Prioritering i folkesundhedsvidenskab

Dette modul har til formål at give de studerende en dybdegående forståelse af prioriteringsprincipper, - og -metoder anvendt på folkesundhedsmæssige problemer. Kurset vil give et indblik i forskellige prioriteringshensyn, herunder hensyn til evidens, og et indblik i alment diskuterede fordelings- og prioriteringsprincipper, hvorved de studerende vil blive i stand til at forstå forudsætningerne for velbegrundet prioritering. Dette indebærer også, at de studerende vil få indsigt i de processer, hvori sundhedsprioriteringer faktisk foregår, såvel som kendskab til de aktører, som påvirker sundhedsprioriteringerne. Målet er, at de studerende kommer til at forstå og kan deltage i diskussioner om, hvordan forskellige hensyn kan og bør vægtes, så de kan træffe kompetente beslutninger om konkrete folkesundhedsmæssige prioriteringer. De studerende vil her blive bevidste om prioritering fra både et etisk, økonomisk og politisk perspektiv og om forskellen mellem prioritering i teori og i praksis. Følgende aktuelle trends inden for folkesundhedspraksis integreres i faget: nye teknologiske løsninger og digitalisering, kommercielle determinanter, datakilder og datakvalitet, kontekstforståelse, bæredygtighed og social ulighed i sundhed. 

En uddybning af dette fags bidrag til uddannelsens kompetenceprofil, fremgår af studieordningens oversigt over sammenhængen mellem uddannelsens kompetenceprofil og målbeskrivelserne for de enkelte fag (Kompetencematricen).

De studerende vil på baggrund af undervisningen og i kombination med eksamensformen opnå en dybdegående forståelse af prioritering i folkesundhed. 

Kurset består i forberedende tekstlæsning, undervisning i form af holdundervisning med øvelser og diskussioner. 

Ved fagets afslutning skal den studerende kunne:

• Forstå og redegøre for aktuelle tendenser og diskussioner indenfor prioritering i folkesundhedsvidenskab.
• Forstå fordelings- og prioriteringsprincipper og -metoder og deres anvendelse på folkesundhedsmæssige problemer.
• Identificere centrale aktører, som kan påvirke prioritering af nye løsninger, indsatser, strategier m.v. 
• Forstå hvad det vil sige at have evidens for at en indsats virker og hvordan evidens anvendes i folkesundhedspraksis.
• Genkende og redegøre for relevante etiske, sundhedspolitiske og sundhedsøkonomiske argumenter i prioriteringen af konkrete forslag til fx indsatser, strategier eller andre løsninger i folkesundhedspraksis. 

Ved fagets afslutning, skal den studerende kunne: 

• Udlede folkesundhedsrelevante implikationer af forskellige fordelings- og prioriteringsprincipper.
• Diskutere, hvornår vi har evidens for, at en given indsats har effekt på folkesundheden. Diskutere og afveje relevante etiske, sundhedsøkonomiske og sundhedspolitiske forhold og i konkrete prioriteringer i folkesundhedspraksis. 

Ved fagets afslutning, skal den studerende kunne: 

• Kritisk vurdere hvilke evidensbaserede, etiske, sundhedspolitiske og sundhedsøkonomiske argumenter, som er relevante ift. at vælge en konkret løsning på et aktuelt folkesundhedsproblem
• Anvende teoretisk viden om prioritering på reelle sundhedsproblemer 

• Konfrontationstimer (undervisere er til stede enten fysisk eller online): 36
• Asynkrone aktiviteter (aktiviteter som foregår udenfor konfrontationstimerne): 17 timer
• Forberedelse til undervisning: 118,5 timer
• Eksamensforberedelse: 20 timer
• Selve eksamen: 1 time