Almen diagnostik 1 - Almen medicin (K2/K4)

En uddybning af dette fags bidrag til uddannelsens kompetenceprofil, fremgår af studieordningens oversigt over sammenhængen mellem uddannelsens kompetenceprofil og målbeskrivelserne for de enkelte fag (Kompetencematricen)

Almen diagnostik 1 er opdelt i 16 discipliner, og formål, indhold og fagspecifikke målbeskrivelser er inddelt efter disse.

Formålet med almen diagnostik 1 er, at give den studerende et godt kendskab til det kliniske billede af en række alment forekommende sygdomme for derigennem at opnå færdigheder indenfor klinisk problemløsning. Faget indeholder undervisning i 16 discipliner:

1. Dermatologi
2. Endokrinologi
3. Gastroenterologi
4. Geriatri
5. Gynækologi
6. Infektionsmedicin
7. Kardiologi
8. Kommunikation og etik
9. Kulturens betydning for sygdomsforståelse
10. Lungesygdomme
11. Onkologi
12. Psykiatri
13. Pædiatri
14. Socialmedicin
15. Funktionelle lidelser
16. Urologi

Målet er, at den studerende skal kunne give en samlet vurdering af den enkelte patient.

I den skriftlige prøve demonstrerer den studerende evnen til at anvende sin viden til at analysere komplekse problemstillinger om den diagnostiske proces.

Ved fagets afslutning:

Urologi
At den studerende kan/har:

• Kendskab til basal urologisk terminologi

• Kendskab til patologien bag de forskellige urologiske sygdomme

• Forstå og anvende relevant anamnese og undersøgelser ved urologiske sygdomme

• Kendskab til symptomerne ved de forskellige urologiske sygdomme og kan anvende dette differentialdiagnostisk

• Kendskab til forløb, prognose og komplikationer

• Redegøre for forskellen mellem urologiske- og bevægeapparatssmerter

Gynækologi
At den studerende kan/har:

• Kendskab til basal gynækologisk terminologi

• Kendskab til patologien bag de forskellige gynækologiske sygdomme

• Forstå og anvende relevant anamnese og paraklinik ved gynækologiske sygdomme

• Kendskab til basale undersøgelser ved udvalgte gynækologiske sygdomme

• Kendskab til symptomerne ved de forskellige gynækologiske sygdomme og anvende dette differentialdiagnostisk

• Kendskab til forløb, prognose og komplikationer

• Redegøre for forskellen mellem gynækologiske- og bevægeapparatssmerter og have kendskab til hvor gynækologiske smerter kan forveksles med bevægeapparatssmerter

• Kendskab til graviditet med dertilhørende komplikationer

• Kendskab til metastaseringshyppighed og spredningsregion ved almindeligt forekommende cancertyper indenfor gynækologi

Pædiatri
At den studerende kan/har:

• Kendskab til pædiaterens anamnese og undersøgelse af spædbørn og større børn herunder reflekser

• Kendskab til det almindelige barns udvikling (gangtidspunkt, siddetidspunkt, taletidspunkt, hvornår de kan holde hoved, tab af medfødte reflekser m.m.)

• Kendskab til differentialdiagnostik, parakliniske undersøgelser samt behandlingsmuligheder for almindeligt forekommende pædiatriske sygdomme

• Kendskab til akutte og kroniske infektionssygdomme hos børn

• Kendskab til alvorlig pædiatriske tilstande eksempelvis kræft, meningitis m.m.

• Kendskab til en topografisk indgang til børns smerter fra bevægeapparatet

• Kendskab til astma og allergi hos børn

• Kendskab til mishandling af børn samt underretningspligt

Endokrinologi
At den studerende kan/har:

• Kendskab til hormonerne og deres virkning på kroppen

• Forstå og anvende relevant anamnese i forbindelse med endokrinologiske sygdomme

• Kendskab til basale undersøgelser ved udvalgte endokrinologiske sygdomme

• Kendskab til patologien bag de forskellige sygdomme, de enkelte sygdommes symptomer samt mulige parakliniske undersøgelser

• Kendskab til behandling for de forskellige endokrinologiske sygdomme

• Kendskab til forløb og komplikationer for endokrinologiske sygdomme

• Vægten lægges på calciummetaboliske sygdomme og diabetes mellitus med de sendiabetiske komplikationer

