Studieordning for Bachelor i biomedicin
- Bachelor i biomedicin
§ 1 - Beskrivelse af uddannelsen
§ 1.1 - Stamblad
Uddannelsestitler
Bachelor i biomedicin (bachelor (BSc))Bekendtgørelser
Bekendtgørelse om ændring af bekendtgørelse om bachelor- og kandidatuddannelser ved universiteterne (uddannelsesbekendtgørelsen) (BEK nr 258 af 19/03/2019)
Bekendtgørelse om ankenævn for afgørelser om merit i universitetsuddannelser (meritankenævnsbekendtgørelsen) (BEK nr 1517 af 16/12/2013)
Bekendtgørelse om ændring af bekendtgørelse om bachelor- og kandidatuddannelser ved universiteterne (uddannelsesbekendtgørelsen) (BEK nr 876 af 26/08/2019)
Bekendtgørelse om ændring af bekendtgørelse om eksamen og censur ved universitetsuddannelser (eksamensbekendtgørelsen) (BEK nr 1080 af 28/08/2018)
Bekendtgørelse om talentinitiativer på de videregående uddannelser på Uddannelses- og Forskningsministeriets område (talentbekendtgørelsen) (BEK nr 597 af 08/03/2015)
Bekendtgørelse om bachelor- og kandidatuddannelser ved universiteterne (uddannelsesbekendtgørelsen)
Bekendtgørelse om karakterskala og anden bedømmelse (BEK nr 262 af 20/03/2007)
Bekendtgørelse om ændring af bekendtgørelse om adgang til bacheloruddannelser ved universiteterne og de videregående kunstneriske uddannelsesinstitutioner på Uddannelses- og Forskningsministeriets område (BEK nr 263 af 19/03/2019)
Bekendtgørelse om eksamen og censur ved universitetsuddannelser (eksamensbekendtgørelsen) (BEK nr 1062 af 30/06/2016)
Bekendtgørelse om ændring af bekendtgørelse om adgang til bacheloruddannelser ved universiteterne og de videregående kunstneriske uddannelsesinstitutioner på Uddannelses- og Forskningsministeriets område (BEK nr 861 af 26/08/2019)
Bekendtgørelse om ændring af bekendtgørelse om eksamen og censur ved universitetsuddannelser (eksamensbekendtgørelsen) (BEK nr 878 af 26/08/2019)
Bekendtgørelse om ændring af bekendtgørelse om talentinitiativer på de videregående uddannelser på Uddannelses- og Forskningsministeriets område (talentbekendtgørelsen) (BEK nr 892 af 26/08/201)
ECTS-point
180Studienævn
Det Naturvidenskabelige StudienævnSprog
DanskByer
OdenseTerminer
EfterårNiveau
Bachelor§ 1.2 - Uddannelsens formål, herunder evt. faglig profil og specialiseringer
Jf. Uddannelsesbekendtgørelsen §§ 1-3
Bachelor- og kandidatuddannelser er selvstændigt afrundede forskningsbaserede uddannelsesforløb på
et fastsat antal ECTS-point (European Credit Transfer System), der skal kvalificere den studerende til
selvstændigt at varetage erhvervsfunktioner på baggrund af kundskaber og metodiske færdigheder inden
for et eller flere fagområder. Et fagområde består af et fag eller en gruppe af beslægtede fag inden for
naturvidenskab.
Formålet med bacheloruddannelserne er at:
1. indføre den studerende i et eller flere fagområders videnskabelige discipliner, herunder
§ 1.3 - Didaktisk og pædagogisk grundlag
§ 1.4 - Profiler
BA centralfag i biomedicin et-faglig - optag 1. september 2018
BA centralfag i biomedicin et-faglig - optag 1. september 2016 og 2017
§ 2 - Indskrivning
§ 2.1 - Deltagerbetaling
Studienævnets supplerende bestemmelser:
Studienævnet henviser til de generelle sider på sdu.dk om takster for efter- og videreuddannelse: http://www.sdu.dk/efter_videreuddannelse/generelle_informationer/deltagerbetaling
§ 2.2 - Adgangskrav
§ 3 - Struktur og progression
§ 3.1 - Overordnet opbygning og struktur
Jf. Uddannelsesbekendtgørelsen § 6
Bachelor- og kandidatuddannelserne opbygges af et antal moduler. Et modul er et fagelement eller en gruppe af fagelementer, der har som mål at give den studerende en helhed af faglige kvalifikationer og kompetencer inden for en nærmere fastsat tidsramme angivet i ECTS-point, og som afsluttes med en eller flere prøver inden for bestemte eksamensterminer, der er angivet og afgrænset i studieordningen.
