Patient og samfund

Formålet med faget er at introducere de studerende for begreber og teorier omkring sundhed og sygdom, således at de bliver i stand til at kunne forholde sig kritisk til:

• forskellige ideologiske syn på sundhed og sygdom.
• samspillet mellem den professionelle og folkelige arena og deres epistemiske praksis samt
• organisering af sundhedsvæsenet og udvikling af sundhedspolitik.

Faget vil give den studerende viden om begreber og teorier, der hjælper med at forstå sygdom (oplevelsen af sygdom) udover den klassiske biomedicinske tilgang. 

Vi bruger en tværfaglig tilgang med elementer fra sociologi, antropologi og filosofi til at arbejde med kompleksiteten og forskelligheden af de emner faget adresserer. 

En uddybning af dette fags bidrag til uddannelsens kompetenceprofil, fremgår af studieordningens oversigt over sammenhængen mellem uddannelsens kompetenceprofil og målbeskrivelserne for de enkelte fag (Kompetencematricen)

Det forventes, at den studerende har grundlæggende kendskab til mundtlig og skriftlig engelsk.

Fagets indhold, undervisningsform, læringsmål og eksamen hænger sammen og påvirker hinanden. De udvikles i en iterativ proces, baseret på de studerendes feedback, nye udviklinger på området og et ekspertpanel af patienter og pårørende. Underviserne på faget lægger stor vægt på den dynamiske og interaktive udvikling og bruger en række forskellige undervisningsformater til at imødekomme fagets indhold og læringsmålene. Eksamen er en integreret del af faget og de studerendes læring og refleksion, og har ikke kun målet at dokumentere de studerendes læringsniveau gennem faget.

Ved fagets afslutning skal den studerende kunne/have viden om:

• Forklare centrale sociologiske, filosofiske og antropologiske teorier og begreber.
• Identificere paradigmer anvendt i sociologi, antropologi og filosofi.

Ved fagets afslutning skal den studerende kunne:

• Illustrere centrale teorier og begreber med et nutidig sundhedsspørgsmål.
• Analysere nutidigt sundhedsspørgsmål med de valgte begreber og teorier.

Ved fagets afslutning skal den studerende kunne:

• Anvende to forskellige teoretiske perspektiver til at reflektere over et sundhedsspørgsmål.
• Sammenligne to teoretiske perspektiver på sygdom (illness) og sygdom (disease).

Undervisningen tilrettelægges på en sådan måde, at den understøtter SDUs bærende principper for aktiv læring og aktiverende undervisning og SUNDs udmøntning heraf i form af FAIR principperne.

Følgende undervisnings- og arbejdsformer kan forekomme på faget:

For at stimulere flere niveauer af læring, bruger vi forskellige undervisningsmetoder:

• forelæsninger (plenum)
  
• patienthistorier
• portfolio (en dagbog af danske helbredsproblemer som omtalt i nyhederne)
• hjemmeopgaver samt flipped classroom undervisning (gruppepræsentationer)
• deltageraktiverende gruppediskussioner
• peer-feedback
• selvevaluering. 

Følgende feedback-former kan forekomme på faget:

• Feedback er en væsentlig del af undervisningen og læringen og der anvendes feedback i forskellige former, herunder underviserfeedback og peer feedback. De studerende opfordres endvidere til at styrke deres læring gennem selvevaluering.

Aktiviteterne på faget retter sig primært mod at opnå læringsmålene samt forberede den studerende på eksamensformen. De specifikke undervisnings- og arbejdsformer samt feedback-former fremgår af fagets undervisningsforløb på itslearning.

Arbejdstimerne fordeles på undervisnings- og arbejdsformer som er nævnt under punktet Undervisnings- og arbejdsformer og feedback, samt eksamen og forberedelse til denne. 

Den studerendes egen vejledende arbejdsindsats er 27,5 timer pr. ECTS. I alt 276 timer i dette fag. Timerne fordeler sig på følgende vis: 

• Konfrontationstimer: 56 timer
• Litteratur: 130 timer
• Øvrig forberedelse, cases og lign.: 50 timer (gruppearbejde + præsentation: 25 timer; Diary + gruppearbejde med patienter: 25 timer)
• Eksamen: 40 timer