Studieordning for Kandidat i biologi

Det Naturvidenskabelige Studienævn
Uddannelsestitler:
  • Kandidat i biologi
  • Master of Science MSc) in biology
ECTS-point: 120
Byer: Odense
Terminer: Efterår
Ikrafttrædelsesdato:
Gældende for studerende optaget fra og med: 01-09-2017

Version: Arkiv

§ 1 - Beskrivelse af uddannelsen

§ 1.1 - Stamblad

Uddannelsestitler

Kandidat i biologi (cand.scient.)

Bekendtgørelser

Bekendtgørelse om karakterskala og anden bedømmelse ved uddannelser på Uddannelses- og Forskningsministeriets område (karakterbekendtgørelsen) (BEK nr 114 af 03/02/2015)

Bekendtgørelse om ændring af bekendtgørelse om bachelor- og kandidatuddannelser ved universiteterne (uddannelsesbekendtgørelsen) (BEK nr 258 af 19/03/2019)

Bekendtgørelse om ændring af bekendtgørelse om adgang til kandidatuddannelser ved universiteterne og de videregående kunstneriske uddannelsesinstitutioner på Uddannelses- og Forskningsministeriets område (BEK nr 257 af 19/03/2019)

Bekendtgørelse om ankenævn for afgørelser om merit i universitetsuddannelser (meritankenævnsbekendtgørelsen) (BEK nr 1517 af 16/12/2013)

Bekendtgørelse om ændring af bekendtgørelse om ankenævn for afgørelser om merit i universitetsuddannelser (meritankenævnsbekendtgørelsen) (BEK nr 880 af 26/08/2019)

Bekendtgørelse om ændring af bekendtgørelse om bachelor- og kandidatuddannelser ved universiteterne (uddannelsesbekendtgørelsen) (BEK nr 876 af 26/08/2019)

Bekendtgørelse om ændring af bekendtgørelse om eksamen og censur ved universitetsuddannelser (eksamensbekendtgørelsen) (BEK nr 1080 af 28/08/2018)

Bekendtgørelse om talentinitiativer på de videregående uddannelser på Uddannelses- og Forskningsministeriets område (talentbekendtgørelsen) (BEK nr 597 af 08/03/2015)

Bekendtgørelse om bachelor- og kandidatuddannelser ved universiteterne (uddannelsesbekendtgørelsen)

Bekendtgørelse om karakterskala og anden bedømmelse (BEK nr 262 af 20/03/2007)

Bekendtgørelse om eksamen og censur ved universitetsuddannelser (eksamensbekendtgørelsen) (BEK nr 1062 af 30/06/2016)

Bekendtgørelse om adgang til kandidatuddannelser ved universiteterne og de videregående kunstneriske uddannelsesinstitutioner på Uddannelses- og Forskningsministeriets område (BEK nr 106 af 12/02/2018)

Bekendtgørelse om ændring af bekendtgørelse om adgang til kandidatuddannelser ved universiteterne og de videregående kunstneriske uddannelsesinstitutioner på Uddannelses- og Forskningsministeriets område (BEK nr 639 af 25/06/2019)

Bekendtgørelse af lov om universiteter (universitetsloven) (LBK nr 778 af 07/08/2019)

Bekendtgørelse om ændring af bekendtgørelse om eksamen og censur ved universitetsuddannelser (eksamensbekendtgørelsen) (BEK nr 878 af 26/08/2019)

Bekendtgørelse om ændring af bekendtgørelse om adgang til kandidatuddannelser ved universiteterne og de videregående kunstneriske uddannelsesinstitutioner på Uddannelses- og Forskningsministeriets område (BEK nr 891 af 26/08/2019)

Bekendtgørelse om ændring af bekendtgørelse om talentinitiativer på de videregående uddannelser på Uddannelses- og Forskningsministeriets område (talentbekendtgørelsen) (BEK nr 892 af 26/08/201)

ECTS-point

120

Studienævn

Det Naturvidenskabelige Studienævn

Sprog

Dansk

Byer

Odense

Terminer

Efterår

Niveau

Kandidat

§ 1.2 - Uddannelsens formål, herunder evt. faglig profil og specialiseringer

Jf. Uddannelsesbekendtgørelsen §§ 1-3

Bachelor- og kandidatuddannelser er selvstændigt afrundede forskningsbaserede uddannelsesforløb på et fastsat antal ECTS-point (European Credit Transfer System), der skal kvalificere den studerende til selvstændigt at varetage erhvervsfunktioner på baggrund af kundskaber og metodiske færdigheder inden for et eller flere fagområder. Et fagområde består af et fag eller en gruppe af beslægtede fag inden for naturvidenskab.

Formålet med bacheloruddannelserne er at

1. indføre den studerende i et eller flere fagområders videnskabelige discipliner, herunder fagområdet teori og metode, sådan at den studerende opnår en bred faglig viden og kunnen,

2. give den studerende den faglige viden og de teoretiske og metodiske kvalifikationer og kompetencer, sådan at den studerende bliver i stand til selvstændigt at identificere, formulere og løse komplekse problemstillinger inden for fagområdets relevante bestanddele, og

3. give den studerende grundlag for udøvelse af erhvervsfunktioner og forat kvalificere sig til optagelse på en kandidatuddannelse.

Formålet med kandidatuddannelserne er at

1. udbygge den studerendes faglige viden og kunnen og øge de teoretiske og metodiske kvalifikationer og kompetencer samt selvstændigheden i forhold til bachelorniveauet,

2. give den studerende en faglig fordybelse gennem anvendelse af videregående elementer i fagområdets eller fagområdernes discipliner og metoder, herunder træning i videnskabeligt arbejde og metode, der videreudvikler den studerendes kompetence til at bestride mere specialiserede erhvervsfunktioner samt til at deltage i videnskabeligt udviklingsarbejde, og

3. kvalificere den studerende til videreuddannelse, herunder til ph.d.-uddannelse.

Studienævnets supplerende bestemmelser:

Bacheloruddannelsen i biologi kombinerer naturvidenskabelige kompetencer med moderne synsvinkler på biologi på et forskningsmæssigt grundlag. Uddannelsen omfatter teoretiske og praktiske problemstillinger inden for alle de centrale biologiske discipliner. Eksperimentelt arbejde i laboratoriet og feltarbejde indgår som vigtige elementer, der bidrager til forståelsen af sammenhænge på og mellem alle biologiske organisationsniveauer fra biomolekyle til økosystem.

