K5-K6: Evidensbaseret medicin

Faget har til formål at kvalificere den studerende til at opnå viden, færdigheder og kompetencer inden for evidensbaseret medicin, der er nødvendige for efter afsluttet kandidateksamen at kunne bestride underordnede lægestillinger på tilfredsstillende måde. 

Fagets overordnede formål er, at den studerende med baggrund i et klinisk problem skal kunne formulere et forskningsspørgsmål, søge efter og identificere et eller flere relevante kliniske studier, kritisk vurdere studierne, og formidle sin konklusion.  

Faget fortsætter og opgraderer den prægraduate lægeuddannelses forskningstræning og er en væsentlig del af kandidatuddannelsens akademiske dimension.

En uddybning af dette fags bidrag til uddannelsens kompetenceprofil, fremgår af studieordningens oversigt over sammenhængen mellem uddannelsens kompetenceprofil og målbeskrivelserne for de enkelte fag (Kompetencematricen)

Sammenhæng: I CAT opgaven (forudsætningsprøve) demonstrerer den studerende kompetencer til at tilrettelægge og gennemføre en afgrænset undersøgelse med selvvalgt klinisk problemstilling. Ved at arbejde med de forskellige cases eksemplificeres og konkretiseres de generelle temaer fra forelæsningerne. 

Prøveformen (eksamen) fokuserer på kritisk vurdering af en klinisk relevant artikel og er baseret på skriftlig refleksion og formidling, som understøtter læringsmål og er i samklang med undervisningsformen

Se liste med sammenhæng mellem læringsmål, undervisning og prøveform her. 

Ved fagets afslutning skal den studerende have viden om: 

• Evidensbaseret medicins grundprincipper.
• Søgning efter egnet forskningslitteratur.
• Sammenhæng mellem problemstilling, spørgsmålsformulering og valg af studiedesign, samt kvalitet og anvendeligheden af det identificerede kliniske studie.
• Betydningen af studiedesign til belysning af et konkret forskningsspørgsmål (fx kohorte og case-kontrol studier, diagnostiske akkuratessestudier, inter-observatør studier, randomiserede forsøg, kvalitative interviewstudier, og systematiske oversigter).
• Bias, tilfældige fejl, og generaliserbarhed i klinisk forskning.
• Rapporteringsbias, rapporteringsretningslinjer, forsøgsregistre, værktøj til at vurdere metodologisk kvalitet og risiko for bias.
• Udarbejdelse af kliniske retningslinjer.
• Betydning af forhåndstiltro og interessekonflikter.
• Patientinddragelse i kliniske beslutninger.

Ved fagets afslutning skal den studerende kunne: 

• Formulere et klinisk relevant forskningsspørgsmål, søge svar på spørgsmålet i den videnskabelige litteratur, kritisk vurdere den fundne litteratur og vurdere resultaternes anvendelighed i forhold til den kliniske problemstilling.
• Udvælge, analysere, sammenfatte og formidle resultatet af et relevant klinisk studie.
• Redegøre for de væsentligste udfordringer som knytter sig til fortolkning af de typiske studiedesign i klinisk forskning, fx kohorte og case-kontrol studier, diagnostiske akkuratessestudier, inter-observatør studier, randomiserede forsøg, kvalitative interviewstudier, og systematiske oversigter.
• Redegøre for udvælgelsen af det mest hensigtsmæssig studiedesign til belysning af et konkret forskningsspørgsmål (fx ætiologisk, terapeutisk, diagnostisk eller prognostisk).
• Redegøre for kliniske retningslinjer og deres delelementer og udfordringer.
• På baggrund af en systematisk og metodisk artikelgennemgang, at kunne sammenfatte, kritisk diskutere og formidle resultaterne fra et klinisk studie rapporteret i en viden-skabelig artikel, herunder den kliniske relevans. 
• Forstå og kritisk reflektere over det væsentligste indhold i et abstract og til dels også hovedtekst fra flertallet af artikler, som beskriver et typisk klinisk forskningsstudie.
• Redegøre for patientinddragelse, dets elementer og udfordringer.

Ved fagets afslutning skal den studerende kunne: 

• Forholde sig konstruktivt kritisk og indgå i akademisk diskussion af centrale begreber og praksisser indenfor evidensbaseret medicin.
• Kunne diskutere anvendelse af evidensbaseret medicin i praksis og de udfordringer der kan opstå.

Undervisningen tilrettelægges på en sådan måde, at den understøtter SDUs bærende principper for aktiv læring og aktiverende undervisning og SUNDs udmøntning heraf i form af FAIR principperne.

Følgende undervisnings- og arbejdsformer kan forekomme på faget: Udarbejdelse af skriftlig gruppeopgave, forelæsninger, case-arbejde og case-opsamling.

Følgende feedback-former kan forekomme på faget: underviser-feedback, instruktor-feedback og peer-feedback.

Særlig eksamenscoaching for studerende som har dumpet x 2 (tilbagemelding i form af individuel underviser evaluering og rådgivning mhp. eksamensforberedelse).

Aktiviteterne på faget retter sig primært mod at opnå læringsmålene samt forberede den studerende på eksamensformen. De specifikke undervisnings- og arbejdsformer samt feedback-former fremgår af fagets undervisningsforløb på itslearning.

8 ECTS svarer til 8 x 27,5 timer = 220 timer.  

Arbejdstimerne fordeles på undervisnings- og arbejdsformer som er nævnt under punktet Undervisnings- og arbejdsformer og feedback, samt eksamen og forberedelse til denne. 

En gennemsnitlig fordeling af arbejdsbelastningen er: 

• konfrontationstimer (undervisere er til stede): 53 timer
• vejledningstimer: 8 timer
• forberedelse: 152 timer
• eksamensaktiviteter: 7 timer