DM847: Introduktion til bioinformatik
Indgangskrav
Faglige forudsætninger
Studerende, der følger kurset, forventes at:
- Have grundlæggende viden i sandsynlighedsregning
- Have grundlæggende viden i algoritmik
- Have færdigheder i programmering
Formål
Formålet af kurset er at give en introduktion til forskning i bioinformatik. I hver forelæsning vil vi begynde med et konkret biologisk og/eller medicinsk spørgsmål, lave det om til et problemformulering, der kan løses af en computer, designe en matematisk model, løse denne og endelig aflede og evaluere svar fra modellen, som giver mening i den virkelige verden. Kursets formål er at give grundlæggende indsigt i moderne forskning i bioinformatik. Kurset giver viden om datalogiske modeller og metoder beregnet til anvendelser i biologi og medicin.
Kurset giver et videnskabeligt grundlag for at løse bioinformatik problemer ved modellering og implementering af edb-programmer. Kurset giver også et videnskabeligt grundlag for at analysere fordele og ulemper ved forskellige datalogiske metoder in bioinformatik, udvikle nye varianter af de lærte metoder, hvor det konkrete problem kræver det, og formidle forskningsbaseret viden og diskutere professionelle og videnskabelige problemstillinger med både fagfæller og ikke-specialister.
Målbeskrivelse
For at opnå kursets formål er det læringsmålet for kurset, at den studerende demonstrerer evnen til at:
- forklare og forstå det centrale dogma i molekulær biologi, centrale aspekter af genregulering, basisprincipper af epigenetisk DNA-ændringer og specialiteter m.h.t. bakterie & phage genetik
- modellere ontologier for biomedicinske dataafhængigheder
- designe databaser til systems biologi
- forklare og implementere metoder til analyse af DNA & aminosyre sekvenser (HMMs, scoringmatricer og efficient statistik med disse på datastrukturer som for eksempel suffix arrays)
- forklare og implementere statistiske læringsmetoder på biologiske netværk (network enrichment, GraphLets)
- forklare specialiteter af bakteriel genetik (operonforudsigelsestrick)
- forklare og implementere metoder for suffixtræer, suffixarrays og Burrows-Wheeler-transformationen
- forklare de novo sekvensmønster screening med EM algoritmen og entropimodeller.
- Forklare og implementere grundlæggende metoder til supervised og unsupervised data mining, samt deres anvendelse på biomedicinske omik datasæt
Indhold
Kurset indeholder følgende faglige hovedområder:
- det centrale dogme i molekulær genetik, epigenetik og bakteriel og phage genetik
- design og konstruktion af databaser for molekulærbiologiske data (ontologies, eksempler på databaser: NCBI, CoryneRegNet, ONDEX)
- analyse af DNA og aminosyre sekvens mønster model (HMMS, scoringsmatricer, blandede modeller, efficient statistik med dem på store datasæt)
- specialiteter i bakteriel genetik (sekvens modeller og funktionelle modeller for operonforudsigelse)
- de novo identifikation af transkriptionsfaktorbindingsmotifer (rekursiv forventingsmaksimering, entropi-baserede modeller)
- analyse af næste generations DNA sekvens datamængder (memory-aware short sequence read mapping data ved hjælp af Burrows Wheeler transformationen og suffix arrays, bi-modal peak calling)
- visualisering af biologiske netværk (graflayout: små men stærk variable grafer vs. store men mere statiske grafer)
- systems biologi og statistik på netværk (network enrichment with CUSP
- jActiveModules og KeyPathwayMiner, Graphlet degree signatures)
- Grundlæggende supervised og unsupervised metoder klassificeringskriterierne for omics dataanalyse
Litteratur
Eksamensbestemmelser
Eksamenselement a)
Tidsmæssig placering
Udprøvninger
Portfolio
EKA
Censur
Bedømmelse
Identifikation
Sprog
Varighed
Hjælpemidler
ECTS-point
Uddybende information
- En skriftllig projektopgave afleveret undervejs i kurset
- Afsluttende mundtlig prøve i eksamensperioden
Vejledende antal undervisningstimer
Undervisningsform
Skemalagte undervisningstimer:
Antal undervisningstimer i alt: 86
Heraf:
Fællestimer i klasselokale/auditorium: 41
Holdtimer i klasselokale: 45
Under forelæsningerne introduceres begreber, algoritmer og modeller sammen med eksempler. Under disse sessioner er der også quizzer, som de studerende først løser individuelt, derefter diskuterer med deres medstuderende og til sidst gennemgår med underviseren. Under øvelsestimerne øver de studerende færdigheder og går dybere ind i indholdet, der er dækket i tidligere forelæsninger. Disse timer inkluderer både individuelle og gruppeaktiviteter.
Andre planlagte undervisningsaktiviteter:
- Løse opgaver
- Læse den tildelte literatur
- Øve at anvende den tilegnede viden
Ansvarlig underviser
Skemaoplysninger
Administrationsenhed
Team hos Registratur
Udbudssteder
Anbefalede studieforløb
| Profil | Uddannelse | Semester | Udbuds periode |
|---|---|---|---|
| KA Centralfag i Biomedicinsk informatik et-faglig - optag 1. september 2023, 2024 og 2025 | Kandidat i biomedicinsk informatik (cand.scient.) | Kandidat i biomedicinsk informatik | Odense | 1 | E25 |
Overgangsordninger
Se overgangsordninger for alle kurser på Det Naturvidenskabelige Fakultet.