Bacheloruddannelsen i biologi har til hovedformål at uddanne bachelorer, der har:

• grundlæggende kundskaber inden for det biologiske fagområde og tilgrænsende naturvidenskabelige fag

• særlig fokus på eksperimentelle og praktiske færdigheder, idet biologi i væsentlig grad er en eksperimentel disciplin

• kvalifikationer, der retter sig mod et videre forskningsbaseret uddannelsesforløb

Kandidatuddannelsen lægger særlig vægt på levende organismers vekselvirkninger med den omgivende verden. Uddannelsen giver bred teoretisk og eksperimentel indsigt i, hvorledes organismer tilpasser sig ændringer i biotiske og abiotiske miljøfaktorer, og hvordan de selv påvirker hinanden og deres omgivelser. Dette opnås ved at kombinere en bred biologisk baggrund med den nyeste og mest avancerede forskning inden for Biologisk Instituts forskningsområder. En fuld forståelse af biologiske systemer kan ikke opnås alene ud fra teori og laboratoriearbejde. Der er derfor også fokus på feltarbejde i en dynamisk vekselvirkning med den teoretiske viden. Endvidere rummer uddannelsen mulighed for specialisering i formidling af biologisk viden.

Kandidatuddannelsen i biologi har til hovedformål at uddanne kandidater, der har:

• videregående og forskningsmæssige kundskaber inden for det biologiske fagområde

• kvalifikationer, der sigter mod at varetage erhvervsfunktioner i private og offentlige virksomheder, såvel nationalt som internationalt

de nødvendige forudsætninger for et videre forskningsbaseret studium, herunder ph.d.-uddannelsen

• kompetence til at undervise i gymnasieskolen

§ 1.3 - Didaktisk og pædagogisk grundlag

1.5Uddannelsernes didaktiske og pædagogiske grundlag

Uddannelsens didaktiske og pædagogiske grundlag er baseret på SDU’s bærende principper om aktiverende undervisning og aktiv læring. Dette implementeres på naturvidenskab i praksis ved anvendelse af trefase-modellen for undervisning, hvor de tre faser er introfasen, træningsfasen og studiefasen.

I introfasen skabes den fælles faglige referenceramme for teori, modeller og begreber gennem underviserens brug af varierende undervisningsmetoder

Træningsfasen bruges af de studerende til at danne egne erfaringer og fordybe sig i stoffet gennem aktivt arbejde og dialog med underviser.

Studiefasen er det underviser-uafhængige læringsrum der foregår uden undervisers tilstedeværelse og hvor den studerende selvstændigt opnår faglige, personlige og sociale kompetencer i forhold til forståelse af og fordybelse i det naturvidenskabelige fagområde.

Indhold, niveau og læringsaktiviteter for fagelementer på bacheloruddannelsernes førsteår er tilrettelagt under hensyntagen til uddannelsens adgangskrav. (Del)kursus-ansvarlige for kurser, som bygger direkte oven på viden fra den adgangsgivende ungdomsuddannelse, er altid informeret om uddannelsens adgangskrav og har adgang til information om det faglige indhold i de centrale adgangsgivende fag fra ungdomsuddannelsen.

Valg af prøveform i det enkelte fag sker under hensyntagen til flere faktorer. Der skal som udgangspunkt være en klar sammenhæng mellem det enkelte fags formål, indhold, læringsaktiviteter og prøveformen, således, at eksamensresultatet i det enkelte fag afspejler den studerendes grad af opfyldelse af fagets læringsmål. For uddannelsen i sin helhed tilstræbes en variation af prøveformer på tværs af fag, således at de studerende samlet set udprøves i de forskellige typer af viden, færdigheder og kompetencer, som er repræsenteret i uddannelsens kompetenceprofil. Dette skal sikre, at den studerendes samlede eksamensresultat afspejler den studerendes grad af opfyldelse af uddannelsens læringsmål.


§ 1.4 - Profiler

KA centralt fag i biologi et-faglig - optag september 2016, 2017 og 2018

KA centralt fag i biologi to-faglig - optag september 2018

KA centralt fag i biologi to-faglig - optag september 2017

KA sidefag i biologi for centralfag på NAT - optag september 2018

KA sidefag i biologi for centralfag på NAT - optag september 2017

KA Sidefag i biologi for central fag i idræt og sundhed - optag 1. september 2018

KA Sidefag i biologi for central fag i idræt og sundhed - optag 1. september 2017

KA Centralt fag i biologi og sidefag udenfor naturvidenskab - optag 1. september 2018

KA Centralt fag i biologi og sidefag udenfor naturvidenskab - optag 1. september 2017

§ 2 - Indskrivning

§ 2.1 - Retskrav på optagelse på kandidatuddannelse

Jf. Kandidatadgangsbekendtgørelsen § 2

Adgang til en kandidatuddannelse forudsætter en relevant bacheloruddannelse, eller anden relevant dansk eller udenlandsk uddannelse på samme niveau. Adgangskrav til den enkelte kandidatuddannelse fremgår af uddannelsens studieordning.

Studienævnets supplerende bestemmelser: 

Adgangskravene til den enkelte uddannelse er fastsat i den uddannelsesspecifikke studieordning for uddannelsen.

Retskrav til optagelse på kandidatuddannelse

Jf. Kandidatadgangsbekendtgørelsen § 10

En bestået bacheloruddannelse ved et universitet giver ret til optagelse på den kandidatuddannelse, der er den naturlige overbygning af bacheloruddannelsens fagområde eller fagområder, ved samme universitet i direkte forlængelse af den afsluttede bacheloruddannelse.

Studienævnets supplerende bestemmelser:

Direkte adgangsgivende grundlag til optagelse på de enkelte kandidatuddannelser fremgår af de fagspecifikke studieordninger.








§ 2.2 - Deltagerbetaling


Studienævnets supplerende bestemmelser:
Studienævnet henviser til de generelle sider på sdu.dk om takster for efter- og videreuddannelse: http://www.sdu.dk/efter_videreuddannelse/generelle_informationer/deltagerbetaling.




§ 2.3 - Adgangskrav

Fra den generelle:

Jf. Uddannelsesbekendtgørelsen § 10
Adgang til bacheloruddannelserne forudsætter en gymnasial uddannelse samt opfyldelse af specifikke adgangskrav, jf. bekendtgørelse om adgang til bacheloruddannelser ved universiteterne (bacheloradgangsbekendtgørelsen).


Jf. Kandidatadgangsbekendtgørelsen § 2
Adgang til en kandidatuddannelse forudsætter en relevant bacheloruddannelse, eller anden relevant dansk eller udenlandsk uddannelse på samme niveau. Adgangskrav til den enkelte kandidatuddannelse fremgår af uddannelsens studieordning.


Studienævnets supplerende bestemmelser:
Adgangskravene til den enkelte uddannelse er fastsat i den uddannelsesspecifikke studieordning for uddannelsen.


