DM573: Introduktion til Datalogi

Kursets ene formål er at give en kort introduktion til et bredt udvalg af centrale emner indenfor datalogi, sådan at den studerende allerede tidligt i sin uddannelse får en forståelse for, hvad faget datalogi indeholder, og hvad karakteren af uddannelsen er. Kursets andet formål er, at den studerende bevidstgøres om vigtigheden af forståelse i arbejdet med fagligt stof.

Kurset bygger delvis oven på den viden som erhverves sideløbende i kurserne DM574 Introduktion til Programmering og DM549 Diskrete Metoder til Datalogi, og udgør et perspektiverende grundlag for resten at bachelorstudiet i datalogi.

I forhold til uddannelsens kompetenceprofil har kurset eksplicit fokus på at kunne:

• Forstå og reflektere over teorier, metoder og praksis inden for det datalogiske fagområde.
• Træffe og begrunde fagligt relaterede beslutninger.

For at opnå kursets formål er det læringsmålet for kurset, at den studerende demonstrerer evnen til at:

• Konvertere tal fra decimal til binær eller floating point repræsentation, og omvendt.
• Lave et simpelt logisk kredsløb.
• Programmere i et simplificeret maskinsprog.
• Lave simpel datamodellering og simple forespørgsler i en relationel database.
• Designe og implementere simple algoritmer og analysere deres egenskaber, herunder korrekthed og køretid.
• Beskrive ideen i RSA-kryptering og lave relaterede beregninger.
• Beskrive og anvende nogle principper for kunstig intelligens.
• Kunne løse simple problemer omhandlende endelige automater, kontekstfri grammatikker og regulære udtryk.
• Modellere og løse kombinatoriske problemer via SAT-solvers

Kurset indeholder følgende faglige hovedområder:

• Datalogiens historie
• Computerarkitektur
• Algoritmer
• Databaser
• Endelige automater, kontekstfri grammatikker og regulære udtryk
• Modellering og løsning af kombinatoriske problemer via SAT-solvers
• Kunstig intelligens
• Kryptologi
• 3D-grafik

På naturvidenskab er undervisningen tilrettelagt efter trefasemodellen dvs. intro, trænings- og studiefasen.

• Introfase: 56 timer
• Træningsfase: 28 timer, heraf eksaminatorie: 28 timer og laboratorieøvelser: 0 timer
• Studiefase: 45 timer

I introfasen benyttes en modificeret udgave af klassisk forelæsning, hvor fagets grundbegreber og metoder præsenteres, med såvel teori som eksempler baseret på konkrete data. I disse timer er der mulighed for spørgsmål og diskussion. I træningsfasen arbejdes der med regneopgaver og diskussionsemner, som relaterer sig til indholdet i de forudgående introfasetimer. I disse timer er der mulighed for at arbejde specifikt med særligt vanskelige emner. I studiefasen arbejder de studerende selvstændigt med opgaver og forståelsen af fagets termer og begreber diskuteres. Der er efterfølgende mulighed for at bringe spørgsmål op i enten introfasetimerne eller træningsfasetimerne.

Aktiviteter i studiefasen:

• Løse opgaver
• Læse den tildelte litteratur
• Øve at anvende den tilegnede viden