Almen diagnostik 1 - Almen medicin (K2/K4)

Studienævn for klinisk biomekanik

Undervisningssprog: Dansk
EKA: S250018102
Censur: Intern prøve, to eller flere bedømmere
Bedømmelse: 7-trinsskala
Udbudssteder: Odense
Udbudsterminer: Efterår
Niveau: Kandidat

UVA-kode: S250018101
ECTS-point: 15

Godkendelsesdato: 14-01-2021


Varighed: 1 kvartal

Modulets navn

Almen diagnostik 1 - Almen medicin (K2/K4)

UVA-kode

S250018101

ECTS-point

15

Ansvarligt studienævn

Studienævn for klinisk biomekanik

Godkendelsesdato

14-01-2021

Modulansvarlig

Navn E-mail Institut
Kirubakaran Balasubramaniam kiruba@health.sdu.dk Forskningsenheden for Almen Praksis
Sanne Rasmussen sphatting@health.sdu.dk IST - Almen Praksis

Undervisere

Navn E-mail Institut By
Alex Kappel Kørup akorup@health.sdu.dk IST - Almen Praksis
Carl J. Brandt cbrandt@health.sdu.dk IST - Almen Praksis
Gitte Bruun Lauridsen glauridsen@health.sdu.dk IST - Almen Praksis
Isabella Pernille Raasthøj iraasthoj@health.sdu.dk IST - Almen Praksis
Janni Bang jbang@health.sdu.dk Institut for Idræt og Biomekanik
Jesper Lykkegaard jlykkegaard@health.sdu.dk IST - Almen Praksis
Jørgen Nexøe jnexoe@health.sdu.dk Forskningsenheden for Almen Praksis
Lisa Maria Sele Sætre lsele@health.sdu.dk IST - Almen Praksis
Maria Bundgaard mariabundgaard@health.sdu.dk IST - Almen Praksis
Merethe Kirstine Kousgaard Andersen mkandersen@health.sdu.dk IST - Almen Praksis
Peter Haastrup phaastrup@health.sdu.dk IST - Almen Praksis
Sine Kiilerich Andresen skandresen@health.sdu.dk Institut for Idræt og Biomekanik

Modulsekretær

Navn E-mail Institut By
Sussie Hanks shanks@health.sdu.dk Institut for Idræt og Biomekanik

Udbudssteder

Odense

Niveau

Kandidat

Udbudsterminer

Efterår

Varighed

1 kvartal

Formål og overordnet indhold

Almen diagnostik 1 er opdelt i 16 discipliner, og formål, indhold og fagspecifikke målbeskrivelser er inddelt efter disse.

Formålet med almen diagnostik 1 er, at give den studerende et godt kendskab til det kliniske billede af en række alment forekommende sygdomme for derigennem at opnå færdigheder indenfor klinisk problemløsning. Faget indeholder undervisning i 16 discipliner:

  1. Dermatologi
  2. Endokrinologi
  3. Gastroenterologi
  4. Geriatri
  5. Gynækologi
  6. Infektionsmedicin
  7. Kardiologi
  8. Kommunikation og etik
  9. Kulturens betydning for sygdomsforståelse
  10. Lungesygdomme
  11. Onkologi
  12. Psykiatri
  13. Pædiatri
  14. Socialmedicin
  15. Funktionelle lidelser
  16. Urologi

Målet er, at den studerende skal kunne give en samlet vurdering af den enkelte patient.

Obligatoriske forudsætninger

Opnået bachelorgrad i Klinisk Biomekanik

Sammenhæng mellem læringsmål, undervisnings- og prøveform

Læringsmål:

  • At give den studerende et godt kendskab til det kliniske billede af en række alment forekommende sygdomme for derigennem at opnå færdigheder indenfor klinisk problemløsning.

Undervisningsformer:

  • Forelæsninger, gruppearbejde og patientcases.

Prøveformer:

  • Skriftlig prøve

Sammenhæng:

  • I den skriftlige prøve demonstrerer den studerende evnen til at anvende sin viden til at analysere komplekse problemstillinger om den diagnostiske proces.