2.1.1 Retskrav til optagelse på kandidatuddannelse
Jf. Kandidatadgangsbekendtgørelsen § 10
En bestået bacheloruddannelse ved et universitet giver ret til optagelse på den kandidatuddannelse, der er den naturlige overbygning af bacheloruddannelsens fagområde eller fagområder, ved samme universitet i direkte forlængelse af den afsluttede bacheloruddannelse.


Studienævnets supplerende bestemmelser:
Direkte adgangsgivende grundlag til optagelse på de enkelte kandidatuddannelser fremgår af de fagspecifikke studieordninger.


Fra den fagspecifikke:



1.1       
Adgangskrav til kandidatuddannelsen



Jf.
Kandidatadgangsbekendtgørelsen § 2



Adgang til en
kandidatuddannelse forudsætter en relevant bacheloruddannelse, eller anden
relevant dansk eller udenlandsk uddannelse på samme niveau. Adgangskrav til den
enkelte kandidatuddannelse fremgår af uddannelsens studieordning.





Jf.
Uddannelsesbekendtgørelsen § 9



Studieservice kan på universitetets vegne
tilmelde studerende, som er optaget og indskrevet på en bacheloruddannelse ved
universitetet, til fag, fagelementer og prøver i op til 30 ECTS-point på en
kandidatuddannelse, hvis universitetet skønner, at den studerende har faglige
forudsætninger for at gennemføre og bestå bacheloruddannelsen og samtidig
gennemføre fag eller fagelementer på kandidatuddannelsen.





Studienævnets supplerende bestemmelser:



I henhold til Kandidatadgangsbekendtgørelsen § 2 giver følgende
bacheloruddannelser direkte adgang til kandidatuddannelsen i anvendt matematik
ved Syddansk
Universitet:
Bacheloruddannelse
i anvendt matematik, matematik eller matematik-økonomi fra Syddansk Universitet.
Andre bacheloruddannelser indeholdende minimum 50 ECTS samlet inden for
matematik, numerisk analyse og statistik kan være adgangsgivende.






§ 3 - Struktur og progression

§ 3.1 - Overordnet opbygning og struktur

Kandidatuddannelserne ved Det Naturvidenskabelige Fakultet på SDU tilrettelægges ud fra en af følgende opbygninger:

a)En kandidatuddannelse bestående af et centralt fag på 120 ECTS inden for det naturvidenskabelige fagområde, inkl. et eksperimentelt speciale på 60 ECTS. 

b)En kandidatuddannelse bestående af et centralt fag på 120 ECTS inden for det naturvidenskabelige fagområde, inkl. et teoretisk eller eksperimentelt speciale på 30 ECTS. 

c)En kandidatuddannelse, der bygger videre på bacheloruddannelsen, som tilrettelægges med henblik på undervisning i de gymnasiale uddannelser, opbygget af et centralt fag på 75 ECTS, inkl. et eksperimentelt eller teoretisk speciale på 30 ECTS, kombineret med et sidefag på 45 ECTS fra et andet naturvidenskabeligt fagområde. Det centrale fag og sidefaget indgår i den gymnasiale fagrække, og undervisningen tilrettelægges, så de faglige mindstekrav er opfyldt, jf. Retningslinjer for universitetsuddannelser rettet mod undervisning i gymnasiale uddannelser.

d)En kandidatuddannelse, der bygger videre på bacheloruddannelsen, som tilrettelægges med henblik på undervisning i de gymnasiale uddannelser, opbygget af et centralt fag på 75 ECTS, inkl. et eksperimentelt eller teoretisk speciale på 30 ECTS, kombineret med et sidefag på 75 ECTS fra et andet fagområde end naturvidenskab, hvor de 30 ECTS af sidefaget udgør studietidsforlængelse. Det centrale fag og sidefaget skal indgå i den gymnasiale fagrække og undervisningen tilrettelægges, så de faglige mindstekrav er opfyldt, jf. Retningslinjer for universitetsuddannelser rettet mod undervisning i gymnasiale uddannelser

e)Et sidefag på 75 ECTS inden for det naturvidenskabelige fagområde, der skal kombineres med et centralt fag uden for det naturvidenskabelige fagområde. Det centrale fag og sidefaget skal indgå i den gymnasiale fagrække.

f)En kandidatuddannelse, der bygger videre på bacheloruddannelsen (hovedfag og sidefag), som tilrettelægges med fokus på tværfagligheden, opbygget af et centralt fag på 75 ECTS, inkl. et eksperimentelt eller teoretisk speciale på 30 ECTS eller 40 ECTS, kombineret med et tilvalg på 45 ECTS fra et andet naturvidenskabeligt fagområde.

Uddannelserne er opbygget i semesterstruktur.


§ 3.2 - Sammenhæng mellem adgangskrav og uddannelsens første år

Sammenhæng mellem adgangskrav og bacheloruddannelsens første studieår
Indhold, niveau og læringsaktiviteter for fagelementer på bacheloruddannelsernes førsteår er tilrettelagt under hensyntagen til uddannelsens adgangskrav. (Del)kursus-ansvarlige for kurser, som bygger direkte oven på viden fra den adgangsgivende ungdomsuddannelse, er informeret om uddannelsens adgangskrav og har adgang til information om det faglige indhold i de centrale adgangsgivende fag fra ungdomsuddannelsen.

§ 4 - Kursusbeskrivelser

§ 4.1 - Kursusbeskrivelser

BB804: Biologieksperimenter - biologiformidling

BB844: Feltkursus i terrestrisk eller marin biologi

BB839: Planlægning og fortolkning af biologiske undersøgelser

BMB504: Fundamental Molekylær Biologi

BB510: Økologi

BB512: Population og Evolution

BB547: Økologi A

BB526: Elementær økotoksikologi

BMB530: Grundlæggende biokemi

SPBB800: Speciale i biologi

§ 5 - Bestemmelser om prøver

§ 5.1 - Uddannelsens beståelseskrav

Kandidatuddannelsen er gennemført, når den studerede har opnået: 

a)karakteren 02 eller derover i alle prøver, som bedømmes efter 7-trinsskalaen

b)bedømmelsen bestået i alle prøver, som bedømmes med bestået/ikke bestået

c)bedømmelsen godkendt i alle prøver, der bedømmes med godkendt/ikke godkendt og

d)godkendelse af alle prøver, der godkendes ved undervisningsdeltagelse


§ 5.2 - Studiestartsprøven

Jf. Eksamensbekendtgørelsen § 16

Universitetet kan bestemme, at studerende på en bacheloruddannelse skal deltage i og bestå en studiestartsprøve for at kunne fortsætte på uddannelsen. Studiestartsprøven har til formål at klarlægge, om den studerende reelt har påbegyndt uddannelsen. Prøven er intern, og der gives bedømmelsen »Godkendt« eller »Ikke godkendt«. Studiestartsprøven skal afholdes senest 2 måneder efter uddannelsens studiestart, og resultatet skal være meddelt den studerende senest 2 uger efter prøvens afholdelse. Hvis prøven ikke er bestået, har den studerende mulighed for at deltage i en omprøve, der afholdes senest 3 måneder efter uddannelsens studiestart. Den studerende har 2 prøveforsøg til at bestå. studiestartsprøven. Universitetet kan dispensere fra forhold omkring studiestartsprøven, hvis der foreligger usædvanlige forhold. Hvis universitetet modtager en klage over studiestartsprøven,

træffer universitetet en afgørelse, der kan indbringes for Styrelsen for Videregående Uddannelser, når klagen vedrører retlige spørgsmål.


