SU503: Farmakologi A
Kommentar
Farmaci-studerende kan ikke vælge dette som valgfrit. Endvidere kan det ikke tages af studerende, hvis studieordning indeholder SU516, SU517, SU518 og SU519 som obligatoriske elementer.
29004101(tidligere UVA) er identisk med denne kursusbeskrivelse.
Indgangskrav
Faglige forudsætninger
Studerende, der følger kurset, forventes at have grundlæggende kendskab til anatomi, proteiners og RNA/DNAs biokemi, cellebiologi og molekylær biologi, samt menneskets fysiologi.
Formål
Kurset har til formål at give den studerende viden om de vigtigste
områder inden for farmakologi, dvs. klassisk farmakokinetik (lægemidlers
administration, absorption, distribution og elimination), molekylær og
cellulær farmakologi (lægemidlers virkninger på det cellulære niveau,
herunder lægemiddel-receptor interaktioner og intracellulær
signalering), organfarmakologi (lægemidlers virkning på visse organer og
deres anvendelse til behandling af almindelige sygdomme) og metoder inden
for lægemiddelforskningen. Dette er vigtigt i forhold til at forstå, hvordan lægemidler
påvirker det menneskelige legeme, og hvordan det menneskelige legeme
påvirker lægemidler.
Kurset bygger oven på den viden, der er erhvervet
i kurserne SU501 Anatomi og SU502 Medicinsk Fysiologi, og giver et
fagligt grundlag for at studere farmakologi i relation til moderne
teknologi og sundhed og anvende dette i fremtidig biomedicinsk forskning.
I forhold til uddannelsens kompetenceprofil har kurset eksplicit fokus på at:
Give kompetence til:
- at identificere egne læringsbehov og strukturere egen læring i forskellige læringsmiljøer
- indgå i fagligt og tværfagligt samarbejde med en professionel tilgang på baggrund af gruppebaseret projektarbejde
Give færdigheder i:
- at
kombinere de grundvidenskabelige discipliner med de mere
anvendelsesorienterede medicinske discipliner, hvor fokus er på den
menneskelige organisme - at kunne tilegne sig ny viden på en effektiv og selvstændig måde og kunne anvende denne viden reflekterende
Give viden om:
- teorier og eksperimentelle metoder inden for molekylærbiologiens og biomedicinens centrale områder
- lægemidlers virkninger på organsystemer
- den videnskabelige terminologi, der anvendes inden for de molekylærbiologiske og biomedicinske fagområder
- hvorledes naturvidenskabelig viden opnås ved et samspil mellem teori og eksperiment
Målbeskrivelse
For at opnå kursets formål er det læringsmålet for kurset, at den studerende demonstrerer evnen til at:
- Redegøre
for grundlæggende begreber i lægemidlers interaktion med receptorer og
konsekvenserne for intracellulære signalmekanismer - Redegøre for principperne i farmakokinetik, og lave simple beregninger med 1.ordens farmakokinetik
- Redegøre for grundlæggende begreber i lægemidlers administration, absorption, fordeling og elimination
- Redegøre for virkningsmekanismen hos lægemidler, der virker på det autonome nervesystem
- Redegøre
for virkningsmekanismer hos almindelige lægemidler, der virker på
glatte muskelceller f.eks. hjerte-karsystemet, tarmsystemet og
bronkier - Redegøre for virkningsmekanismer hos almindelige lægemidler, der virker på, blodsukkerregulering, smertelindring og modulering af inflammation.
