Studieordning for Bachelor (BA) i international virksomhedskommunikation i engelsk og tysk
Bachelor (BA) i international virksomhedskommunikation i engelsk og spansk
Bachelor (BA) i international virksomhedskommunikation i tysk og spansk

Studienævn for International virksomhedskommunikation
Uddannelsestitler:
  • Bachelor (BA) i international virksomhedskommunikation i engelsk og tysk
  • Bachelor of Arts (BA) in International Business Communication in English and German
  • Bachelor (BA) i international virksomhedskommunikation i engelsk og spansk
  • Bachelor of Arts (BA) in International Business Communication in English and Spanish
  • Bachelor (BA) i international virksomhedskommunikation i tysk og spansk
  • Bachelor of Arts (BA) in International Business Communication in German and Spanish
ECTS-point: 180
Byer: Odense
Terminer: Efterår
Ikrafttrædelsesdato: 01-09-2018
Gældende for studerende optaget fra og med: 01-09-2016

Version: Arkiv

§ 1 - Beskrivelse af uddannelsen

§ 1.1 - Stamblad

Bekendtgørelser

Bekendtgørelse om bachelor- og kandidatuddannelser ved universiteterne (uddannelsesbekendtgørelsen)

Bekendtgørelse om eksamen og censur ved universitetsuddannelser (eksamensbekendtgørelsen)

Bekendtgørelse om karakterskala og anden bedømmelse ved uddannelser på Uddannelses- og Forskningsministeriets område (karakterbekendtgørelsen)

Bekendtgørelse om adgang til kandidatuddannelser ved universiteterne og de videregående kunstneriske uddannelsesinstitutioner på Uddannelses- og Forskningsministeriets område (BEK nr 1497 af 12/12/2017)

Sprog

Dansk

§ 1.2 - Uddannelsens formål, herunder evt. faglig profil og specialiseringer

Bacheloruddannelsen i International Virksomhedskommunikation 
Bacheloruddannelsen i International Virksomhedskommunikation er et fuldtidsstudium, der udgør 180 ECTS. Den studerende opnår en erhvervskompetence som bachelor (BA) og en faglig kompetence, der giver ret til at søge ind på en kandidatuddannelse.

Kompetencebeskrivelse
Formålet med bacheloruddannelsen i International Virksomhedskommunikation er at give den studerende kvalifikationer gennem fagspecifik og fagrelateret kunnen, viden og metode.

Formålet med bacheloruddannelsen er, dels at give den studerende en grundlæggende og målrettet erhvervskompetence til som bachelor at løse kommunikations- og mediemæssige opgaver på et fremmedsprog (engelsk, spansk eller tysk) og dansk i alle typer af virksomheder, dels at give den studerende faglige kompetencer til at kunne studere videre på en kandidatuddannelse. 

Uddannelsens kompetencemål opdeles i generelle og fagspecifikke kompetencemål. De generelle kompetencemål er de overordnede kompetencemål dimittenden har efter afslutning af uddannelsen, mens de fagspecifikke kompetencemål relaterer sig til uddannelsens kernefaglighed. Iht. ”Ny dansk kvalifikationsramme for videregående uddannelse” opdeles kompetencemål i viden, færdigheder og kompetencer:

Generelle kompetencemål:

Dimittenden skal

  1. kunne afgrænse og definere et fagligt problem på et videnskabeligt niveau
  2. kunne undersøge, analysere og løse faglige problemer ved hjælp af relevante faglige teorier og metoder samt relatere dette til aktuel forskning
  3. kunne systematisere kompleks viden og data samt selektere og prioritere forhold, der er væsentlige for emnet
  4. kritisk kunne vurdere fagets forskellige teorier og metoder
  5. have en præcis og konsekvent begrebsanvendelse
  6. kunne argumentere på et grundlæggende videnskabeligt grundlag
  7. kunne indgå i en dialog på et fagligt grundlag
  8. kunne fokusere og skabe sammenhæng i løsning af opgaver
  9. tage kritisk stilling til alle benyttede kilder og dokumentere disse ved hjælp af referencer, noter og bibliografi
  10. anvende et sprog – skriftligt og/eller mundtligt – der er emneorienteret, klart, præcist og korrekt
  11. formidle faglige problemstillinger og løsningsmodeller, således at det bliver relevant og forståeligt for forskellige målgrupper
  12. kunne håndtere komplekse og udviklingsorienterede situationer og kunne indgå i et samarbejde, herunder at kunne modtage og give konstruktiv kritik
  13. kunne arbejde selvstændigt, disciplineret, struktureret og målrettet, herunder også kunne overholde deadlines og formalia
  14. anvende IT som et redskab i forbindelse med såvel informationssøgning som mundtlig og skriftlig formidling
  15. kunne forstå og anvende faglige tekster på engelsk og på de skandinaviske sprog

Sammenhængen mellem kvalifikationsrammen for videregående uddannelser, uddannelsens kompetencemål og de enkelte fagelementers læringsmål fremgår af bilag 1. Uddannelsens faglige kompetencemål fremgår under Profiler.