Studienævnets supplerende bestemmelser: 

Studiestartsprøven FF500a består af en obligatorisk opgave, og prøven finder sted i september i tilknytning til kurset FF500 Introduktion til fag, forskning og fællesskab. Studerende har to prøveforsøg til at bestå studiestartsprøven. Andet prøveforsøg afvikles senest tre måneder efter uddannelsens studiestart.


§ 5.3 - Stave- og formuleringsevne ved større opgaver

fgdgf

§ 5.4 - Interne eller eksterne prøver

dfgfdg

§ 5.5 - Prøvesprog

Jf. Eksamensbekendtgørelsen § 6

I uddannelser, der udbydes på dansk, aflægges prøverne på dansk. Har undervisningen i et fag været gennemført på et fremmedsprog, aflægges prøven på dette sprog. I uddannelser, der udbydes på engelsk, aflægges prøverne på det udbudte sprog. Universitetet kan fravige disse regler.


§ 5.6 - Prøveformer

sgsfs

§ 5.7 - Ordinære prøver

Der afholdes som hovedregel ordinære prøver i tilknytning til undervisningens afslutning i henholdsvis efterårs- og forårssemestret. Kurser afviklet i efterårssemestret eksamineres som hovedregel i januar, mens kurser afviklet i forårssemestret som hovedregel eksamineres i juni. Den nøjagtige placering af prøver vil fremgå af eksamensplanen, som kan ses på fakultetets hjemmeside. Datoer for ordinær prøve for eksamenselementer, der afvikles i forbindelse med undervisningen, offentliggøres på kursets side i Blackboard.

Afmelding af prøver er ikke muligt efter tilmelding til undervisningen. Såfremt man ikke deltager i prøven, bruger man et prøveforsøg. Hvis den studerende er forhindret i at deltage i prøven på grund af sygdom, indsendes lægeerklæring til Studieservice (via SPOC). Accepteres lægeerklæring, tæller udeblivelsen ikke som et brugt prøveforsøg. Der henvises til SDU’s overordnede eksamensregler på universitetets hjemmeside.


§ 5.8 - Omprøver

Jf. Eksamensbekendtgørelsen § 14

Det kan fastsættes i studieordningen, at omprøven har en anden prøve- eller bedømmelsesform end den ordinære prøve. Det gælder dog ikke for bachelorprojektet og kandidatspecialet.


Studienævnets supplerende bestemmelser:

Omprøve afholdes for de studerende, der ikke har bestået, udeblevet eller har været syge ved den forudgående ordinære prøve. Omprøven tager dermed udgangspunkt i, at den studerende har fulgt undervisningen i kurset.


Datoer for omprøve i eksamenselementer, der afvikles i forbindelse med undervisningen, offentliggøres på kursets side i Blackboard.


For alle kurser under Det Naturvidenskabelige Studienævn med undtagelse af bachelorprojekt og speciale gælder det, at eksamens- og censurformen ved omprøve kan være en anden end ved den ordinære prøve. Studielederen for naturvidenskab træffer afgørelse om ændring af prøve- og censurform efter anmodning fra institutterne. Institutterne har pligt til at orientere de studerende om ændringen.


Afmelding af omprøver er ikke muligt efter tilmelding. Såfremt man ikke deltager i omprøven, bruger man et prøveforsøg. Hvis den studerende er forhindret i at deltage i omprøven på grund af sygdom, indsendes lægeerklæring til Studieservice (via SPOC). Accepteres lægeerklæring, tæller udeblivelsen ikke som et brugt prøveforsøg. Der henvises til SDU’s overordnede eksamensregler på universitetets hjemmeside.


Såfremt fakultetet har varslet, at et kursus nedlægges, angives det, hvornår den studerende senest skal aflægge sit tredje prøveforsøg.


§ 5.9 - Prøveforsøg

Jf. Eksamensbekendtgørelsen § 13

Den studerende har 3 prøveforsøg til at bestå en prøve. Universitetet kan tillade yderligere forsøg, hvis der foreligger usædvanlige forhold. I vurderingen af om der foreligger usædvanlige forhold, kan spørgsmålet om studieegnethed ikke indgå. En studerende, der anden gang skal have sin undervisningsdeltagelse bedømt, kan forlange at aflægge prøve i stedet. Universitetet kan dog fastsætte i studieordningen, at dette ikke gælder for studiestartsprøven. Undervisningsdeltagelse, hvortil der knytter sig praktiske øvelser, kan ikke erstattes af en prøve. 

Studienævnets supplerende bestemmelser:

Den studerende kan søge Det Naturvidenskabelige Studienævn om yderligere prøveforsøg, såfremt der foreligger usædvanlige forhold. Der henvises til studienævnets vejledning om dispensationsansøgninger. Studerende har to prøveforsøg til at bestå studiestartsprøven. Førsteårsprøven skal være bestået inden udgangen af første studieår, også selv om der ikke har været mulighed for tre prøveforsøg.


§ 5.10 - Forudsætninger for deltagelse i prøver

Jf. Eksamensbekendtgørelsen § 3

Universitetet kan fastsætte i studieordningen, at krav om deltagelse i undervisningen eller aflevering af skriftlige opgavebesvarelser m.v. i løbet af undervisningen skal være en forudsætning for, at den studerende kan aflægge prøve i faget eller fagelementet.


Studienævnets supplerende bestemmelser:

Forudsætningsprøver i et kursus skal beståes inden den ordinære eksamen, som forudsætningsprøven er knyttet til. Består den studerende ikke forudsætningsprøven inden den ordinære prøve i kurset, kan den studerende ikke deltage i eksamen og har brugt et prøveforsøg. Forudsætningsprøver, der er bestået inden første ordinære eksamen, skal ikke gentages ved et eventuelt nyt prøveforsøg.



§ 5.11 - Digitale prøver og hjælpemidler

Jf. Eksamensbekendtgørelsen § 10

Universitetet kan fastsætte regler om anvendelse af computere ved prøverne i studieordningen.