• Kendskab til udvalgte farmakologiske præparater brugt i endokrinologien

Gastroenterologi
At den studerende kan/har:

• Kendskab til basal gastroenterologisk terminologi

• Kendskab til patologien bag de forskellige gastroenterologiske sygdomme

• Forstå og anvende relevant anamnese og undersøgelser ved gastroenterologiske sygdomme

• Kendskab til symptomerne ved de forskellige gastroenterologiske sygdomme og kan anvende dette differentialdiagnostisk

• Kendskab til forløb, prognose og komplikationer

• Redegøre for forskellen mellem gastroenterologiske- og bevægeapparats-smerter

• Kendskab til udvalgte farmakologiske præparater brugt i gastroenterologien

Kardiologi
At den studerende kan/har:

• Kendskab til den basale terminologi indenfor kardiologien

• Kendskab til patologien bag de forskellige hjertesygdomme

• Kendskab til forekomst, symptomer og differentialdiagnostik af iskæmisk hjertesygdom, arytmier, hjerteinsufficiens og karsygdomme

• Forstå og anvende relevant anamnese for hjertekarsygdomme

• Foreslå relevant undersøgelse for hjertekarsygdomme

• Kendskab til behandlingsmulighederne og prognose for almindeligt forekommende kardiologiske lidelser

• Kendskab til forebyggende behandling for hjertesygdomme

• Redegøre for forskelle mellem kardiologiske- og bevægeapparatssmerter og have kendskab til hvor kardielle smerter kan forveksles med bevægeapparatssmerter

• Kendskab til udvalgte farmakologiske præparater brugt i kardiologien

Kommunikation og etik
At den studerende kan/har:

• Forklare begreberne medicinsk pluralisme, explanatory models, illness og disease

• Omsætte denne viden i konsultationsprocessen

• Omsætte teoretisk viden til praksis – at kunne spørge til patientens forklaringsmodel og inddrage denne viden i konsultationsprocessen

• Overveje og inddrage etiske problemstillinger

Sygdomsforståelse og kulturel bagrund 
At den studerende kan/har:

• Kendskab til kulturens betydning for sygdomsforståelse

• Redegøre for hvilken rolle patientens sygdomsopfattelse spiller i mødet med en sundhedsprofessionel

• Viden om hvornår og hvordan man bør inddrage en tolk

Lungesygdomme
At den studerende kan/har:

• Forstå og anvende relevant anamnese for lunge- og pleurasygdomme

• Kendskab til basale undersøgelser ved udvalgte lunge- og pleurasygdomme

• Kendskab til patologien bag de forskellige lunge- og pleurasygdomme

• Kendskab til forekomst, symptomer, parakliniske undersøgelsesmetoder og differentialdiagnostik til sygdomme med relation til lungerne og pleura

• Kendskab til behandlingsmulighederne og prognose for lunge- og pleurasygdomme

• Kendskab til forebyggende behandling for lunge- og pleurasygdomme

• Redegøre for forskellen mellem lunge- og bevægeapparatssmerter

• Kendskab til udvalgte farmakologiske præparater anvendt ved lungesygdomme

Infektionsmedicin
At den studerende kan/har:

• Kendskab til immunforsvaret

• Forstå det inflammatoriske respons

• Forstå og anvende relevant anamnese og undersøgelse i forbindelse med infektioner

• Kendskab til patologien bag de forskellige sygdomme, de enkelte sygdommes symptomer samt mulige parakliniske undersøgelser

• Kendskab til forebyggelse og behandling af forskellige infektioner

• Kendskab til forløb og komplikationer af infektioner

• Kendskab til udvalgte antibiotika

Dermatologi
At den studerende kan/har:

• Kendskab til hudens opbygning og funktion

• Kendskab til elementerne i en dermatologisk undersøgelse på et basalt niveau

• Kendskab til basal dermatologisk terminologi

• Kendskab til hudens epidemiologi på et basalt niveau

• Identificere de alvorligste og mest almindelige typer af hudtumorer

• Identificere de hudlæsioner, der er associeret med lidelser i bevægeapparatet (bindevævssygdomme, artritter)

• Identificere de almindeligste infektiøse hudlidelser, og specielt de infektiøse hudlidelser der udgør en akut smittefare i praksis

• Identificere de mest almindelige forekommende hudlidelser

• Kendskab til rettidig udredning/henvisning af ovennævnte dermatologiske lidelser