§ 1.3 - Didaktisk, pædagogisk grundlag og kontakt til forskningsmiljø

Studerendes mulighed for kontakt til relevant forskningsmiljø
Uddannelsens discipliner har en fagansvarlig forsker og er forankret i forskningsmiljøer på Institut for Sprog og Kommunikation, Institut for Kulturvidenskaber og Institut for historie. Forskernes aktuelle forskning inddrages hyppigt i undervisning og vejledning, forskningsgrupperne holder jævnligt møder, workshops og symposier, som de studerendes inviteres til at deltage i.


Humanioramodellen for aktiv læring og aktiverende undervisning
Humanioramodellen er en platform for udvikling og udformning af aktiverende undervisning og aktiv læring på det Humanistiske Fakultet. Hermed udmønter humanioramodellen Syddansk Universitets principper for uddannelse: aktiverende undervisning og aktiv læring. Modellen tager udgangspunkt i, at aktiv læring realiseres gennem deltagelse i flere forskellige former for undervisning og aktiviteter. Den viser samtidig, hvordan undervisningen kan være aktiverende på forskellig vis.


Humanioramodellen baserer sig på, at forskellige former for undervisningsaktiviteter foregår i forskellige ”rum”, der defineres af underviseres og studerendes respektive roller og ansvar.  Modellen synliggør, at den studerende har forskellige opgaver og roller i løbet af sit studium, herunder at deltage i forskellige aktiviteter og bidrage med en varietet af leverancer.

Studerendes studieaktiviteter organiseres og rammesættes i fire rum:


Underviseren planlægger og gennemfører aktiverende undervisning, herunder

  • involverer alle fire rum under hensyntagen til det enkelte fags målbeskrivelse
  • tydeliggør hvilket ansvar studerende har i forhold til deltagelse i de forskellige rum
  • støtter studerendes tilegnelse af studiekompetence til at arbejde i de forskellige rum

Underviseren reflekterer således over hvilke aktiviteter, der kan foregå i de fire rum, og hvordan aktiviteterne hænger sammen med fagets mål og udprøvning. Uddannelsens ledelse sikrer, at de studerende samlet set har aktiviteter i alle fire rum i hvert semester, samt at undervisernes særlige kompetencer og styrkeområder udnyttes bedst muligt i implementeringen af modellen.

Modellen synliggør, at studerende har forskellige former for ansvar, opgaver og roller knyttet til deltagelse i de forskellige studieaktiviteter. Det forventes, at den studerende leverer forskellige typer produkter og ydelser i de forskellige rum. Den studerende bliver således bevidst om og fortrolig med forskellige studieaktiviteter og opgaveformer.

Undervisningsrum, hvor underviser har planlægningsansvar og er til stede
Dette undervisningsrum vil typisk indeholde forelæsninger og holdundervisning med aktiverende elementer, ekskursioner og workshops, hvor studerende deltager aktivt ved for eksempel at stille spørgsmål, reflektere, tage noter og bidrage til diskussioner i grupper og i plenum.
Her kan eksempelvis summemøder, refleksionsspørgsmål, quizzes, udfærdigelse af begrebskort, mm. være aktiverende elementer, som underviseren kan gøre brug af.

Studierum, hvor underviser har planlægningsansvar, men ikke er til stede
Dette studierum vil typisk kunne indeholde gruppearbejde, øvelser, opgaveløsning og tilsvarende aktiviteter, som er rammesat af underviseren, og hvor den studerende deltager aktivt.
Eksempler på aktiviteter kan være arbejde med arbejdsspørgsmål til pensum, logbøger, bidrag til blogs eller wikier, indsamling af materiale til egen eller gruppes portfolio, feltarbejde mm.

Undervisningsrum, hvor underviser er til stede, men studerendende har planlægningsansvar for konkrete delaktiviteter
Dette undervisningsrum vil typisk kunne indeholde gruppeoplæg, vejledning og spørgetimer og lignende aktiviteter inden for rammerne af kurset. Den studerende deltager aktivt ved for eksempel at afholde studenteroplæg, respondere på medstuderendes oplæg evt. med varierende opponentroller, tage initiativ til og forberede vejledning. I alle tilfælde kan der være tale om individuelt såvel som gruppebaseret arbejde.
Dette undervisningsrum kan eksempelvis rumme gruppeoplæg, flipped classroom, peerfeedback, case- og problembased learning, projektvejledning og spørgetimer.

Studierum, hvor studerende har planlægningsansvar, og underviser ikke er til stede
Dette studierum indeholder den studerendes selvstændige studier, aktiv deltagelse i selvorganiserede læsegrupper og fælles eksamensforberedelse, udarbejdelse af opgaver og andre studieprodukter.

Humanioramodellen er en overordnet model, som gælder for alle uddannelser, som er hjemmehørende under Det Humanistiske Fakultet. Modellen er både en beskrivelse af eksisterende praksis på de humanistiske uddannelser, hvor aktiverende pædagogiske former allerede spiller en stor rolle, og et pejlepunkt i forhold til den videre udvikling af undervisningen på fakultetet. Studienævnet for den enkelte uddannelse afgør i detaljen, hvordan modellen kommer til udtryk i den pågældende uddannelse.

§ 3 - Struktur og progression

§ 3.1 - Overordnet opbygning og struktur

Bacheloruddannelsen i International Virksomhedskommunikation består af 

Obligatoriske fællesfag inkl. valgfag: 45 ECTS
Engelsk: 60 ECTS
Tysk: 60 ECTS

Bachelorprojekt: 15 ECTS

I alt 180 ECTS 

Der indgår 15 ECTS valgfag.