Målbeskrivelse - viden

Ved fagets afslutning:

Urologi

At den studerende kan/har:
  • Kendskab til basal urologisk terminologi
  • Kendskab til patologien bag de forskellige urologiske sygdomme
  • Forstå og anvende relevant anamnese og undersøgelser ved urologiske sygdomme
  • Kendskab til symptomerne ved de forskellige urologiske sygdomme og kan anvende dette differentialdiagnostisk
  • Kendskab til forløb, prognose og komplikationer
  • Redegøre for forskellen mellem urologiske- og bevægeapparatssmerter

Gynækologi
At den studerende kan/har:
  • Kendskab til basal gynækologisk terminologi
  • Kendskab til patologien bag de forskellige gynækologiske sygdomme
  • Forstå og anvende relevant anamnese og paraklinik ved gynækologiske sygdomme
  • Kendskab til basale undersøgelser ved udvalgte gynækologiske sygdomme
  • Kendskab til symptomerne ved de forskellige gynækologiske sygdomme og anvende dette differentialdiagnostisk
  • Kendskab til forløb, prognose og komplikationer
  • Redegøre for forskellen mellem gynækologiske- og bevægeapparatssmerter og have kendskab til hvor gynækologiske smerter kan forveksles med bevægeapparatssmerter
  • Kendskab til graviditet med dertilhørende komplikationer
  • Kendskab til metastaseringshyppighed og spredningsregion ved almindeligt forekommende cancertyper indenfor gynækologi

Pædiatri
At den studerende kan/har:
  • Kendskab til pædiaterens anamnese og undersøgelse af spædbørn og større børn herunder reflekser
  • Kendskab til det almindelige barns udvikling (gangtidspunkt, siddetidspunkt, taletidspunkt, hvornår de kan holde hoved, tab af medfødte reflekser m.m.)
  • Kendskab til differentialdiagnostik, parakliniske undersøgelser samt behandlingsmuligheder for almindeligt forekommende pædiatriske sygdomme
  • Kendskab til akutte og kroniske infektionssygdomme hos børn
  • Kendskab til alvorlig pædiatriske tilstande eksempelvis kræft, meningitis m.m.
  • Kendskab til en topografisk indgang til børns smerter fra bevægeapparatet
  • Kendskab til astma og allergi hos børn
  • Kendskab til mishandling af børn samt underretningspligt

Endokrinologi
At den studerende kan/har:
  • Kendskab til hormonerne og deres virkning på kroppen
  • Forstå og anvende relevant anamnese i forbindelse med endokrinologiske sygdomme
  • Kendskab til basale undersøgelser ved udvalgte endokrinologiske sygdomme
  • Kendskab til patologien bag de forskellige sygdomme, de enkelte sygdommes symptomer samt mulige parakliniske undersøgelser
  • Kendskab til behandling for de forskellige endokrinologiske sygdomme
  • Kendskab til forløb og komplikationer for endokrinologiske sygdomme
  • Vægten lægges på calciummetaboliske sygdomme og diabetes mellitus med de sendiabetiske komplikationer
  • Kendskab til udvalgte farmakologiske præparater brugt i endokrinologien

Gastroenterologi
At den studerende kan/har:
  • Kendskab til basal gastroenterologisk terminologi
  • Kendskab til patologien bag de forskellige gastroenterologiske sygdomme
  • Forstå og anvende relevant anamnese og undersøgelser ved gastroenterologiske sygdomme
  • Kendskab til symptomerne ved de forskellige gastroenterologiske sygdomme og kan anvende dette differentialdiagnostisk
  • Kendskab til forløb, prognose og komplikationer
  • Redegøre for forskellen mellem gastroenterologiske- og bevægeapparats-smerter
  • Kendskab til udvalgte farmakologiske præparater brugt i gastroenterologien

Kardiologi
At den studerende kan/har:
  • Kendskab til den basale terminologi indenfor kardiologien
  • Kendskab til patologien bag de forskellige hjertesygdomme
  • Kendskab til forekomst, symptomer og differentialdiagnostik af iskæmisk hjertesygdom, arytmier, hjerteinsufficiens og karsygdomme
  • Forstå og anvende relevant anamnese for hjertekarsygdomme
  • Foreslå relevant undersøgelse for hjertekarsygdomme
  • Kendskab til behandlingsmulighederne og prognose for almindeligt forekommende kardiologiske lidelser
  • Kendskab til forebyggende behandling for hjertesygdomme
  • Redegøre for forskelle mellem kardiologiske- og bevægeapparatssmerter og have kendskab til hvor kardielle smerter kan forveksles med bevægeapparatssmerter
  • Kendskab til udvalgte farmakologiske præparater brugt i kardiologien

Kommunikation og etik
At den studerende kan/har:
  • Forklare begreberne medicinsk pluralisme, explanatory models, illness og disease
  • Omsætte denne viden i konsultationsprocessen
  • Omsætte teoretisk viden til praksis – at kunne spørge til patientens forklaringsmodel og inddrage denne viden i konsultationsprocessen
  • Overveje og inddrage etiske problemstillinger