Studienævnets supplerende bestemmelser:

Skriftlige stedprøver afvikles på den studerendes egen computer, medmindre andet er angivet i kursusbeskrivelsen. For skriftlige stedprøver gælder SDU's regelsæt for brug af computer ved skriftlige stedprøver

Tilladte hjælpemidler til skriftlig eksamen fremgår af den enkelte kursusbeskrivelse.

Har den studerende særlige SPS-hjælpemidler, skal den studerende på forhånd – senest fire uger før prøveperiodens start – ansøge Det Naturvidenskabelige Studienævn om tilladelse til brug af disse ved den pågældende prøve.


§ 5.12 - Særlige prøvevilkår

Jf. Eksamensbekendtgørelsen § 7

Universitetet kan tilbyde særlige prøvevilkår til studerende med fysisk eller psykisk funktionsnedsættelse og til studerende med et andet modersmål end dansk, når universitetet vurderer, at det er nødvendigt for at ligestille disse studerende med andre i prøvesituationen. Det er en forudsætning, at der med tilbuddet ikke sker en ændring af prøvens niveau.


Studienævnets supplerende bestemmelser:

Den studerende skal fremsende en ansøgning til Det Naturvidenskabelige Studienævn senest fire uger inden starten af den relevante eksamensperiode, hvortil der ønskes særlige prøvevilkår. Studienævnet har mulighed for at tildele den studerende særlige prøvevilkår til en hel uddannelse af gangen. 


Ved enkelte prøveformer er det på grund af eksamensformen ikke muligt at tilbyde en studerende ekstra tid ved eksamen.


Det påhviler den studerende at kontakte instituttet, som afholder den pågældende eksamen senest 14 dage før eksamensdatoen og gøre opmærksom på, at hun/han ønsker at gøre brug af særlige prøvevilkår. Såfremt dette ikke overholdes, mister den studerende retten til særlige prøvevilkår.



§ 5.13 - Uregelmæssigheder i forbindelse med prøver

Jf. Eksamensbekendtgørelsen § 9

Universitetet fastsætter regler om disciplinære foranstaltninger i tilfælde af eksamenssnyd og forstyrrende adfærd ved eksamen.

Studienævnets supplerende bestemmelser:

Eksamensuregelmæssigheder er en forseelse, som universitetet betragter som en alvorlig overtrædelse af de disciplinære regler. Der henvises til Regler om disciplinære foranstaltninger over for studerende ved SDU



§ 5.14 - Gruppeprøver

Jf. Eksamensbekendtgørelsen § 4

Universitetet fastsætter ud fra faglige hensyn, om en prøve tilrettelægges som en individuel prøve eller som en gruppeprøve. Når en prøve tilrettelægges som en gruppeprøve, fastsætter universitetet samtidig, hvor mange studerende der højst kan deltage i den enkelte gruppeprøve, og om den studerende i stedet kan vælge en individuel prøve. Ved såvel en individuel prøve som en gruppeprøve skal der foretages en individuel bedømmelse af de studerendes præstationer og gives individuelle karakterer.


Ved en mundtlig gruppeprøve skal den enkelte studerende eksamineres på en sådan måde, at det sikres, at der foretages en individuel bedømmelse af den studerendes præstation. 


Ved en skriftlig opgavebesvarelse, som er udarbejdet af flere studerende, kan der kun gives en selvstændig karakter eller anden bedømmelse, hvis den enkelte studerendes bidrag kan konstateres. 


Når der ikke skal gives en selvstændig karakter eller anden bedømmelse for en skriftlig opgavebesvarelse, som er udarbejdet af flere studerende, kan opgavebesvarelsen indgå i bedømmelsen ved en efterfølgende mundtlig prøve.


Studienævnets supplerende bestemmelser:

Det fremgår af kursusbeskrivelsen, hvorvidt der er gruppeprøve i det enkelte kursus. I forbindelse med individuelle studieaktiviteter, bachelorprojekter og specialer fastlægges det i samarbejde med vejlederen, hvorvidt der er mulighed for gruppeprøve. I tilfælde af gruppeprøve anføres alle studerende på kontrakten, og evalueringen tilpasses gruppeprøven.


§ 6 - Bestemmelser om merit og fritagelser

§ 6.1 - Startmerit

Jf. Bacheloradgangsbekendtgørelsen § 17 og Kandidatadgangsbekendtgørelsen § 4

Ansøgeren skal oplyse om og søge merit for beståede uddannelseselementer fra alle tidligere uafsluttede uddannelsesforløb på samme niveau.


Studienævnets supplerende bestemmelser:

Den studerende skal hurtigst muligt efter optagelse på studiet ansøge Det Naturvidenskabelige Studienævn om startmerit på baggrund af tidligere beståede uddannelseselementer fra samme eller anden uddannelsesinstitution. Studienævnet foretager en konkret meritvurdering af den studerendes tidligere beståede fagelementer. Der kan kun gives merit, hvis fagelementet har faglig relevans for den uddannelse, den studerende er optaget på. Hvis Studienævnet vurderer, at meritten er studietidsforkortende, angives dette i afgørelsen som den studerende modtager fra Studienævnet.


§ 6.2 - Forhåndsmerit

Jf. Uddannelsesbekendtgørelsen § 38

Studerende, der som en del af uddannelsen ønsker at gennemføre uddannelseselementer ved et andet universitet eller anden videregående uddannelsesinstitution i Danmark eller i udlandet, kan ansøge hjemuniversitetet om forhåndsmerit for planlagte uddannelseselementer. Den studerende forpligter sig til at fremsende den fornødne dokumentation for, hvorvidt uddannelseselementerne er bestået eller ikke bestået, til hjemuniversitetet. Når der foreligger dokumentation for, at de forhåndsmeriterede uddannelseselementer er beståede, godkender hjemuniversitetet administrativt, at disse meriteres ind i uddannelsen ved universitetet.


Studienævnets supplerende bestemmelser:

Den studerende skal ansøge Det Naturvidenskabelige Studienævn om forhåndsgodkendelse af merit. Det påhviler den studerende at ansøge i god tid, således den studerende er sikret en afgørelse inden ansøgningsfrist på værtsuddannelsesinstitutionen. Den studerende kan få råd og vejledning om niveau og indhold i de påtænkte kurser hos fagmiljøet.


§ 6.3 - Merit

Jf. Uddannelsesbekendtgørelsen §§ 36 og 37

Beståede uddannelseselementer efter denne bekendtgørelse ækvivalerer tilsvarende uddannelseselementer ved andre universiteter, der udbyder samme uddannelse efter denne bekendtgørelse. 


Universitetet kan godkende, at beståede uddannelseselementer efter denne bekendtgørelse træder i stedet for uddannelseselementer i en anden uddannelse på samme niveau efter denne bekendtgørelse (merit). Universitetet kan tillige godkende, at beståede uddannelseselementer fra en anden dansk eller udenlandsk uddannelse på samme niveau træder i stedet for uddannelseselementer efter denne bekendtgørelse.