Fagsammensætningen fremgår af Profiler.

§ 3.2 - Studieforløb

BA International Virksomhedskommunikation 180 ECTS engelsk/tysk, Optag: 2018

BA International Virksomhedskommunikation 180 ECTS engelsk/tysk, Optag: 2017

BA International Virksomhedskommunikation 180 ECTS engelsk/tysk, Optag: 2016

BA International Virksomhedskommunikation 180 ECTS spansk/tysk, Optag: 2017

BA International Virksomhedskommunikation 180 ECTS spansk/tysk, Optag: 2016

BA International Virksomhedskommunikation 180 ECTS engelsk/spansk, Optag: 2017

BA International Virksomhedskommunikation 180 ECTS engelsk/spansk, Optag: 2016

§ 3.3 - Sammenhæng mellem adgangskrav og uddannelsens første år

Undervisningen på uddannelsens første semestre er i stort omfang lagt an på at skabe kontinuitet i forhold til de sproglige kompetencer, som den studerende måtte have tilegnet sig fra de gymnasiale uddannelser. Særligt fokuseres der i starten på at bibringe den studerende færdigheder og kompetencer inden for dansk og fremmedsproget, hvor discipliner i dansk sprog og grammatik samt skriftlig og mundtlig sprogfærdighed på fremmedsproget tager udgangspunkt i at videreudvikle den studerendes adgangsgivende kompetencer. Sideløbende hermed gives en indføring i fremmedsprogsområdets historie, kultur og samfundsforhold.

I uddannelsens kommunikationsdel gives på første semester i faget Organisationsteori en grundig indføring i organisationsteori sideløbende med en indføring i organisationers skriftlige kommunikation i faget Tekstanalyse og tekstproduktion, inden der de følgende semestre gennemgås henholdsvis organisationers visuelle kommunikation i faget Visuel analyse og design og organisationers mundtlige kommunikation i faget Interpersonel kommunikation.

Endvidere introducerer faget Kommunikations- og videnskabsteori de studerende til centrale videnskabsteoretiske positioner, der knytter an til den elementære videnskabsteori og metodelære, som med gymnasiereformen indgår i de gymnasiale uddannelser, men derudover sigter disciplinen mod at sætte de studerende i stand til at reflektere mere selvstændigt og kritisk over forholdet mellem de enkelte videnskabers metode, videnskabsteoretiske positioner og argumenter. 

Undervisningen i uddannelsens første semestre tager udgangspunkt i velkendte læringsformer fra gymnasiet, som forelæsninger, faste afleveringsopgaver, porteføljeafleveringer, øvelsesgennemgang, holddiskussioner og workshops. Ved uddannelsens start etableres obligatoriske studiegrupper, som sædvanligvis varer hele studietiden.

§ 4 - Fagbeskrivelser

§ 4.1 - Fagbeskrivelser

Profilopdelte fagbeskrivelser 

BA International Virksomhedskommunikation 180 ECTS engelsk/tysk, Optag: 2018

BA International Virksomhedskommunikation 180 ECTS engelsk/tysk, Optag: 2017

BA International Virksomhedskommunikation 180 ECTS engelsk/tysk, Optag: 2016

BA International Virksomhedskommunikation 180 ECTS spansk/tysk, Optag: 2017

BA International Virksomhedskommunikation 180 ECTS spansk/tysk, Optag: 2016

BA International Virksomhedskommunikation 180 ECTS engelsk/spansk, Optag: 2017

BA International Virksomhedskommunikation 180 ECTS engelsk/spansk, Optag: 2016

§ 5 - Bestemmelser om prøver

§ 5.1 - Studiestartsprøven

Generelle bestemmelser om studiestartsprøven
Studiestartsprøven skal afholdes senest 2 måneder efter uddannelsens studiestart, og resultatet skal være meddelt den studerende senest 2 uger efter prøvens afholdelse. Hvis prøven ikke er godkendt, har den studerende mulighed for at deltage i en omprøve, der afholdes senest 3 måneder efter uddannelsens studiestart. Den studerende har 2 prøveforsøg til at bestå studiestartsprøven.


Uddannelsesspecifikke bestemmelser om studiestartsprøven
Se fagbeskrivelse for studiestartsprøven.

§ 5.2 - Førsteårsprøven

Generelle bestemmelser om førsteårsprøven
Ifølge eksamensbekendtgørelsen skal den studerende for at kunne fortsætte uddannelsen inden udgangen af 1. studieår efter studiestart, have deltaget i den(de) prøve(r), der ifølge studieordningens faglige del indgår i 1. årsprøven.


På studier udbudt af Det Humanistiske Fakultet skal førsteårsprøven være bestået senest inden udgangen af 1. studieår efter studiestart for at den studerende kan fortsætte uddannelsen. Der henvises til eksamensbekendtgørelsens §§ 17 – 19.

For de fag, der er placeret på uddannelsens 1. semester, udbydes 1. og 2. prøveforsøg ved vintereksamen, og 3. prøveforsøg i den efterfølgende sommertermin.

Jf. § 17 stk. 3 i Eksamensbekendtgørelsen udbydes der udelukkende 1. og 2. prøveforsøg ved sommereksamen for de fag, der er placeret på uddannelsens 2. semester.