Studienævnets supplerende bestemmelser:
3.1.1Bacheloruddannelserne
Bacheloruddannelserne ved Det Naturvidenskabelige Fakultet på SDU er bygget op med en struktur bestående af et førsteår med fælles implementering af fakultetets pædagogiske og didaktiske principper, et centralt fag og et eventuelt sidefag placeret på 3. studieår. Uddannelserne tilrettelægges efter en af følgende opbygninger:
a)En et-faglig uddannelse på 180 ECTS
b)En to-faglig uddannelse på 180 ECTS med et centralt fag på 135 ECTS inden for det naturvidenskabelige fagområde, der kombineres med et tilvalg inden for det naturvidenskabelige fagområde på 45 ECTS.
c)En to-faglig uddannelse på 180 ECTS med et centralt fag på 135 ECTS inden for det naturvidenskabelige fagområde, der kombineres med et sidefag på 45 ECTS inden for det naturvidenskabelige fagområde. Det centrale fag og sidefaget er inden for den gymnasiale fagrække.
d)En to-faglig uddannelse på 180 ECTS med et centralt fag på 135 ECTS inden for det naturvidenskabelige fagområde, der kombineres med et sidefag/tilvalg på 45 ECTS uden for det naturvidenskabelige fagområde. Det centrale fag og sidefaget er inden for den gymnasiale fagrække.
e)Et sidefag på 45 ECTS inden for det naturvidenskabelige fagområde, der kombineres med et centralt fag uden for det naturvidenskabelige fagområde. Sidefaget og det centrale fag er inden for den gymnasiale fagrække.
f)Et tværfagligt tilvalg på 45 ECTS inden for det naturvidenskabelige fagområde, der kombineres med et centralt fag uden for det naturvidenskabelige fagområde.
Bacheloruddannelserne ved Det Naturvidenskabelige Fakultet på SDU opbygges af konstituerende fagelementer for uddannelsens faglige kompetence og identitet, herunder førsteårsprojekt, innovationsprojekt, fagspecifikke kurser og bachelorprojekt svarende til mindst 90 ECTS. De konstituerende fagelementer indeholder fagets videnskabsteori. Hertil kommer valgfag på mindst 10 ECTS og støttefag.