Studienævnets supplerende bestemmelser:

Den studerende kan ansøge Det Naturvidenskabelige Studienævn om merit. Det påhviler den studerende at dokumenterer kursets indhold og niveau i form af en kursusbeskrivelse samt opnået resultat.


§ 6.4 - Fritagelser

Jf. Uddannelsesbekendtgørelsen § 33

Universitetet kan, når det er begrundet i usædvanlige forhold, dispensere fra de regler i studieordningen, der alene er fastsat af universitetet.

Skal det stå her???


§ 7 - Bestemmelser om uddannelsens tilrettelæggelse

§ 7.1 - Til- og framelding til undervisning og prøver

Jf. Uddannelsesbekendtgørelsen § 7

Universitetet skal fastsætte interne regler for tilmelding af studerende til fag eller fagelementer på bachelor- og kandidatuddannelsen, herunder om det er universitetet eller den studerende, der har ansvaret for tilmeldingen. Universitetet kan fastsætte krav til tilmeldingen opgjort i ECTS-point. Tilmeldingskravet kan omfatte både nye fag og ikke beståede fag fra tidligere studieår. Ud over fag fra forudgående studieår kan tilmeldingskravet fastsættes til højst 60 ECTS-point hvert studieår.


Jf. Eksamensbekendtgørelsen § 14

Universitetet skal tillige fastsætte interne regler for placeringen af og tilmeldingen til uddannelsens ordinære prøver (1. prøveforsøg) og til omprøver (2. og 3. prøveforsøg). Universitetet fastsætter, om det er universitetet eller den studerende, der har ansvaret for tilmeldingen til prøverne, herunder om tilmelding til et fag eller fagelement samtidig er tilmelding til prøver og omprøver. Universitetet fastsætter endvidere, om den studerende har mulighed for at foretage rettidig framelding fra en prøve eller omprøve.


Studienævnets supplerende bestemmelser:

Det tilstræbes at den enkelte studerende tilmelder sig undervisning svarende til 30 ECTS pr. semester på det relevante studietrin. Det er tilladt at tilmelde sig mere end 30 ECTS pr. semester.


Der gennemføres to gange årligt tilmelding til undervisningen i kurser udbudt i henholdsvis efterårssemesteret (20.-30. maj) og forårssemesteret (20.-30- november). Se nærmere om frister for tilmelding på fakultetets hjemmeside under Årets gang. Tilmeldingen foregår via SDU Student Selvbetjening (https://sso.sdu.dk/) inden for angivne tidsfrister. Tilmelding til undervisningen giver adgang til kursets side i e-learn.sdu.dk.


En kursustilmelding er lig med tilmelding til første prøveforsøg i de prøver, der knytter sig til kurset. Framelding fra undervisning og prøver kan ikke finde sted efter tilmeldingsperiodens udløb. Deltager den studerende ikke i prøven er der brugt et prøveforsøg.


Universitetet tilmelder de studerende til hele første studieår på bacheloruddannelsen i forbindelse med den studerendes indskrivning på SDU. 


Tilmelding til andet og tredje prøveforsøg foregår, i fastsatte tilmeldingsperioder, eller ved henvendelse til Registrering og Legalitet via henvendelsesmodulet SPOC. Tilmelding til andet og tredje prøveforsøg er bindende, og framelding kan ikke finde sted.


Studerende, der ikke har bestået den ordinære prøve (første prøveforsøg), tilmelder sig omprøven (andet prøveforsøg) i samme eksamenstermin eller tilhørende reeksamensperiode. Studerende, der ikke har bestået andet prøveforsøg, kan tilmelde sig tredje prøveforsøg, næste gang prøven udbydes ordinært.


Den studerende tilmeldes automatisk til prøver i kurser, når disse udbydes til eksamen for sidste gang. 


Studerende kan søge Det Naturvidenskabelige Studienævn om dispensation for afmelding af tilmeldte kurser og prøver i et givent semester, hvis der foreligger usædvanlige forhold.


Studerende kan søge Det Naturvidenskabelige Studienævn om dispensation til deltagelse i omprøve uden at have aflagt forsøg ved den forudgående ordinære prøve.


§ 7.2 - Tilladelse til at følge kurser på kandidatniveau

Jf. Uddannelsesbekendtgørelsen § 9

Universitetet kan tilmelde studerende, som er optaget og indskrevet på en bacheloruddannelse ved universitetet, til fag, fagelementer og prøver i op til 30 ECTS-point på en kandidatuddannelse, hvis universitetet skønner, at den studerende har faglige forudsætninger for at gennemføre og bestå bacheloruddannelsen og samtidig gennemføre fag eller fagelementer på kandidatuddannelsen. Studerende, der har gennemført fag eller fagelementer på en kandidatuddannelse efter denne bestemmelse, har ret til optagelse på den pågældende kandidatuddannelse ved samme universitet i direkte forlængelse af afsluttet bacheloruddannelse.


Studienævnets supplerende bestemmelser:

Ansøgning om tilladelse til at følge kurser fra kandidatuddannelsen før bacheloruddannelsen er bestået indsendes til Optagelse og Vejledning. Studienævnet henviser til de generelle retningslinjer: http://www.sdu.dk/information_til/studerende_ved_sdu/vejledning/under_studiet/kombinationsmuligheder/generelle+regler/overgang_til_kand.


§ 7.3 - Tidsfrist for gennemførsel af studiet

Jf. Uddannelsesbekendtgørelsen § 5 

Bachelor- og kandidatuddannelser skal tilrettelægges som heltidsuddannelse, sådan at den studerende kan fuldføre bacheloruddannelsen på 34 måneder, ved studiestart i forårssemestret dog 36 måneder, og fuldføre kandidatuddannelsen på 24 måneder i de tilfælde, hvor kandidatuddannelsen fortsætter i umiddelbar tilknytning til bacheloruddannelsen. Fortsætter kandidatuddannelsen ikke i umiddelbar tilknytning til bacheloruddannelsen, skal kandidatuddannelsen tilrettelægges sådan, at den studerende kan fuldføre kandidatuddannelsen på 22 måneder ved studiestart i efterårssemestret og 24 måneder ved studiestart i forårssemestret.Universitetet kan i studieordningen fastsætte regler for, hvornår den studerende senest skal have afsluttet uddannelsen, efter at den studerende har påbegyndt den enkelte uddannelse. 


Studienævnets supplerende bestemmelser: 

Studienævnet henviser til SDU’s regler om tidsgrænser.