Uddannelsesspecifikke bestemmelser om førsteårsprøven
Den studerende skal deltage i nedenstående prøver inden udgangen af første studieår efter studiestart. Prøver, som indgår i førsteårsprøven, skal senest bestås inden udgangen af den studerendes første studieår efter studiestart, for at den studerende kan fortsætte uddannelsen. 

Følgende discipliner indgår i førsteårsprøven:

Fællesfag:
Dansk sprog og grammatik 
Markedskommunikation

Engelsk:
Engelsk skriftlig sprogfærdighed 2 
Sprog og samfund: USA

Tysk:
Skriftlig kommunikation 2 Tysk
Mundtlig kommunikation 2 Tysk

§ 5.3 - Stave- og formuleringsevne ved større opgaver

Ved bedømmelsen af bachelorprojekt og andre størrre skriftlige opgaver skal der ud over det faglige indhold også lægges vægt på den studerendes stave- og formuleringsevne, uanset hvilket sprog eksamenspræstationen er affattet på.
 
Sprogbehandlingen i de skriftlige prøver eller i bachelorprojektet indgår i helhedsbedømmelsen af den pågældende præstation, idet det faglige indhold dog skal vægtes tungest.

§ 5.4 - Interne eller eksterne prøver

Prøverne kan enten være eksterne eller interne.

Eksterne prøver bedømmes af én eller flere eksaminatorer og af én eller flere censorer, der er beskikket af Styrelsen for Videregående Uddannelse.

Interne prøver bedømmes af én eller flere undervisere (eksaminatorer) udpeget af universitetet blandt underviserne på universitetet.
 
For skriftlige stedprøver og skriftlige hjemmeopgaver, der bedømmes med bestået/ikke-bestået, gælder det at der kun medvirker en medbedømmer, såfremt en underviser har bedømt opgaven til ikke-bestået, eller såfremt underviseren er i tvivl om bedømmelsen. Dette gælder uanset, at det fremgår af eksamensbestemmelserne i de individuelle disciplinbeskrivelser, at det er en ”intern prøve med to eksaminatorer”.

§ 5.5 - Undervisnings- og eksamenssprog

Undervisnings- og eksamenssproget er i udgangspunktet dansk for uddannelser der udbydes på dansk, med mindre andet er nævnt i fagbeskrivelsen for den enkelte disciplin. Såfremt bemanding af undervisningen nødvendiggør dette, eller såfremt det er nødvendigt at tage hensyn til internationale studerendes deltagelse i undervisningen, kan studienævnet beslutte, at undervisnings- og/eller eksamenssproget i særlige tilfælde kan være et fremmedsprog.

Undervisnings- og eksamenssproget er i udgangspunktet engelsk for uddannelser der udbydes på engelsk, med mindre andet er nævnt i fagbeskrivelsen for den enkelte disciplin.

I uddannelser, der udbydes på dansk, aflægges prøverne på dansk, medmindre prøvens formål er at dokumentere den studerendes færdigheder i et fremmedsprog. Prøverne kan dog aflægges på svensk eller norsk i stedet for dansk, medmindre det er en del af prøvens formål at dokumentere færdigheder i dansk.

Hvis undervisningen i et fag har været afholdt på et fremmedsprog, aflægges prøven på dette sprog jf. studieordningens faglige del, medmindre det er en del af prøvens formål at dokumentere den studerendes færdigheder i dansk. Studienævnet kan dog træffe anden beslutning herom, jf. eksamensbestemmelserne for det enkelte fag.

Studienævnet kan i øvrigt, hvor forholdene gør det muligt, tillade studerende, der ønsker det, at aflægge en prøve på et fremmedsprog. Dette gælder dog ikke, hvis det er en del af prøvens formål at dokumentere færdigheder i dansk eller i et bestemt andet fremmedsprog.

§ 5.6 - Undervisnings- og prøveformer

Grundlag for valg af undervisnings- og prøveformer
Der arbejdes på uddannelsen med en række forskellige undervisnings- og prøveformer, som hver især er afstemt i forhold til de læringsmål, der er sat for de enkelte fag. I fag med et styrket fokus på tilegnelse af en specifik faglig viden, er undervisningen typisk holdundervisning eller forelæsninger kombineret med øvelser, og eksamensformen kan både være skriftlige opgaver og mundtlig eksamen, der udprøver de studerendes tilegnelse og selvstændige viderebearbejdelse af den pågældende viden. I fag med et tydeligt fokus på færdigheder (selvfølgelig understøttet af viden og kompetence), arbejdes der typisk løbende i undervisningen med disse færdigheder, fx i form af portefølje. Sigtet er at skabe sammenhæng mellem læringsmål, arbejdsformer, undervisningsformer og eksamenstype.


Beskrivelse/definition af undervisnings- og prøveformer
Undervisningsdeltagelse: Prøver, der aflægges ved undervisningsdeltagelse, forudsætter aktiv, regelmæssig og tilfredsstillende deltagelse i den pågældende undervisning. Ved aktiv forstås, at man deltager i de med undervisningen forbundne aktiviteter (almindelig forberedelse, mundtlige oplæg, mindre skriftlige opgaver, etc). Underviseren specificerer ved undervisningens start, hvad der forstås ved aktiv deltagelse, herunder hvor mange opgaver der skal udarbejdes. Med regelmæssig forstås deltagelse i mindst 80 % af de udbudte timer. Med tilfredsstillende forstås, at de skriftlige oplæg og opgaver bedømmes til bestået.

