Kandidatspeciale, forskningsprofil

Det overordnede formål med forskningsprofilen er at give den studerende særligt gode muligheder for at tilegne sig viden, færdigheder og kompetencer indenfor sundhedsvidenskabelig forskning.

Formålet med kandidatspecialet er at den studerende under vejledning kan planlægge og gennemføre et mindre forskningsprojekt af relevans for forskningsprofilen. Det indebærer, at den studerende kan identificere og formulere et forskningsspørgsmål af relevans for forskningsprofilen og kan reflektere over og diskutere forskningsprojektet og dets resultater i videre perspektiv.

En uddybning af dette fags bidrag til uddannelsens kompetenceprofil, fremgår af studieordningens oversigt over sammenhængen mellem uddannelsens kompetenceprofil og målbeskrivelserne for de enkelte fag (Kompetencematricen)

Inden påbegyndelse af specialesemestret på forskningsprofilen, 5. semester, skal den studerende have bestået mindst 60 ECTS på kandidatuddannelsen.

Profilens elementer skal gennemføres i denne rækkefølge:

• Datahåndtering (Data Management)
  
• Evt. prægraduat orlov
• Specialeskrivning, sideløbende med:
  
• Forskningsformidling (Research Dissemination)
  

Det er ikke muligt at opdele de enkelte elementer fra profilen over flere semestre - undtagen ved prægraduatforløb, hvorved profilforløbet varer to semestre.

Optagelse på forskningsprofilen forudsætter, at man selv har indgået en aftale med en forskningsenhed. 

Sammenhæng: Med kandidatspecialet demonstrerer den studerende færdigheder i at anvende videnskabelige teorier og metoder under arbejdet med et fagligt afgrænset emne.

Se liste med sammenhæng mellem læringsmål, undervisning og prøveform her. 

Ved specialets afslutning skal den studerende have: 

• Viden om sammenhængen mellem problemkompleks, spørgsmålsformulering og valg af undersøgelsesdesign generelt og specifikt i forhold til specialeprojektet.
• Viden om den eller de sundhedsvidenskabelige forskningsmetoder, der bringes i anvendelse i specialet.
• Kendskab til betydningen af forskning som middel til udvikling af det lægevidenskabelige område.
  

Ved specialets afslutning skal den studerende kunne: 

• Opstille en videnskabelig problemformulering med et klart formuleret forskningsspørgsmål.
• Udarbejde en projektbeskrivelse til et forskningsprojekt, der er gennemførligt inden for rammerne af en specialeopgave.
• Foretage et begrundet valg af og anvende de sundhedsvidenskabelige forskningsmetoder, der er relevante og produktive i forhold til forskningsprojektet.
• Redegøre skriftligt for forskningsprojektet og dets resultater i form af et manuskript med form og indhold som en videnskabelig artikel, der principielt kunne publiceres i et lægevidenskabeligt tidsskrift.
• Forholde sig kritisk, diskuterende og logisk argumenterende til forskningsprojektets kvalitet og resultaternes troværdighed og anvendelighed.
  

Ved specialets afslutning skal den studerende kunne: 

• Reflektere over og diskutere forskningsprojektet og dets resultater i videre perspektiv med hensyn til fx afledte forskningsspørgsmål og klinisk eller generelt sundhedsvidenskabelig betydning.
  

Kandidatspecialet er et forskningsprojekt, som udgøres af et litteraturstudie, analyse af foreliggende data eller et mindre klinisk eller eksperimentelt projekt. Forskningsprojektet kan også rette sig mod udarbejdelse af evidensbaseret forslag til eller systematisk og kritisk gennemgang og vurdering af en instruks eller af kliniske retningslinjer. 

Specialet skal så vidt muligt være koblet til forskningsenhedens eller afdelingernes aktuelle forsknings- og udviklingsvirksomhed. Ud over at udarbejde specialet bør den studerende inddrages i forskningsenhedens eller afdelingens forskningsmiljø. Det betyder, at forskningsenhedens ph.d.-studerende, specialestuderende og andre skal have kendskab til hvilke studerende, der er tilknyttet enheden, og der skal sørges for, at disse deltager i seminarer, undervisning osv. Det er vejleders ansvar at sikre dette.

Individuelt eller gruppespeciale

Specialet kan skrives individuelt eller i gruppe af 2 studerende. Sidstnævnte forudsætter, at de studerende er tilknyttet samme profil, har samme hovedvejleder og at samarbejdet er aftalt med afdelingen.

Vejledningens form og rammer

Hvem kan vejlede?
Hovedvejleder skal være en videnskabelig medarbejder ved Det Sundhedsvidenskabelige Fakultet på SDU, dvs. lektorer, kliniske lektorer, forskningslektorer samt professorer. Hovedvejlederen skal være tilknyttet fakultetet, da denne har det overordnede formelle ansvar for, at projektets indhold og omfang er i overensstemmelse med de gældende regler og bestemmelser for specialer. Det er også hovedvejleder, der bedømmer specialet sammen med ekstern censor. 

Der kan tilknyttes en medvejleder efter aftale med hovedvejleder, men denne har ikke nogen formelle beføjelser og kan ikke aflønnes. Medvejlederen kan f.eks. være en forskningsaktiv læge eller andet forskningsaktivt personale (ph.d. mv.).

Den studerende og vejleder må ikke være nært beslægtede eller i øvrigt have en indbyrdes relation, der kan vække tvivl om vejleders upartiskhed, jf. Forvaltningslovens kapitel 2, § 3, vedr. Inhabilitet.

Forskningsledernes ansvar
Det er forskningslederens ansvar, at vejledningen forløber tilfredsstillende. Ved vejleders forfald (ansættelsesophør, sygdom, o.l.) er det forskningslederens ansvar at finde en anden vejleder i forskningsenheden eller selv overtage vejledningen, herunder eksamensforpligtelsen. Forskningslederen sikrer, at der er samarbejde med den kliniske afdeling omkring den studerendes samlede profilforløb på 5. semester.

Vejleders og den studerendes opgaver
Vejleder har som udgangspunkt afsat 10 timer til specialevejledning samt bedømmelse. Den studerende bør kontakte vejlederen så tidligt som muligt i forløbet med henblik på tilrettelæggelse af en plan for den enkelte profils elementer (fag, ophold, speciale), og gennemgang af den indhentede litteratur/data. Det er vigtigt, at vejlederen hjælper med til at afklare de væsentlige forhold vedr. valg af problemstilling, afgrænsning af opgaven, valg af undersøgelsesdesign og bestemmelse af hvilket tidsskrift, der skrives til. 

Den studerende skal selv stå for alle praktiske opgaver, herunder fx litteratursøgning, skrivning og korrekturlæsning, orientere sig om formkrav til det valgte tidsskrift samt at sætte sig ind i værktøjer til referencehåndtering m.m. 

Den studerende udarbejder skriftlige oplæg til samt referater af vejledningsmøderne. 

Den sidste fase af specialeperioden anvendes til sammenskrivning af opgaven. Specialearbejdet samstemmes med semesterets øvrige opgaver i klinikken, således at fordelingen af tid mellem kandidatspeciale og ophold tilgodeses.