SU802: Medicinsk neurobiologi

Det Naturvidenskabelige Studienævn

Undervisningssprog: På dansk eller engelsk afhængigt af underviser
EKA: N810001102
Censur: Intern prøve, to eller flere bedømmere
Bedømmelse: 7-trinsskala
Udbudssteder: Odense
Udbudsterminer: Efterår
Niveau: Kandidat

STADS ID (UVA): N810001101
ECTS-point: 5

Godkendelsesdato: 12-04-2023


Varighed: 1 semester

Version: Godkendt - aktiv

Indgangskrav

Bestået bacheloruddannelse i biomedicin, farmaci, lægemiddelvidenskab eller kemi med farmaceutisk kemi.

Faglige forudsætninger

Ingen

Formål

Kurset har til formål at bibringe de studerende de nødvendige kundskaber om nervesystemets normale strukturelle og funktionelle organisation til at forstå almindelige diagnostiske og behandlingsmæssige principper for de vigtigste centralnervøse sygdomme. Der præsenteres emner fra neurovidenskabelig forskning og dens metoder som grundlag for kritisk vurdering af nuværende viden og stimulation til fortsat uddannelse og forskning.

Kurset bygger oven på den viden, der er erhvervet i SU501: Anatomi og SU502: Medicinsk fysiologi og giver et fagligt grundlag for at deltage i CNS-modulet i SU811: Molekylær patofysiologi, der er placeret senere i uddannelsen.

I forhold til uddannelsens kompetenceprofil har kurset eksplicit fokus på at:

  • Give viden om molekylær og biokemisk diagnostik på det kliniske område
  • Give viden om hjernens normale function for at kunne forstå patofysiologiske mekanismer.

Målbeskrivelse

For at opnå kursets formål er det læringsmålet for kurset, at den studerende demonstrerer evnen til at redegøre for:

  • centralnervesystemets makroskopiske og mikrosopiske opbygning samt neuroners og gliacellers generelle funktioner
  • centralnervesystemets hinder og blodforsyning
  • cerebrospinalvæskens dannelse, omsætning og funktion
  • nervecellernes elektrokemiske egenskaber, inkl. initiering og forløb af aktionspotentialer
  • signaloverføringen i synapsen, inkl. neurotransmitter, receptor funktioner og muligheder for at påvirke disse
  • rygmarvens og hjernestammens til- og fraførende forbindelser samt det neuronale grundlag for de vigtigste reflekser
  • de perifere somatosensoriske og viscerale sansereceptorer, formidlingen af somatosensorisk information fra perifere receptorer til cerebral cortex
  • de specielle sansefunktioner (syn, hørelse, ligevægt, smag , lugt), formidlingen af sensoriske information fra perifere receptorer til cerebral cortex, reflekser
  • de motoriske nervebaners opbygning og funktion (fra motorisk cortex til muskel)
  • samspillet mellem motorisk cortex og andre cortex områder
  • basalgangliernes opbygning og funktionelle organisation
  • cerebellums opbygning og motoriske kontrolfunktioner
  • den strukturelle og funktionelle opbygning af hjernebarken
  • reguleringen af hjernebarkens aktivitet og den neurobiologiske baggrund for bevidsthed, søvn, og arousal
  • de højere mentale funktioner og deres repræsentation i cortex cerebri, inklusive sprog, rum, kropsopfattelse, emotioner og personlighed
  • den strukturelle og funktionelle opbygning af hypothalamus med relation til det endokrine system, det autonome nervesystem og somatiske cortikale funktioner
  • den strukturelle og funktionelle opbygning af det limbiske system og det neuronale grundlag for emotioner, motivation, indlæring og hukommelse

Indhold

Kurset indeholder følgende faglige hovedområder:

  • Cellulær neurobiologi, inkl. basal neurofysiologi og neurotransmission
  • Rygmarvens strukturelle og funktionelle organisation med fokus på reflekser, sensoriske og motoriske nervebaner
  • Strukturel og funktionel organisation af hjernestammen og cerebral cortex
  • Sensoriske systemer, inkl. specielle sanser (syn, hørelse, ligevægt, lugt, smag)
  • Motoriske systemer, inkl. basalganglier og cerebellum
  • Hypothalamus, neuroendokrin kontrol og autonome funktioner
  • Det limbiske system, emotioner, indlæring og hukommelse
  • Cortex cerebri, cortikale funktioner, bevidsthed/arousal og søvn

Litteratur

Purves et al: Neuroscience, 6th edition.
Se itslearning for pensumlister og yderligere litteraturhenvisninger.

Eksamensbestemmelser

Eksamenselement a)

Tidsmæssig placering

Januar

Udprøvninger

Skriftlig eksamen

EKA

N810001102

Censur

Intern prøve, to eller flere bedømmere

Bedømmelse

7-trinsskala

Identifikation

Studiekort

Sprog

Følger, som udgangspunkt, undervisningssprog

Varighed

4 timer

Hjælpemidler

Eksamen er uden hjælpemidler. Dog er indbygget standardlommeregner i hhv. Windows/MAC tilladt. Desuden er Maple, Mathematica, Mathcad, MathLab, GeoGebra Apps, R, R-Studio, CAS TI-Nspire, Ms Excel og LibreOffice Calc tilladt. WordMat er tilladt, men anbefales ikke. Brug af WordMat er på eget ansvar og der ydes ikke support ved nedbrud eller andre fejl som er forårsaget af programmet.  

Internet er ikke tilladt. Du må dog gå ind på systemet "DE - Digital Eksamen", hvor du skal downloade opgavesæt og template ved eksamensstart og afleverer besvarelse ved eksamensafslutning.  

ECTS-point

5

Vejledende antal undervisningstimer

46 timer per semester

Undervisningsform

Hver forelæsningstime begynder med præsentation af nyt stof, i den efterfølgende time diskuterer lærere og studenter. Film bruges som demonstrationsredskab til at forklare komplicerede mekanismer og hvad som sker når skader sker på forskellige dele i hjernen. I e-timerne arbejdes med opgaver, som delvis forberedes hjemmefra, og særligt vanskelige mekanismer diskuteres.

I studiefasen forventes de studerende at arbejde selvstendigt med power point og lærebog og med eksempler og spørgsmål, som de studerende får lagt ud på e-learn.

Aktiviteter i studiefasen:

  • Selvstudium af lærebogen og power point præsentationer samt study questions på e-learn.
  • Selvstændig opsamling på intro- og træningsfasen
  • Repetition op til eksamen 

Ansvarlig underviser

Navn E-mail Institut
Åsa Fex Svenningsen aasvenningsen@health.sdu.dk Neurobiologisk Forskning

Skemaoplysninger

Administrationsenhed

Biokemi og Molekylær Biologi

Team hos Uddannelsesjura & Registratur

NAT

Udbudssteder

Odense

Anbefalede studieforløb

Overgangsordninger

Overgangsordninger beskriver, hvordan et kursus erstatter et andet kursus, når der ændres i et studieforløb.
Hvis der er lavet en overgangsordning for et kursus vil den fremgå af oversigten.
Se overgangsordninger for alle kurser på Det Naturvidenskabelige Fakultet.