Sygdomsforståelse og kulturel bagrund 
At den studerende kan/har:
  • Kendskab til kulturens betydning for sygdomsforståelse
  • Redegøre for hvilken rolle patientens sygdomsopfattelse spiller i mødet med en sundhedsprofessionel
  • Viden om hvornår og hvordan man bør inddrage en tolk

Lungesygdomme
At den studerende kan/har:
  • Forstå og anvende relevant anamnese for lunge- og pleurasygdomme
  • Kendskab til basale undersøgelser ved udvalgte lunge- og pleurasygdomme
  • Kendskab til patologien bag de forskellige lunge- og pleurasygdomme
  • Kendskab til forekomst, symptomer, parakliniske undersøgelsesmetoder og differentialdiagnostik til sygdomme med relation til lungerne og pleura
  • Kendskab til behandlingsmulighederne og prognose for lunge- og pleurasygdomme
  • Kendskab til forebyggende behandling for lunge- og pleurasygdomme
  • Redegøre for forskellen mellem lunge- og bevægeapparatssmerter
  • Kendskab til udvalgte farmakologiske præparater anvendt ved lungesygdomme

Infektionsmedicin
At den studerende kan/har:
  • Kendskab til immunforsvaret
  • Forstå det inflammatoriske respons
  • Forstå og anvende relevant anamnese og undersøgelse i forbindelse med infektioner
  • Kendskab til patologien bag de forskellige sygdomme, de enkelte sygdommes symptomer samt mulige parakliniske undersøgelser
  • Kendskab til forebyggelse og behandling af forskellige infektioner
  • Kendskab til forløb og komplikationer af infektioner
  • Kendskab til udvalgte antibiotika

Dermatologi
At den studerende kan/har:
  • Kendskab til hudens opbygning og funktion
  • Kendskab til elementerne i en dermatologisk undersøgelse på et basalt niveau
  • Kendskab til basal dermatologisk terminologi
  • Kendskab til hudens epidemiologi på et basalt niveau
  • Identificere de alvorligste og mest almindelige typer af hudtumorer
  • Identificere de hudlæsioner, der er associeret med lidelser i bevægeapparatet (bindevævssygdomme, artritter)
  • Identificere de almindeligste infektiøse hudlidelser, og specielt de infektiøse hudlidelser der udgør en akut smittefare i praksis
  • Identificere de mest almindelige forekommende hudlidelser
  • Kendskab til rettidig udredning/henvisning af ovennævnte dermatologiske lidelser

Psykiatri
At den studerende kan/har:
  • Kendskab til symptomer på psykisk sygdom 
  • Kendskab til den psykiatriske anamnese
  • Kendskab til misbrug of afhængighed af alkohol og sedativa-hypnotika
  • Kendskab til dissociative somatiske fænomener (konversionstilstande)
  • Kendskab til spiseforstyrrelser
  • Kendskab til skizofreni
  • Kendskab til affektive lidelser
  • Kendskab til de mest almindelige angsttilstande
  • Kendskab til personlighedsforstyrrelser
  • Kendskab til udvalgte farmakologiske præparater brugt i psykiatrien

Onkologi
At den studerende kan/har:
  • Kendskab til de specifikke og almene cancer symptomer samt kendskab til cancersymtomer der kan forveksles med bevægeapparatssmerter
  • Kendskab til anamnestiske og objektive fund, samt diagnosticering af primær og sekundær cancerformer
  • Kendskab til differentialdiagnoser til primær og sekundær cancerformer
  • Kendskab til de vigtigste parakliniske undersøgelser af primær og sekundær cancerformer
  • Kendskab til sygdommenes forløb, prognose og metastasering, samt kendskab til hvilke regioner den enkelte cancerform hyppigst metastaserer sig til
  • Kendskab til forskellige behandlingsteknikker, deres indikationer, kontraindikationer og komplikationer set i forhold til primær og sekundær cancerformer
  • Kendskab til komplikationer ved manuel behandling af cancer patienter

Geriatri
At den studerende kan/har:
  • Kendskab til de almindelige aldringsmekanismer og aldringsteorier 
  • Forstå og anvende relevant anamnese og undersøgelse i forbindelse med den geriatriske patient
  • Kendskab til patologien bag forskellige sygdomme 
  • Kendskab til forekomst af de enkelte sygdomme, deres symptomer samt evt. parakliniske undersøgelser og mulige differentialdiagnoser
  • Kendskab til behandling for de forskellige sygdomme hos ældre
  • Kendskab til forløb og komplikationer for sygdomme hos ældre
  • Kendskab til psykisk sygdom i alderdommen
  • Kendskab til de almindeligste demensformer
Socialmedicin
At den studerende kan/har:
  • Kendskab til socialmedicinske grundbegreber
  • Kendskab til lovgivningen om 
    • sygedagpenge
    • kontanthjælp
    • fleksjob
    • førtidspension og skånejob
  • Kendskab til udfærdigelse af attester fra kiropraktorer til kommunale sociale myndigheder
Funktionelle lidelser
At den studerende kan/har: 
  • Kendskab til basale definitioner, differentialdiagnostiske overvejelser og behandlingsmuligheder i forhold til funktionelle lidelser
  • Kendskab til somatoforme tilstande

Målbeskrivelse - færdigheder

Ingen færdigheder.