En bacheloruddannelser skal være afsluttet på normeret tid + 1 år

En 2-årige kandidatuddannelser skal være afsluttet på normeret tid + ½ år

En 2½-årige kandidatuddannelser skal være afsluttet på normeret tid + ½ år


Overgangsbestemmelser for studerende indskrevet før 1. september 2015


3-årige bacheloruddannelser skal være afsluttet den 31. august 2018

2-årige kandidatuddannelser skal være afsluttet den 28. februar 2018

2½-årig kandidatuddannelse skal være afsluttet den 31. august 2018


Studienævnets tidligere fastsatte regler for tidsgrænser for gennemførelse af naturvidenskabelige bachelor- og kandidatuddannelser er fortsat gældende for følgende studerende; 

  

Studerende som er optaget den 1. september 2011 på en bachelorudddannelse skal have afsluttet uddannelsen den 31. august 2017


Studerende som er optaget den 1. februar 2013 på en 2-årige eller en 2½-årige kandidatuddannelse skal have afsluttet uddannelsen den 28. februar 2017. 

Studerende som er optaget 1. september 2013 på en 2-årige eller en 2½-årige kandidatuddannelse skal have afsluttet uddannelsen den 31. august 2017


Overgangsbestemmelser for studerende som er optaget den 1. februar 2015

3-årige bacheloruddannelser skal være afsluttet inden 28. februar 2019

2-årige kandidatuddannelser skal være afsluttet inden 28. februar 2018


§ 7.4 - Krav om studieaktivitet

Jf. Bacheloradgangsbekendtgørelsen § 34 og Kandidatadgangsbekendtgørelsen § 20:

Universitetet kan fastsætte regler om, at indskrivningen bringes til ophør for studerende, der ikke har bestået mindst én prøve i en sammenhængende periode på mindst 1 år.


Jf. Eksamensbekendtgørelsen § 20

Universitetet kan fastsætte regler om, at studerende løbende eller for enkelte studieår skal bestå prøver opgjort i ECTS-point (studieaktivitetskrav) for at kunne fortsætte på uddannelsen. Kravet kan fastsættes til prøver med et samlet omfang på højst 45 ECTS-point for hvert studieår. Universitetet skal sikre, at den studerende får mulighed for 3 prøveforsøg i de fag eller fagelementer, som indgår i et eventuelt studieaktivitetskrav. Universitetet kan tillige fastsætte, at et studieaktivitetskrav fraviges, hvis den studerende er iværksætter eller formand i en frivillig organisation under Dansk Ungdoms Fællesråd (DUF). Universitetet kan dispensere fra et studieaktivitetskrav, hvis den studerende er eliteidrætsudøver, eller hvis der foreligger usædvanlige forhold.


Studienævnets supplerende bestemmelser:

Indskrivningen bringes til ophør, når en studerende ikke har bestået mindst én prøve i en sammenhængende periode på mindst 1 år. Deltagelse i studiestartsprøven tæller ikke med som en del af studieaktivitetskravet om beståelse af mindst én prøve i en sammenhængende periode på mindst 1 år. 

Studerende der ikke optjener 30 ECTS pr. semester, varsles med tilbud om vejledning og eventuelle støtteforanstaltninger. Før indskrivningen bringes til ophør, adviseres den studerende herom med angivelse af dato for ophør af indskrivning. 


Studieaktivitetskravet på SDU udmøntes som et såkaldt akkumuleret studieaktivitetskrav. I henhold til SDU’s generelle regler for studieaktivitet skal bachelor- og kandidatstuderende bestå minimum 45 ECTS pr. studieår.


Bestemmelserne i dette afsnit omfatter ikke indskrivning under Åben Uddannelse.


§ 7.5 - Kandidatdelen af 4+4 ph.d.-ordningen

Jf. Ph.d.-bekendtgørelsen § 5

Universitetet kan bestemme, at ph.d.-uddannelsesforløbet påbegyndes i tilknytning til kandidatuddannelsesforløbet, men det skal sikres, at det samlede uddannelsesforløb er af samme omfang og på samme niveau som gældende regler for kandidat- og ph.d.-forløbene. Universitetet fastsætter regler herom. Studerende, der er optaget under disse vilkår, skal have mulighed for at afslutte kandidatuddannelsen.


Jf. Uddannelsesbekendtgørelsen § 7

Studerende, som sideløbende er indskrevet på en kandidat- og ph.d.-uddannelse, skal årligt tilmeldes uddannelseselementer på kandidat- og ph.d.-uddannelsen, så tilmeldingen samlet følger SDU’s regelsæt for tilmelding til fag og prøver. 


§ 7.6 - Orlov

Jf. Bacheloradgangsbekendtgørelsen § 36 og Kandidatadgangsbekendtgørelsen § 22

Studerende kan få orlov fra en uddannelse efter regler, der fastsættes af universitetet. Studerende kan i orlovsperioden ikke deltage i undervisningen inden for den pågældende uddannelse. Den studerende kan ikke deltage i eksaminer eller prøver inden for uddannelsen i det semester eller tilsvarende, hvor den studerende har eller har haft orlov.


Studienævnets supplerende bestemmelser:

Studienævnet henholder sig til, at studerende kan søge orlov fra uddannelsen efter ’Regler om orlov for studerende ved SDU’.


§ 7.7 - Deltagerbegrænsning

Jf. Uddannelsesbekendtgørelsen § 7

Universitetet fastsætter i studieordningen regler om tilmelding til fag eller fagelementer og om udvælgelseskriterier til valgfag. Universitetet anvender faglige kriterier som udvælgelseskriterier. Hvis det ikke er muligt at fastsætte faglige kriterier, kan universitetet anvende lodtrækning som udvælgelseskriterium. Universitetet må ikke anvende alder som udvælgelseskriterium.


Studienævnets supplerende bestemmelser:

Enkelte valgfri kurser, der udbydes af Det Naturvidenskabelige Fakultet, har deltagerbegrænsning. Hvis der er flere tilmeldte til et kursus, end begrænsningen angiver, prioriteres de rettidigt tilmeldte. Principperne for prioriteringen er angivet i den enkelte kursusbeskrivelse for kurser med deltagerbegrænsning.


For ph.d.-kurser gælder det, at ph.d.-studerende til enhver tid vil have førsteprioritet til kurset.


§ 7.8 - Sidefag, tilvalg og valgfag

Jf. Uddannelsesbekendtgørelsen §§ 16 og 22

Universitetet fastsætter i studieordningen for den enkelte uddannelse valgfag på mindst 10 ECTS-point.


Studienævnets supplerende bestemmelser:

Uddannelserne under Det Naturvidenskabelige Studienævn omfatter valgfag på mindst 10 ECTS-point. Valgfag defineres som udgangspunkt som alle kurser, der udbydes af Det Naturvidenskabelige Fakultet, og som ikke er obligatoriske på det valgte studium. Valgfag kan defineres mere specifikt i de fagspecifikke studieordninger, ligesom der kan være anført begrænsninger i de enkelte kursusbeskrivelser.


