K4: Global sundhed og forebyggelse

Formålet med faget er at give de studerende en introduktion til både global sundhed (befolkningssundhed globalt) og til forebyggelse i sundhedsvæsnet med hovedfokus på forhold i Danmark. Fælles for de to kursuselementer er et fokus som rækker ud over den enkelte patients diagnostik og behandling. 

En uddybning af dette fags bidrag til uddannelsens kompetenceprofil, fremgår af studieordningens oversigt over sammenhængen mellem uddannelsens kompetenceprofil og målbeskrivelserne for de enkelte fag (Kompetencematricen)

Sammenhæng: Prøveformen tester den studerendes evne til at anvende erhvervet viden i beskrevne cases samt mundtlig præsentation. 

Se liste med sammenhæng mellem læringsmål, undervisning og prøveform her. 

Ved fagets afslutning skal den studerende have: 

• Kendskab til begrebet global sundhed.
• Kendskab til globale sundhedsudfordringer (herunder sygdomsbyrder, dødelighed, klimaforandringer og lægemidlers tilgængelighed), og hvorledes disse har lokal forankring samt resulterer i ulighed i sundhed.
• Viden om forskellige sundhedssystemer og internationale organisationers rolle i behandling og forebyggelse af sygdomme.
• Indsigt i globale sundhedsforskningsprojekter, og hvordan disse påvirker globale sundhedsproblemer.
• Viden om de generelle principper for forebyggelse og eksisterende og forventede muligheder for primær, sekundær og tertiær forebyggelse for sygdomme af væsentlig betydning for både samfund, sundhedsvæsen og individet.
• Viden om forskellige forebyggelsesstrategier og fordele og ulemper ved brug af disse over for den enkelte patient, over for kollegerne og ledelsen, samt over for den ansvarlige nationale myndighed.

Ved fagets afslutning skal den studerende kunne:

• Fortolke globale sundhedsstatistikker og have kendskab til deres begrænsninger (fx i forhold til monitorering af SDG).
• Beskrive sociale og kulturelle sundhedsdeterminanter, hvordan disse kan påvirkes.
• Beskrive faktorer, som begrænser og fremmer mulighederne for forebyggelse af sygdomme.
• Identificere behovet og de konkrete muligheder for forebyggelse.

Ved fagets afslutning skal den studerende kunne: 

• Analysere og vurdere hvorledes fattigdom og globalisering påvirker global sundhed.
• Redegøre for fordele og ulemper ved forskellige former for forebyggelse over for den enkelte patient, over for kollegerne og ledelsen, samt over for den ansvarlige nationale myndighed.
• Analysere og vurdere forskelle mellem forebyggende indsatser imod frivillige henholdsvis ufrivillige eksponeringer for sygdomsrisici.
• Redegøre for eksisterende og forventede muligheder for forebyggelse for sygdomme af væsentlig betydning for både samfund, sundhedsvæsen og individet.

3 ECTS svarer til 3 x 27,5 timer = 82,5 timer. 

Arbejdstimerne fordeles på undervisnings- og arbejdsformer som er nævnt under punktet Undervisnings- og arbejdsformer og feedback, samt eksamen og forberedelse til denne. 

En gennemsnitlig fordeling af arbejdsbelastningen er: 

• Konfrontationstimer (undervisere er til stede): 25 timer
• Forberedelse: 55,5 timer
• Eksamensaktiviteter: 2 timer