VPBB803: Virksomhedsprojekt ved Biologi

Det Naturvidenskabelige Studienævn

Undervisningssprog: På dansk eller engelsk afhængigt af underviser, men engelsk ved internationale studerende
EKA: N110035102
Censur: Ekstern prøve
Bedømmelse: 7-trinsskala
Udbudssteder: Odense
Udbudsterminer: Efterår, Forår
Niveau: Kandidat

STADS ID (UVA): N110035101
ECTS-point: 30

Godkendelsesdato: 22-10-2018


Varighed: 1 semester

Version: Godkendt - aktiv

Kommentar

Dette projekt kan kun vælges af biologistuderende på den ét-faglige kandidatuddannelse. Tilmelding til projektet indebærer, at specialet nedskrives til 30 ECTS. Projektet kan ikke vælges af studerende, der tidligere har lavet et virksomhedsprojekt som del af Den Fagperspektiverende Aktivitet.

Tilmelding til virksomhedsprojekt forudsætter, at man har en aftale med en virksomhed samt en vejleder fra SDU. Der skal udfyldes en projektkontrakt. Indsendelse af kontrakten foregår elektronisk via https://blanket.sdu.dk/form/1100/submit og skal finde sted senest 1 uge efter semesterstart, men det anbefales, at det sker hurtigst muligt efter tilmelding. Kontrakten skal godkendes af vejleder, studieudvalg og studieleder.

Vær opmærksom på, at det ikke vil være muligt at udfylde en blanket efter fristens udløb, da blanketsystemet lukkes. Systemet vil blive genåbnet ved næste undervisningstilmelding, så du kan udfylde blanket til brug for det kommende semester. 


Ydereligere information

Har du som studerende spørgsmål til virksomhedsprojektet, så vil Biologisk Institut indledningsvis bede dig om at læse indholdet på dette site: https://mitsdu.dk/da/mit_studie/Kandidat/Biologi_kandidat/uddannelsens_opbygning/muligheder/praktikophold . Sitet svarer på en lang række af de spørgsmål, man som studerende kan stå med i forhold til et virksomhedsprojekt: Kontakter, ansøgning + CV, rettigheder under projekt m.m.

Har du spørgsmål til dit virksomhedsprojekt som ikke besvares på dette site, er du velkommen til at kontakte os. Kontaktinformationer fremgår også af sitet

Indgangskrav

Det forudsættes at den studerende inden tilmelding til kurset selv har indgået en aftale med en konkret virksomhed og vejleder inden for sit fagområde.

Se tekst med rødt for nærmere information om vilkår for projektet.

Faglige forudsætninger

Studerende, der følger kurset, forventes at:

  • have kendskab til indholdet i kandidatuddannelsens 1. semester
  • kunne anvende naturvidenskabelige metoder og teorier fra bacheloruddannelsen og kandidatuddannelsens 1. semester

Formål

Kurset har til formål at give den studerende lejlighed til at anvende de teorier og metodemæssige færdigheder fra uddannelsen i et praksisfelt, hvor der tages afsæt i en konkret problemstilling i en konkret virksomhed. Hermed opnås erfaring med anvendelsen af de naturvidenskabelige metoder og teorier i praksis, og samtidigt perspektiveres kandidatuddannelsen i forhold til fagets anvendelse i virksomheder og til fremtidige karrievalg.

Kurset bygger oven på den viden, der er erhvervet på kandidatuddannelsens 1. semester. I forhold til studiets kompetenceprofil har faget eksplicit fokus på at give den studerende:

  • viden om og indsigt i, hvordan virksomheder arbejder i praksis, og hvordan uddannelsens teorier kan relateres hertil.
  • indsigt i de organisatoriske forhold, processer, arbejdsmetoder, udfordringerne og øvrige forhold der påvirker en konkret virksomhed.
  • færdigheder i at anvende naturvidenskabelige kompetencer i forhold til praksis og praktiske problemstillinger.
  • kompetencer til at kunne formidle resultater fra virksomhedsprojektet i en rapport samt en mundtlig præsentation og forsvar.

Målbeskrivelse

For at opnå kursets formål er det læringsmålet for kurset, at den studerende demonstrerer evnen til at:

  • deltage aktivt og analytisk i arbejdet med en naturvidenskabelig problemstilling på det pågældende eller tilsvarende virksomhedsophold
  • indgå i en faglig dialog med virksomheden/organisationen
  • indsamle og kritisk vurderer et empirisk materiale og udvælge den eller de relevante problemstillinger for virksomheden på baggrund af dette
  • udvise kreativitet, selvstændighed og samarbejdsevner ved arbejdet med en praktisk eller teoretisk naturvidenskabelig problemstilling i virksomheden
  • formidle resultater fra virksomhedsopholdet i en rapport samt en mundtlig præsentation og forsvar.
  • perspektivere naturvidenskab til praktisk anvendelse i forbindelse med etablering og drift af en virksomhed

Indhold

Kurset indeholder følgende faglige hovedområder: Virksomhedsprojektet dyrker anvendelsen af naturvidenskabelige metoder og teorier i et for uddannelsen relevant praksisfelt. Tyngdepunktet er en praktisk forståelse af og analytisk refleksion over behov for og anvendelse af faglig viden under givne problemstillinger for en virksomhed.

Litteratur

Se BlackBoard for pensumlister og yderligere litteraturhenvisninger.

Eksamensbestemmelser

Eksamenselement a)

Tidsmæssig placering

Afleveringsfrister - ordinær eksamen
For projekter, som forløber i efterårssemesteret er afleveringsfristen senest 31. januar.
For projekter, som forløber i forårssemesteret er afleveringsfristen senest 31. juli.

Afleveringsfrister - reeksamen
Deadline for aflevering i reeksamensperioden for vintereksamen er senest den 1. marts. 
Deadline for aflevering i reeksamensperioden for sommereksamen er 31. august.

Udprøvninger

Mundtlig eksamen på baggrund af projektrapport.

EKA

N110035102

Censur

Ekstern prøve

Bedømmelse

7-trinsskala

Identifikation

Studiekort

Sprog

Følger, som udgangspunkt, undervisningssprog

Hjælpemidler

Oplyses på kurset

ECTS-point

30

Uddybende information

Den mundtlige prøve tager udgangspunkt i projektrapporten og eksamenen bedømmes ved ekstern censur.

Eksamensformen ved reeksamen kan være en anden end eksamensformen ved den ordinære eksamen.

Vejledende antal undervisningstimer

timer per semester

Undervisningsform

Kurset gennemføres i samarbejde med en virksomhed, som den studerende selv har fundet og indgået aftale med. Den studerende forventes af følge den indgåede aftale med virksomheden.

Desuden forventes det, at den studerende i løbet af virksomhedsprojekt perioden jævnligt afholder møder med den interne vejleder på SDU.

30 ECTS svarer til en arbejdsbelastning på cirka 750 timer.

Skemaoplysninger

32
Monday
03-08-2020
Tuesday
04-08-2020
Wednesday
05-08-2020
Thursday
06-08-2020
Friday
07-08-2020
08 - 09
09 - 10
10 - 11
11 - 12
12 - 13
13 - 14
14 - 15
15 - 16
Vis fuldt skema

Administrationsenhed

Biologisk Institut

Team hos Registrering & Legalitet

NAT

Anbefalede studieforløb

Profil Program Semester Periode