Hjemmeopgave: Hjemmeopgaver kan være bundne eller frie hjemmeopgaver. Bundne hjemmeopgaver betyder, at opgaveformuleringen udarbejdes af underviseren, og at formuleringen tager udgangspunkt i semestrets pensum. Frie hjemmeopgaver betyder, at den studerende med udgangspunkt i semestrets pensum – skriftligt og/eller mundtligt – fremlægger et selvstuderet emne med inddragelse af selvlæst litteratur. Opgaveformuleringen skal godkendes af underviseren. Se de nærmere beskrivelser for hjemmeopgaverne under de pågældende discipliner. 

Synopsis: En synopsis er en »udvidet disposition« over et selvvalgt af underviseren godkendt emne, der skal ligge inden for rammerne af det i undervisningen behandlede stof. »Udvidet disposition« betyder, at der må være tilføjet vigtige citater og stikord til de enkelte punkter i dispositionen, som den studerende ved eksaminationen kan tage udgangspunkt i. Synopsis skal inddrage selvstuderet litteratur (fra flere kilder), som skal fremgå af en litteraturliste, der afleveres sammen med synopsen. Det er tilladt derudover at inddrage læst (dvs. i løbet af året i undervisningen gennemgået) litteratur. Disse sider skal også være opført på litteraturlisten. Der skal være tale om en realistisk synopsis, dvs. den udarbejdede disposition skal kunne behandles inden for det antal minutter, som eksaminationen totalt varer. Underviseren meddeler, hvilke dokumentationskrav der gælder for selvstuderet materiale. 

§ 5.7 - Særlige bestemmelser vedr. prøver

Overførsel af brugte prøveforsøg ved indskrivning på samme uddannelse eller på en anden uddannelse på SDU 
Ved indskrivning på samme uddannelse eller på en anden uddannelse på SDU vil tidligere brugte prøveforsøg blive overført til den nye uddannelse, såfremt der er tale om identiske fag. Er der brugt 3 prøveforsøg i et fag, kan der ikke ske indskrivning på en uddannelse, hvor det samme identiske fag indgår, medmindre der foreligger en dispensation. Det fremgår af fagbeskrivelserne i studieordningerne, hvis et fag er identisk med fag, der udbydes på andre uddannelser på SDU.

§ 5.8 - Uregelmæssigheder i forbindelse med prøver

Der kan træffes disciplinære foranstaltninger over for studerende ved eksamenssnyd eller forstyrrende adfærd ved eksaminer jf. Regler om disciplinære foranstaltninger over for de studerende ved Syddansk Universitet.

§ 5.9 - Særlige prøvevilkår

Universitetet kan tilbyde særlige prøvevilkår til studerende med fysisk eller psykisk funktionsnedsættelse og til studerende med et andet modersmål end dansk, når universitetet vurderer, at det er nødvendigt for at ligestille disse studerende med andre i prøvesituationen. Det er en forudsætning, at der med tilbuddet ikke sker en ændring af prøvens niveau. Der henvises til § 7 i bekendtgørelse om eksamen og censur ved universitetsuddannelser (eksamensbekendtgørelsen).

§ 5.10 - Forudsætninger for deltagelse i undervisning og prøver

Der er ingen forudsætninger for deltagelse i undervisningen eller prøver med mindre andet er nævnt i beskrivelsen af den enkelte disciplin.

§ 5.11 - Digitale prøver samt hjælpemidler

Digitale prøver
Alle skriftlige stedprøver på universitetet er digitale. Skriftlige stedprøver afvikles således på computer, medmindre andet er angivet i disciplinbeskrivelserne. For skriftlige stedprøver, der afvikles på computer, gælder Syddansk Universitets regelsæt for skriftlige stedprøver.

Hjælpemidler
Det fremgår af eksamensbestemmelserne for de enkelte fag, hvilke hjælpemidler der må anvendes.

Generelt gælder, at

  • alle fildelingstjenester (herunder fx Dropbox, Googledocs, Bb Content System)
  • alle sociale medier (herunder fx Facebook, Messenger)
  • al kommunikation

ALTID er forbudt at bruge under eksamen, uanset om internet er tilladt som hjælpemiddel.

Mundtlige prøver:

Det fremgår af eksamensbestemmelserne hvorvidt hjælpemidlerne må benyttes i forberedelsestiden og/eller under eksaminationen.