§ 3.2 - Sammenhæng mellem adgangskrav og uddannelsens første år
§ 4 - Kursusbeskrivelser
§ 4.1 - Kursusbeskrivelser
BA centralfag i biomedicin et-faglig - optag 1. september 2018
BA centralfag i biomedicin et-faglig - optag 1. september 2016 og 2017
MM555: Matematik for Biokemi og Molekylær Biologi, Biomedicin og Kemi
BMB533: Molekylær biologi og proteinkemi
BMB536: Metabolsk og hormonel regulering
FY527: Fysik A
BMB532: Fundamental Biokemi
FF500: Introduktion til fag, forskning og fællesskab
SU501: Anatomi
BMB541: Principperne for udvikling af lægemidler
BMB531: Sygdomme hos mennesket
BMB514: Immunologiske teknikker
BMB512: Teoretisk immunologi
BMB511: Bioinformatik I
SU502: Medicinsk fysiologi
BMB540: Fysisk Biokemi
BMB507: Fundamental mikrobiologi
FF503: Kemi, Biologi og Molekylær Biologi - Den empiriske eksperimentelle videnskab
SU503: Farmakologi A
FF500a: Studiestartsprøve
BMB508: Avanceret Molekylær Biologi
ST520: Anvendt statistik
BMB510: Biomedicinsk Mikrobiologi
NAT511: Naturvidenskabeligt innovationsprojekt
FF501: Førsteårsprojekt
BMB539: Anvendelser af matematik i lifescience
BABMB500: Bachelorprojekt i biomedicin
§ 5 - Bestemmelser om prøver
§ 5.1 - Uddannelsens beståelseskrav
Bacheloruddannelsen er gennemført, når den studerende har opnået:
a) karakteren 02 eller derover i alle prøver, som bedømmes efter 7-trinsskalaen
b) bedømmelsen bestået i alle prøver, som bedømmes med bestået/ikke bestået
c) bedømmelsen godkendt i alle prøver, der bedømmes med godkendt/ikke godkendt og
d) godkendelse af alle prøver, der godkendes ved undervisningsdeltagelse
§ 5.2 - Studiestartsprøven
§ 5.3 - Førsteårsprøven
§ 5.4 - Stave- og formuleringsevne ved større opgaver
§ 5.5 - Bedømmelse af eksamen og prøver
§ 5.6 - Prøvesprog
§ 5.7 - Prøveformer
De studerendes kvalifikationer bedømmes ved eksaminer. Bedømmelsen kan foretages på grundlag af:
a) afsluttende mundtlig eksamen
§ 5.8 - Ordinære prøver
Der afholdes som hovedregel ordinære prøver i tilknytning til undervisningens afslutning i henholdsvis efterårs- og forårssemestret. Kurser afviklet i efterårssemestret eksamineres som hovedregel i januar, mens kurser afviklet i forårssemestret som hovedregel eksamineres i juni. Den nøjagtige placering af prøver vil fremgå af eksamensplanen, som kan ses på fakultetets hjemmeside. Datoer for ordinær prøve for eksamenselementer, der afvikles i forbindelse med undervisningen, offentliggøres på kursets side i Blackboard.
Afmelding af prøver er ikke muligt efter tilmelding til undervisningen. Såfremt man ikke deltager i prøven, bruger man et prøveforsøg. Hvis den studerende er forhindret i at deltage i prøven på grund af sygdom, indsendes lægeerklæring til Studieservice (via SPOC). Accepteres lægeerklæring, tæller udeblivelsen ikke som et brugt prøveforsøg. Der henvises til SDU’s overordnede eksamensregler på universitetets hjemmeside.
§ 5.9 - Omprøver
§ 5.10 - Prøveforsøg
Jf. Eksamensbekendtgørelsen § 13
Den studerende har 3 prøveforsøg til at bestå en prøve. Universitetet kan tillade yderligere forsøg, hvis
der foreligger usædvanlige forhold. I vurderingen af om der foreligger usædvanlige forhold, kan
spørgsmålet om studieegnethed ikke indgå. En studerende, der anden gang skal have sin
undervisningsdeltagelse bedømt, kan forlange at aflægge prøve i stedet. Universitetet kan dog fastsætte i
studieordningen, at dette ikke gælder for studiestartsprøven. Undervisningsdeltagelse, hvortil der knytter
sig praktiske øvelser, kan ikke erstattes af en prøve.
Studienævnets supplerende bestemmelser:
Den studerende kan søge Det Naturvidenskabelige Studienævn om yderligere prøveforsøg, såfremt
der foreligger usædvanlige forhold. Der henvises til studienævnets vejledning omdispensationsansøgninger. Studerende har to prøveforsøg til at bestå studiestartsprøven.
Førsteårsprøven skal være bestået inden udgangen af første studieår, også selv om der ikke har været
mulighed for tre prøveforsøg.
