansk Universitet eller et andet universitet læser en kandidatuddannelse inden for følgende fagområder: kommunikation, sprog, medier, journalistik, marketing, organisation, ledelse og human ressource management, kan optages på elitemodulet. Studerende, der kommer fra en anden uddannelse end International Virksomhedskommunikation, skal have en forhåndsgodkendelse fra eget studienævn for at kunne få merit for elitemodulet.

    For at søge ind på elitemodulet skal den studerende som hovedregel have gennemført 1. semester af sin kandidatuddannelse på normeret tid og ikke fået karakterer under 7. For at komme i betragtning til elitemodulet skal den studerende aflevere en ansøgning med en foreløbig projektbeskrivelse. Studienævnet fastsætter og informerer om ansøgningsfristen.

    § 8 - Dispensation og klagemuligheder

    § 8.1 - Dispensation fra regler, fastsat af universitetet

    Studienævnet kan, når det er begrundet i usædvanlige forhold, dispensere fra de regler i studieordningen, der alene er fastsat af universitetet. 

    § 8.2 - Klage over prøver mv.

    Klage over prøver eller anden bedømmelse, der indgår i eksamen, skal indbringes for dekanen, senest 2 uger efter at resultatet af eksamen er bekendtgjort. Klagen skal være skriftlig og begrundet. 

    § 8.3 - Klage over universitetets afgørelser

    I henhold til § 25 i deltidsbekendtgørelsen kan universitetets afgørelser efter denne bekendtgørelse indbringes for Styrelsen for Forskning og Uddannelse af studerende, når klagen vedrører retlige spørgsmål. Fristen for indgivelse af klage er 2 uger fra den dag, afgørelsen er meddelt klageren. Klagen indgives til universitetet, der afgiver en udtalelse. Klageren skal have lejlighed til at kommentere universitetets udtalelse inden for en frist af mindst 1 uge. Universitetet sender klagen til styrelsen vedlagt udtalelsen og klagerens eventuelle kommentarer.

    § 9 - Uddannelsens forankring

    § 9.1 - Studienævn

    Studienævn for International virksomhedskommunikation

    § 9.2 - Censorkorps

    Erhvervskommunikation og -sprog

    § 9.3 - Ikrafttrædelsesdato

    01-09-2019

    § 9.4 - Gældende for studerende optaget fra og med

    01-09-2018

    § 9.5 - Dato for godkendelse i studienævnet

    26-04-2019

    § 9.6 - Dato for Dekanens godkendelse

    29-04-2019

    § 9.7 - Overgangsordninger

    Aktuelle overgangsordninger for uddannelsen fremgår af studieforløbene for de relevante årgange under punktet Profiler.

    § 10 - Terminologi

    § 10.1 - Uddannelsens terminologi

    Afleveringsfrister
    Alle afleveringsfrister for eksamensopgaver, specialer og BA-projekter offentliggøres i studiets samlede eksamensplan. Såfremt afleveringsfristen falder på en lørdag, søndag eller helligdag betragtes førstkommende hverdag som rettidig aflevering.

    ECTS
    ECTS, det europæiske meritoverførselssystem, er oprettet under Erasmus-programmet. ECTS-point er en værdi, der tillægges en kursusenhed med henblik på at beskrive den samlede arbejdsindsats, som kræves fra den studerende for at gennemføre denne, i form af undervisningsdeltagelse, forberedelse, evt. opgaveskrivning, eksamensforberedelse mv. 60 ECTS-points svarer til 1 årsværk og til 1680 arbejdstimer for den studerende. Et undervisningsfag på 10 ECTS-point svarer således til 280 arbejdstimer.

    Normalside
    1 normalside (ns.) = 2400 typeenheder

    Time
    1 undervisningstime er 45 minutter.

    Typeenhed
    Herved forstås ethvert typografisk element, dvs. ikke blot bogstaver og tal, men også interpunktionstegn og mellemrum.