Målbeskrivelse - kompetencer

Ved fagets afslutning kan/har den studerende:

  • Identificere almindelige og alvorlige:
    • dermatologiske sygdomme
    • urologiske sygdomme
    • gynækologiske sygdomme
    • pædiatriske sygdomme
    • endokrinologiske sygdomme
    • gastroenterologiske sygdomme
    • kardiovaskulære sygdomme
    • lungesygdomme
    • infektionssygdomme
    • dermatologiske sygdomme
    • psykiatriske sygdomme
    • onkologiske sygdomme
    • geriatriske sygdomme
    • funktionelle lidelser

  • Skelne mellem bevægeapparatssygdomme og ovenstående almindelige og alvorlige sygdomme.

  • Foreslå rettidig henvisning af patienter med ovenstående almindelige og alvorlige sygdomme.

  • Kendskab til farmakologiske præparater brugt i:
    • endokrinologien 
    • gastroentrologien
    • kardiologien
    • behandlingen af lungesygdomme
    • behandlingen af infektioner
    • psykiatrien

  • Viden om kulturens betydning for sygdomsforståelse. 

  • Reflektere over etiske problemstillinger i relation til patienter og pårørende.

  • Viden og forståelse for socialmedicinske grundbegreber.

  • Et overordnet kendskab til funktionelle lidelser.

Undervisnings- og arbejdsformer samt feedback

De bærende principper er studenteraktiverende undervisning og aktiv læring. Ofte vil undervisningen være casebaseret. De studerende forventes at yde en aktiv indsats i undervisningen, i selvstændige studier og i samarbejdet med de andre studerende.

Undervisernes præsentationer bliver tilgængelige på e-learn, men skal ikke betragtes som pensumafgrænsende.

Antal undervisningstimer

timer per uge

Skemaoplysninger

Undervisningssprog

Dansk

Forventet arbejdsmængde for den studerende i dette modul

Almen diagnostik 1 – Almen medicin har et omfang på 15 ECTS svarende til 412,5 arbejdstimer.

Arbejdstimerne kan gennemsnitligt opstilles i følgende regnestykke:

Konfrontationstimer: 94 timer
  • Forelæsninger: 92 timer
  • Færdighedstræning: 2 timer

Forberedelse til undervisning (280 timer)

  • Forelæsninger (92 timer x 3 timer): 276 timer
  • Færdighedstræning (2 timer x 2 timer): 4 timer
Eksamen: 40 timer
  • Forberedelse til eksamen: 36 timer
  • Deltagelse i eksamen: 3 timer
I alt (retningsvisende skøn): 413 timer

Eksamensbestemmelser

Skriftlig prøve

Navn

Skriftlig prøve

Udprøvninger

Skriftlig prøve

EKA

S250018102

Navn

Skriftlig prøve

Beskrivelse

Eksamen består af en skiftlig prøve. Faget er bestået, når prøven er bestået med mindst karakteren 02.
Skriftlig prøve uden hjælpemidler - 15 ECTS
Bedømmelse: Prøve efter 7-trinsskalaen
Censur: Intern censur

Prøveform

Skriftlig stedprøve

Censur

Intern prøve, to eller flere bedømmere

Bedømmelse

7-trinsskala

Identifikation

Studiekort - Eksamensnummer

Sprog

Dansk

Varighed

3 timer

Hjælpemidler

Ingen hjælpemidler er tilladt

ECTS-point

15

Uddybende information

Eksamen består af 50 MCQ opgaver indenfor de forskellige emner, der er undervist i, samt 4 kortsvarsopgaver indenfor 4 forskellige emner. For at bestå skal den studerende minimum have besvaret 33 MCQ opgaver korrekt samt have opnået mindst 50% af det totalt allokerede point antal i 3 ud af 4 opgaver.

Ekstern kommentar

Faget er identisk med tidligere fag med samme titel 3647701. Brugte eksamensforsøg overføres automatisk. 

Udbud

Periode Udbudstype Profil Program Semester

Kassogrammer