- Redegøre for principperne for antimikrobielle lægemidler og virkningsmekanismen hos de vigtigste grupper af antibiotika
- Redegøre for virkningsmekanismen for hovedgrupper af lægemidler mod cancer
- Nævne og redegøre for almindelige eller typiske bivirkninger ved lægemidler
Indhold
- Almen farmakologi
- Receptor- og cellulær farmakologi
- Farmakokinetik
- Metoder og målinger i farmakologi
- Det autonome nervesystems farmakologi
- Farmakologi til blodsukkerregulering
- Immunofarmakologi
- Smertelindrende medicins farmakologi
- Respirationsvejenes farmakologi
- Kardiovaskulær farmakologi
- Antibakterielle lægemidlers farmakologi
- Kræftmedicins farmakologi
Litteratur
Eksamensbestemmelser
Forudsætningsprøve a)
Tidsmæssig placering
Udprøvninger
MCQ-test og deltagelse i lab-øvelser
EKA
Censur
Bedømmelse
Identifikation
Sprog
Hjælpemidler
ECTS-point
Uddybende information
MCQ-test skal beståes med 80 % korrekte svar
Forudsætningsprøven er en forudsætning for deltagelse i eksamenselement a)
Eksamenselement a)
Tidsmæssig placering
Forudsætninger
Type | Forudsætningsnavn | Forudsætningsfag |
---|---|---|
Delprøve | Forudsætningsprøve a) | N800008101, SU503: Farmakologi A |
Udprøvninger
Laboratorierapport
EKA
Censur
Bedømmelse
Identifikation
Sprog
Hjælpemidler
Oplyses på kurset
ECTS-point
Uddybende information
Eksamenselement b)
Tidsmæssig placering
Udprøvninger
Portfolioeksamen
EKA
Censur
Bedømmelse
Identifikation
Sprog
Varighed
Hjælpemidler
Ingen hjælpemidler tilladt, nærmere beskrivelse af eksamensreglerne vil blive offentliggjort i itslaerning.
ECTS-point
Uddybende information
Portfolioeksamen bestående af to elektroniske eksamener (itslaerning) som afholdes under kursusforløbet samt en skriftlig stedprøve i juni. De to eksamener i løbet at kurset er med hjælpemidler, holdes åbne i 'en dag, og lukker automatisk efter en defineret mængde tid efter prøven er tilgået. Stedprøven i juni er uden hjælpemidler og dækker alle de forskellige emner i kurset. En deleksamen kan kun tages en gang. Point akkumuleres og karakter gives baseret på endeligt antal point. Antallet af opnåede point i deleksamenerne oplyses ikke.
Fordeling af eksamener og point er som flg.: Primo/medio marts: 15%, medio/slut april:15 %, medio juni: 70%. Intern censur ved undervisere på MCQ. Ekstern censur på stedprøven. Når alle deleksamener er fuldført, oplyses en samlet karakter som er baseret på det antal point der er opnået. Karakter efter 7-trinsskalaen. Deltagelse i stedprøven i juni er et krav for at kunne opnå 02 eller højere.
Formen af reeksamen vil i udgangspunktet være en stedprøve som tæller 100%. Point opnået ved de to deleksamener og den skriftlige stedprøve i juni bortfalder og er ikke gældende ved reeksamen. Eksamensformen ved reeksamen kan dog også være en anden.
Vejledende antal undervisningstimer
Undervisningsform
På naturvidenskab er undervisningen tilrettelagt efter trefasemodellen dvs. intro, trænings- og studiefasen.
Undervisningsaktiviteter udmønter sig i en anslået vejledende fordeling af arbejdsindsatsen hos en gennemsnitsstuderende på følgende måde:
- Introfase (forelæsning, holdtimer) - Antal timer: 29
- Træningsfase: Antal timer: 15, heraf 10 timer eksaminatorie og 5 timer laboratorie
Introfasen består af forelæsninger, hvor der gives en kortfattet introduktion til kursets emner og vejen til kompetenceopnåelse som supplement til studyguiden og lærebogen, som de studerende forventes at studere selvstændigt.
I træningsfasen opdyrkes kompetencer indenfor kursets centrale dele. I holdtimerne arbejder de studerende med opgaver, de har forberedt hjemmefra. I lab-øvelsen arbejder de studerende selvstændigt med computerbaserede simuleringer, som demonstrerer forskellige farmakologiske stoffers effekt i forhold til kontraktion eller afslapning af glatte muskelceller i en ex vivo like setting (ring preparation).
I studiefasen forventes de studerende at arbejde med selvstudium af lærebogen og eksempler og opgaver heri. Gamle eksamensopgaver, MCQ-tests samt laboratorierapport som centrale elementer i studiefasen. De studerende forventes også at bruge en del af studiefasen på at samle op på træningsfasens opgaver samt et reservere en mindre del til repetition op til den skriftlige eksamen via selvstudium af lærebogen .
Aktiviteter i studiefasen:
- Skriftlige laboratorierapporter
- Selvstændig opsamling på intro- og træningsfasen
- MCQ tests
- Repetition op til eksamen
Ansvarlig underviser
Navn | Institut | |
---|---|---|
Maria Bloksgaard | mbloksgaard@health.sdu.dk | IMM - Kardiovaskulær og Renal Forskning |