  • Ingen hjælpemidler: Man må medbringe skrivematerialer og lommeregner
  • Alle skriftlige hjælpemidler: Man må medbringe bøger, artikler, kompendier, noter, opgavebesvarelser, ordbøger (trykte), lommeregner
  • Alle hjælpemidler minus internet: Man må medbringe (trykte, skrevne og i elektronisk form) bøger, artikler, kompendier, noter, opgavebesvarelser, ordbøger (CD-rom og lignende samt trykte), computer, lommeregner
  • Alle hjælpemidler plus internet (dog ikke kommunikation): Man må medbringe (trykte, skrevne og i elektronisk form) bøger, artikler, kompendier, noter, opgavebesvarelser, ordbøger (CD-rom og lignende samt trykte og online-versioner), lommeregner, computer samt internet

Skriftlige stedprøver:

  • Ingen hjælpemidler: Skrivematerialer (herunder PC uden internetadgang), lommeregner og digital pen
  • Alle hjælpemidler minus internet: (trykte, skrevne og i elektronisk form) Bøger, artikler, kompendier, noter, opgavebesvarelser, ordbøger (CD-rom og lignende samt trykte), lommeregner, digital pen
  • Alle hjælpemidler plus internet: (trykte, skrevne og i elektronisk form) Bøger, artikler, kompendier, noter, opgavebesvarelser, ordbøger (CD-rom og lignende samt trykte og online), lommeregner, digital pen samt internet

§ 5.12 - Individuelle og gruppeprøver

Prøverne tilrettelægges som individuelle prøver eller som gruppeprøver. Ved såvel en individuel prøve som en gruppeprøve skal der foretages en individuel bedømmelse af de studerendes præstationer, og der skal gives individuelle karakterer.

Det fremgår af de enkelte fagbeskrivelser, hvis en prøve er tilrettelagt som en gruppeprøve. Såfremt en prøve er tilrettelagt som en gruppeprøve, fremgår det af fagbeskrivelsen, hvor mange studerende, der højst kan deltage i den enkelte gruppeprøve og om den studerende har mulighed for at vælge en individuel prøve.

Hvis en afleveret skriftlig opgavebesvarelse ikke opfylder krav om individualisering eller formkrav fastsat de enkelte fagbeskrivelser, kan opgavebesvarelsen afvises. Hvis opgavebesvarelsen afvises, skal der ikke gives en bedømmelse og den studerende har brugt et prøveforsøg, jfr. § 24 stk. 3 i eksamensbekendtgørelsen.

Der henvises til eksamensbekendtgørelsens § 4 og til eksamensbestemmelserne i de respektive fagbeskrivelser.

§ 5.13 - Generelle regler vedr. formalia

Sideomfang
Det fremgår af studieordningens faglige del hvilket omfang de enkelte skriftlige eksamensbesvarelser skal have. Omfanget er angivet i normalsider eller antal typeenheder. En normalside svarer til 2400 typeenheder, se nedenfor.

I beregningen af omfanget af normalsider i en given eksamensbesvarelse tælles fra første typeenhed i indledningen til og med sidste typeenhed i konklusionen. Fodnoter medtælles. Tabeller medtælles med antallet af typeenheder.

Følgende medtælles ikke i omfanget:

  • Forside
  • Indholdsfortegnelse
  • Abstract (resumé)
  • Litteraturliste
  • Bilag
Manglende opfyldelse af minimumsangivelsen eller en overskridelse af maksimumangivelsen jf. de enkelte fagbeskrivelser medfører, at eksamensbesvarelsen afvises og den studerende har brugt et forsøg jf. § 24 stk. 3 i Eksamensbekendtgørelsen.

Standardforside
Ved alle skriftlige prøver (herunder også hjemmeopgaver) skal der benyttes standardforsider. Forsiden er tilgængelig på SDU´s e-læringsplatform i forbindelse med aflevering. Manglende brug af forsiden medfører at eksamensbesvarelsen afvises og den studerende har brugt et forsøg jf. § 24 stk. 3 i Eksamensbekendtgørelsen. 

§ 6 - Bestemmelser om merit og fritagelser

§ 6.1 - Startmerit

Studienævnet skal i forbindelse med optagelse behandle ansøgninger om merit jf. henholdsvis § 17 i bekendtgørelse om adgang til bacheloruddannelserne ved universiteterne (bacheloradgangsbekendtgørelse) og § 4 i bekendtgørelse om adgang til kandidatuddannelserne ved universiteterne (kandidatadgangsbekendtgørelse).

§ 6.2 - Forhåndsmerit

Studienævnet skal behandle ansøgninger om forhåndsmerit, såfremt en studerende som del af sin uddannelse ønsker

  1. at tage fag på en udenlandsk videregående uddannelsesinstitution,
  2. at tage fag på andre danske universiteter eller
  3. at tage andre fag på SDU, end dem der indgår i den studieordning, hvorunder den studerende er indskrevet, og som ikke allerede er godkendt af studienævnet som en del af valgfagsudbuddet.

Der henvises til § 38 i bekendtgørelse om bachelor- og kandidatuddannelser ved universiteterne (uddannelsesbekendtgørelsen).

§ 6.3 - Merit

Studienævnet kan i enkelttilfælde bevilge meritoverførsel for fag taget f.eks. ved et andet universitet. Generelle bestemmelser om meritoverførsel skal forelægges dekanen. Der henvises til § 37 i bekendtgørelse om bachelor- og kandidatuddannelser ved universiteterne (uddannelsesbekendtgørelsen).

§ 7 - Bestemmelser om uddannelsens tilrettelæggelse

§ 7.1 - Til- og framelding til undervisning og prøver

For bachelor- og kandidatstuderende samt professionsbachelorstuderende på Det Humanistiske Fakultet gælder Regler for tilmelding til fag og prøver på SDU.