§ 5.11 - Forudsætninger for deltagelse i prøver
§ 5.12 - Digitale prøver og hjælpemidler
§ 5.13 - Særlige prøvevilkår
§ 5.14 - Uregelmæssigheder i forbindelse med prøver
§ 5.15 - Gruppeprøver
§ 6 - Bestemmelser om merit og fritagelser
§ 6.1 - Startmerit
§ 6.2 - Forhåndsmerit
§ 6.3 - Merit
§ 6.4 - Fritagelser
§ 7 - Bestemmelser om uddannelsens tilrettelæggelse
§ 7.1 - Til- og framelding til undervisning og prøver
§ 7.2 - Tilladelse til at følge kurser på kandidatniveau
§ 7.3 - Tidsfrist for gennemførsel af studiet
§ 7.4 - Krav om studieaktivitet
Jf. Bacheloradgangsbekendtgørelsen § 34 og Kandidatadgangsbekendtgørelsen § 20
Universitetet kan fastsætte regler om, at indskrivningen bringes til ophør for studerende, der ikke har bestået mindst én prøve i en sammenhængende periode på mindst 1 år.
Jf. Eksamensbekendtgørelsen § 20
Universitetet kan fastsætte regler om, at studerende løbende eller for enkelte studieår skal bestå prøver opgjort i ECTS-point (studieaktivitetskrav) for at kunne fortsætte på uddannelsen. Kravet kan fastsættes til prøver med et samlet omfang på højst 45 ECTS-point for hvert studieår. Universitetet skal sikre, at den studerende får mulighed for 3 prøveforsøg i de fag eller fagelementer, som indgår i et eventuelt studieaktivitetskrav. Universitetet kan tillige fastsætte, at et studieaktivitetskrav fraviges, hvis den studerende er iværksætter eller formand i en frivillig organisation under Dansk Ungdoms Fællesråd (DUF). Universitetet kan dispensere fra et studieaktivitetskrav, hvis den studerende er eliteidrætsudøver, eller hvis der foreligger usædvanlige forhold.
Studienævnets supplerende bestemmelser:
Indskrivningen bringes til ophør, når en studerende ikke har bestået mindst én prøve i en sammenhængende periode på mindst 1 år. Deltagelse i studiestartsprøven tæller ikke med som en del af studieaktivitetskravet om beståelse af mindst én prøve i en sammenhængende periode på mindst 1 år.
Studerende der ikke optjener 30 ECTS pr. semester, varsles med tilbud om vejledning og eventuelle støtteforanstaltninger. Før indskrivningen bringes til ophør, adviseres den studerende herom med angivelse af dato for ophør af indskrivning.
Studieaktivitetskravet på SDU udmøntes som et såkaldt akkumuleret studieaktivitetskrav. I henhold til SDU’s generelle regler for studieaktivitet skal bachelor- og kandidatstuderende bestå minimum 45 ECTS pr. studieår.
Bestemmelserne i dette afsnit omfatter ikke indskrivning under Åben Uddannelse.
§ 7.5 - Bachelorprojekt
§ 7.6 - Orlov
Jf. Bacheloradgangsbekendtgørelsen § 36 og Kandidatadgangsbekendtgørelsen § 22
Studerende kan få orlov fra en uddannelse efter regler, der fastsættes af universitetet. Studerende kan i orlovsperioden ikke deltage i undervisningen inden for den pågældende uddannelse. Den studerende kan ikke deltage i eksaminer eller prøver inden for uddannelsen i det semester eller tilsvarende, hvor den studerende har eller har haft orlov.
Studienævnets supplerende bestemmelser:
Studienævnet henholder sig til, at studerende kan søge orlov fra uddannelsen efter ’Regler om orlov for studerende ved SDU’.
§ 7.7 - Deltagerbegrænsning
Jf. Uddannelsesbekendtgørelsen § 7
Universitetet fastsætter i studieordningen regler om tilmelding til fag eller fagelementer og om udvælgelseskriterier til valgfag. Universitetet anvender faglige kriterier som udvælgelseskriterier. Hvis det ikke er muligt at fastsætte faglige kriterier, kan universitetet anvende lodtrækning som udvælgelseskriterium. Universitetet må ikke anvende alder som udvælgelseskriterium.