Psykiatri
At den studerende kan/har:

• Kendskab til symptomer på psykisk sygdom 

• Kendskab til den psykiatriske anamnese

• Kendskab til misbrug of afhængighed af alkohol og sedativa-hypnotika

• Kendskab til dissociative somatiske fænomener (konversionstilstande)

• Kendskab til spiseforstyrrelser

• Kendskab til skizofreni

• Kendskab til affektive lidelser

• Kendskab til de mest almindelige angsttilstande

• Kendskab til personlighedsforstyrrelser

• Kendskab til udvalgte farmakologiske præparater brugt i psykiatrien

Onkologi
At den studerende kan/har:

• Kendskab til de specifikke og almene cancer symptomer samt kendskab til cancersymtomer der kan forveksles med bevægeapparatssmerter

• Kendskab til anamnestiske og objektive fund, samt diagnosticering af primær og sekundær cancerformer

• Kendskab til differentialdiagnoser til primær og sekundær cancerformer

• Kendskab til de vigtigste parakliniske undersøgelser af primær og sekundær cancerformer

• Kendskab til sygdommenes forløb, prognose og metastasering, samt kendskab til hvilke regioner den enkelte cancerform hyppigst metastaserer sig til

• Kendskab til forskellige behandlingsteknikker, deres indikationer, kontraindikationer og komplikationer set i forhold til primær og sekundær cancerformer

• Kendskab til komplikationer ved manuel behandling af cancer patienter

Geriatri
At den studerende kan/har:

• Kendskab til de almindelige aldringsmekanismer og aldringsteorier 

• Forstå og anvende relevant anamnese og undersøgelse i forbindelse med den geriatriske patient

• Kendskab til patologien bag forskellige sygdomme 

• Kendskab til forekomst af de enkelte sygdomme, deres symptomer samt evt. parakliniske undersøgelser og mulige differentialdiagnoser

• Kendskab til behandling for de forskellige sygdomme hos ældre

• Kendskab til forløb og komplikationer for sygdomme hos ældre

• Kendskab til psykisk sygdom i alderdommen

• Kendskab til de almindeligste demensformer

Socialmedicin
At den studerende kan/har:

• Kendskab til socialmedicinske grundbegreber

• Kendskab til lovgivningen om 

• sygedagpenge
• kontanthjælp
• fleksjob
• førtidspension og skånejob

• Kendskab til udfærdigelse af attester fra kiropraktorer til kommunale sociale myndigheder

Funktionelle lidelser
At den studerende kan/har: 

• Kendskab til basale definitioner, differentialdiagnostiske overvejelser og behandlingsmuligheder i forhold til funktionelle lidelser
• Kendskab til somatoforme tilstande

Ved fagets afslutning kan/har den studerende:

• Identificere almindelige og alvorlige:
• dermatologiske sygdomme
• urologiske sygdomme
• gynækologiske sygdomme
• pædiatriske sygdomme
• endokrinologiske sygdomme
• gastroenterologiske sygdomme
• kardiovaskulære sygdomme
• lungesygdomme
• infektionssygdomme
• dermatologiske sygdomme
• psykiatriske sygdomme
• onkologiske sygdomme
• geriatriske sygdomme
• funktionelle lidelser
  
  
• Skelne mellem bevægeapparatssygdomme og ovenstående almindelige og alvorlige sygdomme.
  
  
• Foreslå rettidig henvisning af patienter med ovenstående almindelige og alvorlige sygdomme.
  
  
• Kendskab til farmakologiske præparater brugt i:
• endokrinologien 
• gastroentrologien
• kardiologien
• behandlingen af lungesygdomme
• behandlingen af infektioner
• psykiatrien
  
  
• Viden om kulturens betydning for sygdomsforståelse. 
  
  
• Reflektere over etiske problemstillinger i relation til patienter og pårørende.
  
  
• Viden og forståelse for socialmedicinske grundbegreber.
  
  
• Et overordnet kendskab til funktionelle lidelser.

Almen diagnostik 1 – Almen medicin har et omfang på 15 ECTS svarende til 412,5 arbejdstimer.
Arbejdstimerne fordeles på undervisnings- og arbejdsformer som er nævnt under punktet Undervisnings- og arbejdsformer og feedback, samt eksamen og forberedelse til denne.