Herudover gælder følgende:
Bachelorstuderende tilmeldes fag på første semester jf. § 3 stk. 2 i Regler for tilmelding til fag og prøver på SDU.

Fag udbydes altid i henhold til nyeste studieordning. Der udbydes en ordinær prøve og en omprøve i umiddelbar tilknytning til undervisningens udbud. Det tredje prøveforsøg udbydes efter næste ordinære udbud af undervisning. Der eksamineres altid efter nyeste studieordning, herunder nyeste pensum.

Jf. § 8 i Regler om tilmelding til fag og prøver på SDU fastlægges 2. og 3. prøveforsøg i fag, der udfases eller ikke længere udbydes, således: studerende der ikke består faget ved den ordinære prøve skal tilmelde sig omprøven (2. prøveforsøg) i samme eksamenstermin eller i umiddelbar forlængelse heraf. Framelding kan ikke finde sted. Studerende der ikke selv tilmelder sig vil blive tilmeldt af universitetet. Studerende, der ikke består faget ved omprøven, skal tilmelde sig det 3. prøveforsøg ved den næstkommende eksamenstermin efter sidste ordinære undervisningsudbud (fx hvis sidste ordinære undervisningsudbud var foråret 2016 udbydes det tredje prøveforsøg ved eksamensterminen vinter 2016/2017). Framelding kan ikke finde sted. Studerende der ikke selv tilmelder sig vil blive tilmeldt af universitetet. Der eksamineres altid i henhold til nyeste studieordning, herunder nyeste pensum.

Reglerne om udfasning af fag og tilmelding til 2. og 3. prøveforsøg er gældende i henhold til ovenstående med mindre andet er fastsat i den enkelte fagbeskrivelse eller i overgangsbestemmelserne for uddannelsen. Se punktet Overgangsordninger.

I de tilfælde, hvor tilmelding til et fag forudsætter, at et tidligere fag er gennemført og bestået, skal den studerende, som ikke har bestået 1. og 2. prøveforsøg, have mulighed for at tilmelde sig omprøve i samme eksamenstermin (3. prøveforsøg). Universitetet skal sikre, at 3. prøveforsøg i forudsætningsfaget ligger forud for den ordinære prøve i det senere fag.

§ 7.2 - Tilladelse til at følge fag på kandidatniveau

Studerende på bacheloruddannelsen kan få lov til at være tilmeldt kandidatfag, mens bacheloruddannelsen afsluttes. Se studieordningen for den relevante kandidatuddannelse for nærmere regler. 

§ 7.3 - Tidsfrist for gennemførsel af studiet

Der henvises til § 5 stk. 2 i bekendtgørelse om bachelor- og kandidatuddannelser ved universiteterne (uddannelsesbekendtgørelsen).

For bachelor- og kandidatstuderende på Det Humanistiske Fakultet gælder SDU’s Regler for seneste afslutning af bachelor-, professionsbachelor og kandidatuddannelser.

§ 7.4 - Krav om studieaktivitet

Der henvises til § 20 i bekendtgørelse om eksamen og censur ved universitetsuddannelser (eksamensbekendtgørelsen)

For studerende optaget på en bachelor- og kandidatuddannelse på Det Humanistiske Fakultet den 1. september 2015 eller senere gælder SDU’s regler for studieaktivitet.

Det følger heraf, at studerende som minimum skal have bestået prøver på i alt 45 ECTS-point hvert studieår. Kravet administreres som et akkumuleret studieaktivitetskrav.

§ 7.5 - Bachelorprojekt

Bachelorprojektet skal demonstrere den studerendes evne til på kvalificeret vis at formulere, analysere og bearbejde problemstillinger inden for et afgrænset fagligt emne.

Emnet for bachelorprojektet godkendes af en vejleder.

Bachelorprojektet skal have en vægt på 15 ECTS. Sideomfanget fremgår af fagbeskrivelsen for bachelorprojektet. Se afsnittet Terminologi for nærmere bestemmelser om, hvad der er inkluderet i sideomfanget.


Bachelorprojektet placeres på studiets 6. semester.

Såfremt der udbydes BA-seminar fremgår det af fagbeskrivelsen for bachelorprojektet.

Der udbydes to ordinære afleveringsfrister med tilhørende omprøve for BA-projekter. Afleveringsfristen for BA-projektet er henholdsvis senest 15. maj ved sommereksamen og 1. december ved vintereksamen. Der udbydes en omprøve ved henholdsvis sommereksamen med afleveringsfrist 15. august og vintereksamen med afleveringsfrist 1. februar. For begge eksamensterminer gælder det, at den studerende skal have deltaget i, dvs. have brugt et eksamensforsøg ved, den ordinære prøve for at kunne deltage i omprøven.

Afleveringsfristen for den ordinære eksamen ved sommereksamen offentliggøres som en del af den samlede eksamensplan.


Vejledning i forbindelse med BA-projektet 

På Humaniora gives der 6 timers vejledning inden aflevering.

De 6 timer omfatter selve vejledningen såvel som den tid vejlederen skal bruge på at forberede sig.  

Hvornår og hvordan vejledningen gives fastsættes i dialog mellem den studerende og vejlederen. Vejlederen skal sikre, at tilbuddet om vejledningen fordeles over hele perioden.

