SU811: Molekylær Patofysiologi

Kurset bygger på den viden, der er opnået i kurserne SU501 Anatomi, SU502 Medicinsk fysiologi, BMB512 Teoretisk immunologi og BMB514 Immunologiske teknikker, og giver et fagligt grundlag for valget af specialeprojekt, der er en del af uddannelsen.

I forhold til uddannelsens kompetence profil er det kursets eksplicitte fokus at:

• Give færdigheder til at præsentere den aktuelle viden om en række vigtige sygdommes patofysiologi og diskutere grænserne for denne viden.
• Give færdigheder til at belyse hypoteser lavet på en kvalificeret teoretisk baggrund og være kritisk over for forskningsresultater og videnskabelige modeller.
• Give kompetencer til at fremme samarbejde og kommunikation mellem biokemikere/molekylærbiologer og medarbejdere i medicin- og sundhedssektoren.

Kursets læringsmål er, at den studerende demonstrerer evner til at:

• Forklare de vigtigste sygdomsmekanismer på cellulært, subcellulært og molekylært niveau og dermed forklare, hvordan sygdomme og sygdomskomplekser optræder på et klinisk og makroskopisk patologisk niveau
• Forklare den nuværende patofysiologiske viden om den vigtigste sygdom og diskutere begrænsningerne ved denne viden.
• Beskrive eksempler på sygdomme, hvor der kendes indgående kendskab til den cellulære og molekylære patofysiologi og diskutere, hvordan denne viden er opnået.

Følgende hovedemner er indeholdt i kurset:

• Genetiske sygdoms mekanismer
• Inflammatoriske sygdoms mekanismer
• Metaboliske sygdoms mekanismer

Introfasen består af forelæsninger med aktiverende undervisningsmetoder. Der gives en kort introduktion til kursets emner, og kompetencer opnås gennem forelæsninger, artikelgennemgang og studenteroplæg.

I træningsfasen opnås kompetencer inden for patofysiologi. I en projektrapport vil de studerende opnå detaljeret viden om et specifikt emne. Gruppearbejdet laves i grupper af to studerende og vil blive præsenteret og peer-vurderet for at hjælpe med indlæringen.

I studiefasen forventes de studerende at arbejde selvstændigt med pensum. De studerende forventes at bruge en del af studiefasen til at læse op på færdigheder fra træningsfasen og reservere en del til eksamenslæsning.

Aktiviteter i studiefasen:

• Selvstudium af pensum
• Selvstændig faglig forståelse af viden opnået i intro- og træningsfasen
• Forberedelse til eksamen