Studienævnets supplerende bestemmelser:
Enkelte valgfri kurser, der udbydes af Det Naturvidenskabelige Fakultet, har deltagerbegrænsning. Hvis der er flere tilmeldte til et kursus, end begrænsningen angiver, prioriteres de rettidigt tilmeldte. Principperne for prioriteringen er angivet i den enkelte kursusbeskrivelse for kurser med deltagerbegrænsning.
For ph.d.-kurser gælder det, at ph.d.-studerende til enhver tid vil have førsteprioritet til kurset.
§ 7.8 - Sidefag, tilvalg og valgfag
Jf. Uddannelsesbekendtgørelsen §§ 16 og 22
Universitetet fastsætter i studieordningen for den enkelte uddannelse valgfag på mindst 10 ECTS-point.
Studienævnets supplerende bestemmelser:
Uddannelserne under Det Naturvidenskabelige Studienævn omfatter valgfag på mindst 10 ECTS-point. Valgfag defineres som udgangspunkt som alle kurser, der udbydes af Det Naturvidenskabelige Fakultet, og som ikke er obligatoriske på det valgte studium. Valgfag kan defineres mere specifikt i de fagspecifikke studieordninger, ligesom der kan være anført begrænsninger i de enkelte kursusbeskrivelser.
Kurser, hvor der er sammenfald med konstituerende fagelementer (herunder støttefag), eller hvor der er sammenfald med allerede beståede fagelementer, kan ikke godkendes som valgfag eller meritoverføres til uddannelsen.
Kurser på bachelorniveau, der ligger inden for det centrale fags område, kan ikke godkendes som valgfag eller meritoverføres til kandidatuddannelsen.
Den studerende har pligt til at tilmelde sig valgfag på det relevante studietrin svarende til det antal ECTS, der fremgår af det fagspecifikke studieforløb. Tilmeldingen foregår via SDU Student Selvbetjening (https://sso.sdu.dk/) inden for den fastsatte tidsfrist. Tilmelding til undervisningen giver adgang til kursets side i e-learn.sdu.dk.
Studerende har mulighed for at foretage omvalg af valgfag efter tilmeldingsperioden, dog senest tre uger efter semesterstart. Omvalg forudsætter, at det nye valgfag har samme ECTS-værdi som det oprindeligt valgte valgfag, at der er plads på det ønskede kursus, og at der endnu ikke har været afholdt prøveelementer i nogen af kurserne.
Framelding fra valgfag kan ikke finde sted, og der er brugt et prøveforsøg, hvis den studerende ikke deltager i prøven.
Studerende kan søge Det Naturvidenskabelige Studienævn om udskiftning af valgfag ved særlige omstændigheder. Udskiftning kan ikke finde sted, hvis den studerende har aflagt et eksamensforsøg i valgfaget, som der søges udskiftning af.
§ 7.9 - Talent
Jf. Talentbekendtgørelsen §§ 1 og 2
Uddannelsesinstitutioner på Uddannelses- og Forskningsministeriets område kan udbyde talentinitiativer i form af ekstra uddannelsesaktiviteter til talentfulde studerende, der er optaget på en videregående heltidsuddannelse ved institutionen, og enkeltfag fra en bachelor-, professionsbachelor- eller erhvervsakademiuddannelse ved institutionen til talentfulde elever på ungdomsuddannelser og øvrige maritime uddannelser. De enkelte institutioner fastsætter regler om talentinitiativer inden for bekendtgørelsens rammer.
Formålet med udbud af ekstra uddannelsesaktiviteter er at understøtte og styrke indsatsen for særligt talentfulde studerende på de videregående uddannelsesinstitutioner, sådan at en begrænset andel af de dygtigste og højt motiverede studerende får større faglige udfordringer end gennem de krav, der stilles ved den uddannelse, de er optaget på, samt får anerkendelse herfor på eksamensbeviset.
Studienævnets supplerende bestemmelser:
Studerende under Det Naturvidenskabelige Studienævn har mulighed for at deltage i tværfakultære talentprogrammer, ekstracurriculære aktiviteter eller for at opnå udmærkelser på eksamensbeviset. Studienævnet henviser til SDU’s side om talentprogram.