I de tilfælde, hvor den studerende ikke afleverer et BA-projekt eller ikke består BA-projektet, har den studerende ret til ét vejledningsmøde med vejlederen.

Udarbejdes BA-projektet i gruppe gives der 6 timers vejledning til den enkelte studerende.

Eksempel på gruppe med to studerende:
Når to studerende skriver bachelorprojekt sammen, har de stadig 6 timers vejledning hver (6+6). Modtager den ene studerende vejledning i én time, er der forbrugt én time. Modtager to studerende vejledning sammen i én time, har de brugt én time hver (1+1). Forberedelse til vejledning tæller ikke dobbelt. Hvis vejleder fx forbereder sig 1 time til et vejledningsmøde, tæller dette 1 time, uanset om der deltager én eller flere studerende i vejledningsmødet.

I de tilfælde, hvor en gruppe af studerende ikke afleverer et BA-projekt eller ikke består BA-projektet, har gruppen ret til et vejledningsmøde med vejlederen.

Eksempler på hvordan vejledning kan planlægges:

  • Enten 3 møder af en times varighed spredt ud over hele periode.
  • Eller 1 møde af en times varighed før godkendelse af emne, 2 møder af en times varighed spredt ud over perioden efter godkendelse af emne.
  • Eller 2 møder af 30 minutters varighed før godkendelse af emne, 2 møder af en times varighed efter godkendelse af emne.

§ 7.6 - Valgfag

Det generelle mål er at styrke og udvide de kompetencer, den studerende opnår i de obligatoriske kurser. De specifikke mål vil fremgå af fagbeskrivelserne for de aktuelt udbudte valgfag.

Valgfag kan principielt tages ved en hvilken som helst højere læreanstalt i Danmark eller udlandet, når blot indholdet er af relevans for International Virksomhedskommunikation. Hvis en studerende ønsker at tage et valgfag ved en anden højere læreanstalt eller et andet studienævn under det humanistiske fakultet, skal vedkommende henvende sig til studienævnet for International Virksomhedskommunikation og sikre sig, at valgfaget kan godkendes.

Vægtningen/omfang:

  • Engelsk/tysk: 15 ECTS

§ 7.7 - Talent


§ 8 - Dispensation og klagemuligheder

§ 8.1 - Dispensation fra regler, fastsat af universitetet

Studienævnet kan, når det er begrundet i usædvanlige forhold, dispensere fra de regler i studieordningen, der alene er fastsat af universitetet.

§ 8.2 - Klage over prøver mv.

Klage over prøver eller anden bedømmelse, der indgår i eksamen, skal indbringes for dekanen senest 2 uger efter, at resultatet af eksamen er bekendtgjort. Klagen skal være skriftlig og begrundet.

§ 8.3 - Klage over universitetets afgørelser

I henhold til § 42 i bekendtgørelse om bachelor- og kandidatuddannelser ved universiteterne (uddannelsesbekendtgørelsen) kan universitetets afgørelser efter denne bekendtgørelse indbringes for Styrelsen for Forskning og Uddannelse af studerende, når klagen vedrører retlige spørgsmål. Fristen for indgivelse af klage er 2 uger fra den dag, afgørelsen er meddelt klageren. Klagen indgives til universitetet, der afgiver en udtalelse. Klageren skal have lejlighed til at kommentere universitetets udtalelse inden for en frist af mindst 1 uge. Universitetet sender klagen til styrelsen vedlagt udtalelsen og klagerens eventuelle kommentarer.

§ 9 - Uddannelsens forankring

§ 9.1 - Studienævn

Studienævn for International virksomhedskommunikation

§ 9.2 - Censorkorps

Erhvervskommunikation og -sprog

§ 9.3 - Ikrafttrædelsesdato

01-09-2018

§ 9.4 - Gældende for studerende optaget fra og med

01-09-2016

§ 9.5 - Dato for godkendelse i studienævnet

09-11-2018

§ 9.6 - Dato for Dekanens godkendelse

12-11-2018

§ 9.7 - Overgangsordninger

Aktuelle overgangsordninger for uddannelsen fremgår af studieforløbene for de relevante årgange under punktet Profiler.

§ 10 - Terminologi

§ 10.1 - Uddannelsens terminologi

Afleveringsfrister
Alle afleveringsfrister for eksamensopgaver, specialer og BA-projekter offentliggøres i studiets samlede eksamensplan. Såfremt afleveringsfristen falder på en lørdag, søndag eller helligdag betragtes førstkommende hverdag som rettidig aflevering.

ECTS
ECTS, det europæiske meritoverførselssystem, er oprettet under Erasmus-programmet. ECTS-point er en værdi, der tillægges en kursusenhed med henblik på at beskrive den samlede arbejdsindsats, som kræves fra den studerende for at gennemføre denne, i form af undervisningsdeltagelse, forberedelse, evt. opgaveskrivning, eksamensforberedelse mv. 60 ECTS-points svarer til 1 årsværk og til 1680 arbejdstimer for den studerende. Et undervisningsfag på 10 ECTS-point svarer således til 280 arbejdstimer.

Normalside
1 normalside (ns.) = 2400 typeenheder

Time

1 undervisningstime er 45 minutter.

Typeenhed
Herved forstås ethvert typografisk element, dvs. ikke blot bogstaver og tal, men også interpunktionstegn og mellemrum.