Kurser, hvor der er sammenfald med konstituerende fagelementer (herunder støttefag), eller hvor der er sammenfald med allerede beståede fagelementer, kan ikke godkendes som valgfag eller meritoverføres til uddannelsen. 


Kurser på bachelorniveau, der ligger inden for det centrale fags område, kan ikke godkendes som valgfag eller meritoverføres til kandidatuddannelsen.


Den studerende har pligt til at tilmelde sig valgfag på det relevante studietrin svarende til det antal ECTS, der fremgår af det fagspecifikke studieforløb. Tilmeldingen foregår via SDU Student Selvbetjening (https://sso.sdu.dk/) inden for den fastsatte tidsfrist. Tilmelding til undervisningen giver adgang til kursets side i e-learn.sdu.dk.


Studerende har mulighed for at foretage omvalg af valgfag efter tilmeldingsperioden, dog senest tre uger efter semesterstart. Omvalg forudsætter, at det nye valgfag har samme ECTS-værdi som det oprindeligt valgte valgfag, at der er plads på det ønskede kursus, og at der endnu ikke har været afholdt prøveelementer i nogen af kurserne.


Framelding fra valgfag kan ikke finde sted, og der er brugt et prøveforsøg, hvis den studerende ikke deltager i prøven. 


Studerende kan søge Det Naturvidenskabelige Studienævn om udskiftning af valgfag ved særlige omstændigheder. Udskiftning kan ikke finde sted, hvis den studerende har aflagt et eksamensforsøg i valgfaget, som der søges udskiftning af.


§ 8 - Dispensation og klagemuligheder

§ 8.1 - Dispensation fra regler, fastsat af universitetet

Jf. Uddannelsesbekendtgørelsen § 33

Universitetet kan, når det er begrundet i usædvanlige forhold, dispensere fra de regler i studieordningen, der alene er fastsat af universitetet.


§ 8.2 - Klage over eksamen

Jf. Eksamensbekendtgørelsen § 34

Klager over prøver eller anden bedømmelse, der indgår i eksamen, indgives af den studerende til universitetet. Klagen skal være skriftlig og begrundet. Klagen skal indgives senest 2 uger efter, at bedømmelsen er meddelt. Fristen løber dog tidligst fra den dato, der er oplyst for meddelelsen af bedømmelsen.


Studienævnets supplerende bestemmelser:

Klager indsendes til nat-klager@sdu.dk. Der henvises til Det Naturvidenskabelige Fakultets informationsside om eksamensklager.


§ 8.3 - Klage over universitetets afgørelser

Jf. Uddannelsesbekendtgørelsen § 40

Universitetets afgørelser, for så vidt angår afslag eller delvis afslag på merit for beståede danske uddannelseselementer og forhåndsmerit for danske eller udenlandske uddannelseselementer, kan indbringes for et meritankenævn efter reglerne i bekendtgørelse om ankenævn for afgørelser om merit i universitetsuddannelser (meritankenævnsbekendtgørelsen).


Jf. Uddannelsesbekendtgørelsen § 42

Universitetets afgørelser efter denne bekendtgørelse kan indbringes for Styrelsen for Videregående Uddannelser af studerende, når klagen vedrører retlige spørgsmål. Fristen for indgivelse af klage er 2 uger fra den dag, afgørelsen er meddelt klageren. Klagen indgives til universitetet, der afgiver en udtalelse. Klageren skal have lejlighed til at kommentere universitetets udtalelse inden for en frist af mindst 1 uge. Universitetet sender klagen til styrelsen vedlagt udtalelsen og klagerens eventuelle kommentarer.


Jf. Eksamensbekendtgørelsen §§ 38, 39 og 43

En klager, der ikke har fået medhold i en eksamensklage, kan indbringe universitetets afgørelse af faglige spørgsmål for et af universitetet nedsat ankenævn, der træffer afgørelse. Klageren indgiver anken til universitetet. Anken skal være skriftlig og begrundet, og den skal indgives senest 2 uger efter, at universitetets afgørelse er meddelt klageren. Universitetet giver hurtigst muligt klageren meddelelse om ankenævnets afgørelse. Går afgørelsen ud på tilbud om ombedømmelse eller omprøve, skal klageren informeres om, at ombedømmelse eller omprøve kan resultere i en lavere karakter. Ankenævnets afgørelse kan ikke indbringes for anden administrativ myndighed.


§ 9 - Uddannelsens forankring

§ 9.1 - Hjemmel

Uddannelserne under Det Naturvidenskabelige Fakultet er tilrettelagt med hjemmel i følgende bekendtgørelser:


•Uddannelsesbekendtgørelsen: Bekendtgørelse nr. 1328 af 15. november 2017 om bachelor- og kandidatuddannelser ved universiteterne

•Eksamensbekendtgørelsen: Bekendtgørelse nr. 1062 af 30. juni 2016 om eksamen og censur ved universitetsuddannelser

•Karakterbekendtgørelsen: Bekendtgørelse nr. 114 af 3. februar 2015 om karakterskala og anden bedømmelse ved uddannelser på Uddannelses- og Forskningsministeriets område

•Bacheloradgangsbekendtgørelsen: Bekendtgørelse nr. 110 af 30. januar 2017 om adgang til bacheloruddannelser ved universiteterne 

•Kandidatadgangsbekendtgørelsen: Bekendtgørelse nr. 111 af 30. januar 2017 om adgang til kandidatuddannelser ved universiteterne

•Talentbekendtgørelsen: Bekendtgørelse nr. 597 af 8. marts 2015 om talentinitiativer på Uddannelses- og Forskningsministeriets område

•Ph.d.-bekendtgørelsen: Bekendtgørelse nr. 1039 af 27. august 2013 om ph.d.-uddannelsen ved universiteterne og visse kunstneriske uddannelsesinstitutioner


§ 9.2 - Studienævn

Det Naturvidenskabelige Studienævn

§ 9.3 - Censorkorps

Censorkorps for biologi

§ 9.4 - Koder

Ingen STO-kode fundet

§ 9.6 - Gældende for studerende optaget fra og med

01-09-2017

§ 9.7 - Dato for godkendelse i studienævnet

16-05-2018

§ 9.8 - Dato for Dekanens godkendelse

§ 10 - Terminologi

§ 10.1 - Uddannelsens terminologi

ECTS og arbejdsbelastning

ECTS står for European Credit Transfer System. ECTS-point er en angivelse af den tids- eller arbejdsmæssige belastning ved et uddannelsesforløb. 

60 ECTS-point svarer til ét års fuldtidsstudium. 1 ECTS-point svarer til en arbejdsbelastning mellem 25-30 timer. ECTS- point kan meritoverføres både nationalt og internationalt.